- Et at de meget forunderlige Forslag, som ved de
jydske Stænder blev indgivet, var det af Koldby, hvor-
ved han vilde have, at der skulde petitioneres [anmodes] om, at Ho-
vedgaarden Silkeborg maatte forandres til en privilege-
ret Handels-, Losse- og Ladeplads. Men med 39 Stem-
mer mod 2 besluttedes det, at Andragendet ikke skulde
oplæses. For Curiositetens Skyld havde det imidlertid været
værd, at se dette Forslag noget nøiere udviklet, som maa
antages at være opført paa heel mærkelige Støttepunkter. Vist-
nok er det sandt, at en nyttig Handelsplads er for det Al-
menes Vel ulige behageligere at se etableret, end et nyt
oprettet Slot, hvoraf Landet alt forud har mange for
mange, men hellere end at oprette nye Handelspladse midt
inde i Landet maatte man dog altid foretrække, at sørge for
Handelens bedre Opkomst i de alt existerende Handelsstæ-
der, hvor Baand, Tryk  og Hindringer af tusinde Arter
stedse besvære og hæmme Handelens Flor. At en Silke-
borg Handelsplads kunde blive aabnet fri Seilads vilde og-
saa medføre ikke ubetydige Udgifter, væsentligen af den 
Grund, at Jordsmonnet [jordoverfladen] vesten for Brabrand Sø falder 
meget høit og endog forbyder Canalgravning. Det lod sig
derfor tænke, da Silkeborg-Egnen er meget høitliggende,
at et saadant Forslag, om det gik ud paa at sætte Silke-
borg Sø i Forbindelse med Kattegattet, kunde udtappe Søen
indtil den sidste Draabe, ligesom en vis Herre engang i sin 
Tid overbeviste en Cancellideputeret, som reiste om i Jyl-
land for at efterse Kasserne, at saadant vilde ske, naar
det af ham ofte paaberaabte Forslag at gjøre Skanderborg
Sø seilbar ved en Canal ud i Stranden, ubetinget vilde
have til Følge, at ikke engang Nøddeskaller, mindre Baade,
vilde kunne finde vand nok til at seile i, efter som Søens
Bund, ifølge Nivelleringsforretning, vilde befindes mange
Alen over Havfladen. Dette kraftige Modargument betog
Cancelliherren alt Mod til videre at forfølge denne Sind-
rige Idee, ihvorvel det vist ikke er at betviivle, at adskil-
lige Projectmagere, ifølge Høivelbaarenhedens Huldrige [nådige] Op-
fattelse af denne Plan, ere indgaaede med Andragender [ansøgninger] om
Canalens Udførelse; men rimeligviis have disse Andragen-
der undergaaet samme Skjæbne, som den hele øvrige Masse
af Ansøgninger, der i tusindviis indstrømmede til denne Herre
paa Grund af hans fagre Ord og store Nedladenhed; ja man
vilde endog paastaae, at 3de Værelser i Horsens fra loftet
til Gulvet bleve opfyldte med Ansøgninger og Andragender,
uden at de dog videre i mindste Henseende bleve tagne til
Følge.

     Silkeborg. Hvor længe man endog har 
været vænnet til at see Besynderligheder i visse
Blade, saa kan man dog ikke andet end forundres
over deres Uudtømmelighed i at opfinde selvgjorte
Argumenter, skjøndt de maa forudsee, at disse ikke
længer ville blænde neppe den flygtigste Læser. Vi
have saaledes i en tidligere artikel berettet, at Silke- 
borg Hovedgaard med underliggende Gods var gaaet
over til at være en Domaine, og at det havde vakt
en almindelig Glæde i Jylland, at der var Udsigt til,
at Kongen oftere vilde vælge sit Ophold paa denne
Gaard. At dette sidste ikke skulde være Jydernes 
Ønske, har en sig kaldende Jydsk Correspondent villet
godtgiøre derved, at den Deputeret (Kolbye) i sidste
Viborgske Stænderforsamling fremsatte et Forslag og
at forvandle Silkeborg til en Handels- og Ladeplads,
hvilket jo vilde have udelukket denne Gaards Be-
stemmelse til et kongeligt Slot. Correspondenten
raisonnerer da som saa, at hvis der havde været en 
almindelig Glæde i Jylland over Kongens overom-
talte Hensigt, da maatte i det mindste een Deputeret
af denne Grund have yttret sig mod Forslaget, thi
ellers maatte det jo have Udseende af at Jyderne
ønskede Gaarden en anden Bestemmelse end til kon-
gelig Bopæl. Rigtignok blev Forslaget aldeles af-
viist af Stænderforsamlingen, men der var dog In-
gen ligefrem modsagde Proponenten - og den som
tier, samtykker. Ligesaa interessant og med lige saa 
stor logisk Stringents gjennemført er Corresponden-
tens anden Demonstration: Silkeborg er overtaget af
Staten for tilgodehavdende Penge, følgelig maa den 
atter afhændes, for at faae disse Penge ind igjen,
afhændes den ikke, tabes Pengene; men hvad værre
er, den er erklæret for "kongelig Domaine", og det er
da alene efter Ordene indlysende for Enhver, at en 
"kongelig" Domaine ikke er Statens: rigtignok have
vi seet, at der paa Finantsoversigten er anført Ind-
tægter af Domainer, men dette er rimeligviis et af 
de Syn, vi efter Correspondentens Mening undertiden
skulle have. Vi maa imidlertid ærligen bekjende, at  
vi ikke kunne sammenrime disse tvende Beviisførelser.
Skal det være et almindeligt Folkeønske i Jylland,
at Silkeborg forvandles til en Handelsplads, fordi
en Deputeret fremsætter et Forslag herom, hvilket
ganske falder igjennem, hvorledes skal da dette Folke-
ønske forenes med det, efter Correspondentens Forsik-
ring, ligesaa almindelige Folkeønske, at denne Gaard
maa blive afhændet, thi Afhændelsen maa jo dog
udelukke dens Forvandling til en Handelsplads, da
det ikke er givet, at Kjøberen vil give sig Samtykke
hertil. Saa vidt hvad Corresponten angaar.
     Med Hensyn til selve Sagen maae vi gjentage,
hvad vi tidligere have yttret, at det ikke kan ansees
uden Interesse for en saa vidtudstrakt og fra Resi-
dentsstaden fjerntliggende Provinds som Jylland, at 
dens Beboere for en Tid kan lettes Adgang til Kon-
gens Person, samt at det ikke er uden oekonomisk Vig-
tighed for denne Provinds, at Regjeringen søger at 
conservere [bevare] saa mange Skove som muligt saa Høi-
ryggen af Jylland til Værn for den østlige Deel af
Landet mod den ødelæggende Vestenvind, og tillige at
sikre Forbruget af Brænde og Bygningstømmer.
Ved en fri Disposition over Grunden kan staten derhos
tillige sætte sig i Stand til at fremvirke en Hensigts-
mæssig Benyttelse af de Naturfonds af Mineralriget,
saasom Myrejern, Bruunkul m. m. samt den til Fa-
briksdrift vigtige Vandkraft, der findes paa Silkeborg
Gods. Sluttelig skulle vi endnu tilføie, at det alle-
rede ved kongelige Resolutioner af 29de August 1837
og 7de Februar 1840 var bestemt, at Silkeborg med
tilliggende skulle consereveres [bevares] som kongelig Domaine.
det vil sige, ikke skulde søges afhændede, men bevares
som Statens Eiendom, samt at det nu under 
13de d. M. er bestemt, at Eiendommen skal over-
tages af Finantskassen for den Sum, hvorfor den stod
i Statsgjældens Bøger eller 180,000 Rbd., hvorhos
den dog indtil videre vedbliver at staae under samme
Tilsyn og Bestyrelse som hidtil.

     Allerede ved Kgl. Resol. af 29de Aug. 1837
og 7de Febr. 1840 var det bestemt at Silkeborg
Hovedgaard med underliggende Gods ikke skulde af-
hændes men bevares som Statens Eiendom. Frem-
deles er det under 13de ds. allernaadigst bestemt, at 
denne Eiendom skal overtages af Finantskassen for
den Sum, hvorfor den stod i Statsgjeldens Bøger
eller 180,000 Rbd., hvorhos den dog indtil videre ved-
bliver at staae under samme Tilsyn og Bestyrelse
som hidtil.

Handelsefterretninger.  Som man erfarer har
den kgl. Godsinspecteur, Justitsraad Bindesbøll, til 
Rentekammeret indgivet et Forslag om Handelsfrihed
eller et Slags Kjøbstadret for nybyggere paa Sil-
keborg Gaards Grund. Det kgl. Amtshuus i Ran-
ders, til hvis Erklæring Sagen er hidsendt fra Cancel-
liet, har forlangt Randers Byes Magistrats og Commu-
nalbestyrelses Betænkning derover. Foreløbing beroer
samme hos den for kort Tid siden her oprettede Handels-
Committee, og det er at vente, at en saa vigtig Sag
fleersidig og paa bedste Maade grundig vil blive drøftet,
forinden den enten anbefales eller fraraades. Rentekam-
meret antager i sin Henstilling til det kgl. danske Can-
cellie, at Sagen fortjener særdeles Opmærksomhed saa-
vel i Betragtning af Silkeborgs Beliggenhed saa langt
inde i Landet, fjern fra Kjøbstæder, som og med
Hensyn til de forskjellige Fabrikanlæg, man er betænkt
paa der at etablere, for at benytte den  betydelige Vand-
kraft, som sammesteds haves. Imidlertid finder Kamme-
ret dog ikke Anledning til, nu allerede at udkaste nogen 
Plan i det Store til Anlæg af en Kjøbstad eller Fabrik-
stad ved Silkeborg, hvilket formeentlig helst efterhaanden
og fremkaldt af Leiligheden maatte danne sig;  men det
skjønner derimod ikke rettere, end at der vel kunde være 
Anledning til, for det første at meddele en enkelt Han-
delsmand, og siden muligt flere, Privilegium til at drive Han-
del ved Silkeborg, imod at svare en aarlig Afgivt.

     Det herlige Punct Silkeborg, saa fortjent yndet af 
Regentparret, synes nu ikke d. A. at skulle istandsættes
til Beboelse for den Kgl. Familie til Ophold blandt Jy-
derne. Skulde den Plan gaae ind, da er det vist at 
Jyderne høilig derover maa sørge, the see vi hen til Col-
ding Slot, og dette skulde istandsættes, da vilde saadant
være forbunden med langt større Bekostning end Forbe-
dringer ved Silkeborg, og det var dog paa Udkanten
af Provindsen, hvorimod Silkeborg ligger i Landets Midte
mellem folkelige Byer. Her vilde Kongen med liden Be-
kostning kunde søges under sit Ophold her, og hvor vig-
tigt maatte det ikke være for Jyllands Beboere, af og 
til at see Kongen i Middelpuncten af Provindsen. Inter-
essen for denne forsømte herlige Provinds vilde meer og 
meer vækkes, til Velfærds Opkomst saavel for Byerne
som for Landet, og enhver Beboer i denne Provinds maa
af Hjertet ønske, at Kongen ikke vilde, for at skaane en
Udgift for Staten, lade Goder tabes for en Provinds,
der rigeligen fortjener allerhøieste Opmærksomhed.

     I Nr. 72 af "Aarhuus Stiftstidende" har man læst
et Slags Beklagelse over, at Silkeborg ei i Løbet
at dette Aar vil blive omformet og udvidet, passende
til Sommerophold for den kongelige Familie. Bevæg-
grunden hertil formaar den enfoldige Landmand ikke
at tænke sig, hvad enten den udflyder fra Kjærlighed
til Kongeparret, til Nationen, til selve Silkeborg eller
til egen Individualietet.
     Naar vi i offentlige Blade have læst, at de kon-
gelige Slotte og Haver i Aaret 1839 til Vedligehold
have modtaget 151,411 Rbd., saa forekommer det mig,
at Nationen, sukkende under en uhyre Gjeldsbyrde, in-
gen aarsag kan have til at ønske Lystslottes eller Ha-
vers forøgelse, om det endog var i Jyllands Midte,
og hvis Stemmesamling herover fandt Sted, vilde den 
ærede Indsender upaatvivlelig blive i Minorieteten.
Vor afdøde ædle Frederik, var paa sine Reiser igjennem
Provindserne altid tilgjængelig for sine Undersaatter,
og Kong Christian den 8de vil, de vide vi allerede af 
Erfaring, være det i lige Grad, om han end ingen
Sommerresidents lade opføre paa det magre Silke-
borg.
     Hvor Regenten i en Stat, har en efter dens Stør-
relse og Indtægter afpasset ved Civilliste bestemt Ind-
tægt, der torde det vel ansees saa retligt som ønskeligt
at Overskudet anvendes paa slige og andre Fornøiel-
ses Gjenstande; men hvor Statens Indtægter aldeles
ere Fyrstens Raadighed undergivne, der bør man glæde
sig, naar han vil spare, hvor det gjørligt, og anven-
de det mulige Overskud paa en mere Gavnlig og hen-
sigtsmæssig Maade.
     Kongen har selv ved en Leilighed sagt til os Jy-
der: Ja! Nu maa vi Allesammen spare. Det maa
derfor glæde os at erfare, at der forhaabentligt ei vil
vorde [blive] anvendt Summer på  saadanne Ting som Hs.
Majestæts Viisdom maa finde uundværlige; glæde os
til, i de senere Dage at have erfaret, at Finantsernes
ei betydelige Overskud skal vorde [blive] anvendt til extraor-
nair afbetaling af Statsgjelden, til Tallotteriets Op-
hævelse, samt til mulig lettelse i visse dertil trængende
Afgiftsbyrder.
     Hvad nu Silkeborg angaaer, og at den, som vi
for længe Tid siden have læst, ei skal afhændes,
men bevares som Statens Eiendom, da finder den Een-
foldige [naive] hertil ei nogen antagelig, mindre nogen overvei-
ende Grund. Forhæstet, som jeg troer, til Statsgjelds-
fonden for 180,000 Rbd. gaaer den derfor over paa
Finantserne, men man tør vel spørge: hvorved skal 
den Capital forrentes? Bestyrelser for offentlig Reg-
ning have sjelden ført til noget fordeelagtigt Resultat,
da de sædvanlig falde for bekostelige; Hovedgaarden,
med sinde afbyggere, skal, til 24 Tdr. Hartkorn, have
omtrent 1200 Tdr. Land, man hvad er der for Jorder?
Et Skovareal paa (som man angiver) 5000 Tønder
Land, maa, naar det er bevoxet, unægtelig have Værdi,
som dog ikkun [kun] kan bestemmes efter den Udviisning, sam-
med ved forstmæssig Behandling aarlig kan afgive, og
den vil efter Skovens Beskaffenhed neppe være af Be-
tydenhed. Kornmøllen med sit betydelige Fiskeri er vel
for Tiden det meest indbringende ved denne Eiendom,
thi 38 Tønder Hartkorn Bøndergods samt Tiende af 
omtrent 60 Tdr. Hartkorn vil ei bringe store Revenuer [indtægter].
Skulde nu Hovedgaardens indskrænkede Bygninger for-
vandles til Sommerpallais for den kongelige Familie,
da maatte derpaa anvendes saa store Summer, at dette 
Foretagende, hvad Nationen angaaer, aldrig kan være
eller vorde [blive] ønskeligt.
     Man har endog projecteret en ny Kjøbstads An-
læg ved Silkeborg, uagtet man jevnlig hører Klage ført
over, at Kjøbstæderne ei kunne bestaae; man maa der-
for glæde sig til, at det kongelige Collegium ei vil 
gaae ind paa denne Speculation, men mulig meddele
Bevilling til Enkelte, dersteds at drive nogen Handel.
Ja! hvis der her som i Hertugdømmerne bevilgedes Han-
del paa Landet ved Siden af Haandværksdrift, da vilde
muligt danne sig Byer, hvor ganvlig Industri vilde
finde et bedre Hjem end som i mangen Kjøbstad, og
at fremme det Heles Vel, er jo dog Hovedformaalet
for vore Ønsker og Bestræbelser.
                                                     En jydsk Landmand.

