i Mødet den 24de Mai 1855.                                    Nr. 25.
     Til Efterretning fremlagde:
     a. Indenrigsministeriets Skrivelse….
     b. Sammes Skrivelse af 22de f. M., hvorefter et 
Andragende [ansøgning] om at der den første Løverdag i hver
Maaned maa handles med Kreaturer paa Silkeborg,
ikke er fundet at egne sig til at komme i videre Be-
tragtning.
     11. Med Hensyn til Indenrigsministeriets Fo-
respørgsel af 30te Marts 1855 om, hvorvidt et nyt
Veianlæg mellem Silkeborg og Randers over Skan-
nerup eller Holmstoel maatte være paatænkt og om 
dette da vilde have nogen Indflydelse paa Afgjørelsen
af den fra Søren Nielsen indkomne Ansøgning om
Bevilling til Krohold i Holmstoel, - svares, at der 
vel tidligere havde været Tale om om et saadant Vei-
anlæg, men at der intet var bestemt herom eller om Ret-
ningen af samme.
     17. Indenrigsministeriets Skrivelse af 19de Mai 
1855, betræffende [vedrørende] Broanlæget over Silkeborg Langsø
fremlagdes, og bliver det deri nævnte Beløb 81 Rd.
48 Sk. til Broens Vedligeholdelse i Vinter at anvise
paa Amtsrepartitionsfonden ifølge Ministeriets Ordre,
 - hvorledes Intet fandtes at erindre imod, at berørte
Fond afholder Halvdelen af det af Ministeriet til In-
genieurcapitain Brummer foreslaaede Honorar af
200 Rdlr. for at have ledet Broanlæget m. m
     29. Til Efterretning blev fremlagt en Skrivelse
fra Ingenieurcapitain Brummer af 22de Marts d. 
A. om den forestaaende Afholdelse af en Undersøgelse
af de projecterede Linier for den nye Landevei mellem
Brædstrup og Silkeborg, der var overdraget ham ifølge
Amtsraadets Beslutning i forrige Møde.
     Som af Skrivelsen erfares ventes denne Under-
søgelse at kunne foretages efter den 20de April, men 
Beretning om sammes Udfald var endnu ikke indkommet.
     41. Justitsministeriet har under 8de Marts 1855
forlangt Raadets Yttringer med Hensyn til den ind-
sendte Tegning med Overslag over et nyt Thing- og 
Arresthuus i Silkeborg. 
     Til, som Comitee at tage denne Sag under Over-
veielse og paa Raadets Vegne afgive Betænkning,
valgtes, foruden Formanden, Provst Schjerning og 
Lyngholm, hvilke Amtmanden foreslog at skulle
træde i Forbindelse med Udvalgte af Handelspladsens
oeconomiske Bestyrelse og muligen Bygningsinspec-
teur Thilemann, af hvem Tegning og Overslag
var udarbeidet.
     46. Birkedommeren i Silkeborg Birk har ind-
sendt Forslag til Beskikkelse af 3 nye Forslag for
Jurisdictionen, nemlig Boering, Christian
Holm og Tømrer Møller, som alene havde meldt
sig til de vacante [ledige] Bestillinger.
     Raadet vedtog at constituere disse Mænd som
Retsvidner fra 1ste Mai sidstleden, indtil vedkommende
Sogneforstanderskaber vare given Leilighed til at yttre
sig i Henhold til Forordn. af 9de Juni 1847 § 5,
saavel herover som om Regulativernes Fornyelse.

