(1 - del, denne artikel er 2-delt pga. længden.)
     "Kollegial-Tidende" for i Løverdags meddeler
følgende kongelige Kundgiørelse angaaende Oprettelsen
af en Handelsplads paa Silkeborg i Jylland:

     "Vi bifalder allernaadigst, at der ved Hovedgaar-
den i Silkeborg i Linaa Sogn, Gjern Herred, Skan-
derborg Amt i vort Land Nørre-Jylland maa oprettes
en Handelsplads under følgende Bestemmelser:

I. Angaaende nærmere Betegning af Stedet, hvor
     Handelspladsen skal anlægges, dens Størrelse,
                    Inddeling m. v.
     1) Bemeldte Handelsplads bliver at anlægge paa
Hovedgaardens Vestermark og navnlig paa den Deel
af samme, som grændser til Langsøen, saaledes at 
der ved Anlægget i det Væsentlige tages Hensyn til
den af Major Schlegel af vort Inginiørkorps udar-
beidede Plan, hvilken vi allernaadigst approberer [godkender].
     2) Medens ovennævnte Plads vil komme til fore-
løbig at udgjøre Byens vestlige Deel, uden at der 
dog endnu for samme afstikkes bestemte Grændser,
idet Pladsens Udstrækning mod Vesten langs Langsøen
forbeholdes [reserveres], skal Byens østlige Deel omfatte det Drew-
senske Fabrik-Anlæg, saaledes som dette nu er opført
eller i sin Tid yderligere maatte vorde [blive] udvidet, tilli-
med samtlige Vaaninger [boliger], som i Eet og Alt bliver at indbefatte un-
der Byen.
     3) Da den ny Hovedlandevei, der i Følge vor 
allerhøieste Bestemmelse skal anlægges fra Aarhuus
til Ringkjøbing over Silkeborg, ved den under Nr. 1
bifaldte Plan er givet en saadan Retning, at den 
danner Byens Hovedgade, vil vi have vort Ingeniør
korps paalagt at foranstalte, at det fornødne Jordar-
beide paa denne Vei, forsaavidt den fører igiennem
Byen, snarest muligt vorder [bliver] udført.

II. Angaaende Betingelserne for Nybyggernes Ned-
                        sættelse paa Pladsen.
     4) Uagtet der paa bemeldte Handelsplads skal 
kunne udøves alle de samme Næringsbrug, som ellers
i Almindelighed er Kiøbstæderne forbeholdte, saa skal
dog de Næringsbrugere, som der attraaer [ønsker] at nedsætte
sig, for at drive saadan Næring saalænge Pladsen
ikke endnu definitivt er organiseret som Kiøbstad,
dertil erhverve Bevilling. Herfra undtages dog de
enkelte Haandværkere og andre Næringsbrugere, som 
i Følge de gieldende Regler frit kan nedsætte sig
overalt paa Landet og der udøve deres Bedrift; thi
disse skal ogsaa være berettigede til at nedsætte sig
paa Handelspladsen og uden særlig Bevilling der at 
drive bemeldte Næringsbrug med samme Frihed
som andetsteds paa Landet, saa længe Pladsen endnu
ikke har erholdt [fået] Kjøbstædernes sædvanlige Rettigheder;
saalænge skal ogsaa de Koncessionerede Landhaand-
værkere frit kunne arbeide for Byens Indvaanere [indbyggere].
     5) Bevillinger til Handel, Møllebrug, Krohold,
Fabrikdrift, Farveri o. s. v., der efter de sædvanlige
Regler erhverves i vort danske Cancelli, vort Rente-
kammer og vort Central-Toldkammer- og Kommerce-
Kollegium af dem, der paa slige Næringsbrug vil 
etablere sig paa Landet og som tildels ogsaa udfor-
dres til sammes Udøvelse i Kiøbstæderne, vil ogsaa
for Handelspladsens Vedkommende blive at ansøge i 
det Regierings-Kollegium, under hvis Ressort samme
henhører; dog har vedkommende Kollegium, forinden
nogen saadan Bevilling meddeles, hver Gang desan-
gaaende at korrespondere med den nedenfor nævnte
Regulerings-Kommission. Derimod vil saadanne
Bevillinger til Haandværks- og andet Næringsbrug,
som ellers henhører under lokale Øvrigheds Res-
sort, være at ansøge hos den af os under 17de Sept.
1844, for at giøre Forslag til Pladsens Regulerings-
nedsatte Kommission, der indtil videre skal forblive i
Funktion.
     6) Med Hensyn til de personlige Kvalifikationer,
hvorefter de paagieldendes Adkomst til at meddeles
en ansøgt Bevilling bliver at bedømme, maa iagtta-
ges, at uagtet [selvom] duelige Landhaandværkere ikke derfra
skal udelukkes, vil dog solide Haandværkere, der alle-
rede har været bosatte i en Kjøbstad eller i alt Fald
der er oplærte, være at tage i fortrinlig Betragtning.
At de paagiældende har giort Mesterstykke, endte det 
laugsmæssige, eller i alt Fald et saadant, som fordres [fremmes]
i Kiøbstæder, hvor der ikke er Laug, bliver vel at an-
see som en anbefalende Omstændighed, men dog ikke
som saa afgiørende, at Andre skulde udelukkes, der 
ikke har aflagt saadan Prøve, naar de paa andre
Maader fyldestgiørende kan legitimere deres Duelig-
hed og at deres økonomiske Forfatning er af den 
Beskaffenhed, at de ikke lettelig er udsat for at falde
det Offentlige til Byrde. Imidlertid vil dog ordent-
ligviis allene de Haandværkere, som havde aflagt
Mesterprøve, være at meddele Bevilling til at holde
Svende og Drenge, med mindre der maatte findes
Anledning til at meddele Een ellen Anden blandt
de, som ikke er i dette Tilfælde og som i Reglen
kun erholder [får] Adgang til at arbeide med egne Hænder
særlig Bevilling af samme Omfang. Da Hovedfor-
maalet med Pladsens Oprettelse er at skaffe Beboerne
i det indre af Jylland en lettere Adgang til Afsæt-
ning af deres Produkter, bliver der, ved Meddelelse
af Bevilling til at drive Handel sammesteds, at tage
nøie Hensyn til, at slige Bevillinger kun forundes
solide og dygtige Handelsmænd, helst saadanne, der 
allerede tidligere har siddet i en omfattende Virksom-
hed og navnlig beskæftiget sig med Produkthandel. I 
ethvert Tilfælde vil der ved Bevillingernes Medde-
lelse være at tage væsentlig Hensyn til, om Vedkom-
mende er villige og har Evne til at opføre de til deres
Etablissement fornødne Bygninger paa Pladsen.
     7) Naar en Nybygger ønsker at forlade Pladsen,
eller ved Døden afgaaer, vil han eller hans Bo, saa-
længe Pladsen ikke endnu er oprettet til Kiøbstad,
kunne forvente, at den ham meddelte Bevilling om-
byttes med en anden, lydende paa den Person, til 
hvem han afhænder sine Bygninger, m. v., saafremt
Kiøberen iøvrigt  findes kvalificeret til Udøvelsen af
Næringsbrug.
     8) Ved Meddelelsen af de omhandlede Bevillinger
der maa udleveres gratis og udfærdiges paa ustemplet
Papir, bliver ordentligviis at iagttage, at der indtil 
videre ikke udfærdiges flere, end Egnens og Pladsens
Tarv udfordrer. De bliver samtlige at klausulere [betinget]
derhen, at de fortabes, saafremt det Næringsbrug, paa
hvilket Bevillingen lyder, ikke etableres inden en hvis
Tid efter sammes udfærdigelse; i almindelighed bli-
ver Fristen at bestemme til et Aar, dog kan der der for-
undes en længere, hvis saadant efter Næringsbrugets
Beskaffenhed eller andre særlige Omstændigheder findes
tilstrækkelig begrundet.

III. Angaaende de Nybyggerne indrømmede Begun-
      stigelser, Bygningernes Indretning, m. v. 
     9) Af de Silkeborg tilliggende Enge og Markjorder
vil Brødrene M. og C. Drewsen, i Henhold til den 
Forbeholdenhed, der er taget ved Grundlaget for den 
med dem indgaaede Forpagtningskontrakt, foreløbig have
at afgive 50 Tdr. Land Eng og den saakaldte Vestermark,
bestaaende af omtrent 250 Tdr. Land. Disse Enge
og Jorder vil vi - under Forbehold af i sin Tid,
naar Spørgsmaalet angaaende Pladsens Organisation
som Kiøbstad definitivt afgiøres, at tage en yderligere
Bestemmelse angaaende sammes Anvendelse - indtil
videre have anviist til Afbenyttelse for Nybyggerne,
saaledes at de afsættes i passende Lodder, hvilke det
overlades Kommissionen efter Omstændighederne enten
at bortforpagte ved Aucktion eller underhaanden [privat handel] at 
distribuere blandt Nybyggerne i Aaremaal mod en i
erhvert Tilfælde fastsat aarlig Afgift.
     10) Ved Engens Deling skal der dog ikke giøres
Krav paa det Ladebygningen nærmest beliggende Stykke
af den saa kaldte Store-Mae, hvilket Stykke, der paa 
det os forelagte Kort over Hovedgaardens Tilligende
er betegnet med a, skal forbeholdes Brødrene Drew-
sen til Byggeplads, dog saaledes, at der deraf maa
afgive fornøden Plads til en Vandledning fra Aaen
saafremt saadaan maatte ansees hensigtsmæssig til
Driften af det intenderede [tilsigtede] Jernværk eller andet Fa-
brik-Anlæg, ligesom ogsaa en yderligere Lod af den 
endnu disponible Deel af bemeldte Eng, der foreløbig
skal være til Nybyggernes Brug mod Forholdsmæssig
Godtgiørelse andetsteds, maa tilbagegives bemeldte
Fabrik-eiere til Byggeplads, efter Afbenyttelsen af de 
paa den østlige Side af Gudenaa beliggende, dem i 
Arvefæste overdragne, Grundstykker.
     11) LIgesom den i foregaaende Post nævnte kom-
mission overhovedet, indtil anderledes bstemmes, vil 
have at ordne det fornødne i Henseende til Regu-
leringen af Etablissementets Anliggender og at afgiøre
de desangaaende opstaaede Spørgsmaal, for saa vidt
samme ei henhører under vedkommende Kollegium eller
vor egen allerhøiested Afgjørelse, saaledes vil vi navn-
lig have den overdraget, efter foregaaende Opsigelse
at iværksætte Delingen af Engene mellem Forpagterne 
og Kommunen, at foranstalte Lodderne afsat i Engene
og i Marken, samt at anvise Nybyggerne Bygge-
pladserne og paa disse at udfærdige Overdragelses-
dokumenter. Endelig vil vi have bemeldte Kommis-
sion bemyndiget til indtil videre at anvende Over-
skuddet af de aarlige Forpagtningssummer saavel af
Engen som af Jorderne, efter Fradrag af de derpaa
hvilende Skatter og Afgifter, til beskrivelse af Bekost-
ninger paa offentlige Indretninger til Kommunens
Tarv. 
     12) De Nybyggere, som herefter nedsætter sig paa
den Deel af Pladsen, der ligger paa den vestlige 
Side af Gudenaa, skal i 5 Aar, fra denne allerhøieste
Resolutions [erklæring] Datum at regne, være fritaget for at 
erlægge saavel Jordafgift af det Areal, der anvises
dem til Bygningsafgift, efter de for Kiøbstæderne
gieldende Regler have at svare en passende aarlig
Grundleie til Statskassen, der nærmere bliver at 
bestemme for hver Grund, i Forhold til sammes Be-
liggenhed og Afbenyttelse, men i intet Tilfælde maa
overstige 4 Skilling pr. 100 □ Alen. Foreløbig, saa-
længe Pladsen ikke organiseres som Kiøbstad,  bort-
falder erlæggelse af Konsumtion [forbrug] og Formalingsafgift [mølle],
men de Brændeviinsbrændere, som maatte erholde [få]
Tilladelse til der at nedsætte sig, skal i Henseende 
til Kontrol og Beskatning i det ommeldte Tidsrum
være at underkaste de for Landbrænderierne gieldende
Regler.
     13) De Bygninger, som Nybyggerne opfører paa
Pladsen, skal være solide og, i det Mindste Forhuset,
af Grundmuur, samt Bygningerne i det Hele forsynes
med Tegltag, og den Deel af Grunden, de ikke ind-
tages af de respective Bygninger, af hvilke Vaanings-
husene [beboelses-] maa anbringes med Facaden umiddelbart ud
til Gaden, skal indhegnes med forsvarligt Stakit eller 
Plankeværk. Saa længe Kommisionen vedbliver at 
fungere, har de vedkommende at indsende Tegning
til de ny opførende Bygninger til sammes Vedkom-
mende, og overlades det Kommissionen i saa Henseende
at konfere med en bygningskyndig Mand. Iøvrigt 
bliver der at iagttage, at Tiden, inden hvilken Ny-
byggerne skal opføre deres Huse, maa bestemmes, under
Fortabelse af deres Ret til det dem anviste Jordstykke.
     Vi vil have vort General-Toldkammer og Kom-
merce-Kollegium paalagt at tage under Overveielse,
hvorledes det fornødne Toldopsyn kan indrettes paa
Pladsen, ligesom og hvad der kunde være at foranstalte
i Henseende til den paa Pladsen afsatte Ladepladses
Inddæmning og Forsyning med Bolværk, samt An-
bringelse af en Skibsbro eller Mole, og hvorledes de 
dermed forbundne Udgifter kan tilveiebringes og dækkes. 
     Naar nogle Aar er forløbet, og senest inden inden Ud-
gangen af Aaret 1849, vil den af os under 17de 
September 1844 nedsatte Kommission have at ned-
lægge allerunderdanigst Beretning angaaende, hvorledes
Forholdene paa Pladsen imidlertid har udviklet sig.
og derhos [desuden] at afgive Betænkning, om og hvorvidt der
efter Tingenes daværende Stilling maatte være An-
ledning til at forunde Pladsen de sædvanlige Kjøb-
stadrettigheder, under hvilken Forudsætning det er en 
Selvfølge, at de, som tidligere har nedsat sig samme-
sted, man maa underkaste sig de dertil svarende Forplig-
telser.

     (2 - del, denne artikel er 2-delt pga. længden.)

     I det vi saaledes ved Oprettelsen af denne Handels-
plads har søgt at afhielpe et i de indre Herreder
af Nørrejylland længe følt Savn, der har været en 
væsentlig Hindring for Landbrugets og Industriens
Fremskridt i denne Deel af Provindsen, vil vi tillige, 
i det vi erkiender vigtigheden af, at Pladsens Kommuni-
kationsmidler snarest muligt erholder [får] den Grad af 
Fuldkommenhed, som Forholdede tilsteder, have vort
Rentekammer paalagt at tage under Overveielse
hvorledes det paatænkte ny Hovedveis-Anlæg fra 
Aarhuus til Ringkiøbing, navnlig for saa vidt den
Deel angaaer, som skal føre igiennem Hammerum
Herred og fremfor Alt fra Silkeborg til Ikast, sna-
rest muligt kan fremmes, ligesom og vort General-
Toldkammer og Kommerce-Kollegium vil have at tage
under nærmere Overveielse, hvilke Foranstaltninger
der kunde være at træffe, for snarest muligt at give
Farten [Sejladsen] paa Gudenaa al den Forbedring, som Omstæn-
dighederne tilsteder; hvorefter bemeldte Kollegier, et-
hvert [hver og en] for sit Vedkommende, har at forelægge os Sa-
gen til allerhøieste Afgiørelse."
     I Forbindelse med foranstaaende har Hs. Majestæt
allernaadigst paalagt det kongelige danske Kancelli
snarest muligt at indkomme med nærmere allerunder-
danigst Forestilling [vurdering] med Hensyn til adskillige af Kom-
missionen fremsatte Forslag angaaende Pladsens of-
fentlige Indretninger, dens kommunale Væsen og 
sammes Bestyrelse [styring] m. v. hvorom Kommissionen lige-
ledes udførligt havde udtalt sig i sin allerunderdanigste
Forestilling [vurdering], men hvilket Alt foreløbig vil blive Gien-
stand for nærmere Korrespondance med de lokale Au-
toriteter.

