IV.
Vi have nu fulgt „Collegialtidenden“ j dens Oversigt over Silke¬
borg-Commissionens gyngende Bevægelser op og ned mellem Erkjen¬
delsen af Frihedens Nødvendighed for Vindskibelighedens [driftens] Opkomst og
Vedhængen ved de bestaaende fra Fortiden overleverede Ledebaands og
Tvangsforanstaltninger; vi komme nu til den paa en saa vaklende
Grundvold støttede Afgjørelse. Vi have fremhævet, at Commissions¬
arbeidet tydede paa en forud tagen Beslutning, at skabe en Kjøbstad,
og viste en vis Stræben herimod. Resolutionen synes at bekræfte
denne Anskuelse, thi, skjønt den vel ikke strax opretter Kjøbstaden, saa
tager den ogsaa kun lidet Hensyn til de af Commissionen fremsatte
vægtige Tvivl. Den væsenligste Indrømmelse, den har gjort disse,
er, at den har benævnt det nye Anlæg: Handelspladsen. Reſo¬
lutionen er delt i Afsnit; det første handler om nærmere Betegning
af Stedet, hvor Handelspladsen skal anlægges, dens Størrelse, Ind
beling m. v.
Det mærkeligste, som her forekommer, er, at denne Handels-
plads, som er bestemt til især at oplive det vestfor liggende Land, er
begrændset mod Vest, hvorimod den er ubegrændset mod Øst; thi her
beroer Begrændsningen paa den Udvidelse, som Dhrr. Drewsen,
sin Tid (hvor længe er det?) maatte ville give deres Fabrikan¬
læg, hvortil regnes „samtlige Vaaninger [huse], der ere eller maatte vorde [blive]
opbyggede til Beboelse for Fabrikkens Betjente og Arbeidere, som i
Eet og Alt blive at indbefatte i Byen“. Bygge Dhrr. D. et Klu¬
deskuer og bosætte en Klueeforvalter paa Silleborg-Aarhuusveien, tæt
udenfor denne sidste By, saa gaaer Handelspladsen Silkeborg mod
Øst hertil. Dersom dette ikke var udtrykt saa bestemt, saa skulde man
næsten ikke troe, det var saaledes ment; ogsaa følge senere nogle Ud¬
tryk, som lade formode, at den østlige Begrændsning er bundet til
det Landstykke, som Dbrr. D. have faaet i Arvefæste. Vi kunne i
hvert Tilfælde kun lykønske til denne Mangel paa Begrændsning.
Skade, at man ikke har indrømmet den i alle Retninger! Der tales
ogsaa i denne Afdeling om Byens Hovedgade. Man venter
sig altsaa dog en rask fremskriden.
     2det Capitel handler om Betingelserne for Nybyggernes Nedsættelse
paa Pladsen. Nybyggerne skulle kunne udøve alle de samme Næringsbrug,
som ellers i Almindelighed ere Kjøbstæderne forbeholdte. Saa¬
længe Pladsen ikke er Kjøbstad, skal dertil dog erhverves Berilling. Dog
fritages de Næringsarter herfor, som ellers frit kunne nedsætte sig
paa Landet. Denne Forret bestaaer kun, saalænge Handelspladsen ikke
har faaet Kjøbstadret; saalænge skulle ogsaa de tilladte Landhaandvær-
kere kunne arbeide for Byens Indvaanere [indbyggere]. Bevillingerne skulle søges
i de reſpective Collegier, som skulle correspondere derom med Regule-
ringscommissionen for Silkeborg Kjøbstad. De Haandværksbevillinger,
som ellers gives af de stedlige Myndigheder, skulle derimod udfærdiges
af Reguleringscommissionen. Landhaandværkere skulle vel ikke være
udelukkede fra at faae Bevillinger, men solide Kjøbstadhaandværkere
skulle tages i fortrinlig Betragtning [tages i betragtning]. Mesterstykket skal være en an¬
befalende Omstændighed, dog skal Duelighed ogsaa kunne godtgjøres
paa anden Maade. Den Paagjeldendes oekonomiske Forfatning skal
