Gasbelysning i Silkeborg. Efter hvad vi er=
fare, har Ministeriet i disse Dage givet sit Samtykke til en
Contrakt, ifølge hvilken Handelspladsen Silkeborg fra 1ste
October d. A. vil blive oplyst med Gas. Man bliver paa
Hovedstadens Vegne ganske undseelig ved, at saaledes selv
de mindste og yngste Byer gaae forud for den i Iværksættelsen
af slige Foranstaltninger; Silkeborg er omtrent 10 Aar
gammel og vil faae Gasbelysning før Kjøbenhavn, der kan
forfølge sine historiske Erindringer indtil det 12te Aar=
hundrede.

     Jeg tillader mig herved at henlede Opmærk-
somheden paa, at jeg under et længere Ophold
paa Silkeborg paatager mig Draining, Eng-
vanding og andre under Ingenieurfaget hen-
hørende Arbeider i sammes Omegn.
                                           L. Hein,
                        Ingenieur ved Gasanlæget.

     Handelspladsen Silkeborg, den yngste af alle
vore Byer og først endnu i sin Vorden, er ogsaa kommen
foran Kjøbenhavn med Hensyn til Indførelsen af Gasbelys-
ning. I Onsdags den 19de Novbr. tændtes Gassen første
Gang, og Silkeborgerne have nu den Fornøielse at spadsere
i oplyste Gader, medens vi i Kjøbenhavn endnu leve under
et Magistratsmaaneskin, som til sine Tider overgaaer Alt,
hvad der kan tænkes af Mørke.

     Efterat have opført det ved Silkeborg nu fær-
dige Gasværk og erholdt Bevilling til at nedsætte
mig som Muurmester herpaa Pladsen, tillader jeg
mig at anbefale mig med Alt til Muurprofessionen
henhørende, saa og ved Anlæggelsen af Gasværker,
hvori jeg har megen Routine og kan paatage mig
alt Muurarbeide til et saadant.
     Silkeborg, den 10de December 1856.
                                     H. C. C. Dyhrkop,
                               boende i Hotel „Dania.”

     Skjøndt det her paa Silkeborg af Hr. Ingenieur Milne
byggede Gasværk endnu ikke er afleveret til Kommunen, er
det mig bekjendt, at der i Kjøbenhavn cirkulerer et Rygte,
hvorefter Gasværket her skulde være under al Kritik slet og
Fittings indlagte paa en høist uforsvarlig Maade. Som
den største Konsument her paa Pladsen — jeg bruger nemlig
mere end Halvparten af al den Gas, der bliver udviklet —
og som Medlem af Overbestyrelsen for Gasværket føler jeg
mig opfordret til at imødegaae dette Rygte. Hvad Fittings
angaaer, da er det ganske vist, at man har havt en Deel
Ulemper i den første Tid, efterat disse vare indlagte, men
da man kaldte Hr. Milne tilbage, der uheldigviis, førend
det Hele var ordnet, havde været nødsaget til at foretage en
Forretningsreise til Sverig, kort efter at Gasværket var taget
i Brug, blev disse Ulemper i nogle faa Dage afhjulpne, og
alle de Beboere af Silkeborg, der have faaet Fittings ind-
lagte i deres forskjellige Værelser, lige til Sovekamrene, ere
nu meget vel tilfredse. — Hvad Gasværket og dets Anlæg-
gelse angaaer, da troer jeg, det maa være nok til dets For-
svar, at Kommunens raadgivende Ingenieur Hr. Hein, der
har været tilstede her under hele Anlæget, har erklæret, at
alt Maskineriet er af første Kvalitet, og selv nu fremtræder
som Gasværkets eventuelle Forpagter. At Gasbeholderen ikke
er aldeles tæt, troer jeg ikke har Synderligt at sige, da dette,
saavidt mig bekjendt, neppe er Tilfældet med nogen Gasbe-
holder i de forskjellige Kjøbstæder, der have anlagt Gasværker,
og jeg tvivler ikke paa, at det jo vil lykkes her at faae denne
øieblikkelige Mangel afhjulpen, ligesom det tidligere skal have
været Tilfældet i Flensborg.
     Silkeborg i Januar 1857.                     M. Drewsen.

     19de Novbr. Et kongeligt Patent sammenkalder den sles-
vigske Stænderforsamling til d. 15de Decbr. (Amtmand
U. A. Holstein kgl. Commissarius). — Handelspladsen Silke-
borg (men ikke Hovedstaden Kjøbenhavn) faaer Gasbe-
lysning. (Det var den 10de By i Danmark, og det var
samme By, som Folkethinget den 5te Jan. næstefter negtede
Kjøbstadret.)

     Gasbelysningen menes at kunne begynde

i August eller September Maaned.

     For nogle Dage siden indtraf det Uheld ved

en foretagen Reparation af den herværende Gas-

beholder, der hele tiden har være utæt, at Muren

faldt sammen ved den ene Side, hvorved den saa-

kaldte Klokke betydeligt beskadiges. Det er heldigt

for Byen, at Entrepreneurerne, Dhrr. Civilingenieur

Milne i England og Gross. Jacobsen i Kjøben-

havn, paa Grund af ovennævnte utæthed endnu

ikke have kunnet faae Gasværket afleveret; men det

er uheldigt, at de af Beboerne, som have ladet

Gasrør indlægge og anskaffet sig Lamper, nu i læn-

gere Tid maa savne den Belysning, de foretrække

for de gamle Olielampers.  - Spørgsmaalet om

hvem Omkostningerne ved den betydelige Reparation

ville komme til at paahvile, verserer [cirkulerer] nok i dette øie-

blik i Communalbestyrelsen, da Entrepreneurerne have

faaet den for Gasværkets Opførelse accorderede [aftalte] Sum

udbetalt paa 2000 Rd. nær, og disse langtra ville

være tilstrækkelige til sammes istandsættelse. Da imid-

lertid alt igaar to af Vedkommende i Kjøbenhavn, for

at tage Skaden under Behandling, oversendte Mænd

ere ankomne hertil, vil Værket forhaabentlig snarest

muligt blive restitueret [tilbagegivet] samt Udgifterne dækkede, selv

om nogen Meningsforskjel her og der muligen kan

finde sted.

