Saavel paa Hen- som Tilbagetouren fra Silkeborg til 
Himmelbjerget bleve DD. MM. ledsagede af 50 Sogne-
fogder til Hest. Paa Veien tiltalte DD. MM. med ven-
lig Nedladenhed flere af Mængden, blandt Andre Bjer-
gets Eier, Peder Nielsen, der anmodedes om at indfinde 
sig hos Hs. Majestæt, paa Silkeborg, da Allerhøiestsamme
ønskede at bringe det dertil, at der paa Himmelbjerget til 
alle Tider kan være fri Adgang for Alle og Enhver. - 
Paa Bjerget var der opreist Telte paa en yndig Plads,
hvorfra man havde en viid Udsigt over den hele deilige
Omegn. Ankomne hertil, standsede Majestæterne, hvor-
paa den forsamlede Mængde dannede en Kreds og istem-
mede en Sang, der ledsagedes af begeistrede Hurraraab
for Kongen, Dronningen og Kronprindsen. Hs. Majestæt
takkede med bevæget Røst for den hjertelige Modtagelse,
og efter at have yttret det Ønske: "at de brave Jyder
maatte blive saa lykkelige, som han ønskede og haabede,"
udbragte Allerhøiestsamme et Hurra for "enhver tro Jyde",
hvilket Hurra Kronprindsen og det hele kgl. Følge istem-
mede.

     Det under 29de Marts af Hs. M. Kongen allern. appro-
berede Reglement for Pramfarten paa Gudenaa fra Silke-
borg til Randers, er saalydende: § 1. Pramfarten paa Gu-
denaa fra Silkeborg til Randers staaer under det kgl. Ge-
neraltoldkammer- og Commerce-Kollegiums Overbestyrelse, og
under den specielle Bestyrelse af en af bemeldte Collegium
dertil udnævnt Mand, som til Medhjelp ved Udførelsen af 
de ham paaliggende Pligter tilforordnes [knyttes] tvende [to] Prameiere,
der af ham bliver at bringe i forslag. Disse Sidstes Bestil-
lingstid varer i 2 Aar, og de afløses af 2 andre Prameiere,
med mindre, at de ved deres Samtykke maatte vorde be-
skikkede paany for 2 Aar. Deres saavelsom Bestyrerens Plig-
ter afhandles i en særskilt indstruction. § 2. Af hver ladet
Pram svares som hidtil i Randers 40 Sk. Sølv i Bolværks-
afgivt, som erlægges til Toldkassereren mod at nyde 4 pCt.
af Beløbet for Oppebørselen [opkrævning], og afleveres af ham til Aa-
bestyrelsen, tilligemed behørigt Regnskab over det Oppebaarne [opkrævede].
Skulde de Afgivter, som for Tiden svares ved Østergaards
og Frisenvolds Laxegaarde, kunne vorde [blive] ophævede eller ned-
satte, skal Aabestyrelsen være berettiget til, saafremt det maatte
ansees fornødent for at kunne bestride Udgivterne ved Gu-
denaa og Trækkeveien langs samme, at forhøie bemeldte
Bolværksafgift med saameget, som Afgivten til Laxegaardene
bliver nedsat. § 3. Hvad der indkommer af Befaringen [sejladsen] af 
Gudenaa anvendes til Pramfartens Gavn, overeensstemmende
med Instructionen for Bestyreren og Medhjelperne. For
Anvendelsen aflægger Bestyreren aarligt Regnskab til Gene-
raltoldkammer- og Commerce-Collegiet inden det næstpaa-
følgende Aars 15de Febr. § 4. Af dette Regnskab henlæg-
ges, til Eftersyn for Prameierne, en ordlydende Afskrivt paa
Toldboden ved Randers Byes Sønderport og en hos den 
af Bestyrerens Medhjelpere, der i formeldte Henseende boer
beleiligst. Den, som maatte have noget ved Regnskabet at
erindre, andrager Saadant, inden Udgangen af den paaføl-
gende Marts Maaned, for Generaltoldkammer- og Com-
merce-Collegiet, som reviderer og deciderer [tager afgørelse om] Regnskabet. § 5
Det forbydes Alle og Enhver at tage Steen, Gruus, Jord
og Sand, eller med Rod at oprykke Væxter i Gudenaa fra
Silkeborg til Randers uden Bestyrelsens dertil erhvervede
Tilladelse. Ogsaa er Enhver pligtig til at ophøre med Kjør-
sel over Aaen paa de Steder, hvor Bestyrelsen finder det Ska-
deligt for Pramfarten. Skulde Nogen finde sig beføiet til
Anke over deslige Bestemmelser af Bestyrelsen, da kan han
andrage Sagen for Generaltoldkammer-  og Commerce-Col-
legiet til Resolutioen [beslutning]. § 6. Steen, Gruus, Jord og Sand,
som behøves til Forbedringen af Farvandet og Trækkeveien,
maa tages, hvor det nærmest findes, med sammre Ret, som
dertil er givet Veivæsenet ved Forordn. af 13de Decbr. 1793
§ 16 og dermed i Forbindelse Staaende Bestemmelser; dog
skal, forinden Bestyrelsen skrider til at tage Veimaterialier
eller deslige paa Nogens Grund, Eieren gives Leilighed til
selv at anvise Samme paa det for ham meest beleilige Sted.
For den Skade, som ved Gravningen af disse Materialier,
eller ved kjørselen dermed til de vedkommendes Jorders
Eiere eller Brugere, gives disse Erstatning efter uvillige
Mænds Skjøn, forsaavidt ikke Accord derom træffes. § 7
Træer, som maatte voxe op imellem Trækkeveien og Aaen,
skulle af vedkommende Eier tages bort, saasnart det forlan-
ges, eller og skal han taale at de bortryddes og lægges til-
side til Disposition for Eieren, som derom underrettes. § 8
Hvor Laxegaarde ere opførte, skal Vedkommende lukke op
og lade Prammene passere igjennem, naarsomhelst det for-
langes, være sig Dag eller Nat, ligesom dette for Aalegaar-
denes Vedkommende er en Følge af Bestemmelserne i Re-
scriptet [svarskrivelsen] af 12te Juni 1807 § 4. § 9. Hvis Hestene, som
trække Prammene, passere udenfor Trækkeveien, da skulle
Kudskene, der føre dem, derfor Bøde som for Ufred efter
Hegnsanordningerne. § 10. Iøvrigt forbeholdes efter Rescript [svarskrivelse]
af 12te Juni 1807 med en nærmere Bestemmelse, at dets
§ 3 vedvarende er anvendelig, naar det matte befindes, at 
Broerne bør gives yderligere Forandringer til Gavn for Pram-
farten. § 11. Alle de Sager, der anlægges til Opfyldelsen
af Bestemmelserne i Rescriptet [svarskrivelsen] af 12te Juni 1807 og i dette 
Reglement, blive at behandle som private Politisager, hvad
enten de anlægges af Bestyrelsen eller af andre Paagjæl-
dende, og blive deslige Sager i anden Instants at indanke
til Overretten i Viborg. Den Indklagede skal, saafremt Dom-
men gaar ham imod, altid betale Sagens Omkostninger ska-
desløst. Derhos bør den, der saaledes uden Grund lader
sig overgaae Dom, altid betale en Mulct fra 2 til 10 Rbd.
Sølv til Pramkassen.

     - Strax efter at en Forening i Randers var sam-
mentraadt for at befordre [fremme] en Prambuxeerindretning paa Gu-
denaaen, og Beslutningen derom var kommen til offentlig Kund-
skab: Har Generaltoldkammerets Handels- og Canal-Sektion
henvendt sin Opmærksomhed herpaa og sendt Digeinspecteur
Petersen til Randers for at undersøge Localiteterne og 
sætte sig i Forbindelse med den sammentraadte Committee.
Det kan tilvisse kun glæde at see Collegiet saa umiddelbart
følge Impulsen til et saa almeennyttigt Foretagende og i det
Hele i den senere Tid med Iver at slutte sig til Bestræbel-
sen for Almeenforetagenders Fremme, der have Handelens og
den industrielle Virksomheds Opkomst til Hensigt. Denne
meer udviklede Stræben skyldes vel ogsaa Beslutningerne
med Hensyn til Glückstadts og Husums intenderede [planlagte] Havne-
anlæg og den ligeledes foretagende betydelige Havneudvidelse
ved Aarhuus efter den engang forkastede, men siden med al
Føie optagne større, Maalestok saaledes at Havneterrainet
kommer til at strække sig heelt til den saakaldte Skolebakke
og man ikke indskrænker sig til den mindre Plan, der aldeles
vilde forfeile Øiemedet [formålet]. Hvad Gudenaaen angaaer, da er det
forunderligt nok, at dens industrielle og commercielle Vigtig-
hed for det hele store Strøg, den beskyller, først nu er ble-
ven anerkjendt og paaskjønnet, navnlig siden Fabrikfliden [produktionen] ved 
det Drewsen'ske Anlæg paa Silkeborg har givet en saa
rigelig Beskjæftigelse. Hvor betydelig Farten er, paa dette Flod-
vand, kan ogsaa skjønnes deraf, at Gudenaaen og Nørre-
aaen allerede fortiden befares af c. 100 Pramme.