     Om "Silkeborg" hedder det i Bladet "Fædrelandet"
at det bør snart afgjøres, om det skal være til Lystslot
eller Fabrikanlæg; at der strax maa begyndes med et of-
fentligt Anlæg der, eller sælges det hele. Et Jern-
værk er ikke her det Eneste som kan drives. Dette bru-
ger nemlig - hedder det endvidere - kun 10 a 20 He-
stes Kraft, medens Gudenaa har 120, og antages det at
denne kan benyttes paa tre Steder, selv uden at forhindre dens
Afbenyttelse som Communicationsvei, saa er her altsaa
3 a 400 Hestes Kraft, som bestandig er gaaet og endnu
hver Dag gaaer tilspilde. Her gjelder det i Ordets egent-
lige Forstand: hora ruit [tiden flyver], hver Time drukner en Hest i 
Kattegattets Bølger, hver Dag tilintetgjør et Par Hun-
drede Tønder Havre. Al denne Vandkraft i Forbindelse
med den ringe Arbeidsløn gjør at ved siden af Jern-
værket mange industrielle Anlæg vilde kunne bestaae her
og vi ville derfor lægge Statsr. Unsgaard det paa Hjertet,
ikke at tøve for længe med at tilvende den private Vind-
skibelighed [driftighed] al den ubenyttede Kraft, ved portionsviis
at bortarvefæste den (f. ex. til Bruun, Classen o. A.)
 - lægge ham paa Hjertet, om det ikke turde være en
værdig Gjenstand for hans patriotiske Bestræbelser, her
at kalde et lille Birmingham tillive, og gjøre denne fat-
tige Egn til Sæde for en indbringende Industriel Virk-
somhed.

     Fra Kbhavn meldes i Thomsens Avis: De jydske
Kjøbstæders Antal vil snart kunne ventes forøget med
en ny, da det er paatænkt at give Silkeborg
Kjøbstadret. Egnen skal være bleven stærkt bebygget
i de senere Aar ved de flere Fabrikanlæg, der der 
ere oprettede, og Stedet vil sikkert, naar det bliver
ophøiet til Kjøbstad, snart hæve sig til en betydelig
Rang blandt de danske Kjøbstæder, da det har en 
fordeelagtig Beliggenhed.

     - Hs. Exc. Statsminister Ørsted foretager i denne
Tid en Recreations-Reise til Norge. Ogsaa en anden af 
Cancelliets Deputerede, Conferentsraad Lange, agter at gjøre
en Reise til Fyen og Jylland, saavidt vides, i Egenskab som
Medlem af Fængselsbestyrelsen, for at undersøge Straffean-
stalterne, samt tillige for at recognosere Localiteterne ved
Silkeborg og anstille Undersøgelse til det af denne Egn at-
traaede Anlæg af en Kjøbstad. Saa lidet nye Anlæg af 
Smakjøbstæder - hvoraf vort Land allerede besidder en
altfor talrig Mængde, som kun tjener til at sammenskrumpe
Kjøbstadvirksomheden i det Større - fortjener at tilraades,
saa vil unægtelig, naar overveiende Grunde skulde tale for et
nyt Kjøbstadanlæg, Silkeborg-Egnen hertil bedre være skikket,
da Afstanden fra Byerne er temmelig lang og Egnen ved de 
nye, og maaske flere vordende, Fabrikanlæg har vundet en
større Betydning. Forøvrigt turde det retteste Middel til at 
hæve Silkeborg-Egnen sikkert være det, at skaffe det lettere
Communication til Nabostæderne, navnlig Randers, som
hertil allerede har rakt sin Haand, ligesom det vist i det Hele
taget altid for Landet og det Industriel-Commercielle Røre vil
være det rigtigere generelle Princip, ved forbedrede og let-
tende Communicationsmidler at rykke de meer isolere-
de Egne nærmere til de allerede heldigt situerede [beliggende] og mere
formaaende Kjøbstæder, end at skabe lutter Miniatur-Kjøbstæ-
der og Handelspladse, der kun lamme Virksomheden og svække
den Kraft, der kun kan samle sig i de større Samfund for
atter derfra at udbrede sig paa det Almene. At det i saa-
danne materielle Retninger er Centralisation, understøttet af 
vel ordnede og sidevirkende Kræfter, der skal bringe det Al-
menes Gavn med sig, har Udlandets Exempel overalt til-
strækkeligen godgjort.

     Den 4de og 5te dennes holdt Conferentsraad og Can-
cellideputeret Lange, Conferentsraad og deputeret [delegeret] i det 
kgl. G. Told-Kammer og Commerce-Collegium Garlieb,
og Statsraad samt Deputeret i det kgl. Rentekammer
Unsgaard, efter kongelig Befaling, en Commissions-
samling paa Silkeborg, i Overværelse af samtlige Lo-
cal-Autoriteter, for at udarbeide Forslag angaaende de
Betingelser, under hvilke et Kjøbstad-Anlæg ved Silkeborg
kunde være at tillade, saavelsom angaaende hvorledes dette
Anlæg i det Hele kunde reguleres. Saavidt vides, er det 
allerede bragt dertil, at det snart vil kunne ventes Hs.
Majestæt forelagt.

          indehol-
der "Col. Tid". Følgende interessante Efterretninger:
     Paa det kongelige Rentekammers allerunderdanigste
Forestilling [vurdering] behagede det Hans Majestæt Kongen under
17de September 1844 allernaadigst at beordre Depute-
ret i det danske Cancelli, Conferentsraad Lange, Depute-
ret i General-Toldkammer- og Commerce-Kollegiet, Con-
ferentsraad Garlieb, og Deputeret i Rentekammeret,
Statsraad Unsgaard, til at sammentræde i en Commis
sion, for efter Overveielse med alle Vedkommende at med-
dele et allerunderdanigst Forslag til de Betingelser, under
hvilke et Kjøbstadanlæg ved Silkeborg kunde være at til-
lade og til Reguleringen af dette Anliggende i det Hele.
     Efterat Commissionen foreløbig var bleven enig om 
de Hovedregler, hvorfra man ved Ordningen af denne
Sag formeentlig burde gaae ud, blev en Plan i Over-
eensstemmelse hermed udarbeidet og tilstillet Amtmanden
for Skanderborg Amt, Kammerjunker Lindholm, Her-
redsfogden i Hjelmslev-Gjern Herreder, Justitsraad Blich-
feldt, Major Schlegel af Ingenieurcorpset, Herredsfog-
den Lysgaard-Hids Herreder, Justitsraad Holm, Her-
redsfogden i Thyrsting-Vrads Herreder, Cancelli-Raad Hun-
derup (der nylig er forflyttet fra Hammerum Herred),
Districtsprovsten i Hjelmslev-Gern Herreder, Schinnerup,
samt Inspecteur for de kongelige Godser, Justitsraad,
Amtsforvalter Bindesbøll. Commissionen antog nemlig,
at disse Mænd deels med Hensyn til deres Embedsstil-
ling, dels med Hensyn til deres nøie Kundskab til For-
holdene, kunde forudsættes at være fortrinlig istand til 
saavel at bedømme Hensigtsmæssigheden af den af Com-
missionen udkastede Plan, som at give nærmere Oplys-
ning om de Punkter, der fornemmelig [først-og-fremmest] maatte komme i
Betragtning under den locale Forhandling. Derhos [derudover] ind-
bød Commissionen fornævnte Mænd til et Møde paa
Silkeborg, for i Forening med Commissionen nærmere
at drøfte samme. Dette Møde, under hvillket Hiin Plan
blev lagt til Grund for Forhandlingerne, og til hvilket
samtlige de Indbudne, med Undtagelse af Justitsraad 
Bindesbøll, som havde Forfald [forhindret], indfandt sig, blev af-
holdt 4de og 5te August f. A., og under 2den Sep-
tember næstefter tilstillede Commissionen det kongelige
Rentekammer sit endelige Allerunderdanigste Forslag.
     Commissionen bemærkede foreløbig, at ligesom allerede 
under den tidligere derom førte Correspondence Plurali-
teten [flertallet] af de locale Embedsmænd havde anerkjendt Vigtig-
heden af at der blev oprettet en Handelsplads ved Silke-
borg, saaledes var det ogsaa Commissionens Overbeviis-
ning, der endmere var bleven bestyrket ved Resultatet af 
de nu stedfundne Forhandlinger, at de i de locale For-
hold begrundede Betilngelser for en Kjøbstads Opkomst i 
en ikke ringe Grad her var tilstede, medens det fornem-
melig maatte tilskrives Savnet af et beqvemt Afsætnings-
sted for Landmandens Producter, at Landbruget i denne 
Deel af Landet endnu staaer saalangt tilbage, samt at 
andre Industrigrene, for hvis Drift ellers de fornødne
Betingelser vilde være tilstede, enten ere aldeles forsømte
eller i alt Fald ikke drives i det Omfang og med den 
Fordeel, som under mere begunstigende Omstændigheder
vilde være Tilfældet.
     Specielt bemærkede Commissionen med Hensyn til Lo-
calforholdene, at Silkeborg i Linaa Sogn, Gjern Her-
red, Skanderborg Amt, er beliggende i en Afstand af 
omtrent 12 Mile fra Ringkjøbing, 6 Mile fra Horsens,
6½ fra Aarhus, 7½ fra Randers, 5½ fra Viborg og 
4½ fra Skanderborg, og at Etablissementet vilde erholde [få]
et naturligt Opland med en Befolkning af c. 24,000
Mennesker, der i det Hele ere velstaaende og allerede
udmærke sig ved en vis Vindskibelighed [driftighed] og industriel Virk-
somhed, men som nu med betydelige Bekostninger maae
forsende deres Producter til fjerne Kjøbstæder, fornem-
melig enten ad Gudenaa til Randers eller pr. Axe [hjul] til 
Aarhuus. Silkeborg er derhos [derudover] omgivet af betydelige
Skovstrækninger og udstrakte Søer, der lette Communi-
cationen med Oplandet, idet de ere indbyrdes forbundne med
Landets største og saa at sige eneste Vandvei, Gudenaa, der 
egner sig til Pramfart paa en Distance af 10 Mile indtil
Randers og i den modsatte Retning omtrent 3 Mile til 
Knudsbro. Til begge Sider vil Aaens Seilbarhed yder-
ligere kunne forbedres og saaledes omsider fremskaffes en
indre Communication tilvands imellem Skanderborg og 
Randers, der atter ved Fjorden staaer i Forbindelse med
Kattegattet. Dertil kommer, at Pladsen, naar den paa-
tænkte nye Hovedlandevei mellem Aarhuus og Ringkjø-
bing, der ifølge allerhøiste Resolution [erklæring] af 8de Februar
1844 skal lægges over sammes Grund, kommer istand,
ved denne Vei vil blive sat i Forbindelse med Jyllands
Øst- og Vestkyst, og saaledes ogsaa vil kunne komme til 
at danne et naturligt Oplagssted for Varer, der forsen-
des mellem disse tvende [to] Kyster.
     Men uagtet disse saa heldige locale Forhold, lod det 
sig dog naturligviis ikke med Sikkerhed forudsige, om 
Pladsen vilde opnaae nogen særdeles Betydenhed, og un-
der denne Uvished samt forinden Erfaring havde bekræf-
tet Planens Hensigtsmæssighed, ansaae Commissionen det 
for betænkeligt, strax at organisere Pladsen som egentlig
Kjøbstad, hvorimod den troede, at man hellere burde følge
en, saavidt skjønnedes, sikkrere og naturligere Vei, idet
Kjøbstad-Anlæget foreløbig kun forberedtes ved paa den 
ene Side at anvende de Midler, som kunne befordre [fremme] Op-
naaelsen af Øiemedet [formålet], medens paa den anden Side de
Hindringer, som maatte findes at stille sig derimod, søg-
tes fjernede. 
     Ved Planens Gjennemførelse maatte der iøvrigt væ-
sentligt tages Hensyn til det af det kongelige Rentekam-
mer ifølge allerhøieste Approbation [godkendelse] med Brødrene M. og
C. Drewsen trufne Arrangement, ved hvilket disse, un-
der forskjellige nærmere Bestemmelser havde erholdt [fået] deels
i Arvefæste Ret til Afbenyttelse af Vandkraften ved
Silkeborg Stigbord, med Reservation af 20 Hestes Kraft
til et Jernværk  eller et andet Fabrikanlæg og det fornødne
Vand til et Sluseværk, foruden nogle Grundstykker, navn-
lig paa den østre Aabred, deels i Forpagtning paa 50
Aar fra 1ste Mai 1844 samtlige Bygninger og de øv-
rige Silkeborg tilliggende Jorder, med Undtagelse af 
Hovedbygningen og nogle Oeconomibygninger, samt Hau-
gen med tilligende Lund og Vænger, dog med Forplig-
telse til deraf at afgive indtil 50 Tdr. Land Eng og al 
den Jord, som maatte behøves til det paatænkte Kjøb-
stadanlæg. Idet der i Medfør heraf vilde kunne dispo-
neres over et passende Areal i Faveur af Nybyggerne,
medførte det ommeldte Arrangement den Fordeel, at der 
i den af Brødrene Drewsen etablerede Papirfabrik alle-
rede haves et Støttepunkt for den vordende By, og i de
ved denne beskjæftigede Arbeidere og det iøvrigt derved
ansatte Personale de første Elementer til Pladsens til-
kommende Befolkning.
     Idet Commissionen derefter gik over til nærmere at 
udvikle Detaillen af den af samme lagte Plan til Han-
delspladsens og dens Forholds Regulering, udtalte
den sig:
     A.  Angaaende nærmere Betegning af Stedet, hvor 
           Handelspladsen formeentlig rettest bør anlægges,
           dens Størrelse, Inddeling m.v.
     Efter nøieste Overveielse og anstillet local Undersø-
gelse under det paa Silkeborg afholdte Møde, formeente
Commissionen, at Vestermarken, der udgjør et Areal af 
c. 250 Tdr. Lands Størrelse og støder op til Langsøen,
vilde være bedst skikket [egnet] til Anlæget, og troede Navnlig af 
de tvende [to] Pladse, hvorom der kunde være Spørgsmaal,
at burde foretrække den paa den Nordvestlige Side af 
Hovedgaardsbygningen ned mod Langsøen beliggende 
Plads. Ifølge de paa Silkeborg stedfundne Forhandlin-
ger blev det anseet for rettest, at man foreløbig, under 
Forbehold af Udvidelse, forsaavidt dertil findes Anled-
ning, og hvorfor fra Terrainets Side Intet er til hin-
der, indskrænkede sig til paa denne Plads at afsætte circa
30 større eller mindre Byggepladse, efter de forskjellige
Næringsbrug, med tilhørende Haugeplads af i Alminde-
lighed 2 Skpr. Land. De til Handelsetablissementer be-
stemte Pladse antoges at burde udlægges efter en større
Maalestok, norden for Landeveien og nærmest Langsøen.
Endvidere vedtoges det, at Plads burde reserveres til
Toldbodbygning, samt Kirke-, Thing- og Arresthuus, i 
den Forudsætning at derom i sin Tid vilde blive Spørgs-
maal, ligesom og at der langs Langsøen burde forbehol-
des en Plads til offentlig Lade- og Losseplads, c. 400
Al. Lang og 50 Al. bred. Det blev derhos [derudover] af Forsam-
lingen anerkjendt som særdeles ønskeligt, at den nye Ho-
landevei kunde gives en saadan Retning, at den tillige
kunde tjene til Hovedgade for Byen.
     Efter Commissionens Opfordring udarbeidede Inge-
nieurmajor Schlegel en Plan til den vordende [blivende] Handels-
plads, hvilken Commissionen anbefalede til allerhøieste
Approbation [godkendelse], dog saaledes, at derved ikke afskjæres Ad-
gang til deri at gjøre Smaaforandringer, navnlig i Hen-
seende til de afsatte Grundes Størrelse og Fordeling.
Derefter vil Byens vestlige Deel, for hvilken ingen be-
stemt Grændse er afsat, omfatte de nye Etablissementer
og dens østlige Deel det Drewsenske Fabrikanlæg, saa-
ledes som dette er opført eller i sin Tid yderligere maatte
vorde [blive] udvidet, tilligemed samtlige Vaaninger [boliger], som ere
eller maatte vorde [blive] opbyggede til Beboelse for Fabrikens 
Betjente og Arbeidere, mod hvis indlemmelse i den nye
Commune Fabrikør M. Drewsen, der efter Opfordring
var tilstede i Forsamlingen, Intet havde at erindre.