     Vor Meddelelse i forrige Nr. om Gasværket

kunne vi idag complettere derhen, at det er Hr. Civil-

ingenieur Howitz af Kjøbenhavn (Firma Howitz &

Thorson), der af begge Parter, saavel Communen

som Entrepreneurerne, er betroet Ordningen af de

verserende Forhold og den bedstmulige Istandbrin-

gelse af Gasværket. Hr. Civilingenieur Thorson har

til den Ende i et par Dage opholdt sig her. Det

nævnte Firma har anlagt og anlægger for Tiden

Gasværker i flere af Landets Byer (navnlig det

nyligt færdigtblevne i Slagelse og det under Arbeide

værende i Haderslev), og dets bekjendte Erfaring og

dygtighed vil forhaabentlig sikkre os en god Ende

paa denne ubehagelige Sag. Skaden er endnu bety-

deligere, end det først hed: hele Gasbeholderen

maa ombygges, ligesom ogsaa alt det Indvendige af

Retortovnene, og det vil idetmindste vare et par

Maaneder inden Gasværket atter vil kunne tages i

Brug. Dhrr. Muurmester Nielsen og Jernstøber

Schiellerup, begge heraf Byen, have overtaget Ar-

beidet ved den nye Gasbeholder.   

     I Anledning af de beklagelige Gasværks-

Affaire er nu den engelske Civilingenieur, Hr. Milne,

indtruffet hertil og har anlagt Sag imod Muur-

mester Dührkop, der har bygget den nu nedfaldne

Muur om Gasbeholderen. Hr. Dührkop skal imid-

lertid paastaae, at der i ingen henseende kan paa-

hvile ham noget Ansvar, da Muren er opført af

de ham leverede Materialer ganske efter Vedkom-

mendes Forlangende og under daglig Control, deels

af Hr. Milne selv og deels af forskjellige dertil Be-

fuldmægtige.

     I anledning af Gasværksanliggendet troe vi

at imødekomme et almindeligt Ønske ved at indbyde

samtlige Beboere af Silkeborg Commune til et Møde

hos Hr. Gjæstgiver Keller Mandagen den 24de Au-

gust, Kl. 8 Aften, for at tage under Overveielse:

om og hvilke Skridt, der bør gjøres for muli-

gen at komme Communalbestyrelsen til hjælp med

hensyn til at afværge de Tab, denne i sin Byg-

ning forfeilede Indretning formeentligen [efter min mening] truer at til-

føie Communen.                             Flere Beboere.

     - Med hensyn til de meget foruroligende Ryg-

ter, der i længere Tid have verseret heri Byen, om

at Communalbestyrelsen ikke havde nogen solid Ga-

ranti for at Gasværket uden Tab for Com-

munen vilde blive bragt i brugbar Stand,

erklærede Vedkommende, ved det i Torsdags Aftes

afholdte offentlige Møde i Anledning af forven-

tede allerhøjeste Besøg, at disse Rygter vare aldeles

upaalidelige. De meget betydelige Omkostninger,

Gasværkets forsvarlige Istandbringelse medfører, ville

ikke komme Communen til Byrde, idet Communal-

bestyrelsen som Garant har Hr. Grosserer Jacob-

sen i Kjøbenhavn, der, som bekjendt, er en meget

formuende Mand, og paa ham vil altsaa alle

disse Omkostninger falde. Derimod vilde de Tab,

der ere foranledigede af selve Standsningen af Gas-

værket, ikke kunne forventes erstattede af nævnte

Garant, men maae følgelig bæres af Communen.

     Vi kunne ikke undlade at udtale vor Beklagelse

over, at de omtalte Rygter ikke tidligere ere blevne

modsagte. I henimod to Maaneder have de gaaet

fra Mund til Mund og maatte naturligviis, paa

Grund af de Indviedes hemmelighedsfuldhed, til-

sidst vinde Tiltro [stole på]. Dette blad har allerede under 

5te August henledet Opmærksomheden paa Sagen

og senere oftere givet Anledning til at Oplysninger

kunde fremkomme; paa anden Maade fandt vi os

ikke foranledigede til at virke derfor, især da man

overalt var af den Mening, at den Communerepræ-

sentant, der bedst formaaede at opklare det hele,

selv var saa ubehagelig berørt deraf, at han nødig

udtalte sig derom. I privat Samtale med forskjel-

lige af de øvrige Repræsentanter har man ikke kun-

net faae nogen tilfredsstillende Oplysning, og saa-

ledes har Rygtet, da den haardnakkede Tavshed om

dette ikke uvigtige Anliggende af Flere blev betrag-

tet som Ringeagt imod Communens Beboere, avlet

Utilfredshed og Bitterhed, der endelig har foranle-

diget skarpe Udtalelser, saavel ved offentlige Sam-

menkomster som heri Bladet. Vi skulle ikke indlade

os paa at bedømme endmindre forsvare nogen af

disse Udtalelser, vi ville ikke opkaste os til Smags-

dommer og endnu mindre til Smagscensor med

hensyn til de Artikler, der forlanges optagne i vort

Blad; vi anse os kun forpligtede til at vaage over

Udelukkelsen af Naahed, Usømmelighed o. desl.,

denne Pligt troe vi hidtil at have efterkommet og

skulle fremdeles vedblive at gjøre det. Vi troe ikke

at gjøre vor Pligt, naar vi negte agtbare [hæderlige] Mænd

at udtale sig heri Bladet, enten de saa vælge at

gjøre det ligefrem eller ved paraboliske  Fremstillin-

ger. En Parabel [fortælling] har kun Værd, naar den er

træffende; en den ubillig [urimelig] og overdreven, saa taber

den al Betydning, og Vedkommende er at beklage

naar han ikke formaar at hæve sig over slige for-

feilede Udgydelser. Strax at fordømme det stakkels

Blad, der ikke har fundet sig foranlediget til i Ved-

kommendes Interesse at agere Censor, er en saa

ubeføiet [uberettiget] og despotisk [enevældig] fremgangsmaade, at den aldrig

vil finde Medhold hos nogen sand Ven af Pres-

sen; men det er rigtignok lettere at udtale en For-

dømmelsesdom, end at overbevise med Grunde, lige-

som det er lettere at paavise Mangler, end det er

at afhjælpe dem. Vi ville derfor trøste saavel Ved-

kommende som os selv med, at ubeføiet Dadel [misbilligelse] fal-

der tilbage paa Dadleren, og vi ville af Hjertet

ønske, at den Omtale, Gassagen har Vakt, maa

bidrage til at bringe Offentlighedens store Nytte for-

tjent Paaskjønnelse.  