          indehol-
der "Col. Tid". Følgende interessante Efterretninger:
     Paa det kongelige Rentekammers allerunderdanigste
Forestilling [vurdering] behagede det Hans Majestæt Kongen under
17de September 1844 allernaadigst at beordre Depute-
ret i det danske Cancelli, Conferentsraad Lange, Depute-
ret i General-Toldkammer- og Commerce-Kollegiet, Con-
ferentsraad Garlieb, og Deputeret i Rentekammeret,
Statsraad Unsgaard, til at sammentræde i en Commis
sion, for efter Overveielse med alle Vedkommende at med-
dele et allerunderdanigst Forslag til de Betingelser, under
hvilke et Kjøbstadanlæg ved Silkeborg kunde være at til-
lade og til Reguleringen af dette Anliggende i det Hele.
     Efterat Commissionen foreløbig var bleven enig om 
de Hovedregler, hvorfra man ved Ordningen af denne
Sag formeentlig burde gaae ud, blev en Plan i Over-
eensstemmelse hermed udarbeidet og tilstillet Amtmanden
for Skanderborg Amt, Kammerjunker Lindholm, Her-
redsfogden i Hjelmslev-Gjern Herreder, Justitsraad Blich-
feldt, Major Schlegel af Ingenieurcorpset, Herredsfog-
den Lysgaard-Hids Herreder, Justitsraad Holm, Her-
redsfogden i Thyrsting-Vrads Herreder, Cancelli-Raad Hun-
derup (der nylig er forflyttet fra Hammerum Herred),
Districtsprovsten i Hjelmslev-Gern Herreder, Schinnerup,
samt Inspecteur for de kongelige Godser, Justitsraad,
Amtsforvalter Bindesbøll. Commissionen antog nemlig,
at disse Mænd deels med Hensyn til deres Embedsstil-
ling, dels med Hensyn til deres nøie Kundskab til For-
holdene, kunde forudsættes at være fortrinlig istand til 
saavel at bedømme Hensigtsmæssigheden af den af Com-
missionen udkastede Plan, som at give nærmere Oplys-
ning om de Punkter, der fornemmelig [først-og-fremmest] maatte komme i
Betragtning under den locale Forhandling. Derhos [derudover] ind-
bød Commissionen fornævnte Mænd til et Møde paa
Silkeborg, for i Forening med Commissionen nærmere
at drøfte samme. Dette Møde, under hvillket Hiin Plan
blev lagt til Grund for Forhandlingerne, og til hvilket
samtlige de Indbudne, med Undtagelse af Justitsraad 
Bindesbøll, som havde Forfald [forhindret], indfandt sig, blev af-
holdt 4de og 5te August f. A., og under 2den Sep-
tember næstefter tilstillede Commissionen det kongelige
Rentekammer sit endelige Allerunderdanigste Forslag.
     Commissionen bemærkede foreløbig, at ligesom allerede 
under den tidligere derom førte Correspondence Plurali-
teten [flertallet] af de locale Embedsmænd havde anerkjendt Vigtig-
heden af at der blev oprettet en Handelsplads ved Silke-
borg, saaledes var det ogsaa Commissionens Overbeviis-
ning, der endmere var bleven bestyrket ved Resultatet af 
de nu stedfundne Forhandlinger, at de i de locale For-
hold begrundede Betilngelser for en Kjøbstads Opkomst i 
en ikke ringe Grad her var tilstede, medens det fornem-
melig maatte tilskrives Savnet af et beqvemt Afsætnings-
sted for Landmandens Producter, at Landbruget i denne 
Deel af Landet endnu staaer saalangt tilbage, samt at 
andre Industrigrene, for hvis Drift ellers de fornødne
Betingelser vilde være tilstede, enten ere aldeles forsømte
eller i alt Fald ikke drives i det Omfang og med den 
Fordeel, som under mere begunstigende Omstændigheder
vilde være Tilfældet.
     Specielt bemærkede Commissionen med Hensyn til Lo-
calforholdene, at Silkeborg i Linaa Sogn, Gjern Her-
red, Skanderborg Amt, er beliggende i en Afstand af 
omtrent 12 Mile fra Ringkjøbing, 6 Mile fra Horsens,
6½ fra Aarhus, 7½ fra Randers, 5½ fra Viborg og 
4½ fra Skanderborg, og at Etablissementet vilde erholde [få]
et naturligt Opland med en Befolkning af c. 24,000
Mennesker, der i det Hele ere velstaaende og allerede
udmærke sig ved en vis Vindskibelighed [driftighed] og industriel Virk-
somhed, men som nu med betydelige Bekostninger maae
forsende deres Producter til fjerne Kjøbstæder, fornem-
melig enten ad Gudenaa til Randers eller pr. Axe [hjul] til 
Aarhuus. Silkeborg er derhos [derudover] omgivet af betydelige
Skovstrækninger og udstrakte Søer, der lette Communi-
cationen med Oplandet, idet de ere indbyrdes forbundne med
Landets største og saa at sige eneste Vandvei, Gudenaa, der 
egner sig til Pramfart paa en Distance af 10 Mile indtil
Randers og i den modsatte Retning omtrent 3 Mile til 
Knudsbro. Til begge Sider vil Aaens Seilbarhed yder-
ligere kunne forbedres og saaledes omsider fremskaffes en
indre Communication tilvands imellem Skanderborg og 
Randers, der atter ved Fjorden staaer i Forbindelse med
Kattegattet. Dertil kommer, at Pladsen, naar den paa-
tænkte nye Hovedlandevei mellem Aarhuus og Ringkjø-
bing, der ifølge allerhøiste Resolution [erklæring] af 8de Februar
1844 skal lægges over sammes Grund, kommer istand,
ved denne Vei vil blive sat i Forbindelse med Jyllands
Øst- og Vestkyst, og saaledes ogsaa vil kunne komme til 
at danne et naturligt Oplagssted for Varer, der forsen-
des mellem disse tvende [to] Kyster.
     Men uagtet disse saa heldige locale Forhold, lod det 
sig dog naturligviis ikke med Sikkerhed forudsige, om 
Pladsen vilde opnaae nogen særdeles Betydenhed, og un-
der denne Uvished samt forinden Erfaring havde bekræf-
tet Planens Hensigtsmæssighed, ansaae Commissionen det 
for betænkeligt, strax at organisere Pladsen som egentlig
Kjøbstad, hvorimod den troede, at man hellere burde følge
en, saavidt skjønnedes, sikkrere og naturligere Vei, idet
Kjøbstad-Anlæget foreløbig kun forberedtes ved paa den 
ene Side at anvende de Midler, som kunne befordre [fremme] Op-
naaelsen af Øiemedet [formålet], medens paa den anden Side de
Hindringer, som maatte findes at stille sig derimod, søg-
tes fjernede. 
     Ved Planens Gjennemførelse maatte der iøvrigt væ-
sentligt tages Hensyn til det af det kongelige Rentekam-
mer ifølge allerhøieste Approbation [godkendelse] med Brødrene M. og
C. Drewsen trufne Arrangement, ved hvilket disse, un-
der forskjellige nærmere Bestemmelser havde erholdt [fået] deels
i Arvefæste Ret til Afbenyttelse af Vandkraften ved
Silkeborg Stigbord, med Reservation af 20 Hestes Kraft
til et Jernværk  eller et andet Fabrikanlæg og det fornødne
Vand til et Sluseværk, foruden nogle Grundstykker, navn-
lig paa den østre Aabred, deels i Forpagtning paa 50
Aar fra 1ste Mai 1844 samtlige Bygninger og de øv-
rige Silkeborg tilliggende Jorder, med Undtagelse af 
Hovedbygningen og nogle Oeconomibygninger, samt Hau-
gen med tilligende Lund og Vænger, dog med Forplig-
telse til deraf at afgive indtil 50 Tdr. Land Eng og al 
den Jord, som maatte behøves til det paatænkte Kjøb-
stadanlæg. Idet der i Medfør heraf vilde kunne dispo-
neres over et passende Areal i Faveur af Nybyggerne,
medførte det ommeldte Arrangement den Fordeel, at der 
i den af Brødrene Drewsen etablerede Papirfabrik alle-
rede haves et Støttepunkt for den vordende By, og i de
ved denne beskjæftigede Arbeidere og det iøvrigt derved
ansatte Personale de første Elementer til Pladsens til-
kommende Befolkning.
     Idet Commissionen derefter gik over til nærmere at 
udvikle Detaillen af den af samme lagte Plan til Han-
delspladsens og dens Forholds Regulering, udtalte
den sig:
     A.  Angaaende nærmere Betegning af Stedet, hvor 
           Handelspladsen formeentlig rettest bør anlægges,
           dens Størrelse, Inddeling m.v.
     Efter nøieste Overveielse og anstillet local Undersø-
gelse under det paa Silkeborg afholdte Møde, formeente
Commissionen, at Vestermarken, der udgjør et Areal af 
c. 250 Tdr. Lands Størrelse og støder op til Langsøen,
vilde være bedst skikket [egnet] til Anlæget, og troede Navnlig af 
de tvende [to] Pladse, hvorom der kunde være Spørgsmaal,
at burde foretrække den paa den Nordvestlige Side af 
Hovedgaardsbygningen ned mod Langsøen beliggende 
Plads. Ifølge de paa Silkeborg stedfundne Forhandlin-
ger blev det anseet for rettest, at man foreløbig, under 
Forbehold af Udvidelse, forsaavidt dertil findes Anled-
ning, og hvorfor fra Terrainets Side Intet er til hin-
der, indskrænkede sig til paa denne Plads at afsætte circa
30 større eller mindre Byggepladse, efter de forskjellige
Næringsbrug, med tilhørende Haugeplads af i Alminde-
lighed 2 Skpr. Land. De til Handelsetablissementer be-
stemte Pladse antoges at burde udlægges efter en større
Maalestok, norden for Landeveien og nærmest Langsøen.
Endvidere vedtoges det, at Plads burde reserveres til
Toldbodbygning, samt Kirke-, Thing- og Arresthuus, i 
den Forudsætning at derom i sin Tid vilde blive Spørgs-
maal, ligesom og at der langs Langsøen burde forbehol-
des en Plads til offentlig Lade- og Losseplads, c. 400
Al. Lang og 50 Al. bred. Det blev derhos [derudover] af Forsam-
lingen anerkjendt som særdeles ønskeligt, at den nye Ho-
landevei kunde gives en saadan Retning, at den tillige
kunde tjene til Hovedgade for Byen.
     Efter Commissionens Opfordring udarbeidede Inge-
nieurmajor Schlegel en Plan til den vordende [blivende] Handels-
plads, hvilken Commissionen anbefalede til allerhøieste
Approbation [godkendelse], dog saaledes, at derved ikke afskjæres Ad-
gang til deri at gjøre Smaaforandringer, navnlig i Hen-
seende til de afsatte Grundes Størrelse og Fordeling.
Derefter vil Byens vestlige Deel, for hvilken ingen be-
stemt Grændse er afsat, omfatte de nye Etablissementer
og dens østlige Deel det Drewsenske Fabrikanlæg, saa-
ledes som dette er opført eller i sin Tid yderligere maatte
vorde [blive] udvidet, tilligemed samtlige Vaaninger [boliger], som ere
eller maatte vorde [blive] opbyggede til Beboelse for Fabrikens 
Betjente og Arbeidere, mod hvis indlemmelse i den nye
Commune Fabrikør M. Drewsen, der efter Opfordring
var tilstede i Forsamlingen, Intet havde at erindre.

          Nr. 60 D. - 1847.
     Betræffende en Deel Oplysninger om Færdslen m. v.
paa Gudenaa og Forbedringer ved denne Vandvei, som
af det kgl. Generaltoldkammer og Commercecollegium i 
Skrivelse af 30te October f. A., er begjert [opfyldt], besluttede
Raadet at yttre: at Amtsraadet maatte antage at Chaus-
seen [hovedlandevejen] fra Aarhuus til Silkeborg, hvor nyttig den end
erkjendes at være, dog ikke vil gjøre den tilsigtede Fordy-
belse af Vandløbet i Gudenaa overflødig, men hvorvidt
en blot partiel [delvis] Dampskibsfart, der muligen maatte udkræve
Anvendelse af store Pengesummer er hensigtssvarende, tør
man ikke yttre nogen  bestemt Mening om. Forøvrigt
antager man, at det er det Kongelige Generaltoldkammer
og Commerce-Collegium tilstrækkelig bekjendt, hvor vigtig
Pramfarten er ikke alene paa Gudenaa men ogsaa paa
Nørreaa for et meget udstrakt Opland, og derfor tillader
Amtsraadet sig at andrage paa [fremføre], at Regjeringen vilde
bevilge en Sum, der kunde anvendes til Seiladsens For-
bedring paa disse tvende [to] betydelige Vandløb, samt til An-
læg af en Trækvei langs med Gudenaa helt igjennem
fra Randers til Silkeborg.