tages i Betragtning. Oedenligvis skulle kun saadanne Haandvær¬
kere, som have aflagt Mesterprøve, kunne faae Ret til at holde Svende
og Drenge, med mindre der maatte findes Anledning til at meddele
en og anden, som i Reglen kun burde erholde [få] Adgang til at arbeide
med egne Hænder, særlig Bevilling af samme Omfang. Da Hoved¬
hensigten er at skaffe Beboerne af det Indre af Jylland lettet Adgang
til Afsætning, saa maa Handelsbevilling kun meddeles til solide og
dygtige Handelsmænd, helst saadanne, der tidligere have siddet i en
omfattende Virksomhed. Væsenligt Hensyn bør tages til, om Vedkom¬
minde ere villige og have Evne til at opføre de til deres Etablissement
fornødne Bygninger. Nybyggere, som døe inden Handelspladsen bliver
Kjøbstad, kunne vente, at Bevillingen kan komme til at gaae i Kjøb med
Bygningen. Bevillingerne udfærdiges gratis og paa ustemplet Papir, dog
ikke til Flere, end Egnens Fornødenhed og Pladsens Tarv udfordrer. Frist
til at begynde et Næringsbrug gives almindeligvis 1 Aar, er det da
ikke 1 Drift, tabes Retten. Dog kan der efter Omſtændighederne zloes
Forlængelse.
     Dersom Læserne tvivle, om Resolutionen virkelig er saaledes be¬
skaffen, som her anført, saa bede vi dem læse efter. Vi have, saavidt
gjørligt, citeret ordret; vi have ikke tænkt paa at skrive en Kritik; vi
have kun gjort Udtog af en Anordning [bestemmelse]. I, solide, prøvede, veleta¬
blerede Haandværksmestere og dyglige Producthandlere, som eie Capital
nok til at bygge Hus og Gaard paa Silkeborg, iler med at søge Be¬
villinger til at nedsætte Eder paa denne Handelsplads, (der har Haab
om at blive Kjøbstad)! Bygger Eders Gaarde, maler Eders Stakitter,
og værer i Gang inden Aar og Dag, men i hvert Tilfælde holder Eder
gode Venner med Vedkommende, thi da kunne I efter Omstændighe¬
derne faae Lov til at gjøre næsten, hvad det skal være!
     De Nybyggere, som de forstjellige høie Collegier og Silkeborgs
Reguleringscommission have udvalgt og bevilget efter de i foregaaende
Capitel foreskrevne Regler, nyde de i følgende tredie Capitel indrøm¬
mede Begunstigelser, hvori ogsaa fastsættes om Bygningernes Indretning
m. v. Brødrene Drewsen skulle af det dem forpagtede Land aftræde
50 Tdr. Eng af den 250 Tdr. Land store Vestmark. Disse anvises,
indtil videre, til Afbenyttelse for Nybyggerne, deles i Lodder og
bertforpagtes til Nybyggerne af Reguleringscommissionen ved Auction
eller underhaanden [privat]. Naar Kjøbstadordningen engang inbtræder, skal
denne Sag endelig afgjøres. Dog forbeholdes ved Engenes Deling
den saakaldte Store-Mae til Bygninger for Brødrene Drewsen og til 
Vandledning fra Aaen, om en saadan bliver gravet til Anlæg af det
paatænkte Jernværk eller andet Fabrikanlæg. Der forbeholdes ogsaa
andre Stykker af den udlagte Eng til Byggeplads for Brødrene
Drewsen mod forholdsmæssig Godtgjørelſe andensteds. Denne Be⸗
stemmelse træder i Kraft, naar disse Herrer have benyttet de paa Gu¬
denaaens østlige Side beliggende, af dem arvefæstede Grundstykker*
Reguleringscommissionen har at ordne og bestemme Alt som ikke 
henhører under Collegiernes eller under allerhøieste Afgjørelse, navnlig
at besørge Udskiftning af Engene mellem Forpagterne og Communen
(hvilken Commune?), anvise Nybyggerne Byggepladse, udfærdige