               I
     Endelig har man i 1846 her i Danmark forsøgt, paa samme Maade
som mod Middelalderens Slutning, i Privilegiernes Guldalder, at an-
lægge en Kjøbstad. Sandelig, der behøves ikke meer, for fuldstændig
at lære det Standpunkt at kjende, hvorpaa vort Bureaukrati har vidst
at stille os i Forhold til de andre udviklede europæiske Folkeslag, end
de nu bekjendtgjorte Bestemmelser, man har taget med Hensyn til den
nye Kjøbstad Silkeborgs Oprettelse i Jylland. I de Dele af Rus-
land, hvor hverken Oplysning eller Vindskibelighed [flid], ja ikke engang
Befolkning er trængt hen, der opretholder Staten Noget, man kalder
Kjøbstæder, som Forløbere for den forventede Udvikling. I Nord-
amerika, hvor borgerlig Frihed afføder borgerlig Selvstændighed, der
opsøge Nybyggerne selv passende Midtpunkter for det communale
Liv, for Samqvem og Omsætning, og heraf opstaaer Stæder. Men
ogsaa i største Delen af Europa har man for længe siden kunnet
overlade Udviklingen i denne Retning til sig selv; hverken Regering
eller Befolkning have der behøvet at bryde deres Hjerner med at søge
Plads op til Kjøbstæder; man har kun behøvet enten at ophæve det
hele eneberettigede forældede Kjøbstadsvæsen, som i Frankrig, Belgien
og de fleste øvrige Lande, som den franske Kost har feiet rene, eller
at lade det raadne og søndergnave af Tidens Tand, som i England,
for at føle Vindskibelighedens [flidens] mægtige Vingeslag og see den slaae ned
ifølge dens Naturtilbøielighed paa ethvert for den passende Sted. Her
have Kræfterne snart samlet sig, uden foreløbig Kald eller Varsel, og
førend man har seet sig om, er der opstaaet mægtige Stæder. Gaae
som sagt til England, Frankrig, Belgien, Holland, Schweiz, til store
Strækninger af Italien og Tydskland; laves der Kjøbstæder? Nei,
men der forhindres ikke, at de blive til, hvor der føles Trang til
dem, og denne Trang har spredet Vindskibelighedens [flidens] Udøvere ud over
det hele Land, og utallige Kjøbstæder have samlet dem, som især sørgede
for Udvexlingen af de forskellige Frembringelser, thi Omsætning, ikke
Tilvirkning, er Kjøbstadens Væsen.
     Selv det danske Monarchi giver, alvorlig undersøgt, Anledning
nok til i Kjøbstædernes egen velforstaaede Interesse at bryde Staven
over det hele monopoliserende Kjøbstadsvæsen. I Slesvig og Holsten,
hvor man ikke har været saa ivrig paa at klumpe Kjøbstæderne sam-
men ved Consumtion [forbrug] og Brændeviinsret, hvor jevnlig Næringsdrift
af forskjellig Art findes paa Landet, der have Kjøbstæderne udviklet
sig langt gunstigere end i Provindsen Danmark. Kjøbstæderne i Dan-
mark blomstre i omvendt Forhold til den Nidkjærhed, hvormed deres
Rettigheder ere opretholdte. Fyen har havt en høiststaaende friheds-
kjær Gouverneur, paa det er neddryppet lidt af den Manna, der sam-
ledes paa de norske Fjelde, saa at her ad Bevillings- og Gunstbevis-
nings-Veien har indsneget sig lidt mere Næringsfrihed end i de andre
Provindser, og Kjøbstæderne i Fyen ere snarere skredne forud for end
blevne tilbage for de andre Provindsers.
     Naar Regeringer med nogen Indsigt og lidt skabende Geni ere blevne
opmærksomme paa, at en eller anden Egn var i Stand til at afgive
Midler til at ernære en større Befolkning, eller skaffe den der levende
større Velvære, da have de sørget for at udvide og forbedre de derhen
førende Samqvemsveie, da have de anlagt nye Kanaler, Jernbaner,
Landeveie, Postforbindelser, Hurtigvogne osv., sørget for, at Capitaler
bleve let tilgjængelige, at Jordsmon [jord] uden Vanskelighed kunde faaes for
nye private Anlæg, kort de have først gjort Alt, hvad der paa nogen
Maade kunde ligge i det Offentliges Magt; men naar de saa skulde
have Befolkningens egen Medvirkning og hverken vilde eller kunde
iværksætte Colonisation med Trælle, saa gav de Frihed, søgte at ud-
frie den nye Befolkning fra de trykkende Baand, som ere de ældre
Anlægs ulykkelige Arvedel. Dersom den danske Regjering havde seet
vore Kjøbstæder fremblomstre under den saakaldte Kjøbstadsret, som de
nu i Aarhundreder have bestaaet under, og som den nyere Tids An-
skuelser og Erfaringer maae kalde en Kjøbstadaag, som nedtynger og
binder dem, saa vilde vi endda indrømme, at Erfaring kunde sættes
mod Erfaring; men nu, da vi have seet disse vantrevne [forkrøblede] Husklumper
anbragte paa hver 4de Mil som Veivisere i en Ørk, kun tjenende til
at forhindre Anlæggelsen af friere Institutioner og Industriens Ud-
bredelse, nu indsee vi sandelig ikke, hvad der har kunnet bevæge for-
nuftige Mænd til at tilraade Anlæget af nok en Kjøbstad af samme
Beskaffenhed. Den kan i en saadan Skikkelse, med de ved saa mange
Baand fast erhvervede Rettigheder, neppe forhjelpe sig selv til en ve-
getativ skanderborgsk Velvære; den kan kun blive et Tryk paa den
frie Virksomhed, som i denne fraliggende Egn havde begyndt at ud-
vikle sig, støttende sig paa den ikke ringe Omsætning, som her gjøres
med Træsko og andre Trævarer. Men den kan Intet virke til Lan-
dets Opblomstren, ja den vil neppe kunne undfange sig selv, trods alle
de Bevillinger, Byfogder, Byskrivere og Toldere, hvormed den maatte
blive benaadet. Man har for to hundrede Aar siden anlagt Fredericia
under langt gunstigere Betingelser end nu Silkeborg; man har givet
den tarvelig Religionsfrihed og gjort den til Fristed for Fallenter;
men desuagtet [alligevel] har den gjort saare langsomme Fremskridt, thi den var
og er en indesluttet Kjøbstad i et Opland, hvor Næringsdriften i høieste
Maade er indskrænket. Et andet Sted, hvormed Fortiden har havt
store Hensigter, er Frederiksværk; engang drømte man om at gjøre det
til et andet Birmingham, nu svæver det mellem Himmel og Jord,
idet man neppe veed, hvem der eier det, skjønt Staten alt for længe
siden har mere end betalt det, naar Alt regnes sammen hvad det
har kostet i rede Udlæg og i Opoffrelser og Begunstigelser *). Men
selv om man vidste, hvem der eiede Frederiksværk, saa vidste man endda
kun lidt om dets sande Betydning; thi den jorddrotlige [herremandens] Fordom har
for længe siden bragt Vedkommende til at forglemmme de store Hen-
sigter, hvori man fra først af frigjorde denne Krog af Sjælland med
hosliggende Bøndergods fra enhver Art Tvang, som kunde forhindre
Udviklingen af forskjelligartet Vindskibelighed [fremdrift]; den fremmede Capital er
bleven bortskræmmet, fordi den ikke kunde faae sikker Grund at binde
sig til; den Virksomhed, som Friheden skulde fremkalde og beskytte, er
fortørret i Spiren ved den Nidkjærhed, hvormed man har søgt at
bringe dette Undtagelsens Fristed tilbage under den hele hemmende Lov-
givning, som deler Riget i Kjøbstad og Land. I Stedet for at for-
klare de frederiksværkske Privilegier i det videste Omfang, lade Næ-
ringsfrihed bestaae der i fuld Udstrækning, ja udbrede sig i de til Værket
hørende Landsogne, har man netop forhindret den frie Udvikling af
Alt, hvad der ikke paa det strængeste lod sig indbefatte under Privi-
legiernes Ordlydende; man har lagt Hæmsko paa Frederiksværk til de
nærmeste Kjøbstæders Begunstigelse, ja maaskee endog engang tænkt
paa at gjøre det lykkeligt ved at udnævne det til Kjøbstad, og har
paa denne Maade ikke bragt det videre, end at det er blevet et maaskee
endog besværligt Appendex til en maadelig Herregaard og et stort
Fæstegods; thi ophørte de offentlige Bestillinger fra Frederiksværk,
saa vilde det bære i langt maadeligere Stilling end nu. Med saa-
danne Exempler for Øie — og der lod sig opvise flere af ikke mindre
slaaende Art, — skulde man da troe, at Nogen mere vilde for-
søge ved kunstige Midler at udbrede det Vindskibeligheden [driften] i saa høi
Grad hæmmende Kjøbstadnet videre?

*) Som bekjendt kan en Konge i Danmark ikke have privat Eiendom,
dette burde alene afgjøre Spørgsmaalet om Frederiksværk.

               II.
     Ved Silkeborg var der saa godt begyndt; private Mænd, kyndige Fa-
brikanter fik uden lang Nølen (allerede dette var en sjelden Heldighed),
fornøden Bevilling paa Anlæget af en Fabrik af samme Art, som den
de allerede længe med Held havde drevet; de udførte Anlæget i en
sjelden kort Tid, saa at Silkeborgs Papirfabrik alt nu staaer i Rang
med Landets første Fabrikker. Ved dette raske Foretagende blev Jern-
værksdrømmerierne foreløbig stillede i Baggrunden, og Silkeborgs
Omegn fik det første vigtige Stød fremad, Naturtrægheden var overvun-
den. Men ved det Foretagende havde det ogsaa viist sig, at det hele
Vandtræk af betydelige Søer, som strække sig i sydlig og vestlig Ret-
ning fra Silkeborg, i deres nærværende Skikkelse ikke ere brugelige til
Transportveie, men at de med ringe Offre kunne blive indrettede dertil
og saaledes lette Producthandlen for et betydelig, skjønt vel temmelig
magert Opland. Veiene, som paa disse Steder gjennemskære Landet
fra Øst til Vest, ere meget maadelige [ujævne], men heller ikke vanskelige at
forbedre. Gudenaaen Nord for Silkeborg er af Mangel paa Omhu
bleven til et temmelig besværligt Farvand; dens Beskaffenhed for
Dampfart er kun ufuldstændigen prøvet. Paa disse Omstændigheder
havde Regeringen kun behøvet at henvende sin Opmærksomhed, thi saa-
ledes som Forholdene efterhaanden have udviklet sig, var det umuligt,
at private Kræfter kunde strække til Udførelsen af alle de fornødne
Anlæg, men Benyttelsen af Anlægene og Arbeiderne kunde Regeringen
roligen have overladt til den private Industri. Vilde denne foretrække
at sætte sig fast paa flere Steder ved de nævnte Vanddrag, saasom
ved Ry Mølle, ved det sydvestlige Hjørne af Mossø, i Stedet for at
samle sig om Langsøen, hvi da formene den dette? Jo længere den
trænger mod vest, desbedre, og i Tim, Ry, Vrads og flere omlig-
gende Sogne er der allerede en ikke ringe Rørelse [bevægelse] tilstede. Fandt
Industrien sig derimod tjent med at samle sig ved Silkeborg, om den
store Fabrik, som ikke er urimeligt, saa burde man vistnok ikke hindre den
deri, men sige saa lidt monopolisere den paa dette Sted, ved at gjøre
det til en afsluttet Kjøbstad, for hvis Skyld det vestfor liggende
Land skal miste den Erhvervs-Frihed, som det, beskyttet af sin afson-
drede Beliggenhed, har tillistet sig. Langt nyttigere til at befordre det
gode Midtlands Opkomst, vilde det være, om man drog en Linie i
2 Mils Afstand vest for de østlige Kjøbstæder, og Vest for denne
Linie indrømmede Erhvervsfrihed, under den Betingelse, at Enhver,
som tiltog sig et Erhverv udenfor det egentlige Landvæsen, skattede
derfor i et vist Forhold. Havde man Stillet den forønskede Silkeborg
Kjøbstad under dets simple Vilkaar, saa havde man gjort en virkelig
Prøve og ikke bundet Hænderne paa sig i nogen Retning. At der
desuden maatte indrømmes Nybyggerne Adgang til passende afsatte
Byggepladse og den fornødne Jord, samt Ret til at danne en
egen Kommune, når den samboende Befolkling var steget til et pas-
sende Antal myndige Mænd, er en Selvfølge, som ogsaa, at der nu
strax maatte sørges for en egen Politimyndighed der paa Stedet, der
kunde paasee, at de for Anlæget fastsatte Betingelser ikke bleve over-
traadte, samt tage saadanne Forholdsregler Fattigvæsenet vedkommende,
at de større Fabrikanlæg kom til at bære deres Del deraf, og det
ikke kom til at hvile som en trykkende uoverkommelig Byrde paa den
nye Kommune eller paa det nuværende Sogn. Det er i denne Hen-
seende heldigt, at Hovedfrabriken eies af Mænd, der netop i Fattigvæ-
senssager medbringe saa fortrinlige Præcedenser [regler], Mænd, som det aldrig
kunde falde ind at gjøre sig Byrden let ved at vælte den over paa
Communen. En fornuftig ordnet gjensidig Pensions- og Forsørgels-
sesanstalt mellem Arbeiderne selv var vistnok det bedste Middel at
bringe i Forslag.
     Vi have saaledes i Almindelighed betragtet de Midler, som ere
anvendte, og de som forelaae til at oplive Omsætningen i Egnen om-
kring Silkeborg, der ligger i det østlige Kant af den jydske Hede,
midt paa det jydske Fastland Syd for Limfjorden, og ved det Ikke
ubetydelige Gudenaa Vandtræk. Førend vi nu indlade os paa de for
den nye Kjøbstad og dens Nybyggere opstillede særlige Betingelser,
ville vi et Øieblik henlede Læsernes Opmerksomhed paa Egnens Be-
skaffenhed, som man vil oplive, dens Fornødenhed og Trang.
     Vende vi os først til Gudenaa, der jo dog maa betragtes som
Hovedaaren i det nye Omsætningskredsløb, da er den nogenlunde
seilbar for Pramme af Middelstørrelse indtil Silkeborg, men Farten
er langsom paa dette mellem Randers og Silkeborg over 7½ Mil
lange bugtede, med Trækveie ufuldstændig forsynede Flodløb. Om-
trent 2 Mil, førend man ved at gaae op ad Gudenaaen kommer til
Silkeborg, finder man Ladepladsen ved Ands, Postskiftet paa Veien
mellem Aarhus og Viborg, netop hvor denne støder sammen med
Skanderborg-Viborg Veien, og hvor en ikke uvigtig Vei gaaer mod
Vest ud i Hedegnen imellem betydelige Tørvemoser. I Ands findes
en stor Kro, som kun nogenlunde vel bestyret maa give et ikke ringe
Overskud; her udøves en Handelsrettighed, findes oplagt noget Tøm-
mer, en Deel smaa Teglværker ligge heromkring, Bindeegnen er ikke
fjern, kort her findes mange Elementer til en Handelsplads. Dog
hidtil ere disse kun benyttede i en temmelig ringe Grad. En Deel
Tørv udskibes til Randers, men saavel Prisen som Fragterne [fragtpriserne] ere
temmelig høie. Tømmerhandelen, som man skulde synes maatte blomstre
i den skovløse Egn, er ringe og forsømt, og ikke et Pakhus findes
ved Ladepladsen til Opbevaring af de Producter, der ere bestemte til
Udskibning. I Nærheden af Ands har Gudenaaen Tilløb, ved hvilke
der alt findes Møller, og hvor der, til sparsommeligere Vandbrug,
ikke vilde findes ringe Vandkraft tilovers til Fabrikbrug, om et saa-
dant blev tilsigtet. Silkeborg har neppe fra Beliggenhedens Side
noget forud for Ands; hvor kan man da vente, at den, med ikke større
Frihed, skulde opblomstre med større Held? Aarsagerne, hvorfor
Produkthandelen saa lidt trives i denne Egn, ere, dels at dens Over-
skud af Frembringelser hidtil har været ringe, at det for en stor Deel
bestaaer i Kreaturer og Heste, som drives mod Syd gjennem Hede-
egnen; dels at Salget til Vesterlandet sædvanligvis er fordelagtigere
end til Østerlandet, og at Bonden rolig kan vente Kjøberen ved sin
Dør, hvorfor han ogsaa kun faa Gange aarlig søger de østlige Kjøb-
stæder for at besørge Husholdnings- og Luxusindkjøb.
     Silkeborgs Beliggenhed er, som sagt, i intet Væsenligt forskjel-
lig fra Ands (om Skjønheden er her jo ikke Tale), naar undtages,
at hint ligger i Udkanten af en betydelig Skovomgivelse, og at Gu-
denaaes egne mægtige Vanddrag her kunne benyttes til Vandvær-
kers Anlæg. Men Skovene ved Silkeborg ere ingenlunde urørte
Urskove, der have henstaaet i Aarhundreder og bugne af herlige Træer.
Disse Skove bære tvertimod Præget af en saa stærk og vilkaarlig
afbenyttelse, at den menneskelige Omhu i høieste Maade er fornøden [nødvendig]
for at holde dem vedlige. I de vestlige Udkanter have de skarpe vinde
anrettet store Ødelæggelser, mange af de høiere Aaser inde i Skovene
ere allerede afklædte; store Strækninger ere ryddede langt ind i Skov-
landet, og høie afsondret Skovene i mindre Pletter, hvilke man nu
igen ved Plantninger søge at klynge sammen og tætte. Af svære
træstammer findes i Forhold til Skovenes Omfang kun faa. Alt
tyder paa, at Træet her i Egnen har fundet en betydelig Anvendelse.
Denne bestaaer først og fornemmelig i Træskotilvirkningen, som drives
meget i denne Skovegn, især sydvest for Silkeborg; i Forfærdigelse [færdiggørelse]
af Hjultræ, Bødkertræ og forskjellige andre Træfornødenheder, som
især gaae til Vesterlandet, i lidt Kulbrænding og endelig i Salg af
Brændsel, Gjærderis osv., til det omliggende i 4 til 5 Mils Afstand
bare Land. Træskoene afsættes hele landet over, i Egnen selv findes Folk,
som alt for længe siden have fundet Veien til de fjernere Markeder,
Kjøbenhavn indbefattet, og naturligvis ogsaa udfundet Midler, afpas-
sede efter Omstændighederne, til at drive en Art Laane- og Banquier-
forretning med Tilvirkerne [iværksætterne] og omsætte nogen Tilbagefragt i de tilstø-
dende Egne. Ethvert Tvangsmiddel, hvorved denne Omsætning skulde
bringes ind under Kjøbstaden Silkeborg, vilde være lige saa skadeligt,
som det var ubliligt [urimelig].
     Trævarene, der tilvirkes [fremstilles] til Vesterlandet, ere en for disse Egne
saare vigtig, ja uundværlig Gjenstand; alt som Hedene opdyrkes,
voxer Trangen; ethvert Offer, Staten bringer, for at afdrage Skov-
producterne fra denne deres nærværende Anvendelse, maa ansees som
et trykkende Baand, lagt paa en for Befolkningen og Staten lige
vigtig Gjenstand. Prisen paa en Favn godt Bøgebrænde, bragt til
Afskibning paa Grenaa, kan vistnok nu neppe anslaaes til mindre
end 4 à 5 Rbd.; fra flere af Skovstrækningerne bliver den vist endog
langt dyrere; paa mange Steder er Prisen i Skoven for godt Træ
endog ligesaa høi. Tillægges nu Transportomkostningerne, indtil
Træet kommer til Brug i Østerlandet, eller bliver handelsvare i
Østerlandet, saa vil Enhver indsee, hvor nær Priserne paa Ved [træ] i
Silkeborgs Skove staae de gængse Priser i hele Landet. Gjøres der
Udgifter for at lette Pramføringen, og Transporten af Ved [træ] skulde
bære sin Deel heraf, da vilde dets Priser snarere stige end falde.
Søgningen fra Vesterlandet vilde desuden snart virke til at bringe
den saaledes i Veiret, at kun det Ved [træ], som voxede nærmest Vand-
veien, kunde udføres.

