2 raske Drenge kan erholde Arbeide ved vor

Tobaksfabrik.                   I. S & H. W. Ottesen.

               anbefaler

et Parti aflagrede Cigarer,

hvoriblandt især fremhæves:

Cuba-Cigarer til 11 Rd. 4 Mk. pr. 1000

Java-         do.      16 Rd. "          pr. 1000

Esmeralda   do.  20 Rd.  "         pr. 1000

Regalia     do.      25 Rd.   "        pr. 1000

Havanna      do.   50 Rd.   "       pr. 1000

m. m. flere Sorter.

     Silkeborg, i Juli 1857.      

     - I Silkeborg Sønderskov er i indeværende

Aar anlagt et Etablissement, der saavidt os bekjendt

er det første i sit Slags heri Landet, nemlig et

Saugeværk ved Vandkraft. Da Træet vistnok bør

regnes til de Producter, hvis Forædling fortjener

større Opmærksomhed, - og da dette hidtil, uagtet

den høje Priis, hvori det nu staar, behandles paa

samme maade, som da Landet for en stor Deel

var bevoxet med Skov, nemlig kløves og tildannes

med Øxen, hvorved der bortødsles meget, ikke at tale

om den kostbare Haandarbeidskraft, - saa synes

dettes Foretagende at fortjene opmuntrende Paaskjøn-

nelse. Regjeringen, der ellers ofte med Opoffrelser

har imødekommet og understøttet industrielle Anlæg,

har imidlertid saalidet begunstiget dette Foretagende

at Anlæggeren, Hr. H. Ottesen, der ved Opstem-

ning af upaaagtet Bæk, med megen Bekostning

har frembragt en ikke ubetydelig Vandkraft, kun

har kunnet opnaae et erholde et ringe Jordstykke

tilleie paa nogle Aar, imod en forholdsviis

betydelig Afgift. Trods saaledes at være udsat for

at blive tvungen til at rømme Pladsen, har Hr. 

Ottesen, som sagt, med megen Bekostning foretaget

sit Anlæg og opført forskjellige Bygninger paa dette

Sted, der i Forening med de omgivende Natur-

skjønheder kun kan betragtes med Interesse. Vi

haabe imidlertid, at Regjeringen, naar dens Op-

mærksomhed henledes paa dette nyttige Etablisse-

ments Virksomhed, - hvis Maskine med accuratesse

tildanner forskjelligt Gavntræ saavelsom Planker og

Bræder af store Træblokke, uden at endeel Procent

af det kostbare Product gaaer op i Spaaner - ikke

alene vil vide at sikkre denne Mand fremtidsbesid-

delsen af Pladsen, men tillige søge at opmuntre til

lignende gavnlige Foretagender i vore skovrige Egne.

                   (af H. Ottesen).

     At befare Gudenaa, Danmarks vigtigste Flod,

med Dampfartøi er et Spørgsmaal, som i flere

Aar forskjellige Gange har været fremsat, men kan

kaldes ubesvaret, indtil en Dampbaads heldige Far-

ter [sejlads] har fjernet enhver Tvivl om Foretagendets Mulig-

hed. Ved at have været tilstede ved Discussioner,

der førtes om denne sag, har den tiltrukket sig min

Opmærksomhed, og jeg har ikke undladt at tale til

Fordeel for Dampkraftens Anvendelse til Lettelse af

Transporten paa denne Nørrejyllands vigtige Vand-

vei, der ved Pramfarten er langsom og ubestemt.