     (kun punkter vedr. Silkeborg er gengivet)
den 29de November 1855                                                     Nr. 28 
     7. Samme Ministerii Skrivelse af 10de Septbr.
om, at Udgifterne ved den døvstumme Juliane Caro-
line Lykkeberg af Silkeborg, hendes Optagelse paa
Døvstummeinstitutet maa afholdes af Amtsfattigkassen.
     21. Willum Christensen paa Silkeborg kla-
ger over, af Linaae Sogneforstanderskab at være sat
i Skoleskat af 3 Mk. for 1855. Efter de fremkomne
Oplysninger fandt Raadet ikke at kunne tage noget
Hensyn hertil.
     23. Ligeledes meddeelte Formanden, at et Comi-
teemøde havde været afholdt under 2den August i Sil-
keborg, betræffende Opførelsen sammesteds af et Things-
og Arresthuus eller et Arresthuus alene, hvor da Byg-
gepladsen var blevet udseet m. v. og en alternativ
Plans Udarbeidelse var overdraget Bygningsinspecteur
Thielemann, hvilken ogsaa senere var indkommen,
hvorefter Arresthuus alene var calculeret til 10,000
Rdlr. og forenet Things og Arresthuus omtrent til det
dobbelte.
     Et fornyet Møde beroer derefter paa, at der fra
Communalbestyrelsen er yttret Ønske om Modifica-
tion [tilpasning] i den foreløbige Plan og efter nogle Oplysnin-
ger, som forinden i denne Anledning ansees nødven-
dige, men endnu ikke af den ere tilveiebragte.
     Forøvrigt bemærkedes, at Trangen til Arresters
hurtige Tilveiebringelse paa Silkeborg i den senere Tid
havde yttret sig stærkt, og at Spørgsmaalet om dens-
nes Afhjelpning, bl. A. ved at tilveiebringe et fore-
løbigt Locale, havde været reist og beroede paa Poli-
timesterens Erklæring.
     27. Ifølge den af Amtsraadet paa Mødet d. 11.
Juli tagne Beslutning om, for sit Vedkommende at
modtage Ingenieurcapitain Brummers Tilbud om
uden Vederlag at overtage Tilsynet med den af ham
anlagte Bro og Dæmning over Silkeborg Langsø,
imod at Amterne (Viborg og Skanderborg)  udrede

Vedligeholdelsesomkostningerne, havde Formanden, ef-
terat ogsaa Viborg Amtsraad var gaaet ind paa Til-
budet, tilskrevet Ingenieurcapitainen og fra ham mod-
taget Overslag, hvorefter Udgifterne for Tidsrum-
met fra 1ste Octbr. d. A. til 1ste Januar 1857 for
dette Amts Vedkommende calculeres til 125 Rd., hvor-
imod Raadet saaledes Intet fandt at erindre [modsige].
     53. Andragender [ansøgninger] bleve fremlagte fra Arrestfor-
varer Poulsen i Silkeborg om Dyrtidstillæg og om
Godtgjørelse for at have afgivet Locale til Arrestan-
ter i Silkeborg Birk (vide Extracten den 9de August
d. A. Nr. 52).
     Amtsraadet fandt det billigt [rimeligt], at han i sidstnævnte
Henseende fik en Godtgjørelse der omtrent kunde svare
til det Beløb som Arresthuusleien vilde have udgjort
— efter de meddeelte Oplysninger circa 50 Rd. —
ligesom man heller ikke havde Noget imod at han for
denne Gang erholder et Dyrtidstillæg af 15 Rd., som,
tilligemed ovennævnte Godtgjørelse, formeentlig vil
være at udrede af Jurisdictionen.
     60. Fremlagt blev et Andragende [ansøgning] fra Skander-
borg Communalbestyrelse om at det hidtilværende For-
hold, hvori Delingen af Jurisdictionens Udgifter (til
Things- og Arresthuus, Retsvidners Løn m. m.) har
funden Sted, nemlig ⅙ for Byen og ⅚ for Landet,
indtil videre maatte bibeholdes uagtet den i Landdi-
strictet ved Silkeborg Birks Oprettelse skete Afgang.
     Herimod havde Raadet ikke videre at erindre for-
saavidt Fortiden og de ordinaire Udgifter angaaer,
hvorimod det Fornødne maatte reserveres med Hensyn
til den fremtidige Fordeling af Udgifter ved den paa-
tænkte Ombygning eller Forandring af Arresterne og
Thinghuset.
     2. Sagen om Lægedistricternes Ordning m. v.
i Anledning af Districtslæges og Apotheks Flytning
til Silkeborg. Samtlige vedkommende Sogneforstan-
derskabers Erklæringer for dette Amts Vedkommende
vare indkomne i Henhold til Ministeriets Skrivelse af
3die f. M., og havde, med en enkelt Undtagelse, til-
traadt Raadets tidligere Forslag. Formanden med-
deelte ogsaa at have henvendt sig til Veile Amt for
de under samme beliggende Sognes Vedkommende, og
indtil denne Underretning modtages, overdroges det
Provst Schjerning, som medtog Acterne, og Pro-
prietair Schou yderligere at gjennemgaae den og i
Forening med Formanden at afgive endelig Betænkning.