Med Undtagelse af de nye store Fabrikanlæg og de Udvidelser,
som disse nu kunne modtage langs Vanddraget og ved Faldene
mellem Søerne, har Silkeborg altsaa intet Væsenligt forud for
Ands som Omsætningsplads, dens Udvikling giver ikke større Forhaab-
ninger. For Fabrikkernes Skyld at lægge det hele omliggende Land
under Kjøbstadstvang er jo aldeles ikke nødvendigt; Fabrikkerne behøve
kun at faa Vandveien aabnet og Frihed indrømmet til enhver Art
Virksomhed. Udrustede med disse Midler, ville de nok vide at finde
den rette Vel til at tilveiebringe Liv og Rørelse paa Stedet og i
Omegnen. Hertil er det, der trænges, ikke til en konstig dannet
Kjøbstad.

               IV.
Vi have nu fulgt „Collegialtidenden“ j dens Oversigt over Silke¬
borg-Commissionens gyngende Bevægelser op og ned mellem Erkjen¬
delsen af Frihedens Nødvendighed for Vindskibelighedens [driftens] Opkomst og
Vedhængen ved de bestaaende fra Fortiden overleverede Ledebaands og
Tvangsforanstaltninger; vi komme nu til den paa en saa vaklende
Grundvold støttede Afgjørelse. Vi have fremhævet, at Commissions¬
arbeidet tydede paa en forud tagen Beslutning, at skabe en Kjøbstad,
og viste en vis Stræben herimod. Resolutionen synes at bekræfte
denne Anskuelse, thi, skjønt den vel ikke strax opretter Kjøbstaden, saa
tager den ogsaa kun lidet Hensyn til de af Commissionen fremsatte
vægtige Tvivl. Den væsenligste Indrømmelse, den har gjort disse,
er, at den har benævnt det nye Anlæg: Handelspladsen. Reſo¬
lutionen er delt i Afsnit; det første handler om nærmere Betegning
af Stedet, hvor Handelspladsen skal anlægges, dens Størrelse, Ind
beling m. v.
Det mærkeligste, som her forekommer, er, at denne Handels-
plads, som er bestemt til især at oplive det vestfor liggende Land, er
begrændset mod Vest, hvorimod den er ubegrændset mod Øst; thi her
beroer Begrændsningen paa den Udvidelse, som Dhrr. Drewsen,
sin Tid (hvor længe er det?) maatte ville give deres Fabrikan¬
læg, hvortil regnes „samtlige Vaaninger [huse], der ere eller maatte vorde [blive]
opbyggede til Beboelse for Fabrikkens Betjente og Arbeidere, som i
Eet og Alt blive at indbefatte i Byen“. Bygge Dhrr. D. et Klu¬
deskuer og bosætte en Klueeforvalter paa Silleborg-Aarhuusveien, tæt
udenfor denne sidste By, saa gaaer Handelspladsen Silkeborg mod
Øst hertil. Dersom dette ikke var udtrykt saa bestemt, saa skulde man
næsten ikke troe, det var saaledes ment; ogsaa følge senere nogle Ud¬
tryk, som lade formode, at den østlige Begrændsning er bundet til
det Landstykke, som Dbrr. D. have faaet i Arvefæste. Vi kunne i
hvert Tilfælde kun lykønske til denne Mangel paa Begrændsning.
Skade, at man ikke har indrømmet den i alle Retninger! Der tales
ogsaa i denne Afdeling om Byens Hovedgade. Man venter
sig altsaa dog en rask fremskriden.
     2det Capitel handler om Betingelserne for Nybyggernes Nedsættelse
paa Pladsen. Nybyggerne skulle kunne udøve alle de samme Næringsbrug,
som ellers i Almindelighed ere Kjøbstæderne forbeholdte. Saa¬
længe Pladsen ikke er Kjøbstad, skal dertil dog erhverves Berilling. Dog
fritages de Næringsarter herfor, som ellers frit kunne nedsætte sig
paa Landet. Denne Forret bestaaer kun, saalænge Handelspladsen ikke
har faaet Kjøbstadret; saalænge skulle ogsaa de tilladte Landhaandvær-
kere kunne arbeide for Byens Indvaanere [indbyggere]. Bevillingerne skulle søges
i de reſpective Collegier, som skulle correspondere derom med Regule-
ringscommissionen for Silkeborg Kjøbstad. De Haandværksbevillinger,
som ellers gives af de stedlige Myndigheder, skulle derimod udfærdiges
af Reguleringscommissionen. Landhaandværkere skulle vel ikke være
udelukkede fra at faae Bevillinger, men solide Kjøbstadhaandværkere
skulle tages i fortrinlig Betragtning [tages i betragtning]. Mesterstykket skal være en an¬
befalende Omstændighed, dog skal Duelighed ogsaa kunne godtgjøres
paa anden Maade. Den Paagjeldendes oekonomiske Forfatning skal
tages i Betragtning. Oedenligvis skulle kun saadanne Haandvær¬
kere, som have aflagt Mesterprøve, kunne faae Ret til at holde Svende
og Drenge, med mindre der maatte findes Anledning til at meddele
en og anden, som i Reglen kun burde erholde [få] Adgang til at arbeide
med egne Hænder, særlig Bevilling af samme Omfang. Da Hoved¬
hensigten er at skaffe Beboerne af det Indre af Jylland lettet Adgang
til Afsætning, saa maa Handelsbevilling kun meddeles til solide og
dygtige Handelsmænd, helst saadanne, der tidligere have siddet i en
omfattende Virksomhed. Væsenligt Hensyn bør tages til, om Vedkom¬
minde ere villige og have Evne til at opføre de til deres Etablissement
fornødne Bygninger. Nybyggere, som døe inden Handelspladsen bliver
Kjøbstad, kunne vente, at Bevillingen kan komme til at gaae i Kjøb med
Bygningen. Bevillingerne udfærdiges gratis og paa ustemplet Papir, dog
ikke til Flere, end Egnens Fornødenhed og Pladsens Tarv udfordrer. Frist
til at begynde et Næringsbrug gives almindeligvis 1 Aar, er det da
ikke 1 Drift, tabes Retten. Dog kan der efter Omſtændighederne zloes
Forlængelse.
     Dersom Læserne tvivle, om Resolutionen virkelig er saaledes be¬
skaffen, som her anført, saa bede vi dem læse efter. Vi have, saavidt
gjørligt, citeret ordret; vi have ikke tænkt paa at skrive en Kritik; vi
have kun gjort Udtog af en Anordning [bestemmelse]. I, solide, prøvede, veleta¬
blerede Haandværksmestere og dyglige Producthandlere, som eie Capital
nok til at bygge Hus og Gaard paa Silkeborg, iler med at søge Be¬
villinger til at nedsætte Eder paa denne Handelsplads, (der har Haab
om at blive Kjøbstad)! Bygger Eders Gaarde, maler Eders Stakitter,
og værer i Gang inden Aar og Dag, men i hvert Tilfælde holder Eder
gode Venner med Vedkommende, thi da kunne I efter Omstændighe¬
derne faae Lov til at gjøre næsten, hvad det skal være!
     De Nybyggere, som de forstjellige høie Collegier og Silkeborgs
Reguleringscommission have udvalgt og bevilget efter de i foregaaende
Capitel foreskrevne Regler, nyde de i følgende tredie Capitel indrøm¬
mede Begunstigelser, hvori ogsaa fastsættes om Bygningernes Indretning
m. v. Brødrene Drewsen skulle af det dem forpagtede Land aftræde
50 Tdr. Eng af den 250 Tdr. Land store Vestmark. Disse anvises,
indtil videre, til Afbenyttelse for Nybyggerne, deles i Lodder og
bertforpagtes til Nybyggerne af Reguleringscommissionen ved Auction
eller underhaanden [privat]. Naar Kjøbstadordningen engang inbtræder, skal
denne Sag endelig afgjøres. Dog forbeholdes ved Engenes Deling
den saakaldte Store-Mae til Bygninger for Brødrene Drewsen og til 
Vandledning fra Aaen, om en saadan bliver gravet til Anlæg af det
paatænkte Jernværk eller andet Fabrikanlæg. Der forbeholdes ogsaa
andre Stykker af den udlagte Eng til Byggeplads for Brødrene
Drewsen mod forholdsmæssig Godtgjørelſe andensteds. Denne Be⸗
stemmelse træder i Kraft, naar disse Herrer have benyttet de paa Gu¬
denaaens østlige Side beliggende, af dem arvefæstede Grundstykker*
Reguleringscommissionen har at ordne og bestemme Alt som ikke 
henhører under Collegiernes eller under allerhøieste Afgjørelse, navnlig
at besørge Udskiftning af Engene mellem Forpagterne og Communen
(hvilken Commune?), anvise Nybyggerne Byggepladse, udfærdige
Overdragelsesdocumenter og anvende Overskuddet af Forpagtnings¬
afgifterne, efter at Skatterne ere fradragne, til Bestridelse af Bekost¬
ninger paa offenlige Indretninger til Communens Tarv**). Ny-
byggerne paa Vestsiden af Gudenaa skulle i 5 Aar, fra Resolutions¬
datoen (8 Januar 1846), være fritagne for at erlægge Jordafgift
af det Areal, som anvises dem til Byggeplads (omtrent ¼ til ½ Td.
Land ringe boniteret Jord) og Bygningsafgift af de Bygninger, der
opføres paa samme (en aarlig Bygningsafgii) af 50 Rbd. forudsætter
allerede en temmelig stor og prægtig Gaard). Efter de 5 Aars Forløb
skulle af de silkeborgske Nybyggere svares sædvanlig Bygningsafgift
og en Grundleie, hvilken i intet Tilfælde maa overstige 4 Sk.
100 □ Alen. Foreløbig, saalænge Pladsen ikke organiseres som
Kjøbstad, bortfalder Erlæggelse af Consumtion [forbrug] og Forma-
lingsafgift [næringsafgift]. Brændevinsbrænderier sættes paa samme Fod som
Landbrænderier. Nybyggernes Huse skulle være folide, Forhuset af
Grundmur, samtlige Bygninger teglhængte, Vaaningshusene med Fa-
caden umiddelbart mod Gaden og den mod Gaden beliggende ubebyg-
gede Grund indhegnet med forsvarlig malet Stakit eller Plankeværk.
Til Reguleringscommissionen indsendes Tegninger over de Bygnin-
ger, som skulle opføres, og den confererer om deres Tilladelighed med
bygningskyndige Mænd. Tiden, inden hvilken de saaledes antagne
Bygningsforslag skulle være udførte, fastsættes under Straf af Ret-
tens Fortabelse. Generaltoldkammer- og Commercecollegiet skal tage
under Overveielse, hvorledes det fornødne Toldopsyn kan indrettes
paa Pladsen som og om Foranstaltning til Ladepladsens Inddæm-
og Bygning af en Skibsbro eller Mole (i Langsøen nemlig).
     Senest inden Udgangen af Aaret 1849 skal nedlægges allerun⸗
berdanigst Beretning om, hvorledes Forholdene paa Pladsen have ud¬
viklet sig og om der maatte være Anledning til at forunde Pladsen
de sædvanlige Kjøbstadrettigheder, under hvilken Forudsætning det er
en Selvfølge, at de,som tidligere have nedsat sig, maae underkaste sig
de dertil svarende Forpligtelser. Rentekammeret skal tage under Be¬
tænkning, hvorledes det paatænkte nye Hovedlandeveisanlæg fra Aarhus
til Ringkjøbing, navnlig gjennem Hammerum Herred, og fremfor Alt
fra Silkeborg til Ikast, snarest muligt kan fremmes. Generaltold¬
kammeret skal tage under nærmere Overveielse, hvilke Foranskaltninger
der kan være at træffe, for snarest mulig at give Farten [Sejladsen] paa
Gudenaa al den Forbedring****), som Omstændighederne tillade.
Cancelliet skal gjøre Forslag til Pladsens offenlige Indretninger, dens
communale Væsen og sammes Bestyrelse m. v.
     Vi have nu givet vore Læsere et Udtog af den Anordning, som
skal fremkalde en Kjødstad ved Langsøen ved Silkeborg, for derved at
udbrede sin oplivende Velsignelse over det jydske Indland. Enhver
solid Kjøbmand, især Producthandler, Industriel eller Haandværks⸗
mester, som andensteds sidder i en god Næring, kan have Haab om,
saafremt ikke for Mange ansøge, at faae Bevilling til at drive sin
Næring paa Handelspladsen Silkeborg, hvor han kan faae en Grund
udlagt af nogle Skpr. Land og Frihed for Bygningsafgift til 8de
Januar 1851, naar han inden Aaret efter Bevillingens Dato har
indleveret og faaet bifaldt en Tegning over et Hus, som i samme Aar
maa være færdig bvgget, Næringsdriften bragt i Gang og Stakittet
forsvarlig malet. Landhaandværkere kunne, i Mangel af Kjøbstad-
haandbærkere, som bør nyde Fortrinet, ogsaa faae Lov til at bygge grund¬
murede Huse efter antagen Tegning paa Silkeborg Handelsplads og der
at drive deres Næring, dog maae de ikke holde Svende og Drenge
1849 haaber man at kunne anbefale Pladsen til at blive Kjøbstad.
Rentekammeret skal imidlertid betænke sig paa Anlæget af en Landevei,
Generaltoldkammeret skal tænke paa Seiladsens Forbedring paa Gu-
denaa og Canciliet paa den nye Communes  offenlige Indretninger.
Al Bedrift skal indskrænkes efter Stedets og Egnens Trang.
     For uindviede Øine ligger der en Modsigelse i Ønsket om
allerede i 1849 at kunne give de ved Silkeborg samlede Nybygger-
anlæg Character af Kjøbstad og først nu i dette Aar at overgive
de vigtigste Betingelser for Nybyggernes Fremblomstren til de for-
skjellige Collegiers Betænkning. Som bekjendt behoves hertil
en ikke ganske kort Tid, selv hvor det gjelder langt mindre Gjen¬
stande. Man kan ogsaa med nogen Grund frygte for, at de store og
vistnok bekoſtelige Anlæg, som nu knyttes til Nicobarserne [dansk koloni], paa hvilke
man med Sikkerhed veed, at der er brevet Stenkul iland, kan træde
hæmmende i Veien for disse store indre Anlæg, hvilke, i hvor vigtige
de end maatte være, dog vel neppe burde forhindre den stadige Afbe¬
taling af Statens ikke ganske ubetydelige Gjæld. Mulig kunde og-
saa Generaltoldkammeret, ved at tænke over Seiladsens Forbedring
paa Gudenaaen, komme til at tænke paa, hvormeget mange af vore
Fjorde og vore mindre Kjøbstæders Havne, ja Kjøbenhavns egen
Havn, trænge til Forbedring, samt at Danmark, som har en hel
Orlogsflaade, endnu ikke eier en rigtig god hurtigvirkende Mudderma¬
skine med Tilbehør. En saadan Maskine kostede mindre og virkede
vist til større Nytte for Seiladsen end rimeligvis Nicobarcolonien [Frederiksøerne[.
     For, saavidt det staaer i vor Magt, at give Læserne Anledning
til at dømme om Værdien af Kjøbstadanlæget ved Silkeborg, bør vi
endnu anmærke, at der har ligget en Kjøbstad nær ved Silkeborg,
nemlig ved Ry, som i sin Tid var Klosterbyen til Øm Kloster.
Saalidt trivedes denne Kjøbstad eller Omegnen ved den, at den alt
for rum Tid siden er nedlagt. Skanderborg, som ikke just er nogen
gammel Kjøbstad, kan eiheller rose sig af sin Herlighed eller af den
Rørelse [bevægelse], som er udgaaet fra den. Vi slutte nu, som vi begyndte, idet 
vi yttre: skal det jvdske Indland vinde forøget Rørelse [bevægelse] og gjøre
Fremskridt, lig dem, som lignende Egne i andre Lande have gjort, f
Ex. i Holland, da giv det Frihed, og ikke indesluttede Kjøbstæder; ja
skulle de andre danske Kjøbstæder kunne hæve sig, da giv Frihed til
Rørelse [bevægelse] og Omsætning i hele Landet, og vedbliv ikke med at klemme
Udviklingen inde mellem tvungne privilegerede, fideicommissarisk [båndlagt formue] bundne
Jorddrotter [herremænd], og privilegerede, laugsbefatte Kjøbstæder! Det gjelder
her ikke om Theorier og Utopier, men om den simpleste Virkelighed,
saaledes som den er foregaaet i Europa, lige for vore Øine, tæt uden
for vore Skriverpulte.