De Fordringer [udfordringer], en Dampbaad til denne Fart [sejlads] skulde

opfylde, ere efter min Formening [mening]: at udføre Pram-

trækningen fra Randers til Bjerring Mølle; at ved-

ligeholde en regelmæssig forbindelse imellem Ran-

ders og Silkeborg, og at kunne benyttes som Trans-

portfartøi i Vintertiden, naar Aaen er aaben, men

høi Vandstand forhindrer Pramseiladsen. Paa den

nederste Deel af Aaen, fra Bjerring Mølle til Silkeborg,

har flere steder stridere Strøm og lavere Vand; her

trækkes Prammene med Heste. Da 3 Heste, selv

under ugunstige Forhold, kunne trække en ladet Pram

imod Strømmen, vil en velconstrueret Dampbaad

upaatvivlelig kunne seile der med hurtighed. En

Damper, passende til nævnte Fart, maatte være lidt

større end Prammene, dens Bund kunde f. ex.

være 36 Alen lang og 6 Alen bred; det, som kom

i berørelse med Vandet, maatte bygges af Jern,

og det øvrige saa vidt muligt være let Træarbeide;

den maatte have Høitryksdampmaskine af 16 Hestes

Kraft, men en Kjedel, der kunde taale en høiere

Spænding, saaledes at Maskinens Virksomhed, naar

Forholdene (Strøm og Modvind) bøde det, kunde

forhøies over dette Hestetal. En saadan Damp-

baad vil, udstyret til en Reise imellem Randers og

Silkeborg, kunne føre en Last af circa 30,000 Pd.

(150 Tdr. Korn) og seile paa en Dybde af een Alen

Vand. 6 Mands Arbeide regnes lig een Hests

Kraft; altsaa vil en Damper, hvis Maskine mindst

svarer til 16 Hestes Kraft, fra Randers til Bjer-

ring Mølle - hvor 3 Mand kan trække en ladet

Pram - kunne trække flere saadanne. Til at

trække en Pram imellem disse Steder leies 2 a 3

Mænd, der almindeligen faae 10 Rd. for en Reise

og Øl og Brændeviin under Arbeidet. Da en af

Prammændene maa hjælpe ved denne ubehagelige

Trækning, give de naturligviis hellere 8 Rd. for af

en Dampbaad at kunne blive trukne denne stræk-

ning i 6 a 8 Timer, som de nu under strengt Ar-

beide mindst bruge halvanden Dag til og som i

ugunstigt Veir medtager flere Dage. Antages det,

at Dampbaaden de 4 Dage i Ugen daglig trækker

3 Pramme fra Randers til Bjerring Mølle, og der

gives 8 Rd. for hver, bliver det for en Reise 24

Rd. og for 100 Reiser i et halvt Aar 2,400 Rd.