     I Anledning af det vor Deputation givne

Svar, som vi erfare af Silkeborg Avis af 2den 

Dennes, indbydes herved til et Generalmøde hos

Hr. Gjæstgiver Petersen, Søndagen den 6te Ds.

om Aftenen Kl. 8, for at afhandle [diskutere], om der ikke

kan gjøres Skridt, der endnu bedre kan overbevise

os om, at der aldeles intet Udkomme er med vor

Communalbestyrelse.

     Vor ærede Deputation, saavelsom Commune-

repræsentanterne indbydes til at give Møde.

     Silkeborg, den 5te September 1857.

               Paa egne og Fleres vegne:

B. Nissen,            N. P. Thorendahl,     S. Larsen,

Skomagermester.   Bagermester.    Malermester.

F. W. Jensen,            P. Eilersen,        J. Gjerløv,

Malerm.             Værtshuusholder.  Blikkenslagerm.

Holst,                    P. Petersen,             Christensen,

Reebslagerm.    Bødkerm.                 Skomagerm.

Christensen,     Joh. Thomassen,           A. Lund

Bagerm.             Skræderm.                 Guldsmedm.

Møller,                 H. C. Larsen,             C. Will, 

Kobbersmedm.   Uhrmagerm.         Skræderm.

F. Køhler,               C. H. Beck,                A. F. Jaede,

Nagelsmedm.     Kunstdreier,            Sadelmagerm. 

Nissen,                  Matthiessen,             F. Rasmussen,

Reebslagerm.            Farver.                   Kobbersmedm.

J. C. Bunch,                 L. Holst,                  J. Schlütter,

Uhrmagerm.            Bagerm.                  Skræderm. 

J. Laursen,              J. Petersen,                H. Sørensen,

Høker.                     Marschandiser.           Vognmand.

H. Nielsen,                H. C. Nielsen,              N. Nielsen,

Tømmermester.    Muurmester.            Skomagermester.  

     Igaar høitideligholdtes Indvielsen af vort nye

Raadhus, hvis Facade var smykket med Danne-

brogsflag og grønne Guirlander med Amtmandens

og Birkedommerens Navne over Indgangen. Efterat

have inspiceret Bygningen, holdt Amtmanden, Hr.

Grev Bille-Brahe, i den med Guirlander og Hs. 

