IV.
Vi have nu fulgt „Collegialtidenden“ j dens Oversigt over Silke¬
borg-Commissionens gyngende Bevægelser op og ned mellem Erkjen¬
delsen af Frihedens Nødvendighed for Vindskibelighedens [driftens] Opkomst og
Vedhængen ved de bestaaende fra Fortiden overleverede Ledebaands og
Tvangsforanstaltninger; vi komme nu til den paa en saa vaklende
Grundvold støttede Afgjørelse. Vi have fremhævet, at Commissions¬
arbeidet tydede paa en forud tagen Beslutning, at skabe en Kjøbstad,
og viste en vis Stræben herimod. Resolutionen synes at bekræfte
denne Anskuelse, thi, skjønt den vel ikke strax opretter Kjøbstaden, saa
tager den ogsaa kun lidet Hensyn til de af Commissionen fremsatte
vægtige Tvivl. Den væsenligste Indrømmelse, den har gjort disse,
er, at den har benævnt det nye Anlæg: Handelspladsen. Reſo¬
lutionen er delt i Afsnit; det første handler om nærmere Betegning
af Stedet, hvor Handelspladsen skal anlægges, dens Størrelse, Ind
beling m. v.
Det mærkeligste, som her forekommer, er, at denne Handels-
plads, som er bestemt til især at oplive det vestfor liggende Land, er
begrændset mod Vest, hvorimod den er ubegrændset mod Øst; thi her
beroer Begrændsningen paa den Udvidelse, som Dhrr. Drewsen,
sin Tid (hvor længe er det?) maatte ville give deres Fabrikan¬
læg, hvortil regnes „samtlige Vaaninger [huse], der ere eller maatte vorde [blive]
opbyggede til Beboelse for Fabrikkens Betjente og Arbeidere, som i
Eet og Alt blive at indbefatte i Byen“. Bygge Dhrr. D. et Klu¬
deskuer og bosætte en Klueeforvalter paa Silleborg-Aarhuusveien, tæt
udenfor denne sidste By, saa gaaer Handelspladsen Silkeborg mod
Øst hertil. Dersom dette ikke var udtrykt saa bestemt, saa skulde man
næsten ikke troe, det var saaledes ment; ogsaa følge senere nogle Ud¬
tryk, som lade formode, at den østlige Begrændsning er bundet til
det Landstykke, som Dbrr. D. have faaet i Arvefæste. Vi kunne i
hvert Tilfælde kun lykønske til denne Mangel paa Begrændsning.
Skade, at man ikke har indrømmet den i alle Retninger! Der tales
ogsaa i denne Afdeling om Byens Hovedgade. Man venter
sig altsaa dog en rask fremskriden.
     2det Capitel handler om Betingelserne for Nybyggernes Nedsættelse
paa Pladsen. Nybyggerne skulle kunne udøve alle de samme Næringsbrug,
som ellers i Almindelighed ere Kjøbstæderne forbeholdte. Saa¬
længe Pladsen ikke er Kjøbstad, skal dertil dog erhverves Berilling. Dog
fritages de Næringsarter herfor, som ellers frit kunne nedsætte sig
paa Landet. Denne Forret bestaaer kun, saalænge Handelspladsen ikke
har faaet Kjøbstadret; saalænge skulle ogsaa de tilladte Landhaandvær-
kere kunne arbeide for Byens Indvaanere [indbyggere]. Bevillingerne skulle søges
i de reſpective Collegier, som skulle correspondere derom med Regule-
ringscommissionen for Silkeborg Kjøbstad. De Haandværksbevillinger,
som ellers gives af de stedlige Myndigheder, skulle derimod udfærdiges
af Reguleringscommissionen. Landhaandværkere skulle vel ikke være
udelukkede fra at faae Bevillinger, men solide Kjøbstadhaandværkere
skulle tages i fortrinlig Betragtning [tages i betragtning]. Mesterstykket skal være en an¬
befalende Omstændighed, dog skal Duelighed ogsaa kunne godtgjøres
paa anden Maade. Den Paagjeldendes oekonomiske Forfatning skal
tages i Betragtning. Oedenligvis skulle kun saadanne Haandvær¬
kere, som have aflagt Mesterprøve, kunne faae Ret til at holde Svende
og Drenge, med mindre der maatte findes Anledning til at meddele
en og anden, som i Reglen kun burde erholde [få] Adgang til at arbeide
med egne Hænder, særlig Bevilling af samme Omfang. Da Hoved¬
hensigten er at skaffe Beboerne af det Indre af Jylland lettet Adgang
til Afsætning, saa maa Handelsbevilling kun meddeles til solide og
dygtige Handelsmænd, helst saadanne, der tidligere have siddet i en
omfattende Virksomhed. Væsenligt Hensyn bør tages til, om Vedkom¬
minde ere villige og have Evne til at opføre de til deres Etablissement
fornødne Bygninger. Nybyggere, som døe inden Handelspladsen bliver
Kjøbstad, kunne vente, at Bevillingen kan komme til at gaae i Kjøb med
Bygningen. Bevillingerne udfærdiges gratis og paa ustemplet Papir, dog
ikke til Flere, end Egnens Fornødenhed og Pladsens Tarv udfordrer. Frist
til at begynde et Næringsbrug gives almindeligvis 1 Aar, er det da
ikke 1 Drift, tabes Retten. Dog kan der efter Omſtændighederne zloes
Forlængelse.
     Dersom Læserne tvivle, om Resolutionen virkelig er saaledes be¬
skaffen, som her anført, saa bede vi dem læse efter. Vi have, saavidt
gjørligt, citeret ordret; vi have ikke tænkt paa at skrive en Kritik; vi
have kun gjort Udtog af en Anordning [bestemmelse]. I, solide, prøvede, veleta¬
blerede Haandværksmestere og dyglige Producthandlere, som eie Capital
nok til at bygge Hus og Gaard paa Silkeborg, iler med at søge Be¬
villinger til at nedsætte Eder paa denne Handelsplads, (der har Haab
om at blive Kjøbstad)! Bygger Eders Gaarde, maler Eders Stakitter,
og værer i Gang inden Aar og Dag, men i hvert Tilfælde holder Eder
gode Venner med Vedkommende, thi da kunne I efter Omstændighe¬
derne faae Lov til at gjøre næsten, hvad det skal være!
     De Nybyggere, som de forstjellige høie Collegier og Silkeborgs
Reguleringscommission have udvalgt og bevilget efter de i foregaaende
Capitel foreskrevne Regler, nyde de i følgende tredie Capitel indrøm¬
mede Begunstigelser, hvori ogsaa fastsættes om Bygningernes Indretning
m. v. Brødrene Drewsen skulle af det dem forpagtede Land aftræde
50 Tdr. Eng af den 250 Tdr. Land store Vestmark. Disse anvises,
indtil videre, til Afbenyttelse for Nybyggerne, deles i Lodder og
bertforpagtes til Nybyggerne af Reguleringscommissionen ved Auction
eller underhaanden [privat]. Naar Kjøbstadordningen engang inbtræder, skal
denne Sag endelig afgjøres. Dog forbeholdes ved Engenes Deling
den saakaldte Store-Mae til Bygninger for Brødrene Drewsen og til 
Vandledning fra Aaen, om en saadan bliver gravet til Anlæg af det
paatænkte Jernværk eller andet Fabrikanlæg. Der forbeholdes ogsaa
andre Stykker af den udlagte Eng til Byggeplads for Brødrene
Drewsen mod forholdsmæssig Godtgjørelſe andensteds. Denne Be⸗
stemmelse træder i Kraft, naar disse Herrer have benyttet de paa Gu¬
denaaens østlige Side beliggende, af dem arvefæstede Grundstykker*
Reguleringscommissionen har at ordne og bestemme Alt som ikke 
henhører under Collegiernes eller under allerhøieste Afgjørelse, navnlig
at besørge Udskiftning af Engene mellem Forpagterne og Communen
(hvilken Commune?), anvise Nybyggerne Byggepladse, udfærdige