Fører den tillige paa hver af de 100 Reiser 60

Skpr. Fragtgods, og der for hvert 100 Pd. gives

4 Sk., bliver det for een Reise 8 Rd., for 100 Reiser

800 Rd. Den havde da 3 Dage i Ugen til 2 Rei-

ser imellem Randers og Silkeborg; naar den til de

forskjellige Pladse ved Aaen da medtog 24,000 Pd.,

Tour og Retour 48,000 Pd. (150 Skpd.) af Manu-

factur, Colonialvarer, Smør, Ost, Kjød og andet

Mere, som kunde ønskes afsendt og modtaget til

bestemt Tid, og der for hvert 100 Pd. gaves 12 Sk.,

bliver det for en Reise 60 Rd. og for 50 Reiser

3000 Rd. Indtægten i et halvt Aar blev da

6,200 Rd. Udgiften ved Farten kan ansættes saa-

ledes: En Dampbaad, solid og smukt bygget, sva-

rende til de Fordringer, der kan gjøres ved denne

Fart, vil koste 15000 Rd. Denne Sums Forrent-

ning med 4 pCt. aarlig gjør 600 Rd.; Kost og 

Løn til 4 Mand i de 6 Maaneder, i hvilke der reg-

nes at seiles regelmæssige Farter [sejladser]: 1200 Rd.; Kul

til en Reise fra Randers til Bjerring Mølle og til-

bage, 8 a 10 Timer, 5 a 6 Tdr., 10 Rd., for

100 Reiser: 1000 Rd.; Kul til en Reise fra Ran-

ders til Silkeborg og tilbage, 18 Timer, 8 a 10

Tdr., 16 Rd., for 50 Reiser: 800 Rd.; til de aar-

lige Reparationer, Expedition ved de forskjellige

Anløbssteder, Smørelse ved Maskinen og uforudseete

Udgifter: 800 Rd. Udgiften ved Farten i 6 Maa-

neder, med den i Dampbaaden staaende Capitals

Forrentning, bliver saaledes 4,400 Rd. Efter dette

Overslag vil Dampbaaden have en Indtægt af

6,200 Rd., en Udgift af 4,400 Rd., altsaa et Netto-

Udbytte af 1,800 Rd., uden at der er beregnet No-

get for den Personbefordring, der ad denne Skjønne

Naturvei er at forvente; ei heller for den Brug, 

Prammene ville gjøre af den, naar de paa Nedsei-

lingen hindres af Modvind; eller for den Trans-

port, der vil blive i Vintertiden, naar ugunstigt

Veir og Vandets stigen over Aabrederne hindrer

Pramseiladsen.

     Benyttelsen af Dampkraften paa Gudenaa, for

derved at bidrage til at lette Communicationen i

det indre Jylland, har jeg tidligere berørt i 2 Smaa-

skrifter, der foranledigede at jeg blev anmodet om

at virke for at faa en nyttig og fordeelagtig Plan

kunde komme til Udførelse, hvilket i Forening med

tilfældige Omstændigheder bevirkede, at jeg anstil-

lede nøjagtigere Betragtninger over denne meget om-

tvistede Sag.

     Under et Ophold i Kjøbenhavn i Aaret 1855

udkastede jeg Planen til en Dampbaad og dens

Fart [sejlads], der lovede at give et gunstigere Resultat end

jeg hidtil havde formodet. Jeg affattede en Afhand-

ling tilligemed Tegning, Model og Overslag over

en Dampbaad til Fart paa Gudenaa, som jeg viste

til flere Herrer, hvem jeg vidste interesserede sig for

saadant; disse raadede mig at forebringe Planen

i Randers og Silkeborg, for at see Sagen sat i 

Bevægelse ved dem, der fortrinsviis kunde have Gavn

af den Udførelse.

     I en Artikel i Silkeborg Avis betitlet: "Guden-

aaens Vigtighed som seilbar Flod," er omtalt et

Dampfartøi, bygget i England, hvis Dyggaaende

kun er 12 af 14 Tommer. Har det uden Ladning

en saadan Dybgaaen, er det ikke noget Overordent-

ligt, og jeg er overbeviist om at et lignende kan

bygges i Danmark. Ved at læse dette, vil Mæng-

den maaske tvivlende ryste paa Hovedet, thi ikke

Mange veed, at vi her i Landet have en Fabrik,

hvori der forfærdiges større Dampmaskinerier. For

at vise, hvor grundløs denne Anskuelse er, at vi

maa have alt Saadant fra Udlandet, vil jeg oplyse,

at paa Dhrr. Baumgarten & Burmeisters Etablis-

sement i Kjøbenhavn er forfærdiget flere fortrinlige

Dampskibsmaskinerier af nyere Construction, ligesom

der fra dette leveres mange Arbeider, som man tid-

ligere antog, kun at kunne erholde fra England.

Postdampskibet "Hermod" paa 120 Hestes Kraft

som i Skjønhed, Soliditet og som Seiler ikke staar

tilbage for noget Skib af lignende Størrelse, er leve-

ret af disse Mænd, og senere have de til Orlogsflaa-

den bygget et større Dampskibsmaskineri med

Skrue. I Aaret 1855 blev der i nævnte Etablisse-

ment bygget et Seilfartøi af Jern til Transport

ved Marinen paa 60 a 70 Commercelæsters Dræg-

tighed, der var saa let flydende, at da det var løbet

af Stabelen, laae det kun 10 Tommer dybt i Van-

det, og i complet Stand, med 300 Mand inden

Borde, skulde det kunne seile paa 2½ Fod Vand.