     (Fortsat fra Lørdags-Nummeret).
     B. Angaaende Betingelserne for Nybyggerne Ned-
     sættelse paa Pladsen.
     Uagtet Commissionen ingenlunde miskjendte de Fordele,
som en ubunden Frihed for Alle og Enhver til at ned-
sætte sig paa Pladsen, og der at drive de Kjøbstæderne
i Almindelighed forbeholdte Næringsveie, navnlig Handel
og Haandværk, vilde kunne medføre, saa fandt den dog
fra andre Sider derved ikke faa Betænkeligheder. Com-
missionen ansaae det navnlig for et væsentlig Middel til 
at sikkre Plandens heldige Fremgang, at den oprindelige
Stamme af Pladsens Beboere kom til at bestaae af dyg-
tige og nogenlunde vederhæftige Folk; det befrygtedes
at man, ved at aabne en ubunden Concurrence, vilde ud-
sætte sig for, at en Mængde Individer, der vare uden
Ressourcer, saavel fra Formuens som fra Dygtighedens Side,
strax vilde sammenstrømme til Pladsen, lokkede saavel af 
Nyhedens Interesse, som af de Fordele og navnlig den let-
tere Adgang til Grundbesiddelse, som indrømmedes Nybyg-
gerne. Med en Befolkning af slige Individer lod sig
imidlertid intet Gavnligt udrette; det var at befrygte, at 
flere af dem endog snart vilde blive nødsagede til at søge
offentlig Understøttelse, og deres Skjebne, hvis rette Aar-
sag de Færreste vilde være i stand til at erkjende, vilde
let afskrække hiin mere agtbare Klasse fra der at ned-
sætte sig, saa at altsaa hele Planen stod Fare for aldeles
at mislykkes.
     Adgangen til at nedsætte sig paa Pladsen burde der-
for, efter Commissionens Formening, være underkastet
visse Indskrænkninger, og af de flere Alternativer, blandt
hvilke man i saa Henseende havde Valget, troede Com-
missionen at burde foretrække Bevillingssystemet, som det
eneste, ved hvilket man tilbørlig vilde kunne betrygge sig
med Hensyn til Vedkommendes Personlighed, og under
hvis Anvendelse der, naar det udøvedes vel med Vaer-
somhed, men tillige med tilbørlig [passende] Liberalitet, vilde kunne
opnaaes en ønskelig og derhos [derudover] en mere betydende Concur-
rence end under en fuldkommen Frihed for Alle og En-
hver til at nedsætte sig paa Pladsen.
     Imidlertid maatte det erkjendes, at Bevillingssystemet
saafremt det ikke blev noget modificeret i Faveur af de
Beboere, som havde opført Bygninger, vilde kunne af-
holde Mange fra at nedsætte sig paa Pladsen, og der 
opføre Vaaninger [boliger], idet det nemlig maatte befrygtes, at 
disse ei kunde ventes afsatte til antagelig Priis, naar
Eieren senere ved Døden afgik eller bestemte sig til at 
forlade Pladsen, og det blev derfor bragt i Forslag, at 
der maatte gives Tilsagn om, at den, der tilforhandler
sig Bygningen af vedkommende Bevillingshaver eller den-
nes Bo, kunde erholde [få] dennes Bevilling ombyttet til 
at gjælde for sin Person eller en lignende Bevilling, naar 
han iøvrigt var qvalificeret til at udøve saadant Nærings-
brug.
     Fra Bestemmelsen om Nødvendighed af Bevilling for-
meentes dog, saalænge Pladsen ikke har faaet egentlige
Kjøbstadrettigheder, hensigtsmæssig at maatte undtages de
Haandværkere og andre Næringsbrugere, som ellers frit
kunne nedsætte sig overalt paa Landet, og indtil en saa-
dan Forandring i Pladsens Organisation foregaaer, maatte
de concessionerede [bevilgede] Landhaandværkere ogsaa frit kunne ar-
beide for Indvaanerne paa Pladsen.
     Hvad angaaer dem, der maatte attraae [ønske] at nedsætte sig
paa Pladsen uden at drive Næringsbrug, f. Ex. Capita-
lister, Pensionister, m. m., da ansaaes det som en Selv-
følge, at dette maatte staae dem aabent, og at de, naar
de opførte Bygninger, maatte erhverve de Nybyggerne
i Almindelighed indrømmede Rettigheder, uden at nogen
særlig Bestilling i denne Henseende var fornøden.
     Uagtet det derhos [derudover] vistnok ikke burde bestemmes, hvor
mange Næringsbrugere af enhver Art der kunde tilstedes,
saa antages det dog at burde udtales som Hovedprincip,
at, saalænge Næringsdriften endnu ikke paa Pladsen er
ordnet paa samme Maade som i Kjøbstæderne, ikke flere
bevilges end Egnens og Pladsens Tarv [gavn] til enhver Tid
tilsteder.
     Med Hensyn til de Data, der komme i Betragtning
ved Bedømmelsen af hvorvidt Vedkommende er qvalificeret
til at meddeles en Bevilling til Udøvelsen af et vist Næ-
ringsbrug, bemærkedes det, at den i Forordningen af 
23de Marts 1827 § 8 indeholdte Regel for Meddelelsen
at Bevillnger til Haandværksdrift paa Landet ikke in casu [i dette tilfælde]
burde være fremherskende, men at, om end duelige Land-
haandværkere ikke burde udelukkes, dog solide Haandvær-
kere, der allerede have været bosatte i Kjøbstæder, eller
i al Fald der ere oplærte, burde komme i fortrinlig
Betragtning. Uagtet derhos [derudover] Vedkommendes Duelighed
i Forbindelse med Hans oekomiske Forfatning, burde 
være Hovedmomentet ved Afgjørelsen til Spørgsmaalet
om en Bevillings Meddelelse, saa antages det dog, at
Tilladelse til at holde Svende og Drenge ordentligviis
alene burde meddeles dem, som havde gjort Mesterprøve.
Hvad Handlende betræffer, maatte der fornemmelig være
at tage Hensyn til, at de Paagjældende ere retsindige,
duelige og vederhæftige Mænd, der allerede havde dre-
vet i Særdeleshed Producthandel, hvorom der her navn-
lig vil blive Spørgsmaal, i nogenlunde Omfang.
     Med Hensyn til Spørgsmaalet om, af hvem Bevil-
lingerne burde meddeles, da formeentes det, at Bevillin-
ger til Næringsbrug, til hvis Udøvelse paa Landet
eller i Kjøbstæderne Bevillinger hidtil ere udfærdigede
gjennem vedkommende Collegier, ogsaa for Handelsplad-
sens Vedkommende derigjennem burde meddeles, men at
derimod Commissionen, saafremt det maatte bifaldes at 
den indtil videre forblev i Function, kunde, paa Grund
af Forholdenes særegne Beskaffenhed, bemyndiges til at 
udfærdige saadanne Bevillinger til Haandværks- og andre 
Næringsbrug, som ellers henhøre under den locale Øv-
righeds Ressort.
     Iøvrigt troede Commissionen at burde anbefale, at de 
omhandlede Bevillinger maatte meddeles paa ustemplet
Papir og uden Betaling, samt at de clausuleredes der-
hen, at de skulde ansees ugyldige, saafremt det Nærings-
brug, hvorpaa Bevillingen lyder, ikke var etableret inden
en nærmere bestemmende Tidsfrist.