     - Gasværksarbeidet er nu sin Fuldendelse saa

nær, at man haaber i Slutningen af indeværende

Maaned at have det fuldstændig færdigt.

     - Efter Forlydende er Gasværket nu saa vidt 

i Orden, at Belysningen skal være bestemt til atter

at tage sin Begyndelse førstkommende Onsdag Aften.

     Endelig kunne vi nu med Bestemthed bebude

Gasværkets nærforestaaende Aabning. Fyringen er

allerede begyndt; men den egentlige Gasbrænding

vil først tage sin Begyndelse paa Tirsdag, og Be-

lysningen, efter Gasmesterens Udsagn, Onsdag eller

Torsdag Aften.

     De Beboere af Silkeborg Handelsplads, som 

have Gas indlagt i Husene, anmodes herved om

fra idag af indtil Gasmesteren indfinder sig i deres 

Huse for at aabne, at holde Hanerne, og i Sær-

deleshed Hovedhanen, lukkede.

     Silkeborg, den 27de November 1857.

     Da Hr. Drewsen stundom [sommetider] viser sig uvillig til 

at besvare de Spørgsmaal, der til sine Tider af

Beboerne ere rettede til ham som Formand i Com-

munalbestyrelsen, saa har jeg troet det rigtigt denne

Gang at benytte den offentlige Vei.

     Ved en almindelig Communalforsamling i Slut-

ningen af September ankede jeg over, at vi ved

vort Gasværk manglede en Justeermaskine. Dertil

svarede Hr. Drewsen, at han allerede havde draget

Omsorg for at erholde en saadan. - Endnu er den 

ikke kommen, og da jeg ikke kan benytte Gas, førend

mit Gasometer er blevet reguleret, saa spørges: naar

vil Hr. Drewsen indfrie sit givne Løvte, eller kan 

man slet ikke erholde det opfyldt?

          Silkeborg, den 11te Decbr. 1857.

                                       N. P. Thorendahl.

     Cocks og Kultjære udsælges fra Silkeborg Gas-

værk. Udleveringssedler erholdes hos Prøveprocu-

rator Zielian.

     Ikke sjeldent taber man en vigtig Ting af Syne

for at beobagte [betragte] en anden Gjenstand, fordi den synes

at være større. Medens man her i Silkeborg alene

beskjæftiger sig med den indtraadte og saameget om-

skrevne Pengekrisis, som dog vist kun bruges til 

Coulisser i Silkeborg, bag hvilke vel Enkelte staae

og trække i Strikkerne, er Tanken bleven bortledet

fra vort Gasværk. - Uagtet det gik fra Mund til 

Mund, at Byen var for lille til at bekoste et sligt

Anlæg og at man her opoffrede sin Formue, der 

burde have været anvendt til at afhjælpe nogle af

de mange andre Savn, den unge opblomstrende By

endnu saa haardt føler, lykkedes det alligevel et vis

Aristokrati at sætte sin Villie igjennem. Vi fik

Gas. Glæden var kort, thi Ballonen sprang. Mis-

fornøielsen indskrænkede sig nu ikke alene til at have

hjemme hos Hr. Sørensen, men den fandt ogsaa 

Næring hos Entrepreneuren, Bestyrelsen og mange

andre Pæne, der bevirkede Tab, Forkleinelse [forringelse] og Pro-

cesser for flere Uskyldige. - For at bøde Noget

paa det begaaede Misgreb, antog man en anden 

Værkmester, der skal kunne tilvirke c. en Trediedeel

mere Gas af Kullene, end hans Formand gjorde.

Derved opnaaes selvfølgelig, at Forbrugerne, som

Hver bekjendt, maae spænde deres Haner paa viid

Gab og altsaa lade Gasometret løbe uden at have

den Belysning, man blev vant til fra Begyndelsen.

Bestyrelsen seer sig ikke engang dækket ved denne

forøgede Udgift, de saaledes paadrage Forbrugerne,

men fordre [fremmer] desuden Betaling for de os overladte

Gasometre i et Aar. Det er Gud og hver Mand

bekjendt, at man kun havde Benyttelsen af Gassen

i nogle faa Maaneder, og maatte derefter ikke alene

savne denne, men ogsaa de gode gamle danske Lam-

per, som man havde afskaffet. Ligesom en Eier

ikke kan fordre nogen Afgift af den Leilighed, som

han nægter sin Leier at beboe. saaledes synes det 

rimeligt, at Gasbestyrelsen ikke er berettiget til at 

fordre et Aars afgift af de Gasuhre, som Gas-

værket har forbudt os at afbenytte i c. et halvt

Aar. Heri haaber jeg at alle ere enige med mig.

                                     N. P. Thorendahl.

     Prisen paa Cokes fra Silkeborg Gasværk er

indtil videre nedsat til 3 Mk. 8 Sk. Pr. Tønde. Ud-

leveringssedler faaes hos Procurator Zielian.

          Naar Hr. Thorendahl i Silkeborg Avis Nr. 8

for indeværende Aar fortæller, at den nuværende

Værkmester ved Silkeborg Gasværk kan tilvirke c.

en Trediedeel mere Gas af Kullene end hans For-

mand, da maae vi beklage, at han har skrevet uden

i Forveien at have søgt de fornødne Oplysninger i 

Sagen. Iaar bruges nemlig Kulmaal, istedetfor 

Kornmaal, som er en Difference af 2 Skpr. pr. 

Tønde, og dette er vel Hr. Thorendahls Trediedeel.

Bedre havde det maaske været, at Hr. Thorendahl

havde gjort opmærksom paa, at medens Hr. Schoug

stedse deeltog i Arbeidet og navnlig ved Rensning

af Kalkkasserne, Indsættelse af Retorterne osv., hol-

der Hr. Larsen sig udenfor Alt. At omtale, at Gas-

sen er ureen og tynd, behøves ikke, thi dette kan jo

Enhver see. Efterat vi, der havde lært af Hr. Schoug,

nu nogenledes have sat Hr. Larsen ind i Forretnin-

gerne, har han givet os vor Afsked. Vi ønske Byen

tillykke med Hr. Larsen, og gjøre Beboerne opmærk-

somme paa, selv at eftersee, hvormegen Gas de 

forbruge; thi Larsen kan saamænd ikke udregne det

til enhver Tid, ligesaalidt som han kjender til, hvad

Spænding, der skal paa Gassen, eller i det Hele

har synderlig Begreb om et Gasværk. Dog, alt

Dette er jo ligegyldigt, saalænge han har Vorher-

res Venskab, som vi savne. Naar dette brister, 

gaaer det ham som hans Formand og vi Andre.