     I den Tid, jeg arbeidede paa Værftet, talte

Hr. Baumgarten og Skibsconstructeur Sandorff ofte

med mig om Gudenaa, og efter de Meddelelser, jeg

gav dem, nærede de ingen Tvivl om, at de kunde

bygge en Damper, der med held kunde befare dette

Farvand, naar Broerne over Aaen tillod at give

det en passende Construction. For at bidrage til

at fremme dette da omtvistede [omdiskuterede] Foretagende, udtalte

jeg mig offentlig til Fordeel for en Dampbaadfart

paa Gudenaa, og anmodet om at virke mere for 

Sagen, gjorde jeg, efterat have besluttet at etablere

mig i Silkeborg-Egnen, et Udkast til en Dampbaad

med Beregning over dens Tyngde og over dens Far-

ter imellem Silkeborg og Randers. En Dampbaad,

passende til disse Farter, har jeg ansat til 72 Fods

Længde, 12 Fods Brede og 6 Fods Dybde. Byg-

ges den nederste Halvdel af Jern, Bunden af ¼ 

Tom. Plader, Siderne af 1/6 Tom. Plader, den

øverste Halvdel af Træ, og erholder den en høi-

tryksdampmaskine af 16 Hestes Kraft, saa vil den

i complet Stand og forsynet med Kul for 18 Timer

have en Dybgaaende af kun 14 a 15 Tommer, og

med en Last af 100 Skpd. circa 2 Fod. Med 30

Pund Damptryk med Hjul af 9 Fods Diameter,

vil disse have 3 Miils Fart i Timen, og da Damp-

trykket ved at forhøies giver Maskinen større hur-

tighed, taler dette for at de strideste Strømninger

kunne overvindes. Jeg har ladet Planen, med de

Beregninger, hvortil jeg støtter det her Fremsatte,

og med Modeller, der vise, hvorledes jeg antager at

Dampbaaden bør construeres, bedømme af Sagkyn-

dige, der have erkjendt at den fortjente at bringes

til Udførelse.

     Uagtet af Forholdene i henseende til Alt, der

gjør Fordring paa Penge, ere ugunstige, maa jeg

dog tillade mig at udtale den Formening, at naar

Mænd med Indflydelse og Interesse for Sagen vilde

danne et Selskab til dens Fremme, kan Planen ufeilbar-

ligen realiseres, idet ikke alene Mange i Aaens Omegn,

men ogsaa i Randers sikkert ville slutte sig dertil.

Ved en Fremstilling, jeg f. A. gav over Planen,

viste jeg, at Foretagendet kan forrente sig, da Far-

ten uden Overdrivelse kan ansættes til at give et 

Netto-Overskud af 2400 Rd.: 16 Pct. af den i

Dampbaaden staaende Capital, hvilket lader for-

mode, at Mænd med Capitaler ville være at for-

maae til at deeltage i en Actietegning, hvorved der

kan garanteres for en Sum af henved 15000 Rd.,

som jeg formener en hensigtsmæssig Dampbaad vil

kunne leveres for, og hvis Bygning vist heldigere

kunde foretages af Dhrr. Baumgarten & Burmeister

i Kjøbenhavn end i Udlandet, da de locale Forhold

maa tages i Betragtning, naar de paa Foretagen-

get anvendte Bekostninger skulle føre til det forøn-

skede Resultat.                                   H. Ottesen.

     Silkeborg Sønderskov, den 8de April 1858.