     (Fortsat, see Gaards-Nr.)
     C. Angaaende de Handelspladsen tilliggende Gaardes
          Afbenyttelse, Bygningernes Indretning, de Ny-
          byggerne indrømmede Begunstigelser, m. v.
     Commissionen bemærkede i Henseende til dette Punkt
foreløbig, at det ved den med Brødrende Drewsen ind-
gaaede Contract var bestemt, at de af de dem i For-
pagtning paa 50 Aar overdragne Jorder skulde, efter
skeet Opsigelse til 1ste Mai eller 1ste November, afgive
til det nye Kjøbstadanlæg, imod at samme overtog den
derpaa hvilende Jordafgift af 32 Sk. pr. Td. Land og 
erstattede Engenes Forbedring, - foruden 50 Tdr. Land
Eng, Alt hvad der iøvrigt maatte ansees tjenligt til den 
nye Communes Brug. Med Hensyn i Særdeleshed til 
Engene gjordes opmærksom paa, at medens den ene, be-
liggende ved Lysbro og indeholdende omtrent 72 Tdr.
Land, er for langt fjernet fra Pladsen til at kunne af-
benyttes til Græsning, hvorimod den vil egne sig godt til
Høbjergning, grændser den anden, indeholdende 7 á 8
Tdr. Land, umiddelbart til den for Etablissementet udvalgte
Plads, og maatte især ønskes Nybyggerne forbeholdt, dog
under visse nærmere Betingelser med Hensyn paa Mu-
ligheden af en Udvidelse af Brødrene Drewsens Fabrik-
anlæg.
     Med Hensyn til Afbenyttelsen af selve Markjor-
derne, da maatte det erkjendes, at Adgang til Ager-
brug, vilde være nødvendig i det mindste for enkelte Ny-
byggere, og idet Commissionen derfor androg paa [forholdt sig til], at 
den saakaldte Vestermark, der udgjør et Areal af om-
trent 250 Tdr. Land, af hvilke imidlertid de Pladsen til-
grændende Jorder ere af en maadelig Bonitet, stilledes 
til Nybyggernes Disposition, troede den tillige at burde
anbefale, at dette skete paa en saadan Maade, at me-
dens Jordernes mulige Forbedring midlertidig derved 
blev bevirket, der dog ikke blev taget nogen definitiv Be-
stemmelse i Henseende til deres fremtidige Anvendelse,
men at det fornødne i denne Henseende forbeholdtes til 
endelig Afgjørelse, naar der i sin Tid opstod Spørgs-
maal om Pladsens Oprettelse til Kjøbstad.
     Hvad angaaer de Regler, som burde iagttages ved
Bygningernes Opførelse, da fandt Commissionen, at det 
maatte ønskes, at Pladsen strax erholdt [fik] et Kjøbstadsmæs-
sigt Udseende, og da Grundmuur, efter de locale For-
hold, antoges i Reglen dog at ville være den billigste
Bygningsmaade, blev det under Forhandlingerne paa Silke-
borg vedtaget, at det burde bestemmes, at Bygningerne 
skulde være solide og, i det mindste Forhusene, af Grund-
muur samt forsynes med Tegltag, og at den Deel af 
Grunden, der ikke blev indtaget af de respective Bygnin-
ger, der maatte anbringes med Facaden umiddelbart ud
til Gaden, skulde indhegnes med forsvarligt malet Sta-
kit eller Plankeværk.
     Iøvrigt troede Commissionen ikke at burde anbefale
Etablissementet til nogen betydelig og vedvarende Be-
gunstigelse, men da Beboerne dog i de første Aar, ind-
til Næringsbrugene havde fixeret [fæstnet] sig, kunde behøve nogen
Lettelse, saa anbefalede den, at de Nybyggere, der ned-
satte sig paa Pladsen, i de 5 Aar, fra den allerhøieste Re-
solutions Datum at regne, forundtes Fritagelse for at 
erlægge saavel Jordafgift af det Areal, der anvistes dem
til Byggeplads, m. v., som Bygningsafgift af de Byg-
ninger, som herpaa opførtes, hvorimod de, efter bemeldte
Tidsrums Forløb, vilde, foruden Bygningsafgift efter de 
for Kjøbstæderne gjældende Regler, have at svare en
passende Aarlig Leie til Statskassen, der imidlertid ikke
burde bestemmes lige for alle Pladse, men maatte variere
i Forhold til disses Beliggenhed og Afbenyttelse; kun
troede man, da det dog maatte være magtpaaliggende
for Nybyggerne at vide, hvad de gik ind paa, at der 
strax burde fastsættes et Maximum, som ikke burde over-
skrides, og foreslog derfor, at Grundleien i intet Til-
fælde maatte overskride 4 Sk. pr. 100 □ Alen. At
Pladsens Beboere i foranførte 5 Aar maatte fritages 
for Indførsels-Consumtion [afgift] og Formalingafgift [maling af korn] var alle-
rede en Følge deraf, at den endnu ikke var nogen egent-
lig Kjøbstad; men derimod formeentes det, at de Brænde-
viinsbrændere, der maatte erholde [få] Tilladelse til der at 
nedsætte sig, i Henseende til Control og Beskatning i det 
ommeldte Tidsrum kunde underkastes de for Landbrænde-
rierne gjældende Regler.
     Af Foranstaltninger, sigtende til Planens Fremme, og
hvis Udførelse maatte ansees for Paatrængende, udhævede
Commisionen Afstikningen af Hovedlandeveien, forsaavidt
den fører gjennem Byen, hvis Hovedgade den skulde
danne, og Udførelsen af det fornødne Jordarbeide ved
samme, om end Brolægning indtil videre blev stillet i 
Bero, og den androg [forholdt sig til] derfor paa, at Veivæsenet maatte 
bemyndiges til snarest muligt at foranstalte det i denne 
Henseende fornødne.
     Fremdeles gjorde Commissionen opmærksom paa, at 
der snarest muligt paa Stedet burde etableres et Told-
opsyn, og anbefalede derfor, at det paalagdes det konge-
lige General-Toldkammer og Commerce-Collegium at tage
denne Gjenstand under Overveielse, ligesom og hvad
der kunde være at foranstalte i Henseende til at den paa
Planen afsatte Ladepladses Inddæmning og Forsyning
med Bolværk, samt anbringelse af en Skibsbro eller 
Mole, og hvorledes de dermed forbundne Udgifter kunde
tilveiebringes og tækkes [smigres].
     Under Forhandlingerne paa Silkeborg blev det i Særde-
leshed udhævet, hvor yderst magtpaaliggende det vilde
være for Pladsens Opkomst og den derved tilsigtede gavn-
lige Indflydelse for Beboerne i det indre af Jylland,
at der blev truffet kraftige Foranstaltninger til yderligere
Forbedring af Farten [sejladsen] paa Gudenaa, og at der snarest
muligt begyndtes paa det paatænkte nye Hovedlandeveis-
Arbeide mellem Aarhuus og Ringkjøbing, og i Særde-
leshed paa den Deel, som fører fra Silkeborg til Ikast,
paa hvilken Strækning den nærværende Vei er besvær-
ligst, og da Commissionen ganske maatte dele denne An-
skuelse, androg [folholdt sig til] den paa, at det maatte paalægges det
kongelige General-Toldkammer- og Commerce-Collegium
og det kongelige Rentekammer at tage de ommeldte Gjen-
stande under Overveielse, og dernæst at nedlægge aller-
underdanigst Forestilling [vurdering] desangaaende.
     Endnu bemærkede Commissionen, som et i Forbindelse
hermed staaende Punkt, at det maatte ansees for særde-
les gavnligt, for at lette Communicationen mellem Han-
delspladsen og Districtet paa den anden Side af Langsø,
om der over samme blev anbragt en Bro, saaledes ind-
rettet, at den ikke blev til Hinder for Seiladsen. Dette
kan imidlertid ventes udført som privat Entreprise, og
der indløb allerede under Forhandlingerne et dertil sig-
tende Forslag, hvilket dog fandtes mindre tilfredsstillende,
og derfor blev stillet i Bero.
     Sluttelig tilføjede Commissionen, at det af alt For-
anførte fremgik, at den vel ikke fandt det usandsynligt,
at det paatænkte Etablissement ved Silkeborg vilde ud-
vikle sig til en saadan Betydenhed, at der omsider kunde
findes Anledning til at organisere samme som Kjøbstad,
men at man, for ikke i denne Henseende at gjøre noget
Misgreb og for ikke uden Nytte at forøge det allerede
for store Antal af ubetydelige Kjøbstæder i Landet, havde
troet, under Forventning af hvorledes Forholdene i Løbet
af nogle Aar maatte udvikle sig, foreløbig at burde ind-
skrænke sig til de foranførte Forslag. Men idet den
haabede, at det vilde vinde hans Majestæts Bifald, at 
den definitive Løsning af den Commissionen ved aller-
høieste Resolution af 17de Septbr. 1844 stillede Opgave
forbeholdtes til en senere Tid, der formeentes passende
at kunde bestemmes til Slutningen af Aaret 1849, troede
den at burde andrage [formelt] paa, at Commissionen indtil videre
maatte forblive i Function, og at det maatte overdrages
den, at træffe de Foranstaltninger og afgjøre de Spørgs-
maal, der maatte opstaae under det nye Etablissements
Fremspiren, forsaavidt samme efter deres Natur ikke
egnede sig til vedkommende Regjerings-Collegiers eller
Hans Majestæts egen allerhøieste Afgjørelse. Herved
vilde Commissionen, der under det nøie Bekjendskab
den nu har erhvervet til Forholdene, uden Vanskelighed
vilde kunne behandle disse Anliggender, bedst blive istand
til at vedligeholde Overblikket over Tingenes Stilling
og at opfatte de Momenter, som ved Sagens definitive
Regulering maatte komme i væsentlig Betragtning. 

     Offentlige Foranstaltninger. Efterat Sagen 
af Rentekammeret var bleven Hs. Majestæt forelagt og 
det kgl. Danske Cancellie havde nedlagt Forestilling [vurdering] an-
gaaende enkelte Punkter, behagede de Hs, Majestæt un-
der 15de Decbr. f. A. og 8de Januar d. A. at resolvere [vedtage] at 
der ved Silkeborg maa oprettes en Handelsplads
under nogle særlige Bestemmelser. I Forbindelse med
denne Resolution [bestemmelse] har Hs. Majestæt paalagt det kongl. 
danske Cancellie, snarest muligt at indkomme med nær-
mere allerunderdanigst Forestilling [vurdering] med Hensyn til ad-
skillelige af Commissionen fremsatte Forslag angaaende
Pladsens offentlige Indretninger, dens communale Væ-
sen og sammes Bestemmelse m.v., hvorom Commissio-
nen ligeledes udførligt havde udtalt sig i sin allerunder-
danigste Forestilling [vurdering], men hvilket Alt foreløbig vil blive
Gjenstand for nærmere Correspondence med de locale
Autoriteter.

     Paa det kongl. Rentekammers allerunderd. Fore-
stilling [vurdering] behagede det Hs. Maj. Kongen under 17de
Septbr. 1844 allern. at beordre Deputeret i det 
danske Cancelli, Conferentsraad Lange, deputeret i 
General-Toldkammer og Commerce-Collegiet, Confe-
rentsraad Garlieb, og Deputeret i Rentekammeret,
Statsraad Unsgaard, til at sammentræde i en 
Commission, for efter overveielse med alle Vedkom-
mende at meddele et allerunderd. Forslag til de Be-
tingelser, under hvilke et Kjøbstadanlæg ved
Silkeborg kunde være at tillade og til Regule-
ringen af dette Anliggende i det Hele. - Ef-
terat Commissionen foreløbig var bleven enig om
de Hovedregler, hvorfra man ved Ordningen af 
denne Sag formeentlig burde gaa ud, blev en Plan
i Overeensstemmelse hermed udarbeidet og tilstillet
Amtmanden over Skanderborg Amt, Kammerjunker
Lindholm, Herredfogden i Hjelmslev-Gjern Her-
reder, Justitsraad Blichfeldt, Major Schlegel
af Ingenieurcorpset, Herredsfogden i Thyrsting-Vrads
Herreder, Cancelliraad Hunderup (der fornylig er 
forflyttet fra Hammerum Herred), Districtsprovsten
i Hjelmslev-Gjern Herreder Schinnerup, samt
Inspecteur for de kongelige Godser, Justitsraad, Amts-
forvalter Bindelsbøll. Commissionen antog nem-
lig, at disse Mænd deels med Hensyn til deres Em-
bedsstilling, deels med Hensyn til deres nøie Kundskab til
Forholdene, kunde være fortrinlig istand til saavel
at bedømme Hensigtsmæssigheden af den af Commis-
sionen udkastede Plan, som at give nærmere Oplys-
ninger om de Puncter, der fornemmelige maatte komme
i Betragtning. Derhos [desuden] indbød Commissionen for-
nævnte Mænd til et Møde paa Silkeborg, for i Fore-
ning med Commissionen nærmere at drøfte samme.
Dette Møde, under hvilket hiin plan blev lagt til 
Grund for Forhandlingerne, og til hvilket samtlige
de Indbudne, med Undtagelse af Justitsraad Bin-
desbøll, som havde Forfald [forhindret], indfandt sig, blev afholdt
den 4de og 5te August f. A., og under 2den Sep-
tember næstefter tilsstillede Commissionen det kongelige
Rentekammer sit endelige allerunderdanigste Forslag.
     - Efterat Sagen af Rentekammeret var bleven Hs.
Majestæt forelagt og det kgl. danske Cancelli hav-
de nedlagt allerunderdanigst Forestilling [vurdering] angaaende
enkelte Puncter, behagede det Hs. Majestæt under
15de Decbr. f. A. og 8de Jan. d. A. at resolvere [beslutte]
at der ved Silkeborg maa oprettes en
Handelsplads under nogle nærmere Bestemmel-
ser. - I Forbindelse med denne Resolution [beslutning] har Hs.
Majestæt allernaadigst paalagt det Kongl. danske
Cancelli, snarest muligt at indkomme med nærmere
allerunderdanigst Forestilling [vurdering] med Hensyn til  adskil-
lige af Commissionen fremsatte Forslag angaaende
Pladsens offentlige Indretninger, dens communale
Væsen og sammes Bestemmelse, m. v., hvorom Com-
missionen ligeledes udførligt havde udtalt sig i sin
allerunderdanigste Forestilling [vurdering], men hvilket Alt fore-
løbig vil blive Gjenstand for nærmere Correspondence
med de locale Autoriteter.