          Silkeborg, den 5te Marts 1858.

               C. J. Knudsen          Niels Nielsen.

     Kultjære i hele og halve Tønder kan erholdes

[fåes] paa Silkeborg Gasværk. Prisen er indtil videre

nedsat til 16 Mk. pr. heel Tønde.

     Cokes haves ligeledes tilsalg. Naar større Par-

tier tages, mindst 8 a 10 Tønder, er Prisen nedsat

til 3 Mk. 4 Sk. pr. Tønde.

     Udleveringssedler faaes hos Procurator Zielian.

     Cokes og Kalk kan erholdes ved
Silkeborg Gasværk til nedsat Pris.

     I Anledning heraf maa vi erklære, at vi nu, 
som altid, ville benytte den os tilkommende Ret, og
optage i eller udelukke fra vort Blad enhver Artikel,
eftersom vi finde den passende eller ei, enten ubetin-
get eller betingelsesviis med hensyn til Indhold eller
Tiden for sammes Optagelse; dog skal Bladet stedse
staae Aabent for Angreb paa os selv, naar disse ere
affattede i et Sprog, som vi tør byde Publicum,
og ikke antage mere Plads, end Bladets indskræn-
kede Rum tør offre dertil. - Forfatteren af "Na-
tionalsangen" har, om det behøvedes, viist os, at 
man ikke kan være vaersom nok i henseende til hvad
man skikker ud i Verden, enten det saa skeer ved
Pressen eller ved Pennen, thi begge kunne give sorte
Pletter. Vi ville nu korteligen tale om Rygterne, 
idet vi forholde os, muligen senere at tage en eller
anden Rygtesmed under Behandling. Skjøndt Ryg-
ter vistnok ikke "trives deiligere" her, end i de fleste
andre mindre Byer, kan det jo ikke negtes, at her
fødes og maaske man ogsaa kan sige døbes ad-
skillige, og vi have oftere, navnlig da Gasrygterne
havde gjort saa stor Alarm i de forskjellige Leire,
opfordret Vedkommende til at benytte Offentligheden
som det bedste og næste overalt anerkjendte Mid-
del til at nedslaae Rygter med. Og da det nylig
blev os fortalt, at en skjønne "Nationalsang", hvori
vi beskyldtes for gruelige Ting, i Afskrifter løb
Byen rundt, søgte vi strax at komme paa Spor
efter Sandheden; det lykkedes os snart fra en paa-
lidelig Haand at modtage en Afskrift af den veritable
Nationalsang og - vi have lagt den offentligen
frem for Verden, idet vi ikke frygte upartiske
Dommere. - Nu taler man somme Steder om,
at den gemytlige Forfatter vil sagsøge os, fordi vi
uden hans Tilladelse have offentliggjort de fire Vers
(de to sidste Vers angaae hverken os eller Offent-
ligheden); men dette Rygte finde vi dog virkelig
altfor - gemytligt.

     - I "Randers Avis" læses følgende: "Medens
Silkeborg i de senere Aar har faaet sig et storartet
Raadhus, et Gasanlæg og en Telegraphstation,
har det endnu ikke seet sig istand til at anskaffe sig
en Kirke. Da det for over en halv Snees Aar 
siden blev paalagt Sognepræsten i Linaa, hvortil
Silkeborg da hørte, at holde særskilt Gudstjeneste
der, blev en Sal i Hovedgaarden ("Slottet") ind-
rømmet til Bedesal eller Capel: men der hengik flere
Aar inden man naaede til at faae denne Sal saa-
ledes indrettet, at der kunde holdes Gudstjeneste der.
Endelig forsynede Kjøbmand Høltzermann i 1850
Salen med Alter, Prædikestol m. m. og den blev
nu indviet og taget i Brug. Forrige Aar blev
denne Bedesal betydelig udvidet ved en tilstødende
Sal, der hidtil havde været benyttet som Skolelocale,
og nu har Fabrikeier Drewsen, hvem Silkeborg skyl-
der saa meget, iaar skjænket Capellet et smukt Or-
gel, der indviedes 1ste Paaskedag." - Da det al-
tid har været dette Blads Red. kjært, at kunne om-
tale ethvert Fremskridt der gjøres til nytte eller
Behagelighed for denne Communes Beboere, saa
finde vi os foranledigede til at oplyse, hvorfor den
velvillige Meddelelse til "Randers Avis" har  naaet
at see Dagens Lys forinden "Silkeborg Avis" har 
omtalt Hr. Drewsens Gave. Naar vi tidligere have
undladt at berigtige enkelte til andre Blade herfra
indsendte fra Sandheden udskeiende Efterretninger,
var det fordi disse vare af privat Natur; men i 
dette Tilfælde kan det synes om vi vilde have
negtet Fortjenesten sin Krone, og derfor have und-
ladt at omtale nævnte Gave. Hr. Drewsens smukke
Hensigt, at afhjælpe et Savn for Kirkegængerne
ved at skjænke Capellet et Orgel, fortjener i Sand-
hed al Paaskjønnelse, og vi ere overbeviste om, at 
han vil sørge for at denne Hensigt opnaaes. Da
et Orgels Bestemmelse imidlertid, efter vor Forme-
ning, især er at lette og høitideliggjøre Psalmesan-
gen, og da der almindelig klages over at dette nye
Orgel i meget ringe Grad formaaer dette, saa have
vi foreløbig undladt at omtale dets Tilstedekommelse.
Efter for Formening [mening] bestaaer et Orgels Skjønhed i 
Tonernes Klang og Fylde; - dette Orgels Toner
lyde saa svagt, at de fra samme Fjernerestaaende ei
engang formaae at følge Melodierne. Hvori denne
Mangel har sin Grund kunne vi ikke bedømme;
Nogle mene, at Orgelet er uheldigt placeret, og at 
Tonernes Styrke vilde forøges, naar det gaves en 
friere Plads. Men hvorom alting er: Hr. Fabrik-
eier Drewsen, hvem Silkeborg skylder saa meget,
vil sikkert sørge for, at hans Gave faaer sand Værdi
for Kirkegængerne, og vi henstille til Hr. Medde-
leren: om det ikke havde været rettere, at lade Om-
talen bero indtil det med Sandhed kunde siges, at 
Silkeborg Capel havde faaet et "smukt", hensigts-
svarende Orgel.