     Efter at have anlagt et Værk til Fabrikation
af Beengjødning, (suur phosphorsur Kalk), der dri-
ves i Forbindelse med mit Maskinsaugskjæreri ved 
Millingbæk i Silkeborg Sønderskov, undlader jeg
ikke at henlede Dhrr. Landbrugeres Opmærksomhed
paa, at dette Gjødningsmiddel, hvoraf Egnen i den 
senere Tid er tilført Betydeligt efter Bestilling, mod
contant Betaling vil kunne erholdes hos mig til 
førstkommende Sædetid. At de Handlende i mange
Aar har opkjøbt Kreaturbeen, der sendes til Eng-
land, hvor de efter at være forhøiede i Priis ved
Fragt og Told anvendes til Gjødning, taler for,
at Beengjødning med Fordeel vil kunne benyttes
heri Egnen, hvor Jordene føle trang til Alt, der
kan forøge Frugtbarheden. Ifølge de Erfaringer,
der ere gjorte hvor Been i længere Tid er anvendt
som Gjødning, afgiver 100 Pd. 1½ a 2 Tønder 
Korn i den Tid de virke, foruden en tilsvarende 
Mængde Straae og Græs. Den Gjødekraft der er
tabt for Landbruget ved Beenudførelsen og ved den 
Mængde, der henligger usamlet, er at ansee som be-
tydelig. Idet jeg forventer at mange Landmænd
ville gjøre Forsøg med mit Fabrikat, vil jeg ved at 
levere gode og billige Varer søge at sikkre det en
tiltagende Afsætning.                         H. Ottesen.
     Silkeborg Sønderskov, den 2den Juni 1858.

     Fra Kjøbenhavn have vi modtaget nedenstaaende,
med Anmodning om dets Optagelse heri Bladet:
     Om Silkeborg og Himmelbjerget.
     Efter at Indsenderen heraf var hjemkommem
fra en Reise paa Silkeborg i dens Omegn, kom
tilfældigviis Silkeborg Avis Nr. 73 for Løverdagen
den 11te September d. A. mig ihænde. Det deri
indrykkede Stykke, overskreven "Silkeborg og Himmel-
bjerget", tiltrak sig strax min Opmærksomhed, idet
jeg ikke kan nægte, at jeg paa min nylig foretagne
Reise paa disse Steder ganske var bleven henreven
af Silkeborgs ualmindelige smukke og interessante
Egn, og navnligen af Udsigten paa Himmelbjerget,
og forsaavidt er jeg ganske enig med Forfatteren til 
det Stykke, som findes indrykket i ovennævnte Avis,
og deler ganske hans Enthusiasmus og Beundring.
Men naar bemeldte Person klager over Gjæstgiver-
gaardene paa Silkeborg, da turde dette i Almindelig-
hed være ubeføiet, og er det ganske vist forsaavidt
navnlig angaaer "Hotel de Silkeborg". Thi Ind-
senderen heraf har dersteds under sit gjentagne Op-
hold fundet et, ikke blot i det Ydre smukt Hotel,
men ogsaa i det Indre tidssvarende, og truffen Be-
værtning, Opvartning, m. v. meget god, og det
til særdeles rimelige og billige Priser, og i det 
Hele nydt en saadan Comfort og Behandling, at
man herfor maa være Gjæstgiveri-Forpagteren, Hr.
Petersen, meget erkendtlig. Denne mening
maa man heller ingenlunde troe er enestaaende, men 
deles af mange ansete Personer, med hvem Indsen-
deren forsætlig har indledet Samtale, for at komme
efter Sandheden, der aldeles er faldet ud til Roes
for Gjæstgiver Petersen i Hotel Silkeborg, og Eng-
lænderens Klage bør derfor som ganske ubeføiet af-
vises og Ubekjendte derved ikke vildledes. Med hen-
syn til Englænderens yttring om, at der burde iste-
detfor en Baad, der bevæges med Haandkraft, være
et Dampskib, som bragte Reisende fra Silkeborg
opad Søerne til Himmelbjerget, da vilde dette unæg-
telig være behageligt for de Besøgende, men hvem
der kun er lidt kjendt med Forholdene vil let indsee,
at dette aldrig kunde betale sig, og derfor er et uri-
meligt og taabeligt Forslag, og dertil mindre nød-
vendigt, da Postbefordringsvæsenet paa Silkeborg er
i meget god Stand. Næsten ligesaa urimeligt er
forlangendet om, at der paa selve Himmelbjerget
skulde være et Gjæstgiveri, der kun i nogle faa
Maaneder af Aaret vilde have en begrænset Søg-
ning, og som følge deraf aldrig vilde kunne betale
sig. Den omtrent en Fjerdingvei derfra beliggende
Rye Kro afhjælper ogsaa tildeels denne Trang, især
da der ved Folkefester og andre solenne Leiligheder
paa Himmelbjerget opføres Beværtningstelte og des-
lige. Derimod kunde der unægtelig saavel paa
Himmelbjerget, som paa de flere fremragende Steder
i Silkeborg-Egnen hygges noget mere af det Offent-
lige end skeet er, og derpaa tillader man sig herved
at henlede Vedkommende Opmærksomhed.
H. W.