Overdragelsesdocumenter og anvende Overskuddet af Forpagtnings¬
afgifterne, efter at Skatterne ere fradragne, til Bestridelse af Bekost¬
ninger paa offenlige Indretninger til Communens Tarv**). Ny-
byggerne paa Vestsiden af Gudenaa skulle i 5 Aar, fra Resolutions¬
datoen (8 Januar 1846), være fritagne for at erlægge Jordafgift
af det Areal, som anvises dem til Byggeplads (omtrent ¼ til ½ Td.
Land ringe boniteret Jord) og Bygningsafgift af de Bygninger, der
opføres paa samme (en aarlig Bygningsafgii) af 50 Rbd. forudsætter
allerede en temmelig stor og prægtig Gaard). Efter de 5 Aars Forløb
skulle af de silkeborgske Nybyggere svares sædvanlig Bygningsafgift
og en Grundleie, hvilken i intet Tilfælde maa overstige 4 Sk.
100 □ Alen. Foreløbig, saalænge Pladsen ikke organiseres som
Kjøbstad, bortfalder Erlæggelse af Consumtion [forbrug] og Forma-
lingsafgift [næringsafgift]. Brændevinsbrænderier sættes paa samme Fod som
Landbrænderier. Nybyggernes Huse skulle være folide, Forhuset af
Grundmur, samtlige Bygninger teglhængte, Vaaningshusene med Fa-
caden umiddelbart mod Gaden og den mod Gaden beliggende ubebyg-
gede Grund indhegnet med forsvarlig malet Stakit eller Plankeværk.
Til Reguleringscommissionen indsendes Tegninger over de Bygnin-
ger, som skulle opføres, og den confererer om deres Tilladelighed med
bygningskyndige Mænd. Tiden, inden hvilken de saaledes antagne
Bygningsforslag skulle være udførte, fastsættes under Straf af Ret-
tens Fortabelse. Generaltoldkammer- og Commercecollegiet skal tage
under Overveielse, hvorledes det fornødne Toldopsyn kan indrettes
paa Pladsen som og om Foranstaltning til Ladepladsens Inddæm-
og Bygning af en Skibsbro eller Mole (i Langsøen nemlig).
     Senest inden Udgangen af Aaret 1849 skal nedlægges allerun⸗
berdanigst Beretning om, hvorledes Forholdene paa Pladsen have ud¬
viklet sig og om der maatte være Anledning til at forunde Pladsen
de sædvanlige Kjøbstadrettigheder, under hvilken Forudsætning det er
en Selvfølge, at de,som tidligere have nedsat sig, maae underkaste sig
de dertil svarende Forpligtelser. Rentekammeret skal tage under Be¬
tænkning, hvorledes det paatænkte nye Hovedlandeveisanlæg fra Aarhus
til Ringkjøbing, navnlig gjennem Hammerum Herred, og fremfor Alt
fra Silkeborg til Ikast, snarest muligt kan fremmes. Generaltold¬
kammeret skal tage under nærmere Overveielse, hvilke Foranskaltninger
der kan være at træffe, for snarest mulig at give Farten [Sejladsen] paa
Gudenaa al den Forbedring****), som Omstændighederne tillade.
Cancelliet skal gjøre Forslag til Pladsens offenlige Indretninger, dens
communale Væsen og sammes Bestyrelse m. v.
     Vi have nu givet vore Læsere et Udtog af den Anordning, som
skal fremkalde en Kjødstad ved Langsøen ved Silkeborg, for derved at
udbrede sin oplivende Velsignelse over det jydske Indland. Enhver
solid Kjøbmand, især Producthandler, Industriel eller Haandværks⸗
mester, som andensteds sidder i en god Næring, kan have Haab om,
saafremt ikke for Mange ansøge, at faae Bevilling til at drive sin
Næring paa Handelspladsen Silkeborg, hvor han kan faae en Grund
udlagt af nogle Skpr. Land og Frihed for Bygningsafgift til 8de
Januar 1851, naar han inden Aaret efter Bevillingens Dato har
indleveret og faaet bifaldt en Tegning over et Hus, som i samme Aar
maa være færdig bvgget, Næringsdriften bragt i Gang og Stakittet
forsvarlig malet. Landhaandværkere kunne, i Mangel af Kjøbstad-
haandbærkere, som bør nyde Fortrinet, ogsaa faae Lov til at bygge grund¬
murede Huse efter antagen Tegning paa Silkeborg Handelsplads og der
at drive deres Næring, dog maae de ikke holde Svende og Drenge
1849 haaber man at kunne anbefale Pladsen til at blive Kjøbstad.
Rentekammeret skal imidlertid betænke sig paa Anlæget af en Landevei,
Generaltoldkammeret skal tænke paa Seiladsens Forbedring paa Gu-
denaa og Canciliet paa den nye Communes  offenlige Indretninger.
Al Bedrift skal indskrænkes efter Stedets og Egnens Trang.
     For uindviede Øine ligger der en Modsigelse i Ønsket om
allerede i 1849 at kunne give de ved Silkeborg samlede Nybygger-
anlæg Character af Kjøbstad og først nu i dette Aar at overgive
de vigtigste Betingelser for Nybyggernes Fremblomstren til de for-
skjellige Collegiers Betænkning. Som bekjendt behoves hertil
en ikke ganske kort Tid, selv hvor det gjelder langt mindre Gjen¬
stande. Man kan ogsaa med nogen Grund frygte for, at de store og
vistnok bekoſtelige Anlæg, som nu knyttes til Nicobarserne [dansk koloni], paa hvilke
man med Sikkerhed veed, at der er brevet Stenkul iland, kan træde
hæmmende i Veien for disse store indre Anlæg, hvilke, i hvor vigtige
de end maatte være, dog vel neppe burde forhindre den stadige Afbe¬
taling af Statens ikke ganske ubetydelige Gjæld. Mulig kunde og-
saa Generaltoldkammeret, ved at tænke over Seiladsens Forbedring
paa Gudenaaen, komme til at tænke paa, hvormeget mange af vore
Fjorde og vore mindre Kjøbstæders Havne, ja Kjøbenhavns egen
Havn, trænge til Forbedring, samt at Danmark, som har en hel
Orlogsflaade, endnu ikke eier en rigtig god hurtigvirkende Mudderma¬
skine med Tilbehør. En saadan Maskine kostede mindre og virkede
vist til større Nytte for Seiladsen end rimeligvis Nicobarcolonien [Frederiksøerne[.
     For, saavidt det staaer i vor Magt, at give Læserne Anledning
til at dømme om Værdien af Kjøbstadanlæget ved Silkeborg, bør vi
endnu anmærke, at der har ligget en Kjøbstad nær ved Silkeborg,
nemlig ved Ry, som i sin Tid var Klosterbyen til Øm Kloster.
Saalidt trivedes denne Kjøbstad eller Omegnen ved den, at den alt
for rum Tid siden er nedlagt. Skanderborg, som ikke just er nogen
gammel Kjøbstad, kan eiheller rose sig af sin Herlighed eller af den
Rørelse [bevægelse], som er udgaaet fra den. Vi slutte nu, som vi begyndte, idet 
vi yttre: skal det jvdske Indland vinde forøget Rørelse [bevægelse] og gjøre
Fremskridt, lig dem, som lignende Egne i andre Lande have gjort, f
Ex. i Holland, da giv det Frihed, og ikke indesluttede Kjøbstæder; ja
skulle de andre danske Kjøbstæder kunne hæve sig, da giv Frihed til
Rørelse [bevægelse] og Omsætning i hele Landet, og vedbliv ikke med at klemme
Udviklingen inde mellem tvungne privilegerede, fideicommissarisk [båndlagt formue] bundne
Jorddrotter [herremænd], og privilegerede, laugsbefatte Kjøbstæder! Det gjelder
her ikke om Theorier og Utopier, men om den simpleste Virkelighed,
saaledes som den er foregaaet i Europa, lige for vore Øine, tæt uden
for vore Skriverpulte.