Majestæt Kongens Navnetræk prydede Retssal, en

Tale, hvori han fremhævede, hvilket stort Savn

der ved denne Bygnings Opførelse var blevet af-

hjulpet for Silkeborg, som hidtil har maattet laane

Huus, saavel til Retslocale, Communalbestyrelsens

Møder som til - Arrestanter, hvilke sidste med stor

Bekostning har mattet bringes til andre Byers 

Fængsler. At Bygningen har erholdt [fået] en saa ansee-

lig Størrelse og at man ved dens Opførelse har

kunnet tage de archtektoniske hensyn, hvorved den

ikke alene har faaet gode og hensigtssvarende Loca-

ler, men ogsaa et Ydre, der gjør den til en Pryd

for Byen, skyldes især Silkeborgs og Birkets øvrige

Communalbestyrelser, som med den nidkjære Birke-

dommer, Hr. Kammerjunker Drechsel, i Spidsen

ufortrødent have virket i denne Retning, uanseet at

ifølge Districtets sandsynligviis nærforestaaende Ud-

videlse flere andre Communer ville komme til at 

benytte samme uden at have bidraget til de ved

dens Opførelse medgaaede Omkostninger. Specielt

takkede Amtmanden Dhrr. Architekt Zeltner og Byg-

mester Nielsen med særdeles Anerkjendelse af den

Dygtighed, hvormed de have udført de dem i denne

Anledning overdragne Arbeider. Efter derpaa at

have mindet om, at hvor nu det blomstrende Silke-

borg ligger var for faa Aar siden kun en nøgen

Plet, samt udtalt den Overbeviisning, at Byen ved

sin egen Driftighed og Regjeringens Omsorg sikkert

fremdeles vilde gaae fremad, yttrede han det Ønske

og Haab, at denne Silkeborgs første offentlige Byg-

ning ikke maatte blive enestaaende [den eneste], men at den snart

maatte efterfølges af flere lignende til Gavn og Ziir [pryd]

for Byen, og sluttede Indvielseshøitideligheden med 

at udbringe et "Længe leve" for Hs. Majestæt Kon-

gen, som af de Tilstedeværende besvaredes med et

nifoldigt Hurra.

     Derefter blev Retten sat af Dommeren, Hr. 

Kammerjunker Drechsel. Den første Sag, der fore-

toges var forhenv. Forpagter af Gjern Præstegaards

Jorder J. A. Tind contra Pastor Becher af Gjern.

Indstævnte havde til igaar berammet et Thingsvidne.

Citantens antagne Sagfører, Hr. Krigsraad Dei-

gaard, lod ved sin Befuldmægtigede, Hr. Exam.

Juris Schmidt, udtale, at da der kun var Parterne

30 Rd. imellem, saa vilde denne betale halvdelen

af Differencen, naar Modparten betalte den anden 

Halvdeel, for at det kunde staae som et straalende 

Exempel, at den første i det nye Raadhus fore-

tagne, i længere Tid verserende, og som det synes

noget indviklede Sag, var bleven forligt, idet han

tilføiede, at vist ikke en Præst kunde ønske at bryde

den processuale Vane i det nye Thinghuus. Veder-

parten [modparten], Hr. Proc. Zielian, der formeente [mente], i Ind-

stævntes fraværelse ikke at være forsynet med en til

at indgaae Forlig fornøden Fuldmagt, kunde ikke

entrere [samtykke] paa Tilbudet, og Thingsvidnet blev saaledes

fremmet.

     Vort nye Raadhuus, der er bygget i en ædel

Rococostiil, med sit smukke gothiske Taarn og slanke

Spiir, er unægtelig en sand Prydelse for Byen,

ligesom der ogsaa ved det i Taarnet anbragte Uhr

er afhjulpet et føleligt Savn, idet man tidligere ikke

har havt noget Normaluhr at rette sig efter, og

Uhrene derfor ofte i Byens forskjellige Kanter have

afveget en halv Time eller mere fra hverandre, hvil-

ket man dog nu, ved at stille sine Uhre efter Raad-

huusuhret, kan undgaae. - Idet vi dele vor høit-

agtede Amtmands udtalte Ønske og Haab om, at

Raadhuset som offentlig Bygning ikke maae blive

enestaaende [den eneste], ville vi tilføie, at det almindeligste Ønske

der i denne Retning næres heri Byen vistnok er, at

det maatte blive os muligt snart at kunne ombytte

den til Gudstjenesten afbenyttede Sal i den gamle

saakaldte Slotsbygning med et værdigt Herrens

Tempel.