     Fra Silkeborg Gasværk kan erholdes Kalk
og Steenkulstjære til nedsat Priis.

     Ifølge en igaar af Communalbestyrelsen ved-
tagen Bestemmelse vil der herefter i henseende til
resterende Betalinger for Gas blive fremgaaet imod
Restanterne paa den Maade, at naar de ere krævede
2 Gange og der er forløbet 1 Maaned efter For-
faldstiden, vil Ledningen til Huset blive lukket af
Gasværksbestyrelsen.
     Communalbestyrelsen, den 22de Marts 1861.

     Man tillader sig herved at forespørge
den ærede Bestyrelse for Gasværket, om 
ikke snart Gadelygterne blive tændte, for
dog at faae noget Lys i dette babyloniske
Mørke.              Nogle Gasforbrugere.

     Paa Værket kan faaes: Cokes, Kalk,
Steenkulstjære samt Ammoniakvand.
Større Forbrugere gives Rabat. 
     Silkeborg i October 1861.
                                         Bestyrelsen.

     De Forbrugere af Gas, der staae til Restance
med Betaling herfor, opfordres til at indbetale Re-
stancen inden 8 Dage til Cassereren, da man i 
modsat Fald vil være nødsaget til at tage tvingende
Forholdsregler.
     Silkeborg Gasværks Bestyrelse, den 25de Juli
          1862.                                            Zielian.

     Efter Forslag af Sundhedscommissionen har Com-
munalbestyrelsen ladet to Prøver af Drikkevandet i Silke-
borg undersøge i Groths og Ørsteds chemiske Labo-
ratorium i Kjøbenhavn, for muligen derefter at bedømme
dets Betydning ligeoverfor Sundhedsforholdene. Til
disse Undersøgelser har jeg valgt Vandet i Apotheket og 
Kildevandet ved Fabrikken, deels fordi disse Vandbeholdere
ligge i størst Afstand fra hinanden, og deels fordi Van-
det ved Fabrikken, som det ogsaa har viist sig, syntes at 
være bedre end Brøndvandet i Byen. Resultatet her-
af har været, at der i 10000 Dele Vand fandtes i 
Vandet fra Apotheket 0,83 organiske Bestanddele, og 
1,27 uorganiske, tilsammen 2,10, og i vandet fra Fa-
brikken af organiske Bestanddele 0,67 og af uorganiske
0,83, tilsammen 1,50. Af de uorganiske Dele vare i 
Vandet fra Apotheket 0,28 og i Kildevandet fra Fa-
brikken 0,23 ikke andet end Kjøkkensalt. Mæng-
den af den indeholdte Svovlsure Kalk var høiest ube-
tydelig, af Phosphorsyre og Salpetersyre var der kun meget
ringe Spor at opdage. Begge Prøver vare blødt Vand.
Kildevandet ved Fabrikken er altsaa det bedste, da det 
i 10000 Dele kun indeholder 1,5 fremmede Bestanddele,
medens Vandet i Apotheket indeholder 2,1; med disse
løst henkastede Tal faae først Betydning, naar de sam-
menlignes med Undersøgelser af Drikkevandet i andre
Byer. See vi derfor hen til en Undersøgelse, som fore-
ligger af Drikkevandet i Korsøer, der er analyseret for 
Choleraens Skyld, da fremgaaer deraf, at medens Van-
det fra Apotheket i Silkeborg paa 10000 Dele har 2,10
fremmede Bestanddele, har Vandet fra Apotheket i
Korsøer 21,23, og medens der i Kildevandet fra Fa-
brikken er 1,50, er der 55,91 fremmede Bestanddele i 
Drikkevandet i Korsøer. - Da det navnligen er Mæng-
den af organiske Bestanddele, hvorpaa det kommer an,
for at bedømme et Drikkevands Godhed, maa det endnu
bemærkes, at Vandet fra Fabrikken og Apotheket kun
indeholder repektive 6 og 8 Gange saa mange orga-
niske Bestanddele som Maglekilde i Roeskilde, medens
Drikkevandet i Korsøer indeholder 45 til 105 Gange
saamange organiske Bestanddele som Maglekilde. Drikke-
vandet i Korsøer er altsaa i Sammenligning med Van-
det i Silkeborg yderligere slet. Sammenligne vi med
Kjøbenhavn, da variere, som vi have seet, de fremmede
Bestanddele i Vandet i Silkeborg mellem 1,5 og 2,1 paa
10000 Dele, medens de i de kjøbenhavnske Brønde
variere mellem 3 og 41 Dele paa den samme Vand-
mængde. Et af de bedste Drikkevande, som man kjen-
der, er Kaldavest fra Kalmanstunga paa Island, som 
paa 10000 Dele kun indeholder 0,35 fremmede Bestand-
dele, og da det silkeborgske Drikkevand saaledes ligger
midtveies mellem Kaldavest (Kildevæld) paa Island og
Vandet i de bedste kjøbenhavnske Brønde, saa maa det 
ansees for usædvanligen godt.                  C. Fibiger

     De Gasconsumenter [forbrugere] som staae til Restance med
Betaling af deres Gasregninger erindres herved om,
at Adgang til brug af Gas vil blive dem negtet
saafremt Restancen ikke snarest muligt afgjøres.
     Silkeborg, den 28de November 1862.
                                               Bestyrelsen.