*) Dette tyder, som ovenanført, paa en øftlig Begrændsning, medens den
forrige Afdeling lod Øſigrændſen ubeſtemt. Efter dette maa man an-
tage, at Handelspladsen (Kjøbstaden) Silkeborg mod Øst ikke tør ud-
strækkes længere end til det Land, som Brødrene Drewsen nu have faaet
Arvefæste.
**) Her findes altsaa en Commune. Om det er de nævnte 50 Tdr. Eng
Undtagelse af Store-Maen, eller de 250 Tdr. Vestmark, sem Com¬
munens offenlige Indretninger skulle nyde godt af, er ikke saa ganske
klart; dog var dette ikke uvigtigt at vide forud for de tilkommende Com¬
munemedlemmer, som jo vil komme til at bære deres Deel Commu-
nens offenlige Byrder.
***) Heri synes at ligge en Spaadem om Consumtionens [forbrugets] Vedligeholdelse.
****) Den Simpleste Maade at ophjelpe Farten [sejladsen] paa Gudenaa, vilde xxx
være at gjøre Farvandet mere farbart. Er dette meget kostbart, da
er det vel at tage under Overveielse, om ikke et Jerntrækspor an-
bragt paa Veien til Aarhus var langt billigere og nyttigere.

          i Mødet den 24de Mai 1855.                                    Nr. 25.
     Til Efterretning fremlagde:
     a. Indenrigsministeriets Skrivelse….
     b. Sammes Skrivelse af 22de f. M., hvorefter et 
Andragende [ansøgning] om at der den første Løverdag i hver
Maaned maa handles med Kreaturer paa Silkeborg,
ikke er fundet at egne sig til at komme i videre Be-
tragtning.
     11. Med Hensyn til Indenrigsministeriets Fo-
respørgsel af 30te Marts 1855 om, hvorvidt et nyt
Veianlæg mellem Silkeborg og Randers over Skan-
nerup eller Holmstoel maatte være paatænkt og om 
dette da vilde have nogen Indflydelse paa Afgjørelsen
af den fra Søren Nielsen indkomne Ansøgning om
Bevilling til Krohold i Holmstoel, - svares, at der 
vel tidligere havde været Tale om om et saadant Vei-
anlæg, men at der intet var bestemt herom eller om Ret-
ningen af samme.
     17. Indenrigsministeriets Skrivelse af 19de Mai 
1855, betræffende [vedrørende] Broanlæget over Silkeborg Langsø
fremlagdes, og bliver det deri nævnte Beløb 81 Rd.
48 Sk. til Broens Vedligeholdelse i Vinter at anvise
paa Amtsrepartitionsfonden ifølge Ministeriets Ordre,
 - hvorledes Intet fandtes at erindre imod, at berørte
Fond afholder Halvdelen af det af Ministeriet til In-
genieurcapitain Brummer foreslaaede Honorar af
200 Rdlr. for at have ledet Broanlæget m. m
     29. Til Efterretning blev fremlagt en Skrivelse
fra Ingenieurcapitain Brummer af 22de Marts d. 
A. om den forestaaende Afholdelse af en Undersøgelse
af de projecterede Linier for den nye Landevei mellem
Brædstrup og Silkeborg, der var overdraget ham ifølge
Amtsraadets Beslutning i forrige Møde.
     Som af Skrivelsen erfares ventes denne Under-
søgelse at kunne foretages efter den 20de April, men 
Beretning om sammes Udfald var endnu ikke indkommet.
     41. Justitsministeriet har under 8de Marts 1855
forlangt Raadets Yttringer med Hensyn til den ind-
sendte Tegning med Overslag over et nyt Thing- og 
Arresthuus i Silkeborg. 
     Til, som Comitee at tage denne Sag under Over-
veielse og paa Raadets Vegne afgive Betænkning,
valgtes, foruden Formanden, Provst Schjerning og 
Lyngholm, hvilke Amtmanden foreslog at skulle
træde i Forbindelse med Udvalgte af Handelspladsens
oeconomiske Bestyrelse og muligen Bygningsinspec-
teur Thilemann, af hvem Tegning og Overslag
var udarbeidet.
     46. Birkedommeren i Silkeborg Birk har ind-
sendt Forslag til Beskikkelse af 3 nye Forslag for
Jurisdictionen, nemlig Boering, Christian
Holm og Tømrer Møller, som alene havde meldt
sig til de vacante [ledige] Bestillinger.
     Raadet vedtog at constituere disse Mænd som
Retsvidner fra 1ste Mai sidstleden, indtil vedkommende
Sogneforstanderskaber vare given Leilighed til at yttre
sig i Henhold til Forordn. af 9de Juni 1847 § 5,
saavel herover som om Regulativernes Fornyelse.