*) Dette tyder, som ovenanført, paa en øftlig Begrændsning, medens den
forrige Afdeling lod Øſigrændſen ubeſtemt. Efter dette maa man an-
tage, at Handelspladsen (Kjøbstaden) Silkeborg mod Øst ikke tør ud-
strækkes længere end til det Land, som Brødrene Drewsen nu have faaet
Arvefæste.
**) Her findes altsaa en Commune. Om det er de nævnte 50 Tdr. Eng
Undtagelse af Store-Maen, eller de 250 Tdr. Vestmark, sem Com¬
munens offenlige Indretninger skulle nyde godt af, er ikke saa ganske
klart; dog var dette ikke uvigtigt at vide forud for de tilkommende Com¬
munemedlemmer, som jo vil komme til at bære deres Deel Commu-
nens offenlige Byrder.
***) Heri synes at ligge en Spaadem om Consumtionens [forbrugets] Vedligeholdelse.
****) Den Simpleste Maade at ophjelpe Farten [sejladsen] paa Gudenaa, vilde xxx
være at gjøre Farvandet mere farbart. Er dette meget kostbart, da
er det vel at tage under Overveielse, om ikke et Jerntrækspor an-
bragt paa Veien til Aarhus var langt billigere og nyttigere.

     En Kjøbmand Holtzermann har nu paa Handels-
pladsen Silkeborg etableret et Udvalg af Manu-
factur-, Galanteri og Kolonialvarer.

     Det tegner dog til, at den herværende Plads vil
udvikle sig til en Handelsby. Foruden den af dHrr.
Drewsen & Sønner her anlagte anselige Papirfabrik,
som foraarsager meget Røre og Liv, har Hr. Høltzer-
mann, efter at være hjemkommet fra Udlandet, i disse
Dage her etableret en Manufakturhandel baade for 
Herrer og Damer tillige med vesassorteret Galan-
teri og Kolonialhandel.

     Hr. Redacteur! Jeg endte mit sidste Brev noget brat, fordi et
Besøg af en i mange Aar ikke mødt Ven afbrød mig, ved Aggersunds
Færgested ved Limfjorden. Jeg vil igjen begynde derfra, fordi det
ikke blot er Færgeindretningens store Ufuldkommenhed jeg der har at
paaanke. Hvad der nemlig næsten er en endnu større Ulempe for den
Reisende, som vil gaae denne Vei, Nordfra eller Sydfra, er, at der
ingen Postbefordring er at faae paa nogen af Sundets Sider. Det
er muligt, at man for gode Ord og Penge paa Tider af Aaret, da
Heste og Folk kun have lidet at bestille, kan erholde [få] en Bondevogn i
den paa den sydlige Side liggende intet mindre end appetitlige Kro;
paa den nordlige Side forefinder man blot nogle smaa Hytter, hvori
Færgefolkene boe; den Reisende maa altsaa i det mindste tradske til¬
fods til den en Fjerdingmil borte liggende Aggersborg By; det er
muligt, at en Bondes Tjenstvillighed der kan hjelpe ham ud af hans
Forlegenhed; men en ordenlig Station, hvor han kan fordre [kræve] og være
vis paa at erholde [få] Befordring, forefindes paa den nordlige Side først
i den omtrent 1 ½ Mil fra Færgestedet liggende Fjerritslev Kro. Naar
jeg nu hertil føier, at ved alle 3 i mit forrige Brev nævnte Færge¬
steder ved Limfjorden - altsaa formodenlig ogsaa ved de øvrige
findes der kun Færge og Baade paa den ene Side af Vandet,
saa at den Reisende, der kommer fra den modsatte Side, i Alminde¬
lighed maa vente en halv eller en hel Time, ja stundom vel meget
længere, inden han kan komme over, saa veed jeg virkelig ikke, om
De vil finde, at der er tilbørligt sørget for Communicationens Hur¬
tighed og de Reisendes Beqvemmelighed paa disse vistnok noget afsides
liggende, men dog i Sommerens Tid ingenlunde sjeldent passerede
Steder. Jeg omtalte i mit forrige Brev, at der over Aggersund
gaaer en Dagvogn, som ogsaa fører Brevpost, fra Aalborg over Nibe
og Løgstør til Thisted; ved denne Route er der den Synderlighed [besynd...], at
Dagvognen fra Løgstør maa kjøre en halv Mil tilbage i den samme
Retning, hvorfra den er kommen, for at føres over Sundet. Kom¬
mer man nu Nord for dette til de vidtstrakte Hanherreder, som vist¬
nok ikke høre til Danmarks frugtbareste og bedst befolkede Egne,
men som dog for den største Del ere udskiftede mellem ingenlunde
ringe Landsbyer og en Del ret betydelige Herregaarde, saa befinder
man sig her, mærkværdigt nok, i et District, som, med Undtagelse af
den nysnævnte Dagvogn, der kjører gjennem et Stykke deraf omkring
Han-Veile, er aldeles ude af Berøring med det kgl. danske Postvæsen;
hvor der, som bemærket, vel findes en Station i Fjerritslev Kro til
at bestille Extrapost, men paa 12 til 15 Miles Strækning fra Øst
til Vest ikke findes et eneste Postexpeditionscontoir, der modtager Breve,
saa at Beboerne, forsaavidt de ikke ville leve uden al Forbindelse med
den civiliserede Verden, maae holde private Stafetter til deres Brev¬
befordring og stundom lade disse ride 5 til 6 Mile for at faae deres
Breve afleverede paa et Postcontoir. Jeg veed ikke, hvad De synes
derom, eller om De finder, at der er sørget forsvarligt for disse Egne?
Det er mig rigtignok fortalt, at Postdirectionen giver den i Hanher¬
rederne ansatte Herredsfoged Understøttelse til at holde en Stafet, men
Herredsfogden er da ikke den eneste Beboer i Districtet; Postvæsenet
er ikke til for Herredsfogder alene, og at denne Embedsmand af
privat Velvillie tillader sit Bud at modtage Breve og Blade for An¬
dre, kan ikke erstatte en ordnet Postgang. Herved fremkommer des¬
uden de forunderligste Misforhold i Betalingen for Breve; naar en
Mand som boer 6 Mile N. O. for Thisted, og afleverer og modta-
ger sine Breve paa dette Sted som det nærmeste Postcontoir, skal
have et Brev til Hjørring, der kun ligger 9 Mile borte, saa maa
han betale omtrent ligesaameget derfor som for et Brev til Kjøben-
havn eller Hamborg. Jeg forundrede mig fremdeles ved at høre, at
ingen Postinspecteur nogensinde har bereist denne Egn; i alt Fald
vil jeg da haabe, at det ikke varer længe, inden denne Embedsmand
med egne Øine og af Beboernes Mund overtyder sig om de her sted¬
findende store Mangler og indkommer med Forslag til Afhjælp-
ning. Mig forekommer det, at den Dagvogn med Brevpost, der nu,
som nys omtalt, gaaer langs den sydlige Side af Limfjorden over
Nibe ad en Omvei over Løgstør til Thisted, burde standse i Løgstør,
og derimod en lignende Befordring saavel for Reisende som for Breve
og mindre Pakker indrettes paa den nordre Side af Fjorden fra
Nørre Sundby ad den lige Vei til Thisted. Det er blevet mig for¬
talt, at Eieren af Fjerritslev Kro, der ligger omtrent midt i dette
tilsidesatte District, har gjort Generalpostdirectionen et Forslag i denne
Retning, men at man hidtil ikke har villet indlade sig derpaa.
     Imidlertid maa De, Hr. Redacteur, ingenlunde troe, at Han¬
herrederne ere den eneste Egn af Jylland, som hidtil er stedmoderligt
bebandlet i Henseende til Communication og Postvæsen. Det Samme
gjælder næsten ligesaa fuldt om det store Hammerum Herred, der dog ikke
ligger i en Udkant, bag Sunde og Fjorde, og, som man siger, Nor¬
den for Lands Lov og Ret, men som udgjør en stor Strækning af
Halvøens Midte, og nu dels ved Agerbrugets Udvikling, dels ved
Jndustrigrenes Opkomst er ret godt befolket og temmelig
velhavende. Her er man endelig for faa Aar siden kommen saa vidt,
at man har faaet en ugenlig Brevpost, som gaaer fra Aarhus over
Silkeborg til Ringkjøbing og igjen tilbage, med Postexpedition i Herning;
men hvad kan det hjælpe Beboerne, naar de ikke blot ønske at læse Breve
og Blade, men ogsaa gjerne engang imellem vilde have en ny Bog eller
skulle betale eller modtage en større Sum Penge i Aarhus eller fra
Kjøbenhavn, saa er der intet Andet for, end at de maae sende eget
Bud en fem til sex Mile til Ringkjøbing eller Holstebro, hvor man
er saa lykkelig at have en Pakkepost, thi dette Gode har endnu ikke
kunnet blive Hammerum Herreds Beboere til Del, uagtet de have
indgivet Begjæring derom til Postdirectionen. Det er begribeligt,
at denne Mangel maa udøve en hinderlig Indflydelse ikke blot paa
Herredets Cultur, men ogsaa paa dets, som antydet, ingenlunde ube¬
tydelige Handel og Omsætning; de Præster, der ikke ganske have
tabt al videnskabelig Jnteresse, flygte bort fra denne Egns i Almin¬
delighed ret gode Præstekald, fordi de ikke kunne udholde den aande¬
lige Ovarantaine, man vedbliver at paalægge dem; og det er der en
vanskelig og mislig Sag at afslutte nogen Handel, der medfører en
større Udbetaling, paa fjerntliggende Steder; dertil udfordres, at man
maa have Commissionairer og Agenter paa disse og laane, naar man
kjøber, eller afsee sine Penge, naar man sælger, til man selv faaer
Tid til at bringe eller hente dem; man maa nemlig huske, at den
meste Omsætning i den vestlige og sydlige Del af Jylland skeer,
ikke i Sedler, men i Sølv, som slet ikke befordres af
Brevposten. Man vil sagtens undskylde Mangelen af en Pakke¬
post midt igjennem Halvøen fra Øst til Vest med Veienes
daarlige Beskaffenhed, men Herregud, hvorfor forbedres da ikke
Veiene? Hvorfor er Arbeidet paa den besluttede og afstukne
Chaussee fra Aarhus til Ringkjøbing nu stillet i Bero, uagtet der
paa i det mindste 3 Mile af denne Route, fra Silkeborg til Ikast,
endog savnes en indkastet Vei, det vil med andre Ord sige, Lande¬
veien er der kun „et Spor i Lyngen", saa smalt, at det ikke kan be¬
fares af ordenlige Postvogne, og i Mørke og Snefog næsten umuligt
at finde. Det forekommer mig, at Anlæget af denne Chaussee er
saa paatrængende nødvendigt for Udviklingen af det Indre af Halv¬
øen, at det er aldeles uforsvarligt ikke at fremskynde det af alle Kræf¬
ter; hellere maatte man da, hvis begge Dele ikke kunne skee paa een
Gang, opsætte Anlæget af den nye Vei fra Skanderborg til Silke¬
borg, der aldrig kan blive saa vigtig for Communicationen som den
anden, men paa hvilken der dog for Tiden arbeides saa hidsigt, at
man endog slaaer det halvmodne Korn om, for at komme til at ud¬
grave og chaussere. Jeg veed naturligvis meget vel, at det ikke er
Generalpostdirectionen, der skal anlægge og istandsætte Veie, saa at
deres daarlige Beskaffenhed ikke falder dette Collegium til Last; jeg
erkjender ogsaa, at Directionen i de senere Aar har gjort en hel
Del til Forbedring af Communicationerne i Jylland; jeg kan f. Ex.
ikke Andet end rose de gode Vogne og Heste, der nu paa næsten alle
Stationer, ogsaa de mere fraliggende og mindre besøgte, ere til den Rei¬
sendes Tjeneste; men jeg paastaaer alligevel, at der ikke nær er gjort
nok, at Halvøen, som, rigtigt betragtet, er Danmarks Hoveddel og
Hjørnesten er bleven altfor meget tilsidesat for en skævsynet kjøben¬
havnsk Centralisationsiver, og at der snart maa tænkes alvorligt paa
at afhjælpe Manglerne og fyldestgjøre de paatrængende Krav, hvis
man ikke vil udsætte sig for at see en provindsiel Nidsyge [misundelse] og Afson¬
dringsaand gjøre sig gjældende i Jylland, ligesaa farlig som den,
man har opammet i Slesvig.
     Det, der først og fremmest behøves er gode Landeveie ikke
blot langs ad Øst- og Vestkyst, men ogsaa midt igjennem Lan¬
det paa langs og 3 til 4 Steder paa tvers, og langs med disse
Veie saavel Postbefordringsstationer som Brevexpeditionscontoirer
paa passende Steder i ikke altfor stor Afstand fra hinanden.
Men der vil med Tiden udfordres endnu mere, hvis Halvøen skal
bringes saaledes i Flor, som dens naturlige Hjælpekilder og dens
Befolknings Dygtighed berettiger den til; Staten vil ikke slippe med
mindre end Anlæget af et Par gode Havne paa Vestkysten og en
Jernbane midt op gjennem Landet, med Tværgrene til Siderne. Det
er en Opgave, der forekommer mig at ligge en fornuftig og fædre¬
landssindet Regering langt nærmere, end Colonisationsforsøg i fjerne
Egne, der for store Offre af Penge og Menneskeliv kun kunne ind¬
bringe en tom og forfængelig Glimmer. I Jylland ligger der Nico¬
barer [Kolonier] nok at opdyrke og frugtbargjøre, at befolke og civilisere, Colo¬
nisterne der behøve ikke at kjøbes paa fremmede Markeder eller at be¬
skyttes med Krigsskibe og Soldater, de behøve ikke at underholdes og
betales af Staten, ikke at skiftes, fordi de blive syge, ikke at erstattes,
fordi de døe ud, de udfordre, kort sagt, slet ingen konstige Midler,
ingen overdrevne Anstrængelser; de komme af sig selv, naar man blot
hidskaffer de fornødne Betingelser for Culturens Fremskridt og Vel¬
standens Forøgelse, letter hurtige og hyppige Forbindelser, billig
Beskatning, fornuftig Frihed, lovlig Sikkerhed og god Orden;
de komme af sig selv, naar man ved kloge Foranstaltninger viser dem
Veien, naar man blot indirecte begunstiger og beskytter, hjælper op
og skyder efter. - Fra Jylland af kunde man fristes til at tilraabe
vore stortalende Colonisationssværmere, der drømme sig den bengalske
Bugts Tyrier og Heneter: „hic Rhodus, hic salta!“ — Imorgen
haaber jeg at kunne sende mit tredie og sidste Brev; indtil da anbefaler
jeg mig, Hr. Redacteur! til Deres og Deres Læseres Bevaagenhed.
                                                                                  Deres osv.

