(kun indhold vedr. Silkerborg er tastet)
….  Endvidere
bør udgaae 1000 Rbd., som er stillet til Disposi-
tion for den Silkeborgske Commission og endelig
kortes 1000 Rbd. til uforudseelige Udgifter. Udvalget
foreslaaer altsaa at istedetfor 13,140 Rbd. sættes
10,000 Rbd. Udvalget bemærker med Hensyn til 
Silkeborg, at Statskassens Bidrag til communale
Øiemed [formål] ere temmelig høie, og at det kunde være paa
Tiden, at man gjorde Ende herpaa, og  heri maae
vi give Udvalget Ret. Indenrigsministeren har be-
svaret Udvalgets Bemærkninger med at de 1000 Rbd.
til Silkeborg er nødvendig til askillige Anlæg som 
ere nødvendige: saaledes har man til Ex. paatænkt
at anlægge en Havn ved Silkeborg, og denne Com-
mune er endnu ikke af den Betydenhed, at den 
selv vil være istand til af afholde det Beløb, som 
hertil vil medgaae. Vi maae imidlertid dog her
gjøre opmærksom paa, at det her kommer an paa,
hvis egentlige Interesse det er, at der anlægges en
Havn ved Silkeborg, vi kjende ikke ganske nøie til
Localiteterne, og kunne ikke bestemt afgjøre, om ikke,
saaledes som vi formode, dette Havneanlæg er i
særlig Interesse for Fabrikeierne i Silkeborg. Er
dette Tilfældet, da kunde det dog vel antages, at
den lille Commune selv sørgede for en Havn, naar
Regjeringen ikke gjorde Anlægget for Statskassens
Regning. Industrien bør opmuntres, men Alt bør
dog have sine Grændser. Den Industrigreen vi
her sigter til, er Papirfabrikationen, og vi mene,
at ingen Deel af Industrien var og er endnu
saa høiligen begunstiget, baade men Hensyn til Ud-
og Indførsels-Tolden som netop Papirfabrikationen.
Her er ikke Stedet til at udvikle dette mere, nok, 
vi mene, at naar dette Havne-Anlæg særligen gjelder
den i Silkeborg anlagde Fabriks Tarv, da bør Com-
munen her ligesom paa mange andre Steder, selv
sørge for Havnevæsenet. - Udvalgets Forslag er
eenstemmigen blevet vedtaget med 74 St.

     Det i Finantsloven for 1852/53 til Indretningen
af en Omladeplads ved Silkeborg Dæmning op-
førte Beløb af 600 Rbd. vil ikke komme til Udgift, da 
der fremdeles har stillet sig Hindringer iveien for det 
hertil fornødne Grundstykkes Erhvervelse paa antagelige
Vilkaar. Da Øiemedet [formålet] med Omladepladsens Indretning
 - at lette Transporten af de Varer, som føres op og 
ned ad Gudenaa - vil kunne opnaaes fuldstændigere
ved Bygningen af en Sluse, hvormed de ved Dæmnin-
gen adskilte Dele af Aaen forenes, og det saaledes bliver
muligt at befare Aaen i dens hele Udstrækning, istedet-
for at Pramladningerne nu maae udlosses af Pram-
mene, hvorpaa de ere førte til Dæmningen, bringes
over denne og indlades i andre Pramme, er det kommet
under Overveielse, om det ikke allerede nu maatte være
rigtigere at bygge Slusen, istedetfor at indrette Omlade-
pladsen. Ligeledes gjør Silkeborgs tiltagende Betydning
som Handelsplads det ønskeligt eller vel endog nødven-
digt, at der, for at lette Varernes Ind- og Udskibning
af Prammene, indrettes ved Pladsen de i saa Henseende
fornødne Bolværker og Slæbesteder, som nu savnes.
Men forinden de fornødne Planer og Omkostningsover-
slag kunne udarbeides og Minist. kan fremkomme med
et bestemt Forslag i saa Henseende, er det nødvendigt,
at en nøiagtig Undersøgelse af de paagjældende Locali
teter gaar forud.

     — I Ingenieurmajor Drejers Indberetning
til Ministeriet ang. Jernbaneanlæget i Jylland
er det udførligen viist, at Aarhuus vil være det
eneste rette Udgangspunkt for en Sidebane til
Silkeborg, og det saavel af Hensyn til det For-
deelagtige i at lede Confluxen, saavel af Per-
soner som af Gods, fra en Deel af det indre
Jylland til denne vigtige Handels- og Havne-
plads, som fordi det for Trafiken paa Banerne
er af overveiende Vigtighed, at Sidebaner ud-
gaae fra Hovedconvergentspunkterne og fra Ho-
veddepoterne for Banernes Materiel. Og end-
videre er det i bemeldte Beretning viist, at og-
saa Terrainet afgjørende er til Fordeel for at
lade Sidebanen til Silkeborg udgaae fra Aar-
huus, idet der imellem disse Steder findes et
næsten heelt gjennemgaaende Dalstrøg, som til-
lader at anlægge en efter Forholdene billig Bane.