          "Canaler og lignende Anlæg, hvorved Communicationen
          fremmes, høre til de største Rigdomme, et Land kan 
          besidde."                                 Adam Smith.
     Den Indflydelse, som gode Communikationsmidler ud-
øve paa et Lands Fremgang i Cultur og Velstand, er 
saa stor, at enhver hensigtsmæssig Forbedring i denne
Retning sikkert kan henregnes til de største Velgjerninger,
som kunne blive noget land til Del. Blandt alle Dan-
marks Provindser staaer Jylland i saa Henseende mest
tilbage, og vi feile neppe naar vi antage, at dette for en
stor Del er Grunden til, at Agriculturen i Jylland og al
anden Virksomhed, som hermed staaer i Forbindelse, i 
det Hele taget langtfra har hævet sig til den Høide, som 
i de andre danske Provindser, ligesom det vistnok ogsaa
tør antages, at Grunden til, at Agerbruget i Fyen staaer
høist i Danmark, for en Del er foranlediget ved, at Chaussee-
arbeidet hurtigst fremmedes i Fyen, og at overhovedet 
Sandsen for gode Communikationsmidler, navnlig for gode
Biveie, først vaktes der. Naar derfor Jylland skal gaae
den Udvikling imøde, som alle Fædrelandsvenner maae
ønske; naar denne Danmarks største Provinds skal er-
holde [få] Betydning og Vigtighed i Forhold til dens Størrelse,
Beliggendhed og Jordbunds Beskaffenhed, saa maa Op-
mærksomheden, langt mere end hidtil har været Tilfældet,
være henvendt paa en Forbedring af Communications-
midlerne. Hvormeget der i saa Henseende endnu staaer 
tilbage at ønske, vil alene fremlyse af det ene Exempel:
at endnu ikke en Trediedel af de jydske Hovedlande-
veie ere færidge som Chausseer [hovedlandevej], og at der efter den lagte
Plan endnu vil medgaae over 20 Aar, inden dette vil op-
naaes, medens derimod samtlige Hovedlandeveie i Sjæl-
land, Fyen, Lolland og Falster allerede i et Par Aar
har været færdige som Chausseer. En af de mange 
andre Communicationer, for hvis Lettelse der langtfra
tilstrækkelig er sørget, er den for en stor Del af det 
Indre af Jylland saa overordenlig vigtige Seilads paa
Gudenaaen og Nørreaaen. Det er denne Sag, vi
her nærmere ville bringe under Omtale.
     Vigtigheden af Seiladsen paa de nævnte Strømme vil
alene være indlysende deraf, at Gudenaaen, som ved
Silkeborg bliver seilbar for store Pramme eller saakaldte
Kaage, derfra og hertil Byen gjennemløber en Strækning
af omtrent 11 Mil i en for en Del frugtbar Egn, og at 
Nørreaaen, som ved Bruunshaab bliver seilbar, derfra 
gjennemløber en Strækning af 7 Mil indtil den, er Fjer-
dingvei herfra Byen, løber ud i Gudenaaen. Hertil maa
endnu bemærkes, at det ingenlunde alene er den Egn,
Gudenaaen gjennemløber, der ad samme erholder [får] tilført
alle Import-Artikler og forsender alle til Udførsel bestemte
Producter, men at ogsaa fjernere  Egne, saasom Hamme-
rum Herred, for en stor Del ere nødsagede til at afbe-
nytte denne Vandvei, fordi vægtige og voluminøse Varer
umulig kunne bære den kostbare Transport fra Silkeborg
til Aarhuus, som, selv naar Chausseen [hovedvejen] fuldføres, vil være
forbunden med den fire- eller femdobbelte Udgift mod
Transporten paa Gudenaaen.
     Efterat Gudenaaen i Begyndelsen af dette Aarhun-
drede modtog en dog kun ufuldstændig Forbedring, hvor-
ved imidlertid Strækningen fra Silkeborg til Bjerring Mølle,
der tidligere var impassabel, gjordes seilbar, er der kun
foretaget Lidet eller Intet til Fartens yderligere Forbedring;
det Samme er Tilfældet med Nørreaaen, siden den for
omtrent 20 Aar gjordes seilbar. For Tiden er Farten
paa begge Strømme meget besværlig og truer med at
blive det end mere, hvis der ikke foretages Noget for
denne Sag. I Gudenaaen er der paa flere Tider om
Aaret, navnlig forinden der er kommet Grøde i Aabunden,
ligesom og i tørre Sommere, ved Midsommertid, saa
lav Vandstand (paa enkelte Steder kun 1 Fod), at Pram-
mene da kun kunne tillades [lastes] halvt. Dette og lignende
Onder vil sikkert kunne hæves ved Hjælp af Sluser eller
andre Dæmninger, samt ved paa enkelte Steder at fore-
tage Opmuddringer og paa andre at borttage Sten, som
i stort Antal findes i Farvandet. De fleste Broer over
Aaen ere ogsaa uhensigtsmæssige og endelig er der Tid
efter anden bleven, navnlig paa Veien mellem Silkeborg
og Bjerring Mølle, anlagt en Mængde saakaldte Aale-
gaarde (hvor Aalefiskeri drives), som i en væsentlig Grad
hemme Seiladsen. Naar disse og lignende Ulemper
hæves, vil Seiladsen i en saa betydelig Grad fremmes, at
det vistnok efterhaanden vil have Cultiveringen [udviklingen] af store
Strækninger til Følge, ligesom ogsaa det ved Silkeborg
paabegyndte Kjøbstadsanlæg derved vil fremmes. Det turde
tillige ikke være usandsynligt, at en bedre Seilbargjørelse
af Gudenaaen vil have til Følge, at der anskaffes en
Dampbaad til Bugsering af Prammene i det mindste fra
Ans og til Byen, ligesom ogsaa en hensigtsmæssigere
Indretning af Prammene, som nu tildels ere uden Dæk,
da sikkert vil paafølge.
     I Erkjendelsen af det Meget, der saaledes endnu lader
sig udrette for denne Sag, sammentraadte der her i Byen
for nogle Aar siden en Comitee for at virke herfor. Co-
miteen indgav under 2den Juli 1845, 8de Octbr. s. A. og
16de Marts 1846 motiverede Andragender til det davæ-
rende Generaltoldkammer og Commercecollegium om at
saavel Gudenaaen som Nørreaaen maatte for det Offenliges
Regning blive undersøgte, for at man derved kunde komme
til Kundskab om hvad der hensigtsmæssigst maatte gjøres
for Grunddybets Forbedring. Bemeldte Collegium imøde-
kom ogsaa, hvad Gudenaaen angaaer, Comiteens Ønske,
Den derpaa ved Hr. Vandbygningsinspecteur Carlsen
foretagne Undersøgelse udviste, at en Grundforbedring af
Gudenaaen vilde medtage en Sum af 80,000 Rbd.
Collegiet betænkte nu, ved at begjære Sagen af de com-
munale Autoritetter nærmere overveiet, om ikke den
Chaussee, som for Tiden anlægges mellem Silkeborg og
Aarhus, ved Siden af Vandveien paa Gudenaa i sammes
nuværende mangelfulde Beskaffenhed vilde være tilstræk-
kelig til at ophjælpe det indre af Landet. Denne Forme-
ning imødegik Comiteen udførligt i et med de nødvendige
Oplysninger ledsaget Andragende [ansøgning] om Gudenaaens og
Nørreaaens bedre Seilbargjørelse, hvilket i Februar f. A.
herfra indgaves til Kongen. Det oplystes, at Transporten
paa den nævnte Chaussee, som i alt Fald aldeles ikke
kan være til Nytte for alle Mellemstationer imellem Silke-
borg og Randers, for vægtige og volumineuse Varer vil
være 4 eller 5 Gange saa kostbar som Transporten ad
Gudenaaen. Den, kort efter at Andragendet [ansøgningen] indgaves, fulgte
Insurrection [opstand] i Hertugdømmerne og tydske Invasion har
naturligvis maattet lade nærværende Sag, ligesom saa
mange af samme Beskaffenhed, traadte i Baggrunden, og
den politiske Horizont er vel ei heller endnu saa klar, at
man tør gjøre sig Haab om for det Første at see Sager
af Beskaffenhed som den nærværende fremmede i det Om-
fang, som man under andre Forhold kunde ønske. Imid-
lertid behøver denne Sag vel ei heller ganske at hvile.
Det vil ogsaa under alle Omstændigheder være nødvendigt,
at der foretages Noget til Fartens [sejladsens] Lettelse, navnlig paa
Gudenaaen, naar samme ikke mere og mere skal lide.
Der tilbyder sig ogsaa netop nu, da Bestyrelsen skal
undergaae en Forandring, Leighed til at betræde en
ny Bane, og dette er Grunden til, at Undertegnede nu
tillader sig at bringe nærværende Sag under Omtale.
Hr. Etatsraad Holm, som i en Række af Aar har fore-
staaet Bestyrelsen for Gudenaaen, har nemlig for Inden-
rigsministeriet fremsat Ønsket om at udtræde af samme.
Det vil sikkert være i Sagens Interesse, at Bestyrelsen
saavel for Gudenaaen som for Nørreaaen fremtidig kom-
mer til at bestaae af Medlemmer af Viborg Amtsraad,
Randers Communalbestyrelse og Randers Havnecommission.
Naar et eller to Medlemmer af hver af de nævnte Cor-
porationer sammentraadte som Bestyrelse, saa vilde der
formentlig haves en god Garanti for, at Mænd, som have
tilststrækkelig Kjendskab til de locale Forhold, og som have
Interesse for Sagen, ville komme til at udgjøre Bestyrelsen.
Dette Forslag henstilles derfor til nærmere Overveielse.

     Randers den 26de Aug. 1849.
                                                              Julius Rée.

     Fra endeel Borgere i Randers er udsendt Opfor-
dring til et offentligt Møde den 27de ds. I Silke-
borg, for at andrage hos Regjeringen om, at saavel
Gudenaaens som Nørreaaens Seildyb maa
modtage den Grundforbedring, som Seiladsens
Vigtighed gjør nødvendig, samt om, at det paabegyndte
Chausseeanlæg [hovedvej] fra Ringkjøbing igjennem
Hammerum Herred til Silkeborg og derfra 
til Aarhuus maa fuldføres saa hurtigt, som 
forholdene kunne tilstede [tillade] det. - Det er isandhed og-
saa paa Tide, at man tager kraftige Forholdsregler
til at fremskynde Communikations-Forbedringer i Jylland.

     Undertegnede, som i April 1845 sammentraadte vor at virke
for en bedre Seilbargjørelse af Gudenaaen og Nørreaaen og
som i sin Tid foranledigede en Undersøgelse af Gudenaaens
Seildyb og en Petition [anmodning] indgiven til Hs. Majestæt Kongen
angaaende de tvende Strømmes Udbedring, føle sig opfordrede
til herved at indbyde til Afholdelsen af et offentligt Møde
førstkommende Tirsdag den 27de Dennes, Formiddag Kl. 11
i Silkeborg, for at andrage [ansøge] Regjeringen om, at saavel
Gudenaaens som Nørreaaens Seildyb maa modtage den Grund-
forbedring, som Seiladsens Vigtighed gjør Nødvendig, lige-
som vi ogsaa agte at foreslaae indgivelsen af et Andragende [ansøgning]
om, at det paabegyndte Chausseeanlæg fra Ringkjøbing igjen-
nem Hammerum Herred til Silkeborg og derfra til Aarhuus
maa fuldføres saa hurtigt som Forholdene kunne tilstæde [tillade] det.
Vi haabe at Mødet i Silkeborg maa blive talrigt besøgt og 
saaledes afgive Vidnesbyrd om Interesse for de nævnte vig-
tige Communicationers Fremme.
     Randers, den 21de November 1849.
   Brock.    J. C. Møller.     J. Krogsgaard.     J. Møller.
J. Rye.     J. M. Jacoby.     Lassen.    Niels E. Jacobsen.
                           J. C. Borup.

     Oversigt og Oplysninger til Finantsloven
og derhen Hørende (Forts. Fra forrige Nr.):
     Vi bemærkede i vort foregaaende korte Referat om 
Finantsloven ibl. A.: at der i Budgetter er Anviist
100,000 Rbd. til Dampfarten imellem Callund-
borg og Aarhuus. Hertil føie vi den Oplysning,
at der desuden, til de to Dampskibes Anskaffelse, vil
medgaae endnu 20,000 Rbd., der udredes af Person-
Post- og Befordringsvæsenets Fond. - Endvidere be-
mærke vi, ang. de til Gudenaaens Seilbargjørelse
i dette Budget anviste 22,000 Rbd., at der, til at 
seilbargjøre hele Strækningen fra Randers til Silkeborg,
og i Forbindelse dermed til Anlæg af en Trækkevei, er 
anslaaet at ville medgaae en Sum af 90,000 Rbd.,
en endnu større Sum vil udfordres, hvis man vil giøre
Aaen farbar for Dampskibe. Ved nu at opføre 22,000
paa nærv. Budget, er man gaaet ud fra den Forud-
sætning, at der af Statskassen kunde i hint
Øiemed [formål] passende anvendes de 90,000 Rbd.,
fordeelte paa 4 Aar, og, bifaldes dette af Rigsdagen,
agter man i næste Finantsaar at regulere Aastrækningen
imellem Kongensbro og Tange, der frembyder de største
vanskeligheder, og at anlægge Trækkeveien imellem bem. 
Bro og Friisholdt vestre Skjel, hvortil den opførte Sum
vil behøves. I Forbindelse dermed er særligt i Budget
iaar ogsaa opført 600 Rbd. til en Omladeplads ved 
Silkeborg til Afbenyttelse ved den i den senere Tid for-
øgede Brændetransport for Privat Regning.

