I Linaa Sogn - ved Silkeborg - og nærmeste
Omegn, hvor ikke ubetydeligt Arbeide forefalder, mangler
for Tiden en duelig Muurmester og Huussnedker; hvilket
herved anmeldes, for om Nogen af disse Professionister
vil tage Notice af denne Efterretning.

     - Hs. Exc. Statsminister Ørsted foretager i denne
Tid en Recreations-Reise til Norge. Ogsaa en anden af 
Cancelliets Deputerede, Conferentsraad Lange, agter at gjøre
en Reise til Fyen og Jylland, saavidt vides, i Egenskab som
Medlem af Fængselsbestyrelsen, for at undersøge Straffean-
stalterne, samt tillige for at recognosere Localiteterne ved
Silkeborg og anstille Undersøgelse til det af denne Egn at-
traaede Anlæg af en Kjøbstad. Saa lidet nye Anlæg af 
Smakjøbstæder - hvoraf vort Land allerede besidder en
altfor talrig Mængde, som kun tjener til at sammenskrumpe
Kjøbstadvirksomheden i det Større - fortjener at tilraades,
saa vil unægtelig, naar overveiende Grunde skulde tale for et
nyt Kjøbstadanlæg, Silkeborg-Egnen hertil bedre være skikket,
da Afstanden fra Byerne er temmelig lang og Egnen ved de 
nye, og maaske flere vordende, Fabrikanlæg har vundet en
større Betydning. Forøvrigt turde det retteste Middel til at 
hæve Silkeborg-Egnen sikkert være det, at skaffe det lettere
Communication til Nabostæderne, navnlig Randers, som
hertil allerede har rakt sin Haand, ligesom det vist i det Hele
taget altid for Landet og det Industriel-Commercielle Røre vil
være det rigtigere generelle Princip, ved forbedrede og let-
tende Communicationsmidler at rykke de meer isolere-
de Egne nærmere til de allerede heldigt situerede [beliggende] og mere
formaaende Kjøbstæder, end at skabe lutter Miniatur-Kjøbstæ-
der og Handelspladse, der kun lamme Virksomheden og svække
den Kraft, der kun kan samle sig i de større Samfund for
atter derfra at udbrede sig paa det Almene. At det i saa-
danne materielle Retninger er Centralisation, understøttet af 
vel ordnede og sidevirkende Kræfter, der skal bringe det Al-
menes Gavn med sig, har Udlandets Exempel overalt til-
strækkeligen godgjort.

     Den 4de og 5te dennes holdt Conferentsraad og Can-
cellideputeret Lange, Conferentsraad og deputeret [delegeret] i det 
kgl. G. Told-Kammer og Commerce-Collegium Garlieb,
og Statsraad samt Deputeret i det kgl. Rentekammer
Unsgaard, efter kongelig Befaling, en Commissions-
samling paa Silkeborg, i Overværelse af samtlige Lo-
cal-Autoriteter, for at udarbeide Forslag angaaende de
Betingelser, under hvilke et Kjøbstad-Anlæg ved Silkeborg
kunde være at tillade, saavelsom angaaende hvorledes dette
Anlæg i det Hele kunde reguleres. Saavidt vides, er det 
allerede bragt dertil, at det snart vil kunne ventes Hs.
Majestæt forelagt.

     Offentlige Foranstaltninger. Efterat Sagen 
af Rentekammeret var bleven Hs. Majestæt forelagt og 
det kgl. Danske Cancellie havde nedlagt Forestilling [vurdering] an-
gaaende enkelte Punkter, behagede de Hs, Majestæt un-
der 15de Decbr. f. A. og 8de Januar d. A. at resolvere [vedtage] at 
der ved Silkeborg maa oprettes en Handelsplads
under nogle særlige Bestemmelser. I Forbindelse med
denne Resolution [bestemmelse] har Hs. Majestæt paalagt det kongl. 
danske Cancellie, snarest muligt at indkomme med nær-
mere allerunderdanigst Forestilling [vurdering] med Hensyn til ad-
skillelige af Commissionen fremsatte Forslag angaaende
Pladsens offentlige Indretninger, dens communale Væ-
sen og sammes Bestemmelse m.v., hvorom Commissio-
nen ligeledes udførligt havde udtalt sig i sin allerunder-
danigste Forestilling [vurdering], men hvilket Alt foreløbig vil blive
Gjenstand for nærmere Correspondence med de locale
Autoriteter.

     Paa det kongl. Rentekammers allerunderd. Fore-
stilling [vurdering] behagede det Hs. Maj. Kongen under 17de
Septbr. 1844 allern. at beordre Deputeret i det 
danske Cancelli, Conferentsraad Lange, deputeret i 
General-Toldkammer og Commerce-Collegiet, Confe-
rentsraad Garlieb, og Deputeret i Rentekammeret,
Statsraad Unsgaard, til at sammentræde i en 
Commission, for efter overveielse med alle Vedkom-
mende at meddele et allerunderd. Forslag til de Be-
tingelser, under hvilke et Kjøbstadanlæg ved
Silkeborg kunde være at tillade og til Regule-
ringen af dette Anliggende i det Hele. - Ef-
terat Commissionen foreløbig var bleven enig om
de Hovedregler, hvorfra man ved Ordningen af 
denne Sag formeentlig burde gaa ud, blev en Plan
i Overeensstemmelse hermed udarbeidet og tilstillet
Amtmanden over Skanderborg Amt, Kammerjunker
Lindholm, Herredfogden i Hjelmslev-Gjern Her-
reder, Justitsraad Blichfeldt, Major Schlegel
af Ingenieurcorpset, Herredsfogden i Thyrsting-Vrads
Herreder, Cancelliraad Hunderup (der fornylig er 
forflyttet fra Hammerum Herred), Districtsprovsten
i Hjelmslev-Gjern Herreder Schinnerup, samt
Inspecteur for de kongelige Godser, Justitsraad, Amts-
forvalter Bindelsbøll. Commissionen antog nem-
lig, at disse Mænd deels med Hensyn til deres Em-
bedsstilling, deels med Hensyn til deres nøie Kundskab til
Forholdene, kunde være fortrinlig istand til saavel
at bedømme Hensigtsmæssigheden af den af Commis-
sionen udkastede Plan, som at give nærmere Oplys-
ninger om de Puncter, der fornemmelige maatte komme
i Betragtning. Derhos [desuden] indbød Commissionen for-
nævnte Mænd til et Møde paa Silkeborg, for i Fore-
ning med Commissionen nærmere at drøfte samme.
Dette Møde, under hvilket hiin plan blev lagt til 
Grund for Forhandlingerne, og til hvilket samtlige
de Indbudne, med Undtagelse af Justitsraad Bin-
desbøll, som havde Forfald [forhindret], indfandt sig, blev afholdt
den 4de og 5te August f. A., og under 2den Sep-
tember næstefter tilsstillede Commissionen det kongelige
Rentekammer sit endelige allerunderdanigste Forslag.
     - Efterat Sagen af Rentekammeret var bleven Hs.
Majestæt forelagt og det kgl. danske Cancelli hav-
de nedlagt allerunderdanigst Forestilling [vurdering] angaaende
enkelte Puncter, behagede det Hs. Majestæt under
15de Decbr. f. A. og 8de Jan. d. A. at resolvere [beslutte]
at der ved Silkeborg maa oprettes en
Handelsplads under nogle nærmere Bestemmel-
ser. - I Forbindelse med denne Resolution [beslutning] har Hs.
Majestæt allernaadigst paalagt det Kongl. danske
Cancelli, snarest muligt at indkomme med nærmere
allerunderdanigst Forestilling [vurdering] med Hensyn til  adskil-
lige af Commissionen fremsatte Forslag angaaende
Pladsens offentlige Indretninger, dens communale
Væsen og sammes Bestemmelse, m. v., hvorom Com-
missionen ligeledes udførligt havde udtalt sig i sin
allerunderdanigste Forestilling [vurdering], men hvilket Alt fore-
løbig vil blive Gjenstand for nærmere Correspondence
med de locale Autoriteter.

Aalborg, den 31te Januar. Efter det i "Berl.
Tid" meddelte Forslag af den allerhøiest nedsatte Commis-
sion angaaende Betingelserne for at etablere sig i den nye 
Kjøbstad eller paa Handelspladsen Silkeborg, har Com-
missionen vel "ingenlunde miskjendt de Fordele, som en ubun-
den Frihed for Alle og Enhver, til at nedsætte sig paa Plad-
sen, og der at drive de Kjøbstæderne ialmindelighed forbeholdte
Næringsveie, navnlig Handel og Haandværk, vilde kunne 
medføre", men har "fra andre Sider der fundet ikke faa
Betænkeligheder og især anseet det som et væsenligt Middel
til at sikkre Planens heldige Fremgang, at den oprindelige
Stamme af Pladsens Beboere kom til at bestaae af  nogen-
lunde vederhæftige Folk, idet det befrygtedes, at man, ved at 
aabne ubunden Concurrence, vilde udsætte sig for, at en 
Mængde Individer, der vare uden Resourcer, saavel fra For-
muens som fra Dygtighedens Side, strax vilde sammen-
strømme til Pladsen, lokkede saavel af Nyhedens Interesse,
som af de Fordele og navnlig den lette Adgang til Grund-
besiddelse, som indrømmes Nybyggerne". Man har frygtet 
for, at derved vilde opstaa en Befolkning, som endog "snart
vilde blive nødt til at søge offentlig Understøttelse" og som
vilde "let afskrække hin meer agtbare Classe fra at nedsætte
sig, saa at hele Planen stod Fare for at mislykkes". Com-
missionen er derefter kommen til det Resultat, at "foretrække
Bevillingssystemet, som det eneste, ved hvilket man tilbørlig
vilde kunne betrygge sig med Hensyn til Vedkommendes Per-
sonlighed, og under hvis Anvendelse der, naar det udøvedes
vel med Vaersomhed, men tillige med tilbørlig Liberalitet,
vilde kunne opnaaes en ønskelig og derhos [desuden] en mere betydende
Concurrence end under en fuldkommen Frihed for Alle og 
Enhver til at nedsætte sig paa Pladsen". At en bureaukra-
tisk sammensat Commission med annecterede [indlemme] bureaukratiske
Elementer vilde komme til det Resultat, at foretrække Bevil-
linssystemet, har man ikke kunnet betvivle, thi det er den 
Maade, hvorpaa saa mange af vore Handelsforhold ansees
ordnede, men hvorpaa de ere blevne ikke mindre forqvaklede.
Handelens hele Væsen og Grundbetingelse er udvortes Frihed og
selv Haandværket erkjender meer og mere Nytten af alle be-
tyngende Baands Løsnelse. Men hvad er Bevillingsvæsenet
andet en Handelstvangens fulde Repræsentation? Og hvil-
ket Baand kan vel være mere trykkende for en "Handelsplads"
og unaturligere for dennes Betydning, naar den ikke skal
være en blot nominel eller skal tjene enkeltes Interesser, end
at binde Handelen til Privilegier: et Baand, der for Plad-
sen, Egnen og den hele Virksomhed, som der skulde udfolde
sig, er endnu mere trykkende end en antique Laugsindretning
der dog aabner en almindelig Adgang til at træde over paa
Spidsborgerlighedens afpælede [begrænsede] Gebeet [område]? Man frygter for at 
den oprindelige Befolkning skulde blive for ringe og snart
falde det offentlige til Byrde. Men er Silkeborg med sin
Beliggenhed og øvrige Egenskaber ikke bedre beskaffen, end at 
dens Kjøbstadbetydning saa hurtigt kunde løbes overende, saa
gjorde man vist rettest i, slet ikke at reise dette Stadetablissement.
Desuden er paa den ene Side Begreberne om Selvetablering
hos Individerne vel nu saa meget luttrede [forædlet], at man omstunder
neppe behøver at frygte nogen vagabundisk Sammen-
stimlen, ligesom det Offentlige paa den anden Side altid og
overalt gjør rettest i at give Etableringen sin Frihed, da det 
ofte ikke er i Pengekraften alene at Styrken hviler, men ikke
sjeldent den Ubemidledes Virkeevne og Virkelyst har ladet
langt frodigere Resultater fremspire. Hvad nu selve Bevil-
lingernes Uddeling angaaer, da er det ofte og som oftest for 
det offtentlige en Umulighed at sikkre sig de rette Personlig-
heder og har man end truffet dette, saa er der Intet, der 
sikkrer for, at Personligheden bliver den samme. Naar da
Bevillingshaveren ikke udøver sin Dont [arbejde] paa nyttigste Maade,
hvad haves der saa for Garanti? Bevillingen bliver og dens
Baand udelukker andre fra at benytte Pladsen og fra at 
gjøre den nyttig for sig selv. Det var ogsaa Bevillings-
systemet man med "Frigivelsen" af Opkjøb af Landets Pro-
ducter vilde have indført, men den jydske Stænderforsamling
erkjendte heldigviis, at Bevillinger ere en Frigivelses Antipode [modsætning]
og at Handelsbevillinger kun vilde føre Opkjøbet i enkelte
Hænder og gjøre det afhængigt af disses Brug og Rørighed.
Vi ere ogsaa overbeviste om, at hvis man istedetfor at hænge
i den gamle bureaukratiske Form, havde taget blot een prak-
tisk Handelskyndig med i Silkeborg-Commissionen eller dens
Supplementer, vilde Bevillingsvæsenet paa det stærkeste af
denne være blevet fraraadet. Imidlertid er det ogsaa at for-
mode, at en saa vigtig Gjenstand som Betingelserne ved en 
Kjøbstad-Oprettelse først vil blive Stænderne forelagt.