         i Maanederne Februar og Marts d. A.
                    Mødet den 13de Marts.
     1) Et fremkommet Tilbud fra Kbmd. Ras-
mussen om at holde den offentlige Bevei fra Chaus-
seen indtil forbi Teglværket ved Ørnsø i god farbar
Stand, hvis fornødent gjøres ved hjælp af har-
pet Gruus, for 60 Rd. aarlig, vedtog man at 
gaa ind paa.
     2) Med Hensyn til en Forespørgsel fra Am-
tet om, hvorledes og naar Brolægningen af Them-
gade - hvortil Amtet bidrager 800 Rd. - ag-
tedes fremkommet, vedtog man at svare, at man
saalænge Sagen angaaende Ordningen af Kloak-
og Afløbsvæsenet ikke er tilendebragt, hvilket Sidste
beroer paa Tilveiebringelsen af de bortkomne Kort,
maatte man indskrænke sig navnlig i 1863 til at 
indkjøbe og samle Steen. Et foreløbigt Overslag,
hvorefter Gadens Brolægning med Quarrerede 
Steen vil koste 1,875 Rd 3 Mk. fremlagdes.
     3) Et Andragende fra Værtshusholderne
Eilertsen, Hansen og Jak. Laursen om Brænde-
vinsaftiftens Nedsættelse fra 15 til 10 Rd. aar-
lig. Bestyrelsen indsaa ikke, at man for Tiden
under de nuværende Næringsforhold, da Afgiften
ansættes for hele Gjern Herred af Amtsraadet,
kan have indflydelse paa Vedtægten angaaende
dette Forhold eller paa en partiel Forandring som
den ønskede; den maatte derfor kun henstille om
der maatte kunne gives Kommunen en større Ind-
flydelse paa dette Forhold ved Reguleringen af 
den næste Vedtægt.
     4) Et Andragende fra Brænderieier K. Jør-
gensen om Istandsættelse af Veistykket imellem
hans Brænderi og den dertil hørende Hovedbyg-
ning besvaredes derhen, at dette Jordsmon, skjøndt
afsat som Vei paa Udstykningskortet, ikke er op-
taget som offentlig Vei paa Kommunens Regu-
lativ, eiheller kan henregnes til en Gade, og at 
man ikke for Tiden finder Anledning til at optage 
det som Vei eller Gade til Istandsættelse af 
Kommunen.
     5) En Begjæring fra Fabrikeier M. Drew-
sen og nogle af Handelspladsens Beboere om 
Nedsættelse af Prisen paa Gas, fremlagdes. Be-
styrelsen, som tidligere har indgaaet et Forlig med
Fabrikeier Drewsen, hvorefter Prisen for Forbru-
gen paa over 100,000 Kub. Fod Gas aarlig var
nedsat fra 24 Mk. til 20 Mk. pr. 1000 Kb. Fod.
og som da tillige erklærede det at være dens
Ønske at nedsætte Prisen yderligere for Forbru-
gerne, saasnart Gasværkets økonomiske Forfatning
kunde tilstede saadant, havde nu erhvervet en 
Oversigt over Gasværkets Status fra dettes Be-
styrer, hvorefter Værket ikke seer sig istand til at
lade en saadan Nedsættelse indtræde for Øieblik-
ket. Derimod agter man at tage under Over-
veielse om Leie for Gasmaalere kan nedsættes
eller heelt bortfalde. En Udskrivt af fornævnte
den 16de Mai 1860 indgaaede Overeenskomst
tilstilledes Fabrikeier Drewsen.
     6) Efter Andragende fra Gasværkets Besty-
rer approberedes [godkendes] det, at der i indeværende Aar
opføres et nyt Materialhuus paa Værket.
     7) En Beretning fra Distriktslæge Fibiger

     Løverdagen den 25de dennes, Form. Kl. 
10, afholdes Licitation paa Thinghuset over
Opførelsen af et nyt Materialhuus
ved det herværende Gasværk. Conditioner [betingelser],
Overslag og Tegning vil forinden være til Ef-
tersyn hos Undertegnede.
     Til samme Tid afholdes Licitation over det 
gamle Materialhuus til Nedbrydelse.
     Silkeborg Gasværks Bestyrelse, den 15de
April 1863.                                         Zeltner.

               Mødet den 9de April.
   1. Efterat Indenrigsministeriet har ophævet 
den paa Silkeborg i 1857 oprettede Havnekom-
mission, idet man har formeent [ment] at kunne indrette
Havnevæsenet paa en mere økonomisk Maade end
først paatænkt ved at indskrænke sig til nogle Rek-
tifikationer [rettelser] og Udgravninger i "Store-Maen", og
Bestyrelsen [styring] af disse Sager nu er overdragen Kom-
munalbestyrelsen, tilforordnede denne sidste den i 
Sagen nedsatte Komitee Veiopsynsmand Straube
til at tilstræde samme.
   2. Det indrømmedes Politibetjent Poulsen at  
maatte opdyrke og afbenytte Jordstykket Matr. 
Nr. 99 imellem Raadstuen og Brænderiet, dog at 
Kommunen ikke binder sig til noget bestemt Aare-
maal og at han maa finde sig i mulige Foran-
dringer ved Pladsen.
               Møden den 29de April.
   1. Græsningen af Høslettet paa "Store- Maen",
paa hvilken der ved en Auktion kun var buden
50 Rd., vedtog man at sætte til en ny Auktion.
(Den er senere bortauktioneret til 61 Rd.)
   2. Bestyrelsen approberede [godkendte] et Licitiaitonsbud
af 92 Rd.: for Opførelsen af et nyt Materialhuus
ved Gasværket af Muurmester P. Nielsen, i hvilket
Bud dog ikke er indbefattet de fornødne Muur-
og Skiffersteen til Bygningen, hvilke Gasværks-
bestyreren oplyste at være i Behold ved Værket.
Derhos [desuden] approberedes [godkendtes] Salget af det gamle Ma-
terialhuus for 15 Rd.
   3. Græsningen paa Læbeltet overlodes ligesom 
tilforn [tidligere] Politibetjent Poulsen for i Sommer, idet
man vedtog til Efteraaret at overveie om denne
Græsning, som førend Kommunens Ordning har 
været tildeelt Poulsen, bør, hvis det atter over-
lades til ham, tages i Betragtning som endeel af 
hans Lønning.
   4. Bestyrelsen for Silkeborg Syge- og Lig-
kasse havde afleveret en Beretning for Aaret 1862
angaaende Ligkassens Status og Virksomhed. Idet
Bestyrelsen indsender denne Beretning til Ministeriet
bemærkes i Henhold til Sygekassebestyrelsens Er-
Klæring, at da denne ikke har nogen Trang til 
Moderation [tilbageholdenhed] i Betalingen for Medlemmernes Ind-
læggelse paa Sygehuset, troer man ikke at burde
foretage videre i denne Sag.
   5. Spørgsmaalet om, hvo der bør fritages
for Tjeneste ved Brandkorpset tages under Be-
handling i Anledning af et Forslag fra Justits-
ministeriet til nogle Forandringer i Brandregle-
mentet for Silkeborg. Til Fritagelse vedtog man
at foreslaae de samme som ifølge tidligere Brug
her og andetsteds have været fritagne, nemlig Em-
bedsmænd og deres Kontoirpersonale, Apotheker
og Provisor, Skolelærere, Medlemmer af Kom-
munalbestyrelsen, Lægerne, Telegrafisten, Gasme-
steren og Gasværkets Fyrbøder.
   6. Brandinspekteuren bemyndigedes til at an-
skaffe en Kobbernittet Læderslange til Byens Sprøite
og 9 Stk. Lygter til en Priis af ikke over resp.
42 Rd. og 24 Rd.
   7. Paa dertil given Anledning vedtog man,
under Forudsætning af, at saadant kan være til
finantsiel Fordeel for Gasværket, at bemyndige
Bestyreren af Gasværket til at indlægge Gas til 
Præstegaardens Dør, naar Beneficiantenten [modtageren] selv ind-
lægger Rør i Huset.