     I Dagsmødet var Sagen om….
kun tekst vedr. Silkeborg er tastet.
     af Jensen (Bording): at der til 
Indstillingen om 1000 Rbd. til forberende Arbeider
til Gudenaaes Seilbargjørelse til tilføies: "til Omkostnin-
ger ved og i Anledning af Opførelsen af en Bro i 
Nærheden af Silkeborg over Langsøen eller Gudenaa
indtil 7410 Rbd."
     * Finantsudvalgets Betænkning (Fortsat.)
....
     Til Gudenaaes Seilbargjørelse er forlangt som
Bevilling for Finantsaaret 22,000 Rbd., hvoraf 12,650 Rbd.
er ansat for Seilløbets Regulering imellem Kongens Bro og
Tange, ca. 1¾ Miil, imedens 6160 Rbd. er anslaaet til An-
læg af en Trækvei mellem Kongens Bro og Friisholt vestre
Skjæl, og Resten 3190 Rbd. ere ansatte til Lønninger og til-
fældige Udgifter. Det hele Reguleringsarbeide for Stræknin-
gen imellem Silkeborg og Randers er anslaaet til  ca. 90,000
Rbd., fordeelt paa 4 Aar; men i denne Sum er dog ikke ind-
befattet Udgifterne for de Arbeider, som desuden ville blive
nødvendige, hvis Aaen skal kunne befares med Dampskibe, saa-
som ombygning af Broerne m. m. Udv. deler ganske Erkjen-
delsen af Vigtigheden for Mellemjylland af denne Communi-
cationsvei, men efter de Oplysninger, der ere fremkomne, maa
det antages, at Planen ikke er bleven saa alsidig drøftet, som 
Arbeidets Vigtighed kræver. Det sees saaledes ikke, at Sam-
me har været forelagt Ingenieurcorpset, under hvis Bedøm-
melse og Tilsyn udv. dog maa antage det hensigtsmæssigst,
at alle denne Slags offentlige Arbeider henlægges. Det vil 
desuden være nødvendigt, forinden nogen Sum bevilges, at 
have et fuldstændigt Overslag over, hvad Udførelsen af Arbei-
det vil koste, naar dette skal fuldendes i sin Heelhed, saaledes
at Aaen bliver Seilbar for Dampskibe; og, da Rigs-
dagen derhos, ved i de nærmeste Aar at bevilge ⅓ af Total-
summen istedetfor den nu foreslaaede Fjerdedeel, vil kunne
sørge for, at Arbeidet bliver fuldent i den samme Tidsfrist,
som nu er paatænkt, har Udv. ingen Betænkelighed havt ved
at foreslaae Thinget, iaar ikke at bevilge den forlangte Sum,
hvorimod man, for at de fornødne Undersøgelser og forbere-
dende Arbeider iaar kunne blive foretagne, indstiller, at en 
dertil passende Sum dennegang bevilges. Man indstiller alt-
saa, at der istedetfor: til Gudenaaes Seilbargjørelse 22,000
Rbd., sættes: forberedende Arbeider til Gudenaaes Seilbar-
gjørelse, indtil 1000 Rbd.

     Silkeborg, hvor Papipfabr. Drewsen
vil have den Ære, paa sin smukke Villa at
gjæste Hs. M. Kongen og Gemalinde, hæver
sig - hedder det i en Reiseberetning i "Alt. M"
 - Aar for Aar. Dampskibsfarten paa Guden-
aaen til Randers skal aabnes i denne Maaned.
Chausseen [hovedvejen] til Aarhuus er halv færdig; den til 
Ringkjøbing ligesaa. Tillige skal der anlægges
en Bro over Søen til Silkeborg, som nu alle-
rede tæller 8 Handlende, alle Slags Haand-
værkere og et stort Antal "Ferskvandsmatroser",
da der hver Dag seile fleer og flere Pramme
op ad Aaen. Omegnen er saa fortryllende, at 
Reisende, som ellers droge til Himmelbjerget, nu
opsøge Silkeborg, hvor der er etableret 2 Gjæst-
givergaarde i stor Stil, som heller ikke have 
Mangel paa Gjæster.

     Uagtet de mange Uheldspaaende Udtalelser har 
Silkeborg og dens Omegns Beboere dog idag havt
den Glæde at see vor Søvei befaret af en Damp-
baad, en Begivenhed, som vi, med Hensyn til dens 
Følger, ikke ansee for uvæsentlig. Som bekjendt
er af Regjeringen bevilget circa 90,000 Rdlr. til 
Gudenaaens Seilbargjørelse og, for at dette Beløb
ikke paa urette Maade skulde blive anvendt, har et 
Actie-Selskab forenget sig om at anskaffe en Damp-
baad, for i Gjerningen at vise det Ugrundede i den
af Hr. Vandbygnings-Inspecteur Carlsen med
Flere udtalte Paastand, at Ideen om en Dampbug-
seerbaad paa Gudenaa er upractisk. Vi ansee det 
for indlysende, at, naar en Dampbaad paa 7 a 9
Hestes Kraft kan befare Aaen fra Randers hertil i
dennes nuværende Tilstand, maa en til Bugsering
af Pramme fornøden stor Dampbaad med Sikker-
hed kunne anvendes, naar den til Aaens Seilbar-
gjørelse bevilgede Capital bliver anvendt til dette
Øiemed [formaal], og maa vi derfor paa det Kraftigste pro-
testere imod at en yderligere Capital anvendes til 
Anlæggelsen af en kostbar Trækvei, hvis Uhensigts-
mæssighed nu næppe længere kan være tvivl un-
derkastet [være tvivlsomt].
     Silkeborg, den 14de Juli 1852.
               Flere i Sagen interesserede.

     Det i Finantsloven for 1852/53 til Indretningen
af en Omladeplads ved Silkeborg Dæmning op-
førte Beløb af 600 Rbd. vil ikke komme til Udgift, da 
der fremdeles har stillet sig Hindringer iveien for det 
hertil fornødne Grundstykkes Erhvervelse paa antagelige
Vilkaar. Da Øiemedet [formålet] med Omladepladsens Indretning
 - at lette Transporten af de Varer, som føres op og 
ned ad Gudenaa - vil kunne opnaaes fuldstændigere
ved Bygningen af en Sluse, hvormed de ved Dæmnin-
gen adskilte Dele af Aaen forenes, og det saaledes bliver
muligt at befare Aaen i dens hele Udstrækning, istedet-
for at Pramladningerne nu maae udlosses af Pram-
mene, hvorpaa de ere førte til Dæmningen, bringes
over denne og indlades i andre Pramme, er det kommet
under Overveielse, om det ikke allerede nu maatte være
rigtigere at bygge Slusen, istedetfor at indrette Omlade-
pladsen. Ligeledes gjør Silkeborgs tiltagende Betydning
som Handelsplads det ønskeligt eller vel endog nødven-
digt, at der, for at lette Varernes Ind- og Udskibning
af Prammene, indrettes ved Pladsen de i saa Henseende
fornødne Bolværker og Slæbesteder, som nu savnes.
Men forinden de fornødne Planer og Omkostningsover-
slag kunne udarbeides og Minist. kan fremkomme med
et bestemt Forslag i saa Henseende, er det nødvendigt,
at en nøiagtig Undersøgelse af de paagjældende Locali
teter gaar forud.

          Efter at 
det i forr. Aar paabegyndte Rectificationsarbeide af
Gudenaa mellem Tange Færge og Kongensbro ca. 1¾
Miil - tilligemed Anlæget af Trækveien fra Friisholt
Hovedgaards vestre Skjel, ligeledes til Kongensbro ca. 
10,000 Alen - nu er tilendebragt, har man anseet det 
hensigtsmæssigst at fortsætte Aaens Regulering opad og
navnlig til næste Aar at begynde Arbeidet paa Stræknin-
gen fra Kongensbro til Landsbyen Svostrup, ca. 1⅓
Miil, hvilken efter det færdige Stykke er det, hvor de 
naturlige forhold ere ugunstigst. Reguleringen udføres
efter de Regler, der ere vedtagne som følge af de tid-
ligere Forhandlinger og Undersøgelser, hvilke afsluttedes
med den af en combineret Commission i Mai 1851
foretagne Besigtigelse af Aaen. Et Løb af 20 Alens
Brede og 3 Fods Dybde under Middelvandstanden, og
af en muligt lige Retning, tilveiebringes deels ved Op-
rensning, deels ved Indsnævring, og Steen m. m., der 
kunde være til hinder for Pramfarten, optages i den 
hele Aastrækning. I Forbindelse hermed anlægges langs
Aaens venstre Bred, hvilken med Hensyn hertil er den
gunstigste, en Trækvei, hvis Høide bliver 3 Fod over
Aaens Sommervandspeil og forøvrigt gives samme
Construction, som den allerede fuldførte. Omkostnin-
gerne ved disse Arbeider ere tilsammen anslaaede til 
27,300 Rbd., af hvilke det er antaget, at de andre ⅔
kunde være at udføre i næste Finantsaar.

     Da, som vi erfare, det af Hr. Drewsen
og øvrige Beboere i Silkeborg udstedte, af Hr. 
Westermann til Underskrift her i Byen omsendte
Andragende [ansøgning] til Rigsdagen, om at standse med de
paabegyndte Arbeider til Gudenaaens bedre Seil-
bargiørelse, er blevet tiltraadt af de fleste Hand-
lende her i Byen og allerede indsendt til Rigs-
dagen, saa vilde det være ønskeligt, at de Mænd,
der have undertegnet det nævnte Andragende [ansøgning] og
som nu maatte finde, at dette let vil kunne skade
en for Byen og Omegnen vigtig Sag, ville ind-
give et nyt, særskilt Andragende [ansøgning], hvori dette ud-
tales. For nøiere at gjøre det indlysende, hvad
det vilde koste at skaffe Hr. Drewsen og de øvrige
Beboere paa Silkeborg en regelmæssig Damp-
skibsfart til Silkeborg, maa vi gjøre opmærksom 
paa, at Gudenaaen fra Silkeborg til Bjerring
har et Fald af 60 Fod, at der derfor, for at 
Vandstanden skal kunne blive saaledes, at en 
Dampbugseerbaad af mindst 30 Hestes Kraft - 
som er nødvendig, naar Trækveiene skulle cas-
seres - med nytte skal kunne gaae til Silkeborg,
vel maa anlægges 15 Sluser paa denne Stræk-
ning, og at hver Sluse vel vilde koste 15,000
Rbd. For at forebygge Oversvømmelse, som
Vandets Sammenstuvning paa mange Steder
vilde fremkalde, maatte store Værker anlægges,
Dosseringer foretages o. s. v., som sikkert vilde koste
mere end Sluserne. Det hele Anlæg vilde Saa-
ledes vel mindst koste ½ Million. Men hermed
er Sagen ikke klaret. Ved de 15 Sluser maatte
der bestandig vel mindst være 30 Oppassere; til-
lige vilde Værkerne udkræve Reparationer. Alle
disse aarlige Udgifter maatte lægges paa Pram-
farten, selv naar Staten vilde offerere den halve
Million! Og hvem skulde endelig anskaffe Damp-
skibet og betale det aarlige Tilskud til Samme?
Det vil heraf forhaabentlig indsees, at man, i 
alt Fald fra Randers, næppe bør modarbeide
Iværksættelse af de Arbeider til Gudenaaens be-
dre Seilbargjørelse, som Vandbygningsinspecteuren
har foreslaaet og som Staten vil bekoste.