Overdragelsesdocumenter og anvende Overskuddet af Forpagtnings¬
afgifterne, efter at Skatterne ere fradragne, til Bestridelse af Bekost¬
ninger paa offenlige Indretninger til Communens Tarv**). Ny-
byggerne paa Vestsiden af Gudenaa skulle i 5 Aar, fra Resolutions¬
datoen (8 Januar 1846), være fritagne for at erlægge Jordafgift
af det Areal, som anvises dem til Byggeplads (omtrent ¼ til ½ Td.
Land ringe boniteret Jord) og Bygningsafgift af de Bygninger, der
opføres paa samme (en aarlig Bygningsafgii) af 50 Rbd. forudsætter
allerede en temmelig stor og prægtig Gaard). Efter de 5 Aars Forløb
skulle af de silkeborgske Nybyggere svares sædvanlig Bygningsafgift
og en Grundleie, hvilken i intet Tilfælde maa overstige 4 Sk.
100 □ Alen. Foreløbig, saalænge Pladsen ikke organiseres som
Kjøbstad, bortfalder Erlæggelse af Consumtion [forbrug] og Forma-
lingsafgift [næringsafgift]. Brændevinsbrænderier sættes paa samme Fod som
Landbrænderier. Nybyggernes Huse skulle være folide, Forhuset af
Grundmur, samtlige Bygninger teglhængte, Vaaningshusene med Fa-
caden umiddelbart mod Gaden og den mod Gaden beliggende ubebyg-
gede Grund indhegnet med forsvarlig malet Stakit eller Plankeværk.
Til Reguleringscommissionen indsendes Tegninger over de Bygnin-
ger, som skulle opføres, og den confererer om deres Tilladelighed med
bygningskyndige Mænd. Tiden, inden hvilken de saaledes antagne
Bygningsforslag skulle være udførte, fastsættes under Straf af Ret-
tens Fortabelse. Generaltoldkammer- og Commercecollegiet skal tage
under Overveielse, hvorledes det fornødne Toldopsyn kan indrettes
paa Pladsen som og om Foranstaltning til Ladepladsens Inddæm-
og Bygning af en Skibsbro eller Mole (i Langsøen nemlig).
     Senest inden Udgangen af Aaret 1849 skal nedlægges allerun⸗
berdanigst Beretning om, hvorledes Forholdene paa Pladsen have ud¬
viklet sig og om der maatte være Anledning til at forunde Pladsen
de sædvanlige Kjøbstadrettigheder, under hvilken Forudsætning det er
en Selvfølge, at de,som tidligere have nedsat sig, maae underkaste sig
de dertil svarende Forpligtelser. Rentekammeret skal tage under Be¬
tænkning, hvorledes det paatænkte nye Hovedlandeveisanlæg fra Aarhus
til Ringkjøbing, navnlig gjennem Hammerum Herred, og fremfor Alt
fra Silkeborg til Ikast, snarest muligt kan fremmes. Generaltold¬
kammeret skal tage under nærmere Overveielse, hvilke Foranskaltninger
der kan være at træffe, for snarest mulig at give Farten [Sejladsen] paa
Gudenaa al den Forbedring****), som Omstændighederne tillade.
Cancelliet skal gjøre Forslag til Pladsens offenlige Indretninger, dens
communale Væsen og sammes Bestyrelse m. v.
     Vi have nu givet vore Læsere et Udtog af den Anordning, som
skal fremkalde en Kjødstad ved Langsøen ved Silkeborg, for derved at
udbrede sin oplivende Velsignelse over det jydske Indland. Enhver
solid Kjøbmand, især Producthandler, Industriel eller Haandværks⸗
mester, som andensteds sidder i en god Næring, kan have Haab om,
saafremt ikke for Mange ansøge, at faae Bevilling til at drive sin
Næring paa Handelspladsen Silkeborg, hvor han kan faae en Grund
udlagt af nogle Skpr. Land og Frihed for Bygningsafgift til 8de
Januar 1851, naar han inden Aaret efter Bevillingens Dato har