               III.
Vende vi os, efter i det foregaaende at have udtalt os paa det be-
stemteste mod ethvert konstigt Forsøg paa at danne flere af de saa-
kaldte Kjøbstæder, til Byrde og Besvær for Omsætning og Vind-
skibelighed [driftighed], og efter at have anbefalet Regering og Folk endelig engang
at lade den nødvendige Frihed indtræde i Udviklingen af disse For-
hold; vende vi os, sige vi, nu til det den allerhøieste Resolution og
Anlæget af Silkeborg Handelsplads og Kjøbstad i "Ny Colligial-
tidende" forudskikkede Udtog af den i Anledning af samme Anlæg
nedsatte Commissions Forhandlinger, saa paatrænger sig først den
Formodning, at Commissionen har havt det Hverv, at skulle skaffe
en Kjøbstad, og at den kun halvt imod sin Villie har ladet sig bevæge
til at gjøre Forslag herom. Commissionen finder det nemlig "ikke
usansynligt, at det paatænkte Etablissement ved Sil-
keborg vilde udvikle sig til en saadan Betydenhed, at 
der omsider kunde findes Anledning til at organisere
samme som Kjøbstad, men at man, for ikke i denne Hen-
seende at gjøre noget Misgreb, og for ikke uden 
Nytte at forøge det allerede for store Antal af ubety-
lelige Kjøbstæder i Landet, havde troet, under For-
ventning af, hvorledes Forholdene i Løbet af nogle
Aar maatte udvikle sig, foreløbig at burde indskrænke
sig til de foranførte Forslag". Det er ganske aabenbart, at 
uhildede [upartiske] Mænd, som frit vilde udtale deres Overbevisning, efter denne
Indledning, hvor man kun finder den kommende Kjøbstad Silkeborgs
Udvikling ikke usandsynlig, og hvori man saa bestemt erklærer
sig mod Forøgelsen af det allerede for store Antal af 
ubetydelige Kjøbstæder i Landet, snarere maatte være komne
til de Resultat, at tilraade Kongen at opgive Planen om et saa lidet
lovende, man kunde næsten sige, haabløst Foretagende, en at fore-
slaae Qvasioprettelsen [uægte] af en ubetydelig Kjøbstad mere. Hvad kan 
Commissionen have ment andet ved det allerede for store An-
tal af ubetydelige Kjøbstæder, end at de indskrænkende Be-
tingelser, hvori Vindskibeligheden [driftigheden] holdes her i Landet til fordel for
Kjøbstæderne, ere for mange i Forhold til den ringe Udvikling, Kjøb-
stæderne have vundet; thi som simpel Kjendsgerning, som samling 
af Huse og Beboere, kan Kjøbstædernes Tilstedeværelse jo ikke skade;
i denne henseende er det ligegyldigt, om de ere store eller smaa, mange
eller faa. Som Samqvemsmidtpuncter kan man endvidere ingenlunde
sige, at de ere for mange; tvertimod maa Mangfoldiggjørelsen af dem,
naar de fremstaae uden konstig Tvang og uden hemmende Byrder
paa den omboende Befolkning, snarere være gavnlig end skadelig.
Maaske vil man sige, at denne Beklagelse over de altfor talrige ube-
tydelige Kjøbstæder hidrører fra de Misforhold, som ved disse frem-
staaer mellem Bestyrelsesomkostningerne og Statsindtægterne; men fra 
hvilket Synspunct man saa end er kommen til at fordømme de smaa
priviligerede Kjøbstæder,  saa bliver det endelige Resultat det samme,
nemlig Forkastelse af den systematiske Kjøbstaddannelse, af den foræl-
dede Skik, ved visse Former og Begunstigelser at samle Omsætning
og Rørelse paa færre Steder, for bedre at kunne bevogte og be-
skatte den.
     At Commissionen, som bemærket, har befundet sig i høi Grad
tvivlraadig, saavel med Hensyn til Silkeborgs Fremtid som Kjøbstad,
som om Kjøbstadsvæsenets Nytte i det Hele taget, fremlyser paa flere
Steder af denne Betænkning. Saaledes siger den strax i Begyndel-
sen, efter at have fremhævet alle de gunstige Betingelser for Anlæget
af en Kjøbstad, som findes ved Silkeborg: "Men uagtet [selvom] de saa 
heldige locale Forhold, lod det sig dog naturligvis ikke med Sikkerhed
forudsige, om Pladsen vilde opnaae nogen særdeles Betydenhed" *).
Commisionen ansaae det derfor betænkeligt, strax at organisere Plad-
sen som egentlig Kjøbstad, hvorimod den troede, "at man heller burde
følge en, saavidt skjønnedes, sikkrere og naturligere Vei, idet
Kjøbstadanlæget foreløbig kun forberedtes, ved paa den ene Side at 
anvende de Midler, som kunde befordre Opnaaelsen af Øiemedet [formålet], me-
dens paa den anden Side de Hindringer, som maatte findes at stille
sig derimod, søgtes fjernede".
     Dog stadig synes denne Forpligtelse til at skaffe en Kjøbstad
tilveie, hvorunder Commissionen har troet at befinde sig, at stille sig 
frem for den igjen; saaledes siger den: "at der i den af Brødrene
Drewsen etablerede Papirfabrik allerede haves et støttepunct for den 
vordende [kommende] By, og i de ved denne beskæftigede Arbeidere og det øvrige
derved ansatte Personale de første Elementer til Pladsens tilkommende
Befolkning". Her spørges mere om, hvorvidt den nye Papirfabrik
kan hjælpe til at danne en Kjøbstad, end hvorledes Kjøbstaden kan 
hjælpe Papirfrabrikken; og dog er det Sidste vistnok foreløbig den
væsentligste Side af Sagen, thi Fabrikken er Kjendsgjerning og Kjøb-
staden kun Drøm og Anelse. At Fabrikken i og om sig maa have 
Handelsrørelse [-bevægelse] for at trives, det er vist; hertil behøves imidlertid
ingen Kjøbstad, men blot at de nu bestaaende, Kjøbstæderne i Landet
saa haardt trykkende Eneberettigheder ikke udstrækkes hertil; det er ingen
Privilegier, men det er Frihed her trænges til. Hvad mon Fabrikken
kunde vinde ved, at Levnetsmidlerne til Arbeiderne maatte udrede Af-
gifter til at lønne en Consumtionsforvalter [toldassistent] og 2 a 3 Portbetjente?
Hvad mon den vandt ved at indlemmes i Kjøbstadliv og savne Ad-
gang og Frihed til Beskæftigelse for Arbeiderne i de arbeidsløse Mel-
lemtider, - paa saadanne kan enhver Fabrik regne - i stedet for 
at udbrede sig frit i det omgivende Land og støtte sig paa smaa Have-
brug og Jordbrug samt paa en fuldkommen Arbeidsfrihed? Fa-
brikken trænger, som hele Landet, til et efter Omstændighederne pas-
sende Politi; den trænger til en Skole, der udvikles i Forhold til
Befolkningen. Flodveien trænger til et passende Toldopsyn, for 
at lette Expeditionerne i Havnestæderne; hele Egnen trænger til et
Postcontoir og til en Dagvognsbefordring; men for at forskaffe alt
dette behøves der ingen Kjøbstad. I en Fløi af Silkeborg Hoved-
bygning lod sig indrette et Capel, der om Søgnedagene [hverdagene] kunde bruges
til Skole, hvorved der kunde ansættes en Katheket; med en eller anden
paa Stedet boende Mand kunde Postvæsenet slutte Contract om Be-
sørgelsen af Postbefordringen; en Overbetjent kunde ansættes paa
Toldvæsenets Vegne for Vandløbet fra Ands til Mossøen; en 
lignende Betjent paa Politiets Vegne i den samme Egn, og hermed
havde det Offentlige foreløbig fyldestgjort alle Fornødenheder. Næ-
ringsfriheden vilde nok sørge for Resten.
     Commissionen negter vi heller Frihedens heldbringende Virkninger;
den siger selv: "Uagtet Commissionen ingenlunde miskjender de For-
dele, som en ubunden Frihed til at nedsætte sig og drive de Kjøbstæ-
derne forbeholdte Næringsveie vilde kunde medføre, saa fandt den dog
fra andre Sider Betænkeligheder". Medlemmerne i Commissionen
anerkjende altsaa Frihedens Princip, de vide paa Fingrene, at de 
Stater, i hvis Fodspor vi krybe med Sneglefjed, have vundet For-
springet for os ved den Udviklingsfrihed, de have nydt eller tiltaget
sig; men de tør ikke bekræfte deres Erkjendelse i Gjerningen, i en
isoleret Gjerning, der da kom til at staae som en Kritik over de 
Baand, hvilke Regeringen ikke har kunnet beslutte sig til at løse. Een
af de Grunde, som standser Commissionen paa Frihedens vei, er