Landmanden i Egnen omkring Silkeborg var
tidligere saagodtsom ganske afskaaren fra Forbin-
delse med Kjøbstæderne. Fra Silkeborg er Af-
standen til Skanderborg 4 1/2 Miil, til Randers
7 Miil (ad Vandveien paa Gudenaaen c. 10
Miil), til Horsens, Viborg og Aarhuus 6 Miil *);
desuden vare Veiene til alle disse Stæder, selv
i den gunstigste Aarstid, saa slette, at de ikke
kunde befares med større Læs, og Følgen deraf
var, at den allerstørste Mængde af Landmandens
Produkter kun stode i en meget ringe Priis.
Handelspladsen Silkeborg aabner nu Adgang til
Afsætning af disse Produkter, og alt som Vei-
arbeiderne skride frem, og Communicationen let-
tes, vil Omsætningen stige betydelig. Alene
fra Hammerum Herred kan man regne, at der
aarlig vil kunne føres til Silkeborg c. 20,000
Tønder Korn, der forhen ere blevne forede op [fodrede op] og
saaledes kun have givet en ringe Fordeel; det
Samme gjælder de tilgrændsende Herreder. Men
ikke blot Jordens Afgrøde har ved Anlæget af
Silkeborg faaet forøget Værdi. De store Tørve-
moser, Ruinerne af de gamle Skove, laae tid-
ligere saagodtsom ganske hen; Enhver skar Tørv,
hvor og som han lystede; nu derimod er Tørven
bleven afsættelig (alene Fabriken paa Silkeborg
bruger for c. 25 Rbd. Brændsel, væsenlig Tørv,
i Døgnet), og som en uundgaaelig Følge har
der nu reist sig en Række Processer angaaende
Eiendomsretten til Moserne. Brændet fra de
udstrakte Skove er steget til den dobbelte Værdi
mod tidligere (Gjennemsnitsprisen er nu c. 5 1/2
Rbd. pr. Favn af Kløvbrænde og 3 à 4 Rbd.
for Fagotter), og Statskassen har derved faaet
en betydelig forøget Indtægt. De fiskerige Ind-
søer **) ville ved hensigtsmæssig Benyttelse kunne
give et anseeligt Udbytte og en ikke ringe Ind-
tægt. De faa Teglværker, der tidligere fandtes,
ere forøgede med en Mængde nye, hvis Produkt
finder en hurtig og let Afsætning til gode Pri-
ser (c. 7 Rbd. pr. 1000). Uldvarerne fra
Bindeegnen have ligeledes naaet en lettere og
fordeelagtigere Afsætning, og endelig maa det
fremhæves som et stort Gode – uagtet rigtig-
nok mange af de større Landmænd i Egnen bit-
tert beklage det –, at Daglønnen er steget hen-
ved 100 pct. Det forøgede Handelsrøre har
endelig skaffet mange Mennesker Beskjæftigelse
ved Pramfarten; før Anlæget af Silkeborg fand-
tes der paa Gudenaaen c. 50 smaa, omtrent
lig med 25 store, Pramme, medens der nu er
70 store, som alle ere i stadig Fart. Alene
mellem Randers og Silkeborg er der en aarlig
Omsætning af c. 80,000 Skp., og henved en
Fjerdedeel deraf føres til og fra Fabriken.
     Jeg nærer ikke nogen Tvivl om, at Silke-
borg i Fremtiden vil faae en meget stor Betyd-
ning. Den betydelige Vandkraft, som endnu
ikke er anvendt i sin fulde Udstrækning, mulig-
gjør endnu flere industrielle Anlæg af forskjellig
Art. Dens Beliggenhed gjør fremdeles Han-
delspladsen til et naturligt Oplagssted for Pro-
duktionen fra hele det indre Jylland. Den pro-
jekterede Jernbane vil komme til at gjennem-
skjære Silkeborg, som allerede er udseet til Cen-
trum for de projekterede Veie til Viborg, Ran-
ders, Aarhuus, Skanderborg, Horsens og Ring-
kjøbing, og den Forøgelse i Produktion, som
Jernbanen vil bevirke, og om hvilken der tid-
ligere er givet interessante Oplysninger i "Dag-
bladet", vil søge sit Marked i Silkeborg. Den
henrivende skjønne Egn – som enkelte Partier,
paa hvilke jeg i Særdeleshed henleder de Be-
søgendes Opmærksomhed, nævner jeg foruden det
storartede Himmelbjerg, omtrent 2 Miil fra
Silkeborg, endnu Amalias Kilder, Olymp, Fre-
derikkehøi, Fru Ingeborgs Bank, det venlige
Kynast, Lovisehøi, Tindebjerget, Aasen med den
smukke Udsigt fra H. C. Andersens Bænk, Ulve-
hovedet, Lavahaandsbænken, Dronningestolen, det
vakkre Panorama fra Vindingedal osv. – vil,
naar den endnu stedse besværlige Communication
lettes ved Jernbanen og gode Veie, aarlig drage
en Mængde Reisende til Stedet. – Det vil ikke
vare mange Aar, førend Silkeborg bliver et af de
vigtigste Punkter paa den jydske Halvø, Hjertet
for det Liv, som nu er ifærd med at skabes, og
som skal give Jylland Erstatning for mange Aars
Tilsidesættelse. Maatte kun den "Jernbanefart",
hvormed vi haabe at see dette Liv voxe frem,
ogsaa vise sin Virkning paa Autoriteterne, og
forjage den Tilbagegangsaand, som nu til vor
Ulykke yttrer sig i det Ene som i det Andet.

*) Som Curiosum kan det bemærkes, at endnu i 1844
var Silkeborg saa lidet bekjendt, at Veilængden fra
Aarhuus kun ansloges til 5 Miil; men da Færselen
efterhaanden forøgedes, berigtigede Vognmændene i
Aarhuus, at Veien blev maalt, og Veilængden fandtes
da at være 6 Miil.
**) Som en Mærkeligdighed anfører jeg, at man i en
af Søerne har fundet en Gjedde med en Ørn paa Ryg-
gen; Fisken havde været stærk nok til at drage sin For-
følger, hvis Kløer vare borede ind i dens Kjød, ned
under Vandet, hvor de begge ere omkomne.

     De Reguleringsarbeider, som foretages ved Gu-

denaa tilligemed det almindelige Eftersyn og Udbe-

dringen af de anlagte Værker ere nu saavidt frem-

skredne, at der maa tænkes paa en Forandring i Be-

styrelsens Form, fordi der, naar de ved Arbeidernes 

Udførelse beskjæftigede Technikere have forladt Egnen, 

vil behøves et stadigere Tilsyn med Aaen end der 

billigviis [med god grund] kan paalægges det nuværende Bestyrelses-

personale. Indenrigsministeriet har i dette Øiemed [hensigt]

nedsat en Commission, som deels skal tage under

Overveielse, hvilken Bestyrelse Gudenaaen hensigts-

mæssigt for Eftertiden kan undergives, deels vil

have at undersøge hvorvidt, og da paa hvilken Maa-

de, de øvrige samme vedkommende reglementariske

Bestemmelser maatte være at modificere, og navnlig

at gjøre Afgiftsvæsenet til Gjenstand for en omhyg-

gelig Drøftelse, hvorunder det Spørgsmaal bliver

at inddrage: hvorvidt den Afgift, der af Prammene,

som passere Omløbsrenden ved Frisenvold Laxegaard,

tidligere har været erlagt til Laxegaardens Eier, for

Fremtiden skal opkræves at det Offentlige. Com-

missionen, der, foruden Amtmanden for Randers

Amt, som er første Medlem, bestaar af Dhrr. Stats-

raad Holm (den nuværende Bestyrer af Pramfar-

ten), Cancelliraad, Herredsfoged Kampmann, Ju-

stitsraad, Vandbygningsinspecteur Carlsen og Rigs-

dagsmændene, Gaardeierne Schøler og Chr. Jensen

i Bording, afholder sine Møder i Randers.

     Ved nævnte Forbedringer af Gudenaaens Seil-

løb er unegtelig skeet en Velgjerning mod hele det

betydelige Opland og navnlig Silkeborg, der for

Tiden af Pramfartens Endepunkt. At derved imid-

lertid endnu kun er udrettet en ringe Deel af hvad

Randers og de vigtige Landstrækninger, nævnte seil-

bare Aa gjennemstrømmer, vil Enhver, der gjør sig

bekjendt med Forholdene, lettelig kunne Overbevise

sig om. Pramfarten har, som sagt, nu sit Ende-

punkt eller Udgangspunkt ved Silkeborg, men det er

utvivlsomt, at den ved forholdsviis ubetydelig Be-

kostning vil kunne fortsættes meget længere opad    

Aaen og derved i høi Grad befordre Omegnens Op-

komst [fremvækst]. Men ogsaa dette fraregnet er Gudenaasei-

ladsen langtfra endnu hvad den kan og sikkert ogsaa

om kortere eller længere Tiid vil blive, naar der for

Alvor bliver gjort noget for den. Regjeringen har

gjort de første og vigtigste Skridt til at ophjælpe disse

Egne, der paa Grund af den ubeqvemme Commu-

nikation med Landets Hovedlandeveie, endnu for

faa Aar siden stode langt tilbage; vi have seet, hvor

betydelig den før saa lidet ændrede Fart paa Guden-

aaen har udvidet sig siden Silkeborgs Begrundelse [grundlæggelse],

og at den, trods al dens Ufuldkommenhed, allerede

nu kan beskjæftige 70 – 80 store Pramme, maa borge [garantere]

for, at den udvidet opad og lettet ved Arhundre-

dets store Opfindelse: Dampkraften, vil faa et Op-

sving, hvis gavnlige Indflydelse endmere vil hæve

disse Egnes Betydning og Velstand.

     Fra Statens side, er der, siden Kong Chri-

stian den Ottende besluttede at grunde en Kjøbstad

herpaa Pladsen, gjort saa Betydeligt for denne Egn,

at det hverken tør fordres [fremmes] eller ventes, at Initiati-

vet til Dampkraftens Anvendelse paa Gudenaaen

skal tages af det Offentlige; det er Beboerne, der

bør gjøre Alt, for at fortsætte det Begyndte og da

et Foretagende som en Dampbaads Anskaffelse i

pecuniair [økonomisk] henseende ingenlunde er uoverkommeligt,

saa have vi ikke kunnet undlade at gribe denne Lei-

lighed til at henlede Opmærksomheden paa Vigtig-

heden heraf, saa meget mere som vi have erfaret,

at de Skridt, der tidligere ere gjorte i denne Ret-

ning, hidtil have været uden Følge [resultat].

     Det fortaltes sidste Vinter med bestemthed, at

en bekjendt kjøbenhavnsk Dampskibsspeculant allerede

i England havde bestilt en for denne Fart construe-

ret Dampbaad; men nu, da de af ham paapegede

Hindringer for en Saadans Fart paa Gudenaaen

ere bortryddede, hedder det ligesaa bestemt, at han

har opgivet Projectet; af hvilken Grund, vide vi

ikke, men derimod troe vi med Bestemthed at kunne

forsikre, at ligesaalidt som det i sin Tid med et

svagt og aldeles uhensigtsmæssigt bygget lille Damp-

skib mislykkede Forsøg, der var ham fuldkommen

bekjendt, inden han tiltraadte Sagen, har bevæget

ham til at træde tilbage, ligesaalidt bør dette være

nogen Hindring for hans Optagelse paany. Vi

haabe tillige, at dette snart vil ske, ligesom det er

vores overbeviisning, at de tvivl, om Foretagendets

heldige Udførelse, Nogle maaske endnu nære, da

ville blive beseirede; de grunde, vi hidtil have hørt

fremføre derimod, finde vi langtfra stærke nok til at

fraraade et saa almeengavnligt Værk og vi opfordre

Enhver, der kan bidrage til nærmere at belyse Sa-

gen, til, i det Almenes interesse, offentlig at frem-

sætte sine Anskuelser.

                   (af H. Ottesen).