     De Forbrugere af Gas, der resterer
med Betaling for samme, anmodes herved om, 
saafremt Søgsmaal vil undgaaes, inden 8 
Dage fra Dato at indtale deres Restance.
     Silkeborg Gasværks Bestyrelse, den 20de Mai
          1863.                              Zeltner.

    Silkeborg Gasværk behøver ca. 1000 Tdr.
Washington eller Pelow-Main Gaskul,
omhyggeligt harpede og af Vægt mindst 300
Pd. pr. Td., at levere frit ved Værket inden
1ste Septbr. d. A.
     Hvo som maatte ønske at overtage denne
Leverance, vilde behage inden 14de Juni at
indsende skriftlige Tilbud til Undertegnede, hvori
opgives hvilken af ovennævnte Slags Kul man
tilbyder og Prisen paa samme.
     Silkeborg Gasværksbestyrelse, i Mai 1863.   
                                                      Zeltner.

                i Mødet den 24de Juli d. A.
     1.  Efter Kommunalbestyrelsens Andragende,
ifølge Fabrikeier M. Drewsens Begjæring, havde
Indenrigsministeriet fremsendt Extrakt-Gjenpart
af en Skrivelse, dat. 21de Jan. 1836, fra den
daværende Kommunalbestyrelse til Skanderborg
Amt, underskreven bl. A. af Hr. M. Drewsen,
hvori det udtales som en Selvfølge, at Fabrikens
Eier aldrig vil separere sig fra den øvrige Plads
i Henseende til Gasværket og Gasforbruget.
Denne Gjenpart vedtog man at tilstille Hr. M.
Drewsen i Henhold til hans tidligere Begjæring.
     2.  Til at bestyre Eiendommen Matr Nr.
105 l i Søgade, det forrige Garveri, valgtes
Birkedommeren.
     3.  Et Andragende fra endeel Landboere om
at afholde Hestemarked adskilt fra Kreaturmarkedet
paa den ubebyggede Plads ved Silkeborg Hoved-
gaard, kunde Kommunalbest. ikke tiltræde, idet
man ikke kunde ansee det rigtigt at holde Heste-
markedet saa langt fjernet fra Kreaturmarkedet
som det vilde blive Tilfældet.
     4.  Med Hensyn til den forhaandenværende
Vanskelighed for Huseiere paa Silkeborg ved at
erhverve Attest fra Branddirekteuren til Fritagelse
for Bygningsafgift af ledigstaaende Leiligheder
havde Birkedommeren erklæret sig villig til at
attestere i den Henseende, og Sagen var derefter
indstillet til Indenrigsministeriet, med Andragende
om, at en saadan Attest maatte kunne træde iste-
derfor Attest fra Branddirekteuren. I denne An-
ledning fremlagdes nu en Skrivelse fra Inden-
rigsministeriet af 24de Juni d. A., hvori det ud-
tales, „at da Branddirekteuren i Regelen hvert
Skattehalvaar og sædvanligviis i Slutningen af
Halvaaret, altsaa resp. i Marts og Septbr., kom-
mer til Silkeborg for der at opmaale de Steder,
der i Løbet af Halvaaret ere blevne Bygnings-
afgiftspligtige, vil den Attest om, at en Leilighed
i et Skattehalvaar har staaet ledig af Mangel
paa Leiere og været aldeles ubenyttet, samt om
Leilighedens Kvadratrum efter indvendigt Maal,
der vil være at vedlægge Andragendet om i Hen-
hold til Forordningen af 1ste October 1802 §
33 at erholde godtgjort Bygningsafgiften af Lei-
ligheden for det paagjældende Halvaar, ordentlig-
viis uden Vanskelighed kunne erholdes [faaes] meddeelt af
den nævnte Embedsmand, navnlig naar han i
Begyndelsen af Halvaaret, naar det har viist sig,
at Leiligheden ikke vil blive bortleiet, anmodes om
at foretage den fornødne Undersøgelse og Opmaa-
ling, naar han i Løbet af Halvaaret maatte komme
til Stedet, men at Ministeriet dog, forsaavidt
Skovkassereren, der opkræver Bygningsafgiften af
Silkeborg, eller Birkedommeren for Silkeborg
Birk maatte være villige til at meddele Attester
af den anførte Beskaffenhed, ogsaa vil ansee de
af disse Embedsmænd meddeelte Attester for fyl-
destgjørende.“
     5.  Et Cirkulaire fra Indenrigsm. af 4de Juli
d. A., vedkommende Handelsvægten for Kongeriget
Danmark og Kommunalbestyrelsens Pligt at be-
vilge Afdelingssystemet i de dens Hverv vedkom-
mende Anliggender, fremlagdes.
     6.  Birkedommeren fremlægger Udkast til en
Vedtægt for Opkrævningen af Kommuneskatterne
for Silkeborg Handelsplads, hvilket Udkast vedto-
ges, dog med den Tilføining fra Repræsentationens
Side, at den foretrækker en Ordning konform [i lighed med]
med den i Kjøbstæderne gjældende, navnlig at den
kgl. Foged umiddelbart besørger den hele Ind-
drivelse af Skatterne istedetfor at bibeholde Sogne-
foged-Institutionen.
     7.  En Skrivelse fra Justitsm. af 15de Juni
d. A. og dermed fulgte nye Reglement for Brand-
væsenet paa Silkeborg Handelsplads fremlagdes.
                    Mødet den 27de August.
     1.  En Skrivelse af 17de Aug. fra Bestyreren
for Farten paa Gudenaa, hvori der i Henhold til
en Forhandling paa et Møde af Nabostyrelsen og
en Skrivelse fra Indenrigsministeriet gjøres For-
slag til og affordres Kommunen Bidrag til for-
skjellige Arbeider i og ved Aaen, deriblandt Anlæg
af en Trækvei fra Bjerring Mølle til Tange og
Anlæg af en Havn ved Bjerring, frem-
lagdes. Man vedtog at svare Bestyreren, at man
vel i og for sig Intet kunde have imod at bidrage
den lille Sum til Anlæg af et Havnebassin og en
Kanal ved Bjerring, men da Ministeriet udtalte
Motiver til denne Foranstaltning bevægede paa at
Bjerring skulde blive et fremtidigt Bindeled imel-
lem Jernbanen og Silkeborg med dettes Opland,
at altsaa den paatænkte Foranstaltning skulde blive
til Gavn for Silkeborg, maatte Bestyrelsen lige-
som ved tidligere Leiligheder udtale, at Handels-
pladsen allerede er tilstrækkelig forsynet med Vand-
vei, og derfor ikke har nogen Trang til en For-
bedring i denne Henseende. Det der navnlig
haardt trænges til, er en stadig Forbindelse mel-
lem Silkeborg og Opland og en aaben Sø- og,
navnlig, Landvei, hvilken Trang kun kan tilfreds-
stilles ved en Jernvei mellem Silkeborg og Aar-
huus, en Vei, hvis Betydning vil være af ube-
regnelig Nytte i Henseende til, at alle Varefor-
seninger og Pengeomsætninger ved mange Flere
Forhold heromkring nu maa indrettes efter, at
Vandveien altid maa formodes at være utilgjænge-
lig fra October Maaneds Slutning indtil hen i
Marts. Ogsaa udhævede man, at det navnlig
er Stykket fra Bjerring Mølle til Silkeborg, som
frembyder Vanskeligheder for Vandtransporten i
den ublide Aarstid. Selv overseet fra, at en Han-
delsplads ved Bjerring Mølle ville fratage Silke-
borg endeel af dens Opland, maatte Bestyrelsen
af ovenanførte Hensyn principmæssig modsætte sig
Deeltagelse i nogen Udgift til et Havneanlæg ved
Bjerring Mølle, hvorimod man Intet havde imod
de øvrige Udgifter til Aaen for 1864–65 at
erindre. Udgiften for 1862–63, 255 Rd. 2 Mk.
13 s., bemyndigedes Kassereren til at tilstille Be-
styrelsens Formand.