Ønsket om, at den oprindelige Stamme af Pladsens Beboere maatte
komme til at bestaae af dygtige og nogenlunde vederhæftige Folk.
Det troer Commissionen nu at kunne opnaae ved at gaae Bevil-
lingsveien, det vil sige den positive Begrændsningsvei, i Stedet for
ved at følge den negative Begrændsningsvei, naar man nemlig intet
Andet gjorde for at tromme en Befolkning sammen til et vist Punct,
end solgte Grundstykker paa passende Vilkaar og gav enhver ny Virk-
somhed Frihed i disse Aar for enhver anden Afgift en dem, som nu
udredes af Jorden i dens nærværende Skikkelse. Vi troe tvertimod, 
at den sidste Begrændsning er baade den naturligste og den virksomste.
Ingen ydre Vidnesbyrd kunne med nogenlunde Sikkerhed angive
hvor den al Modstand og alle Vanskeligheder overvindende Vindskibelig-
hed [driftighed] boer. Havde man sigtet Ryberger, Saabyer, Holmer og Hambroer
og saa mange andre, som fra den simpleste Stilling have arbeidet sig 
op til den største Betydning i Handel og Omsætning, gjennem Be-
villingernes Sold, dengang de begyndte deres Løbebane, saa vare de 
formodentlig aldrig komne til at udvikle de Kræfter og den Dygtig-
hed, som boede i dem. Havde man forlangt, at Drewsenerne, Fader
og Sønner, og flere af de Mænd, som de bruge i deres Fag, skulde
have aflagt Prøver som praktiske Papirarbeidere eller som lærde
Polytechnikere, inden de turde forsøge paa at udvikle deres Fabrik,
som den nu er, saa var ikke Strandmøllen, end mindre Silkeborg,
kommen i Stand. De Fag, som have naaet størst Udvikling, ere ud-
øvede af Mænd, som ikke vare oplærte deri, og som næsten ingen
Capital havde. Jernstøber Meldal var Murer, Lunde Artilleriunder-
officier, Løvener Snedker, Bock Modellerer. De og flere andre i 
samme Fag ere nu dygtige Fabrikanter, fra hvis Værksteder der udgaaer
meget smukke og brugbare Gjenstande og nyttige Opfindelser. Vælg
den bedste Skomager i Kjøbenhavn, send ham til Silkeborg, og han 
vil maaske komme i større Forlegenhed for at leve og ernære sig paa 
dette Sted, end en god Landsbyskomager, der forstaaer at forfærdige
lige saa simpelt og billig Skotøi, som de Træskoe, Egnens beboere 
forarbeide. Forstand paa Anvendelsen af Tid og Capital er den 
Hovedegenskab, som udkræves, for at bringe Vindskibelighed [driftighed] tilveie; 
men om den er tilstede eller ei, det kan en Bevillingscommission ikke 
bedømme. Den kan have viist sig hos en Mand i Randers eller Aar-
huus, hvor han forstod og beherskede Forholdene, og svigte ham i 
Silkeborg, hvor han er fremmed. I Egnen af Tilburg i Holland
findes der Landsbyer, hvor der syes Skotøi i stor Mængde til For-
handling over hele Landet, ja til Salg til Colonierne; her findes
Skomagere, som neppe selv kunne sy en Sko, ja som maaske aldrig
have prøvet derpaa, men som beskæftige mange Hænder hermed, an-
skaffe eller berede Læderet og afsætte Skoene. Efter Silkeborgs Be-
villingssystem kan denne Art Folk aldrig komme til Virksomhed;
thi de falde udenfor enhver Landsbetingelse, og ingen uden de selv
kunne have den ringeste Forudfølelse af, om de ere skikkede til at ud-
føre en Forretning af dene Art.
     Forunderligt er det at se, hvorledes Commissionen efter theore-
tiserende at have opplantet Frihedens Fane, stedse vender tilbage til
Ledebaands [styring] og Forsorgsystemet, naar det gjelder om at handle, ret
som om den stedse havde havt en Cancellivægter tilstede for at
minde den om dens medfødte Forpligtelser. Det hedder saaledes:
"Uagtet det derhos [desuden] vistnok ikke burde bestemmes, hvormange Nærings-
brugere af enhver Art der kunde tilstedes, saa antages det dog at
burde udtales som Hovedprincip, at, saalænge Næringsdriften endnu
ikke paa Pladsen er ordnet paa samme Maade som i Kjøbstæderne,
ikke flere bevilliges end Egnens og Pladsens Tarv til enhver Tid
tilsteder. Fremdeles: "Uagtet derhos [desuden] Vedkommendes Duelighed, i 
Forbindelse med hans oekonomiske Forfatning burde afgive Hovedmo-
mentet ved Afgjørelsen af Spørgsmaalet om en Bevillings Medde-
lelse, saa antages det dog, at Tilladelse til at holde Svende og 
Drenge ordentligvis alene burde meddeles dem, som have gjort Mester-
prøve.
     Dersom den regel var bleven fulgt, at Bevillinger til Nærings-
brug skulde begrændses ved Stedets og Egnens Fornødenhed, saa var,
for at holde os til Silkeborg, Papirfabrikken aldrig bleven anlagt;
thi Stedet og Egnen trænger ikke til den Mængde Papir, som der
maa tilvirkes for at opholde Fabriken. Træskotilvirkningen i Egnen
maatte da indskrænkes, thi den overgaaer langt Egnens Forbrug. Skulde
denne Regel gjelde f. Ex. i Kjøbenhavn, saa maatte antallet af 
Brænderier, Sæbesyderier, Støberier, Sukkerraffinaderier, Modehand-
ler osv. strax betydelig indskrænkes. Eller forstaaes ven Egnen maaske
hele Indlandet? Men nu Frembringelser til Udførsel til Udlandet, - hvi [hvordan]
da forhindre Silkeborg fra at tilvirke dem? Det er aabenbart, at 
dersom det her omtalte Hovedprincip var blevet udtalt ned Manches-
ter, Elberfeldts, Solingens o. fls. Vugge, saa fandtes nu 
ingen af disse Virksomhedens Hovedsæder og Forbilleder i Europa.
I Henseende til Handel og Omsætning kan ingen sige, hvorvidt Eg-
nen gaaer, hvortil den kan udstrække sig, og enhver Plads trænger
til al den Virksomhed, som den menneskelige Aand og Kraft kan
tilveiebringe. Der bestaaer en Gjensidighed i Trang og Udvikling,
som der ingen Maalestok gives for, og som især den ikke kan omfatte,
hvis Syn stedse blændes af den støvede Fortid, og som troer at hans
[pulteand?] er Grænsen for fremtidens Lyksalighed.
     Mesterstykker kræves for at erholde [få] Ret til at holde Svende
og Drenge! Men seer man da ikke daglig og trindt [rundt om] i Landet Mænd
styre de største Foretagender og holde Svende og Drenge i skokkevis [stakkevis]
uden at have gjort Mesterstykke, eller uden at have til Mesterstykke
gjort et godt Gilde for de fremtidige Laugsbrødre? Begriber man
da endnu ikke, at inger Prøver kunne bevise det Mesterskab, hvorom
der er Tale, naar det gjelder om at drive Værksted? Har man 
ikke seet Haandværksenker drive store Værksteder med større Dygtig-
hed end deres afdøde vindunstende haandværkskyndige Mænd? Det
er en af de skadeligste Bestemmelser for den danske Industri, den, som
paabyder Mesterstykker; saalænge den haandhæves, vil Danmark komme
til at staae tilbage i industriel Henseende. Den bestaaer kun som en 
forældet Modsigelse i den nyere danske Lovgivning, thi de vigtigste
Fag, hvori der udlægges størst Capital, forudsætte intet Mesterstykke
saasom: Sukkerraffinering, Ølbrygning, Brændevinsbrænden, Risma-
ling, Klædetilvirkning, Kobbertilvirkning, Jernstøbning, Maskinforar-
beidning, Skibsrhedning, Landbrug, dynamiske Fabrikationer osv., hvi [hvordan]
vil man da skaffe en saadan Vildfarelse indpas paa den nye Jord-
bund ved Silkeborg?
     Een vigtig Sag overseer Commissionen ikke; det er, at Vaa-
ningshusere [boligerne] bygges af Grundmure med Facade til Gaden, og at de
aabne Pladse til Gaden "skulle indhegnes med forsvarlig
malet Stakit  eller Plankeværk"!! Førend den slutter, er 
dens gode Aand dog endnu engang trængt igjennem, ved at anbefale
det, hvorom det i denne Sag ene og alene gjelder fra Statens og det 
offenliges Side, det gudenaaske Vandløbs Seilbargjørelse og Veiens
Istandsættelse. Gid den havde gjentaget dette, og dette alene, paa hver
Side af den lange Beretning, saa havde den gjort sig fortjent af
Fædrelandet.

