i Mødet den 24de Mai 1855.                                    Nr. 25.
     Til Efterretning fremlagde:
     a. Indenrigsministeriets Skrivelse….
     b. Sammes Skrivelse af 22de f. M., hvorefter et 
Andragende [ansøgning] om at der den første Løverdag i hver
Maaned maa handles med Kreaturer paa Silkeborg,
ikke er fundet at egne sig til at komme i videre Be-
tragtning.
     11. Med Hensyn til Indenrigsministeriets Fo-
respørgsel af 30te Marts 1855 om, hvorvidt et nyt
Veianlæg mellem Silkeborg og Randers over Skan-
nerup eller Holmstoel maatte være paatænkt og om 
dette da vilde have nogen Indflydelse paa Afgjørelsen
af den fra Søren Nielsen indkomne Ansøgning om
Bevilling til Krohold i Holmstoel, - svares, at der 
vel tidligere havde været Tale om om et saadant Vei-
anlæg, men at der intet var bestemt herom eller om Ret-
ningen af samme.
     17. Indenrigsministeriets Skrivelse af 19de Mai 
1855, betræffende [vedrørende] Broanlæget over Silkeborg Langsø
fremlagdes, og bliver det deri nævnte Beløb 81 Rd.
48 Sk. til Broens Vedligeholdelse i Vinter at anvise
paa Amtsrepartitionsfonden ifølge Ministeriets Ordre,
 - hvorledes Intet fandtes at erindre imod, at berørte
Fond afholder Halvdelen af det af Ministeriet til In-
genieurcapitain Brummer foreslaaede Honorar af
200 Rdlr. for at have ledet Broanlæget m. m
     29. Til Efterretning blev fremlagt en Skrivelse
fra Ingenieurcapitain Brummer af 22de Marts d. 
A. om den forestaaende Afholdelse af en Undersøgelse
af de projecterede Linier for den nye Landevei mellem
Brædstrup og Silkeborg, der var overdraget ham ifølge
Amtsraadets Beslutning i forrige Møde.
     Som af Skrivelsen erfares ventes denne Under-
søgelse at kunne foretages efter den 20de April, men 
Beretning om sammes Udfald var endnu ikke indkommet.
     41. Justitsministeriet har under 8de Marts 1855
forlangt Raadets Yttringer med Hensyn til den ind-
sendte Tegning med Overslag over et nyt Thing- og 
Arresthuus i Silkeborg. 
     Til, som Comitee at tage denne Sag under Over-
veielse og paa Raadets Vegne afgive Betænkning,
valgtes, foruden Formanden, Provst Schjerning og 
Lyngholm, hvilke Amtmanden foreslog at skulle
træde i Forbindelse med Udvalgte af Handelspladsens
oeconomiske Bestyrelse og muligen Bygningsinspec-
teur Thilemann, af hvem Tegning og Overslag
var udarbeidet.
     46. Birkedommeren i Silkeborg Birk har ind-
sendt Forslag til Beskikkelse af 3 nye Forslag for
Jurisdictionen, nemlig Boering, Christian
Holm og Tømrer Møller, som alene havde meldt
sig til de vacante [ledige] Bestillinger.
     Raadet vedtog at constituere disse Mænd som
Retsvidner fra 1ste Mai sidstleden, indtil vedkommende
Sogneforstanderskaber vare given Leilighed til at yttre
sig i Henhold til Forordn. af 9de Juni 1847 § 5,
saavel herover som om Regulativernes Fornyelse.

     (kun punkter vedr. Silkeborg er gengivet)
den 29de November 1855                                                     Nr. 28 
     7. Samme Ministerii Skrivelse af 10de Septbr.
om, at Udgifterne ved den døvstumme Juliane Caro-
line Lykkeberg af Silkeborg, hendes Optagelse paa
Døvstummeinstitutet maa afholdes af Amtsfattigkassen.
     21. Willum Christensen paa Silkeborg kla-
ger over, af Linaae Sogneforstanderskab at være sat
i Skoleskat af 3 Mk. for 1855. Efter de fremkomne
Oplysninger fandt Raadet ikke at kunne tage noget
Hensyn hertil.
     23. Ligeledes meddeelte Formanden, at et Comi-
teemøde havde været afholdt under 2den August i Sil-
keborg, betræffende Opførelsen sammesteds af et Things-
og Arresthuus eller et Arresthuus alene, hvor da Byg-
gepladsen var blevet udseet m. v. og en alternativ
Plans Udarbeidelse var overdraget Bygningsinspecteur
Thielemann, hvilken ogsaa senere var indkommen,
hvorefter Arresthuus alene var calculeret til 10,000
Rdlr. og forenet Things og Arresthuus omtrent til det
dobbelte.
     Et fornyet Møde beroer derefter paa, at der fra
Communalbestyrelsen er yttret Ønske om Modifica-
tion [tilpasning] i den foreløbige Plan og efter nogle Oplysnin-
ger, som forinden i denne Anledning ansees nødven-
dige, men endnu ikke af den ere tilveiebragte.
     Forøvrigt bemærkedes, at Trangen til Arresters
hurtige Tilveiebringelse paa Silkeborg i den senere Tid
havde yttret sig stærkt, og at Spørgsmaalet om dens-
nes Afhjelpning, bl. A. ved at tilveiebringe et fore-
løbigt Locale, havde været reist og beroede paa Poli-
timesterens Erklæring.
     27. Ifølge den af Amtsraadet paa Mødet d. 11.
Juli tagne Beslutning om, for sit Vedkommende at
modtage Ingenieurcapitain Brummers Tilbud om
uden Vederlag at overtage Tilsynet med den af ham
anlagte Bro og Dæmning over Silkeborg Langsø,
imod at Amterne (Viborg og Skanderborg)  udrede

Vedligeholdelsesomkostningerne, havde Formanden, ef-
terat ogsaa Viborg Amtsraad var gaaet ind paa Til-
budet, tilskrevet Ingenieurcapitainen og fra ham mod-
taget Overslag, hvorefter Udgifterne for Tidsrum-
met fra 1ste Octbr. d. A. til 1ste Januar 1857 for
dette Amts Vedkommende calculeres til 125 Rd., hvor-
imod Raadet saaledes Intet fandt at erindre [modsige].
     53. Andragender [ansøgninger] bleve fremlagte fra Arrestfor-
varer Poulsen i Silkeborg om Dyrtidstillæg og om
Godtgjørelse for at have afgivet Locale til Arrestan-
ter i Silkeborg Birk (vide Extracten den 9de August
d. A. Nr. 52).
     Amtsraadet fandt det billigt [rimeligt], at han i sidstnævnte
Henseende fik en Godtgjørelse der omtrent kunde svare
til det Beløb som Arresthuusleien vilde have udgjort
— efter de meddeelte Oplysninger circa 50 Rd. —
ligesom man heller ikke havde Noget imod at han for
denne Gang erholder et Dyrtidstillæg af 15 Rd., som,
tilligemed ovennævnte Godtgjørelse, formeentlig vil
være at udrede af Jurisdictionen.
     60. Fremlagt blev et Andragende [ansøgning] fra Skander-
borg Communalbestyrelse om at det hidtilværende For-
hold, hvori Delingen af Jurisdictionens Udgifter (til
Things- og Arresthuus, Retsvidners Løn m. m.) har
funden Sted, nemlig ⅙ for Byen og ⅚ for Landet,
indtil videre maatte bibeholdes uagtet den i Landdi-
strictet ved Silkeborg Birks Oprettelse skete Afgang.
     Herimod havde Raadet ikke videre at erindre for-
saavidt Fortiden og de ordinaire Udgifter angaaer,
hvorimod det Fornødne maatte reserveres med Hensyn
til den fremtidige Fordeling af Udgifter ved den paa-
tænkte Ombygning eller Forandring af Arresterne og
Thinghuset.
     2. Sagen om Lægedistricternes Ordning m. v.
i Anledning af Districtslæges og Apotheks Flytning
til Silkeborg. Samtlige vedkommende Sogneforstan-
derskabers Erklæringer for dette Amts Vedkommende
vare indkomne i Henhold til Ministeriets Skrivelse af
3die f. M., og havde, med en enkelt Undtagelse, til-
traadt Raadets tidligere Forslag. Formanden med-
deelte ogsaa at have henvendt sig til Veile Amt for
de under samme beliggende Sognes Vedkommende, og
indtil denne Underretning modtages, overdroges det
Provst Schjerning, som medtog Acterne, og Pro-
prietair Schou yderligere at gjennemgaae den og i
Forening med Formanden at afgive endelig Betænkning.