     Vort Fabricat af Skraatobakker ere nedsatte i 
Priis 4 Sk. pr. Pd. 
     Enkelte Røgtobakker ere ligeledes nedsatte i Prisen.
     Et stort Lager af Cigarer anbefales, hvoriblandt
fremhæves Rio Hondo til særdeles billig Priis.

     Blandt de mange Foreninger, der ere og have
været i Silkeborg, er der vist neppe nogen, der har
havt et bedre Formaal for Øie end Silkeborg Syge-
og Liigkasse. Ogsaa den har gjennemgaaet en Cri-
sis. Der var en Tid da de ugentlige Udgifter vare
større end de maanedlige Indtægter og flere Med-
lemmer udmeldte sig. Alligevel holde den lille tap-
pre skare sammen og Kassen overvandt Sygdom-
men. Ny synes en blidere Sol at tilsmile den.
Medens den nemlig i sidste Qvartal har været be-
friet for langvarige og flere Sygdomme, er der ble-
vet optaget mange hæderlige Medlemmer, som ved
at melde sig til Optagelse vist mere have havt Kas-
sens Tarv for Øie, end egen Interesse.
     Den nu opløste Nybyggerforening mødte 
iaftes ved dens Formand i Directionen, Hr. Mølle-
forp. Hansen, og tilkjendegav at dette Selskab havde
besluttet at skjænke Sygekassen 25 Rd., som han 
overrakte.
     Saavel den nu hensovende Nybyggerforening
som enhver Anden, der bidrager til Sygekassens
Opretholdelse og Fremgang, føler Bestyrelsen sig
opfordret til herved at bevidne sin uskrømtede Tak.
     Under de nuværende heldigere Omstændigheder
tør Bestyrelsen haabe at endnu flere ville melde sig
til optagelse som Medlemmer i en Forening, der
ei alene seer hen paa egen Interesse, men ogsaa paa
Medborgernes Vel. At gjøre opmærksom paa, at 
hvis et Medlem bliver syg nyder det Godt af Kas-
sen og bliver det ikke syg, er det langt bedre faren,
behøves vist neppe.
     I Bestyrelsen for Silkeborg Syge- og Liig-
          kasse, den 2den April 1859.
     N. Anthonisen.                         H. W. Ottesen.
                                       Schmidt.

     Nogle smaapiger paa 10 a 11 Aar kunne i 
deres Fritid faae Arbeide ved vor Tobaksfabrik.
                                               Brødrene Ottesen.

     Foruden at Priserne paa vore Skraatobakker allerede for en Tid siden ere nedsatte, tillader vi
os herved at underrette vore ærede Kunder og enhver det mulig kunde interessere om, at vi nu
have nedsat Priserne paa alle vore Røgtobakker uden Undtagelse. Et stort Cigarlager forefindes til 
Priser fra 7 til 30 Rd. pr. 1000 Stkr. Handlende erholde Rabat
     Silkeborg, den 19de October 1859.                          Brødrene Ottesen.

faaes atter hos              Brødrene Ottesen.