   *) Bladet de gunstige Betingelser, som anføres, er den, at de Omboende
        nu med betydelig Bekostning maa forsende deres Producter til Randers
        eller Aarhuus; men ophører Nødvendigheden af denne Forsending eller
        dens Bekostelighed ved at Silkeborg bliver Kjøbstad? Nei, ingenlunde.
        Bekosteligheden ophører ved, at der anlægges bedre og billigere Forsen-
        sendelsesveie, ved at Kræfter og Capitaler gives frit Spillerum, men ikke ved
        at de bindes paa deres første Udviklingstrin. Her ligger Feilslutningen.
        I Stedet for at slutte: her trænges til Omsætningsrørelse, derfor træn-
        ges der til at binde rettigheden til Rørelse [bevægelse] til et enkelt Punct, saa
        burde man have sluttet: her trænges til Rørelse [bevægelse], derfor ville vi løse
        Egnen fra alle de hæmmende Betingelser, som hindre dens Udvikling.

     Til det nye Kjøbstadanlæg ved Silkeborg skal der, ifølge 
den kgl. Resolution [erklæring], foreløbig afgives den saakaldte Vestmark
bestaaende af c. 250 Tdr. Land og 50 Tdr. L. Eng. Disse
Jorder skulle afsættes i passende Lodder, der enten ved Auc-
tion eller underhaanden [privat salg] skulle distribueres iblandt Nybyggerne
i Aaremaal imod en i ethvert Tilfælde fastsat aarlig Afgift,
der skal anvendes til Bekostninger paa offentlige Indret-
ninger til Communens Tarv. De Nybyggere, som deref-
ter nedsætte sig paa den Deel af Pladsen, der ligger paa 
den vestlige Side af Gudenaa, skulle i 5 Aar være fritagne
for at erlægge saavel Jordafgift af det Areal, der anvises dem
til Byggeplads etc., som Bygningsafgift af de Bygninger, som 
derpaa opføres; men efter dette Tidsrums Forløb ville de,
foruden Bygningsafgift efter de for Kjøbstæderne gjældende
Regler, have at svare passende aarlig Grundleie til Stats-
kassen, som dog i intet Tilfælde maa overstige 4 Sk. pr. 100
□ Alen. Saalænge Pladsen endnu ikke er organiseret som
Kjøbstad, svares der ingen Consumtion [forbrug] og Formalingsafgift [mølle];
dog skulle de Brændeviinsbrændere, som erholde [får] Tilladelse til
at nedsætte sig der, i det ommeldte Tidsrum være underka-
stede det for Landbrænderierne gjældende Regler. - De Byg-
ninger, som Nybyggerne opføre paa Pladsen, skulle være solide
og, idetmindste Forhuset, af Grundmuur, Alt med Tegltag,
og den Deel af Grunden, som ikke indtages af Bygninger,
skal "indhegnes med malet Stakit eller Plankeværk". Saa-
længe den nuværende Commission fungerer, have de vedkom-
mende til den at indsende Tegning af de Bygninger, som de 
agte af opføre, og Tiden, inden hvilken Nybyggerne skulle
opføre deres Huse, maa bestemmes under Fortabelse af deres
Rettighed. Det er blevet paalagt Generaltoldkammeret at 
foranstalte Ladepladsens Inddæmning og Forsyning med Bol-
værk, samt Anbringelsen af en Skibsbro eller Mole; ligesom
ogsaa Rentekammeret, at tage under Overveielse, hvorledes det 
paatænkte nye Hovedlandeveis-Anlæg fra Aarhuus til Ringkjø-
bing, navnlig forsaavidt den Deel angaaer, som skal føre
igjennem Hammerum Herred, og fremfor Alt fra Silkeborg
til Ikast, snarest muligt kan fremmes.
     "Fædrelandet" slutter en vidtløftigere [vidtgående] Afhandling om og
imod det nye Kjøbstadanlæg ved Silkeborg med følgende 
Ord: "For, saavidt det staar i vor Magt, at give Læserne
Anledning til at dømme om Værdien af Kjøbstadanlæget
ved Silkeborg, bør vi endnu anmærke, at der har ligget en 
Kjøbstad nær ved Silkeborg, nemlig ved Ry, som i sin Tid
var Klosterbyen til Øm Kloster. Saalidt trivedes denne
Kjøbstad eller Omegnen ved den, at den alt for rum Tid
siden er nedlagt. Skanderborg, som just ikke er nogen
gammel Kjøbstad, kan eiheller rose sig af sin Herlighed eller
af den Rørelse [bevægelse], som er udgaaet fra den. Vi slutte nu,
som vi begyndte, idet vi yttre: skal det jydske Indland vinde
forøget Rørelse [bevægelse] og gjøre Fremskridt, lig dem, som lignende
Egne i andre Lande have gjort, f. Ex. i Holland, da giv
det Frihed, og ikke indesluttede Kjøbstæder; ja skulle de andre
danske Kjøbstæder kunne hæve sig, da giv Frihed til Rørelse [bevægelse]
og Omsætning i hele Landet, og vedbliv ikke med at klemme
Udviklingen inde mellem tvungne priviligerede, sideicommis-
sarisk [bunden formue] bundne Jorddrotter [godsejer], og priviligerede laugsbesatte Kjøb-
stæder! Det gjælder her ikke om Teorier og Utopier, men 
om den simple Virkelighed, saaledes som den er foregaaet
i Europa, lige for vore Øjne, tæt uden for vore Skriver-
pulte.

     Efter fra 17de Septbr. 1844 at have ventileret [drøftet] om anlæggelsen af 
en Handelsplads ved Silkeborg, blev man den 26de Januar 1846
underrettet om nogle enkelte Punkter, som en i den Henseende nedsat
Commission er bleven enig om at bekjendtgjøre, og hvoraf det indlyser,
at man endnu ikke er enig om, i hvilken Form og under hvilken Be-
nævnelse man skal lade den nye By fremstaae: Tingen er, at man er
sig bevidst, at vore Kjøbstads-Indretninger intet due, og man vil gjerne
indrømme dette, men troer dog ikke at turde erkjende, at den eneste
rigtige Basis, hvorpaa en slig [sådan] Bye skulde Etableres, er Frihed.
Dette generende Udtryk vil man gjerne maskere, og det er naturligt,
at en Commission af lutter Embedsmænd ville i Stedet for Frihed,
uindskrænket Frihed, Frihed i Handel og Erhverv, sætte Betænkelig-
heder, landsfaderlig Forsorg, Formynderskab, Omsorg for at der ikke
skal findes for mange af eet Slags, for saa af et andet. Man vil,
kort sagt, at der skal regeres, hvor der ikke lader sig regere, vil træde
forsørgende og indrettende frem, hvor det ikke behøves; thi alt sligt [sådant]
vil regulere sig selv: finde sin egen Regel, uden nogensomhelst Ind-
skriden fra Regeringen. Seer man ikke, at i de Erhvervsgrene, hvor
Regeringsmagten har viist Forsorg og Indblanding, foraarsages en 
betydelig fordyring af de producerede Varer, saaledes Bageriet og 
Apothekeriet. Ølbrygningen har forbedret sig siden Monopolet op-
hørte, Slagteriet ligeledes,  og vilde man frigive Bageriet og Apothe-
keriet da vilde Priserne paa disse Artikler, til stor Gavn for Consu-
menten, falde til en naturlig Ligevægt af hvad den frie Concurrence
bestemte.
     Altsaa, Commissionen synes endnu ikke at være sig bevidst, hvad
den egentlig vil proponere [fremsætte] anlagt, men Indsenderen vover at udtale
hvad den burde have attraaet [ønsket], thi der er ingen Tvivl om, at man
her havde Leilighed til at overtyde sig om, at man ved Frihed vilde
kunne udrette meer end ved Tvang, ved ængstelig Omsorg over at 
finde Ligevægten og den faderlige Regeren over fuldmyndige Personer.
     Her bør altsaa ikke være Qvæstion [spørgsmål] om Oprettelsen af en Kjøb-
stad med de sædvanlige middelalderlige Plagerier af consumtion [forbrugsafgift], Told,
Accise [afgift], Toldbetjente, Regeringsmænd, betitlede Raader, som skulle
holde styr paa den fredelige Befolkning, men naturligviis ogsaa leve 
paa dens Bekostning; - men om en frie Handels- og Fabrik-
stad, der forundes Frihed, Frihed, og atter Frihed som sin eneste
Rettighed.
     Alt hvad der er i mod Friheden, maatte bandlyses: først og fornemme-
lig Laugsbaandet med alle dets Indskrænkninger af Mester- Svende-
og Drenge-Skab; - ingen kongelig Borgemester udnævnes, men der-
imod indføres en fuldkommen fri Communal-Indretning af Borgernes
eget Valg, med eget selvvalgt Borgerpoliti og egen Afgjørelse af min-
dre Politisager; i Stedet for Politi-Tribunal i Handelssager indføres
en uafhængig Handels-Tribunal med Jury; fuldstændig Troesfrihed
tilstedes med frie Menigheder og selvvalgte Sjælesørgere; Skattefri-
hed bevilges i et antal Aar af samtlige Byens Grunde, Jorde og 
Pladse, og fremfor Alt gives Frihed for enhver at nedsætte sig  i hvad
Handel eller Haandtering han lyster, uden at være underkastet nogen-
somhelst Prøve eller under Vilkaar af nogensomhelst Bevilling.
      Det er netop ingen Kjøbstad i den Form og med de Ufuldkom-
menheder som de nærværende besidde, at man kan ønske etableret.
     Det er aldeles rigtig besluttet af Commissionen "at det naturligviis
ikke med Sikkerhed lader sig forudsige om Pladsen vil opnaae nogen
særdeles Betydenhed;" nei det lader sig tvertimod forudsige at Plad-
sen ingen Betydenhed vil opnaae, naar man vil følge de samme for-
kerte Principer, som ere fulgte ved vore middelalderlige Kjøbsteder,
hvor man vilde udrette ved Tvang, hvad man alene kan opnaae ved
Frihed i Handel, Erhverv og Virksomhed i alle Retninger, uden an-
den Protecsion [begunstigelse] end Frihed og uden anden Bandlysning [straf] end Tvang
og Forsorg.
     At ville sortere Indbyggerne og kun tillade velhavende at etablere
sig, er en Absurditet.
     Hvorledes have Byer som Manchester, Leeds, Birmingham,
Sheffield og flere desl. kunnet hæve sig? Alene ved Frihed og især
ved den totale Afskaffelse af det fordærvelige Laugsvæsen.
     Naar altsaa først Principet er stadfæstet, hvorpaa man vil basere
den nye By, og man er bleven enig om at etablere en fri Handels-
og Fabrik-Stad, da ere de øvrige Bestemmelser rene Ubetydeligheder,
hvormed man ikke behøver at bebyrde en kgl. Commission, men som
bedst kunne bestemmes i et Raad af Nybyggerne selv.
     Hvad man fra Regeringens Side kunde ønske blev foretaget vilde
maaske være: den foreløbige Overtagelse af en stor Dampmaskine i
et dertil bygget Locale, hvor Dampkraft kunde faaes tilleie; at Rege-
ringen vilde lade Lodderne afdele og opmaale og give Skjøde paa
samme; at Regeringen vilde lade bygge endeel f. Ex. 12 Vaaningshuse [beboelser]  
til Afhændelse mod at svare Renter af den Capital de have Kostet at
opbygge.
     At Tvangs og Indskrænknings Systemet intet duer derpaa kunde
næsten enhver dansk Kjøbstad afgive Beviis, man risikerede altsaa in-
tet ved det nye Experiment af en By med fuldkommen og uinskræn-
ket Frihed i Handel og Erhverv.
     Skulde denne lykkes vilde det jo være en mægtig Instigation [opfordring]
til Forkastelse af det gamle Tvangsvæsen og Indførelse af en ny
Tingenes Orden efter frie Principer i de alt bestaaende Kjøbsteder.
     Den i sin Tid berømte Hennings sagde: man maatte ønske at 
fra Skagen til Altona var een Kjøbstad, og man kunde nu sige en fri
Handels- og Fabriksstad!
     Bevillingssystemet er især aldeles forkasteligt; det grændser til
Naade-Væsenet, og det bør ingen Naadesag være at faae Tilladelse
til at virke, til at arbeide "Haanden er i Reglen den Fattigste eneste
Rigdom". Enhver nyttig Erhverv bør være fri. Indskrænk aldrig det 
gode: Arbeidet er et af de høieste; Indskrænk og ødelæg Misbru-
gene uden Barmhjertighed, tving Lediggængeren til Arbeide og lad
ham føle Nødvendigheden og Velsignelsen af Arbeidet. Den Fattige
vil frigjøre sig fra sit Arbeide, naar han har Frihed til at arbeide.
Fattigvæsenet bliver netop bebyrdet med lemmer, naar Frihed i Er-
hverv savnes.
     Anlæg af Fabriker og Manufacturer bør især ingen Naadessag
være eller Gjenstand for Bevilling, men maa tvertimod ansee det som
en virkelig fortjenstfuld Handling, af dem, som skulde indrette en Fabrik.
Altsaa at spørge nogen om at turde etablere en Fabrik, vilde være det 
samme som at spørge om man turde foretage sig en nyttig Handling.
Da vi i Danmark mangle mange Fabrikanlæg burde disse endog paa
alle mulige Maade fremmes. Vi favne saaledes Bomuldsspinderier
aldeles, Uldspinderier ligeledes, især af Rasmager- [væveri], Sephyr og Shawls-
garn, Farverier til Garn, Buckskinsfabriker, Shavlsfabriker, Gulvtep0
pefabriker, Baandfabriker, Appreterings [færdiggøre]-Indretninger for Lærred, Tulle-
fabriker etc. etc., Trykkerier paa Uld, paa Uld og Bomuld, paa Silke,
paa Linned, paa Bomuld. Af Feldberederier [garveri] have vi 1 i hele Danmark,
af Jernstøberier til blød Støbning intet; til diverse Agerdyrknings
Redskabers fabrikmæssig forfærdigelse, intet Anlæg; Oplysning ved Gas,
savnes endog i Hovedstaden, hvor Magistraten selv intet vil foretage,
men forhindre andre fra at foretage sig noget i den Retning.
     For ikke at blive for vidtløftige [omfattende] skulle vi hertil indskrænke denne
Opregnelse af Industrigrene, som vi enten ganske eller tildeels savne. Ja,
endog i Sverrig trives mange af disse Industri-Grene, medens vi her
lægge Hænderne i Skjødet; vi behøve blot at sammenligne den stockholmske
med den kjøbenhavnske Indurstri-Udstilling for at overtyde os om, at 
den danske Industri ladet meget tilbage at ønske.