Gudenaaes Seilbargjørelse. I Anmærknin-
gerne til Finantsloven findes følgende Oplysninger herom:
Ved Finantsloven for 1856—57 er til Gudenaaes Seil-
bargjørelse bevilget 25,300 Rdl. Af det i Budgetforslaget
for 1857—58 foreslaaede Beløb af 13,700 Rdl. vil der med-
gaae en Sum af 9,700 Rdl. til Anlæg af en Trækkevei
langs Aaens høire Bred fra Friisholdts Hovedgaards vestre
Skjel til Tange Færge. Endvidere vil der til Restarbeider
fra Finantsaarene 1855—56 og 1856—57 blive anvendt
1600 Rdl. Disse Restarbeider bestaae i Oprensning paa
forskjellige Steder i Seildybet paa Strækningen mellem Svo-
strup og Silkeborg Sø, hvilke have været indbefattede deels
i de for 1855—56, deels i de for 1856—57 foreslaaede
Arbeider. Med Hensyn til, at der ikke er andraget [ansøgt] paa at
erholde [få] hele den her omhandlede Udgiftspost optagen paa en
Tillægsbevilling for dette Aar, bemærkes, at Arbeidets Fremme,
deels paa Grund af den ugunstige Forsommer, deels som
Følge af Mangel paa Folk, er forbundet med saa store Be-
sværligheder, at det endog maa ansees for heldigt, om
de Arbeider, hvortil de fornødne Pengemidler haves, kunne
blive fuldførte. Endvidere er der opført en Sum af 700 Rdl. til
Udbedring af de ældre Værker. Med de her i Forslag bragte
Arbeider vil den hele foreløbig vedtagne Regulering af Aa-
strækningen mellem Silkeborg og Tange Færge være tilende-
bragt. For at tilveiebringe en let og tilstrækkelig Forbin-
delse imellem Randers og Silkeborg med tilstødende Opland
vil det være nødvendigt, at Gudenaa gjøres seilbar for min-
dre Dampskibe. Der vil herved bespares betydelig Tid, Trans-
portomkostningerne ville blive ringere, ligesom det ogsaa da
vil være muligt til enhver Aarstid at beseile Aaen, hvilket
ellers ved indtrædende Høivande har sine store Vanskeligheder.
Endelig vil Godset, naar det, som foreslaaet, transporteres i
lukkede Jernpramme, kunne bringes tørt til sit Bestemmelses-
sted. Om Realisationen af en saadan Dampskibsfart fore-
ligger der et Tilbud fra Grosserer Prior, som under Forud-
sætning af, at de i Aaen værende Hindringer blive fjernede,
har erklæret sig villig til at sætte en Bugseerbaad med tilhø-
rende Jernpramme i Fart paa Aaen. Disse Hindringer be-
staae i, at Gjennemfartsaabningerne paa de i Aaen værende
Fiskergaarde og over samme førende Broer ikke have tilstrække-
lig Vidde og maae henlægges andetsteds, ligesom det ogsaa
vil være nødvendigt, at Aaen oprenses paa forskjellige Ste-
der. Indenrigsministeriet har fra Amtmanden over Randers
Amt modtaget et af Havnekommissionen og Kommunalbesty-
relsen i Randers tiltraadt Andragende [ansøgning] fra Handelskomiteen
sammesteds om, at der for Statskassens Regning i Fi-
nantsaaret 1857—58 maa blive truffet forskjellige Foran-
staltninger til Opnaaelsen af det ommeldte Øiemed [formål]. Ligeledes
har man fra Borgerrepræsentanterne i Silkeborg gjennem
Amtmanden over Skanderborg Amt modtaget et lignende
Andragende [ansøgning]. Efter Modtagelsen af disse Andragender [ansøgninger] blev
der skrevet til Amtmanden over Randers Amt, at Ministeriet
var villigt til hos Rigsdagen at søge udvirket Bevilligelsen af
et passende Beløb til de i saa Henseende fornødne Foran-
staltningers Udførelse, men kun under Betingelse af, at de
Kjøbstæder og Landdistrikter, som heraf ville komme til at
høste fortrinligt Gavn, ogsaa forlods deeltage i Udgiften i
et passende Forhold, der for Statskassens Vedkommende ikke
kunde fastsættes høiere end til 2/3 af den samlede Udgift.
Det blev derhos [desuden] paalagt den nævnte Amtmand at konferere
herom med alle Vedkommende, navnlig med Amtmændene
for de øvrige paagjældende Amter. Ministeriet har derefter
modtaget Indberetning om Udfaldet af Forhandlingerne ved
et i Henhold til Ovenstaaende imellem Amtmændene over
Randers, Viborg, Skanderborg og Ringkjøbing Amter af-
holdt Møde i Silkeborg. Ligeledes har man senere mod-
taget Erklæringer fra samtlige paagjældende Amtsraad og fra
Justitsraad, Vandbygningsinspekteur Carlsen, af hvilken sidst-
nævnte Erklæring det erfares, at Omkostningerne ved de om-
handlede Foranstaltninger ville beløbe sig til 18,000 Rdl. Medens
de øvrige Amter have været villige til at overtage den An-
part af Bekostningerne, som ville komme til at paahvile ved-
kommende Landdistrikter og Kjøbstæder, har Ringkjøbing Amt
nægtet at ville deeltage i denne Udgift. Det er imidlertid
fra alle Sider indrømmet, at Foranstaltningen er gavnlig,
og der er ikke skeet nogen Indsigelse mod Fordringen [kravet] om,
at 1/3 af Udgiften afholdes af de paagjældende Distrikter.
Da Ministeriet ligeledes er overbeviist om Gavnligheden af
de foreslaaede Foranstaltninger, finder det ingen Betænkelig-
hed ved at anbefale, at der af Statskassen maa til disse
Arbeider anvendes et Beløb af 12,000 Rdl., under Forud-
sætning af, at de øvrige 6000 Rdl. udredes af vedkommende
Landdistrikter og Kjøbstæder. Om dette Beløbs Fordeling
paa vedkommende Kjøbstæder og Amtsrepartitionsfonds maae
de indbyrdes endelig komme overeens.

     Efter Begjæring af Silkeborg Communalbe-
styrelse bliver Mandagen den 15de ds., Formiddag
Kl. 11, afholdt offentlig Licitation hos Gjæstgiver
Schou paa Silkeborg over Udførelsen af Jordar-
beide i 3 Gader paa Handelspladsen.
     Tegning, Conditioner [betingelser] og Overslag henligge til
Eftersyn herpaa Contoiret.
          Hvilket bekjendtgjøres.
     Silkeborg Birk, den 9de Decbr. 1856.
                                                    Drechsel.

     I Folkethingets Møde Mandag Aften Kl. 7 bragte
Formanden Hs. Maj. Kongens Tak for Thingets Nytaars-
lykenskning, samt anmeldte det i Bangs Sted indtrædende nye
Medlems, Sylvester Jørgensens, Valg.
     Første Behandling af Forslag til Lov om Kjøbstadrettighed
for Silkeborg. Tscherning fraraader at stemme for Lo-
ven paa en Tid, da det ikke kan være heldigt at slaae Noget
fast om Kjøbstædernes Nytte. Man mener i Udkastet, at der
mangler Concurrence; — var det ikke bedre at forsøge at give
Enhver Lov at handle? Det hedder endvidere, at der paa
Eiendommene, saa længe Silkeborg kun er en Handelsplads,
ikke kan reises offenlige Penge og ikke tegnes Assurance, og
det Sørgeligste af det Hele er, at selve Justitsministeren opfor-
drer til at gjøre en Plads til Kjøbstad, som et andet Ministerium
tvivler om burde gjøres dertil; men det er givet, at „Lan-
det“ overalt kan faae Penge tillaans, og at der nu er saamange
Brandassuranceselskaber til, at det er umuligt ikke at kunne faae
assureret. Ministeriets Tanke staaer i fuldkommen Modsætning
til Tidens Bevægelse; Silkeborg vil sikkert kunne bestaae som
det er: Regeringen har selv erkjendt dette, da den lagde den
kostbare Landevei dertil. — Indenrigsministeren viser, at
det er urigtigt i denne rent praktiske Sags Behandling at ind-
lægge et Principspørgsmaal, som ikke vedkommer den. Silke-
borgs Kjøbstadsret vil ikke præjudicere en fremtidig Nærings-
lovgivning. Han (Min.) bebreider Tscherning det særegne
„Lys“, dette Medlem kastede over Communalbestyrelsens Be-
tænkning, og fraraader at følge Tschernings Raad. — A. Hage
mener, at man kan tage Sagen helt simpelt; Ministeriet bryder
sig jo ikke stort om den, og den staaer i Strid med Tidens Be-
vægelse. Han vil, navnlig af Kjærlighed for Silkeborgs Com-
mune, fraraade at gaae videre med Loven. — Tscherning
fastholder sin Paastand mod Ministeren, som godt kunde give
en Forordning ad mandatum, i hvilken det tillodes Silkeborg at
være fri for at tage Borgerskab mod f. Ex. en Afgift af 10 Rdl. Det
omliggende Land med dets Haandværkere er ikke hørt i denne Sag;
hvad ville de sige? Det er hverken rigtigt eller Ret, at Mini-
steriet udtaler sig afgjørende til Fordel for Kjøbstadsprincipet.
Silkeborg sees af Regeringen i Fremskridningens Belysning, og
netop i dette erklærer Justitsministeriet, at det ikke har været
det muligt at lette Pladsen Adgang til Capitaler: — det var
ønskeligt, om man turde haabe, at det er en gammel, henlagt
Udtalelse, som af Ministeriet er fremdragen af sit Støv. Taleren
viser udførligt og klart under Forsamlingens Bifaldsmurren og
Latter Ministeriets Inconseqvens, idet Lovens Motiver prise
Næringsfriheden, som denne selv gaaer ud paa at begrændse.