     At befare Gudenaa, Danmarks vigtigste Flod,

med Dampfartøi er et Spørgsmaal, som i flere

Aar forskjellige Gange har været fremsat, men kan

kaldes ubesvaret, indtil en Dampbaads heldige Far-

ter [sejlads] har fjernet enhver Tvivl om Foretagendets Mulig-

hed. Ved at have været tilstede ved Discussioner,

der førtes om denne sag, har den tiltrukket sig min

Opmærksomhed, og jeg har ikke undladt at tale til

Fordeel for Dampkraftens Anvendelse til Lettelse af

Transporten paa denne Nørrejyllands vigtige Vand-

vei, der ved Pramfarten er langsom og ubestemt.

De Fordringer [udfordringer], en Dampbaad til denne Fart [sejlads] skulde

opfylde, ere efter min Formening [mening]: at udføre Pram-

trækningen fra Randers til Bjerring Mølle; at ved-

ligeholde en regelmæssig forbindelse imellem Ran-

ders og Silkeborg, og at kunne benyttes som Trans-

portfartøi i Vintertiden, naar Aaen er aaben, men

høi Vandstand forhindrer Pramseiladsen. Paa den

nederste Deel af Aaen, fra Bjerring Mølle til Silkeborg,

har flere steder stridere Strøm og lavere Vand; her

trækkes Prammene med Heste. Da 3 Heste, selv

under ugunstige Forhold, kunne trække en ladet Pram

imod Strømmen, vil en velconstrueret Dampbaad

upaatvivlelig kunne seile der med hurtighed. En

Damper, passende til nævnte Fart, maatte være lidt

større end Prammene, dens Bund kunde f. ex.

være 36 Alen lang og 6 Alen bred; det, som kom

i berørelse med Vandet, maatte bygges af Jern,

og det øvrige saa vidt muligt være let Træarbeide;

den maatte have Høitryksdampmaskine af 16 Hestes

Kraft, men en Kjedel, der kunde taale en høiere

Spænding, saaledes at Maskinens Virksomhed, naar

Forholdene (Strøm og Modvind) bøde det, kunde

forhøies over dette Hestetal. En saadan Damp-

baad vil, udstyret til en Reise imellem Randers og

Silkeborg, kunne føre en Last af circa 30,000 Pd.

(150 Tdr. Korn) og seile paa en Dybde af een Alen

Vand. 6 Mands Arbeide regnes lig een Hests

Kraft; altsaa vil en Damper, hvis Maskine mindst

svarer til 16 Hestes Kraft, fra Randers til Bjer-

ring Mølle - hvor 3 Mand kan trække en ladet

Pram - kunne trække flere saadanne. Til at

trække en Pram imellem disse Steder leies 2 a 3

Mænd, der almindeligen faae 10 Rd. for en Reise

og Øl og Brændeviin under Arbeidet. Da en af

Prammændene maa hjælpe ved denne ubehagelige

Trækning, give de naturligviis hellere 8 Rd. for af

en Dampbaad at kunne blive trukne denne stræk-

ning i 6 a 8 Timer, som de nu under strengt Ar-

beide mindst bruge halvanden Dag til og som i

ugunstigt Veir medtager flere Dage. Antages det,

at Dampbaaden de 4 Dage i Ugen daglig trækker

3 Pramme fra Randers til Bjerring Mølle, og der

gives 8 Rd. for hver, bliver det for en Reise 24

Rd. og for 100 Reiser i et halvt Aar 2,400 Rd.

Fører den tillige paa hver af de 100 Reiser 60

Skpr. Fragtgods, og der for hvert 100 Pd. gives

4 Sk., bliver det for een Reise 8 Rd., for 100 Reiser

800 Rd. Den havde da 3 Dage i Ugen til 2 Rei-

ser imellem Randers og Silkeborg; naar den til de

forskjellige Pladse ved Aaen da medtog 24,000 Pd.,

Tour og Retour 48,000 Pd. (150 Skpd.) af Manu-

factur, Colonialvarer, Smør, Ost, Kjød og andet

Mere, som kunde ønskes afsendt og modtaget til

bestemt Tid, og der for hvert 100 Pd. gaves 12 Sk.,

bliver det for en Reise 60 Rd. og for 50 Reiser

3000 Rd. Indtægten i et halvt Aar blev da

6,200 Rd. Udgiften ved Farten kan ansættes saa-

ledes: En Dampbaad, solid og smukt bygget, sva-

rende til de Fordringer, der kan gjøres ved denne

Fart, vil koste 15000 Rd. Denne Sums Forrent-

ning med 4 pCt. aarlig gjør 600 Rd.; Kost og 

Løn til 4 Mand i de 6 Maaneder, i hvilke der reg-

nes at seiles regelmæssige Farter [sejladser]: 1200 Rd.; Kul

til en Reise fra Randers til Bjerring Mølle og til-

bage, 8 a 10 Timer, 5 a 6 Tdr., 10 Rd., for

100 Reiser: 1000 Rd.; Kul til en Reise fra Ran-

ders til Silkeborg og tilbage, 18 Timer, 8 a 10

Tdr., 16 Rd., for 50 Reiser: 800 Rd.; til de aar-

lige Reparationer, Expedition ved de forskjellige

Anløbssteder, Smørelse ved Maskinen og uforudseete

Udgifter: 800 Rd. Udgiften ved Farten i 6 Maa-

neder, med den i Dampbaaden staaende Capitals

Forrentning, bliver saaledes 4,400 Rd. Efter dette

Overslag vil Dampbaaden have en Indtægt af

6,200 Rd., en Udgift af 4,400 Rd., altsaa et Netto-

Udbytte af 1,800 Rd., uden at der er beregnet No-

get for den Personbefordring, der ad denne Skjønne

Naturvei er at forvente; ei heller for den Brug, 

Prammene ville gjøre af den, naar de paa Nedsei-

lingen hindres af Modvind; eller for den Trans-

port, der vil blive i Vintertiden, naar ugunstigt

Veir og Vandets stigen over Aabrederne hindrer

Pramseiladsen.

     Benyttelsen af Dampkraften paa Gudenaa, for

derved at bidrage til at lette Communicationen i

det indre Jylland, har jeg tidligere berørt i 2 Smaa-

skrifter, der foranledigede at jeg blev anmodet om

at virke for at faa en nyttig og fordeelagtig Plan

kunde komme til Udførelse, hvilket i Forening med

tilfældige Omstændigheder bevirkede, at jeg anstil-

lede nøjagtigere Betragtninger over denne meget om-

tvistede Sag.

     Under et Ophold i Kjøbenhavn i Aaret 1855

udkastede jeg Planen til en Dampbaad og dens

Fart [sejlads], der lovede at give et gunstigere Resultat end

jeg hidtil havde formodet. Jeg affattede en Afhand-

ling tilligemed Tegning, Model og Overslag over

en Dampbaad til Fart paa Gudenaa, som jeg viste

til flere Herrer, hvem jeg vidste interesserede sig for

saadant; disse raadede mig at forebringe Planen

i Randers og Silkeborg, for at see Sagen sat i 

Bevægelse ved dem, der fortrinsviis kunde have Gavn

af den Udførelse.

     Det jydske Jernbanespørgsmaal har senest været

bragt paa Bane af Hr. Lieutenant Daue i et Skrift,

betitlet: "Jernbaner paa den cimbriske Halvø", hvoraf

man seer, at Forfatteren projecterer en Jernbane fra 

Slesvigs Grændse til Frederikshavn, anlagt inde i 

Landet med Sidebaner til de østlige Købstæder.

Dette System benævner Forfatteren Gudenaabanen.

og fremhæver dets Fortrin ved siden af de forskjel-

lige andre Projecter til Jernbaner her i Jylland.

Det er ikke vor hensigt, at gjøre Bemærkninger over

ovennævnte Skrift, men foranlediget af et senere

Inserat [meddelelse] af Hr. Daue i Aarhus Avis, hvori han 

forsvarer sin Plan imod en Hr. X, og hvori han 

siger: "Jylland kan kun bære en Jernbane, der, 

som Gudenaabanen, er nogenledes billig i Anlæg

og Vedligeholdelse, og som kan drage Næring saa-

vel af Kjøbstæderne som af Landdistricternes større

Oplande" - kunne vi ikke undlade at gjøre op-

mærksom paa det Skjæve, der ligger i hele Hr. 

Daues Opfattelse af Forholdene, og søge at vise,

at Gudenaaen, som han ganske overseer som Trans-

portvei, allerede er en vigtig Vandvei og upaatviv-

ligen i en ikke fjern Fremtid  vilde blive en farlig

Concurrent for en Gudenaabane.

     Gudenaaen har tidligere for en Deel været be-

skrevet her i Bladet, og vi skulle nu tillade os at

give en fundstændigere geografisk Fremstilling af 

denne Danmarks betydeligste Flod. Gudenaa ud-

springer paa Thinnet Mark i Veile Amt i Nær-

heden af nogle Gravhøie fra hedenold, der kaldes

Gudenhøie, efter hvilke den formodentlig har sit

Navn, og falder, efter et bugtet Løb af henved 20

mile, i Randersfjord. De sidste 11 Mile (imellem

Silkeborg og Randers) befares den af store Pramme,

der bære 200 a 300 Tønder Korn. At denne Sei-

lads ingenlunde er ubetydelig, sees deraf, at i de

senere Aar 70 - 80 saadanne Fartøier have været 

beskjæftigede fra de forskjellige Ladepladse ved Aaen;

dog befare de fleste af dem stadig hele Strækningen

fra Silkeborg til Randers.

     Fortsættelsen af Aaen ovenfor Silkeborg egner

sig, ligesom de store Indsøer, den forener, fortrinlig

til Seilads. Her beskjæftiges imidlertid endnu kun

3 - 4 større Pramme af samme Drægtighed, som 

de, der gaae til Randers; de transportere Træ,

Brænde, Tømmer og andre Producter, der losses

ved Rye, Rye Mølle og Thulstrup, for derfra at

føres videre. Ved Rye Mølle er en opstemning,

ligesom ved Silkeborg, der  hindrer Seiladsen til den

ovenfor værende Gudenaa eller, som den kaldes, 

Gudensø, der ved en dyb Aa staar i forbindelse

med Mossø, en af Danmarks største Indsøer, og

kommer Skanderborg næsten paa en halv Miil nær.

Ligesom Regjeringen allerede har bevilget en Sum

til Anlæget af en Gjennemfartsluse ved Silkeborg,

saaledes vil en lignende uden Vanskelighed kunne

anlægges ved Rye Mølle, hvorved det betydelige

Opland i det frugtbare Skanderborg Amt kunde

blive meddeelagtig i Fordelen af denne billige Trans-

portvei.

     Gudenaaens Udspring kan vistnok siges at finde

Sted umiddelbar paa Jyllands Høideryg; thi blot

et par Hundrede Alen fra Vældene, der løbe mod

Øst, løber Vandet fra et Mosevæld mod vest, og

her udspringer den store Skjernaa, der falder i Ring-

kjøbingfjord. Det Dalstrøg, som Gudenaaen her 

gjennemløber, har meget forskjellige Terrainforhold.

Nogle steder have Bakkerne jævne Skraaninger, der

tabe sig i lave Sandmarker, begrændsede af Enge;

andre Steder er de mere Bratte, bevoxede med Lyng

eller Krat, og adskilles ved Kjær og Moser fra 

Aaen, der atter andre Steder løber med stærkt Fald

under høie Bredder. De store Indsøer have lige-

ledes afvexlende Omgivelse af smilende og frugtbare

Marker og Enge og Lyng- og Skovbevoxede Bakker

og Dale, der yde et storartet og romantisk Skue.

Den store Gudenaadal imellem Silkeborg og Ran-

ders har paa sin første halvdeel lignende Terrain-

forhold, hvorimod den sidste Halvdeel henimod Ran-

ders er mindre afvexlende; her begrændses Aaen i

betydelig Udstrækning paa begge Sider af ypper-

lige Enge.                            (Forts.)