indleveret og faaet bifaldt en Tegning over et Hus, som i samme Aar
maa være færdig bvgget, Næringsdriften bragt i Gang og Stakittet
forsvarlig malet. Landhaandværkere kunne, i Mangel af Kjøbstad-
haandbærkere, som bør nyde Fortrinet, ogsaa faae Lov til at bygge grund¬
murede Huse efter antagen Tegning paa Silkeborg Handelsplads og der
at drive deres Næring, dog maae de ikke holde Svende og Drenge
1849 haaber man at kunne anbefale Pladsen til at blive Kjøbstad.
Rentekammeret skal imidlertid betænke sig paa Anlæget af en Landevei,
Generaltoldkammeret skal tænke paa Seiladsens Forbedring paa Gu-
denaa og Canciliet paa den nye Communes  offenlige Indretninger.
Al Bedrift skal indskrænkes efter Stedets og Egnens Trang.
     For uindviede Øine ligger der en Modsigelse i Ønsket om
allerede i 1849 at kunne give de ved Silkeborg samlede Nybygger-
anlæg Character af Kjøbstad og først nu i dette Aar at overgive
de vigtigste Betingelser for Nybyggernes Fremblomstren til de for-
skjellige Collegiers Betænkning. Som bekjendt behoves hertil
en ikke ganske kort Tid, selv hvor det gjelder langt mindre Gjen¬
stande. Man kan ogsaa med nogen Grund frygte for, at de store og
vistnok bekoſtelige Anlæg, som nu knyttes til Nicobarserne [dansk koloni], paa hvilke
man med Sikkerhed veed, at der er brevet Stenkul iland, kan træde
hæmmende i Veien for disse store indre Anlæg, hvilke, i hvor vigtige
de end maatte være, dog vel neppe burde forhindre den stadige Afbe¬
taling af Statens ikke ganske ubetydelige Gjæld. Mulig kunde og-
saa Generaltoldkammeret, ved at tænke over Seiladsens Forbedring
paa Gudenaaen, komme til at tænke paa, hvormeget mange af vore
Fjorde og vore mindre Kjøbstæders Havne, ja Kjøbenhavns egen
Havn, trænge til Forbedring, samt at Danmark, som har en hel
Orlogsflaade, endnu ikke eier en rigtig god hurtigvirkende Mudderma¬
skine med Tilbehør. En saadan Maskine kostede mindre og virkede
vist til større Nytte for Seiladsen end rimeligvis Nicobarcolonien [Frederiksøerne[.
     For, saavidt det staaer i vor Magt, at give Læserne Anledning
til at dømme om Værdien af Kjøbstadanlæget ved Silkeborg, bør vi
endnu anmærke, at der har ligget en Kjøbstad nær ved Silkeborg,
nemlig ved Ry, som i sin Tid var Klosterbyen til Øm Kloster.
Saalidt trivedes denne Kjøbstad eller Omegnen ved den, at den alt
for rum Tid siden er nedlagt. Skanderborg, som ikke just er nogen
gammel Kjøbstad, kan eiheller rose sig af sin Herlighed eller af den
Rørelse [bevægelse], som er udgaaet fra den. Vi slutte nu, som vi begyndte, idet 
vi yttre: skal det jvdske Indland vinde forøget Rørelse [bevægelse] og gjøre
Fremskridt, lig dem, som lignende Egne i andre Lande have gjort, f
Ex. i Holland, da giv det Frihed, og ikke indesluttede Kjøbstæder; ja
skulle de andre danske Kjøbstæder kunne hæve sig, da giv Frihed til
Rørelse [bevægelse] og Omsætning i hele Landet, og vedbliv ikke med at klemme
Udviklingen inde mellem tvungne privilegerede, fideicommissarisk [båndlagt formue] bundne
Jorddrotter [herremænd], og privilegerede, laugsbefatte Kjøbstæder! Det gjelder
her ikke om Theorier og Utopier, men om den simpleste Virkelighed,
saaledes som den er foregaaet i Europa, lige for vore Øine, tæt uden
for vore Skriverpulte.