Man benytter nemlig Mølleaaens og Brabrand-
søens Dal forbi Aaby, Brabrand og Harlev til
Taastrup, hvorfra Banen enten kan føres langs
den Række af Søer, som dannes af Gudenaaen
og dens Tilløb, eller over et Vandskjel mellem
Storring og Galthen igjennem Dalstrøget forbi
Dallerup, Mollerup, Linaa og Resenbro, og
derfra langs Gudenaaens høire Bred til Silke-
borg. Ved Silkeborg placeres Banegaarden
fordeelagtigt tæt Syd for Papiirfabriken. Paa
Grund af de betydelige Højder, som begrændse
Aarhuus By imod Nord, og de store Vanske-
ligheder ved, efter at have benyttet Mølleaaens
Dal til den første Opstigning fra Aarhuus, at
fortsætte Linien videre mod Randers, har man
maattet føre Banen langs Stranden ved Foden
af Riis Skov, hvorved man kommer ind i Eg-
aaens Dal, der meget vel egner sig til Banens
videre Fortsættelse. Derimod vil en Højderygs-
linie mellem Aarhuus og Randers give over-
ordentlig store Jordarbeider og blive ½ Mill.
Rdr. kostbarere end Dallinien. Banegaarden maa
anlægges Nord for Aarhuus, umiddelbart ved
dennes Udkant, mellem Hovedlandeveiene til Sil-
keborg og Randers. En kort Hestbane føres fra
Banegaarden langs Byens østre Udkant til Hav-
nen. Fra Aarhuus er Banen saaledes projecteret
langs Stranden ved Riis Skov, igjennem Egaa-
dal, forbi Beilby og Kasted, Søften, Hadsteen,
Bidstrup, Laurberg zc. til Randers.

                     i Juni og Juli Maaneder d. A.
                               (sluttet.)
     Et af Kommunerepræsentationen forslaaet Regle-
ment for Skorstensfeieren paa Pladsen, efterat en tvun-
gen Feining nu er foreskreven, approberedes [godkendtes], og Ahlstrøm
valgtes til Skorstensfeier for Kommunen under Appro-
bation af Amtet.
     Til Gudenaaens videre Seilbargjørelse var af 
Aabestyrelsen forlangt et Bidrag af 137 Rd. 95 73/100 Sk.
af Kommunen for 1861, hvilket man vedtog at udbetale.
     Havnekommissionen havde indstillet, at det af flere
Grunde, og navnlig den, at det kunde forudsees, at naar
der anlægges en Havn uden at de, der losse og lade
indenfor Grændsen af et vist Distrikt udenfor Havnen
ere pligtige til at erlægge en vis mindre Havneafgift,
vilde de Fleste i al den gode Aarstid losse derudenfor
og kun benytte Havnen i den ublidere Aarstid, hvoraf 
følgen vilde blive, at Havnen af mangel på Indtægt
vilde være ude af Stand til forrente og afdrage An-
lægs- og Vedligeholdelsesomkostningerne; Anlægsomkost-ningerne vare anslaaede til c. 1200 Rd. Af denne Aar-
sag saavelsom den, at der er Afgiftsfrihed for Prammene
ved det andet Endepunkt, Randers, og at Havnens Ar-
beider mulig i en Fremtid kunne ventes tilintetgjorte
ved det længe paatænkte Sluseanlæg imellem Remstrup
Aa og Langsø, havde Kommissionen formeent det rig-
tigst at indskrænke sig til at rektificere Aakanten ved
Store-Maen, opkaste Udgravningen paa den nye Land-
kant, høine denne ved paakjørsel af Gruus o. d., for
paa denne Maade ved en Udgift af 2 a 400 Rd. at  
tilveiebringe en Anlægsplads for Prammene uden at 
bekoste Bolværker o. desl., og saaledes være istand til
at undgaae ethvert paalæg af Havneafgiften. Imod
denne Plan havde Kommunalbestyrelsen intet at erin-
dre, men fandt den rigtig og afpasset efter Forholdene,
som de ere, kun forbeholdt man sig - hvis fornødent
maatte eragtes at etablere en Orden paa Havne-
pladsen og et Tilsyn, navnlig ved grove Varers Hen-
liggen sammesteds ud over en vis Tid - , da at der
desuagtet kunde sættes en Taxt for saadan henliggen.
     Til Forbedring af offentlige Beveie fra Chaus-
seen til Due's Teglværk og fra Aarhuus Chaussee efter
Resenbro bevilgedes 25 Rd. til Gruuspaakjørsel.

i Maanederne Februar og Marts d. A.