          den 9de August 1855                                                    
     3. Et af Linaae Sogneforstanderskab paategnet
Andragende [ansøgning] fra J. A. Lykkeborg om Hjælp til en
døvstum Datter.
     Bidraget til den Døvstummes Oplærelse paa det
Kongelige Døvstumme=Institut, hvor hun nu er anta-
get, vil, da Forældrene ere fattige, i Henhold til Lov-
givningen være at udrede af vedkommende Fattigkasse
(for Landdistrictets Vedkommende Amtsfattigkassen);
men med Hensyn til at Silkeborg nu for nylig er ud-
gaaet af dens Forbindelse med Landdistrictet, vil der
være at gjøre Indstilling til Indenrigsministeriet om
Silkeborg skal deeltage i Bekostningen.

     10. Forskjellige indkomne Regninger for Befor-
dringer ved Silkeborg Birk blev fremlagt.
Amtsraadet overdrog til Amtmanden at indhente
Birkedommerens nærmere Erklæring med Hensyn til de
betydelige Befordringsomkostninger til Politibetjenten,
og de mulige Indskrænkninger, som heri kunne være
at opnaae.

     46. Spørgsmaalet om Forflyttelsen af Districts-
lægen og Apotheket fra Them til Silkeborg.
     Raadet fandt vel ikke at burde modsætte sig, at
der for den nuværende Apothekers og Kones Livstid
indrømmedes den omspurgte Handelsberettigelse i Them,
selv efter Flytningen, men maatte dog formene, at der
i Tilfælde af saadan Flytning burde oprettes et nyt
Lægedistrict og Apothek i Brædstrup, i Overeensstem-
melse med Raadets tidligere Indstilling af 29. Mai 1854.

     48. Formanden fremlagde Forhandlingerne paa
et i Silkeborg d. 2den August d. A. afholdt Comitee-
møde, angaaende Opførelsen af et Thing= og Arrest-
huus paa Silkeborg, hvorefter man var bleven enig
om, at der affattes saavel Tegning med Overslag til
et Thing og Arresthuus i Forening som til et Arrest-
huus alene. Han bemærkede derhos [desuden], at han ved Mø-
dets Begyndelse havde modtaget en Skrivelse, stilet til
Amtsraadet fra Handelspladsens Communalbestyrelse,
dat. 7. ds., som fremlagdes.
     Raadet approberede [godkendte] det paa det nævnte Møde af
dets Delegerede Vedtagne, og formeente, at forsaavidt
den i Øieblikket indtrufne Skrivelse fra Communalbe-
styrelsen indeholder yderligere Tilbud, eller saadanne
fremdeles maatte fremkomme, disse da til Tid og Sted
ville kunne komme under Forhandling i Comiteen un-
der Discussionerne over det eventuelle alternative
Forslag.

     52. Politibetjent Poulsen paa Silkeborg har i et
med Birkedommerens Paategning forsynet Andragende [ansøgning]
anholdt om Godtgjørelse for at have afgivet Locale
til Arrestanter.
     Svares: at der selvfølgelig maatte kunne beregnes
saavel Arresthuusleie som andre Arrestomkostninger,
at udredes hver for sig paa sædvanlig Maade, for de
vedkommende Arrestanter, ligesom for alle Andre; hvor-
hos tilføiedes, i Anledning af en Yttring fra Birke-
dommeren om den Besparelse, hiin Foranstaltning havde
medført for Amtet, at Retspleien i criminelle Sager
ved Silkeborg Birk ikke formeentes at have været min-
dre bekostelig end for de andre Jurisdictioners Ved-
kommende.
     Forsaavidt Spørgsmaalet derimod maatte angaae
at forunde Andrageren [ansøgeren] enten Dyrtidstillæg eller andet
Honorar, da maatte man derom imødesee speciel An=
søgning med Politimesterens Erklæring.