                             Hr. Hofbygmester Koch har sendt en 
Tegning, hvorefter Slottet paa Silkeborg skal indrettes. Om-
bygningen skal begynde snarest, saa det kan være færdigt
inden Juni Maaneds Udgang, da Deres Majestæter Kongen
og Dronningen ville tage dertil, for at opholde sig der i
Sommermaanederne. Man mener, at dette Ophold der vil 
have magen Indflydelse paa Kjøbstadprojectet.

     Paa Indenrigsministeriets derom allerunderdanigst ned-
lagte Forestilling [fremstilling] har det behaget Hs. M. Kongen
under 7de Mai sidstl. at ophæve den i sin Tid,
med Hensyn til Anlægget af en Handelsplads ved
Silkeborg i Jylland, allernaadigst anordnede Com-
mission, og at meddeles sammes Medlemmer: Over-
præsident Lange, Conferentsraad Garlieb, og 
Stiftamtmand Unsgaard den i saa Henseende
fornødne Decharge [godkendelse].

Navnet Silkeborg, som for 10 Aar tilbage
kun var lidet bekjendt, er nu i Alles Munde, og
det er kun Faa, som gjøre en længere Reise i
Jylland, uden at en Tour til Silkeborg er op-
taget i deres Reiseplan. Og et Besøg der løn-
ner sig i Sandhed godt; Egnen er henrivende
skjøn og af en Charakteer, som hertillands er
saare sjelden: de høie, romantiske Bakker, de
store, alvorlige Skove, de mange venlige Ind-
søer danne tilsammen et beundringsværdigt Hele.
Men Egnen er dog ikke det, som mest lægger
Beslag paa den Reisendes Interesse. Silkeborg
er fremfor Alt mærkeligt ved den Hurtighed,
hvormed der fra et Intet er fremvoxet, og endnu
stadig voxer, en høi Grad af Liv og Virksomhed;
Silkeborg minder om hine amerikanske Nybygder,
til hvis Historie vi sindige Europæere lytte med
undrende Studsen, fordi man i den ligesom seer
Hjulene i det økonomiske Maskineri, de Kræfter,
som vi i vort alderstegne Samfund spore Virk-
ningerne af, men ikke kunne gribe med Hænderne,
afslørede for vore Øine. En kort Beskrivelse af
Silkeborg tør derfor i dobbelt Henseende gjøre
Regning paa almindelig Interesse, og jeg skal
derfor meddele Dem og Deres Læsere en saadan,
støttet paa Oplysninger, der ere hentede paa
Stedet selv og velvillig meddeelte mig af for-
skjellige Beboere, navnlig Forvalter Bindesbøll
og Fabrikeier M. Drewsen.
     Silkeborg ligger i Gjerns Herred paa den
østlige Høideryg af Jylland (56° 12' N. B. og
3° V. L. fra Kbhvn.) ved Gudenaaens Udløb i
Langsø, omgivet af Skove, Søer og Bakker.
Navnet, der oprindelig kun tilkom en enkelt Byg-
ning, har efter Sagnet sin Oprindelse derfra,
at en Biskop paa en Reise blev greben af Be-
undring over Egnens Skjønhed og kastede sin Silke-
hue i Vandet med det Løfte at reise en Borg
eller et Kloster der, hvor den flød iland. Silke-
borg Kloster omtales ikke meget i Historien, men
der findes endnu i den saakaldte Gammelhave
Ruiner, som tilskrives Klosterbygningen. Da
Klosteret forsvandt, reiste sig i dets Sted en
Hovedgaard, og denne med sit Underliggende:
hele Them Sogn, Byerne Haarup, Skjellerup,
Laven, en Deel af Mollerup og Linaa, Alt un-
der Linaa Sogn, hørte i Begyndelsen af det
18de Aarhundrede til det saakaldte Ryttergods;
Jordene laae øde og udyrkede, i det Høieste be-
nyttedes de til Græsning for Rytterheste, og
Gaarden geraadede mere og mere i Forfald. I
1769 blev den af Kronen afhændet til Ritme-
ster Hans Hoff, hvis Navn endnu ved et uhygge-
ligt Sagn om Gjengangere med Hovedet under
Armen er knyttet til Gaarden; denne Eier op-
førte de Bygninger, der endnu staae, og efterat
en Ildebrand i 1777 havde tilintetgjort en Bin-
dingsværks Ladebygning, opførtes en ny af
Grundmuur. Ritmester Hoff overdrog i 1790
Eiendommen til sin Søn, Landsdommer H. M.
Hoff, som begyndte at afhænde Bøndergodset og
derpaa i 1804 solgte den for 200,000 Rbd. D.
C. til Overkrigscommissair Ingerslev og Rit-
mester Halling til Friisholt, hvilken Sidste kort
derefter udløstes for 25,000 Rbd. D. C. Ti
Aar derefter, i 1814, kjøbte Krigsraad Aastrup
i Randers Eiendommen for 300,000 Rbd. Sølv
og 300,000 Rbd. Sedler; men da han var ude
af Stand til at erlægge denne Sum, gik Kjøbet
tilbage, og Ingerslev beholdt som Erstatning de
120,000 Rbd. Sedler, som vare udbetalte. Men
allerede i 1821 maatte Staten overtage Eien-
dommen for 191,000 Rbd. prioriteret Gjæld,
og den gik da ind under Domainerne. Avls-
bruget bortforpagtedes for en ringe Afgift, den
store Vandkraft, der gjør Silkeborg til saa vig-
tigt et Punkt, benyttedes alene til at drive en
ussel Meelmølle, det rige Aalefiskeri indbragte
aarlig høist en 4 á 500 Rbd., og Produktet fra
de umaadelige Skove var næsten værdiløst eller
dog af uforholdsmæssig ringe Værdi, da der
manglede Afsætning paa Stedet, og Communika-
tionen var overordentlig vanskelig.
     Regeringen havde længe ønsket at bringe en
Forandring i denne Sagernes Stilling, men det
var ikke endnu kommet til et alvorligt Forsøg,
og efter den Langsomhed, der udmærkede alle
Regeringsforanstaltninger, vilde det efter al Ri-
melighed have været meget længe, før dette Ønske
var fremtraadt i Handling. Det var forbeholdt
Andre at løse den Steen, som var de Styreende
for tung. Fabrikanterne Drewsen & Sønner,
som altid have udmærket sig ved megen Forret-
ningsaand og praktisk Dygtighed, vare blevne
opmærksomme paa Silkeborg, og efter den første
Himmelbjerg-Fest, som afholdtes i Sommeren
1843, besøgte de Stedet for at komme til nær-
mere Kundskab om Forholdene. De opdagede
hurtig, af hvor stor Betydning de der givne na-
turlige Betingelser kunde blive, naar de benyttedes
paa den rette Maade, og allerede i Eftersomme-
ren samme Aar indgave Brødrene C. & M.
Drewsen et Andragende [ansøgning] til Regeringen om at
erholde [få] Vandkraften og endeel af Terrainet over-
draget som Arvefæste. Som det var at vente,
forhalede Rentekammeret, den Autoritet, under
hvilken Silkeborg som Domaine dengang sorterede,
sig ikke med Sagen, og Afgjørelsen vilde sagtens
paa sædvanlig Maade med Betænkninger og Er-
klæringer være bleven forhalet i det Uendelige,
dersom ikke Christian den Ottende, som personlig
interesserede sig for Sagen, havde paaskyndet
den. Den 16de Februar 1844 overdroges da
til Brødrene C. & M. Drewsen i Arvefæste
mod en stigende aarlig Afgift, hvilken det første
Aar var 840 Rbd. og fra 1864 og senere vil
være 2500 Rbd., hele Vandkraften, dog med et
ringe Forbehold, samt henved 70 Tdr. Land,
med Forpligtelse til inden en vis Tid at have
Anlæget færdigt, og tillige i Forpagtning Herre-
gaardens Jorder, dog med Forpligtelse til even-
tuelt at afstaae endeel af disse til Anlæget af en
Kjøbstad eller Handelsplads, og tre af dens Læn-
ger. — Fra nu af skred Sagen frem med Kjæmpe-
skridt. 3 April Maaned indrettede Brødrene
Drewsen Boliger til deres Arbeidere. 3 Mai blev
Grunden lagt til Fabrikbygningen, som var fuldfær-
dig allerede i Efteraaret. Maskinerne, der vare be-
stilte i England, lode noget vente paa sig, men saa-
snart de vare ankomne, sidst i November, bleve de
opstillede, og allerede den 1ste Januar 1845, 10
Maaneder efter Overdragelsen, var Fabriken i
Gang. — I 1845 byggede M. Drewsen, som
var den, der ledede hele Anlæget, et Gjæstgiveri,
hvor-til der allerede viste sig stærk Trang, et Ba-
geri, et Bryggeri samt et Teglbrænderi. Det
følgende Aar indrettedes endnu flere Arbeider-
boliger, og 1847 opførtes paa den gamle Kloster-
grund endnu en Fabrikbygning, det ligesaa smukke
som bekvemme Vaaningshuus [beboelse], Smede- og Tøm-
merværksted osv. samt de sidste Boliger for Ar-
beidere. I mindre end 4 Aar var saaledes hele
Anlæget i den Skikkelse, som det endnu har, til-
endebragt, og det maa herved ikke glemmes, hvor
mange Vanskeligheder, Hindringer og Forsinkelser,
der bleve lagte fra oven og maatte overvindes,
hvortil fordredes hele den varme Interesse, som
Kongen og Kronprindsen følte for Sagen.
     I de tvende indbyrdes forbundne Fabrikbyg-
ninger gaae nu Nat og Dag tvende Papiermaskiner,
der uden Spørgsmaal høre til de bedste og fuldkom-
neste, som man selv i Udlandet har at opvise. Til
disses Drift benyttes udelukkende Vandkraft, der
kan anslaaes til c. 120 Hestes Kraft. Hver af
Maskinerne leverer c. 2400 Pd. om Dagen, og
hele Fabriken leverer saaledes aarlig over 1,500,000
Pd. Papir af fortrinlig Beskaffenhed. En Mængde
Arbeidere af begge Kjøn finde Beskæftigelse ved
Fabriken, som direkte skaffer henved 300 Menne-
sker deres rundelige [flotte] Livsophold.