     Hr. Redacteur! Jeg er voxet op med en af landets største gamle
Ruiner daglig for Øie, Synet af sammenstyrtende hundredaarige Mure,
hvorover Tidsler og Græs skyde frem, og som gjenlyde af Allikers og
Uglers Skrig, har derfor intet ræddeligt for mig; men jeg kan ikke
Andet end gribes af en bitter og uhyggelig Følelse ved at se endnu
nye Bygninger mærkede af Ødelæggelsens Spor, ved at se nylig
udførte, aldrig benyttede Anlæg synke sammen, enten fordi de ikke have
svaret til deres Hensigt, eller fordi stivsindet Fordom har modsat sig
deres nyttige Brug. En saadan kun 10 Aar gammel Ruin er jeg 
under min jydske Reise uventt stødt paa ved den 2 Mile Vest for 
Viborg liggende venlige Landsby Daugberg. Det er bekjendt, at her
og i Nabosognet Mønsted findes betydelige Kalklag; Beboerne bear-
beide disse paa deres egen Vis, uden al anden Kundskab om Reg-
lerne for slig Bedrift, end den, de have nedarvet fra deres Fædre;
enhver Bonde, som finder Kalk paa sin Mark, graver sig selv en
Grube, som han lader bearbeide af Husmænd eller sine Tjenestefolk,
og disse hugge sig frem gjennem høist uregelmæssige Gange, saalænge
indtil de støde paa Vand; da holde de op og begynde paa et nyt
Sted. Hvad der ligger under Vandet, om nye endnu bedre og
rigere Kalklag, eller Stenkul eller hvilketsomhelst andet Mineral, det
veed Ingen, thi Grubernes Eiere have ikke Raad til at foretage
Udpumpning eller til at bore sig dybere ned. Det var, synes mig,
altsaa Regeringen, der her skulde være kommet til Hjælp, og have
foranstaltet de fornødne Undersøgelser, men man fortalte mig paa
Stedet — skjønt jeg næsten ikke kan troe det forholder sig rigtigt —
at ingen Undersøgelse nogensinde har fundet Sted, ja at Gruberne
aldrig have været besøgte af nogen Geolog. Jeg skulde dog troe, at
det maatte interessere det Offentlige lige saa meget at komme til Kund-
skab om disse Egnes mineralske Beskaffenhed, som det har været det
magtpaaliggende at undersøge Islands og Færøernes. Kalken fra
Daugbjerg og Mønsted er i en viid Omegn bekjendt og søgt for sin
Godhed, den vil vistnok blive det end mere, naar Landeveienes For-
bedring tillader dens Transport længere bort, og ifald man virkelig
ikke kjender enten Lagenes Udstrækning, eller hvad der ligger under
dem, saa var det jo altid muligt, at disse Gruber engang i Tiden
kunde bringe et rigere Udbytte, end nu. Dog, jeg maa ikke sige, at
Regeringen Intet har gjort; den har i det mindste havt Villien der-
til, og Resultatet deraf er, som alt antyder, — en ny Ruin. Nord
for Byen Daugbjerg i en Huling mellem Bakkerne og i Randen af
et Egekrat, reiser sig en Bygning, der i det Fjerne seer ret impo-
sant ud, og som, naar man kommer til Stedet, viser sig at være en
sexkantet 3 Etager høi Kalkovn, efter et nyere System, opført for
en halv Snes Aar siden for Regeringens Regning af Hr. Kammer-
raad Kabell, for at træde i Stedet for de ufuldkomne brændselspil-
dende Ovne, Bønderne opføre sig selv. Men enten det nu forholder
sig, som disse paastaae, at Hr. Kabells Ovn er ubrugelig, fordi den
ikke vil trække, eller det kun er Vane og Fordom, som har for-
hindret dens Tagen i Brug, saa er det vist, at den kun staaer der
til Pynt for Egnen og til Spot for den gode Villie, der har spildt
8 à 10,000 Rbd. paa den. Lugerne hænge løse og klappre for Vin-
den, forsaavidt de ikke ere bortstjaalne til Brændsel eller nedfaldne
paa Jorden, fordi Hængslerne ere afbrækkede, Stormen river Tag-
stenene af og det indre Træværk vil snart raadne bort eller bortstjæ-
les; det for en Opsynsmand opførte Hus ved Siden af staaer lige-
saa øde; Dørene ere borttagne, Ruderne udslagne, Sprosser, Gulve
og Paneler overdragne med Skimmel og begyndte at raadne. Be-
fandt der sig en Røverbande i Nærheden, saa kunde den finde et yp-
perligt Skjul i disse Bygninger, som ligge afsides og vist saare sjel-
dent betrædes af nogen fremmed Fod. Hvorom nu Alting er, saa
forekommer det mig, at Regeringen havde gjort bedre at anvende den
Sum, denne Ovn har kostet, til at indrette et Pumpeværk for at
faae det Arbeidet hvert Øieblik standsende Vand ud af Gruberne, eller
at den, hvis den endelig vilde lære Bønderne en bedre Brændings-
methode, burde have ansat en sagkyndig Mand der, som kunde veilede
dem og praktisk overbevise dem om den nye Methodes Fortrin, men
at man har handlet meget besynderligt ved at foretage et efter Forhol-
dene ret kostbart Anlæg og saa overlade det, som man siger, til
Vind og Vove.
     Med Indtrykket af Ruinen ved Daugbjerg friskt ankom jeg til den
smilende Oase i den jydske Hedeeørk, Herregaarden Hald, der, som
bekjendt, ligger en Miilsvei Sydvest for Viborg, ved en betydelig Sø
og omgiven af Skove. Ogsaa her skulde der være en Ruin, og det
en gammel og ærværdig, af Ridder Bugges Slot; nu er den des-
værre ikke langt fra at være forsvunden, paa de mægtige Volde og
Grundvolden af et Planketaarn nær, thi de forefundne Masser af
Muursteen og tilhugne Qvadre have forlængst faaet al Slags nyttig
Anvendelse paa og om Gaarden. Jeg kan meget godt lide Driftighed
og holder af at see nye Bygninger, velholdte Gjærder og pyntelige
Terrasser, men jeg synes mindre godt om — maaskee er det en For-
dom, et Sværmeri — at Minder fra Fortiden, det være nu Lev-
ninger af gamle Bygninger, der have en Historie, eller blot Steen-
dysser paa Marken anvendes dertil. Noget er imidlertid nogenlunde
heelt, skjønt ogsaa i ramponeret Tilstand, tilovers af det gamle Slots
Minder; det er de mærkelige og i konstnerisk Henseende ikke alle vær-
diløse Portraiter af dets ældre Besiddere, som have givet Steen Bli-
cher Stoffet til en smuk Novelle. For deres Bevaring og Restaura-
tion antager jeg der nu vil blive sørget, thi nu er Hald med sit Til-
liggende af Skove, Jorder, Møller og Afbyggersteder, efter lang
Underhandling og megen Omtale, endelig bleven Regjeringens Eiendom;
Approbationen [godkendelse] paa Kjøbet ankom, just som jeg befandt mig der i Eg-
nen; Kjøbesummen er 67,000 Rbd. foruden nogle mindre Emolu-
menter [indtægter], som den forrige Eier har betinget sig. Jeg erindrer, at
denne Handel, da den første Gang var paa Bane, blev omtalt i
Deres Blad og Regjeringens Hensigt misbilliget og fraraadet, og
uagtet Eiendommen nu staaer Staten noget billigere end dengang, er
det vistnok tvivlsomt, om man ikke endnu maa give Dem Ret. Jeg
begriber vel, at Viborgs Indbyggere kunne glæde sig over, at see
Halds Skove gaae over i Regjeringens Haand og forbindes med de
Plantninger, der ere begyndte Syd for Byen, hvorved denne faaer
Udsigt til engang at see sin Hedeomgivelse forvandlet til en smuk Skov-
egn. Jeg maa ogsaa nu erkjende, at De, Hr. Redacteur! tidligere har
været mindre vel underrettet, naar De har kaldt Halds Skove for-
huggede, thi i det mindste i den sidste Snes Aar have de været saa
varsomt fredede, at de nu paa sine Steder kunne trænge til Udluft-
ning, og disse Skove, der indtage 600 Tdr. Land, ere altsaa, uagtet
Træerne ikke have nogen betydelig Størrelse, i denne skovløse Egn
en Gjenstand af Værdi. Jeg indrømmer endelig gjerne Priseligheden
af Regjeringens Stræben at konservere nogle større Skove i Jyl-
land og navnlig at beplante ødeliggende Sandbanker og Hedestræk-
ninger. Men med alt Dette troer jeg ikke, at det er rigtigt, at Sta-
ten anbringer betydelige Summer i nye Domainer, saalænge den har
saamange andre haardt savnede og ganske uundværlige Anlæg og Indret-
ninger at anvende sit, formedelst det stedse voxende Udgiftsbudget tarve-
lige og i Tidens Længde problematiske, Overskud til; jeg troer saa-
meget mindre dette, som det er vist, at Staten altid har mindre Ind-
tægt af sine Eiendomme, end disse i privat Besiddelse kunne yde, saa
at de i Domainer anlagte Capitaler ikke engang ere godt anlagte.
Jeg troer fremdeles, at, da de for Landmanden haarde Tider, der bevæ-
gede en stor Deel af de private Skoveiere til at slaae deres Skove
ned for Fode, forlængst ere forbi, og det tvertimod er vist, at ikke
blot de større Besiddere, men selv de mindre Lodseiere have lært, at
fornuftig bestyrede Skove ere en fordeelagtig Eiendom, og derfor baade
skaane denne Art Besiddelse og bestræbe sig for at forøge den, saa
behøver Staten nu ikke at sætte sig i Besiddelse af flere Skovstræk-
ninger, for at være vis paa deres Bevaring og fornuftig Behand-
ling; men der burde snarere være god Anledning til at bortsælge dem,
den alt er i Besiddelse af, idet Salget af de baadesgaardske Skove
paa Lolland, som er skeet for nylig, har viist, at Skove, der, saa-
længe de vare Statens, saa godt som slet Intet have indbragt i
aarlig Indtægt, af Privatmand kunne betales med c. 50,000 Rbd. Den
gjældende Lovbestemmelse — der, foreløbig bemærket, forekommer mig
at være en meget nærgaaende Indskrænkning i den private Eiendomsret
— at ingen privat Skoveier i de første 10 Aar af sin Besiddelsestid
tør hugge mere i sine Skove, end der udvises af den dertil ansatte
kgl. Forstembedsmand, en Bestemmelse, der i Jylland i det mindste,
saavidt mig bekjendt, omhyggelig overholdes, turde i alt Fald
være mere end tilstrækkelig til at forebygge Ødelæggelse af private
Skove. Jeg troer saaledes ikke, at Regjeringen burde have kjøbt
Hald; jeg troer, at man rolig kunde seet paa, at dens Skove gik
over i en privat Eiers Haand. Nu, da Kjøbet er sluttet, vil det
vel snart vise sig, om det ene er Skovene — det eneste Værdifulde
af Halds Tilliggende — man har villet sætte sig i Besiddelse af; thi
i saa Tilfælde vil det Øvrige af Eiendommen vistnok blive fraskilt og
bortsolgt igjen, samlet eller i mindre Dele. Jeg maa tilstaae, at jeg
efter flere Yttringer, jeg hørte, ikke troer ret derpaa, men er tilbøielig
til at nære den Formodning, at den bekjendte Localembedsmand, der
har været Regjeringens Commissionair ved denne Handel og har
drevet paa den med stor Iver, turde have Noget derunder. Mulig
kunde han finde det en passende Belønning for sin Tjenstiver i
denne og andre Retninger at erholde [få] Hald anvist til Sommerresidens;
thi det siges at være betydet den forrige Eier, som har betinget sig
fri Bolig for sin Levetid paa Gaarden, at han i paakommende Til-
fælde maatte finde sig i at flytte ud af Hovedbygningen og ind i et
til Bolig for ham opført nyt Hus. At nemlig enten Hs. Majestæt
selv skulde agte at indrette Hald til et kongeligt Lystslot, eller at
Staten skulde have noget andet særeget Brug for den ingenlunde
rummelige eller solide og langt fraliggende Bygning, synes uantageligt.
     Er det urimeligt, Hs. Majestæt skulde ville holde Hof paa 
Hald, saa er det vist, at Silkeborg Hovedbygning for Tiden ind-
rettes til denne Bestemmelse. Ingen kan fortænke Hs. Majestæt i
at Allerhøiestsamme finder dette Sted Smukt og kan have lyst til at
dvæle der nogle Sommerdage; det er ogsaa vist, at Hovedbygningen,
som den var, var uendelig slet [ringe] skikket [indrettet] til at være et kongeligt Op-
holdsted, og at deres Majestæters Følge under de tidligere Ophold
her have lidt de allerføleligste Savn på Bekvemmeligheder. Men 
mon der alligevel er nogen fornuftig Grund til at anvende, det være
nu 10 eller 16000 Rbd. - thi jeg har hørt begge Summer op-
give af paalidelige Folk - paa Silkeborgs Istandsættelse? Det er 
for det Første vist [sikkert og vist], at Anlæggerne af de silkeborgske Fabriker, Brø-
drene Drewsen, have andraget paa tilligemed Gaardens Jorder og
Ladegaardsbygninger ogsaa at sættes i Besiddelse af Hovedbygningen, 
med det Tilbud, at de vilde istandsætte og udvide samme og indrømme
Hs. Majestæt og Følge Bolig der, naar Allerhøiestsamme besøgte 
Stedet. Det er dernæst vist [sikkert og vist], at Silkeborg Hovedbygning - eet een-
etages Hus med en tre Fags Qvist midt paa og en toetages Pavillon
ved hver ende - ikke blot er saa lille, at den aldrig kan blive noget
beqvemt Opholdssted for et Hof, hvordan den saa indrettes; at den
er usolid, saa at dens Vedligeholdelse altid vil koste meget, og at den 
endelig er saa uanselig og ligger saa afsides nede i en Krog mellem 
de til Fabrikarbeiderboliger og Kludemagaziner indrettede Ladebygnin-
ger, at den ikke engang synes passende til en Kongebolig. Og hvad
er det saa, Hr. Statsraad Koch - der paa een Gang er Hoffets
Bygningskyndige Raadgiver og dets Bygningsentrepreneur, og som
sikkert maa kunne give Oplysning om de høist vigtige Grunde, der 
have talt for at anvende en betydelig Sum for at skaffe Hs. Majestæt
et Logis paa nogle Dage hvert 3die eller 4de Aar, et Logis, som 
var tilbudt Hs. Majestæt gratis - har faaet ud af dette gamle Hus
for 10 eller 16000 Rbd.? Det er nogle smaaværelser, der til Nød
kunne kaldes Dagligstuer for en borgerlig Familie, det er en Række
ved høilys Dag bælmørke Qvistceller, hvori formodenlig Hofbetjenin-
gen skal kukkelure, det er endelig en lille net Bedesal i Christiansfelter
Stil. En Bedesal! udbryder De, Hr. Redacteur, kan Hoffet da ikke
opholde sig et Par Dage paa Silkeborg midt i en yndig Naturs
store Gudshus, uden at skulle sukke og bede inden fire dertil hvidtede
Vægge? De gjør imidlertid Hoffet uret; Bedesalen indrettes ikke for
dets Gudsfrygt, men for den vordende [kommende] Kjøbstad Silkeborgs; og der 
enten er allerede ansat eller skal ansættes en Capellan pro loco [residerende] i det
Landsogn, hvori samme skal ligge, til at administrere Bedesalen. De
spørger vel altsaa fremdeles: men er der da en Kjøbstad? Det kan 
man egentlig ikke sige; der er rigtignok Noget, nemlig 5 færdige Huse,
5 eller 6 under Bygning, et Stykke brolagt Gade saa langt, som 
Amagertorv er bredt, og for Enden af samme nogle Rudera [ruiner] af
en Qvaderstens Bro over en Arm af Aaen, der er stillet i 
Bero, fordi man har manglet den Kalk, som man i Daugberg
ikke bryder sig om; men da jeg intetsteds har bemærket de grønt-
malede Stakitter, der, ifølge Anordningen [bekendtgørelsen] for Kjøbstadens Anlæg,
skulde udgjøre en af sammes characteriske Bestanddele, saa veed jeg
ikke rigtig, om jeg tør betragte disse Ting som dens Begyndelse. I
alt Fald, vil De svare, Hr. Red., tykkes det mig da, at man kunde
vente med Bedesal og Præst, til Byen fik Indbyggere. Fuldkommen
rigtigt, det er ogsaa min Mening: jeg vil betroe Dem, at, da jeg fra
Bedesalen gik tilbage over  nysomtalte brolagte Gade, ventede jeg der
at møde i det mindste Træskoene af en Vægter og Stokken af en Po-
litimester. Imidlertid kan der dog siges Noget for, at Bedesalens Anlæg
gaaer forud for de bedendes Ankomst, thi det er ikke usandsynligt,
at Silkeborg vil komme til at ligne Rom deri, at dens første Befolk-
ning størstendels kommer til at bestaae af Landstrygere, og saadanne
kunne naturligviis have godt af fra det første Øieblik af at vænnes
til Gudsfrygt og gode Sæder [traditioner]. Af Alt, hvad jeg saa her, glædede
kun Naturens Skjønhed og den drewsenske Fabrik mig; ved siden
af den sidste er alt en ny under Bygning, og Grunden er lagt til
en Bolig for Fabrikherren, der aldeles vil stille Kongeboligen i Skygge,
uagtet hin vel neppe koster mere at bygge end denne at indrette; men
Brødrene Drewsen have heller ikke Statsraad Koch til Bygmester.
     Hermed vil jeg, Hr. Redacteur, slutte denne Brevvexling; vel
har jeg endnu seet og hørt Et og Andet, der mulig turde være offen-
lig Meddelelse værdt, men jeg frygter for at falde deres Læsere be-
sværlig ved at udbrede mig længer over en Provinds, hvilken en stor
Del af dem ere vante til at betragte som et fjernt Siberien, eller dog
som et ligegyldigt Tilhængsel til det store kjøbenhavnske Rige. Maa-
skee hører De dog en anden Gang mere fra mig om jydske Forholde,
naar jeg tør antage denne Portion for fordøiet eller glemt. Jeg
vil endnu blot tilføie, at jeg besaae den nye Fængselsbygning ved
Horsens, men at den endnu ikke er saavidt fremmet, at jeg tør yttre
mig om dens Indretning, da Planen ikke er kommet mig for Øie;
saa vidt jeg kunde skjønne, vil den blive af behørig Soliditet, og
Stedet, der er høit og frit beliggende, synes mig godt valgt. — De
har maaskee læst i andre Blade, at Jylland i denne Tid er bleven
bereist af en Commission, bestaaende af Dhrr. Etatsraad Ussing,
Bygningsinspecteur Friis og Lægen Selmer, med det Hverv at
opsøge en beqvem Plads til Anlægget af en stor Daareanstalt. Efter
Forlydende har Commissionen fundet en saadan Plads tæt Norden
for Aarhus, og staaer nu i Underhandling om dens Erhvervelse. —
Høstberetninger vil De kunne have friskere og paalideligere fra Pro-
vindsaviserne, end fra mig. De Landmænd, jeg havde Leilighed til
at tale med, vare alle særdeles tilfredse med Rughøsten; derimod ven-
tede de mindre af Vaarkornet, navnlig af Byggen.
     Jeg har den Ære at forblive
                                                       Deres osv.