*) Dette tyder, som ovenanført, paa en øftlig Begrændsning, medens den
forrige Afdeling lod Øſigrændſen ubeſtemt. Efter dette maa man an-
tage, at Handelspladsen (Kjøbstaden) Silkeborg mod Øst ikke tør ud-
strækkes længere end til det Land, som Brødrene Drewsen nu have faaet
Arvefæste.
**) Her findes altsaa en Commune. Om det er de nævnte 50 Tdr. Eng
Undtagelse af Store-Maen, eller de 250 Tdr. Vestmark, sem Com¬
munens offenlige Indretninger skulle nyde godt af, er ikke saa ganske
klart; dog var dette ikke uvigtigt at vide forud for de tilkommende Com¬
munemedlemmer, som jo vil komme til at bære deres Deel Commu-
nens offenlige Byrder.
***) Heri synes at ligge en Spaadem om Consumtionens [forbrugets] Vedligeholdelse.
****) Den Simpleste Maade at ophjelpe Farten [sejladsen] paa Gudenaa, vilde xxx
være at gjøre Farvandet mere farbart. Er dette meget kostbart, da
er det vel at tage under Overveielse, om ikke et Jerntrækspor an-
bragt paa Veien til Aarhus var langt billigere og nyttigere.

     For nogle Dage siden indtraf det Uheld ved

en foretagen Reparation af den herværende Gas-

beholder, der hele tiden har være utæt, at Muren

faldt sammen ved den ene Side, hvorved den saa-

kaldte Klokke betydeligt beskadiges. Det er heldigt

for Byen, at Entrepreneurerne, Dhrr. Civilingenieur

Milne i England og Gross. Jacobsen i Kjøben-

havn, paa Grund af ovennævnte utæthed endnu

ikke have kunnet faae Gasværket afleveret; men det

er uheldigt, at de af Beboerne, som have ladet

Gasrør indlægge og anskaffet sig Lamper, nu i læn-

gere Tid maa savne den Belysning, de foretrække

for de gamle Olielampers.  - Spørgsmaalet om

hvem Omkostningerne ved den betydelige Reparation

ville komme til at paahvile, verserer [cirkulerer] nok i dette øie-

blik i Communalbestyrelsen, da Entrepreneurerne have

faaet den for Gasværkets Opførelse accorderede [aftalte] Sum

udbetalt paa 2000 Rd. nær, og disse langtra ville

være tilstrækkelige til sammes istandsættelse. Da imid-

lertid alt igaar to af Vedkommende i Kjøbenhavn, for

at tage Skaden under Behandling, oversendte Mænd

ere ankomne hertil, vil Værket forhaabentlig snarest

muligt blive restitueret [tilbagegivet] samt Udgifterne dækkede, selv

om nogen Meningsforskjel her og der muligen kan

finde sted.

     Vor Meddelelse i forrige Nr. om Gasværket

kunne vi idag complettere derhen, at det er Hr. Civil-

ingenieur Howitz af Kjøbenhavn (Firma Howitz &

Thorson), der af begge Parter, saavel Communen

som Entrepreneurerne, er betroet Ordningen af de

verserende Forhold og den bedstmulige Istandbrin-

gelse af Gasværket. Hr. Civilingenieur Thorson har

til den Ende i et par Dage opholdt sig her. Det

nævnte Firma har anlagt og anlægger for Tiden

Gasværker i flere af Landets Byer (navnlig det

nyligt færdigtblevne i Slagelse og det under Arbeide

værende i Haderslev), og dets bekjendte Erfaring og

dygtighed vil forhaabentlig sikkre os en god Ende

paa denne ubehagelige Sag. Skaden er endnu bety-

deligere, end det først hed: hele Gasbeholderen

maa ombygges, ligesom ogsaa alt det Indvendige af

Retortovnene, og det vil idetmindste vare et par

Maaneder inden Gasværket atter vil kunne tages i

Brug. Dhrr. Muurmester Nielsen og Jernstøber

Schiellerup, begge heraf Byen, have overtaget Ar-

beidet ved den nye Gasbeholder.   

Ifølge nærmere Meddelelse vil Hs. Maj. Kongen

med Gemalinde ankomme hertil Byen Torsdagen d.

24de og forblive her til Søndag Morgen d. 27de

ds. Den Kgl. Suite bestaaer, ifølge "Dgbl." af:

Reisemarchal, Kherre Berling, Generaladjutant for

Landetaten, Generalmajor Bülow, Generaladjutant

for Søetaten og Jagtcapitain, Kherre Irminger,

Adjutant, Kherre, Oberst Fensmark, Staldmester,

Kherre Haxthausen, tjenstgørende Kherre Verregaard,

Livlæge, Etatsr. Lund, Cabinetssecretair, Statsraad

Trap, Adjutant, Capt. Moltke, Ordonnantsofficeer,

Sec.-Lieutn. de la Laing og Hofinspecteur, Justits-

raad Sally.

     Under 30te October er den af Rigsdagen ved-

tagne Lov om Udvidelse af Silkeborgs Landdistrict

udkommen med allerhøieste Stadfæstelse.