     Den Hurtighed, hvormed Papirfabriken paa
Silkeborg reiste sig, og den store Virksomhed,
som den allerede nu udfolder, er i og for sig
betragtet mærkelig nok, men endnu mærkeligere er
den Virkning, som Fabrikken har havt udadtil,
og det Liv, som den har skabt omkring sig. M.
Drewsen er virkelig, som en aandrig Mand har
sagt, bleven "Faderen til den yngste By i Dan-
mark". Omkring den af ham reiste Fabrik har
der dannet sig en By, som i otte Aar er voxet
frem af Jorden til en Størrelse, som alt nu
gjør mange af vore alderstegne Kjøbstæder til-
skamme. - Ved kgl. Resolutioner [erklæringer] af 15de
Decbr. 1845 og 7de Jan. 1846 blev det bestemt,
at der ved Silkeborg skulde indrettes en Handels-
plads eller Kjøbstad, det dertil fornødne Terrain
blev udlagt af Hovedgaardens Jorder, og med
utrolig Hurtighed reiste den ene Bygning efter
den anden. Foruden Plads til Kirke,
Raadhuus og Toldbodbygninger udlagdes ialt 
101 Byggepladse, og paa disse er der allerede
opført 61 Gaarde og Huse til en Assurancesum
(efter Opgivelse den 1ste Jan. 1853) af 91,380
Rbd., hvortil endnu kommer Assurancesummen
for Fabriksbygningerne osv., der høre med til 
Handelspladsen, tilsammen altsaa 279,200 Rbd.
Byen tæller nu c. 900 Indvaanere [indbyggere], og for at 
man kan danne sig en Forestilling om de indu-
strielle Liv i Bygen anfører jeg, til Trods for det
Vidtløftige [ekstreme] i Opregningen, at der blandt disse
findes 7 Kjøbmænd, 2 Gjæstgivere, 4 Høkere og 
Værtshuusholdere, 3 Bagere, 2 Tobaksspindere,
2 Uhrmagere, 3 Malere, 1 Dreier, 1 Bogbin-
der, 2 Bødkere, 3 Smede, 1 Hjulmand, 1
Blikkenslager, 2 Rebslagere, 5 Modehandlerinder,
8 Skræddere, 5 Skomagere, 2 Farvere, 1 Børsten-
binder, 1 Guldsmed, 2 Sadelmagere, 1 Mar-
schandiser, 1 Bundtmager, 1 Væver; af industrielle
Anlæg findes et Brændeviinsbrænderi, et Kalkbræn-
deri, der alenen til Fabrikens Brug leverer 50 Tdr.
Kalk om Maaneden, et Garveri, og desuden er pro-
jekteret endnu et Garveri i større Stiil og et Jernstø-
beri. I Byen findes baade Læge og Gjordemo-
der, men det er endnu ikke lykkedes at erhverve
Bevilling til et Apothek, uagtet det nærmeste, i 
Them, er 1¾ Miil borte, og Veien dertil nanv-
lig om Vinteren er næsten ufremkommelig.
     I geistlig Henseende har Byen hidtil hørt
under Linaa og Dallerup Sogne, men der har 
været holdt Gudstjeneste i et Kapel, som Kjøb-
mand Høltzermann paa egen Bekostning har
ladet indrette paa Hovedgaarden, og der vil nu
blive ansat en egen Præst i Silkeborg med Linaa
som Annex; Byen har allerede en vakke Kirke-
gaard. Skolen, der ligeledes er paa Hovedgaar-
den, er besøgt af c. 90 Børn. Der findes en 
egen Postexpedition, men Silkeborg er endnu ikke
blevet noget Toldsted, ligesom det hidtil har staaet
under Gjern Herreds Jurisdiktion, hvori dog
ogsaa forhaabenlig ved en Omordning af Herre-
derne vil ske en Forandring, saa at Silkeborg
faar en egen Herredsfoged. I Commerciel Hen-
seende hører Byen under Linaa Sogn, og et
Lovforslag om Handelspladsen Silkeborgs Commu-
nale Bestyrelse er endnu ikke vedtaget af Rigs-
dagen. Det er at haabe, at der ikke vil med-
gaae lang Tid, førend de forskjellige Foranstaltnin-
ger, som vi her have paapeget, blive fuldførte
og at Silkeborg saaledes bliver sat istand til med
Selvstændighed og Kraft at ordne og fremme
sine Anliggender.
     Det er indlysende, at en By ikke saa hurtig
kunde voxe frem af et Intet til en ret anseelig
Størrelse, dersom der ikke var en stærk naturlig
Trang til en Kjøbstad netop paa dette Sted.
Hvor stor Virksomhed Papirfabriken paa Silke-
borg end udfolder, saa vilde den dog være ude
af stand til alene at give Erhverv og Under-
hold til de Mange, som i Aar ere strømmede til 
Stedet. Nogle korte Oplysninger, som vi 
næste Gang skule give, ville ogsaa vise, hvilken
Betydning den nye Handelsplads har som Afsæt-
ningssted for et udstrakt Oplands Produkter, og 
forklare dens ellers uforstaaelig hurtige Opvæxt.

     Ved 1ste Behandling af Sagen om et Regulativ for
Handelspladsen Silkeborg yttrede Beutner, at det 
efter hans Mening vilde være ønskeligt, om et Udvalg paa et
senere Trin af Sagen maatte blive nedsat. Overgang til 2den 
Behandling vedtoges enst.; Nedsættelse af et Udvalg med 33 St.
mod 1. Mødet hævet Kl. 2¾.
     Næste Møde imorgen Kl. 2. Justitsministeren forelægger
et Lovudkast om Forhøielse af de Gjældsarrestanter tilkommende
Underholdspenge; Valg af 5 Medlemmer til et Udvalg i Sa-
gen om et Regulativ for Silkeborgs oekonomiske Bestyrelse [ledelse];
Afgjørelsen af Spørgsmaalet ....

(kun tekst vedr. Silkeborg nævnes)
     Landsthingets Møde Tirsdag Aften Kl. 6½.
Premier-, Finans- og Marineministeren tilstede. -
Kirk …...
     Til anden Behandling foretoges derpaa Udkast til Re-
gulativ for Handelspladsen Silkeborgs oekonomiske
Bestyrelse. Det nedsatte Udvalg (Beutner, Driefer,
Holst, Lehmann - Ordfører - Meinert) anbefaler for-
slaget med følgende Smaaforandringer: i § 3. 5 Rdl. som
Betingelse for Valgret og Valgbared i Communen forandres til 
2 Rdl.; ligeledes udgaaer sammesteds Fordringen [kravet], at til at
være Vælger og Valgbar hører et Leiemaal, der sikkrer mindst
et Fjerdingaars Opsigelse. Slutningen af § 9, hvor foreskri-
ves, at det inden 10 Aar skal afgjøres ved Lov, om denne
Commune bør gaa over til en almindelig Kjøbstad, foreslaaet
at udgaae, da dette er et aabent Spørgsmaal, som det til en-
hver Tid staaer Regjeringen og den enkelte Rigsdagsmand frit
at reise; derimod foreslaaes en Bestemmelse om, at den saadan
Forandring "kun kan ske ved Lov" optaget i Regulativets sid-
ste § (17). Intet Ændringsforslag var ellers stillet. § 1 anto-
ges, efter en kort Anbefaling af Ordføreren, med 38 St.
§§ 2 - 7 sattes under Behandling. Ordføreren udtaler sig
for de to til § 3 stillede Forslag og imod Udkastets oprinde-
lige Bestemmelser, som vare komne ind i Loven, fordi man
befrygtede, at en lav Census [formue for valgret] ville give Fabrikarbeiderne og igjen-
nem dem Fabrikherren, en altfor overveiende Indflydelse paa
Valgene. Mette dette var en Illusion. En Census af 2 Rdl.
vilde give 79 vælgere, hvoraf kun 10 Fabrikarbeidere. - In-
denrigsministeren har Intet mod Forslagene, og hele Af-
snittet antoges enst. - §§ 8 - 17 (Resten) sættes under For-
handling. For at begrunde Ændringsforslagene til § 9 og 17
meddeler Ordføreren, at der fra 77 Beboere i Silkeborg
var indkommet et Andragende [ansøgning] om, at Byen allerede nu maatte
optages i Kjøbstædernes Række. - Efter at Indenrigsmi-
nisteren havde udtalt, at Silkeborg havde taget et saa for-
bausende Opsving, at den længe inden de 10 i Loven nævnte
Aar vilde blive Kjøbstad, antoges ogsaa hele dette Afsnit, samt
Overgangen til 3die Læsning enst. Mødet hævet Kl. 8.

Link: Silkeborg 1846-1996. Nybyggerbyen

(kun tekst vedr. Silkeborg er tastet)
     I Dagsmødet...
          … Regulativet for Silkeborg vedtoges
ved 3die Behandling og gaaer nu til Folkethinget.
Uden Discussion….

Link: 
Silkeborg 1846-1996. Nybyggerbyen

(kun tekst vedr. Silkeborg nævnes)
     Landsthingets Mandagsmøde Kl. 1½. Ind-
ledende….
     Tredie Behandling af Udkast til Reglement for Sil-
keborgs oekonomiske Bestyrelse. Dreier erklærer
sig utilfreds med Bestemmelsen om Census [formue for valgret] for Valgret og Valg-
barhed; vil derfor afholde sig fra at stemme. - Ordføreren
Lehmann, henviser til Udvalgets Betænkning, hvoraf sees, at 
denne Census at sat aldeles uden Præjudice [fordom] af dette Spørgs-
maals Afgjørelse i Communallovgivningen. Loven oplæst og 
vedtagen med 39 St.
     Første Behandling....

Link: Silkeborg 1846-1996. Nybyggerbyen

(kun tekst vedr. Silkeborg nævnes)    
     I Folkethingets Løverdagsmøde…
     Lov om Regulativ for Silkeborg henvistes til 1ste
Behandling i Salen.
     Udkast til Lov…

Link: Silkeborg 1846-1996. Nybyggerbyen

(kun tekst vedr. Silkeborg nævnes)    
     I Folkethingets Gaarsmøde...
 - Ved 1ste Behand-
ling af Regulativ for Silkeborg yttrede Drewsen, at han vel
kunde have ønsket, at den Census [formue for valgret] af 2 Rdl., som i § 3 er
fastsat som Betingelse for Valgret i Communen, kun havde be-
løbet sig til det Halve, men af Frygt for atter at lægge dette 
Regulativ Hindringer i Veien, vil han ikke insistere herpaa. -
Første Behandling...

Link: Silkeborg 1846-1996. Nybyggerbyen

     Folkethingets 26de Møde, den 7de Febr.
(kun tekst vedr. Silkeborg er tastet)
     Dagsorden: 1) Grundlovsudkastet….
     Dernæst: 4) 2den Behandling af For-
slag til Regulativ for Silkeborg Handelsplads.
De enkelte Paragrapher bleve uden Discusssion 
oplæste og vedtagen eenstemmigt. Hele Lovfor-
slaget henviist til 3die Behandling.

Link:

Silkeborg 1846-1996. Nybyggerbyen

(kun tekst vedr. Silkeborg nævnes)    
     I Folkethingets Gaarsmøde...
     Regulativ for Silkeborg oplæstes og vedtoges efter
3die Behandling enst. med 78 St.
     Ved Spørgsmaal…

Link: Silkeborg 1846-1996. Nybyggerbyen

     - Følgende af Rigsdagen vedtagne og af
Hs. Maj. Kongen stadfæstede Love ere udkomne:
Domainegodser; Lov om Sogneforstanderskaber-
nes og Amtsraadenes Sammensætning og Valg;
Regulativ for Handelspladsen Silkeborgs oeco-
nomiske Bestyrelse; Lov om Forandring af § 14
i Forordn. 14de April 1852.