(Fortsat.)

     Igjennem ovenbeskrevne Dal er det, at Hr. 

Daue vil lægge sin Jernbane, som han, i Sammen-

ligning med den af Regjeringens Ingenieurer afstukne

Østbane, kalder billig, da den skal kunne haves

130,000 Rd. billigere pr. Miil, altsaa for 344,800

Rd. pr. Miil. Hvorvidt denne Paastand er rigtig,

kan naturligviis ikke bedømmes, førend et nøiagtigt

Nivellement er foretaget, men vi befrygte at Hr. 

D. har forregnet sig; thi dette store Dalstrøg be-

grændses, som sagt flere Steder af høie Bakkeskraa-

ninger, gjennemskaarne af en Mængde Slugter og 

Tværdale med større og mindre Vandløb, der, i

forening med blød Eng og Mosegrund, ville for-

aarsage store Jordarbeider og kostbare Brobygnin-

ger, eller ved mange Krumninger gjøre Banen ufor-

holdsmæssig lang og kostbar.

     Det er saaledes mere end tvivlsomt, om Gudenaa-

banestrækningen - selv under den nu stedfindende

ufuldkomne Afbenyttelse af Vandveien - vilde kunne

forrente de store Summer, dens Anlæg, Drift og

Vedligeholdelse ville udfordre; thi største Delen af

det, der gaaer denne Vei, er Varer, der mere gjøre

Fordring [krav] paa en billig end hurtig Transport. Og

kommer Dampskibsfart igang paa Gudenaaen, saa

vil Trangen til en Dampsporvei langs med samme

selvfølgelig, idetmindste for den nærmeste Fremtid,

saagodtsom forsvinde.

     Haabet om Realisationen af nogetsomhelst af

de forskjellige Jernbaneprojecter paa den cimbriske

halvø synes desværre for Tiden næsten at være op-

givet, og at kjøre Jylland rundt paa Jernbaner,

efter et af Justitsraad Klee i "Randers Avis" anbe-

falet Banesystem, er vistnok forbeholdt Efterslægten,

der muligen vil have større Tillid til Hr. Klee's

Ord: "at i et Land, som Danmark, ere Terrain

forhindringerne i Regelen det Underordnede", end de

Nulevende. Men, da det i flere Retninger sted-

moderligt behandlede Jylland saaledes bliver skuffet

i de paa Dampcommunicationen pr. Sporveie vakte

forhaabninger, saa er der saa meget mere Anled-

ning til at henlede Opmærksomheden paa det store

Gode, Forbedringen af Vandcommunicationen pr.

Gudenaaen og den i samme faldende Nøraa, der er 

seilbar til Viborgegen, vilde være for de betydelige

Landstrækninger, den gjennemløber. En eneste af de

mange Millioner Rigsdaler, som Jernbanelinierne 

vilde udkræve, vilde være tilstrækkelig til at skabe et

nyt og, med hensyn til de materielle Fordele, ube-

regnelig heldbringende Liv i de nærmestliggende Egne.

Men selv med langt ringere Midler kan Betydeligt

udrettes, naar blot de i Sagen nærmest interesserede

med kraftig Villie tage Sagen i deres Haand.

     At Dampkraften ogsaa kan anvendes paa

Gudenaaen er hævet over al Tvivl, og til Anskaf-

felsen af en Dampbaad til Brug mellem Randers

og Silkeborg er Tiden sikkert moden, da den til-

tagende Fart borger for Foretagendets Rentabilitet.

Regjeringen, Rigsdagen og Amterne have ved at

bevilge Penge, for hvilke de væsentligste Hindringer

Dampskibsfarten blive fjernede, viist Sagen forøn-

sket Imødekommen, og de to over Aaen værende

Broer nærmest Silkeborg ere sidste Sommer ombyg-

gede, saa de nu er passable for en Dampbaad.

Det er derfor en Opgave for de i Sagen In-

teresserede, selv at kunne bringe en Dampskibsfart

i Gang; thi det vil ikke feile, at en entreprenant

Mand i modsat Fald vil komme dem i Forkjøbet,

og det kan i saa Tilfælde let blive et Livsspørgs-

maal for Silkeborg.

     Aabnes nemlig Farten med et større Dampskib,

der ikke uden Hindringer kan passere de for Pram-

farten vanskelige Steder ved Friisholdt Skov, er det

at befrygte, at dets Farter nærmest ville blive til

Ans, og kun sjeldent til Silkeborg, og hvad vil den

naturlige Følge heraf blive?              (sluttes.)

(Sluttet.)

     Handlende, Haandværkere etc. ville, beskyttede 

af Næringsloven, nedsætte sig paa en mere beqvem

Plads ved Aaen, der ved sin lettere Forbindelse

med Randers snart vil opblomstre til en livlig Han-

delsstad, medens Silkeborg, da Landets Udvikling

ikke svarer til en Forøgelse af Handelsstæder, upaa-

tvivlelig vil hensygne og dens engang saa meget

lovende Fremtidsforhaabninger ville blive uopfyldte.

     Havde derimod en til Farten imellem Randers

og Silkeborg passende Dampbaad sin Hovedstation

her og betragtedes som at tilhøre Silkeborg, vilde 

dette betydelig forandre Sagen; thi kun ved bestan-

dig Fremadgaaen, sikkrer man sig imod Tilbagegang.

     Skjøndt det for Enhver, der kjender Gudenaaen

og tillige veed, hvilke ubetydelige Aaer eller snarere

Bække, der navnlig i Frankrig og Tydskland befares

med Dampfartøier, trods deres ofte rivende Strøm-

ninger, er aabenbart, hvor falsk den Paastand er:

at Gudenaaens Vandstand og Strømning er hinder-

lig [en hindring] for Dampskibsfart; saa skulle vi dog henvise til

et af de allernyeste Exempler paa, at man er istand

til at bygge Dampfartøier, der med tilstrækkelig 

Drivkraft forener et saa ringe Dybgaaende, at en-

hver Tvivl i denne Retning maa forsvinde. der

er nemlig netop i disse Dage fra det engelske Skibs-

værft Birkenhead afløbet et Dampfartøi, bestemt til

at føre den bekjendte Reisende Dr. Levingstone opad

Zambesefloden i det indre Africa. Dette Fartøi er 

forfærdiget af en Metalcomposition, som er opfunden

i Sheffield og kaldes Staalplader, der har det For-

trin for Jernplader, at de kun behøve at være halv

saa tykke og dog have samme Styrke som disse.

Det bestaar af 3 ligestore Dele, der hver for sig er

vandtæt; den midterste Deel indeholder Dampkjedlen

og en enkelt Høitryksmaskine af 12 Hestes Kraft,

medens Kahyter og Magasiner ere anbragte i de to

andre Afdelinger. Men en længde af 75 Fod, en 

brede af 8 Fod og en Dybde af 3 Fod, bliver

dets Dybgaaende ikke over 12-14 Tommer. Guden-

aaen har, som bekjendt, paa de laveste Steder en

Dybde af c. 2 Fod.

     For Silkeborg, beliggende i en betydelig Af-

stand fra andre Kjøbstæder, i en Egn, hvor den 

materielle Udvikling i lang Tid vil kunne forøge

Velstanden, er den fuldkomneste Forbindelse med

Randers og med Landdistricterne af yderste Vigtig-

hed, og da, som bemærket, haabet om en Jern-

baneforbindelse kan kaldes opgivet, kan vore For-

haabninger kun knyttes til de forbedrede Landeveie

og den af Naturen lagte Vandvei.

     Silkeborg maa, for at sikkre sig imod Tilbage-

gang, gjøre Alt for at kunne blive Middelpunctet

for en Dampskibsfart i det indre Jylland, hvorved 

den, om det end ikke bliver muligt at udgaae en 

Nordlig Concurrent, ialtfald vil kunne hemme dennes

Omsiggriben og paa samme Tid vinde nye Kræfter.

ved at drage de sydligere Egne langsmed Guden-

aaen og de store Indsøer til sig. Vel ere Penge-

forholdene i Øjeblikket ugunstige, men da det maa

være Enhver, der interesser sig for Silkeborgs Op-

komst, magtpaaliggnede at forhindre, at en Entre-

preneur, som kun seer paa egen Fordeel ved et 

større Dampskib river Byens Handel udaf dens

Hænder, og da et Foretagende af ovenfremstillede

Beskaffenhed indenlunde kræver store Midler, men

godt kan realiseres ved de Interesseredes egen kraf-

tige Samvirken; saa opforfre vi herved navlig

Silkeborgs Handelsstand og Grundeiere samt Eien-

domsbesiddere i Silkeborgs omegn til, ikke at lade

det gunstige Tidspunkt ubenyttet.          D & H.

     Om Gudenaa indeholder sidste Hefte af Stats-
raad Traps Danmarks Beskrivelse følgende interes-
sante Oplysninger, der, overeensstemmende med det 
heri Bladet tidlige anførte, godtgjøre af hvilken
uberegnelig Vigtighed denne Vandvei maa kunne
blive for dens betydelige Opland, naar der for Al-
vor gjøres noget for den: Randers - hedder det
 - er den eneste Kjøbstad i Danmark, der er belig-
gende ved et Vandløb, op af hvilket der føres no-
gen Trafik af Betydenhed. Det har været Udgive-
ren af nærværende Skrift af Vigtighed, at erhverve
Data til Belysning af den Færdsel og Omsætning,
denne Handelsvei eller rettere disse Handelsveie, thi
Gudenaa modtager som bekjendt ogsaa Tilløb tæt
ved Randers fra den Seilbare Nørre-Aa, har ført 
til Byen. Trende i Handelsforholdene i Randers
særlig indsigtsfulde Mænd have med velvilllig Imø-
dekommen meddeelt følgende Oplysninger. Paa den
egentlige Gudenaa, med Endestation Silkeborg, be-
skjæftiges c. 80 Kaage af Størrelse fra 200 til 300
Tønders Rum, der uafbrudt befare Aaen, saalænge
Vandet er frit for Iis. Kaagene føre i alminde-
lighed næsten alle slags Colonialvarer og alle gro-
vere Artikler opad Aaen, af hvilke de sidste næsten
udelukkende exporteres fra Randers. Foruden denne
directe Omsætning, føres der med Kaagene ogsaa 
meget Speditionsgods til Silkeborg Handelsplads.
hvilket Gods meest hidføres fra Kjøbenhavn og Ly-
bek, ogsaa enkeltviis fra Flensborg og England. I
Retour tilføres Randers Korn og andre Producter,
Tørv, Teglværksfrembringelser og Brænde samt Pa-
pir fra den Drewsenske Papirfabrik, hvilket sidste i
stor Mængde udføres til Hovedstaden og mange in-
den- og udenlandske Stæder. Ved Kaagfarten be-
skjæftiges 3-400 Mennesker directe og ligesaa mange
indirecte. I 1857 er paa Gudenaa udført til Silke-
borg, Ans, Aabro, Kongensbro, Tvilum og flere
mellemliggende Ladepladse c. 11,000 Tylt Bræder,
1200 Tylt Lægter, 1500 Tylt Tømmer, 100 Skpd. 
Jern, 350 Tdr. Salt, 51 Kister Glas, 6500 Pot-
ter Brændevin, 9500 Tdr. Klude, 11,050 Tdr. Bruun-
steen, 36,000 Pd. Svovlsyre, 50,000 Pd. Soda,
38,000 Pd. Harpix, 73,000 Pd. Chlorkalk, 46,000
Pd. Alun, 4061 Pd. Bomolie. Efter Toldopsy-
nets Calcule i Silkeborg udgjorde de dertil i 1857
bragte Varer, foruden 1200 Clst. til Papirfabrik-
ken, ialt c. 2000 Læster. Det bemærkes sluttelig,
at der nu aarlig Gaar mindst 10 gange saamange
Kaage mellem Randers og Silkeborg, som for 15
til 20 Aar siden.
     Om Gudenaaens tidligere tilstand hedder det:
De tidligste Foranstaltninger til at forbedre Far-
vandet ere næppe ældre end fra 1800. Stadfeldt
bemærker nemlig, at i dette Aar begyndte Havne-
commissionen i Randers at henvende sin Opmærk-
somhed paa Aaens Oprensning ovenfor Byen,
hvorfra der altid havde været Pramfart op til 
Bjerring Mølle. I Aaret 1807 blev det overdra-
get Overkrigscommissair Ingerslev, dengang Eier
af Silkeborg, at sætte Aaen istand lige op til sidst-
nævnte Gaard. De Arbeider, som bleve udførte,
have rimeligviis indskrænket sig til Oprydning af 
Steen samt anbringelse af nogle Værker til Van-
dets Opstuvning. Det synes ikke som om Opryd-
ningen har været betydelig, og Strømværkerne vare
i 1846 sporløst forsvundne. Fremdeles blev anlagt
en Trækvei fra Silkeborg til Bjerring Mølle. I
Aaret 1835 blev igjen nedsat en Commission til 
Undersøgelse af Gudenaaen under Forsæde af Stats-
raad Holm til Dalsgaard. Ved dennes Foranstalt-
ning blev foretaget forskjellige Forbedringer; Træk-
veien blev saaledes forbedret, Steen optaget, lav-
vandede Steder uddybede; men de fornødne Midler
manglede, og disse Foranstaltninger vare derfor uden
gjennemgribende Virkning. I Aarene 1851-1857
er nu ved Udgift af 114,809 Rd., under Justits-
raad, Vandbygningsdirecteur Carlsens Bestyrelse,
foretaget væsentlige Forbedringer af Aaløbet og Træk-
veien fra Silkeborg til Tange. Paa 49 Steder er 
Aaløbet rectificeret, en Længde af tilsammen fem
Fjerdingvei. Ved 26 af disse Partier er anbragt 
82 forskjellige Værker, nemlig 62 Indbygninger, 5
Paraleldæmninger og 15 Couperingsværker. Der
er optaget 2-300 store Stene. Trækveien, der er 
gjort bredere og ligere, har en samlet Længde af
halvfemte Miil.