   Det af Regjeringen i Folkethinget forelagte
Lovudkast om Silkeborgs Oprettelse til Kjøb-
stad er uden Indsigelse vedtaget uforandret af
Landsthinget, og vil rimeligviis snart ligeledes
være vedtaget af det andet Thing. Lovforslaget
er i det Væsentlige saalydende: „Silkeborg
Handelsplads oprettes til Kjøbstad, ligesom
den derfor skal nyde alle Kjøbstadrettigheder,
skal den ogsaa overtage alle de Kjøbstæderne
paahvilende Byrder. De i Silkeborg, paa den
Tid nærværende Lov træder i Kraft, bosatte
Huusfæstere, Haandværkere og andre Nærings-
drivende blive berettigede til at fortsætte de af
dem hidtil udøvede Næringsbrug, hvilke de der-
hos maae drive i samme Udstrækning, som Næ-
ringsbrugerne i andre Kjøbstæder, ved hvilke
de kunne sættes i Klasse, dog at de, forsaavidt
Næringen iøvrigt dertil maatte egne sig, paa
samme have at tage Borgerskab. Med Hensyn
til den fremtidige Adgang til at drive Nærings-
brug paa Silkeborg forholdes i det Hele efter
de for Kjøbstæderne i Lovgivningen foreskrevne
Regler. Den nye Kjøbstads Grund begrændses
imod Nord af Langsøen, saaledes mod Vest
Matr. Nr. 105, Byens Kirkegaard samt det
saakaldte Læbælte, mod Syd Læbæltet og Tre-
kanten mellem Lodderne Matr. Nr. 225 og 110,
og begrændses mod Øst af en Linie, dragen
udenom Nr. 100 og 23 til 28, den saakaldte
Holdeplads, Silkeborg Hovedgaards nordre
Længe, Chausseebroen over Remstrup Aae og
Kanalen igjennem Papirfabriken og ud i
Langsø. Desuden henregnes til Kjøbstadgrund
alle til Papirfabriken hørende Bygninger og
Haver i S. og Ø. for den ovennævnte Kanal.
Som Kjøbstadens Jorder ansees de til Be-
boerne afhændede, tidligere under Silkeborgs
Hovedgaard hørende Mark- og Engjorder S.
og V. for Byen, dog at den i Frd. 18de Octbr.
1811 bestemte Afgift ikke skal kunne paalægges
disse Jorder, naar de afhændes til Udenbyes-
mænd. Derhos [desuden] vedbliver det i Regulativ for
Byens oeconomiske Bestyrelse af 20de Marts
1855 nærmere betegnede Landdistrict fremdeles
at staae i den der nævnte Forbindelse med Byen.
Iøvrigt bemyndiges Regjeringen til at iværk-
sætte en saadan Udvidelse baade af den egent-
lige Kjøbstadgrændse og af det med Kjøbstaden
forbundne Landdistrict, som efterhaanden maatte
ansees fornøden. De i Regulativ 20de Marts
1855 § 3 foreskrevne Betingelser for Valgret
og Valgbarhed til den deri anordnede Com-
munalrepræsentation, skulle ogsaa være gjældende
ved Valg af Borgerrepræsentanter i den nye
Kjøbstad. De nuværende Communalrepræsen-
tanter vedblive at fungere som Borgerrepræ-
sentanter, indtil et nyt Valg ved Udgangen af
1857 er foretaget. Denne Lov træder i Kraft
den 1ste Juli 1857.“
                    ——————————
     Hvad der i Særdeleshed har gjort Ønsket
om Handelspladsens Indfremmelse blandt Kjøb-
stæderne levende hos Beboerne, er, efter hvad
Communalbestyrelsen i saaHenseende har yttret,
den Vanskelighed, der hidtil har været forbun-
den med at opnaae Laan i Eiendomme samme-
steds. Nybyggerne have i Almindelighed været
nødsagede til at fyldestgjøre den dem ved Grun-
dens Overdragelse paalagte Byggeforpligtelse
ved paa Credit og Afbetalinger at opføre deres
Steder. Da Laan i faste Eiendomme tidligere
næsten ikke have været at erholde [få], have blotte
personlige Gjældsforpligtelser med de deraf Fly-
dende dyre og vexlende Omsætninger været al-
mindelige, og skjøndt heri for en Tid var ind-
traadt en Forandring til det Bedre, navnlig
derved, at Viborg Sparekasse begyndte at gjøre
Forretninger paa Handelspladsen, er det dog
langtfra, at billige Fordringer [krav] herved ere til-
fredsstillede, idet bemeldte Kasse her gjorde
sine Udlaan til 8 pCt., hvoraf 1 pCt. Afdrag
og 5 pCt. Renter. At der om disse Laan des-
uagtet [alligevel] var stærk Efterspørgsel, viser tilstrækkeligt
den tilstedeværende Pengetrang, og denne vil
efter Communalbestyrelsens Formening frem-
deles vedvare, saalænge umyndiges og offent-
lige Stiftelsers Midler alene efter en forud
dertil ervervet særlig Tillaldelse kunne erholdes [fås]
tillaans i Handelspladsens Eiendomme, og saa-
længe Beboerne derhos [desuden] nægtes Adgang til at
indtræde i den for Kjøbstadgrundeiere i Nørre-
Jylland oprettede Creditforening. Bliver Plad-
sen derimod Kjøbstad, og en tvungen Assurance [forsikring]
samt et organiseret Brandvæsen dermed ind-
føres, ville de nævnte Goder af sig selv til-
flyde Handelspladsen. — Hvad Næringsforhol-
dene angaaer, og navnlig den egentlige Han-
delsvirksomhed, har Communalbestyrelsen anført,
at Pladsens tiltagende Udvikling har medført
en stadig Trang til Forøgelse af de Handlen-
des Antal paa samme Tid, som Concurrencen
om at opnaa de til en saadan Næringsbedrift
fornødne Bevillinger kun har været ringe, hvor-
imod der er Grund til at antage, at denne
Concurrence i alt Fald meget vil tiltage med
Pladsens Overgang til Kjøbstad. Vel er der
fra Kjøbmandsstandens Side yttret Frygt for,
at de Handlendes Antal muligt i saa fald
vilde tiltage saa betydeligt, at de nærværende
Kjøbmænd derved kunde underkastes et føleligt
Næringstab, hvorunder Pladsens Velfærd i det
Hele vil komme til at lide, og flere af de Hand-
lende havde derfor i et særskilt Andragende [ansøgning] ud-
talt sig for, at Retten til at drive Kjøbmands-
handel, selv om Handelspladsen i alt Øvrigt
overgik til at blive Kjøbstad, dog fremdeles i
Løbet af nogle Aar maatte vedblive at være
Bevillingssag. Communalbestyrelsen har imid-
lertid ikke kunnet dele denne Anskuelse. En saa
synderlig Undtagelse i en eventuel Lov om Plad-
sens Overgang til Kjøbstad vilde, efter Besty-
relsens Antagende, skaffe Pladsens Credit, idet
man ikke uden Grund derved kunde ledes til
den Formodning, at Pladsens Næring var af
en saa usikker Natur, at den ikke kunde taale
Concurrence. Den yttrede Frygt for Følgerne
af en fri Concurrence maa, efter Bestyrelsens
Formening, derhos [desuden] ogsaa ansees for overdreven.
I ethvert Fald er det, efter Communalbestyrel-
sens Formening, en saa alvorlig og paatræn-
gende Velfærdssag, at Handelspladsen snarest
muligt delagtiggjøres i de kun for Kjøbstæder
tilgængelige Goder, at en øieblikkelig Tilstrøm-
ning af Handlende, selv om den skulde blive
til Virkelighed, maatte betragtes som et mindre
Onde ligeoverfor Pladsens vedvarende udeluk-
kelse af hine goder. — Med Hensyn til den
Indflydelse, som Handelspladsens Overgang til
Kjøbstad kundehave for dens Haandværksstand,
har Communalbestyrelsen henvist til, at næsten
alle de der boende Haandværkere have under-
tegnet det til Ministeriet i sin Tid indgivne
Andragende [ansøgning] om denne Foranstaltnings Iværk-
sættelse, hvoraf det formeentlig allerede til-
strækkeligt fremgaaer, at de Fordele, som denne
Stand antages derved at ville opnaae, maatte
ansees for at være af en ikke ringe Betydning.
Den nuværende Tilstand er nemlig i flere Hen-
seender mislig [uheldig] for Pladsens Haandværkere,
navnlig paa Grund af den Frihed, der er ind-
rømmet Landhaandværkerne til at arbeide for
Pladsens Beboere. Om end den duelige Land-
haandværkers Adgang til at arbeide for Kjøb-
stadsbeboerne maa ansees for principrigtig i For-
brugernes Interesse, fordi den bidrager til at
holde Priserne paa deres naturlige Standpunkt,
maa der dog i alt Fald antages, at den Kjøb-
stæderne indrømmede Beskyttelse mod, at Land-
haandværkere arbeide for Byens Beboere, ogsaa
vilde blive Silkeborg til Deel, naar Byen blev
Kjøbstad, og Haandværksstanden vilde da utvivl-
somt herved opnaae en Fordeel, som langt maatte
opveie Tabet ved den frie Concurrence, hvis
det forøvrigt kan antages at ville medføre nogen
forøget Concurrence for den nuv. Haandværks-
stand, at Haandværkere nedsætte sig der efter
forud aflagte, af deres Jævnlige bedømte Prøve-
stykker, istedetfor som nu efter specielle Bevillinger.
                        ——————————
     Angaaende fornævnte Lovforslags Motivering
hedder det i „Avert. Tid.“: „Medens Handels-
standen fordrer, at der for det Tilfælde af Kjøb-
stadsrettighed skal lægges Hindringer iveien for
nye Handels-Etablissementer, fordi saadanne
vilde skade de fra tidligere Tid Etablerede, seer
Haandværkerklassen i Kjøbstadrettigheden et Værn
mod Landsbyhaandværkernes Concurrence. Og
særdeles betegnende er det, at de Næringsdri-
vende paa en Tid, da man arbeider paa at
hævee forældede Indskrænkninger i Adgangen til
frit Erhverv, kunne betragte Opnaaelsen af
Kjøbstadrettighed som et Middel til at faae
Indskrænkninger anerkjendte, der hidtil ikke have
bestaaet. Men da Staten og Communen kun
kunne tage Hensyn til det almindelige Tarv, saa
have Communalbestyrelsen og Ministeriet været
enige i, at Forbrugernes Interesse her maa
være afgjørende, og desaarsag [derfor] ikke vilde ind-
lade sig paa at give de etablerede Kjøbmænd
det forlangte Monopol.