     Ved et i Anledning af Dagens Høitidelighed

arrangeret Festmaaltid, hvori foruden Amtmanden

og Birkedommeren samt de tilstedeværende Medlem-

mer af Birkets Communalbestyrelser endeel af Byens

Indvaanere [indbyggere] deeltoge, herskede en særdeles animeret [livlig]

og hjertelig Stemning, og i Skaaltalerne udtaltes

mange gode Ønsker og Forhaabninger for Silke-

borgs Held og vedvarende Opblomstren, navnlig yttrede

Amtmanden, at han ingenlunde, som han meente

Nogle antog, fordi han boer i Skanderborg, der er

en af Landets ældste Byer, derfor nærer mindre In-

teresse for Silkeborg som den yngste, tvertimod er 

det ham ligesaa magtpaaliggende at virke for Silke-

borg, hvilket han ogsaa gjør i henseende til Alt, 

hvad der efter hans Overbeviisning er til Byens

sande Gavn.

     Ved et igaar Aftes af communalbestyrelsen

sammenkaldt almindeligt Raadstuemøde, forelagdes

det Spørsmaal: om Communen skulde indgaae til 

Administrationen for den af Regjeringen i Anledning

af Pengekrisen oprettede midlertidige Laanekasse med 

Anmodning om derfra at erholde [få] et Laan; eller:

om Communen intet Laan skulde optage, men i et-

hvert enkelt Tilfælde, ved en dertil valgt Comitee,

undersøge vedkommende Laansøgers status, og,

naar det befandtes, at han kunde stille fuldkommen

betryggende Sikkerhed for Laanet, da som Garant

udvirke, at han fik dette. Efter en kort Discussion,

under hvilken Hr. Bagermester Thorendahl yttrede

frygt for, at Communen som Garant let kunde

lide Tab, hvilket Formanden for Communalbestyrel-

sen, Hr. Fabrikeier Drewsen, bifaldt og bl. A. be-

mærkede, at det vilde blive meget dyre Penge, samt

meente, at Krisen rimeligviis allerede vilde være over-

staaet, inden Communer erholdt [fik] laanet, sattes un-

der Afstemning, om man ikke først skulde vælge en

Comitee, som i begge ovennævnte Tilfælde havde at 

undersøge Laansøgers Status, hvilket Spørgs-

maal med stor Majoritet forkastedes. Hovedspørgs-

maalet ansaaes derved for ophævet, og Forsamlin-

gen opløstes. - Gid det maa vise sig, at vor 

Commune ikke trænger til at benytte overordentlige

hjælpekilder!