     Dhrr. Udenfor Foreningen, som endnu maatte
ønske at deeltage i Foreningens Maskerade, der
afholdes Fastelavns Søndag, bedes inden Søn-
dag Middag, d. 5te ds., at henvende sig des-
angaaende til en af Undertegnede.
     Ordinair Generalforsamling afholdes Søn-
dag d. 5te ds. Et Par Spørgsmaal vil blive
forelagt Forsamlingen til Afgjørelse. Talrigt
møde ønskes.
     F. P. Møller.               C. Mortensen.       
                     H. W. Ottesen.        

     Dhrr. Deeltagere i Foreningens Maskerade
bedes at afhente Billetter hos F. P. Møller
inden Fredag Aften, og Spisebilletterne hos Hr.
Petersen i Silkeborg snarest mulig.
     Hvis nogen udenfor Foreningen endnu øn-
sker at deeltage i Maskeballet, anmodes de at
henvende sig derom til en af Undertegnede in-
den Fredag Aften Kl. 6, da der efter den Tid
ikke kan reflecteres paa nogen Anmeldelse.
     Extraordinair Generalforsamling i Forenin-
gen Fredag Aften ved sædvanlig Tid.
     F. P. Møller.                   C. Mortensen.
                        H. W. Ottesen.

     En lille hyggelig Leilighed i vort Sted i Ny-
gade er at faa tilleie til 1ste Mai, helst af en Fa-
milie uden mange børn.            Brødr. Ottesen.

kan nu erholdes [fås] fra Brødr. Ottesens Tobaksfabrik.
Handlende erholde [får] Rabat.

     En lille hyggelig Leilighed i vort Sted i Ny-
gade er at faae tilleie til 1ste Mai, helst af en Fa-
milie uden mange Børn.          Brødr. Ottesen.

     Klodsmager Hans Hansen er flyttet fra den 
Leilighed, jeg beboede i Hr. Tømmermester Bangs
Sted nedenunder Hr. Tobaksfabrikant Ottesen, til 
Hr. Skrædermester Thomasens Gaard paa Torvet.

afholdes den lovbefalede Generalforsamling Fredagen
den 8de dennes, Aften Kl. 8, istedetfor Torsdagen
den 7de dennes, paa Grund af, at det sædvanlige
Locale, hvori Forsamlingen holdes, ikke er disponi-
bel sidstnævnte Dag. - 350 Rdl. af Foreningens
Midler forventes udlaante i 7 Portioner. Optagelse
af nye Medlemmer kan finde Sted. Regnskabet bli-
ver fremlagt. Det fremlagte Udkast til nye Love,
som stadigen er til Eftersyn og Revision i Forenin-
gens Locale hos Hr. Keller, ønskes endelig drøvtet
og vedtaget. Dhrr. Medlemmer, som have udstedt
Vexler til Foreningen, bedes at indfrie disse hos
medundertegnede Schmidt, senest den 7de dennes.
     I Bestyrelsen for Silkeborg Syge- og Liigkasse,
den 4de Juni 1860.
     Bunch.        H. W. Ottesen.        Schmidt.

er til 1ste Mai en lille Lejlighed i Nygaden, med
Loftsrum og haveplads, at faae tilleie, helst for en
familie unden mange Børn.

afholdes ordinair Generalforsamling den 7de
Marts, Aften Kl. 7, i Gjæstgivergaarden
Jylland.
     Regnskabet fremlægges.
     Der forventes udlaant 275 Rdlr.
     Restancedragerne bedes at indsende deres Con-
tingent til medundertegnede Ottesen forinden Gene-
ralforsamlingen.
     De til Foreningen udstedte Verler kunne fornyes
med ½ Deel, naar den anden Halvdel betales.
     Nye Medlemmer, som ønskes optagne, ville be-
hage at henvende sig til een af Undertegnede.
     Silkeborg, den 1ste Marts 1861.
                         I Bestyrelsen.
Schmidt.          Gleerup Møller.          H. W. Ottesen.