     I Anledning af det vor Deputation givne

Svar, som vi erfare af Silkeborg Avis af 2den 

Dennes, indbydes herved til et Generalmøde hos

Hr. Gjæstgiver Petersen, Søndagen den 6te Ds.

om Aftenen Kl. 8, for at afhandle [diskutere], om der ikke

kan gjøres Skridt, der endnu bedre kan overbevise

os om, at der aldeles intet Udkomme er med vor

Communalbestyrelse.

     Vor ærede Deputation, saavelsom Commune-

repræsentanterne indbydes til at give Møde.

     Silkeborg, den 5te September 1857.

               Paa egne og Fleres vegne:

B. Nissen,            N. P. Thorendahl,     S. Larsen,

Skomagermester.   Bagermester.    Malermester.

F. W. Jensen,            P. Eilersen,        J. Gjerløv,

Malerm.             Værtshuusholder.  Blikkenslagerm.

Holst,                    P. Petersen,             Christensen,

Reebslagerm.    Bødkerm.                 Skomagerm.

Christensen,     Joh. Thomassen,           A. Lund

Bagerm.             Skræderm.                 Guldsmedm.

Møller,                 H. C. Larsen,             C. Will, 

Kobbersmedm.   Uhrmagerm.         Skræderm.

F. Køhler,               C. H. Beck,                A. F. Jaede,

Nagelsmedm.     Kunstdreier,            Sadelmagerm. 

Nissen,                  Matthiessen,             F. Rasmussen,

Reebslagerm.            Farver.                   Kobbersmedm.

J. C. Bunch,                 L. Holst,                  J. Schlütter,

Uhrmagerm.            Bagerm.                  Skræderm. 

J. Laursen,              J. Petersen,                H. Sørensen,

Høker.                     Marschandiser.           Vognmand.

H. Nielsen,                H. C. Nielsen,              N. Nielsen,

Tømmermester.    Muurmester.            Skomagermester.  

     Igaar høitideligholdtes Indvielsen af vort nye

Raadhus, hvis Facade var smykket med Danne-

brogsflag og grønne Guirlander med Amtmandens

og Birkedommerens Navne over Indgangen. Efterat

have inspiceret Bygningen, holdt Amtmanden, Hr.

Grev Bille-Brahe, i den med Guirlander og Hs. 

Majestæt Kongens Navnetræk prydede Retssal, en

Tale, hvori han fremhævede, hvilket stort Savn

der ved denne Bygnings Opførelse var blevet af-

hjulpet for Silkeborg, som hidtil har maattet laane

Huus, saavel til Retslocale, Communalbestyrelsens

Møder som til - Arrestanter, hvilke sidste med stor

Bekostning har mattet bringes til andre Byers 

Fængsler. At Bygningen har erholdt [fået] en saa ansee-

lig Størrelse og at man ved dens Opførelse har

kunnet tage de archtektoniske hensyn, hvorved den

ikke alene har faaet gode og hensigtssvarende Loca-

ler, men ogsaa et Ydre, der gjør den til en Pryd

for Byen, skyldes især Silkeborgs og Birkets øvrige

Communalbestyrelser, som med den nidkjære Birke-

dommer, Hr. Kammerjunker Drechsel, i Spidsen

ufortrødent have virket i denne Retning, uanseet at

ifølge Districtets sandsynligviis nærforestaaende Ud-

videlse flere andre Communer ville komme til at 

benytte samme uden at have bidraget til de ved

dens Opførelse medgaaede Omkostninger. Specielt

takkede Amtmanden Dhrr. Architekt Zeltner og Byg-

mester Nielsen med særdeles Anerkjendelse af den

Dygtighed, hvormed de have udført de dem i denne

Anledning overdragne Arbeider. Efter derpaa at

have mindet om, at hvor nu det blomstrende Silke-

borg ligger var for faa Aar siden kun en nøgen

Plet, samt udtalt den Overbeviisning, at Byen ved

sin egen Driftighed og Regjeringens Omsorg sikkert

fremdeles vilde gaae fremad, yttrede han det Ønske

og Haab, at denne Silkeborgs første offentlige Byg-

ning ikke maatte blive enestaaende [den eneste], men at den snart

maatte efterfølges af flere lignende til Gavn og Ziir [pryd]

for Byen, og sluttede Indvielseshøitideligheden med 

at udbringe et "Længe leve" for Hs. Majestæt Kon-

gen, som af de Tilstedeværende besvaredes med et

nifoldigt Hurra.

     Derefter blev Retten sat af Dommeren, Hr. 

Kammerjunker Drechsel. Den første Sag, der fore-

toges var forhenv. Forpagter af Gjern Præstegaards

Jorder J. A. Tind contra Pastor Becher af Gjern.

Indstævnte havde til igaar berammet et Thingsvidne.

Citantens antagne Sagfører, Hr. Krigsraad Dei-

gaard, lod ved sin Befuldmægtigede, Hr. Exam.

Juris Schmidt, udtale, at da der kun var Parterne

30 Rd. imellem, saa vilde denne betale halvdelen

af Differencen, naar Modparten betalte den anden 

Halvdeel, for at det kunde staae som et straalende 

Exempel, at den første i det nye Raadhus fore-

tagne, i længere Tid verserende, og som det synes

noget indviklede Sag, var bleven forligt, idet han

tilføiede, at vist ikke en Præst kunde ønske at bryde

den processuale Vane i det nye Thinghuus. Veder-

parten [modparten], Hr. Proc. Zielian, der formeente [mente], i Ind-

stævntes fraværelse ikke at være forsynet med en til

at indgaae Forlig fornøden Fuldmagt, kunde ikke

entrere [samtykke] paa Tilbudet, og Thingsvidnet blev saaledes

fremmet.

     Vort nye Raadhuus, der er bygget i en ædel

Rococostiil, med sit smukke gothiske Taarn og slanke

Spiir, er unægtelig en sand Prydelse for Byen,

ligesom der ogsaa ved det i Taarnet anbragte Uhr

er afhjulpet et føleligt Savn, idet man tidligere ikke

har havt noget Normaluhr at rette sig efter, og

Uhrene derfor ofte i Byens forskjellige Kanter have

afveget en halv Time eller mere fra hverandre, hvil-

ket man dog nu, ved at stille sine Uhre efter Raad-

huusuhret, kan undgaae. - Idet vi dele vor høit-

agtede Amtmands udtalte Ønske og Haab om, at

Raadhuset som offentlig Bygning ikke maae blive

enestaaende [den eneste], ville vi tilføie, at det almindeligste Ønske

der i denne Retning næres heri Byen vistnok er, at

det maatte blive os muligt snart at kunne ombytte

den til Gudstjenesten afbenyttede Sal i den gamle

saakaldte Slotsbygning med et værdigt Herrens

Tempel.

     Ved et i Anledning af Dagens Høitidelighed

arrangeret Festmaaltid, hvori foruden Amtmanden

og Birkedommeren samt de tilstedeværende Medlem-

mer af Birkets Communalbestyrelser endeel af Byens

Indvaanere [indbyggere] deeltoge, herskede en særdeles animeret [livlig]

og hjertelig Stemning, og i Skaaltalerne udtaltes

mange gode Ønsker og Forhaabninger for Silke-

borgs Held og vedvarende Opblomstren, navnlig yttrede

Amtmanden, at han ingenlunde, som han meente

Nogle antog, fordi han boer i Skanderborg, der er

en af Landets ældste Byer, derfor nærer mindre In-

teresse for Silkeborg som den yngste, tvertimod er 

det ham ligesaa magtpaaliggende at virke for Silke-

borg, hvilket han ogsaa gjør i henseende til Alt, 

hvad der efter hans Overbeviisning er til Byens

sande Gavn.