Mødet den 26de Februar.
     1) En Sag om nogle ældre Skatterestancer
i Silkeborg Kommune. I denne var Betænk-
ning afgiven af en nedsat Komitee, i Henhold til
hvilken Betænkning de fleste Restancer instilledes
til at udgaae som uerholdelige [skyldige], og nogle beslutte-
des indrevne. I henseende til Spørgsmaalet i 
Almindelighed, om Inddrivelsen af Kommuneskat-
ter paa Silkeborg bør skee ligesom paa Landet 
ved Sognefogeden, eller som i Kjøbstæderne ved
Byfogeden (Birkedommeren), gjøres Indstilling til 
Indenrigsministeriet.
     2) Med hensyn til et Inferat [læserbrev] i "Silkeborg
Avis", hvorefter det kunde se ud, som om Bud-
gettet for 1863 havde hvilet paa Birkedommeren
en Tid lang, oplyste Sidste Aarsagen, hvorfor
Budgettet ikke var behandlet med de afgaaede
Repræsentanter, samt at det ikke havde kunne be-
handles med de Nyvalgte, fordi der havde været
en Dissents [meningsforskel] imellem disse og Birkekommeren, om 
De eller de afgaaede Repræsentanter skulde fungere
efter den Dag, da et nyt Valg, men imod hvilket
der var nedlagt Protest, havde fundet Sted, nem-
lig den 8de Januar d. A., hvilken Discents først
under 28de Februar d. A. blev afgjort af Mini-
steriet.
     3) Fremlagdes en Skrivelse fra Jyllands
Post-Inspektorat, hvorefter Postvæsenet vil tilbyde
50 Rd. aarlig til en Litsenbroder, naar Kom-
munen vil tilskyde Resten. Man fastholdt at 
denne Udgift maa være Kommunen uvedkommende,
med vedtog dog endnu for 1863 at optage 70
Rd. i det angivne Øiemed [formål] paa Kommunens Budget.
     4) En Ansøgning fra Bogtrykker Sørensen
om Bogtrykkeribevilling anbefaledes.
     5) Bestyrelsen vedtog at søge en Konto aab-
net i Silkeborg Sparekasse med en løbende Kre-
dit af indtil 500 Rd. for Kæmneren i hvert 
Aars 1ste Halvaar, saaledes at Kontoen salderes
inden 1ste Juli.
     6) En Ansøgning fra Værtshuusholder Høi
om Afgiftsfrihed til Statskassen af hans Næring
i Henhold til Indenrigsministeriets Resolution af 
5te Marts 1853 henstilledes til høiere Afgjørelse.
               Mødet den 5te Marts.
     1) Fæstemand Raben antoges som Veimand
for Kommunen for 1863 paa samme Vilkaar som 
i 1862, dog med et Tillæg af 6 Rd. aarlig for
at reengjøre den brolagte Deel af Torvet den 
ene Gang om Ugen, paa hvilken Chauseevæsenet
har nægtet at overtage Reenholdelsen.
     2) En Amtsskrivelse af 21de Februar d. A. 
hvorefter Partikulier Bügel og Veiopsynsmand
Straube af Amtsraadet ere beskikkede til Syns-
mænd for de mindre Vandløb i Silkeborg Kom-
mune, fremlagdes.
     3) Til Jordboniteringsmænd for samme Kom-
mune valgtes Brænderieier Knud Jørgensen og 
Partikulier Bügel.
     4) Til at deeltage som Raadgivende i Udar-
beidelsen af Ligningen vedtog man at indbyde
Skræder Thomassen, Murer H. C. Nielsen og 
Uhrmager Larsen.
     5) En Skr. fra Amtet af 27. Jan. d. A.,
hvorefter to Byen tilb. Kort vedk. deels Kloak- og 
Afløbsvæsenet, deels Byens Nivellement i Almin-
delighed, ere gaaede tabte ved Forsendelsen imel-
lem Amtet og Indenrigsministeriet eller i Mini-
steriet, fremlagdes. -  Da en lille og fattig Kom-
mune ikke vel er istand til at bære en Udgift til 
Kort to Gange vedtog man at andrage [ansøge] paa Be-
løbets Udredelse af det Offentlige.
     6) En Komitee nedsattes til at fremme Sa-
gen angaaende et paatænkt nyt Havneanlæg ved
Storemaen, hvorover et Projekt med Overslag af 
Kroeier Petersen i Resenbro blev fremlagt; til 
Medlemmer af Komiteen valgtes: Kmj. Drechsel,
Kbmd. Knap og Kbmd. Jones.
     7) Formanden meddelte, at Bestyrelsen for 
Sparekassen og Omegen var gaaet ind paa Be-
styrelsens Ønske om at erholde aabnet en Konto
i Sparekassen af indtil 500 Rd. for Kæmneren. 
(sluttes).