     I Landsthingets 3die Møde foretoges Valg
paa en Viceformand istedetfor afg. Justitiarius J.
E. Larsen. Valget faldt paa Lüttichau, der
havde 26 af 41 Stemmer (Wessely 8 og Lehmann
7 St.) — I Gaars-Mødet forelagde Indenrigs-
ministeren følgende Lovforslag a) Lov, hvorved
Bygningsafgift for Kjøbenhavns Vedkommende paa-
bydes i flere hidtil undtagne Tilfælde; b) Lov,
hvorved Christiansø i Henseende til Valgene til
Rigsdagen henlægges under Svanike Kjøbstad paa
Bornholm; c) Lov, hvorved Kyholm i Henseende
til Valgene paa Rigsdagen henlægges under Nordby
Sogn paa Samsø; d) Lov om Forandring i Be-
stemmelserne angaaende Ligningen af Bidraget til
det for Kjøbstæder og Landdistricter paa Bornholm
fælles Amtsfond; e) Lov om smitsomme Sygdomme
hos Huusdyrene; f) Lov, hvorved Silkeborg opret-
tes til Kjøbstad og g) Lov, hvorved Høkerloven for-
andres og nærmere bestemmes.
     Formanden foreslog dernæst, at de af Stats-
revisoratet for 1853–54 gjorte Indstillinger til
Rigsdagens Beslutning behandles paa samme Maade
som tidligere.

     Endelig forelaa Udkast til Lov, hvorved Handelsplad-
sen Silkeborg oprettes til Kjøbstad til 1ste Beh. Den
Forandring, som Udkastet gaaer ud paa, er bebudet i Loven
af 1855 om Silkeborgs oekonomiske Bestyrelse og fremskyndet
ved Andragender [ansøgninger] fra selve Stedet, der beklage sig over Van-
skeligheden ved at erholde Laan i faste Eiendomme, saalænge
Handelspladsen ikke er bleven Kjøbstad. Udkastet overgik enst.
med 43 St. til 2den Beh.

          (kun tekst vedr. Silkeborg er tastet).
     I Landsthingets Fredagsmøde (Torsdag var
intet Møde) ....

      ... Derefter bleve følgende Lovudkast: Udkast til Lov, hvor-
ved Christiansø i Henseende til Valgene til Rigsdagen ben-
lægges under Svanike Kjøbstad paa Bornholm; Udkast til Lov,
hvorved Kyholm i Henseende til Valgene til Rigsdagen ben-
lægges under Nordby Sogn paa Samsø; Udkast til Lov om
Forandring i Bestemmelserne angaaende Ligning af Bidra-
get til det for Kjøbstæder og Landdistricter paa Bornholm fæl-
les Amtsfond; og Udkast til Lov, hvorved Handelspladsen Sil-
keborg oprettes til Kjøbstad, som alle forelaae til 3die
Behandling, uden Discussion enst. vedtagne med resp. 39, 39,
39 og 36 St. og oversendte til Folkethinget.

     — I Landsthinget er man i forrige Uge
bleven færdig med følgende Love, der nu ere
sendte til Folkethinget: om Bygningsafgiften for
Kjøbenhavn, om Silkeborg Kjøbstadsret, om
Bornholms Amtsfond og Christiansøes Juris-
dictionsforhold, Straf for Beskadigelse af elec-
triske Telegrapher og dito for Dyrplageri. Alle
disse Lovforslag ere ved tredie Behandling eenst.
vedtagne uden Discussion, med Undtagelse af
Bygningsloven, der fremkaldte en Debat mellem
Wessely paa den ene, Krabbe og Formanden
paa den anden Side. Iaften stiller Clausen
sin Interpellation om Kirkevæsenet. Rigsdagens
Juleferie vil begynde paa Løverdag og vare til
Mandagen den 5te Januar.

          Dagsorden for Mødet iaf-
ten Kl. 7: 1) Valg af Thingets Embedsmænd.
2) Spørgsmaal om Fremme for en Interpellation.
3) Tredie Behandling af 6 mindre Lovforslag samt
af J. A. Hansens tvende Lovforslag om Erklærin-
gers Meddelelse. 4) Anden Behandling af Ind-
qvarteringsloven. 5) Første Behandling af Lov-
forslaget om Silkeborgs Ophøielse til Kjøbstad.

     I Folkethingets Møde Mandag Aften Kl. 7 bragte
Formanden Hs. Maj. Kongens Tak for Thingets Nytaars-
lykenskning, samt anmeldte det i Bangs Sted indtrædende nye
Medlems, Sylvester Jørgensens, Valg.
     Første Behandling af Forslag til Lov om Kjøbstadrettighed
for Silkeborg. Tscherning fraraader at stemme for Lo-
ven paa en Tid, da det ikke kan være heldigt at slaae Noget
fast om Kjøbstædernes Nytte. Man mener i Udkastet, at der
mangler Concurrence; — var det ikke bedre at forsøge at give
Enhver Lov at handle? Det hedder endvidere, at der paa
Eiendommene, saa længe Silkeborg kun er en Handelsplads,
ikke kan reises offenlige Penge og ikke tegnes Assurance, og
det Sørgeligste af det Hele er, at selve Justitsministeren opfor-
drer til at gjøre en Plads til Kjøbstad, som et andet Ministerium
tvivler om burde gjøres dertil; men det er givet, at „Lan-
det“ overalt kan faae Penge tillaans, og at der nu er saamange
Brandassuranceselskaber til, at det er umuligt ikke at kunne faae
assureret. Ministeriets Tanke staaer i fuldkommen Modsætning
til Tidens Bevægelse; Silkeborg vil sikkert kunne bestaae som
det er: Regeringen har selv erkjendt dette, da den lagde den
kostbare Landevei dertil. — Indenrigsministeren viser, at
det er urigtigt i denne rent praktiske Sags Behandling at ind-
lægge et Principspørgsmaal, som ikke vedkommer den. Silke-
borgs Kjøbstadsret vil ikke præjudicere en fremtidig Nærings-
lovgivning. Han (Min.) bebreider Tscherning det særegne
„Lys“, dette Medlem kastede over Communalbestyrelsens Be-
tænkning, og fraraader at følge Tschernings Raad. — A. Hage
mener, at man kan tage Sagen helt simpelt; Ministeriet bryder
sig jo ikke stort om den, og den staaer i Strid med Tidens Be-
vægelse. Han vil, navnlig af Kjærlighed for Silkeborgs Com-
mune, fraraade at gaae videre med Loven. — Tscherning
fastholder sin Paastand mod Ministeren, som godt kunde give
en Forordning ad mandatum, i hvilken det tillodes Silkeborg at
være fri for at tage Borgerskab mod f. Ex. en Afgift af 10 Rdl. Det
omliggende Land med dets Haandværkere er ikke hørt i denne Sag;
hvad ville de sige? Det er hverken rigtigt eller Ret, at Mini-
steriet udtaler sig afgjørende til Fordel for Kjøbstadsprincipet.
Silkeborg sees af Regeringen i Fremskridningens Belysning, og
netop i dette erklærer Justitsministeriet, at det ikke har været
det muligt at lette Pladsen Adgang til Capitaler: — det var
ønskeligt, om man turde haabe, at det er en gammel, henlagt
Udtalelse, som af Ministeriet er fremdragen af sit Støv. Taleren
viser udførligt og klart under Forsamlingens Bifaldsmurren og
Latter Ministeriets Inconseqvens, idet Lovens Motiver prise
Næringsfriheden, som denne selv gaaer ud paa at begrændse.

     — Efter „Fdl.’s“ Referat om Folkethings-
forhandlingen ang. Silkeborg viste Tscher-
ning, at Ministeriets Tanke herved stod aldeles
i Modsætning til Tidens Bevægelse; Silke-
borg vil sikkert kunne bestaae som det er, Re-
gjeringen har selv erkjendt dette, da den lagde
den kostbare Landevei dertil. Indenrigsmi-
nisteren erklærede, at han vilde ikke have no-
get Principspørgsmaal ind i Sagen, idet han
meente, at Silkeborgs Kjøbstadsret vilde ikke
præjudicere [afgørelse af sag på forhånd] en fremtidig Næringslovgivning.
Grosserer Hage meente, at man kan tage Sa-
gen ganske simpelt; Ministeriet bryder sig jo ikke
stort om den, og den staaer i Strid med Tidens
Bevægelse. Han vilde, navnlig af Kjærlighed
til Silkeborgs Commune, fraraade at gaae videre
med Loven. Tscherning fastholdt sin Paa-
stand imod Ministeren og viste udførligt, under
Forsamlingens Bifaldsmumlen og Latter, Mini-
steriets Inconseqvents, idet Lovens Motiver
prise Næringsfriheden, som denne selv gaaer
ud paa at begrændse. — Som bekjendt blev
Lovforslaget, der uhindret var passeret Lands-
thinget, nægtet Overgang til anden Behandling.

     — Silkeborg blev da ikke dennegang for-
fremmet til Kjøbstad. Det er Skade — hedder
det i det nye Blad „Øresund“ — at Hs. Maj.
Kongen ikke ved Grundloven ogsaa forbeholdtes
at uddele Titel, Ordener og Rang ikke blot til
Personer, men ogsaa til Byer. Thi, da med
hver Dag Forskjellen mellem Land og By, mellem
Landsby og Kjøbstad bortfalder, saa at alle
Erhvervsgrene lige frit kunne øves allevegne,
især inde i Landet, hvor Toldvæsenet har saa
lidt at sige, saa blev det Hele jo kun en Slags
Fornøielse, en Slags honnet Ambition, hvor-
vidt en By ønskede at hedde Kjøbstad eller
ikke. Men nu er det desværre Rigsdagen, der
har et Ord med at sige m. H. t. denne Slags
Ordener og Titler, og man veed jo, at Rigs-
dagen just ikke er en Ynder af nogen af Delene.
Forresten holder sig ikke blot paa Kortet og i
Geographierne, men ogsaa i Folks Omdømme
en vis Forskjel mellem Landets Stæder, saa at
den personlige Titel og Rang her kommer igjen.
Saaledes, hvis en lille By faaer Handelsret,
saa er det accurat som om den blev forfremmet
til Agent eller Commerceraad, t. Ex. Commerce-
raad Struer, Agent Sundby. Har en By Latin-
skole, da er den ligesom titulair Professor,
t. Ex. Professor Sorø, Professor Randers.
Er en By Opholdsstedet for en Garnison, da
er den, alt efter Garnisonens Størrelse, Krigs-
cancellisecretair, Overkrigscommissair, General-
krigscommissair, t. Ex. Krigscancellisecretair Fre-
deriksværk, Overkrigscommissair Jægersborg, Ge-
neralkrigscommissair Fredericia. Amtmandsby-
erne have Rang med virkelige Etatsraader t.
Ex. Etatsraad Veile, Etatsraad Skanderborg,
Etatsraad Thisted, o. s. v.; Bispebyerne med
Consistorialraader, t. Ex. Consistorialraad Aar-
huus, Viborg o. s. v. Provindsernes Hoved-
byer eller Stiftamtmandsbyerne have Rang
med Conferentsraader, t. Ex. Conferentsraad
Odense o. s. v. Og saaledes kan hele Rang-
forordningen gjennemgaaes. At saaledes en
By ønsker at blive Kjøbstad er omtrent
som om en pæn Mand ønsker at blive Kammer-
raad eller Cancelliraad. Amtsraad ville de for
ingen Priis være; thi det er ingen Titel, men
noget Virkeligt. At Kjøbenhavn, hvor Regje-
ringens Sæde er med vore otte, ni Excellencer
i Spidsen maa have høist Rang, følger af sig
selv. Og da derfor i sin Tid Carl Friedrich
Reisser skrev sin frygtelige Ildebrandshistorie,
kaldte han Kjøbenhavn endog „den kongelig
allernaadigste Residentsestad“.