     En Deputation, bestaaende af nogle af Com-
munalbestyrelsens Medlemmer i Forening med vor
Sognepræst, er i disse Dage afgaaet til Kjøben-
havn, for at formaae Cultusministeren til at inter-
essere sig for vort Kirkebygnings-Anliggende. Det
er at haabe, at Ministeren vil vise denne Deputa-
tion al mulig Imødekommen, især når der gives
ham en træffende Skildring af det lille, uhyggelige
Locale i det forfaldne saakaldte Slot, hvori vi nu
maae afholde vor Gudstjeneste. Det er udenfor al
tvivl, at Mange paa Grund af Localets Beskaf-
fenhed holde sig borte fra Gudstjenesten, navnlig
har Rygtet fortalt, at Bygningens Loftsbjælker ere
saa brøstfældige at man maa frygte for at faae
Loftet paa Hovedet, og skjøndt den tilstødende Skole-
stue er lagt til Kirken, er Pladsen dog altfor ind-
skrænket for de Kirkesøgende, hvorfor det overfyldte,
lave Locales Atmosphære i den varme Sommertid
næsten bliver utaalelig. Begyndelsen er svær, men
"vel begyndt er halv fuldendt"; vi haabe derfor, at
det maa lykkes vor Kirkedeputation at faae god Gang
i Sagen, og det vil da ikke feile, at den samme
velvillige Aane, der har bragt saa betydelige Gaver
til at fremme Bygningen af Johanneskirken paa
Kjøbenhavns Nørrebro, ikke vil undlade at komme
vor lille virksomme Nybyggerby tilhjælp, saa at 
snart et prunkløst, men værdigt Herrens Tempel kan
samle Menigheden til en opbyggelig Gudstjeneste.

     Ligesom de fleste andre Steder, saaledes er der 
ogsaa Folk nok her, der ansee Bagernes Fortjeneste
paa deres Brød som ganske overordentlig høi, og
dette maa disse ikke alene høre, men ogsaa føle på
forskjellige Maader, ogsaa ved at deres Beskatning
ansættes høiere end for andre Næringsdrivende med
lignende Folkehold. Dette kunde nu have sin Rime-
lighed, da Bagernes Antal var saaledes, at de
kunde holde 2, 3 a 4 Medhjælpere og have stadig
afsætning paa alt det Brød de kunde faae færdigt;
men nu maa det kalde ubilligt, da Forholdene i 
høi Grad have forandret sig. Iaar er her, som 
bekjendt, langtfra ikke saamange Consumenter som
i de foregaaende Aar, idet her næsten slet ikke byg-
ges og Omegnens Teglværker og Jordforbedrings-
foretagender ligeledes næsten ere standsede, saa at 
ikke Tiendedelen af de fremmede Arbeidere, der ellers
hele Sommeren vare beskjæftigede her, iaar have
kunnet finde Anbringelse. Concurrencen er steget, 
saavel indenbyes som ved Landboernes tiltagende
Indførsel af Brød til Byen, og uagtet Afsætnin-
gen saaledes er blevet ringere for den Enkelte, er
Fortjenesten paa det Afsatte nu mindre, da Brødet
leveres større og bedre end tidligere. Et Beviis paa
hvor betydeligt Bagernes Stilling alene i det sidste
Aar har forandret sig, ligger i den factiske Omstæn-
dighed, at medens der ifjor i Byens 5 Bagerier
arbeidede 10 Svende, er der iaar kun 2 Bagere der
holde Svende og kun 1 hver. En anden Ubillighed
er det, dersom det bekræfter sig, at Autoriteterne,
uden at tage hensyn til de forhaandenværende mis-
lige Forhold, ikke alene allerede har meddelt en ny
Bagerbevilling her paa stedet, men især om vor 
Communalbestyrelse fremdeles anbefaler lignende, og
om man end vil sige, at en forøget concurrence er
til Gavn for det hele, saa er dette dog kun til en 
hvis Grad sandt, idet en til Yderlighed dreven Con-
currence absolut maa føre til yderlig slette Varer, og
ligesaa vist som at saadanne ikke ere ønskelige, lige-
saa vist er det, at her allerede i Forhold til Ind-
vaanernes Antal er flere Bagere endi de fleste af
Landets Kjøbstæder, hvor dog loven yder de Næ-
ringsdrivende Beskyttelse imod Fuskere.
                                                                     Th.