     Silkeborg, hvor Papipfabr. Drewsen
vil have den Ære, paa sin smukke Villa at
gjæste Hs. M. Kongen og Gemalinde, hæver
sig - hedder det i en Reiseberetning i "Alt. M"
 - Aar for Aar. Dampskibsfarten paa Guden-
aaen til Randers skal aabnes i denne Maaned.
Chausseen [hovedvejen] til Aarhuus er halv færdig; den til 
Ringkjøbing ligesaa. Tillige skal der anlægges
en Bro over Søen til Silkeborg, som nu alle-
rede tæller 8 Handlende, alle Slags Haand-
værkere og et stort Antal "Ferskvandsmatroser",
da der hver Dag seile fleer og flere Pramme
op ad Aaen. Omegnen er saa fortryllende, at 
Reisende, som ellers droge til Himmelbjerget, nu
opsøge Silkeborg, hvor der er etableret 2 Gjæst-
givergaarde i stor Stil, som heller ikke have 
Mangel paa Gjæster.

Landmanden i Egnen omkring Silkeborg var
tidligere saagodtsom ganske afskaaren fra Forbin-
delse med Kjøbstæderne. Fra Silkeborg er Af-
standen til Skanderborg 4 1/2 Miil, til Randers
7 Miil (ad Vandveien paa Gudenaaen c. 10
Miil), til Horsens, Viborg og Aarhuus 6 Miil *);
desuden vare Veiene til alle disse Stæder, selv
i den gunstigste Aarstid, saa slette, at de ikke
kunde befares med større Læs, og Følgen deraf
var, at den allerstørste Mængde af Landmandens
Produkter kun stode i en meget ringe Priis.
Handelspladsen Silkeborg aabner nu Adgang til
Afsætning af disse Produkter, og alt som Vei-
arbeiderne skride frem, og Communicationen let-
tes, vil Omsætningen stige betydelig. Alene
fra Hammerum Herred kan man regne, at der
aarlig vil kunne føres til Silkeborg c. 20,000
Tønder Korn, der forhen ere blevne forede op [fodrede op] og
saaledes kun have givet en ringe Fordeel; det
Samme gjælder de tilgrændsende Herreder. Men
ikke blot Jordens Afgrøde har ved Anlæget af
Silkeborg faaet forøget Værdi. De store Tørve-
moser, Ruinerne af de gamle Skove, laae tid-
ligere saagodtsom ganske hen; Enhver skar Tørv,
hvor og som han lystede; nu derimod er Tørven
bleven afsættelig (alene Fabriken paa Silkeborg
bruger for c. 25 Rbd. Brændsel, væsenlig Tørv,
i Døgnet), og som en uundgaaelig Følge har
der nu reist sig en Række Processer angaaende
Eiendomsretten til Moserne. Brændet fra de
udstrakte Skove er steget til den dobbelte Værdi
mod tidligere (Gjennemsnitsprisen er nu c. 5 1/2
Rbd. pr. Favn af Kløvbrænde og 3 à 4 Rbd.
for Fagotter), og Statskassen har derved faaet
en betydelig forøget Indtægt. De fiskerige Ind-
søer **) ville ved hensigtsmæssig Benyttelse kunne
give et anseeligt Udbytte og en ikke ringe Ind-
tægt. De faa Teglværker, der tidligere fandtes,
ere forøgede med en Mængde nye, hvis Produkt
finder en hurtig og let Afsætning til gode Pri-
ser (c. 7 Rbd. pr. 1000). Uldvarerne fra
Bindeegnen have ligeledes naaet en lettere og
fordeelagtigere Afsætning, og endelig maa det
fremhæves som et stort Gode – uagtet rigtig-
nok mange af de større Landmænd i Egnen bit-
tert beklage det –, at Daglønnen er steget hen-
ved 100 pct. Det forøgede Handelsrøre har
endelig skaffet mange Mennesker Beskjæftigelse
ved Pramfarten; før Anlæget af Silkeborg fand-
tes der paa Gudenaaen c. 50 smaa, omtrent
lig med 25 store, Pramme, medens der nu er
70 store, som alle ere i stadig Fart. Alene
mellem Randers og Silkeborg er der en aarlig
Omsætning af c. 80,000 Skp., og henved en
Fjerdedeel deraf føres til og fra Fabriken.
     Jeg nærer ikke nogen Tvivl om, at Silke-
borg i Fremtiden vil faae en meget stor Betyd-
ning. Den betydelige Vandkraft, som endnu
ikke er anvendt i sin fulde Udstrækning, mulig-
gjør endnu flere industrielle Anlæg af forskjellig
Art. Dens Beliggenhed gjør fremdeles Han-
delspladsen til et naturligt Oplagssted for Pro-
duktionen fra hele det indre Jylland. Den pro-
jekterede Jernbane vil komme til at gjennem-
skjære Silkeborg, som allerede er udseet til Cen-
trum for de projekterede Veie til Viborg, Ran-
ders, Aarhuus, Skanderborg, Horsens og Ring-
kjøbing, og den Forøgelse i Produktion, som
Jernbanen vil bevirke, og om hvilken der tid-
ligere er givet interessante Oplysninger i "Dag-
bladet", vil søge sit Marked i Silkeborg. Den
henrivende skjønne Egn – som enkelte Partier,
paa hvilke jeg i Særdeleshed henleder de Be-
søgendes Opmærksomhed, nævner jeg foruden det
storartede Himmelbjerg, omtrent 2 Miil fra
Silkeborg, endnu Amalias Kilder, Olymp, Fre-
derikkehøi, Fru Ingeborgs Bank, det venlige
Kynast, Lovisehøi, Tindebjerget, Aasen med den
smukke Udsigt fra H. C. Andersens Bænk, Ulve-
hovedet, Lavahaandsbænken, Dronningestolen, det
vakkre Panorama fra Vindingedal osv. – vil,
naar den endnu stedse besværlige Communication
lettes ved Jernbanen og gode Veie, aarlig drage
en Mængde Reisende til Stedet. – Det vil ikke
vare mange Aar, førend Silkeborg bliver et af de
vigtigste Punkter paa den jydske Halvø, Hjertet
for det Liv, som nu er ifærd med at skabes, og
som skal give Jylland Erstatning for mange Aars
Tilsidesættelse. Maatte kun den "Jernbanefart",
hvormed vi haabe at see dette Liv voxe frem,
ogsaa vise sin Virkning paa Autoriteterne, og
forjage den Tilbagegangsaand, som nu til vor
Ulykke yttrer sig i det Ene som i det Andet.

*) Som Curiosum kan det bemærkes, at endnu i 1844
var Silkeborg saa lidet bekjendt, at Veilængden fra
Aarhuus kun ansloges til 5 Miil; men da Færselen
efterhaanden forøgedes, berigtigede Vognmændene i
Aarhuus, at Veien blev maalt, og Veilængden fandtes
da at være 6 Miil.
**) Som en Mærkeligdighed anfører jeg, at man i en
af Søerne har fundet en Gjedde med en Ørn paa Ryg-
gen; Fisken havde været stærk nok til at drage sin For-
følger, hvis Kløer vare borede ind i dens Kjød, ned
under Vandet, hvor de begge ere omkomne.

     Det er interessant
at see det Liv, hvormed vor By eller Handelsplads i
den korte Tid af sin Tilværelse er opblomstret. Først
10 Aar er det siden at Etablissementet begyndte, for
5 Aar siden talte Stedet, foruden Fabrikbygningerne,
kun 5 Huse og nu vel over det tidobbelte, thi den
ene Bygning reiser sig efter den anden og Stedet
tæller nu allerede  en 1200 Indvaanere [indbyggere] (Fabrikarbei-
derne inclus.). Ved Siden af Byggelysten røre ogsaa
alle Erhvervsgrene sig. Alle Arter af Haandværk
søge her Beskjæftigelse og Byen tæller ialt 9 Hand-
lende, hvis Tal snart som alt Erhverv her vil forø-
ges, saasnart Pladsen erholder [får] Kjøbstadret, hvorom
man agter at andrage [ansøge] hos Regjeringen og Rigsdagen,
endskjøndt det vistnok var bedre for Silkeborg og for 
Landet i det Hele, om denne Sag kunde give Stedet
til en fuldstændig Omordning af de hidtilværende, al
Virksomhed hæmmende, næringsexclusive Kjøbstadfor-
hold. For Øieblikket er Handelserhverv og al andet 
Erhverv her en Bevillings- og Naadessag, og Kjøb-
mand kan Ingen blive uden at være Eiendomsbesid-
der og paavise en vis Formue. For andre Fornø-
denheders Tilveiebringelse virker ogsaa Bevillingsvæ-
senet hæmmende; saaledes mangler her Apothek, og 
man maa forsyne sig i Them, 1 Miil herfra. Den
stedlige Bestyrelse er her endnu ogsaa kun daarlig ord-
bet. Man venter en Jurisdictionsforandring, hvoref-
ter Silkeborg bliver Herredssæde. Et vidne om, hvor
stort Besøget og Confluxen [tilstrømning] alt er her og ved forven-
tede Communicationsreformer end mere vil blive, er,
at Byen allerede tæller 2 Gjæstgiverier, og igaar reiste
Gjæstgiver Schou fra Sjælland en ny Bygning til 
samme Øiemed [formål].

