I Anledning af det vor Deputation givne
Svar, som vi erfare af Silkeborg Avis af 2den
Dennes, indbydes herved til et Generalmøde hos
Hr. Gjæstgiver Petersen, Søndagen den 6te Ds.
om Aftenen Kl. 8, for at afhandle [diskutere], om der ikke
kan gjøres Skridt, der endnu bedre kan overbevise
os om, at der aldeles intet Udkomme er med vor
Communalbestyrelse.
Vor ærede Deputation, saavelsom Commune-
repræsentanterne indbydes til at give Møde.
Silkeborg, den 5te September 1857.
Paa egne og Fleres vegne:
B. Nissen, N. P. Thorendahl, S. Larsen,
Skomagermester. Bagermester. Malermester.
F. W. Jensen, P. Eilersen, J. Gjerløv,
Malerm. Værtshuusholder. Blikkenslagerm.
Holst, P. Petersen, Christensen,
Reebslagerm. Bødkerm. Skomagerm.
Christensen, Joh. Thomassen, A. Lund
Bagerm. Skræderm. Guldsmedm.
Møller, H. C. Larsen, C. Will,
Kobbersmedm. Uhrmagerm. Skræderm.
F. Køhler, C. H. Beck, A. F. Jaede,
Nagelsmedm. Kunstdreier, Sadelmagerm.
Nissen, Matthiessen, F. Rasmussen,
Reebslagerm. Farver. Kobbersmedm.
J. C. Bunch, L. Holst, J. Schlütter,
Uhrmagerm. Bagerm. Skræderm.
J. Laursen, J. Petersen, H. Sørensen,
Høker. Marschandiser. Vognmand.
H. Nielsen, H. C. Nielsen, N. Nielsen,
Tømmermester. Muurmester. Skomagermester.
Igaar høitideligholdtes Indvielsen af vort nye
Raadhus, hvis Facade var smykket med Danne-
brogsflag og grønne Guirlander med Amtmandens
og Birkedommerens Navne over Indgangen. Efterat
have inspiceret Bygningen, holdt Amtmanden, Hr.
Grev Bille-Brahe, i den med Guirlander og Hs.
Majestæt Kongens Navnetræk prydede Retssal, en
Tale, hvori han fremhævede, hvilket stort Savn
der ved denne Bygnings Opførelse var blevet af-
hjulpet for Silkeborg, som hidtil har maattet laane
Huus, saavel til Retslocale, Communalbestyrelsens
Møder som til - Arrestanter, hvilke sidste med stor
Bekostning har mattet bringes til andre Byers
Fængsler. At Bygningen har erholdt [fået] en saa ansee-
lig Størrelse og at man ved dens Opførelse har
kunnet tage de archtektoniske hensyn, hvorved den
ikke alene har faaet gode og hensigtssvarende Loca-
ler, men ogsaa et Ydre, der gjør den til en Pryd
for Byen, skyldes især Silkeborgs og Birkets øvrige
Communalbestyrelser, som med den nidkjære Birke-
dommer, Hr. Kammerjunker Drechsel, i Spidsen
ufortrødent have virket i denne Retning, uanseet at
ifølge Districtets sandsynligviis nærforestaaende Ud-
videlse flere andre Communer ville komme til at
benytte samme uden at have bidraget til de ved
dens Opførelse medgaaede Omkostninger. Specielt
takkede Amtmanden Dhrr. Architekt Zeltner og Byg-
mester Nielsen med særdeles Anerkjendelse af den
Dygtighed, hvormed de have udført de dem i denne
Anledning overdragne Arbeider. Efter derpaa at
have mindet om, at hvor nu det blomstrende Silke-
borg ligger var for faa Aar siden kun en nøgen
Plet, samt udtalt den Overbeviisning, at Byen ved
sin egen Driftighed og Regjeringens Omsorg sikkert
fremdeles vilde gaae fremad, yttrede han det Ønske
og Haab, at denne Silkeborgs første offentlige Byg-
ning ikke maatte blive enestaaende [den eneste], men at den snart
maatte efterfølges af flere lignende til Gavn og Ziir [pryd]
for Byen, og sluttede Indvielseshøitideligheden med
at udbringe et "Længe leve" for Hs. Majestæt Kon-
gen, som af de Tilstedeværende besvaredes med et
nifoldigt Hurra.