          Under
27de Januar er fra Indenrigsministeriet udfærdiget følgende
Kundgjørelse angaaende Stadfæstelse paa et Tillæg til de
under 19de November 1852 sanktionerede Statuter for en
Kreditforening af Kjøbstadgrundeiere i Nørrejylland:
     § 1) Til Statuternes § 2 m. fl. Eiendomme paa Han-
delspladsen Silkeborg kunne for Fremtiden antages som Pant
til Foreningen. § 2. Til Statuternes § 37. Det her om-
handlede Tilsyn med Panternes Vedligeholdelse, Assurance og
Integritet (jfr. §§ 21 og 23) skal ogsaa kunne udføres af
Kjøbstadens Repræsentant i Forening med en af Taxations-
mændene. Har den paagjældende Kjøbstad endnu ingen Re-
præsentant, kan Direktionen overdrage til en anden Repræ-
sentant at foretage Eftersynet. § 3. Til Statuternes § 54.
Ordene „dog ikke over 1000 Rdl. aarlig“ forandres til „dog
ikke over 2000 Rdl. aarlig“.
     Direktionen for Kreditforeningen af Kjøbstadgrundeiere i
Nørrejylland den 3die November 1856.
   Olsen.       G. F. Melchiorsen.      G. Caspersen.
     Foranstaaende Tillæg stadfæstes herved i Henhold til
Loven af 20de Juni 1850. Hvilket i Overeensstemmelse med
bemeldte Lovs § 5 herved bringes til offenlig Kundskab.

     Da Ministeriet i den senere Tid i enkelte Til-
fælde har afveget fra de hidtil gjældende Regler for
Erhvervelsen af Rettighed til at drive Næringsbrug
her paa Pladsen, navnlig Bestemmelserne i den kon-
gelige Resolution af 15 December 1845, efter hvil-
ken der udfordres Kgl. Bevilling for her at kunne
drive borgerlig Næring; saa havde Communalbesty-
relsen i Torsdags sammenkaldt samtlige Bevillings-
havere til et Møde paa Raadhuset for at tage Be-
stemmelse om, hvad der i denne Anledning kunde
være at foretage. Ved Mødet, der var talrigt be-
søgt, sattes det under Afstemning, 1) om at den
oprindelige Stilling som Handelsplads maatte bibe-
holdes uforandret, eller 2) om Handelspladsen maa
overgaae til at blive Kjøbstad. Stemningen udtalte
sig ved den foregaaende korte Discussion afgjort for
det sidste Alternativ, og med stor Majoritet blev det
Vedtaget, at Communalbestyrelsen indgiver Ansøg-
ning om at Silkeborg maa blive optaget i Kjøb-
stædernes Tal.

     I Folkethingets sidste Onsdagsmøde indbragte
Hr. L. Schøler, paa Anmodning af Silkeborg Com-
munalbestyrelse, et Forslag til Lov, hvorved
Handelspladsen Silkeborg oprettes til Kjøb-
stad. Han mindede om, at der allerede i 1856 var
indbragt et lignende Forslag. Handelspladsen var
blomstrende, men den nye Næringslov vilde virke
uheldigt paa Stedet, dersom man ikke søgte at fore-
bygge det. 

          Det er be-
kjendt nok, at, da der var Spørgsmaal om
at faae Silkeborg optaget i Kjøbstædernes Række,
mødte det Modstand hos nogle af Pladsens
dengang bedst stillede Beboere, nemlig Kjøb-
mændene, der frygtede for at Concurrencen
vilde blive for stor, naar Enhver myndig Han-
delscommis uden videre kunde tage Borgerskab
som Kjøbmand. Da Kjøbmændene senere ei
længere modsatte sig, og Sagen kom for i Rigs-
dagen, mødte den en mægtig Modstand af Oberst
Tscherning, hvis Indflydelse det lykkedes at
standse Sagen paa Halvveien. Silkeborg ved-
blev at være en "Handelsplads", hvor Ingen
uden ved Kongelig Bevilling kunde faae Ret
til at drive borgerlig Næring. Det har imid-
lertid viist sig, at Bevillingsvæsenet ikke har
afgivet den Beskyttelse, som man ventede af 
det. Regjeringen har været liberal nok til ei
at ville hæmme Udviklingen af Pladsens Livs-
kraft ved at indskrænke de forskjellige Nærings-
drivendes Tal saaledes, at disse ei behøvede
at bryde sig om at concurrere, da der var
Kunder nok til dem alle. Navnlig har dette 
viist sig i henseende til Handlende, idet der 
nu ved Næringsfrihedens Indførelse kun var 
En, som i henhold til denne tog Nærings-
beviis som Kjøbmand, medens der samtidig
laae idetmindste 2 Kjøbmandsbevillinger ubi-
nyttede. Om Regjeringen, som man oftere har
hørt sige, har været altfor liberal i henseende
til at meddele Bevillinger, er nu temmelig over-
flødigt at undersøge, idet for Fremtiden den
frie Concurrence her saavelsom overalt i Lan-
det alene skal være det Middel, hvorved den 
Næringsdrivende kan søge sin Virksomhed
fremmet. Det er forøvrigt jo almindelig be-
kjendt, at de klager over Næringsløshed, der 
i de sidste Aaringer have lydt her paa Pladsen,
ikke alene ligesaa stærkt, men endnu stærkere
og vistnok fuldt saa berettiget har ladet sig
høre fra de fleste af Landets Kjøbstæder og
ikke mindst fra Hovedstaden. Det er en Til-
stand, der har sin Grund i de siden den saa-
kaldte Pengekrisis indtraadte uheldige conjunc-
turer, og den vil ogsaa vige, naar disse for-
bedre sig. Man hører endnu ofte, og det endog
af Mænd, der burde kunne see det Absurde i
deres Paastand, den Meening udtale, at Silke-
borg er en "ringe By, der aldrig vil blive til 
Noget". Det Første er vel sandt, i Sammen-
ligning med Størrelsen af Nabobyerne Aar-
hus og Randers, men fordi Byen kun har 
en ringe Størrelse, deraf følger det ikke at den
har en Forholdsviis ringe Næring og Handels-
omsætning; hvilket her ingenlunde er Tilfældet.
Det Andet er, som sagt, ligefrem absurd, idet
Intetsomhelst kan berettige til en saadan Spaa-
dom, medens Meget taler for, at Silkeborg 
ikke har en ringe, men en lovende Fremtid
for sig, hvilket tidligere gjentagne Gange er
paavist heri Bladet; men som vi dog atter i
al korthed ville minde om. Silkeborg er 
ikke, saaledes som flere andre Byer, navn-
lig det gamle Skanderborg, opstaaet derved,
at et Hof blev holdt paa et i en smuk Egn
bygget Slot, uden at der paa Pladsen var 
nogen egentlig Trang til en Kjøbstad. Silke-
borg er anlagt paa en Plads, hvor der var 
følelig Trang til en Kjøbstad, som det hedder
i Kong Christian den Ottendes Resolution an-
gaaende dens Anlæggelse, at Kongen "ved 
Oprettelsen af denne Handelsplads har søgt
at afhjælpe et i de indre Herreder af Nørre-
jylland længe følt Savn, der har været 
en væsentlig Hindring for Landbrugets og In-
dustriens Fremskridt i denne Deel af Provind-
sen". Det var ikke Kongens Hensigt, at Silke-
borg skulde vedblive at være Handelsplads,
men snart overgaae til at blive Kjøbstad, som
det hedder i den kongelige Resolution [erklæring]: "Naar
nogle Aar ere forløbne, og senest inden Ud-
gangen af Aaret 1849, vil den af OS under
17de September 1844 nedsatte Commisson
have at nedlægge allerunderdanigst Beretning
angaaende, hvorledes Forholdene paa Pladsen
imidlertid have udviklet sig, og derhos [desuden] at af-
give allerunderdanigst Betænkning, om og hvor-
vidt der efter Tingenes daværende Stilling
maatte være Anledning til at forunde Plad-
sen de sædvanlige Kjøbstadrettigheder. De 
forhaabninger der, grundet paa Pladsens Be-
liggenhed, dengang næredes for dens Fremtid,
ere gaaede i Opfyldelse; ti Aar efter dens An-
læggelse havde den over 1200 Indvaanere, og
i 1860, 15 Aar gl., havde den 1775. Da
Pengekrisen et Par Aar forud rystede alle
Landets Kjøbstæder og Handelspladser, bestod
det unge Silkeborg denne haarde Prøve fuldt
saa godt som de fleste gamle Byer, der dog 
langt bedre burde have kunnet modstaae Tryk-
ket. Der kan saaledes ikke være noget at sige
imod Silkeborgs Berettigelse til at indtræde i
Kjøbstædernes Tal. Men hvorfor skulde vi 
nu søge Kjøbstadrettighed? nu er der jo lige
Næringsfrihed overalt! - hører man sige. -
Dette er vel for endeel rigtigt; men seer man
i "Næringsloven", vil man finde, at Silkeborg
som Handelsplads ingenlunde er heldigt stillet,
og at den i flere Tilfælde vilde være vel tjent
med at være Kjøbstad, medens det ikke er let
at forstaae, hvad der nu skulde bevæge Nogen
til at holde paa Handelspladsen. Vi troe
derfor, at der for Communalbestyrelsen er An-
ledning til at virke for, at Silkeborg saasnart
skee kan kommer til at indtage sin beretttigede
Plads blandt Kjøbstæderne, hvorved der efter
vor Formening [mening] kun kan være at vinde.

     -- Det er bekjendt, at Silkeborg Handelsplads
i Henseende til Handel og Næring fra 1ste Januar
d. A. er sat lige med Landet, if. Indenrigsministeriets
Resolution af 2de Juli f. A. og den af dette Mi-
nisterium givne Fortolkning af Næringsloven. I 
disse dage er der derimod, navnlig under 30te f. M.,
af Ministeriet afgivet en Resolution i modsat Ret-
ning, idet Loven af 23de Januar d. A. angaaende 
Forretningsgangen i Kommunalbestyrelsen, der efter
Ordene kun angaaer Købstæderne, er anseet anvendelig
paa Silkeborg. Denne Lov gaar ud paa, at alle 
Sager, dere ere henlagte til Kommunalbe-
styrelsens afgjørelse saasom de Sager,
over hvilke der skal afgives Erklæring af 
Communalbestyrelsen, skulle behandles i Fællesmøder
af alle Vedkommende, fordinden der tages Beslutning.
Hidtil var det, som bekjendt, kun i det Tilfælde, at 
der var opstaaet Meningsulighed imellem Øvrigheden
og Borgerrepræsentanterne, at en mundtlig Konference
var foreskreven ved Anordning 24de Oktober 1837
§§ 17 og 18, hvilke Paragrapher nu ere forandrede.