(kun tekst vedr. Silkeborg nævnes)
     Landsthingets Møde Tirsdag Aften Kl. 6½.
Premier-, Finans- og Marineministeren tilstede. -
Kirk …...
     Til anden Behandling foretoges derpaa Udkast til Re-
gulativ for Handelspladsen Silkeborgs oekonomiske
Bestyrelse. Det nedsatte Udvalg (Beutner, Driefer,
Holst, Lehmann - Ordfører - Meinert) anbefaler for-
slaget med følgende Smaaforandringer: i § 3. 5 Rdl. som
Betingelse for Valgret og Valgbared i Communen forandres til 
2 Rdl.; ligeledes udgaaer sammesteds Fordringen [kravet], at til at
være Vælger og Valgbar hører et Leiemaal, der sikkrer mindst
et Fjerdingaars Opsigelse. Slutningen af § 9, hvor foreskri-
ves, at det inden 10 Aar skal afgjøres ved Lov, om denne
Commune bør gaa over til en almindelig Kjøbstad, foreslaaet
at udgaae, da dette er et aabent Spørgsmaal, som det til en-
hver Tid staaer Regjeringen og den enkelte Rigsdagsmand frit
at reise; derimod foreslaaes en Bestemmelse om, at den saadan
Forandring "kun kan ske ved Lov" optaget i Regulativets sid-
ste § (17). Intet Ændringsforslag var ellers stillet. § 1 anto-
ges, efter en kort Anbefaling af Ordføreren, med 38 St.
§§ 2 - 7 sattes under Behandling. Ordføreren udtaler sig
for de to til § 3 stillede Forslag og imod Udkastets oprinde-
lige Bestemmelser, som vare komne ind i Loven, fordi man
befrygtede, at en lav Census [formue for valgret] ville give Fabrikarbeiderne og igjen-
nem dem Fabrikherren, en altfor overveiende Indflydelse paa
Valgene. Mette dette var en Illusion. En Census af 2 Rdl.
vilde give 79 vælgere, hvoraf kun 10 Fabrikarbeidere. - In-
denrigsministeren har Intet mod Forslagene, og hele Af-
snittet antoges enst. - §§ 8 - 17 (Resten) sættes under For-
handling. For at begrunde Ændringsforslagene til § 9 og 17
meddeler Ordføreren, at der fra 77 Beboere i Silkeborg
var indkommet et Andragende [ansøgning] om, at Byen allerede nu maatte
optages i Kjøbstædernes Række. - Efter at Indenrigsmi-
nisteren havde udtalt, at Silkeborg havde taget et saa for-
bausende Opsving, at den længe inden de 10 i Loven nævnte
Aar vilde blive Kjøbstad, antoges ogsaa hele dette Afsnit, samt
Overgangen til 3die Læsning enst. Mødet hævet Kl. 8.

Link: Silkeborg 1846-1996. Nybyggerbyen

(kun tekst vedr. Silkeborg er tastet)
     I Dagsmødet...
          … Regulativet for Silkeborg vedtoges
ved 3die Behandling og gaaer nu til Folkethinget.
Uden Discussion….

Link: 
Silkeborg 1846-1996. Nybyggerbyen

(kun tekst vedr. Silkeborg nævnes)
     Landsthingets Mandagsmøde Kl. 1½. Ind-
ledende….
     Tredie Behandling af Udkast til Reglement for Sil-
keborgs oekonomiske Bestyrelse. Dreier erklærer
sig utilfreds med Bestemmelsen om Census [formue for valgret] for Valgret og Valg-
barhed; vil derfor afholde sig fra at stemme. - Ordføreren
Lehmann, henviser til Udvalgets Betænkning, hvoraf sees, at 
denne Census at sat aldeles uden Præjudice [fordom] af dette Spørgs-
maals Afgjørelse i Communallovgivningen. Loven oplæst og 
vedtagen med 39 St.
     Første Behandling....

Link: Silkeborg 1846-1996. Nybyggerbyen

(kun tekst vedr. Silkeborg nævnes)    
     I Folkethingets Løverdagsmøde…
     Lov om Regulativ for Silkeborg henvistes til 1ste
Behandling i Salen.
     Udkast til Lov…

Link: Silkeborg 1846-1996. Nybyggerbyen

(kun tekst vedr. Silkeborg nævnes)    
     I Folkethingets Gaarsmøde...
 - Ved 1ste Behand-
ling af Regulativ for Silkeborg yttrede Drewsen, at han vel
kunde have ønsket, at den Census [formue for valgret] af 2 Rdl., som i § 3 er
fastsat som Betingelse for Valgret i Communen, kun havde be-
løbet sig til det Halve, men af Frygt for atter at lægge dette 
Regulativ Hindringer i Veien, vil han ikke insistere herpaa. -
Første Behandling...

Link: Silkeborg 1846-1996. Nybyggerbyen

     Folkethingets 26de Møde, den 7de Febr.
(kun tekst vedr. Silkeborg er tastet)
     Dagsorden: 1) Grundlovsudkastet….
     Dernæst: 4) 2den Behandling af For-
slag til Regulativ for Silkeborg Handelsplads.
De enkelte Paragrapher bleve uden Discusssion 
oplæste og vedtagen eenstemmigt. Hele Lovfor-
slaget henviist til 3die Behandling.

Link:

Silkeborg 1846-1996. Nybyggerbyen

(kun tekst vedr. Silkeborg nævnes)    
     I Folkethingets Gaarsmøde...
     Regulativ for Silkeborg oplæstes og vedtoges efter
3die Behandling enst. med 78 St.
     Ved Spørgsmaal…

Link: Silkeborg 1846-1996. Nybyggerbyen

     - Følgende af Rigsdagen vedtagne og af
Hs. Maj. Kongen stadfæstede Love ere udkomne:
Domainegodser; Lov om Sogneforstanderskaber-
nes og Amtsraadenes Sammensætning og Valg;
Regulativ for Handelspladsen Silkeborgs oeco-
nomiske Bestyrelse; Lov om Forandring af § 14
i Forordn. 14de April 1852.

     - Silkeborgs Folkemængde var efter sidste
Folketælling: 1204 Individer, nemlig 654 af 
Mandkjønnet og 550 af Qvindekjønnet. Naar
man seer hen til, at Byen ikkun er omtrent 10
Aar gammel, og at Folkemængden ved den for-
rige Folketælling ikkun udgjorde 499 Individer,
tør man vistnok antage, at ingen anden By i 
Danmark har tiltaget i saadan Grad.

     I Onsdags blev Hs. Maj. Kongen compli-

menteret [budt velkommen] i Horsens af en Deputation herfra Byen,

som udbad sig den Naade, at Hs. Majestæt med 

Gemalinde vilde beære Byen med deres høie Nær-

værelse ved en Diner og paafølgende Bal, hvilken

Indbydelse Allerhøistsamme [kongen] paa sin sædvanlige

hjertelige Maade modtog.

     Efterat Hs. Majestæt igaar Eftermiddags ved 

Birkets Grændse var bleven modtaget af Birkedom-

meren med Sognefogderne og en stor Deel Land-

boere, som tilhest eskorterede det høie Par til Byen,

holdt Allerhøistsamme [kongen] henved Kl. 6 sit Indtog igen-

nem Søndergade, der var omdannet til en Allee af 

Søiler, beklædte med levende Grønt og forenede ved

Guirlander, og ved hver af Gadens Endepunkter

var opreist en ligeledes med Grønt smykket Æres-

port med Flag og Inskriptioner; paa den ved Ind-

kjørselen til Byen stod:

Velkommen hid

Du ædle dannerdrot!

og paa den ved Torvet:

Vi gjør det kun smaat,

Men mene det godt.

Gudsfred og goddag vor kære Drot!

samt ud mod Torvet:

Enighed gør stærk!

Folkets Kærlighed                                      Den 24de Septbr.

min Styrke.                                                            1857.

     Her modtoges Hs. Majestæt af Communal-

bestyrelsen, Byens Embedsmænd og Borgere, og

Communerepræsentant Hr. Fabrikeier Drewsen, C

af D. etc., holdt en Tale og udbragte et Leve for 

Allerhøistsamme [kongen], der ledsagedes af et nifoldigt Ju-

belraab fra den forsamlede Mængde, hvorpaa Toget

med Aarhus Dragonregiments Musikcorps i Spid-

sen drog igjemmen Byen til Hr. Drewsens smukke og

yndigt beliggende Bolig, hvor de høie Gjæster beha-

gede at stige af. Ved Fabrikken var ligeledes op-

reist en særdeles smagfuld Æresport med Inskrip-

tionen: "Velkommen! - Ved Ankomsten hilsedes Ma-

jestæten med en Kanonsalut af 27 Skud. Husene

var smykkede med Guirlander og vaiende Danne-

brogsflag.

     Kl. 7 fandt Dineren Sted og Kl. 9½ behagede

det Hs. Maj. og Gemalinde at modtage flere af

Byens og andre Embedsmænd, Communalbestyrel-

sen og Festcomiteen, hvilken sidste udbad sig den 

Naade, at Byens Indvaanere maatte bringe Aller-

høistsamme et Fakkeltog, som venligst tillodes og

derpaa fandt Sted, hvorefter følgende Sang blev

afsungen:

     Vist stolt paa Sodans Bølge

     Blodrøde Dannebrog!

     Med al din Glands i Følge

     Kong Fred'rik til os drog;

     Thi Hedens Lærker bygge

     Saa fjernt fra Verdens Sorg

     Og tæt ved Jyllands Smykke,

     Det skjønne Silkeborg.

     En Perlerad af Speile

     Om Borgens grund er lagt,

     Og Lysets straaler seile

     Derpaa i deres Pragt;

     Mer er ei disses Billed

     Saa smukt som Hillerød,

     Var Speilets Glimt, der spilled,

     Dog Kjærlighedens Glød.

     Thi selv i Lyngens Blommer

     Og Steppens Klipperist, 

     Der staar, naar Kongen kommer,

     Med Guldbroderet Skrift:

     At gjennem Fryd og Smerte,

     I Hytte, som paa Slot,

    Slaar hele Danmarks Hjerte

     for Dannerfolkets Drot.

     Hs. Majestæt behagede derpaa at udtale sig

omtrent saaledes:

     Mine Venner! Modtag Eders Konges Tak

for den Maade, hvorpaa I have modtaget mig og

min Gemalinde, som staaer her. I vide, at jeg

ikke kan komme til Jylland uden at gjæste Silke-

borg; jeg ved at I elske mig, og derfor glæder

det mig at jeg nu staaer i Eders midte. Tak,

Børn! Tak!

     Idag foretages der Excurtioner til de henrivende

skjønne Udsigter i vore Skove, og Kl. 5 vil Dineren

finde Sted i Hotel "Silkeborg". Kl. 9½ agter Hs.

Majestæt med Gemalinde at begive sig til Ballet.

     I Statsraad Traps ny udkomne 9de Hefte
af "Statistisk-Toppgrafisk Beskrivelse af Kongeriget
Danmark" læses om Silkeborg bl. A. følgende:
     Silkeborg var Chatholicismens Tid en Biskop-
perne i Aarhuus tilhørende Eiendom. Paa en Land-
pynt ved Udløbet af Remstrup Aa i Langsø, i Fa-
brikeier M. Drewsens Have, findes endnu Muur-
brokker og for nogle Aar siden fandtes her Spor af 
Grave. Her skal Biskoppernes Slot eller Borg
have havt Plads. Sagnet fortæller, at da Biskop
Peder, som vilde bygge sig en Gaard, engang sei-
lede paa Langsø, blæste Vinden ham hans Silke-
hue af, og han bestemte da, at hvor den drev iland
vilde han reise sin Borg, som han efter Anlednin-
gen til Pladsens valg gav Navnet Silkeborg. De
to næstsidste Chatolske Biskopper, Eiler Madsen
Stygge og Niels Clausen, som begge resignerede en
en halv Snees Aar før deres Død, forbeholdt sig for
Livstid Silkeborg, og her døde de, den første 1501,
den anden 1531. Da Johan Rantzau i Reforma-
tionsaaret 1536 blev udsendt af Kong Christian den
Tredie for at tage det catholske Bispegods i Besid-
delse, gjorde Biskoppens Lehnsmand eller "Official"
paa Silkeborg, Hans Stygge, Modstand og vilde
ikke overgive Slottet uden Befaling fra sin Herre
Biskop Ove Bilde, som uagtet sin Fortjeneste af 
Kongen og Riget blev fængslet ligesom de andre
Biskopper, da de, som Hvitfeldt siger, "alle skulde
skæres over een Kam", og derved nødt til at give
sit Samtykke til Slottets Overgivelse. Silkeborg
blev da et kongeligt Lehn og Sædet for en kongelig
Lehnsmand indtil Souverainitetens Indførelse, lige-
som ogsaa i den følgende Tid et Amt efter Slottet
benævnedes Silkeborg Amt. I Arent Berntsens
"Danmarckis og Norgis fruetbar Herlighed" kaldes
Silkeborg "velbygt, anseeligt og overmaade lystigt
Slot, liggende 4 Mile vesten oppe i Landet fra 
Aarhuus, paa et synderligt smukt og deiligt Sted
af Skov og Mark, saavelsom mange ferske Søer og
Aaer, saa at Kgl. Majestæt derfor deromkring sig en 
egen Frihed og Vildbane haver forbeholdt". Tho-
mas Fischer fra Kongsberg nedsatte sig 1583 i Jyl-
land. Blandt dennes flere Børn var den ældste, 
Christian Fischer, Kong Frederik den Tredies Mund-
skænk. Som Belønning og Erstatning for den 
Forstrækning, han 1658 og følgende Aar i Krigens
Tid havde gjort Regjeringen, erholdt han Silkeborg
Gaard og Gods, der herefter forblev hos dennes
Søn Daniel Fischer og Sønnesøn Christian Fischer,
der tillige eiede Allinggaard, Grønballegaard og Vin-
derslevgaard. Fra denne sidste Eier indløste Kong
Frederik den Fjerde Silkeborg 1719 ved Reluition;
Gaarden blev derpaa nedbrudt og dens Marker ud-
lagt til Rytterkobler.
     Ved Ryttergodsets Salg i 1767 kjøbte Ritmester
Hans v. Hoff Silkeborg med tilligende af 24½
Td. Hartkorn Hovedgaardstaxt, 212 Td. Bønder-
gods, 22 Tdr. Skovskyld og 17 Tdr. Mølleskyld,
men uden Hovedgaardsbygning, for 38,000 Rd. d.
Cour. Umiddelbart efter kjøbet opførte den nye
Eier samtlige Hovedgaardsbygninger, af hvilke dog
Ladebygningerne, som vare opførte af Bindings-
værk, 1777 afbrændte og derpaa atter bleve opførte
af Grundmuur, saaledes som de nu forefindes. Un-
der Ritmester Hoff conserveredes Godset, men da hele
Eiendommen 1790 blev afhændet til hans Søn Lands-
dommer Henrik Mugle v. Hoff, begyndte denne strax
at bortsælge Godset. Hovedgaarden med det tilbage-
værende Gods (10 Bøndergaarde og nogle Huse)
og Skovene (c. 5000 Tdr. Land), Konge- og Kirke-
tienderne af Linaa og Them Sogne solgte han 1804
til Overkrigscommissair Ingerslev og Ritmester v. 
Halling for 200,000 Rd. d. C., og kort efter ud-
kjøbte Ingerslev sin Med-eier mod en Godtgjørelse
af 25,000 Rd. d. C.
     Ingerslev gjorde Forslag til en Canalforbindelse
mellem Silkeborg og Aarhuus gjennem Aarhuus
Mølle-Aa, Brabrand Sø og den deri løbende Aa,
Taastrup-Sø, Gammelgaard-Sø, Peter-Sø, Venge-
Sø, Ravn-Sø, Knud-Sø, Virk-Sø, Borre-Sø,
Bra-Sø, og Remstrup Aa (herom see Begtrup om
Agerdyrkningens Tilstand i Nørrejylland), han fore-
stod ogsaa Gudenaaen Seilbargjørelse op mod Ran-
ders. Aar 1814 afhændede han Silkeborg til Krigs-
raad Aastrup, Kjøbmand i Randers, for 300,000
Rd. Sølv og 300,000 Rd. Sedler, men da Kjøbe-
ren ikke kunde opfylde de indgaaede Forpligtelser, gik
Handelen tilbage, efterat der var betalt 120,000
Rd. Sedler, som Ingerslev beholdt. Nu forblev
Eiendommen i dennes Besiddelse indtil 1823, da
Statskassen overtog den for 143,000 Rd. Sølv.
     Det første Forslag til at oprette en Handels-
Plads ved Silkeborg synes at være udgaaet allerede
i 1836 fra den kongelige Godsinspecteur over Silke-
borg med flere Godser i Jylland Justitsraad Bin-
desbøll, der ogsaa senere i 1840 indgav et motive-
ret Forslag derom til det daværende kongelige Rente-
kammer, navnlig efterat Kong Christian den Ottende
under et flere dages Ophold paa Silkeborg i Som-
meren 1840 havde vundet stor Interesse for denne
Idee; desuden indgav forhenværende Borgermester
i Randers Justitsraad Neckelmann i 1843 en Frem-
stilling til Kongen om Silkeborgs Vigtighed som
Entrepot for det indre Jylland. Anlæget af en 
Handelsplads ved Silkeborg fik dog først sin rette 
Fremgang efterat Brødrene Chr. og Mich. Drew-
sen sammesteds i Aaret 1844 havde paabegyndt
Grundlæggelsen af en Papirfabrik, i hvilken det 1ste
Ark Papir tilvirkedes den 1ste Januar 1845. Det 
var den Kongelige Resolution af 16de Februar 1844
der satte disse dristige Mænd istand til at gjøre
dette betydelige Anlæg. Ved denne Resolution be-
myndigedes nemlig Rentekammeret til at overlade
dem Benyttelsen af den fornødne Vandkraft og Grund
til deres Etablissement, hvorhos samtlige Hoved-
gaardens Jorder bleve dem overladte i Forpagtning
paa 50 Aar, dog mod Forpligtigelse at afgive endeel
af Jorderne til en Handels- eller Ladeplads. Til 
denne afstodes, i Henhold til Kgl. Resol. af 15de
Decbr. 1845 og 8de Januar 1846, den saakaldte
Vestermark paa c. 250 Tdr. Land, samt 50 Tdr.
Land Eng af Hovedgaardens Mark, ialt 300 Tdr.
Land, og ifølge Indenrigsministeriets Approbation
af 5te Februar 1853 blev den største Deel af Hoved-
gaardsjorderne udparcelleret, saa at der nu kun er 
c. 90 Tdr. af dens tidligere Tilliggende tilbage til
Avlsdrift.                                         (Fortsættes.)