     Ved et igaar Aftes af communalbestyrelsen

sammenkaldt almindeligt Raadstuemøde, forelagdes

det Spørsmaal: om Communen skulde indgaae til 

Administrationen for den af Regjeringen i Anledning

af Pengekrisen oprettede midlertidige Laanekasse med 

Anmodning om derfra at erholde [få] et Laan; eller:

om Communen intet Laan skulde optage, men i et-

hvert enkelt Tilfælde, ved en dertil valgt Comitee,

undersøge vedkommende Laansøgers status, og,

naar det befandtes, at han kunde stille fuldkommen

betryggende Sikkerhed for Laanet, da som Garant

udvirke, at han fik dette. Efter en kort Discussion,

under hvilken Hr. Bagermester Thorendahl yttrede

frygt for, at Communen som Garant let kunde

lide Tab, hvilket Formanden for Communalbestyrel-

sen, Hr. Fabrikeier Drewsen, bifaldt og bl. A. be-

mærkede, at det vilde blive meget dyre Penge, samt

meente, at Krisen rimeligviis allerede vilde være over-

staaet, inden Communer erholdt [fik] laanet, sattes un-

der Afstemning, om man ikke først skulde vælge en

Comitee, som i begge ovennævnte Tilfælde havde at 

undersøge Laansøgers Status, hvilket Spørgs-

maal med stor Majoritet forkastedes. Hovedspørgs-

maalet ansaaes derved for ophævet, og Forsamlin-

gen opløstes. - Gid det maa vise sig, at vor 

Commune ikke trænger til at benytte overordentlige

hjælpekilder!

     - I Onsdags Aftes afholdtes her paa 
Raadhuset, ifølge Communalbestyrelsens Ind-
bydelse, et politisk Møde, hvor Hr. Kammer-
junker Drechsel anbefalede nedenstaaende af
Communalbestyrelsen vedtagne Adresses [henvendelses] Ind-
givelse til Ministeriet, som derpaa oplæstes af
Communerepræsentanternes Formand, Hr. Pro-
curator Zielian. Hr. Fabrikeier Drewsen er-
klærede, at  han ikke fandt at der for Øieblikket
var Anledning til at indgive Tillidsadresser,
og bad Communeraadet at angive de Grunde
der havde bestemt det til at vedtage den fore-
liggende Adresse [henvendelse], som han forresten fandt me-
get smuk. Et Par af Indbyderne toge nu 
Ordet for Adressens [henvendelsens]Indgivelse, og meente, at 
selve Adressen [henvendelsen] indeholdt de Grunde, hvorpaa
dens Indgivelse var bygget. Da Hr. Drew-
sen ikke herved fandt sig tillfredsstillet, reistes
der en længere Debat, hvori foruden Indby-
derne ogsaa Hr. Kjøbmand Vogelius deeltog,
men som ikke førte til nogen udjevning af de
forskjellige Meninger. Til Slutning fremlag-
des Adressen [henvendelse], og der bemærkedes, at den tillige
vilde blive omsendt en Underskrift. Adressen [henvendelsen]
lyder saaledes:
     "Til Ministeriet! Naar der er fare for Fæd-
relandets uafhængighed og Selvstændighed, er 
det danske Folk altid fundet enigt og beredt til 
ethvert Offer for at afværge den. Da samle de
forskjellige Partier i Landet sig, og Alles løsen
bliver da: som een Mand at forsvare sig mod
fremmed Vold og Undertrykkelse.
     Derom ere Alle enige: at ingen Dansk kan
tilstede nogen Forbindelse mellem det danske Land
Slesvig og det tydske Land Holsteen, men En-
hver maa ønske Slesvig saa inderlig som muligt
knyttet til Kongeriget; og at en Forfatning for
den hele Stat maa, dersom den er mulig, som
første Betingelse være saadan, at vi ikke gjennem
Holsteen dicteres Befalinger af Tydskland.
     Da de af Ministeriet i den seneste Tid trufne
Foranstaltninger og Rustninger gaae ud paa et
kraftigt Forsvar imod Udlandets Overgreb i disse
tvende Punkter, have ogsaa vi, i vor lille Kreds, 
gjerne villet udtale vor Sympathi med disse Be-
stræbelser og vor Tillid til, at Ministeriet ogsaa
fremdeles i samme Aand vil værne om Danmarks
ære og dets Ret". 

          Det er be-
kjendt nok, at, da der var Spørgsmaal om
at faae Silkeborg optaget i Kjøbstædernes Række,
mødte det Modstand hos nogle af Pladsens
dengang bedst stillede Beboere, nemlig Kjøb-
mændene, der frygtede for at Concurrencen
vilde blive for stor, naar Enhver myndig Han-
delscommis uden videre kunde tage Borgerskab
som Kjøbmand. Da Kjøbmændene senere ei
længere modsatte sig, og Sagen kom for i Rigs-
dagen, mødte den en mægtig Modstand af Oberst
Tscherning, hvis Indflydelse det lykkedes at
standse Sagen paa Halvveien. Silkeborg ved-
blev at være en "Handelsplads", hvor Ingen
uden ved Kongelig Bevilling kunde faae Ret
til at drive borgerlig Næring. Det har imid-
lertid viist sig, at Bevillingsvæsenet ikke har
afgivet den Beskyttelse, som man ventede af 
det. Regjeringen har været liberal nok til ei
at ville hæmme Udviklingen af Pladsens Livs-
kraft ved at indskrænke de forskjellige Nærings-
drivendes Tal saaledes, at disse ei behøvede
at bryde sig om at concurrere, da der var
Kunder nok til dem alle. Navnlig har dette 
viist sig i henseende til Handlende, idet der 
nu ved Næringsfrihedens Indførelse kun var 
En, som i henhold til denne tog Nærings-
beviis som Kjøbmand, medens der samtidig
laae idetmindste 2 Kjøbmandsbevillinger ubi-
nyttede. Om Regjeringen, som man oftere har
hørt sige, har været altfor liberal i henseende
til at meddele Bevillinger, er nu temmelig over-
flødigt at undersøge, idet for Fremtiden den
frie Concurrence her saavelsom overalt i Lan-
det alene skal være det Middel, hvorved den 
Næringsdrivende kan søge sin Virksomhed
fremmet. Det er forøvrigt jo almindelig be-
kjendt, at de klager over Næringsløshed, der 
i de sidste Aaringer have lydt her paa Pladsen,
ikke alene ligesaa stærkt, men endnu stærkere
og vistnok fuldt saa berettiget har ladet sig
høre fra de fleste af Landets Kjøbstæder og
ikke mindst fra Hovedstaden. Det er en Til-
stand, der har sin Grund i de siden den saa-
kaldte Pengekrisis indtraadte uheldige conjunc-
turer, og den vil ogsaa vige, naar disse for-
bedre sig. Man hører endnu ofte, og det endog
af Mænd, der burde kunne see det Absurde i
deres Paastand, den Meening udtale, at Silke-
borg er en "ringe By, der aldrig vil blive til 
Noget". Det Første er vel sandt, i Sammen-
ligning med Størrelsen af Nabobyerne Aar-
hus og Randers, men fordi Byen kun har 
en ringe Størrelse, deraf følger det ikke at den
har en Forholdsviis ringe Næring og Handels-
omsætning; hvilket her ingenlunde er Tilfældet.
Det Andet er, som sagt, ligefrem absurd, idet
Intetsomhelst kan berettige til en saadan Spaa-
dom, medens Meget taler for, at Silkeborg 
ikke har en ringe, men en lovende Fremtid
for sig, hvilket tidligere gjentagne Gange er
paavist heri Bladet; men som vi dog atter i
al korthed ville minde om. Silkeborg er 
ikke, saaledes som flere andre Byer, navn-
lig det gamle Skanderborg, opstaaet derved,
at et Hof blev holdt paa et i en smuk Egn
bygget Slot, uden at der paa Pladsen var 
nogen egentlig Trang til en Kjøbstad. Silke-
borg er anlagt paa en Plads, hvor der var 
følelig Trang til en Kjøbstad, som det hedder
i Kong Christian den Ottendes Resolution an-
gaaende dens Anlæggelse, at Kongen "ved 
Oprettelsen af denne Handelsplads har søgt
at afhjælpe et i de indre Herreder af Nørre-
jylland længe følt Savn, der har været 
en væsentlig Hindring for Landbrugets og In-
dustriens Fremskridt i denne Deel af Provind-
sen". Det var ikke Kongens Hensigt, at Silke-
borg skulde vedblive at være Handelsplads,
men snart overgaae til at blive Kjøbstad, som
det hedder i den kongelige Resolution [erklæring]: "Naar
nogle Aar ere forløbne, og senest inden Ud-
gangen af Aaret 1849, vil den af OS under
17de September 1844 nedsatte Commisson
have at nedlægge allerunderdanigst Beretning
angaaende, hvorledes Forholdene paa Pladsen
imidlertid have udviklet sig, og derhos [desuden] at af-
give allerunderdanigst Betænkning, om og hvor-
vidt der efter Tingenes daværende Stilling
maatte være Anledning til at forunde Plad-
sen de sædvanlige Kjøbstadrettigheder. De 
forhaabninger der, grundet paa Pladsens Be-
liggenhed, dengang næredes for dens Fremtid,
ere gaaede i Opfyldelse; ti Aar efter dens An-
læggelse havde den over 1200 Indvaanere, og
i 1860, 15 Aar gl., havde den 1775. Da
Pengekrisen et Par Aar forud rystede alle
Landets Kjøbstæder og Handelspladser, bestod
det unge Silkeborg denne haarde Prøve fuldt
saa godt som de fleste gamle Byer, der dog 
langt bedre burde have kunnet modstaae Tryk-
ket. Der kan saaledes ikke være noget at sige
imod Silkeborgs Berettigelse til at indtræde i
Kjøbstædernes Tal. Men hvorfor skulde vi 
nu søge Kjøbstadrettighed? nu er der jo lige
Næringsfrihed overalt! - hører man sige. -
Dette er vel for endeel rigtigt; men seer man
i "Næringsloven", vil man finde, at Silkeborg
som Handelsplads ingenlunde er heldigt stillet,
og at den i flere Tilfælde vilde være vel tjent
med at være Kjøbstad, medens det ikke er let
at forstaae, hvad der nu skulde bevæge Nogen
til at holde paa Handelspladsen. Vi troe
derfor, at der for Communalbestyrelsen er An-
ledning til at virke for, at Silkeborg saasnart
skee kan kommer til at indtage sin beretttigede
Plads blandt Kjøbstæderne, hvorved der efter
vor Formening [mening] kun kan være at vinde.