     Hs. Maj. Kongen har under 8de Jan. allern. Resolveret [besluttet]
Følgende ang. et Kjøbstadanlæg ved Silkeborg:
     "Vi bifalde allernaadigst, at der ved Hovedgaarden Silke-
borg i Linaa Sogn, Gjern Herred, Skanderborg Amt, i Vort
Land Nørre-Jylland, maa oprettes en Handelsplads un-
der følgende Bestemmelser: I. Angaaende nærmere Beteg-
ning af Stedet, hvor Handelspladsen skal anlægges, dens
Størrelse, Inddeling m. v.: 1) Bemeldte Handelsplads bli-
ver at anlægge paa Hovedgaardens Vestermark og navnlig
paa den Deel af Samme, som grændser til Langsøen, saaledes at 
der ved Anlæget i det Væsentlige tages Hensyn til den af Ma-
jor Schlegel af Vort Ingenieurcorps udarbeidede Plan, hvil-
ken vi allernaadigst approbere [godkender]. 2) Medens ovennævnte Plads
vil komme til foreløbig at udgjøre Byens vestlige Deel, uden
at der dog endnu for Samme afstikkes bestemte Grændser, idet
Pladsens Udstrækning mod Vesten langs Langsøen forbeholdes,
skal Byens østlige Deel omfatte det drewsenske Fabrik-Anlæg,
saaledes som dette nu er opført eller i sin Tid yderligere maatte
vorde [blive] opbyggede til Beboelse for Fabrikkens Betjente og Ar-
beidere, som i Eet og Alt blive at indbefatte under Byen.
3) Da den nye Hovedlandevei, der ifølge vor allerhøieste Be-
stemmelse skal anlægges fra Aarhuus til Ringkjøbing over
Silkeborg, ved den under Nr. 1 bifaldte Plan er givet saadan
Retning, at den danner Byens Hovedgade, ville Vi have Vort
Ingenieurcorps paalagt at foranstalte, at det fornødne Jord-
arbeide paa denne Vei, forsaavidt den fører igjennem Byen,
snarest muligt vorde [blive] udført. II. Angaaende Betingelserne
for Nybyggernes Nedsættelse paa Pladsen: 4) Uagtet [selvom] der 
på bemeldte Handelsplads skal kunne udøves alle de samme
Næringsbrug, som ellers i Almindelighed ere Kjøbstæderne for-
beholdte, saa skulle dog de Næringsbrugere, som der attraae [ønsker]
at nedsætte sig, for at drive saadan Næring, saalænge Plad-
sen ikke endnu definitivt er organiseret som Kjøbstad, dertil er-
hverve Bevilling. Herfra undtages dog de enkelte Haandvær-
kere og andre Næringsbrugere med samme Frihed som andet-
steds paa Landet, saalænge Pladsen endnu ikke har erholdt [fået]
Kjøbstædernes sædvanlige Rettigheder; saalænge skulle ogsaa
de concessionerede [bevilgede] Laandhaandværkere frit kunne arbeide for Byens
Indvaanere [indbyggere]. 5) Bevillinger til Handel, Møllebrug, Krohold,
Fabrikdrift, Farveri o. s. v., der efter de sædvanlige Regler
erhverves i Vort danske Cancelli, Vort Rentekammer og Vort
General-Toldkammer og Commerce-Collegium af dem, der paa
slige [saadanne] Næringsbrug ville etablere sig paa Landet og som til-
deels ogsaa udfordres til Sammes Udøvelse i Kjøbstæderne,
ville ogsaa for Handelspladsens Vedkommende blive at ansøge
i det Regjerings-Collegium, under hvis Rescort samme hen-
hører; dog har vedkommende Collegium, forinden nogen saa-
dan Bevilling meddeles, hver Gang desangaaende at corre-
spondere [besvare] med den nedenfor nævnte Regulerings-Commission.
Derimod ville saadanne Bevillinger til Haandværks- og andet
Næringsbrug, som ellers henhøre under den locale Øvrigheds
Rescort, være at ansøge hos den af Os under 17de Septbr.
1844 for at gjøre Forslag til Pladsens Regulering nedsatte
Commission, der indtil videre skal forblive i Function. 7)
Med Hensyn til de personlige Qvalificationer, hvorefter de
Paagjældendes Adkomst til at meddeles en ansøgt Bevilling
bliver at bedømme, maa iagttages, at uagtet duelige Land-
haandværkere ikke derfra skulle udelukkes, ville dog solide Haand-
værkere, der allerede have været bosatte i en Kjøbstad eller i
alt Fald der ere oplærte, være at tage i fortrinlig Betragt-
ning, at de paagjældende have gjort Mesterstykke, enten den 
Laugsmæssige, eller i alt Fald et saadant, som fordres [fremmes] i Kjøb-
stæder, hvor der ikke er Laug, bliver vel at anse som en an-
befalende Omstændighed, men dog ikke som saa afgjørende, at 
Andre skulle udelukkes, der ei have erlagt saadan Prøve, naar
de paa andre Maader fyldestgjørende kunne legitimere deres
Duelighed og at deres oeconomiske Forfatning er af den Be-
skaffenhed, at de ikke lettelig ere udsatte for at falde det Offent-
lige til Byrde. Imidlertid ville dog ordentligviis alene de 
Haandværkere, som have erlagt Mesterprøve, være at meddele
Bevilling til at holde Svende og Drenge, med mindre der 
maatte findes Anledning til at meddele Een eller Anden blandt 
dem, som ikke ere i dette Tilfælde og som i Regelen kun er-
holde [får] Adgang til at arbeide med egne Hænder, særlig Bevil-
ling af samme Omfang. Da Hovedformaalet med Pladsens
oprettelse er at forskaffe Beboerne i det Indre af Jylland en 
lettere Adgang til Afsætning af deres Producter, bliver der ved
Meddelelse af Bevilling til at drive Handel sammesteds, at 
tage nøie Hensyn til at slige [saadanne] Bevillinger kun forundes solide
og dygtige Handelsmænd, helst saadanne der allerede tidligere
have siddet i en omfattende Virksomhed og navnlig beskjæftiget
sig med Producthandel. I ethvert Tilfælde vil der vil der ved Be-
villingernes Meddelelse være at tage væsentlig Hensyn til om
Vedkommende  ere villige og have Evne til at opføre de til 
deres Etablissementer fornødne Bygninger paa Pladsen. 7)
Naar en Nybygger ønsker at forlade Pladsen, eller ved Døden
afgaaer, vil han eller hans Bo, saalænge Pladsen endnu ikke
er oprettet til Kjøbstad, kunne forvente, at den ham meddeelte
Bevilling ombyttes med en anden, lydende paa den Person, til
hvem han afhænder sine Bygninger m. v., saafremt Kjøberen
iøvrigt findes qvalificeret til Udøvelsen af Næringsbrug. 8)
Ved Meddelelsen af de omhandlede Bevillinger, der maae ud-
leveres gratis og udfærdiges paa ustemplet Papiir, bliver or-
dentligviis at iagttage, at der indtil videre ikke udfærdiges
flere end Egnens og Pladsens Tarv udfordrer. De blive samt-
lige at clausulere [krævet] derhen, at de fortabes, saafremt det Nærings-
brug, paa hvilken Bevillingen lyder, ikke etableres inden en 
vis Tid efter sammes Udfærdigelse; i Almindelighed bliver
Fristen at bestemme til et Aar, dog kan der forundes en læn-
gere, hvis saadant efter Næringsbrugets Beskaffenhed eller andre
særlige Omstændigheder findes tilstrækkelig begrundet. (Sluttes.)

Aalborg, den 31te Januar. Efter det i "Berl.
Tid" meddelte Forslag af den allerhøiest nedsatte Commis-
sion angaaende Betingelserne for at etablere sig i den nye 
Kjøbstad eller paa Handelspladsen Silkeborg, har Com-
missionen vel "ingenlunde miskjendt de Fordele, som en ubun-
den Frihed for Alle og Enhver, til at nedsætte sig paa Plad-
sen, og der at drive de Kjøbstæderne ialmindelighed forbeholdte
Næringsveie, navnlig Handel og Haandværk, vilde kunne 
medføre", men har "fra andre Sider der fundet ikke faa
Betænkeligheder og især anseet det som et væsenligt Middel
til at sikkre Planens heldige Fremgang, at den oprindelige
Stamme af Pladsens Beboere kom til at bestaae af  nogen-
lunde vederhæftige Folk, idet det befrygtedes, at man, ved at 
aabne ubunden Concurrence, vilde udsætte sig for, at en 
Mængde Individer, der vare uden Resourcer, saavel fra For-
muens som fra Dygtighedens Side, strax vilde sammen-
strømme til Pladsen, lokkede saavel af Nyhedens Interesse,
som af de Fordele og navnlig den lette Adgang til Grund-
besiddelse, som indrømmes Nybyggerne". Man har frygtet 
for, at derved vilde opstaa en Befolkning, som endog "snart
vilde blive nødt til at søge offentlig Understøttelse" og som
vilde "let afskrække hin meer agtbare Classe fra at nedsætte
sig, saa at hele Planen stod Fare for at mislykkes". Com-
missionen er derefter kommen til det Resultat, at "foretrække
Bevillingssystemet, som det eneste, ved hvilket man tilbørlig
vilde kunne betrygge sig med Hensyn til Vedkommendes Per-
sonlighed, og under hvis Anvendelse der, naar det udøvedes
vel med Vaersomhed, men tillige med tilbørlig Liberalitet,
vilde kunne opnaaes en ønskelig og derhos [desuden] en mere betydende
Concurrence end under en fuldkommen Frihed for Alle og 
Enhver til at nedsætte sig paa Pladsen". At en bureaukra-
tisk sammensat Commission med annecterede [indlemme] bureaukratiske
Elementer vilde komme til det Resultat, at foretrække Bevil-
linssystemet, har man ikke kunnet betvivle, thi det er den 
Maade, hvorpaa saa mange af vore Handelsforhold ansees
ordnede, men hvorpaa de ere blevne ikke mindre forqvaklede.
Handelens hele Væsen og Grundbetingelse er udvortes Frihed og
selv Haandværket erkjender meer og mere Nytten af alle be-
tyngende Baands Løsnelse. Men hvad er Bevillingsvæsenet
andet en Handelstvangens fulde Repræsentation? Og hvil-
ket Baand kan vel være mere trykkende for en "Handelsplads"
og unaturligere for dennes Betydning, naar den ikke skal
være en blot nominel eller skal tjene enkeltes Interesser, end
at binde Handelen til Privilegier: et Baand, der for Plad-
sen, Egnen og den hele Virksomhed, som der skulde udfolde
sig, er endnu mere trykkende end en antique Laugsindretning
der dog aabner en almindelig Adgang til at træde over paa
Spidsborgerlighedens afpælede [begrænsede] Gebeet [område]? Man frygter for at 
den oprindelige Befolkning skulde blive for ringe og snart
falde det offentlige til Byrde. Men er Silkeborg med sin
Beliggenhed og øvrige Egenskaber ikke bedre beskaffen, end at 
dens Kjøbstadbetydning saa hurtigt kunde løbes overende, saa
gjorde man vist rettest i, slet ikke at reise dette Stadetablissement.
Desuden er paa den ene Side Begreberne om Selvetablering
hos Individerne vel nu saa meget luttrede [forædlet], at man omstunder
neppe behøver at frygte nogen vagabundisk Sammen-
stimlen, ligesom det Offentlige paa den anden Side altid og
overalt gjør rettest i at give Etableringen sin Frihed, da det 
ofte ikke er i Pengekraften alene at Styrken hviler, men ikke
sjeldent den Ubemidledes Virkeevne og Virkelyst har ladet
langt frodigere Resultater fremspire. Hvad nu selve Bevil-
lingernes Uddeling angaaer, da er det ofte og som oftest for 
det offtentlige en Umulighed at sikkre sig de rette Personlig-
heder og har man end truffet dette, saa er der Intet, der 
sikkrer for, at Personligheden bliver den samme. Naar da
Bevillingshaveren ikke udøver sin Dont [arbejde] paa nyttigste Maade,
hvad haves der saa for Garanti? Bevillingen bliver og dens
Baand udelukker andre fra at benytte Pladsen og fra at 
gjøre den nyttig for sig selv. Det var ogsaa Bevillings-
systemet man med "Frigivelsen" af Opkjøb af Landets Pro-
ducter vilde have indført, men den jydske Stænderforsamling
erkjendte heldigviis, at Bevillinger ere en Frigivelses Antipode [modsætning]
og at Handelsbevillinger kun vilde føre Opkjøbet i enkelte
Hænder og gjøre det afhængigt af disses Brug og Rørighed.
Vi ere ogsaa overbeviste om, at hvis man istedetfor at hænge
i den gamle bureaukratiske Form, havde taget blot een prak-
tisk Handelskyndig med i Silkeborg-Commissionen eller dens
Supplementer, vilde Bevillingsvæsenet paa det stærkeste af
denne være blevet fraraadet. Imidlertid er det ogsaa at for-
mode, at en saa vigtig Gjenstand som Betingelserne ved en 
Kjøbstad-Oprettelse først vil blive Stænderne forelagt.