                         (Fortsat.)
     Om den første opstaaen af Silkeborg Fabrik
og Handelsplads yttrer H. C. Andersen sig saaledes
i sin Beskrivelse af Stedet i Folkecalenderen for 1854:
Alt i Foraaret 1840 indgav den daværende In-
specteur ved de kongelige Godser J. H. Bindesbøll
et udførligt Forslag til Rentekammeret om Domai-
nen Silkeborg hensigtmæssige Afbenyttelse til Fa-
brikanlæg, om Gudenaaens Seilbargjørelse og om
Grundlæggelsen af en Kjøbstad her, men Forslaget
mødte kun Modstand. Fire Aar efter, altsaa nu
(1853) kun for 9 Aar siden, kom her i Besøg med
en af sine Sønner Danmarks navnkundige Land-
mand J. C. Drewsen; han forstod Egnens Betyd-
ning, gik ind i Ideen; og det blev hans to dristige
Sønner, Christian og Michael, der med Kraft og 
Udholdenhed førte det igjennem. Den Sidstnævnte
flyttede strax herover, var den Ledende, den Styrende
der, og Papir-Fabriken blev anlagt. Jordbunden her
langs Aaen var da et Uføre. Oxerne, der fra Tegl-
brænderierne droge de tunge Læs med Gruus og
Muurbrokker til Fyldning, sank dybt i det bløde
Sand. Fiirsindstyve Arbeidere maatte her, langt
fra alle Kjøbstæder, i dette Ørkenland, ledes, holdes
og sørges for; med Djærvhed og Dygtighed førte
Manden det igjennem; Kong Christian den Ottende
interesserede sig særlig for den hele Plan, og viste
sin virkende Deeltagelse; to nærliggende Huse, Sme-
die, Brødbageri og et Par Bygninger for Arbeiderne
kom snart istand, og disse med Aaleværket og den
gamle Avlsgaard, der førte Navn af Slottet og var
i en ussel Tilstand paa Ladebygningerne nær, var 
da det hele Silkeborg. Men velsignelsens Magt 
laae over Stedet; det viste sig, at der var Trang
til her midt i Landet at finde et Oplagssted for det 
indre Jylland; en Kjøbstad voxte og voxer Dag for
Dag med en Drift, en Fremgang, som man kun
seer i de amerikanske Colonier."
     Ved Arvefæsteskjøde af 16de Juni 1845 er der 
overdraget Brødrene Drewsen: 1) et Grundstykke
paa den østre Side af Gudenaa med derpaa staaende
Bygninger, hvoriblandt Silkeborg Vandmølle, af
Mølleskyld 17 Tdr.; 2) den saakaldte Stampeholm
med Bygning og et mindre Jordstykke paa den vestre
Aabred; 3) Vandkraften ved Silkeborg Stigbord
med dertil hørende Slusefiskeri samt 4) Fiskeriet i 
de Aaer, Søer og Vandsteder, som maatte befindes
indenfor de bortarvefæstede Eiendommes Grændser;
Alt imod, foruden at svare de kongelige Skatter, at 
erlægge en aarlig Afgift i de første Aar fra 11te Juni
1844 at regne 840 Rd., i de næste 10 Aar 1110 
Rd. og efter disse 20 Aars Forløb 2500 Rd.; samt
paa den Betingelse, at der reserveres blandt Andet
20 Hestes Vandkraft til Anlæg af et Jernværk eller
andet Fabrikanlæg, samt det Vand, som udfordres
til en paatænkt Kanalsluse, ligesom ogsaa den for-
nødne Plads til Jernværkets Anlæg.
     Allerede samme Aar som Grundlæggelsen af 
Silkeborg Papirfabrik begyndte, beordrede Kong
Christian den Ottende Deputeret i danske Cancelli
Conferentsraad Lange, Deputeret i Generaltoldkam-
mer og Commerce-Collegiet Conferentsraad Garlieb
og Deputeret i Rentekammeret Statsraad Unsgaard
til at sammentræde i en Commission, for efter Over-
veielse med alle Vedkommende at meddele Forslag
til de Betingelser, under hvilke et Kjøbstadsanlæg ved
Silkeborg kunde være at tillade og til Reguleringen
af dette Anliggende i det hele (Reskr. 17de Septbr.
1844). Denne Commission tilkaldte flere localkyn-
dige Mænd, med hvem de den 4de og 5te August
1845 havde Møde paa Silkeborg, og under 2den 
Septbr. f. A. tilstillede den Rentekammeret sit For-
slag, hvori udtales den Overbeviisning, at de i de 
locale Forhold begrundede Betingelser for en Kjøb-
stads Opkomst er i en ikke ringe Grad tilstede ved
Silkeborg, medens det fornemmelig maatte tilskrives
Savnet af et beqvemt Afsætningssted for Landman-
dens Producter, at Landbruget i denne Deel af 
Landet endnu staar saa langt tilbage, samt at an-
dre Industrigrene, for hvis Drift ellers de fornødne
Betingelser vilde være tilstede, enten ere aldeles for-
sømte eller ialfald ikke drives i det Omfang og med
den Fordeel, som under andre mere begunstigede
Omstændigheder vilde være Tilfældet. Specielt be-
mærkede Commissionen med hensyn til Localeforhol-
dene, "at Silkeborg, i en Afstand af 12 Mile fra 
Ringkjøbing, 6 M. fra Horsens, 6½ M. fra Aar-
huus, 7½ M. fra Randers, 5½ M. fra Viborg og
4½ M. fra Skanderborg (af de gamle Veie), vilde
erholde et naturligt Opland med c. 24,000 Menne-
sker, der i det hele ere velstaaende og allerede ud-
mærke sig ved en vis Vindskibelighed [driftighed] og industriel
Virksomhed; men som nu med betydelig Bekostning
maa forsende deres Producter til fjerne Kjøbstæder.
Silkeborg er derhos omgivet af betydelige Skov-
strækninger og udstrakte Søer, der lette Commu-
nicationen med Omlandet, idet de ere indbyrdes for-
bundne med Landets største og saa at sige eneste
Vandvei, Gudenaa, der egner sig til Pramfart, og
hvis Seilbarhed yderligere vil kunne forbedres, saa 
at der omsider kan fremskaffes en indre Communi-
cation tilvands mellem Skanderborg og Randers,
der atter ved Fjorden staaer i Forbindelse med Katte-
gattet. Dertil kommer, at Pladsen, naar den paa-
tænkte nye Hovedlandevei mellem Aarhuus og Ring-
kjøbing, der ifølge allerhøieste Resolution af 8de Fe-
bruar 1844 skal lægges over sammes Grund, kom-
mer istand, ved denne Vei vil blive sat i Forbin-
delse med Jyllands Øst- og Vestkyst, og saaledes 
ogsaa vil komme til at danne et naturlig Oplags-
sted for Varer, der forsendes mellem disse tvende
Kyster". Uagtet disse saa heldige locale Forhold
ansaae Commissionen det dog betænkeligt strax at
organisere Stedet som Kjøbstad, men indskrænkede
sig til at indstille, at Silkeborg maatte oprettes til 
en Handelsplads.

                         (Sluttet.)
     Et Udkast til Lov, hvorved Handelspladsen Silke-
borg oprettes til Kjøbstad, blev forelagt i Rigsdags-
sessionen 1856-57, men blev ikke antaget i samme.
Naar Folkemængden i Begyndelsen af 1855 alt ud-
gjorde 1204 Mennesker, viser det allerede en Frem-
gang, som tilfredsstiller fuldkommen de Forventnin-
ger, der udtales i den i sin Tid nedsatte Commis-
sions Beretning. Aarene 1855, 1856 og tildeels
1857 vare særdeles heldige for Stedets Udvikling,
og have vistnok endmere forøget Folkemængden. Den 
ulykkelige Handelscrisis i 1857 maatte ramme Silke-
borg saa meget haardere, da dens handlende for
Størstedelen ere yngre Mænd, der have begyndt
uden stor Capital og kun have virket i faa Aar.
Det staaer dog til at haabe, at herved kun er til-
veiebragt et midlertidigt Tryk paa Stedets heldige
Fremskriden, saameget mere som de øvrige Betin-
gelser for denne nu ere tilstede. Vandveien til Ran-
ders er i de senere Aar betydelig forbedret; den store
Hovedlandevei mellem Aarhuus og Ringkjøbing er 
aabnet paa flere Strækninger og har navnlig lettet 
Forbindelsen med førstnævnte By, samt aabnet en 
vigtig Communication med Hammerum Herred, der 
nu tager en stor Deel af sine Varer og udfører 
Korn, Uld med mere over Silkeborg og Randers;
en Dæmning med Vei er lagt over Langsø til Hids
Herred; og endelig Blomstrer Papirfabriken og dens
Sideanlæg, til hvilken Silkeborgs Udvikling dog i
saa høi Grad maa støtte sig. Papirfabriken be-
skjæftiger i Gjennemsnit 116 Mandlige og qvindelige
Arbeidere.
     Statsdomainen Silkeborg består nu, efterat
Godset er bortsolgt og Hovedgaarden for Største-
delen er udstykket, af: 1) Hovedgaardsbygningerne (hvis
Udhuse ere overladte Forpagterne, Brødrene Drew-
sen) med Haven; 2) de tilbageblevne Jorder, den 
saakaldte Østermark paa c. 800 Tønder Land, og 
3) Lunden med 2 smaae Tofter paa c. 10 Tønder
Land, ialt 3 Tdr. 7 Skpr. 1 Fdk. Hartkorn A. og 
E., 4) Tiender, nemlig endeel af Kongetienden af 
Linaa og Them Sogne, samt Kirketienden af sidst-
nævnte Sogn; 5) Skovene. Disse i Linaa og 
Them Sogne beliggende betydelige Eiendomme ud-
gjøre i Forening med Vellingskov et Skovriderdistrict
og staae tilligemed de Underliggende Betjentboliger
og Huse for 8 1/7 Td. Hartkorn Ager og Eng og 40
Tdr. Skovskyld samt udgjøre 5041 Tdr. Land, hvoraf
Bøgeskov 2740 Tdr. Land, Naaletræ c. 1000 Tdr.
Land, Lyngslette og Flyvesand 760, Elle- og Tørve-
moser 279, Søer 64, Veie 56 og Tjenestejord
142 Tdr. Den aarlige Hugstmasse er indtil videre
ansat til 1442 Favne Brænde, foruden Udhugning
saavel af Løv- som Naaletræ. Domainen har des-
uden Andeel i følgende Søer, som begrændse og til-
deels ligge paa Districtet, men som ikke have været
underkastet Opmaaling, nemlig: Lang-sø, Bras-
sø, Borre-Sø, Juul-Sø, Mørk-Sø, Snagaarde-
Sø, Thor-Sø, El-Sø, Tranvig-Sø, Ørn-Sø, Lyng-
Sø, Veil-Sø og Pøt-Sø. Districtet  bestyres af en 
Skovrider, 5 Skovfogeder, 1 Skovløber af 2den
Klasse samt 4 Hegns- og Opsynsmænd.
     Linaa Sogn, Annex til Silkeborg, har et Areal
af henmod 9000 Tdr. Land med 1179 Indvaanere.
I Sognet er Byerne Linaa med Kirke, Skole og 
Kro, Mollerup, Laven, Haarup, Skjellerup; Skjel-
lerup-Nygaarde med Skole; Seishuse; Gaardene
Lavenhovgaard; Resenbro Kro; Sveibæk Færgested,
hvorfra Overfart over Gudenaa. Ialt 50 Gaarde
og 150 Huse. Linaa forrige Præstegaard, der havde
et Tilliggende af circa 470 Tdr. Land Ager, Eng, 
Skov, Mose og Hedejord med 9½ Td. Hartkorn, 
blev, efterat Sogneforbindelsen mellem Linaa og 
Dallerup var opløst, solgt ved Auction den 28de 
November 1855 for 26,350 Rd., hvilket beløb er 
blevet anvendt til Anskaffelse af de nye Præstegaarde
i Silkeborg og Laaby Sogne.
     I Linaa skal have ligget et Slot, kaldet 
Laven Slot, paa en Odde i Juul-sø. Her vises 
ogsaa Voldpladsen Dynnersvold. Et Sagn om 
Laven Slot fortæller H. C. Andersen i Beskrivelsen
af Silkeborg saaledes. Her boede en Sysselkonge
hvis smukke Datter en Nat blev bortført af en an-
den Sysselkonge, der med hende foran paa Hesten
jog over Sieshede; det gjaldt om at naae Egene
ikke langt fra det nuværende Skovfogedhuus ved
Silkeborg, og Stedet nævnes endnu "Naaege", det
Sted, hvor han i Flugten tabte sin hat, hedder
Hattenæs, og Dybet i Aaen, hvor han vilde sætte
over, da han blev haardt forfulgt, og hvor Hesten
sank med Ham, saa at han druknede, kaldes Kongsdyb.