vil, i forbindelse med Dampskibet "Randers's"
Afgang, vor lukkede Kaag [pram] afgaae herfra.
     Gods, der ønskes sendt dermed, bedes anmeldt
hos Herr. D. Due.            Brødrene Petersen.

    Vi Frederik den Syvende, af Guds
Naade Konge til Danmark etc., gjøre vitter-
ligt: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved
vort Samtykke stadfæstet følgende Lov:
     § 1. Den overordnede Bestyrelse af Alt,
vedkommende Farten med Pramme og andre
Fartøier paa Gudenaa mellem Silkeborg og
Randers, henhører under Indenrigsministeriet.
Dette udnævner en umiddelbart under Samme
staaende Bestyrer. Derhos [desuden] vælger, hver Gang
for 3 Aar, Randers Kjøbstads Communal-
bestyrelse een Tilforordnet, samme Kjøbstads
Havnecomission een, Randers Amtsraad een,
Viborg Amtsraad tvende, Skanderborg Amts-
raad een, og Handelspladsen Silkeborgs Kom-
munalbestyrelse een Tilforordnet, hvilke udgjøre
Aaens Forstanderskab, og som, idet mindste een
Gang om Aaret, sammentræde med Bestyreren
til Forhandling om, hvad der til Fartens [sejladsens]
Fremme maatte være at foretage, og til i 
Forbindelse med en af Ministeriet antaget Tech-
niker at affatte Forslag til den aarlige Arbeids-
plan samt det aarlige Overslag over Indtægter
og Udgifter. Bestyrerens og Forstanderskabets
Virksomhed ordnes nærmere ved en Instruktion,
der udfærdiges af Indenrigsministeriet.
     § 2. For at befare [sejle på] Aaen erlægge fra 1ste
Juli 1861 ingen Afgift til Aakassen. Den 
hidtil i Randers af hver ladet Pram, der be-
farer [sejler på] Gudenaa, erlagte Bolværksafgift bort-
falder. Forsaavidt der fremtidigen maatte op-
staae Spørgsmaal om Opkrævningen af sær-
lige Havne- eller Bolværksafgifter af de Pramme
eller Fartøier, som befare [besejler] Gudenaa, skal der
gives den samlede Bestyrelse Leilighed til her-
over at yttre sig, forinden Sagen afgjøres af 
Indenrigsministeriet.
     § 3. Det aarlige Regnskab aflægges ved
Bestyreren og forelægges Forstanderskabet, for-
inden det indsendes til Revision og Decision [godkendelse] i 
Indenrigsministeriet. En Extract af Regn-
skabet bliver aarligt at bekjendtgjøre ved Trykken.
     § 4. Til Omkostningerne ved Aaens Ved-
ligeholdelse i farbar Stand samt ved de i For-
bindelse hermed staaende Foranstaltninger ud-
reder Statskassen aarligt og forlods indtil
2000 Rd. Er denne Sum ikke tilstrækkelig
til Omkostningernes Dækning, udreder Stats-
kassen et yderligere Tilskud af to Trediedele
af det manglende Beløb, og den ene Tredie-
deel fordeles paa Randers Kjøbstad, Randers 
Havn, Randers, Viborg og Skanderborg Am-
ter samt Silkeborg Handelsplads i følgende
forhold:
          Randers Kjøbstad            39 Procent
                -         Havn                     6       -
                -         Amt                       8       -
          Viborg Amt                        30       -
          Skanderborg Amt               8       -
          Silkeborg Handelsplads     9       -
Dog kan paa saadan Maade ikke paa Kom-
munerne fordeles et høiere Beløb end ialt
1000 Rd. aarlig, med mindre to Trediedele
af de i Aaforstanderskabet repræsenterede Myn-
digheder hertil give deres Samtykke.
     § 5. Ingen Bro maa herefter opføres over
Aaen uden Indenrigsministeriets Tilladelse.
Ved samtlige Broer kan til enhver Tid fordres [kræves]
saadanne Forandringer foretagne, som af Mi-
nisteriet og Forstanderskabet i Aafartens Inter-
esse findes nødvendige. Omkostningerne ved
disse Forandringer erstattes af Aakassen, men
den senere Vedligeholdelse af de forandrede
Broer paahviller Eierne. Er en Broeier ikke
villig til efter Overeenskomst at foranstalte en 
Forandring iværksat, som i Henhold hertil
maatte blive forlangt, kan Ministeriet lade Ar-
beidet udføre ved Aabestyrelsen. Dog skal Ar-
beidspladsen i saa Fald forinden meddeles Bro-
eieren, som, hvis han anseer sig forurettet ved
den Maade, hvorpaa den tilsigtede Forandring
agtes gjennemført, kan forlange Spørgsmaalet
herom afgjort af Sagkyndige, af Retten ud-
meldte Mænd.
     § 6. Ingen Aale-, Laxe- eller andre Fiske-
gaarde og Fiskeindretninger maae fremtidig an-
bringes i Gudenaaens Hovedløb eller andre
Løb, som af Indenrigsministeriet findes nød-
vendige for Farten.
     De Aale-, Laxe- eller andre Fiskegaarde og
Fiskeindretninger, som nu findes i Aaen, og
hvortil vedkommende Eier ikke kunne vise be-
hørig Hjemmel [lovgrundlag] enten efter den hidtil bestaaende
Lovgivning eller efter særlige Privilegier, skulle
borttages, med mindre Indenrigsministeriet
tillader, at de bliver staaende. Hvorvidt en 
Fiskegaard er berettiget eller ikke, samt i for-
nødent Fald Omfanget af denne Berettigelse i
Henhold til den hidtil bestaaende Lovgivning
eller til særlig hjemlede Rettigheder, afgjø-
res af Indenrigsministeriet, men Eieren
kan forlange Spørgsmaalet paakjendt af Dom-
stolene, hvortil gives ham en Frist af 6 Maa-
neder, efterat Indenrigsministeriets Be-
stemmelse er meddeelt ham, har borttaget Fiske-
gaarden eller anlagt Sag, kan Indenrigsmni-
steriet uden yderligere Varsel foranstalte Bort-
tagelsen iværksat for Eierens Regning.
     Alle Fiskegaarde skulle være saaledes indret-
tede, at de uden Vanskelighed kunne passeres
af de Fartøier, som befare [besejler] Aaen. Forsaa-
vidt Forandringer i dette Øiemed [formål] maatte fin-
des nødvendige, da kunne de til enhver Tid
fordres [kræves] udførte under de samme Betingelser
som i § 5 ere foreskrevne for Broerne.
     Disse Bestemmelser skulle imidlertid ikke gjøre
nogen Forandring i de særlige Retskrav,  som
Nogen maatte have, ligesom ogsaa den Fiske-
gaardseier, der formener [mener], at særlige Forhold
hjemle [beviser] ham en større Erstatning, skal være be-
rettiget til at forlange sit paa saadanne sær-
lige Forhold støttede Erstatningskrav afgjort
ved Domstolene.
     § 7. Eierne af Fiskegaarde ere forpligtede
til at lade disse aabne for Fartøiernes Gjen-
nemgang, naar det forlanges, saavel om Nat-
ten som om Dagen, og skulle derfor stadig
holde det hertil fornødne Mandskab beredt ved
Fiskegaadene.
     § 8. Træer eller andre Gjenstande, som til 
Hinder for Trækningen maatte befindes mellem
Trækveien og Aaen, er Bestyrelsen berettiget
til at lade bortrydde.
     § 9. Med Hensyn til Afstaaelsen af Grunde
Afgivelse af Materialier og anden Beskadigelse,
som foranlediges [forårsages] ved de Arbeider, der foreta-
ges ved Aaen, forholdes efter de almindelige
om Kanalanlæg og Veiarbeider gjældende
Regler.
     § 10. Uden Bestyrelsens Tilladelse er 
Alle og Enhver formeent [ikke tilladt] i Aaen at tage Steen,
Gruus, Jord og Sand, eller sammesteds at 
oprykke Væxter. Kjørsel over Aaen maae ikkun
finde Sted paa saadanne Punkter, som af Be-
styrelsen deril ere anviste.
     § 11. At uberettiget Benyttelse af Træk-
veien, saasom Kjørsel, Trækning og Drift
med Kraturer, Græsning paa Dosseringerne [skråningerne]
og deslige, ligesom anden Beskadigelse af Træk-
veien eller de øvrige til Aafartens Fremme
udførte Anlæg, straffes med Mulkt [bøde], foruden
at Paagjældende er pligtig at erstatte Skaden.
Anbringes uberettigede Fiskeindretninger i Aaen,
eller foretages andre Handlinger, som ere til 
Hinder for Aafarten, og Vedkommende efter
derom givet Tilhold ikke undlade Saadant,
blive de ligeledes at ansee med Mulkt [bøde]. Paa
samme Maade straffes Overtrædelsen af hvad 
i §§ 7 og 10 er bestemt. Fornærmelser imod
de Mænd, der have Opsyn med Aaen, straffes
som Fornærmelser imod Politiet.
     § 12. De i den foregaaende § bestemte
Mulkter [bøder], der dog ikke kunne fastsættes til et
høiere Beløb end 50 Rd., tilfalde Aakassen.
Sagerne behandles og paakjendes som offent-
lige Politisager. Forsaavidt de have deres 
Oprindelse fra Aaens Befaring [besejling], kunne de for-
følges ved Randers Kjøbstads eller Silkeborg
Birks Politiret.
     § 13. Reskriptet af 12te Juni 1807 og
Reglementet af 11te April 1843 ophæves.
     § 14. Denne Lov træder i Kraft den 1ste 
Juli 1861.
     Hvorefter alle Vedkommende sig have at rette.