55. Efterat Sagen angaaende Udnævnelse af Rets=
vidner for Silkeborg Birk, i Henhold til det i sidste
ordinaire Møde Passerede, havde circuleret blandt
samtlige Forstanderskaber i Jurisdictionen, som ikke
havde fundet noget at bemærke, vedtoges det, at de
foreløbig constituerede Retsvidner skulle fast ansættes
som saadanne fra 1ste Mai d. A. at regne, samt at
det hidtil gjældende Regulativ fremdeles skulde være
gjældende indtil videre.

     (kun punkter vedr. Silkeborg er gengivet)
den 29de November 1855                                                     Nr. 28 
     7. Samme Ministerii Skrivelse af 10de Septbr.
om, at Udgifterne ved den døvstumme Juliane Caro-
line Lykkeberg af Silkeborg, hendes Optagelse paa
Døvstummeinstitutet maa afholdes af Amtsfattigkassen.
     21. Willum Christensen paa Silkeborg kla-
ger over, af Linaae Sogneforstanderskab at være sat
i Skoleskat af 3 Mk. for 1855. Efter de fremkomne
Oplysninger fandt Raadet ikke at kunne tage noget
Hensyn hertil.
     23. Ligeledes meddeelte Formanden, at et Comi-
teemøde havde været afholdt under 2den August i Sil-
keborg, betræffende Opførelsen sammesteds af et Things-
og Arresthuus eller et Arresthuus alene, hvor da Byg-
gepladsen var blevet udseet m. v. og en alternativ
Plans Udarbeidelse var overdraget Bygningsinspecteur
Thielemann, hvilken ogsaa senere var indkommen,
hvorefter Arresthuus alene var calculeret til 10,000
Rdlr. og forenet Things og Arresthuus omtrent til det
dobbelte.
     Et fornyet Møde beroer derefter paa, at der fra
Communalbestyrelsen er yttret Ønske om Modifica-
tion [tilpasning] i den foreløbige Plan og efter nogle Oplysnin-
ger, som forinden i denne Anledning ansees nødven-
dige, men endnu ikke af den ere tilveiebragte.
     Forøvrigt bemærkedes, at Trangen til Arresters
hurtige Tilveiebringelse paa Silkeborg i den senere Tid
havde yttret sig stærkt, og at Spørgsmaalet om dens-
nes Afhjelpning, bl. A. ved at tilveiebringe et fore-
løbigt Locale, havde været reist og beroede paa Poli-
timesterens Erklæring.
     27. Ifølge den af Amtsraadet paa Mødet d. 11.
Juli tagne Beslutning om, for sit Vedkommende at
modtage Ingenieurcapitain Brummers Tilbud om
uden Vederlag at overtage Tilsynet med den af ham
anlagte Bro og Dæmning over Silkeborg Langsø,
imod at Amterne (Viborg og Skanderborg)  udrede Vedligeholdelsesomkostningerne, havde Formanden, ef-
terat ogsaa Viborg Amtsraad var gaaet ind paa Til-
budet, tilskrevet Ingenieurcapitainen og fra ham mod-
taget Overslag, hvorefter Udgifterne for Tidsrum-
met fra 1ste Octbr. d. A. til 1ste Januar 1857 for
dette Amts Vedkommende calculeres til 125 Rd., hvor-
imod Raadet saaledes Intet fandt at erindre [modsige].
     53. Andragender [ansøgninger] bleve fremlagte fra Arrestfor-
varer Poulsen i Silkeborg om Dyrtidstillæg og om
Godtgjørelse for at have afgivet Locale til Arrestan-
ter i Silkeborg Birk (vide Extracten den 9de August
d. A. Nr. 52).
     Amtsraadet fandt det billigt [rimeligt], at han i sidstnævnte
Henseende fik en Godtgjørelse der omtrent kunde svare
til det Beløb som Arresthuusleien vilde have udgjort
— efter de meddeelte Oplysninger circa 50 Rd. —
ligesom man heller ikke havde Noget imod at han for
denne Gang erholder et Dyrtidstillæg af 15 Rd., som,
tilligemed ovennævnte Godtgjørelse, formeentlig vil
være at udrede af Jurisdictionen.
     60. Fremlagt blev et Andragende [ansøgning] fra Skander-
borg Communalbestyrelse om at det hidtilværende For-
hold, hvori Delingen af Jurisdictionens Udgifter (til
Things- og Arresthuus, Retsvidners Løn m. m.) har
funden Sted, nemlig ⅙ for Byen og ⅚ for Landet,
indtil videre maatte bibeholdes uagtet den i Landdi-
strictet ved Silkeborg Birks Oprettelse skete Afgang.
     Herimod havde Raadet ikke videre at erindre for-
saavidt Fortiden og de ordinaire Udgifter angaaer,
hvorimod det Fornødne maatte reserveres med Hensyn
til den fremtidige Fordeling af Udgifter ved den paa-
tænkte Ombygning eller Forandring af Arresterne og
Thinghuset.
     2. Sagen om Lægedistricternes Ordning m. v.
i Anledning af Districtslæges og Apotheks Flytning
til Silkeborg. Samtlige vedkommende Sogneforstan-
derskabers Erklæringer for dette Amts Vedkommende
vare indkomne i Henhold til Ministeriets Skrivelse af
3die f. M., og havde, med en enkelt Undtagelse, til-
traadt Raadets tidligere Forslag. Formanden med-
deelte ogsaa at have henvendt sig til Veile Amt for
de under samme beliggende Sognes Vedkommende, og
indtil denne Underretning modtages, overdroges det
Provst Schjerning, som medtog Acterne, og Pro-
prietair Schou yderligere at gjennemgaae den og i
Forening med Formanden at afgive endelig Betænkning.

          I Anledning af det nye Raadhus's Indvielse

førstkommende Tirsdag er paatænkt arrangeret en

Dejeuner, hvortil Indbydelse er henlagt til Paateg-

ning i Hotel "Dania".

          Silkeborg, den 14de October 1857.