Derefter blev Retten sat af Dommeren, Hr.
Kammerjunker Drechsel. Den første Sag, der fore-
toges var forhenv. Forpagter af Gjern Præstegaards
Jorder J. A. Tind contra Pastor Becher af Gjern.
Indstævnte havde til igaar berammet et Thingsvidne.
Citantens antagne Sagfører, Hr. Krigsraad Dei-
gaard, lod ved sin Befuldmægtigede, Hr. Exam.
Juris Schmidt, udtale, at da der kun var Parterne
30 Rd. imellem, saa vilde denne betale halvdelen
af Differencen, naar Modparten betalte den anden
Halvdeel, for at det kunde staae som et straalende
Exempel, at den første i det nye Raadhus fore-
tagne, i længere Tid verserende, og som det synes
noget indviklede Sag, var bleven forligt, idet han
tilføiede, at vist ikke en Præst kunde ønske at bryde
den processuale Vane i det nye Thinghuus. Veder-
parten [modparten], Hr. Proc. Zielian, der formeente [mente], i Ind-
stævntes fraværelse ikke at være forsynet med en til
at indgaae Forlig fornøden Fuldmagt, kunde ikke
entrere [samtykke] paa Tilbudet, og Thingsvidnet blev saaledes
fremmet.
Vort nye Raadhuus, der er bygget i en ædel
Rococostiil, med sit smukke gothiske Taarn og slanke
Spiir, er unægtelig en sand Prydelse for Byen,
ligesom der ogsaa ved det i Taarnet anbragte Uhr
er afhjulpet et føleligt Savn, idet man tidligere ikke
har havt noget Normaluhr at rette sig efter, og
Uhrene derfor ofte i Byens forskjellige Kanter have
afveget en halv Time eller mere fra hverandre, hvil-
ket man dog nu, ved at stille sine Uhre efter Raad-
huusuhret, kan undgaae. - Idet vi dele vor høit-
agtede Amtmands udtalte Ønske og Haab om, at
Raadhuset som offentlig Bygning ikke maae blive
enestaaende [den eneste], ville vi tilføie, at det almindeligste Ønske
der i denne Retning næres heri Byen vistnok er, at
det maatte blive os muligt snart at kunne ombytte
den til Gudstjenesten afbenyttede Sal i den gamle
saakaldte Slotsbygning med et værdigt Herrens
Tempel.
Ved et i Anledning af Dagens Høitidelighed
arrangeret Festmaaltid, hvori foruden Amtmanden
og Birkedommeren samt de tilstedeværende Medlem-
mer af Birkets Communalbestyrelser endeel af Byens
Indvaanere [indbyggere] deeltoge, herskede en særdeles animeret [livlig]
og hjertelig Stemning, og i Skaaltalerne udtaltes
mange gode Ønsker og Forhaabninger for Silke-
borgs Held og vedvarende Opblomstren, navnlig yttrede
Amtmanden, at han ingenlunde, som han meente
Nogle antog, fordi han boer i Skanderborg, der er
en af Landets ældste Byer, derfor nærer mindre In-
teresse for Silkeborg som den yngste, tvertimod er
det ham ligesaa magtpaaliggende at virke for Silke-
borg, hvilket han ogsaa gjør i henseende til Alt,
hvad der efter hans Overbeviisning er til Byens
sande Gavn.