     Slutning af den i d. Blads forrige Nr. afbrudte kgl.
Resolution [erklæring] om et Kjøbstadanlæg ved Silkeborg:
III. Angaaende de Nybyggerne indrømmede Begunstigelser,
Bygningernes Indretning, m. v.   9) Af de Silkeborg til-
liggende Enge og Markjorder ville Brødrene M. og C. Drew-
sen, i Henhold til den Forbeholdenhed, der er taget ved Grund-
laget for den med dem indgaaede Forpagtningscontract, fore-
løbig have at afgive 50 Tdr. Land Eng og den saakaldte Vest-
mark, bestaaende af omtrent 250 Tdr. Land. Disse Enge og 
Jorde ville Vi - under Forbehold af i sin Tid, naar Spørgs-
maalet angaaende Pladsens Organisation som Kjøbstad defini-
tivt afgiøres, at tage en yderligere Bestemmelse angaaende
sammes Anvendelse - indtil videre have anviist til Afbenyt-
telse for Nybyggerne, saaledes at de afsættes i passende Lod-
der, hvilke det overlades Commissionen efter Omstændighederne
enten at bortforpagte ved Auction eller underhaanden [privat] at di-
stribuere blandt Nybyggerne i Aaremaal mod en i ethvert
Tilfælde fastsat aarlig Afgift.   10) Ved Engens Deling skal
der dog ikke gjøres krav paa det Ladebygningen nærmest be-
liggende Stykke af den saakaldte Store-Mae, hvilket Stykke,
der paa det Os forelagte Kort over Hovedgaardens tilliggende
er betegnet med a. skal forbeholdes Brødrene Drewsen til Byg-
geplads, dog saaledes, at de deraf maae afgive fornøden Plads
til en Vandledning fra Aaen, saafremt saadan maatte ansees
hensigtsmæssig for Driften af det intenderede [planlagte] Jernværk eller 
andet Fabrik-anlæg, ligesom ogsaa en yderligere Lod af den
endnu disponible Deel af bemeldte Eng, der foreløbig skal 
være til Nybyggernes Brug, mod forholdsmæssig Godtgjørelse
andetsteds, maa tilbagegives bemeldte Fabrik-Eiere til Bygge-
plads, efter Afbenyttelsen af de paa den østlige Side af Gu-
denaa beliggende, dem i Arfæste overdragne, Grundstykker.
11) Ligesom den i foregaaende 5te Post nævnte Commission
overhovedet, indtil anderledes bestemmes, vil have at ordne
det Fornødne i Henseende til Reguleringen af Etablissementets
Anliggender og at afgjøre de desangaaende opstaaende Spørgs-
maal, forsaavidt samme ei henhøre under vedkommende Colle-
gium eller Vor egen allerhøieste Afgjørelse, saaledes ville Vi
navnlig have den overdraget, efter foregaaende Opsigelse at 
iværksætte Delingen af Engene mellem Forpagterne og Com-
munen, at foranstalte Lodderne afsatte i Engene og i Marken,
samt at anvise Nybyggerne Byggepladsene og paa disse at 
udfærdige Overdragelses-Documenter. Endelig ville Vi have
bemeldte Commission bemyndiget til indtil videre at anvende
Overskudet af de aarlige Forpagtningssummer saavel af Engen
som af Jorderne, efter Fradrag af de derpaa hvilende Skatter
og Afgifter, til Bestridelse af Bekostninger paa offentlige Indret-
ninger til Communens Tarv.   12) De Nybyggere, som 
herefter nedsætter sig paa den Deel af Pladsen, der ligger paa
den vestlige Side af Gudenaa, skulle i 5 Aar, fra denne aller-
høieste Resolutions [erklærings] Datum at regne, være fritagne for at er-
lægge saavel Jordafgift af det Areal, der anvises dem til 
Byggeplads, m. v., som Bygningsafgift af de Bygninger, som 
derpaa opføres; men efter bemeldte Tidsrums Forløb ville de,
foruden Bygningsafgift, efter de for Kjøbstæderne gjældende 
Regler have at svare en Passende aarlig Grundleie til Stats-
kassen, der nærmere bliver at bestemme for hver Grund i For-
hold til sammes Bellighed og Afbenyttelse, men i intet Til-
fælde maa overstige 4 Skilling pr. 100 □ Alen. Foreløbig,
saalænge Pladsen ikke organiseres som Kjøbstad, bortfalder
Erlæggelse af Comsumtion [forbrug] og Formalingsafgift [Mølleafgift], men de Bræn-
deviinsbrændere, som maatte erholde Tilladelse til der at ned-
sætte sig, skulle i Henseende til Control og Beskatning i det 
ommeldte Tidsrum være at underkaste de for Landbrænderierne
gjældende Regler.   13) De Bygninger, som Nybyggerne op-
føre paa Pladsen, skulle være solide og, i det mindste Forhu-
set, af Grundmuur, samt Bygningerne i det Hele forsynes 
med Tegltag, og den Deel af Grunden, der ikke indtages af 
de respective Bygninger, af hvilke Vaaningshusene [beboelseshuse] maae an-
bringes med Facaden umiddelbart ud til Gaden, skal indheg-
nes med forsvarligt malet Stakit eller Plankeværk. Saalænge
Commissionen vedbliver at fungere, have de Vedkommende at 
indsende Tegning til de nye opførende Bygninger til sammes
Bedømmelse,  og overlades det Commissionen i saa Henseende
at conferere med en Bygningskyndig Mand. Iøvrigt bliver
det at iagttage, at Tiden, inden hvilken Nybyggerne skulle
opføre deres Huse, maa bestemmes under Fortabelse af deres
Ret til det dem anviste Jordstykke. - Vi ville have Vort Ge-
neral-Toldkammer og Commerce-Collegium paalagt at tage
under Overveielse, hvorledes det fornødne Toldopsyn kan ind-
rettes paa Pladsen, ligesom og [også] hvad der kunde være at for-
anstalte i Henseende til den paa Planen afsatte Ladepladses
Inddæmning og Forsyning med Bolværk, samt Anbringelse
af en Skibsbro eller Mole, og hvorledes de dermed forbundne
Udgifter kunne tilveiebringes og dækkes. Naar nogle Aar ere
forløbne, og senest inden Udgangen af Aaret 1849, vil den af 
Os under 17de September 1844 nedsatte Commision have at 
nedlægge allerunderdanigst Beretning angaaende hvorledes For-
holdene paa Pladsen imidlertid have udviklet sig, og derhos [desuden]
at afgive allerunderdanigst Betænkning om og hvorvidt der 
efter Tingenes daværende Stilling maatte være Anledning til
at forunde Pladsen de sædvanlige Kjøbstadrettigheder, under
hvilken Forudsætning det er en Selvfølge, at de, som tidli-
gere have nedsat sig sammesteds, maa underkaste sig de dertil
svarende Forpligtelser. Idet Vi saaledes ved Oprettelsen af 
denne Handelsplads have søgt at afhjelpe et i de indre Herre-
der af Nørrejylland længe følt Savn, der har været en væ-
sentlig Hindring for Landbrugets og Industriens Fremskridt i 
denne Deel af Provindsen, ville vi tillige, idet Vi erkjende
Vigtigheden af, at Pladsens Communicationsmidler snarest
muligt erholde [får] den Grad af Fuldkommenhed, som Forholdene
tilstede, have Vort Rentekammer Paalagt, at tage under Over-
veielse, hvorledes det paatænkte nye Hovedlandevies-Anlæg fra 
Aarhus til Ringkjøbing, navnlig forsaavidt den Deel an-
gaaer, som skal føre igjennem Hammerum Herred og fremfor
Alt fra Silkeborg til Ikast, snarest muligt kan fremmes, li-
gesom og [også] General-Toldkammer og Commerce-Collegium
vil have at tage under nærmere Overveielse,  hvilke Foran-
staltninger der kunde være at træffe for snarest muligt at give
Farten [sejladsen] paa Gudenaa al den Forbedring, som Omstændighederne
tilstede; hvorefter bemeldte Collegier, ethvert for sig Vedkom-
mende, har at forlægge os Sagen til allerhøieste Afgjørelse.