                                           Communalbestyrelsen.

     Igaar høitideligholdtes Indvielsen af vort nye

Raadhus, hvis Facade var smykket med Danne-

brogsflag og grønne Guirlander med Amtmandens

og Birkedommerens Navne over Indgangen. Efterat

have inspiceret Bygningen, holdt Amtmanden, Hr.

Grev Bille-Brahe, i den med Guirlander og Hs. 

Majestæt Kongens Navnetræk prydede Retssal, en

Tale, hvori han fremhævede, hvilket stort Savn

der ved denne Bygnings Opførelse var blevet af-

hjulpet for Silkeborg, som hidtil har maattet laane

Huus, saavel til Retslocale, Communalbestyrelsens

Møder som til - Arrestanter, hvilke sidste med stor

Bekostning har mattet bringes til andre Byers 

Fængsler. At Bygningen har erholdt [fået] en saa ansee-

lig Størrelse og at man ved dens Opførelse har

kunnet tage de archtektoniske hensyn, hvorved den

ikke alene har faaet gode og hensigtssvarende Loca-

ler, men ogsaa et Ydre, der gjør den til en Pryd

for Byen, skyldes især Silkeborgs og Birkets øvrige

Communalbestyrelser, som med den nidkjære Birke-

dommer, Hr. Kammerjunker Drechsel, i Spidsen

ufortrødent have virket i denne Retning, uanseet at

ifølge Districtets sandsynligviis nærforestaaende Ud-

videlse flere andre Communer ville komme til at 

benytte samme uden at have bidraget til de ved

dens Opførelse medgaaede Omkostninger. Specielt

takkede Amtmanden Dhrr. Architekt Zeltner og Byg-

mester Nielsen med særdeles Anerkjendelse af den

Dygtighed, hvormed de have udført de dem i denne

Anledning overdragne Arbeider. Efter derpaa at

have mindet om, at hvor nu det blomstrende Silke-

borg ligger var for faa Aar siden kun en nøgen

Plet, samt udtalt den Overbeviisning, at Byen ved

sin egen Driftighed og Regjeringens Omsorg sikkert

fremdeles vilde gaae fremad, yttrede han det Ønske

og Haab, at denne Silkeborgs første offentlige Byg-

ning ikke maatte blive enestaaende [den eneste], men at den snart

maatte efterfølges af flere lignende til Gavn og Ziir [pryd]

for Byen, og sluttede Indvielseshøitideligheden med 

at udbringe et "Længe leve" for Hs. Majestæt Kon-

gen, som af de Tilstedeværende besvaredes med et

nifoldigt Hurra.

     Derefter blev Retten sat af Dommeren, Hr. 

Kammerjunker Drechsel. Den første Sag, der fore-

toges var forhenv. Forpagter af Gjern Præstegaards

Jorder J. A. Tind contra Pastor Becher af Gjern.

Indstævnte havde til igaar berammet et Thingsvidne.

Citantens antagne Sagfører, Hr. Krigsraad Dei-

gaard, lod ved sin Befuldmægtigede, Hr. Exam.

Juris Schmidt, udtale, at da der kun var Parterne

30 Rd. imellem, saa vilde denne betale halvdelen

af Differencen, naar Modparten betalte den anden 

Halvdeel, for at det kunde staae som et straalende 

Exempel, at den første i det nye Raadhus fore-

tagne, i længere Tid verserende, og som det synes

noget indviklede Sag, var bleven forligt, idet han

tilføiede, at vist ikke en Præst kunde ønske at bryde

den processuale Vane i det nye Thinghuus. Veder-

parten [modparten], Hr. Proc. Zielian, der formeente [mente], i Ind-

stævntes fraværelse ikke at være forsynet med en til

at indgaae Forlig fornøden Fuldmagt, kunde ikke

entrere [samtykke] paa Tilbudet, og Thingsvidnet blev saaledes

fremmet.

     Vort nye Raadhuus, der er bygget i en ædel

Rococostiil, med sit smukke gothiske Taarn og slanke

Spiir, er unægtelig en sand Prydelse for Byen,

ligesom der ogsaa ved det i Taarnet anbragte Uhr

er afhjulpet et føleligt Savn, idet man tidligere ikke

har havt noget Normaluhr at rette sig efter, og

Uhrene derfor ofte i Byens forskjellige Kanter have

afveget en halv Time eller mere fra hverandre, hvil-

ket man dog nu, ved at stille sine Uhre efter Raad-

huusuhret, kan undgaae. - Idet vi dele vor høit-

agtede Amtmands udtalte Ønske og Haab om, at

Raadhuset som offentlig Bygning ikke maae blive

enestaaende [den eneste], ville vi tilføie, at det almindeligste Ønske

der i denne Retning næres heri Byen vistnok er, at

det maatte blive os muligt snart at kunne ombytte

den til Gudstjenesten afbenyttede Sal i den gamle

saakaldte Slotsbygning med et værdigt Herrens

Tempel.

     Ved et i Anledning af Dagens Høitidelighed

arrangeret Festmaaltid, hvori foruden Amtmanden

og Birkedommeren samt de tilstedeværende Medlem-

mer af Birkets Communalbestyrelser endeel af Byens

Indvaanere [indbyggere] deeltoge, herskede en særdeles animeret [livlig]

og hjertelig Stemning, og i Skaaltalerne udtaltes

mange gode Ønsker og Forhaabninger for Silke-

borgs Held og vedvarende Opblomstren, navnlig yttrede

Amtmanden, at han ingenlunde, som han meente

Nogle antog, fordi han boer i Skanderborg, der er

en af Landets ældste Byer, derfor nærer mindre In-

teresse for Silkeborg som den yngste, tvertimod er 

det ham ligesaa magtpaaliggende at virke for Silke-

borg, hvilket han ogsaa gjør i henseende til Alt, 

hvad der efter hans Overbeviisning er til Byens

sande Gavn.