Ved et igaar Aftes af communalbestyrelsen
sammenkaldt almindeligt Raadstuemøde, forelagdes
det Spørsmaal: om Communen skulde indgaae til
Administrationen for den af Regjeringen i Anledning
af Pengekrisen oprettede midlertidige Laanekasse med
Anmodning om derfra at erholde [få] et Laan; eller:
om Communen intet Laan skulde optage, men i et-
hvert enkelt Tilfælde, ved en dertil valgt Comitee,
undersøge vedkommende Laansøgers status, og,
naar det befandtes, at han kunde stille fuldkommen
betryggende Sikkerhed for Laanet, da som Garant
udvirke, at han fik dette. Efter en kort Discussion,
under hvilken Hr. Bagermester Thorendahl yttrede
frygt for, at Communen som Garant let kunde
lide Tab, hvilket Formanden for Communalbestyrel-
sen, Hr. Fabrikeier Drewsen, bifaldt og bl. A. be-
mærkede, at det vilde blive meget dyre Penge, samt
meente, at Krisen rimeligviis allerede vilde være over-
staaet, inden Communer erholdt [fik] laanet, sattes un-
der Afstemning, om man ikke først skulde vælge en
Comitee, som i begge ovennævnte Tilfælde havde at
undersøge Laansøgers Status, hvilket Spørgs-
maal med stor Majoritet forkastedes. Hovedspørgs-
maalet ansaaes derved for ophævet, og Forsamlin-
gen opløstes. - Gid det maa vise sig, at vor
Commune ikke trænger til at benytte overordentlige
hjælpekilder!
- I Onsdags Aftes afholdtes her paa
Raadhuset, ifølge Communalbestyrelsens Ind-
bydelse, et politisk Møde, hvor Hr. Kammer-
junker Drechsel anbefalede nedenstaaende af
Communalbestyrelsen vedtagne Adresses [henvendelses] Ind-
givelse til Ministeriet, som derpaa oplæstes af
Communerepræsentanternes Formand, Hr. Pro-
curator Zielian. Hr. Fabrikeier Drewsen er-
klærede, at han ikke fandt at der for Øieblikket
var Anledning til at indgive Tillidsadresser,
og bad Communeraadet at angive de Grunde
der havde bestemt det til at vedtage den fore-
liggende Adresse [henvendelse], som han forresten fandt me-
get smuk. Et Par af Indbyderne toge nu
Ordet for Adressens [henvendelsens]Indgivelse, og meente, at
selve Adressen [henvendelsen] indeholdt de Grunde, hvorpaa
dens Indgivelse var bygget. Da Hr. Drew-
sen ikke herved fandt sig tillfredsstillet, reistes
der en længere Debat, hvori foruden Indby-
derne ogsaa Hr. Kjøbmand Vogelius deeltog,
men som ikke førte til nogen udjevning af de
forskjellige Meninger. Til Slutning fremlag-
des Adressen [henvendelse], og der bemærkedes, at den tillige
vilde blive omsendt en Underskrift. Adressen [henvendelsen]
lyder saaledes:
"Til Ministeriet! Naar der er fare for Fæd-
relandets uafhængighed og Selvstændighed, er
det danske Folk altid fundet enigt og beredt til
ethvert Offer for at afværge den. Da samle de
forskjellige Partier i Landet sig, og Alles løsen
bliver da: som een Mand at forsvare sig mod
fremmed Vold og Undertrykkelse.
Derom ere Alle enige: at ingen Dansk kan
tilstede nogen Forbindelse mellem det danske Land
Slesvig og det tydske Land Holsteen, men En-
hver maa ønske Slesvig saa inderlig som muligt
knyttet til Kongeriget; og at en Forfatning for
den hele Stat maa, dersom den er mulig, som
første Betingelse være saadan, at vi ikke gjennem
Holsteen dicteres Befalinger af Tydskland.
Da de af Ministeriet i den seneste Tid trufne
Foranstaltninger og Rustninger gaae ud paa et
kraftigt Forsvar imod Udlandets Overgreb i disse
tvende Punkter, have ogsaa vi, i vor lille Kreds,
gjerne villet udtale vor Sympathi med disse Be-
stræbelser og vor Tillid til, at Ministeriet ogsaa
fremdeles i samme Aand vil værne om Danmarks
ære og dets Ret".