               i Mødet den 27de Aug. d. A.
     1.  Til en Ansøgning fra Tømrer Bang af
Silkeborg om Ansættelse som Gasmester blev sva-
ret, at Pladsen efter indhentet Oplysning ikke for
Tiden er ledig.
     2.  Efter Forslag af Kommunalbestyrelsen i
Odense om at indgive Andragende til Justitsmi-
nisteriet om at Løsøre-Assuranceforeningerne maae
bidrage til Slukningsredskabernes Anskaffelse, be-
sluttedes det at tiltræde et saadant Andragende [ansøgning].
     3.  Bestyrelsen havde Intet imod at Brænde-
rieier Knud Jørgensen anbringer en Kartoffeltønde
ved Brænderiets nordre Side imod at der ud-
stedes en Deklaration [erklæring] af Jørgensen som sikrer
Kommunen dens Ret til Grunden og imod at
Færdselen ikke lider noget Afbræk.
     4.  Foreningen til Opførelse af en Fribolig
for gamle eller svagelige Haandværkere havde an-
holdt om en Byggeplads bag Apotheket paa Læ-
bæltet. Bestyrelsen havde Intet at erindre imod
at Pladsen tildeles Foreningen, dog at Kommunen
ikke forpligtes til at anlægge en Gade førend
flere Bygninger komme til.
     5.  En Svarskrivelse fra Fabrikeier M. Drew-
sen paa Nr. 1 i forr. Møde angaaende Gasfor-
bruget fremlagdes uden at Bestyrelsen ansaae det
fornødent at udtale sig nærmere om denne saa
ofte debatterede Sag.
     6.  En Skrivelse fra Indenrigsministeriet af
19de August og dermed fulgte approberede Ved-
tægt (see Nr. 6 i forr. Møde) for Skatteop-
krævningen paa Silkeborg blev fremlagt. – En
Afskrift af denne bliver at tilstille Kæmneren og
Ministeriet.
     7.  Der fremlagdes en Skrivelse fra Kammer-
raad, Godsforvalter Bindesbøll, hvori denne, efter
given Anledning fra Finantsministeriet, begjærer
opgivet hvor stort Areal Kommunen ønsker til
Kirkeplads, og meddeler at han og Proprietair
Amtsraadsmedlem Lange til Kalbygaard ere ud-
meldte til at taxere Pladsen, samt henstiller om
Best. vil samles med de udmeldte Mænd. (Det
vil erindres, at der tidligere var forlangt først
4000 Rd. og senere 2000 Rd. af Ministeriet
for denne Plads). Bestyrelsen vedtog at svare,
at man ønsker hele Arealet imellem Veien fra
Torvet til Hovedgaarden og Bagsiden af de alle-
rede Lunden frasolgte Byggepladse, samt den paa
Kortet afsatte saakaldte Holdeplads, til Kirkeplads,
idet man tænker at beplante hele dette Kirken om-
liggende Terrain og nødig vilde see Østsiden af
det optaget af et bebygget Kvarteer. I Henseende
til Spørgsmaalet om at samles med Kommunal-
bestyrelsen henholdte denne sig til sit Tidligere, at
man sandsynligviis ikke vil kunne gaae ind paa
nogen Taxation af den omspurgte Plads, foretagen
af Andre end af uvillige ved en Sættedommer
(da undertegnede Birkedommer har ønsket at vige
sit Sæde i denne Sag) inden Retten udmeldte
Mænd, og at man saaledes ikke kan deeltage i
en Taxation, der foretages af Andre.