     - I Onsdags Aftes afholdtes her paa 
Raadhuset, ifølge Communalbestyrelsens Ind-
bydelse, et politisk Møde, hvor Hr. Kammer-
junker Drechsel anbefalede nedenstaaende af
Communalbestyrelsen vedtagne Adresses [henvendelses] Ind-
givelse til Ministeriet, som derpaa oplæstes af
Communerepræsentanternes Formand, Hr. Pro-
curator Zielian. Hr. Fabrikeier Drewsen er-
klærede, at  han ikke fandt at der for Øieblikket
var Anledning til at indgive Tillidsadresser,
og bad Communeraadet at angive de Grunde
der havde bestemt det til at vedtage den fore-
liggende Adresse [henvendelse], som han forresten fandt me-
get smuk. Et Par af Indbyderne toge nu 
Ordet for Adressens [henvendelsens]Indgivelse, og meente, at 
selve Adressen [henvendelsen] indeholdt de Grunde, hvorpaa
dens Indgivelse var bygget. Da Hr. Drew-
sen ikke herved fandt sig tillfredsstillet, reistes
der en længere Debat, hvori foruden Indby-
derne ogsaa Hr. Kjøbmand Vogelius deeltog,
men som ikke førte til nogen udjevning af de
forskjellige Meninger. Til Slutning fremlag-
des Adressen [henvendelse], og der bemærkedes, at den tillige
vilde blive omsendt en Underskrift. Adressen [henvendelsen]
lyder saaledes:
     "Til Ministeriet! Naar der er fare for Fæd-
relandets uafhængighed og Selvstændighed, er 
det danske Folk altid fundet enigt og beredt til 
ethvert Offer for at afværge den. Da samle de
forskjellige Partier i Landet sig, og Alles løsen
bliver da: som een Mand at forsvare sig mod
fremmed Vold og Undertrykkelse.
     Derom ere Alle enige: at ingen Dansk kan
tilstede nogen Forbindelse mellem det danske Land
Slesvig og det tydske Land Holsteen, men En-
hver maa ønske Slesvig saa inderlig som muligt
knyttet til Kongeriget; og at en Forfatning for
den hele Stat maa, dersom den er mulig, som
første Betingelse være saadan, at vi ikke gjennem
Holsteen dicteres Befalinger af Tydskland.
     Da de af Ministeriet i den seneste Tid trufne
Foranstaltninger og Rustninger gaae ud paa et
kraftigt Forsvar imod Udlandets Overgreb i disse
tvende Punkter, have ogsaa vi, i vor lille Kreds, 
gjerne villet udtale vor Sympathi med disse Be-
stræbelser og vor Tillid til, at Ministeriet ogsaa
fremdeles i samme Aand vil værne om Danmarks
ære og dets Ret". 