     - Da Amtmanden i Tirsdags inspicerede det

nye Raadhuus, forefaldt i en af Arresterne der et

heelt rørende Optrin. En gammel Mand, der før

har været i Slaveriet og nu for en ny Forbrydelse

(Tyveri af 1 Rd.) ifølge Lovgivningen ville blive

idømt livsvarig Tugthuusstraf, bønfaldt med Taa-

rer Amtmanden, hvem han antog for Kongen, om

den Naade - at maatte tilbringe Resten af sit Liv

heri Arresten, hvilket var hans høieste Ønske.

     Efter i en Tid af 9 Aar at have conditioneret [haft aftale]

i et af Landets første Farverier, har jeg forpagtet

He. Farver Langhoffs Farveri hersteds og udvidet

samme betydelig, saa at jeg seer mig istand til at

tilfredsstille enhver billig Fordring [udfordring], og anbefaler jeg

mig herved til enhver, der godhedsfuld vil unde

mig sin Søgning.                   C. Hammer,

                 Storegade, lige over for Raadhuset.

     Da Ministeriet i den senere Tid i enkelte Til-
fælde har afveget fra de hidtil gjældende Regler for
Erhvervelsen af Rettighed til at drive Næringsbrug
her paa Pladsen, navnlig Bestemmelserne i den kon-
gelige Resolution af 15 December 1845, efter hvil-
ken der udfordres Kgl. Bevilling for her at kunne
drive borgerlig Næring; saa havde Communalbesty-
relsen i Torsdags sammenkaldt samtlige Bevillings-
havere til et Møde paa Raadhuset for at tage Be-
stemmelse om, hvad der i denne Anledning kunde
være at foretage. Ved Mødet, der var talrigt be-
søgt, sattes det under Afstemning, 1) om at den
oprindelige Stilling som Handelsplads maatte bibe-
holdes uforandret, eller 2) om Handelspladsen maa
overgaae til at blive Kjøbstad. Stemningen udtalte
sig ved den foregaaende korte Discussion afgjort for
det sidste Alternativ, og med stor Majoritet blev det
Vedtaget, at Communalbestyrelsen indgiver Ansøg-
ning om at Silkeborg maa blive optaget i Kjøb-
stædernes Tal.

     - I "Randers Avis" læses følgende: "Medens
Silkeborg i de senere Aar har faaet sig et storartet
Raadhus, et Gasanlæg og en Telegraphstation,
har det endnu ikke seet sig istand til at anskaffe sig
en Kirke. Da det for over en halv Snees Aar 
siden blev paalagt Sognepræsten i Linaa, hvortil
Silkeborg da hørte, at holde særskilt Gudstjeneste
der, blev en Sal i Hovedgaarden ("Slottet") ind-
rømmet til Bedesal eller Capel: men der hengik flere
Aar inden man naaede til at faae denne Sal saa-
ledes indrettet, at der kunde holdes Gudstjeneste der.
Endelig forsynede Kjøbmand Høltzermann i 1850
Salen med Alter, Prædikestol m. m. og den blev
nu indviet og taget i Brug. Forrige Aar blev
denne Bedesal betydelig udvidet ved en tilstødende
Sal, der hidtil havde været benyttet som Skolelocale,
og nu har Fabrikeier Drewsen, hvem Silkeborg skyl-
der saa meget, iaar skjænket Capellet et smukt Or-
gel, der indviedes 1ste Paaskedag." - Da det al-
tid har været dette Blads Red. kjært, at kunne om-
tale ethvert Fremskridt der gjøres til nytte eller
Behagelighed for denne Communes Beboere, saa
finde vi os foranledigede til at oplyse, hvorfor den
velvillige Meddelelse til "Randers Avis" har  naaet
at see Dagens Lys forinden "Silkeborg Avis" har 
omtalt Hr. Drewsens Gave. Naar vi tidligere have
undladt at berigtige enkelte til andre Blade herfra
indsendte fra Sandheden udskeiende Efterretninger,
var det fordi disse vare af privat Natur; men i 
dette Tilfælde kan det synes om vi vilde have
negtet Fortjenesten sin Krone, og derfor have und-
ladt at omtale nævnte Gave. Hr. Drewsens smukke
Hensigt, at afhjælpe et Savn for Kirkegængerne
ved at skjænke Capellet et Orgel, fortjener i Sand-
hed al Paaskjønnelse, og vi ere overbeviste om, at 
han vil sørge for at denne Hensigt opnaaes. Da
et Orgels Bestemmelse imidlertid, efter vor Forme-
ning, især er at lette og høitideliggjøre Psalmesan-
gen, og da der almindelig klages over at dette nye
Orgel i meget ringe Grad formaaer dette, saa have
vi foreløbig undladt at omtale dets Tilstedekommelse.
Efter for Formening [mening] bestaaer et Orgels Skjønhed i 
Tonernes Klang og Fylde; - dette Orgels Toner
lyde saa svagt, at de fra samme Fjernerestaaende ei
engang formaae at følge Melodierne. Hvori denne
Mangel har sin Grund kunne vi ikke bedømme;
Nogle mene, at Orgelet er uheldigt placeret, og at 
Tonernes Styrke vilde forøges, naar det gaves en 
friere Plads. Men hvorom alting er: Hr. Fabrik-
eier Drewsen, hvem Silkeborg skylder saa meget,
vil sikkert sørge for, at hans Gave faaer sand Værdi
for Kirkegængerne, og vi henstille til Hr. Medde-
leren: om det ikke havde været rettere, at lade Om-
talen bero indtil det med Sandhed kunde siges, at 
Silkeborg Capel havde faaet et "smukt", hensigts-
svarende Orgel.

     At Regnskabet angaaende det i 1854 her stiftede
Forskjønnelsesselskab, som atter ophørte i 
1855, er henlagt til Eftersyn paa Raadstuen i revi-
deret Tilstand, bekjendtgjøres herved. Bemærknin-
gerne ved Revisionen oplyse, hvorfor dette Regnskab
først nu fremkommer.
     Dhrr. Medlemmer af dette Selskab saavelsom
Enhver, der føler Interesse for Forskjønnelse af 
Byen og Omegnen, indbydes til en Forsamling den 
8de Juli Kl. 8 Aften paa Raadstuen, hvor da det 
Spørgsmaal vil blive fremsat om Selskabet frem-
deles skal betragtes om bortfalden eller det skal
reorganiseres.
     Silkeborg, den 25de Juni 1859.
                                 Drechsel.
               Selskabets daværende Formand. 