               III.
Vende vi os, efter i det foregaaende at have udtalt os paa det be-
stemteste mod ethvert konstigt Forsøg paa at danne flere af de saa-
kaldte Kjøbstæder, til Byrde og Besvær for Omsætning og Vind-
skibelighed [driftighed], og efter at have anbefalet Regering og Folk endelig engang
at lade den nødvendige Frihed indtræde i Udviklingen af disse For-
hold; vende vi os, sige vi, nu til det den allerhøieste Resolution og
Anlæget af Silkeborg Handelsplads og Kjøbstad i "Ny Colligial-
tidende" forudskikkede Udtog af den i Anledning af samme Anlæg
nedsatte Commissions Forhandlinger, saa paatrænger sig først den
Formodning, at Commissionen har havt det Hverv, at skulle skaffe
en Kjøbstad, og at den kun halvt imod sin Villie har ladet sig bevæge
til at gjøre Forslag herom. Commissionen finder det nemlig "ikke
usansynligt, at det paatænkte Etablissement ved Sil-
keborg vilde udvikle sig til en saadan Betydenhed, at 
der omsider kunde findes Anledning til at organisere
samme som Kjøbstad, men at man, for ikke i denne Hen-
seende at gjøre noget Misgreb, og for ikke uden 
Nytte at forøge det allerede for store Antal af ubety-
lelige Kjøbstæder i Landet, havde troet, under For-
ventning af, hvorledes Forholdene i Løbet af nogle
Aar maatte udvikle sig, foreløbig at burde indskrænke
sig til de foranførte Forslag". Det er ganske aabenbart, at 
uhildede [upartiske] Mænd, som frit vilde udtale deres Overbevisning, efter denne
Indledning, hvor man kun finder den kommende Kjøbstad Silkeborgs
Udvikling ikke usandsynlig, og hvori man saa bestemt erklærer
sig mod Forøgelsen af det allerede for store Antal af 
ubetydelige Kjøbstæder i Landet, snarere maatte være komne
til de Resultat, at tilraade Kongen at opgive Planen om et saa lidet
lovende, man kunde næsten sige, haabløst Foretagende, en at fore-
slaae Qvasioprettelsen [uægte] af en ubetydelig Kjøbstad mere. Hvad kan 
Commissionen have ment andet ved det allerede for store An-
tal af ubetydelige Kjøbstæder, end at de indskrænkende Be-
tingelser, hvori Vindskibeligheden [driftigheden] holdes her i Landet til fordel for
Kjøbstæderne, ere for mange i Forhold til den ringe Udvikling, Kjøb-
stæderne have vundet; thi som simpel Kjendsgerning, som samling 
af Huse og Beboere, kan Kjøbstædernes Tilstedeværelse jo ikke skade;
i denne henseende er det ligegyldigt, om de ere store eller smaa, mange
eller faa. Som Samqvemsmidtpuncter kan man endvidere ingenlunde
sige, at de ere for mange; tvertimod maa Mangfoldiggjørelsen af dem,
naar de fremstaae uden konstig Tvang og uden hemmende Byrder
paa den omboende Befolkning, snarere være gavnlig end skadelig.
Maaske vil man sige, at denne Beklagelse over de altfor talrige ube-
tydelige Kjøbstæder hidrører fra de Misforhold, som ved disse frem-
staaer mellem Bestyrelsesomkostningerne og Statsindtægterne; men fra 
hvilket Synspunct man saa end er kommen til at fordømme de smaa
priviligerede Kjøbstæder,  saa bliver det endelige Resultat det samme,
nemlig Forkastelse af den systematiske Kjøbstaddannelse, af den foræl-
dede Skik, ved visse Former og Begunstigelser at samle Omsætning
og Rørelse paa færre Steder, for bedre at kunne bevogte og be-
skatte den.
     At Commissionen, som bemærket, har befundet sig i høi Grad
tvivlraadig, saavel med Hensyn til Silkeborgs Fremtid som Kjøbstad,
som om Kjøbstadsvæsenets Nytte i det Hele taget, fremlyser paa flere
Steder af denne Betænkning. Saaledes siger den strax i Begyndel-
sen, efter at have fremhævet alle de gunstige Betingelser for Anlæget
af en Kjøbstad, som findes ved Silkeborg: "Men uagtet [selvom] de saa 
heldige locale Forhold, lod det sig dog naturligvis ikke med Sikkerhed
forudsige, om Pladsen vilde opnaae nogen særdeles Betydenhed" *).
Commisionen ansaae det derfor betænkeligt, strax at organisere Plad-
sen som egentlig Kjøbstad, hvorimod den troede, "at man heller burde
følge en, saavidt skjønnedes, sikkrere og naturligere Vei, idet
Kjøbstadanlæget foreløbig kun forberedtes, ved paa den ene Side at 
anvende de Midler, som kunde befordre Opnaaelsen af Øiemedet [formålet], me-
dens paa den anden Side de Hindringer, som maatte findes at stille
sig derimod, søgtes fjernede".
     Dog stadig synes denne Forpligtelse til at skaffe en Kjøbstad
tilveie, hvorunder Commissionen har troet at befinde sig, at stille sig 
frem for den igjen; saaledes siger den: "at der i den af Brødrene
Drewsen etablerede Papirfabrik allerede haves et støttepunct for den 
vordende [kommende] By, og i de ved denne beskæftigede Arbeidere og det øvrige
derved ansatte Personale de første Elementer til Pladsens tilkommende
Befolkning". Her spørges mere om, hvorvidt den nye Papirfabrik
kan hjælpe til at danne en Kjøbstad, end hvorledes Kjøbstaden kan 
hjælpe Papirfrabrikken; og dog er det Sidste vistnok foreløbig den
væsentligste Side af Sagen, thi Fabrikken er Kjendsgjerning og Kjøb-
staden kun Drøm og Anelse. At Fabrikken i og om sig maa have 
Handelsrørelse [-bevægelse] for at trives, det er vist; hertil behøves imidlertid
ingen Kjøbstad, men blot at de nu bestaaende, Kjøbstæderne i Landet
saa haardt trykkende Eneberettigheder ikke udstrækkes hertil; det er ingen
Privilegier, men det er Frihed her trænges til. Hvad mon Fabrikken
kunde vinde ved, at Levnetsmidlerne til Arbeiderne maatte udrede Af-
gifter til at lønne en Consumtionsforvalter [toldassistent] og 2 a 3 Portbetjente?
Hvad mon den vandt ved at indlemmes i Kjøbstadliv og savne Ad-
gang og Frihed til Beskæftigelse for Arbeiderne i de arbeidsløse Mel-
lemtider, - paa saadanne kan enhver Fabrik regne - i stedet for 
at udbrede sig frit i det omgivende Land og støtte sig paa smaa Have-
brug og Jordbrug samt paa en fuldkommen Arbeidsfrihed? Fa-
brikken trænger, som hele Landet, til et efter Omstændighederne pas-
sende Politi; den trænger til en Skole, der udvikles i Forhold til
Befolkningen. Flodveien trænger til et passende Toldopsyn, for 
at lette Expeditionerne i Havnestæderne; hele Egnen trænger til et
Postcontoir og til en Dagvognsbefordring; men for at forskaffe alt
dette behøves der ingen Kjøbstad. I en Fløi af Silkeborg Hoved-
bygning lod sig indrette et Capel, der om Søgnedagene [hverdagene] kunde bruges
til Skole, hvorved der kunde ansættes en Katheket; med en eller anden
paa Stedet boende Mand kunde Postvæsenet slutte Contract om Be-
sørgelsen af Postbefordringen; en Overbetjent kunde ansættes paa
Toldvæsenets Vegne for Vandløbet fra Ands til Mossøen; en 
lignende Betjent paa Politiets Vegne i den samme Egn, og hermed
havde det Offentlige foreløbig fyldestgjort alle Fornødenheder. Næ-
ringsfriheden vilde nok sørge for Resten.
     Commissionen negter vi heller Frihedens heldbringende Virkninger;
den siger selv: "Uagtet Commissionen ingenlunde miskjender de For-
dele, som en ubunden Frihed til at nedsætte sig og drive de Kjøbstæ-
derne forbeholdte Næringsveie vilde kunde medføre, saa fandt den dog
fra andre Sider Betænkeligheder". Medlemmerne i Commissionen
anerkjende altsaa Frihedens Princip, de vide paa Fingrene, at de 
Stater, i hvis Fodspor vi krybe med Sneglefjed, have vundet For-
springet for os ved den Udviklingsfrihed, de have nydt eller tiltaget
sig; men de tør ikke bekræfte deres Erkjendelse i Gjerningen, i en
isoleret Gjerning, der da kom til at staae som en Kritik over de 
Baand, hvilke Regeringen ikke har kunnet beslutte sig til at løse. Een
af de Grunde, som standser Commissionen paa Frihedens vei, er
Ønsket om, at den oprindelige Stamme af Pladsens Beboere maatte
komme til at bestaae af dygtige og nogenlunde vederhæftige Folk.
Det troer Commissionen nu at kunne opnaae ved at gaae Bevil-
lingsveien, det vil sige den positive Begrændsningsvei, i Stedet for
ved at følge den negative Begrændsningsvei, naar man nemlig intet
Andet gjorde for at tromme en Befolkning sammen til et vist Punct,
end solgte Grundstykker paa passende Vilkaar og gav enhver ny Virk-
somhed Frihed i disse Aar for enhver anden Afgift en dem, som nu
udredes af Jorden i dens nærværende Skikkelse. Vi troe tvertimod, 
at den sidste Begrændsning er baade den naturligste og den virksomste.
Ingen ydre Vidnesbyrd kunne med nogenlunde Sikkerhed angive
hvor den al Modstand og alle Vanskeligheder overvindende Vindskibelig-
hed [driftighed] boer. Havde man sigtet Ryberger, Saabyer, Holmer og Hambroer
og saa mange andre, som fra den simpleste Stilling have arbeidet sig 
op til den største Betydning i Handel og Omsætning, gjennem Be-
villingernes Sold, dengang de begyndte deres Løbebane, saa vare de 
formodentlig aldrig komne til at udvikle de Kræfter og den Dygtig-
hed, som boede i dem. Havde man forlangt, at Drewsenerne, Fader
og Sønner, og flere af de Mænd, som de bruge i deres Fag, skulde
have aflagt Prøver som praktiske Papirarbeidere eller som lærde
Polytechnikere, inden de turde forsøge paa at udvikle deres Fabrik,
som den nu er, saa var ikke Strandmøllen, end mindre Silkeborg,
kommen i Stand. De Fag, som have naaet størst Udvikling, ere ud-
øvede af Mænd, som ikke vare oplærte deri, og som næsten ingen
Capital havde. Jernstøber Meldal var Murer, Lunde Artilleriunder-
officier, Løvener Snedker, Bock Modellerer. De og flere andre i 
samme Fag ere nu dygtige Fabrikanter, fra hvis Værksteder der udgaaer
meget smukke og brugbare Gjenstande og nyttige Opfindelser. Vælg
den bedste Skomager i Kjøbenhavn, send ham til Silkeborg, og han 
vil maaske komme i større Forlegenhed for at leve og ernære sig paa 
dette Sted, end en god Landsbyskomager, der forstaaer at forfærdige
lige saa simpelt og billig Skotøi, som de Træskoe, Egnens beboere 
forarbeide. Forstand paa Anvendelsen af Tid og Capital er den 
Hovedegenskab, som udkræves, for at bringe Vindskibelighed [driftighed] tilveie; 
men om den er tilstede eller ei, det kan en Bevillingscommission ikke 
bedømme. Den kan have viist sig hos en Mand i Randers eller Aar-
huus, hvor han forstod og beherskede Forholdene, og svigte ham i 
Silkeborg, hvor han er fremmed. I Egnen af Tilburg i Holland
findes der Landsbyer, hvor der syes Skotøi i stor Mængde til For-
handling over hele Landet, ja til Salg til Colonierne; her findes
Skomagere, som neppe selv kunne sy en Sko, ja som maaske aldrig
have prøvet derpaa, men som beskæftige mange Hænder hermed, an-
skaffe eller berede Læderet og afsætte Skoene. Efter Silkeborgs Be-
villingssystem kan denne Art Folk aldrig komme til Virksomhed;
thi de falde udenfor enhver Landsbetingelse, og ingen uden de selv
kunne have den ringeste Forudfølelse af, om de ere skikkede til at ud-
føre en Forretning af dene Art.
     Forunderligt er det at se, hvorledes Commissionen efter theore-
tiserende at have opplantet Frihedens Fane, stedse vender tilbage til
Ledebaands [styring] og Forsorgsystemet, naar det gjelder om at handle, ret
som om den stedse havde havt en Cancellivægter tilstede for at
minde den om dens medfødte Forpligtelser. Det hedder saaledes:
"Uagtet det derhos [desuden] vistnok ikke burde bestemmes, hvormange Nærings-
brugere af enhver Art der kunde tilstedes, saa antages det dog at
burde udtales som Hovedprincip, at, saalænge Næringsdriften endnu
ikke paa Pladsen er ordnet paa samme Maade som i Kjøbstæderne,
ikke flere bevilliges end Egnens og Pladsens Tarv til enhver Tid
tilsteder. Fremdeles: "Uagtet derhos [desuden] Vedkommendes Duelighed, i 
Forbindelse med hans oekonomiske Forfatning burde afgive Hovedmo-
mentet ved Afgjørelsen af Spørgsmaalet om en Bevillings Medde-
lelse, saa antages det dog, at Tilladelse til at holde Svende og 
Drenge ordentligvis alene burde meddeles dem, som have gjort Mester-
prøve.
     Dersom den regel var bleven fulgt, at Bevillinger til Nærings-
brug skulde begrændses ved Stedets og Egnens Fornødenhed, saa var,
for at holde os til Silkeborg, Papirfabrikken aldrig bleven anlagt;
thi Stedet og Egnen trænger ikke til den Mængde Papir, som der
maa tilvirkes for at opholde Fabriken. Træskotilvirkningen i Egnen
maatte da indskrænkes, thi den overgaaer langt Egnens Forbrug. Skulde
denne Regel gjelde f. Ex. i Kjøbenhavn, saa maatte antallet af 
Brænderier, Sæbesyderier, Støberier, Sukkerraffinaderier, Modehand-
ler osv. strax betydelig indskrænkes. Eller forstaaes ven Egnen maaske
hele Indlandet? Men nu Frembringelser til Udførsel til Udlandet, - hvi [hvordan]
da forhindre Silkeborg fra at tilvirke dem? Det er aabenbart, at 
dersom det her omtalte Hovedprincip var blevet udtalt ned Manches-
ter, Elberfeldts, Solingens o. fls. Vugge, saa fandtes nu 
ingen af disse Virksomhedens Hovedsæder og Forbilleder i Europa.
I Henseende til Handel og Omsætning kan ingen sige, hvorvidt Eg-
nen gaaer, hvortil den kan udstrække sig, og enhver Plads trænger
til al den Virksomhed, som den menneskelige Aand og Kraft kan
tilveiebringe. Der bestaaer en Gjensidighed i Trang og Udvikling,
som der ingen Maalestok gives for, og som især den ikke kan omfatte,
hvis Syn stedse blændes af den støvede Fortid, og som troer at hans
[pulteand?] er Grænsen for fremtidens Lyksalighed.
     Mesterstykker kræves for at erholde [få] Ret til at holde Svende
og Drenge! Men seer man da ikke daglig og trindt [rundt om] i Landet Mænd
styre de største Foretagender og holde Svende og Drenge i skokkevis [stakkevis]
uden at have gjort Mesterstykke, eller uden at have til Mesterstykke
gjort et godt Gilde for de fremtidige Laugsbrødre? Begriber man
da endnu ikke, at inger Prøver kunne bevise det Mesterskab, hvorom
der er Tale, naar det gjelder om at drive Værksted? Har man 
ikke seet Haandværksenker drive store Værksteder med større Dygtig-
hed end deres afdøde vindunstende haandværkskyndige Mænd? Det
er en af de skadeligste Bestemmelser for den danske Industri, den, som
paabyder Mesterstykker; saalænge den haandhæves, vil Danmark komme
til at staae tilbage i industriel Henseende. Den bestaaer kun som en 
forældet Modsigelse i den nyere danske Lovgivning, thi de vigtigste
Fag, hvori der udlægges størst Capital, forudsætte intet Mesterstykke
saasom: Sukkerraffinering, Ølbrygning, Brændevinsbrænden, Risma-
ling, Klædetilvirkning, Kobbertilvirkning, Jernstøbning, Maskinforar-
beidning, Skibsrhedning, Landbrug, dynamiske Fabrikationer osv., hvi [hvordan]
vil man da skaffe en saadan Vildfarelse indpas paa den nye Jord-
bund ved Silkeborg?
     Een vigtig Sag overseer Commissionen ikke; det er, at Vaa-
ningshusere [boligerne] bygges af Grundmure med Facade til Gaden, og at de
aabne Pladse til Gaden "skulle indhegnes med forsvarlig
malet Stakit  eller Plankeværk"!! Førend den slutter, er 
dens gode Aand dog endnu engang trængt igjennem, ved at anbefale
det, hvorom det i denne Sag ene og alene gjelder fra Statens og det 
offenliges Side, det gudenaaske Vandløbs Seilbargjørelse og Veiens
Istandsættelse. Gid den havde gjentaget dette, og dette alene, paa hver
Side af den lange Beretning, saa havde den gjort sig fortjent af
Fædrelandet.

   *) Bladet de gunstige Betingelser, som anføres, er den, at de Omboende
        nu med betydelig Bekostning maa forsende deres Producter til Randers
        eller Aarhuus; men ophører Nødvendigheden af denne Forsending eller
        dens Bekostelighed ved at Silkeborg bliver Kjøbstad? Nei, ingenlunde.
        Bekosteligheden ophører ved, at der anlægges bedre og billigere Forsen-
        sendelsesveie, ved at Kræfter og Capitaler gives frit Spillerum, men ikke ved
        at de bindes paa deres første Udviklingstrin. Her ligger Feilslutningen.
        I Stedet for at slutte: her trænges til Omsætningsrørelse, derfor træn-
        ges der til at binde rettigheden til Rørelse [bevægelse] til et enkelt Punct, saa
        burde man have sluttet: her trænges til Rørelse [bevægelse], derfor ville vi løse
        Egnen fra alle de hæmmende Betingelser, som hindre dens Udvikling.

     Til det nye Kjøbstadanlæg ved Silkeborg
skal der, ifølge kgl. Resolution [erklæring], foreløbig afgives den
saakaldte Vestmark, bestaaende af c. 250 Tdr. Land og
50 Tdr. L. Eng. Disse Jorder skulle afsættes i pas-
sende Lodder, der enten ved Auction eller underhaanden [privat]
skulle distribueres blandt Nybyggerne i Aaremaal mod
en i ethvert Tilfælde fastsat aarlig Afgift, der skal an-
vendes til Bekostninger paa offentlige Indretninger
til Communens Tarv. De Nybyggere, som derefter
nedsætte sig paa den Deel af Pladsen, der ligger paa
den vestlige Side af Gudenaa, skulle i 5 Aar være fri-
tagne for at erlægge saavel Jordafgift af det Areal, 
der anvises til Byggeplads etc., som Bygningsaf-
gift af de Bygninger, som derpaa opføres; men efter 
dette Tidsrums forløb ville de, foruden Bygningsaf-
gift efter de for Kjøbstæderne gjældende Regler, have
at svare en passende aarlig Grundleie til Statskassen,
som dog i intet Tilfælde maa overstige 4 Sk. pr. 100
□ Alen. Saalænge Pladsen endnu ikke er organiseret
som Kjøbstad, svares der ingen consumtion [forbrug] og For-
malingsafgift [mølleafgift]; dog skulle de Brændeviinsbrændere, som
erholde [får] Tilladelse til at nedsætte sig der, i det om-
meldte Tidsrum være underkastede de for Landbrænde-
rierne gjældende Regler. - De Bygninger, som Ny-
byggerne opføre paa Pladsen, skulle være solide og,
idetmindste Forhuset, af Grundmuur, Alt med Tegl-
tag, og den Deel af Grunden, som ikke indtages af 
Bygninger, skal indhegnes med malet Stakit eller Plan-
keværk. Saalænge den nuvær. Commission fungerer,
have de Vedk. til den at indsende Tegninger af de Byg-
ninger, som de agte at opføre, og Tiden, inden hvilken
Nybyggerne skulle opføre deres Huse, maa bestemmes
under Fortabelse af deres Rettighed. Det er blevet
paalagt Generaltoldkammeret at foranstalte Ladepladsens
Inddæmning og Forsyning med Bolværk, samt An-
bringelsen af en Skibsbro eller Mole; ligesom ogsaa
Rentekammeret, at tage under Overveielse, hvorledes
det paatænkte nye Hovedlandeveis-Anlæg fra Aarhuus
til Ringkjøbing, navnlig for saavidt den Deel angaaer,
som skal føre igjennem Hammerum Herred, og fremfor
Alt fra Silkeborg til Ikast, snarest muligt kan fremmes.