          Det er be-
kjendt nok, at, da der var Spørgsmaal om
at faae Silkeborg optaget i Kjøbstædernes Række,
mødte det Modstand hos nogle af Pladsens
dengang bedst stillede Beboere, nemlig Kjøb-
mændene, der frygtede for at Concurrencen
vilde blive for stor, naar Enhver myndig Han-
delscommis uden videre kunde tage Borgerskab
som Kjøbmand. Da Kjøbmændene senere ei
længere modsatte sig, og Sagen kom for i Rigs-
dagen, mødte den en mægtig Modstand af Oberst
Tscherning, hvis Indflydelse det lykkedes at
standse Sagen paa Halvveien. Silkeborg ved-
blev at være en "Handelsplads", hvor Ingen
uden ved Kongelig Bevilling kunde faae Ret
til at drive borgerlig Næring. Det har imid-
lertid viist sig, at Bevillingsvæsenet ikke har
afgivet den Beskyttelse, som man ventede af 
det. Regjeringen har været liberal nok til ei
at ville hæmme Udviklingen af Pladsens Livs-
kraft ved at indskrænke de forskjellige Nærings-
drivendes Tal saaledes, at disse ei behøvede
at bryde sig om at concurrere, da der var
Kunder nok til dem alle. Navnlig har dette 
viist sig i henseende til Handlende, idet der 
nu ved Næringsfrihedens Indførelse kun var 
En, som i henhold til denne tog Nærings-
beviis som Kjøbmand, medens der samtidig
laae idetmindste 2 Kjøbmandsbevillinger ubi-
nyttede. Om Regjeringen, som man oftere har
hørt sige, har været altfor liberal i henseende
til at meddele Bevillinger, er nu temmelig over-
flødigt at undersøge, idet for Fremtiden den
frie Concurrence her saavelsom overalt i Lan-
det alene skal være det Middel, hvorved den 
Næringsdrivende kan søge sin Virksomhed
fremmet. Det er forøvrigt jo almindelig be-
kjendt, at de klager over Næringsløshed, der 
i de sidste Aaringer have lydt her paa Pladsen,
ikke alene ligesaa stærkt, men endnu stærkere
og vistnok fuldt saa berettiget har ladet sig
høre fra de fleste af Landets Kjøbstæder og
ikke mindst fra Hovedstaden. Det er en Til-
stand, der har sin Grund i de siden den saa-
kaldte Pengekrisis indtraadte uheldige conjunc-
turer, og den vil ogsaa vige, naar disse for-
bedre sig. Man hører endnu ofte, og det endog
af Mænd, der burde kunne see det Absurde i
deres Paastand, den Meening udtale, at Silke-
borg er en "ringe By, der aldrig vil blive til 
Noget". Det Første er vel sandt, i Sammen-
ligning med Størrelsen af Nabobyerne Aar-
hus og Randers, men fordi Byen kun har 
en ringe Størrelse, deraf følger det ikke at den
har en Forholdsviis ringe Næring og Handels-
omsætning; hvilket her ingenlunde er Tilfældet.
Det Andet er, som sagt, ligefrem absurd, idet
Intetsomhelst kan berettige til en saadan Spaa-
dom, medens Meget taler for, at Silkeborg 
ikke har en ringe, men en lovende Fremtid
for sig, hvilket tidligere gjentagne Gange er
paavist heri Bladet; men som vi dog atter i
al korthed ville minde om. Silkeborg er 
ikke, saaledes som flere andre Byer, navn-
lig det gamle Skanderborg, opstaaet derved,
at et Hof blev holdt paa et i en smuk Egn
bygget Slot, uden at der paa Pladsen var 
nogen egentlig Trang til en Kjøbstad. Silke-
borg er anlagt paa en Plads, hvor der var 
følelig Trang til en Kjøbstad, som det hedder
i Kong Christian den Ottendes Resolution an-
gaaende dens Anlæggelse, at Kongen "ved 
Oprettelsen af denne Handelsplads har søgt
at afhjælpe et i de indre Herreder af Nørre-
jylland længe følt Savn, der har været 
en væsentlig Hindring for Landbrugets og In-
dustriens Fremskridt i denne Deel af Provind-
sen". Det var ikke Kongens Hensigt, at Silke-
borg skulde vedblive at være Handelsplads,
men snart overgaae til at blive Kjøbstad, som
det hedder i den kongelige Resolution [erklæring]: "Naar
nogle Aar ere forløbne, og senest inden Ud-
gangen af Aaret 1849, vil den af OS under
17de September 1844 nedsatte Commisson
have at nedlægge allerunderdanigst Beretning
angaaende, hvorledes Forholdene paa Pladsen
imidlertid have udviklet sig, og derhos [desuden] at af-
give allerunderdanigst Betænkning, om og hvor-
vidt der efter Tingenes daværende Stilling
maatte være Anledning til at forunde Plad-
sen de sædvanlige Kjøbstadrettigheder. De 
forhaabninger der, grundet paa Pladsens Be-
liggenhed, dengang næredes for dens Fremtid,
ere gaaede i Opfyldelse; ti Aar efter dens An-
læggelse havde den over 1200 Indvaanere, og
i 1860, 15 Aar gl., havde den 1775. Da
Pengekrisen et Par Aar forud rystede alle
Landets Kjøbstæder og Handelspladser, bestod
det unge Silkeborg denne haarde Prøve fuldt
saa godt som de fleste gamle Byer, der dog 
langt bedre burde have kunnet modstaae Tryk-
ket. Der kan saaledes ikke være noget at sige
imod Silkeborgs Berettigelse til at indtræde i
Kjøbstædernes Tal. Men hvorfor skulde vi 
nu søge Kjøbstadrettighed? nu er der jo lige
Næringsfrihed overalt! - hører man sige. -
Dette er vel for endeel rigtigt; men seer man
i "Næringsloven", vil man finde, at Silkeborg
som Handelsplads ingenlunde er heldigt stillet,
og at den i flere Tilfælde vilde være vel tjent
med at være Kjøbstad, medens det ikke er let
at forstaae, hvad der nu skulde bevæge Nogen
til at holde paa Handelspladsen. Vi troe
derfor, at der for Communalbestyrelsen er An-
ledning til at virke for, at Silkeborg saasnart
skee kan kommer til at indtage sin beretttigede
Plads blandt Kjøbstæderne, hvorved der efter
vor Formening [mening] kun kan være at vinde.