     -- Under 5te Februar d. A. har det beha-
get Hs. Majestæt allernaadigst at approbere
efterstaaende Tillægsbestemmelse til Regulativet
for Silkeborgs økonomiske Bestyrelse: "Skor-
steensfeiningen paa Silkeborg bliver herefter at
ordne I Overeensstemmelse med de for Kjøb-
stæderne gjældende Regler, til hvilken Ende det
skal være Pligt for Beboerne et vist Antal
gange om Aaret at lade deres Skorstene og
Kaminrør rengjøre af Skorsteensfeieren, hvem
der derfor vil være at tillægge en af Amtet
efter Forslag af Handelspladsens Communal-
bestyrelse fastsat Taxtmæssig Betaling, der i 
fornødent Fald skal kunne inddrives ved Ud-
panting. De nærmere Bestemmelser, som
denne Foranstaltning maatte gjøre nødvendige,
fastsættes af Amtet.                    (Dept.).

     Ref. fra møde i Skanderborg Amt:
     Fornyet Andragende [ansøgning] om Istandsættelse af 
Handelspladsens Themgade.

af Kommunerepræsentanternes Forhandlinger den
3die, 10de og 24de April 1862.

     Muurmester P. Nielsens Tilbud om at udføre
anlæget af en Rendesteen langs Søgadens søndre
Side med Tillæg af Materialier for en Betaling
af 56 Rd. blev approberet [godkendt].
     Det vedtoges at lade Pladsen nedenfor Thing-
huset paaføre en Deel Afskovling af Søndergade
og besaa med Græsfrø.
     Fra Birkedommeren var modtaget Underretning
om at han tiltraadte Valget af Kjøbmand Jones
til Medlem af Havnecommissionen.
     Jorden ved den forrige Garveribygning bort-
leiedes til Sognefoged Jacob Petersen i 2 Aar
mod en aarlig Leie af 12 Rd.
     Amtet havde forlangt nogle nærmere Oplys-
ninger i Anledning af Kjøbmand Møllers Ansøg-
ning om Bevilling til Brændeviinshandel m. v.,
som bleve meddeelte.
     Med Hensyn til, at det er paatrængt, at an-
vende den forrige Garveribygning til Bolig for
Fattiglemmer, vedtoges det at lade anstille nærmere
Undersøgelse, om hvorledes en hertil sigtende For-
andring med Bygningen hensigtsmæssigt kunde
iværksættes.
     Til Efterretning blev fremlagt Indenrigsmini-
steriets Skrivelse af 31te f. M., hvorefter Nærings-
beviis, som Bogbinder herpaa Pladsen ikke giver
Ret til at handle med Bøger, Papir og Skrive-
materialer.
     Ifølge en fremlagt Skrivelse fra Bestyrelsen
for Farten paa Gudenaa udgjør Silkeborg Kom-
munes Bidrag for Aaret 1861 - 62 137 Rd.
5 Mk. 15 Sk.

af Silkeborg Kommunalbestyrelses Forhandlinger
          i Juni og Juli Maaneder d. A.
     Bestyrelsen bevilgede en Udgift af 12 Rd. til at 
prøve Drikkevandet paa et par Steder i Silkeborg, efter
Forslag af Hr. Distriktslæge Fibiger.
     I Anledning af et Andragende fra Andenlærer G.
Larsen om Lønningsforhøielse vedtog man at anbefale, at
hans Lønning som Organist forhøies Noget, indtil han Kaar
ved Oprykning paa høiere Gage maatte blive forbedrede.
     Imod et Forslag fra Fattigkommissionen, at der 
maa tillæges Graver Brechsmann 1 Rd. for hvert voxent
Fattigliig, havde man intet at erindre.
     Til Voldgiftsmand for Afløsning af Huusmands-
pligtarbeide og Jagtretten valgtes Dhrr. Proprietair
Bjørn og Partikulier Bügel.
     I Henseende til Spørgsmaalet om en Udensogns
Koppepatients Indlæggelse paa Sygehuset, besluttedes
det at meddele Sygehuusbestyrelsen, at man for Efter-
tiden ikke Ønsker saadanne udensogns Patienter indlagte
paa Kommunens Sygehuus, og at det haabes, at Syge-
huusbestyrelsen, naar saadanne her hjemmehørende Pa-
tienter skulle indlægges paa et Lazareth, forinden kon-
fererer med vedkommende Autoritet, navnlig for det
ogsaa i oekonomisk Henseende har Betydning, hvilken
Fremgangsmaade der søges.
     Til Vandsynsmænd for Kommunen valgtes Dhrr.
Partikulier Bügel og Veiopsynsmand Straube.
     Imod en Plan til Kloak- og Afløbsvæsenets Ord-
ning af Ingenieurkapitain Dalgas, med Kort og Over-
slag, som gaaer ud paa, igjennem en aaben Rendesteen
bag Husene ved Hovedgadens Sydside fra Vest imod
Øst og en muret Kloak udfor Uhrmager Larsens Sted,
at give Vandet Afledning til Langsøen, havde man In-
tet at erindre, eiheller imod at Them- og Nygade med-
optages i Planen. Planen indstilledes til Approbation,
idet man forbeholdt sig nærmere Andragende om at 
maatte optage det fornødne Laan til dens Udførelse,
naar Sagen om Brolægning af Themgade, hvortil Bi-
drag forventes fra Amtet, er afgjort.
     Der var af Amtet fremsat et almindeligt Spørgs-
maal om Kjøbmændene paa Handelspladsen kunne an-
sees berettigede til at drive Brændeviinshandel efter Næ-
ringslovens Emancipation. Bestyrelsen svarede, at de
Kjøbmænd, der havde Bevilling i Henhold til Reskriptet
af 8de Januar 1846 formeentlig ligefrem ere berettigede
til saadan Handel, og ville blive beskattede efter Næ-
ringslovens § 76 i den henseende. At nogen Udskjænk-
ning af Brændeviin hos Kjøbmændene finder Sted her
paa Pladsen, vides ikke.                                      (sluttes.)

                     i Juni og Juli Maaneder d. A.
                               (sluttet.)
     Et af Kommunerepræsentationen forslaaet Regle-
ment for Skorstensfeieren paa Pladsen, efterat en tvun-
gen Feining nu er foreskreven, approberedes [godkendtes], og Ahlstrøm
valgtes til Skorstensfeier for Kommunen under Appro-
bation af Amtet.
     Til Gudenaaens videre Seilbargjørelse var af 
Aabestyrelsen forlangt et Bidrag af 137 Rd. 95 73/100 Sk.
af Kommunen for 1861, hvilket man vedtog at udbetale.
     Havnekommissionen havde indstillet, at det af flere
Grunde, og navnlig den, at det kunde forudsees, at naar
der anlægges en Havn uden at de, der losse og lade
indenfor Grændsen af et vist Distrikt udenfor Havnen
ere pligtige til at erlægge en vis mindre Havneafgift,
vilde de Fleste i al den gode Aarstid losse derudenfor
og kun benytte Havnen i den ublidere Aarstid, hvoraf 
følgen vilde blive, at Havnen af mangel på Indtægt
vilde være ude af Stand til forrente og afdrage An-
lægs- og Vedligeholdelsesomkostningerne; Anlægsomkost-ningerne vare anslaaede til c. 1200 Rd. Af denne Aar-
sag saavelsom den, at der er Afgiftsfrihed for Prammene
ved det andet Endepunkt, Randers, og at Havnens Ar-
beider mulig i en Fremtid kunne ventes tilintetgjorte
ved det længe paatænkte Sluseanlæg imellem Remstrup
Aa og Langsø, havde Kommissionen formeent det rig-
tigst at indskrænke sig til at rektificere Aakanten ved
Store-Maen, opkaste Udgravningen paa den nye Land-
kant, høine denne ved paakjørsel af Gruus o. d., for
paa denne Maade ved en Udgift af 2 a 400 Rd. at  
tilveiebringe en Anlægsplads for Prammene uden at 
bekoste Bolværker o. desl., og saaledes være istand til
at undgaae ethvert paalæg af Havneafgiften. Imod
denne Plan havde Kommunalbestyrelsen intet at erin-
dre, men fandt den rigtig og afpasset efter Forholdene,
som de ere, kun forbeholdt man sig - hvis fornødent
maatte eragtes at etablere en Orden paa Havne-
pladsen og et Tilsyn, navnlig ved grove Varers Hen-
liggen sammesteds ud over en vis Tid - , da at der
desuagtet kunde sættes en Taxt for saadan henliggen.
     Til Forbedring af offentlige Beveie fra Chaus-
seen til Due's Teglværk og fra Aarhuus Chaussee efter
Resenbro bevilgedes 25 Rd. til Gruuspaakjørsel.

     i August og Septbr. Maaneder d. A. 