     Da Ministeriet i den senere Tid i enkelte Til-
fælde har afveget fra de hidtil gjældende Regler for
Erhvervelsen af Rettighed til at drive Næringsbrug
her paa Pladsen, navnlig Bestemmelserne i den kon-
gelige Resolution af 15 December 1845, efter hvil-
ken der udfordres Kgl. Bevilling for her at kunne
drive borgerlig Næring; saa havde Communalbesty-
relsen i Torsdags sammenkaldt samtlige Bevillings-
havere til et Møde paa Raadhuset for at tage Be-
stemmelse om, hvad der i denne Anledning kunde
være at foretage. Ved Mødet, der var talrigt be-
søgt, sattes det under Afstemning, 1) om at den
oprindelige Stilling som Handelsplads maatte bibe-
holdes uforandret, eller 2) om Handelspladsen maa
overgaae til at blive Kjøbstad. Stemningen udtalte
sig ved den foregaaende korte Discussion afgjort for
det sidste Alternativ, og med stor Majoritet blev det
Vedtaget, at Communalbestyrelsen indgiver Ansøg-
ning om at Silkeborg maa blive optaget i Kjøb-
stædernes Tal.

     Silkeborg Communalbestyrelse ind-
byder Beboerne i Silkeborg og Omegn til
et Møde i Anledning af vore politiske 
Forhold, den 17de April (paa Onsdag)
Kl. 6 Efterm., paa Raadstuen i Silkeborg.
Vi udtale herved det Haab,  at enhver dansk
Mand, der føler for sit Fædreland, vil indsee
Vigtigheden af at vi slutte os sammen i nær-
værende farefulde Øieblik, og at Mødet vil
blive talrigt.

     I Torsdags Eftermiddag ankom Hs. 
Maj. Kongen med høie Gemalinde fra Skan-
derborg hertil. Overalt paa Veiene saa man
Tegn paa, at Landbefolkningen betragtede denne
Dag som en Fest- og Glædesdag, og ved
Byerne vare Æresporte opreiste, ved hvilke De-
putationer vare samlede for at tolke Hs. Maje-
stæt dens glade og taknemmelige Følelser. Ved
Silkeborg Jurisdictions Grændse, Bomholt,
modtoges Hans Majestæt af Birkedommer, 
Kammerjunker Drechsel og Amtsraadsmedlem
Proprietair Bjørn, der hver især hilsede  Aller-
høistsamme med nogle hjertelige Velkomstord.
Ved Linaa, hvor der var opreist en smuk
Æresport, udbad Skolelærer Egeberg sig Hs.
Majestæts Tilladelse til at Skolebørnene maatte
afsynge en Velkomstsang, hvilket allernaadigst
blev dem tilladt. Ledsaget af ridende Bønder
med Dannebrogsflaget i Spidsen og Silke-
borg Skovdistricts Forstbetjente, anførte af 
Skovrider, Jægermester Klüver, i Galla, lige-
ledes tilhest, ankom det kongelige Tog Kl. 4½
til Bakken tæt udenfor Silkeborg, hvor Com-
munalbestyrelsen havde ladet opreise en meget
smuk Æresport og her modtoges Hs. Majestæt
af samtlige Communerepræsentanter, hvis For-
mand, Procurator Zielian holdt en hjertelig
Velkomsttale, hvorpaa den forsamlede Menne-
skemasse istemte et nifoldigt rungende Hurra-
raab, der efterfulgtes af gjentagne Hurraraab
for allerhøistsammes Gemalinde. Ledsaget af 
Folkets Jubel kjørte Hs. Majestæt nu til 
Papirfabrikken, ved hvilken var opreist en me-
get smagfuld, Æresport. Her modtoges Aller-
høistsamme af Fabrikeier, Cmd. af Dbr. M. 
Drewsen, der med inderlig hjertilighed bød
ham velkommen, og ledsagede ham til sin tæt
ved liggende smukke Villa, der var indrettet
til Hs. Majestæts og Gemalindes Modtagelse.
 - I Anledning af Hs. Majestæts Nærværelse
er Byen festlig smykket; Dannebrogsflag vaie
fra Tagene og mange Huse ere prydede med 
Guirlander og Festons, ligesom man ogsaa
paa Fortougene har plantet hele Rækker af 
unge Træer. - Efter Forlydende vil hans
Majestæt Kongen glæde Silkeborg ved at for-
længe sit Ophold her til 8 a 14 Dage. Paa
Mandag agter Allerhøistsamme at foretage en 
Udflugt til Himmelbjerget.