     -- Under 5te Februar d. A. har det beha-
get Hs. Majestæt allernaadigst at approbere
efterstaaende Tillægsbestemmelse til Regulativet
for Silkeborgs økonomiske Bestyrelse: "Skor-
steensfeiningen paa Silkeborg bliver herefter at
ordne I Overeensstemmelse med de for Kjøb-
stæderne gjældende Regler, til hvilken Ende det
skal være Pligt for Beboerne et vist Antal
gange om Aaret at lade deres Skorstene og
Kaminrør rengjøre af Skorsteensfeieren, hvem
der derfor vil være at tillægge en af Amtet
efter Forslag af Handelspladsens Communal-
bestyrelse fastsat Taxtmæssig Betaling, der i 
fornødent Fald skal kunne inddrives ved Ud-
panting. De nærmere Bestemmelser, som
denne Foranstaltning maatte gjøre nødvendige,
fastsættes af Amtet.                    (Dept.).

     Ref. fra møde i Skanderborg Amt:
     Fornyet Andragende [ansøgning] om Istandsættelse af 
Handelspladsens Themgade.

af Kommunerepræsentanternes Forhandlinger den
3die, 10de og 24de April 1862.

     Muurmester P. Nielsens Tilbud om at udføre
anlæget af en Rendesteen langs Søgadens søndre
Side med Tillæg af Materialier for en Betaling
af 56 Rd. blev approberet [godkendt].
     Det vedtoges at lade Pladsen nedenfor Thing-
huset paaføre en Deel Afskovling af Søndergade
og besaa med Græsfrø.
     Fra Birkedommeren var modtaget Underretning
om at han tiltraadte Valget af Kjøbmand Jones
til Medlem af Havnecommissionen.
     Jorden ved den forrige Garveribygning bort-
leiedes til Sognefoged Jacob Petersen i 2 Aar
mod en aarlig Leie af 12 Rd.
     Amtet havde forlangt nogle nærmere Oplys-
ninger i Anledning af Kjøbmand Møllers Ansøg-
ning om Bevilling til Brændeviinshandel m. v.,
som bleve meddeelte.
     Med Hensyn til, at det er paatrængt, at an-
vende den forrige Garveribygning til Bolig for
Fattiglemmer, vedtoges det at lade anstille nærmere
Undersøgelse, om hvorledes en hertil sigtende For-
andring med Bygningen hensigtsmæssigt kunde
iværksættes.
     Til Efterretning blev fremlagt Indenrigsmini-
steriets Skrivelse af 31te f. M., hvorefter Nærings-
beviis, som Bogbinder herpaa Pladsen ikke giver
Ret til at handle med Bøger, Papir og Skrive-
materialer.
     Ifølge en fremlagt Skrivelse fra Bestyrelsen
for Farten paa Gudenaa udgjør Silkeborg Kom-
munes Bidrag for Aaret 1861 - 62 137 Rd.
5 Mk. 15 Sk.

     Da det er en bekjendt Sag, at der ikke 
ved Silkeborg Sygehuus findes nogen Des-
infektionsovn (Varmeovn), men at tværtimod
det for Beboerne utaalelige Svineri finder
Sted, at Sengeklæder, der enten ere befængte
med Utøi eller smitsom Sygdom, blive bragte
til Bageren og der i den samme Ovn, hvor 
Beboernes Brød bliver bagt, gjennemgaae en 
Renselsesproces, som er nødvendig for hvilket-
somhelst af de nævnte Tilfælde, - tillade vi
os at stille det Spørgsmaal, om Anlæggelsen
af en saadan aldeles nødvendig Desinfektions-
ovn hviler paa Politiet, Distriktslægen eller 
Kommuneraadet, idet man haaber, at de Au-
toriteter, det ikke paahviler, ville fralægge sig
Skyld for slig en Uorden.            K.  X  L.