     1. Af de Silkeborg Kommune tilkommende Leie-
afgifter for Mark- og Engjorder, vedkommende Aarene
1847-48-49, indstillede man, at Restancerne for Vil-
lum Christensen 29 Rd. 48 Sk., Snedker Bendixen 35
Rd. 48 Sk., Skomager Nissen 22 Rd. 48 Sk. maae ud-
gaae som uerholdelige, hvorimod Restancen for Snedker
Lassen, nu af Funder, vil være at inddrive.
     2. Ifølge Lov 23de Decbr. f. A. skal Antallet af
Repræsentanter for Silkeborg Kommune herefter være 7,
istedetfor som tidligere 6; man formeente imidlertid, da
Omvalg af samtlige Repræsentanter alligevel skal finde
Sted ifølge samme Lov til Nytaar 1863, at det maatte
beroe ogsaa med Valget af den syvende Repræsentant
indtil den Tid.
     3. En Ansøgning fra Bager Thorendahl om at 
maatte have Konditori, anbefaledes.
     4. Man vedtog at udfærdige en Instrux for Syns-
mændene for de mindre Vandløb og i samme at optage
de i Sundhedsvægterne anførte tvende Afløbsrender
fra Hovedgaden til Langsø og fra Hovedg. til Remstrup Aa.
     5. Kaskjetmager Kreutzer bevilgedes efter hans 
andragende 2 Portioner nedsættelse af Kommuneskatter
for 1862.
      6. Til Medlem af Kommissionen for Præstejorders
Afløsning valgtes for Silkeborg Kommune Propr. Bügel.
     7. Et Andragende fra endeel Jordeiere i Silkeborg
om yderligere Henstand med den allerede i 1858 for-
faldne Femtedeel af Kjøbesummerne for Jorderne, der 
tilfalde Kommunen, indtil resp. 11te Decbr. 1862-63
og Juni Terminen 1863-64, vedtog man at anbefale.
     8. Imod at Værtshuusholder Eilersen anbringer et
Jerngelænder paa tilhugne Steen til at binde Kreaturer
ved paa Torvedagene, efter nærmere Konference med Bestyrel-
sen angaaende Stedet m.v., havde man intet at erindre.
     9. I henseende til Themgadens Brolægning eller 
Grundforbedring vedtoges det at anmode de af Amts-
raadet til denne Sags Behandling med Kommunalbe-
styrelsen Delegerede, Etatsraad Westenholz og Propr.
Lange, om at foranledige et Overslag fremlagt over Be-
kostningen resp. ved at grundforbedre (chausere) og ved
at brolægge Gaden.
     10. Forsaavidt Silkeborg Kommune i de senere 
Aar har bidraget 100 Rd. aarlig til at holde en Lit-
senbroder [drager], vedtog man at tilskrive vedk. postale Autoritet,
om Postvæsenet ikke selv maatte kunne holde en Litsen-
broder ved Stationen fra 1ste Januar 1863.

     -- For at træffe nærmere Overeenskomst i Sagen
om Brolægningen af Silkeborg Søndergade (der er 
en Deel af Horsens-Viborg-Landeveien) fandt her i 
Mandags en Sammenkomst Sted mellem de af Amts-
raadet Delegerede og Kommunalbestyrelsen, ved hvil-
ken man indgik den Forpligtelse, at Amtsraadet til 
bemeldte Gades Brolægning svarer en Sum af 800
Rdlr. een Gang for Alle, imod at Gaden brolægges
i løbet af 2 Aar, og at Silkeborg Kommune over-
tager den fremtidige Vedligeholdelse af samme. Sa-
gen vil nu blive forelagt Amtsraadet til Approbation [godkendelse]
i dets næste Møde.

     -- Efter hvad vi erfare, har Hr. Kjøbmand Ro-
bert Jones heraf Byen i Fredags indgivet en med
Kommunalbestyrelsens Anbefaling forsynet Ansøgning
om Bevilling til at maatte befare Hovedlandeveien
mellem Aarhuus og Silkeborg med et Damp-Vei-
lokomotiv. Lokomotivet skal efter Bestemmelsen være
færdigt og sat i Fart til 1ste Juni eller senest inden 
1ste Oktober næste Aar. Det er at vente, at Hr.
Jones maa erholde den ansøgte Bevilling, da Byen
og Omegnen længe har følt Savnet af et hurtigt og 
billigt Transportmiddel især om Vinteren, naar Iis-
læg forhindrer Pramfarten. Naturligviis forudsætte
vi, at Udstedelsen af en saadan Bevilling, om den 
end lyder paa 10 Aar, hverken vil eller maa have
nogen skadelig Indflydelse med Hensyn til Konces-
sionen af en eventuel Jernbane hertil.

paa Mødet den 6te November 1862.
(kun pkt., der vedr. Silkeborg, nævnes.)
     

     15. Fra den antagen Aainspekteur Straube i Silke-
borg var under 26de Okt. d. A. indsendt et af Aabesty-
relsen tiltraadt Udkast til Regulativ for Lysaaen, som nu
tilstilles Viborg Amt til videre Indstilling.
     17. Ligeledes fremlagde Udskrift af den med Silke-
borg Kommunalbestyrelse under 29de Septbr. d. A. af-
holdte Forhandling ifølge det paa Mai-Mødet Nr. 56
vedtagne, hvorefter Bestyrelsen havde tilbudt mod et Til-
skud af 800 Rd. engang for alle at overtage Brolæg-
ning og fremtidig Vedligeholdelse af den Deel af Hor-
sens-Viborg Veien, som udgjør den saakaldte Themgade.
Tilbuddet modtoges under Ministeriets Approbation [godkendelse].
     19. Indenrigsministeriet forlanger under 31te Okt.
Raadets Betænkning over en under 14de næstforhen [foregaaende] af
Amtet indsendt Ansøgning fra Kjøbmand R. Jones i 
Silkeborg om Koncession [tilladelse] paa Landeveislokomotiv mellem
Aarhuus og Silkeborg. Sættes i Cirkulation.

     1) Et Andragende [ansøgning] fra Kjøbmand R. Jones om 
Tilladelse til at maatte anlægge et Landeveis-Gods-
lokomotiv imellem Silkeborg og Aarhuus, med Ene-
ret i 10 Aar, vedtog man at anbefale, idet Besty-
relsen udhævede [understregede], at Silkeborg i høi Grad trænger
til at erholde [få] en lettet Udgang til den næsten altid
aabne Havn i Aarhuus. Man formeente [mente] dog, at
Færdselen med Lokomotivet paa Torvedagene maatte
forbydes.
     2) En tidligere nedsat Komitee til Indrivelse
af nogle ældre Skatterestancer tiltraadtes efter Be-
styrelsens Beslutning af Birkedommeren.
     3) Bestyrelsen vedtog at anbefale en Andragende [ansøgning]
fra Friboligforeningens Bestyrelse om en Byggeplads
paa Læbeltet bagved Apotheket.
     4) Man besluttede at anbringe 2 a 3 Løgter i 
Søgaden.
     5) Idet Bestyrelsen med Hensyn til det Rigs-
dagen forelagde Lovudkast om en Forandring i den
tidligere Jernbanelov vedtog man at udtale sin Tak for
Lovforslaget, forsaavidt dette forudsætter en Side-
bane til Silkeborg, og idet man bestemt udtalte sig
imod Planen til at kanalicere Vandene imellem Fuld-
bro Mølle og Silkeborg, bemærkede Bestyrelsen der-
hos, at naar der havde foreligget et Lovforslag om 
en Jernbane fra Rye Mølle til Silkeborg i Forbin-
delse med Jernbanen over Rye Mølle, vilde man
være tilbøielig til at foretrække en saadan. Man
udhævede [understregede] herved atter at det vi her trængte til, var
Adgang til en stadig Forsyning og Udførsel om 
Vinteren, uafhængig af Iis og Frost.
     6) Til Indsamling af en Brudegave til Prind-
sesse Alexandra valgtes som Komitee Dhrr. Kam-
merjunker Drechsel, Prokurator Zielian af Kommu-
nalbestyrelsens Medlemmer samt Væver Hansen, Læge
Jørgensen og Kjøbmand Jones.
     7) Til at forberede de nye Valg til Nytaar af 
7 Kommunerepræsentanter udmeldtes, foruden Birke-
dommeren samt Repræsentationens Formand, Re-
præsentant Zeltner.
     8) Et Andragende fra endeel Beboere paa Han-
delspladsen om at Attest fra Øvrigheden (istedetfor
fra Branddirekteuren) maa være tilstrækkelig til at 
opnaae Fritagelse for Bygningsafgift for den Tid
Vedkommendes Leiligheder staae ledige, vedtog man
at anbefale samt tillge at forespørge, angaaende
Afgiftspligten i det Hele paa Handelspladsen, navn-
lig for andre end dem, der drive Handel og Haand-
værk, og for de udenbyes Beboere.