     I Søndags bivaanede Hs. Majestæt Kon-
gen med høie Gemalinde Gudstjenesten i Silke-
borg Capel, hvorefter det behagede Allerhøist-
samme at tage de forskjellige Localer i det i 
1857 opførte Thing- og Arresthuus i Øiesyn,
og udtalte sin allernaadigste Tilfredshed med
samme. - I Mandags foretog Hs. Ma-
jestæt med Gemalinde en Kjøretour til Him-
melbjerget hvor Allerhøistsamme dejeune-
rede. Under Taflet afsang Silkeborg Sang-
forening udenfor det kongelige Telt neden-
staaende af Hr. Pastor Hostrup fortattede
Sang; Hs. Majestæt lod derpaa allernaadigst
Sangerne indbyde til at deeltage i Maaltidet,
under hvilket Allerhøistsamme paa sin vante
huldrige Maade underholdt sig med de Til-
stedeværende. Efter Dejeuneren besteg Hs. 
Majestæt Himmelbjergets Top, "Kolden",
hvor Rye Sogns Beboere havde opreist en 
meget smuk Æresport, ved hvilken Sognets
Præst, Hr. Hanson, holdt en hjertelig Tale
til Allerhøistsamme og Gemalinde. Her beha-
gede det Hs. Majestæt allenaadigst at udnævne
den gamle Skolelærer i Rye, Hr. Roskov, til 
Dannebrogsmand, og egenhændig at befæste 
Hæderstegnet paa hans Bryst. Efter derpaa
i nogen Tid at have nydt Udsigten paa dette
Danmarks Høieste Punkt, begav Hs. Maje-
stæt sig til fods til Dampskibet "Hjeilen", der 
laae rede til at føre Allerhøistsamme tilbage
til Silkeborg, til hvilken Tour Hs. Majestæt
ogsaa allernaadigst havde indbudt Sangerne.
 - En talrig Menneskemasse, saavel fra Rye
som de øvrige omliggende Byer og fra Silke-
borg, havde samlet sig paa Himmelbjerget og 
tilkjendegav saavel ved Hs. Majestæts ankomst
som Bortgang dens umiskjendelige Glæde i 
jublende Hurraraab. - Ombord paa "Hjei-
len" afsang Sangerne nedenstaaende af Hr. 
Districstslæge Fibiger forfattede Sang. Ved
Landingsstedet ved Silkeborg og paa Broen
hvortil Hs. Majestæt ankom omtrent Kl. 6½
modtoges Allerhøistsamme af de talrigt der
Forsamlede med gjentagne Jubelraab. - Efter
forlydende er Hs. Majestæts Afreise herfra
nu fastsat til den 5te Juli.
Den af Pastor Hostrup forfattede sang
lyder saaledes:
   Du, som bytted Nattergalen
   med de jydske Lærkers Qvad,
   Vær velkommen Drot fra Dalen;
   Bjerget løfter Dig saa glad.
   For den skulderbrede Jette
   Er hans Byrde ret tilpas:
   "Sædet højst paa Danmarks Slette,
   Konge, det er just din Plads.

   Ja en Kongestol staaer bygget
   Her for dig, o Konning prud!
   Af de friske Bøge skygget,
   Klædt i Lyngens Fløjelsskrud
   Fast paa Fod, den ej sig dølger,
   Skraaner mildt mod Dalen ned,
   Hegnet kun af klare Bølger,
   Værnet kun af Kjærlighed.

   See dit Land det sommerfagre,
   For din Fod i Solens Glands!
   Kjæmphøie mellem Agre,
   Haab og Minder smukt i Krands!
   Oldtids Skat af Graven drog Du,
   Kraften skjult i Folkets Bryst;
   Landets Haab i pleje tog Du,
   Gylden vorde skal dets Høst.

   Nattes Taager svandt ei ganske,
   Hist i Dal det end er graat,
   Men vi veed det jo vi danske,
   Vi kan stole paa vor Drot.
   Du, der kom, som Vaaren kommer, 
   Til dit Folk med Liv og Sol,
   Hil dig, Konning, i Skjærsommer!
   Hil Dig paa din Kongeslot!

Den af Districtslæge Fibiger forfattede 
Sang lyder saaledes:
   Der er Sted, dets Plads er høit mod Norden,
   Og Gudenaaen flyder nær dets Stavn,
   Men Skjønt som det er ingen Plet paa Jorden;
   Thi Silkeborg er vor Oases Navn;
   Og lægger ud Dankongen med sit Følge,
   hvor Høien før paa røde Pæle stod,
   Da neier Løvet i den blanke Bølge,
   som ydmygt vadsker Himmelbjergets Fod.

   Ja, Frederik og hans Viv har vidst at vække
   hver Idræt, som mod Maalet stræber frem,
   Og indvie nu dertil vor skjønne Snekke;
   Som Gjæst hos Folket i dets egt Hjem;
   Kjølvandet zittrer med sin gyldne Rille,
   Saa lyste fordum Tordengudens Spor,
   Og Droslen slaaer fra Skovene sin trille,
   Den mærker godt at Kongen er ombord.

   Naar mørke Skyer om Bjerget bringe lude,
   Og dæmpe Haabets friske Vingeslag,
   Da giver "Hjeilen" Gnister, som bebude
   I Jyllands Midte blier der atter Dag;
   Thi Floden, hvor de klare Bølger skylle,
   Den ruller Guldstøv med sig i sit Sand,
   Som triller ned til os fra Rye Mølle,
   Og stænker over Mark og Agerland.

   Fladbundet Snekke, der saa stødt og sikker
   kan trodse Nøkkens kaade Bølgeslag,
   Du indseet har, endskjøndt ei dybt du stikker,
   Hvad selv en Ørken fører i sit Flag;
   Og dersom du igjennem Sorg og Glæder,
   Kan bringe Jyllands Haab i sikker Havn,
   Da skyldes det vor Konge, som betræder
   Idag med Hustru første Gang Din Stavn.