     9) Et Tilbud fra Snedker Larsen i Funder om
at ville afgjøre sin Jordleie til Kommunen for Aarene
1847 - 49 naar den for 1849 - hvilket Aar han 
nægter at have havt nogen Jord tilleie paa Silke-
borg - maa bortfalde, vedtog man at anbefale.
     10) En Bro paa Regulativveien fra Chausseen
til Dues Teglværk overdroges det Ottesen at lade
istandsætte efter billigst mulige Akkord.
     11) Et Andragende [ansøgning] fra Reebslager Holst om at
maatte anbringe et Lukke for Enden af den ham til 
Brug overladte Reberbane, for at forhindre Kjørsel
af Uvedkommende, indrømmedes, indtil anderledes
bestemmes, paa den Maade, at Beboerne af Them-
gade kunne erholde [få] Lukket aabnet til deres fornødne
Kjørsler, og ligeledes Beboerne i Muurmester Dühr-
kops Sted, og at Andrageren [ansøgeren] underkaster sig de For-
skrifter, i Henseende til Lukkets Form, som maatte 
blive ham givet, samt at han besørger det op- og ilukket.
     12) Til faste Vandsynsmænd for Kommunen ind-
stilledes Partikulier Bügel og Veiopsynsmand Straube.
     13) Bestyrelen erklærede sig enig med Brand-
inspekteuren i, at det ikke er nødvendig i Anledning
af den nye Brandpolitilov for Landet at foreslaa
nogen Forandring i det nu gjældende Reglement for
Brandvæsenet for Silkeborg Handelsplads.

     I Henhold til Lov af 8de Marts 1856 fore-
tages Valg i "Hotel Dania"s Sal Mandagen den 
29de dennes, Eftermiddag Kl. 5, af 3 Bestyrere
for de Fattiges Kasse. Berettiget til at deeltage
i Valget er Enhver, der kan deeltage i Valg af 
Communerepræsentanter.
     Silkeborg Communerepræsentation, den 21de
          Decbr. 1862.                             Zielian,
                                                          Formand.

     At Valget af Repræsentanter for Silke-
borg Handelsplads er udsat til den 8de Januar
Kl. 11 Form., bekjendtgjøres herved.
     Af de 7 Medlemmer, der skulle vælges, vil den
større Halvdeel - de 4 - først blive at vælge og
derefter, naar Afstemningen Kl. 2 er afsluttet, og
Valget proclameret, den mindre halvdeel - 3 - ;
Stemmegivningen over disse sidste tager sin Begyn-
delse Kl. 3 Eftermd. og sluttes Kl. 6.
     Berettigede til at deeltage i Valget af den større
halvdeel ere samtlige de Beboere i Communen, som
ere i Besiddelse af de for Valgbarhed til Folkethin-
get, med undtagelse af Indfødsret, foreskrevne Be-
tingelser, naar de mindst eet Aar, have været bo-
satte i og svaret directe Skat til Communen, og disse
Beboere kunne tillige vælges til Communerepræsen-
tanter. Den mindre halvdeel vælges af den Femte-
deel af Communens fornævnte valgberettigede Be-
boere, som i det Valget forudgaaende Calenderaar
har udredet det største directe Skattebeløb til Communen.
Kl. 6 samme Dags Aften vælges 2 Revisorer
for Communen; Berettigede til at deeltage i dette
Valg ere de samme som vælge den større Halvdeel
af Communalrepræsentationens Medlemmer.
     Valgbestyrelsen, den 30te December 1862. 
          Drechsel.             Zielian.                  Zeltner.

     At Listerne over de Valgberettigede til 
Folkethinget henligge til Eftersyn paa Raadstuen
fra 1ste - 8de Marts førstk. (begge dage incl.),
bekjendtgjøres herved.
     Communalbestyrelsen, den 19de Februar 1863.

     At de communale Sager, der ere undergivne
Fællesbehandling af Silkeborg Communalbestyrelse,
nu som forhen behandles i offentlige Møder paa
Thinghuset hver Torsdag Aften Kl. 6, forsaavidt
der er saadanne Sager under Behandling i Communen,
bekjendtgjøres herved i Medfør af Lov 23de Jan. 1862.
     Communalbestyrelsen, den 6te Marts 1863.

         i Maanederne Februar og Marts d. A.
                    Mødet den 13de Marts.
     1) Et fremkommet Tilbud fra Kbmd. Ras-
mussen om at holde den offentlige Bevei fra Chaus-
seen indtil forbi Teglværket ved Ørnsø i god farbar
Stand, hvis fornødent gjøres ved hjælp af har-
pet Gruus, for 60 Rd. aarlig, vedtog man at 
gaa ind paa.
     2) Med Hensyn til en Forespørgsel fra Am-
tet om, hvorledes og naar Brolægningen af Them-
gade - hvortil Amtet bidrager 800 Rd. - ag-
tedes fremkommet, vedtog man at svare, at man
saalænge Sagen angaaende Ordningen af Kloak-
og Afløbsvæsenet ikke er tilendebragt, hvilket Sidste
beroer paa Tilveiebringelsen af de bortkomne Kort,
maatte man indskrænke sig navnlig i 1863 til at 
indkjøbe og samle Steen. Et foreløbigt Overslag,
hvorefter Gadens Brolægning med Quarrerede 
Steen vil koste 1,875 Rd 3 Mk. fremlagdes.
     3) Et Andragende fra Værtshusholderne
Eilertsen, Hansen og Jak. Laursen om Brænde-
vinsaftiftens Nedsættelse fra 15 til 10 Rd. aar-
lig. Bestyrelsen indsaa ikke, at man for Tiden
under de nuværende Næringsforhold, da Afgiften
ansættes for hele Gjern Herred af Amtsraadet,
kan have indflydelse paa Vedtægten angaaende
dette Forhold eller paa en partiel Forandring som
den ønskede; den maatte derfor kun henstille om
der maatte kunne gives Kommunen en større Ind-
flydelse paa dette Forhold ved Reguleringen af 
den næste Vedtægt.
     4) Et Andragende fra Brænderieier K. Jør-
gensen om Istandsættelse af Veistykket imellem
hans Brænderi og den dertil hørende Hovedbyg-
ning besvaredes derhen, at dette Jordsmon, skjøndt
afsat som Vei paa Udstykningskortet, ikke er op-
taget som offentlig Vei paa Kommunens Regu-
lativ, eiheller kan henregnes til en Gade, og at 
man ikke for Tiden finder Anledning til at optage 
det som Vei eller Gade til Istandsættelse af 
Kommunen.
     5) En Begjæring fra Fabrikeier M. Drew-
sen og nogle af Handelspladsens Beboere om 
Nedsættelse af Prisen paa Gas, fremlagdes. Be-
styrelsen, som tidligere har indgaaet et Forlig med
Fabrikeier Drewsen, hvorefter Prisen for Forbru-
gen paa over 100,000 Kub. Fod Gas aarlig var
nedsat fra 24 Mk. til 20 Mk. pr. 1000 Kb. Fod.
og som da tillige erklærede det at være dens
Ønske at nedsætte Prisen yderligere for Forbru-
gerne, saasnart Gasværkets økonomiske Forfatning
kunde tilstede saadant, havde nu erhvervet en 
Oversigt over Gasværkets Status fra dettes Be-
styrer, hvorefter Værket ikke seer sig istand til at
lade en saadan Nedsættelse indtræde for Øieblik-
ket. Derimod agter man at tage under Over-
veielse om Leie for Gasmaalere kan nedsættes
eller heelt bortfalde. En Udskrivt af fornævnte
den 16de Mai 1860 indgaaede Overeenskomst
tilstilledes Fabrikeier Drewsen.
     6) Efter Andragende fra Gasværkets Besty-
rer approberedes [godkendes] det, at der i indeværende Aar
opføres et nyt Materialhuus paa Værket.
     7) En Beretning fra Distriktslæge Fibiger

     Da det er en bekjendt Sag, at der ikke 
ved Silkeborg Sygehuus findes nogen Des-
infektionsovn (Varmeovn), men at tværtimod
det for Beboerne utaalelige Svineri finder
Sted, at Sengeklæder, der enten ere befængte
med Utøi eller smitsom Sygdom, blive bragte
til Bageren og der i den samme Ovn, hvor 
Beboernes Brød bliver bagt, gjennemgaae en 
Renselsesproces, som er nødvendig for hvilket-
somhelst af de nævnte Tilfælde, - tillade vi
os at stille det Spørgsmaal, om Anlæggelsen
af en saadan aldeles nødvendig Desinfektions-
ovn hviler paa Politiet, Distriktslægen eller 
Kommuneraadet, idet man haaber, at de Au-
toriteter, det ikke paahviler, ville fralægge sig
Skyld for slig en Uorden.            K.  X  L.