     Til det nye Kjøbstadanlæg ved Silkeborg skal der, ifølge 
den kgl. Resolution [erklæring], foreløbig afgives den saakaldte Vestmark
bestaaende af c. 250 Tdr. Land og 50 Tdr. L. Eng. Disse
Jorder skulle afsættes i passende Lodder, der enten ved Auc-
tion eller underhaanden [privat salg] skulle distribueres iblandt Nybyggerne
i Aaremaal imod en i ethvert Tilfælde fastsat aarlig Afgift,
der skal anvendes til Bekostninger paa offentlige Indret-
ninger til Communens Tarv. De Nybyggere, som deref-
ter nedsætte sig paa den Deel af Pladsen, der ligger paa 
den vestlige Side af Gudenaa, skulle i 5 Aar være fritagne
for at erlægge saavel Jordafgift af det Areal, der anvises dem
til Byggeplads etc., som Bygningsafgift af de Bygninger, som 
derpaa opføres; men efter dette Tidsrums Forløb ville de,
foruden Bygningsafgift efter de for Kjøbstæderne gjældende
Regler, have at svare passende aarlig Grundleie til Stats-
kassen, som dog i intet Tilfælde maa overstige 4 Sk. pr. 100
□ Alen. Saalænge Pladsen endnu ikke er organiseret som
Kjøbstad, svares der ingen Consumtion [forbrug] og Formalingsafgift [mølle];
dog skulle de Brændeviinsbrændere, som erholde [får] Tilladelse til
at nedsætte sig der, i det ommeldte Tidsrum være underka-
stede det for Landbrænderierne gjældende Regler. - De Byg-
ninger, som Nybyggerne opføre paa Pladsen, skulle være solide
og, idetmindste Forhuset, af Grundmuur, Alt med Tegltag,
og den Deel af Grunden, som ikke indtages af Bygninger,
skal "indhegnes med malet Stakit eller Plankeværk". Saa-
længe den nuværende Commission fungerer, have de vedkom-
mende til den at indsende Tegning af de Bygninger, som de 
agte af opføre, og Tiden, inden hvilken Nybyggerne skulle
opføre deres Huse, maa bestemmes under Fortabelse af deres
Rettighed. Det er blevet paalagt Generaltoldkammeret at 
foranstalte Ladepladsens Inddæmning og Forsyning med Bol-
værk, samt Anbringelsen af en Skibsbro eller Mole; ligesom
ogsaa Rentekammeret, at tage under Overveielse, hvorledes det 
paatænkte nye Hovedlandeveis-Anlæg fra Aarhuus til Ringkjø-
bing, navnlig forsaavidt den Deel angaaer, som skal føre
igjennem Hammerum Herred, og fremfor Alt fra Silkeborg
til Ikast, snarest muligt kan fremmes.
     "Fædrelandet" slutter en vidtløftigere [vidtgående] Afhandling om og
imod det nye Kjøbstadanlæg ved Silkeborg med følgende 
Ord: "For, saavidt det staar i vor Magt, at give Læserne
Anledning til at dømme om Værdien af Kjøbstadanlæget
ved Silkeborg, bør vi endnu anmærke, at der har ligget en 
Kjøbstad nær ved Silkeborg, nemlig ved Ry, som i sin Tid
var Klosterbyen til Øm Kloster. Saalidt trivedes denne
Kjøbstad eller Omegnen ved den, at den alt for rum Tid
siden er nedlagt. Skanderborg, som just ikke er nogen
gammel Kjøbstad, kan eiheller rose sig af sin Herlighed eller
af den Rørelse [bevægelse], som er udgaaet fra den. Vi slutte nu,
som vi begyndte, idet vi yttre: skal det jydske Indland vinde
forøget Rørelse [bevægelse] og gjøre Fremskridt, lig dem, som lignende
Egne i andre Lande have gjort, f. Ex. i Holland, da giv
det Frihed, og ikke indesluttede Kjøbstæder; ja skulle de andre
danske Kjøbstæder kunne hæve sig, da giv Frihed til Rørelse [bevægelse]
og Omsætning i hele Landet, og vedbliv ikke med at klemme
Udviklingen inde mellem tvungne priviligerede, sideicommis-
sarisk [bunden formue] bundne Jorddrotter [godsejer], og priviligerede laugsbesatte Kjøb-
stæder! Det gjælder her ikke om Teorier og Utopier, men 
om den simple Virkelighed, saaledes som den er foregaaet
i Europa, lige for vore Øjne, tæt uden for vore Skriver-
pulte.

     Efter fra 17de Septbr. 1844 at have ventileret [drøftet] om anlæggelsen af 
en Handelsplads ved Silkeborg, blev man den 26de Januar 1846
underrettet om nogle enkelte Punkter, som en i den Henseende nedsat
Commission er bleven enig om at bekjendtgjøre, og hvoraf det indlyser,
at man endnu ikke er enig om, i hvilken Form og under hvilken Be-
nævnelse man skal lade den nye By fremstaae: Tingen er, at man er
sig bevidst, at vore Kjøbstads-Indretninger intet due, og man vil gjerne
indrømme dette, men troer dog ikke at turde erkjende, at den eneste
rigtige Basis, hvorpaa en slig [sådan] Bye skulde Etableres, er Frihed.
Dette generende Udtryk vil man gjerne maskere, og det er naturligt,
at en Commission af lutter Embedsmænd ville i Stedet for Frihed,
uindskrænket Frihed, Frihed i Handel og Erhverv, sætte Betænkelig-
heder, landsfaderlig Forsorg, Formynderskab, Omsorg for at der ikke
skal findes for mange af eet Slags, for saa af et andet. Man vil,
kort sagt, at der skal regeres, hvor der ikke lader sig regere, vil træde
forsørgende og indrettende frem, hvor det ikke behøves; thi alt sligt [sådant]
vil regulere sig selv: finde sin egen Regel, uden nogensomhelst Ind-
skriden fra Regeringen. Seer man ikke, at i de Erhvervsgrene, hvor
Regeringsmagten har viist Forsorg og Indblanding, foraarsages en 
betydelig fordyring af de producerede Varer, saaledes Bageriet og 
Apothekeriet. Ølbrygningen har forbedret sig siden Monopolet op-
hørte, Slagteriet ligeledes,  og vilde man frigive Bageriet og Apothe-
keriet da vilde Priserne paa disse Artikler, til stor Gavn for Consu-
menten, falde til en naturlig Ligevægt af hvad den frie Concurrence
bestemte.
     Altsaa, Commissionen synes endnu ikke at være sig bevidst, hvad
den egentlig vil proponere [fremsætte] anlagt, men Indsenderen vover at udtale
hvad den burde have attraaet [ønsket], thi der er ingen Tvivl om, at man
her havde Leilighed til at overtyde sig om, at man ved Frihed vilde
kunne udrette meer end ved Tvang, ved ængstelig Omsorg over at 
finde Ligevægten og den faderlige Regeren over fuldmyndige Personer.
     Her bør altsaa ikke være Qvæstion [spørgsmål] om Oprettelsen af en Kjøb-
stad med de sædvanlige middelalderlige Plagerier af consumtion [forbrugsafgift], Told,
Accise [afgift], Toldbetjente, Regeringsmænd, betitlede Raader, som skulle
holde styr paa den fredelige Befolkning, men naturligviis ogsaa leve 
paa dens Bekostning; - men om en frie Handels- og Fabrik-
stad, der forundes Frihed, Frihed, og atter Frihed som sin eneste
Rettighed.
     Alt hvad der er i mod Friheden, maatte bandlyses: først og fornemme-
lig Laugsbaandet med alle dets Indskrænkninger af Mester- Svende-
og Drenge-Skab; - ingen kongelig Borgemester udnævnes, men der-
imod indføres en fuldkommen fri Communal-Indretning af Borgernes
eget Valg, med eget selvvalgt Borgerpoliti og egen Afgjørelse af min-
dre Politisager; i Stedet for Politi-Tribunal i Handelssager indføres
en uafhængig Handels-Tribunal med Jury; fuldstændig Troesfrihed
tilstedes med frie Menigheder og selvvalgte Sjælesørgere; Skattefri-
hed bevilges i et antal Aar af samtlige Byens Grunde, Jorde og 
Pladse, og fremfor Alt gives Frihed for enhver at nedsætte sig  i hvad
Handel eller Haandtering han lyster, uden at være underkastet nogen-
somhelst Prøve eller under Vilkaar af nogensomhelst Bevilling.
      Det er netop ingen Kjøbstad i den Form og med de Ufuldkom-
menheder som de nærværende besidde, at man kan ønske etableret.
     Det er aldeles rigtig besluttet af Commissionen "at det naturligviis
ikke med Sikkerhed lader sig forudsige om Pladsen vil opnaae nogen
særdeles Betydenhed;" nei det lader sig tvertimod forudsige at Plad-
sen ingen Betydenhed vil opnaae, naar man vil følge de samme for-
kerte Principer, som ere fulgte ved vore middelalderlige Kjøbsteder,
hvor man vilde udrette ved Tvang, hvad man alene kan opnaae ved
Frihed i Handel, Erhverv og Virksomhed i alle Retninger, uden an-
den Protecsion [begunstigelse] end Frihed og uden anden Bandlysning [straf] end Tvang
og Forsorg.
     At ville sortere Indbyggerne og kun tillade velhavende at etablere
sig, er en Absurditet.
     Hvorledes have Byer som Manchester, Leeds, Birmingham,
Sheffield og flere desl. kunnet hæve sig? Alene ved Frihed og især
ved den totale Afskaffelse af det fordærvelige Laugsvæsen.
     Naar altsaa først Principet er stadfæstet, hvorpaa man vil basere
den nye By, og man er bleven enig om at etablere en fri Handels-
og Fabrik-Stad, da ere de øvrige Bestemmelser rene Ubetydeligheder,
hvormed man ikke behøver at bebyrde en kgl. Commission, men som
bedst kunne bestemmes i et Raad af Nybyggerne selv.
     Hvad man fra Regeringens Side kunde ønske blev foretaget vilde
maaske være: den foreløbige Overtagelse af en stor Dampmaskine i
et dertil bygget Locale, hvor Dampkraft kunde faaes tilleie; at Rege-
ringen vilde lade Lodderne afdele og opmaale og give Skjøde paa
samme; at Regeringen vilde lade bygge endeel f. Ex. 12 Vaaningshuse [beboelser]  
til Afhændelse mod at svare Renter af den Capital de have Kostet at
opbygge.
     At Tvangs og Indskrænknings Systemet intet duer derpaa kunde
næsten enhver dansk Kjøbstad afgive Beviis, man risikerede altsaa in-
tet ved det nye Experiment af en By med fuldkommen og uinskræn-
ket Frihed i Handel og Erhverv.
     Skulde denne lykkes vilde det jo være en mægtig Instigation [opfordring]
til Forkastelse af det gamle Tvangsvæsen og Indførelse af en ny
Tingenes Orden efter frie Principer i de alt bestaaende Kjøbsteder.
     Den i sin Tid berømte Hennings sagde: man maatte ønske at 
fra Skagen til Altona var een Kjøbstad, og man kunde nu sige en fri
Handels- og Fabriksstad!
     Bevillingssystemet er især aldeles forkasteligt; det grændser til
Naade-Væsenet, og det bør ingen Naadesag være at faae Tilladelse
til at virke, til at arbeide "Haanden er i Reglen den Fattigste eneste
Rigdom". Enhver nyttig Erhverv bør være fri. Indskrænk aldrig det 
gode: Arbeidet er et af de høieste; Indskrænk og ødelæg Misbru-
gene uden Barmhjertighed, tving Lediggængeren til Arbeide og lad
ham føle Nødvendigheden og Velsignelsen af Arbeidet. Den Fattige
vil frigjøre sig fra sit Arbeide, naar han har Frihed til at arbeide.
Fattigvæsenet bliver netop bebyrdet med lemmer, naar Frihed i Er-
hverv savnes.
     Anlæg af Fabriker og Manufacturer bør især ingen Naadessag
være eller Gjenstand for Bevilling, men maa tvertimod ansee det som
en virkelig fortjenstfuld Handling, af dem, som skulde indrette en Fabrik.
Altsaa at spørge nogen om at turde etablere en Fabrik, vilde være det 
samme som at spørge om man turde foretage sig en nyttig Handling.
Da vi i Danmark mangle mange Fabrikanlæg burde disse endog paa
alle mulige Maade fremmes. Vi favne saaledes Bomuldsspinderier
aldeles, Uldspinderier ligeledes, især af Rasmager- [væveri], Sephyr og Shawls-
garn, Farverier til Garn, Buckskinsfabriker, Shavlsfabriker, Gulvtep0
pefabriker, Baandfabriker, Appreterings [færdiggøre]-Indretninger for Lærred, Tulle-
fabriker etc. etc., Trykkerier paa Uld, paa Uld og Bomuld, paa Silke,
paa Linned, paa Bomuld. Af Feldberederier [garveri] have vi 1 i hele Danmark,
af Jernstøberier til blød Støbning intet; til diverse Agerdyrknings
Redskabers fabrikmæssig forfærdigelse, intet Anlæg; Oplysning ved Gas,
savnes endog i Hovedstaden, hvor Magistraten selv intet vil foretage,
men forhindre andre fra at foretage sig noget i den Retning.
     For ikke at blive for vidtløftige [omfattende] skulle vi hertil indskrænke denne
Opregnelse af Industrigrene, som vi enten ganske eller tildeels savne. Ja,
endog i Sverrig trives mange af disse Industri-Grene, medens vi her
lægge Hænderne i Skjødet; vi behøve blot at sammenligne den stockholmske
med den kjøbenhavnske Indurstri-Udstilling for at overtyde os om, at 
den danske Industri ladet meget tilbage at ønske.

Silkeborg Slot. Hr. Hofbygmester Koch har sendt en 
Tegning, hvorefter Slottet paa Silkeborg skal indrettes. Om-
bygningen skal begynde snarest, saa det kan være færdigt
inden Juni Maaneds Udgang, da Deres Majestæter Kongen
og Dronningen ville tage dertil, for at opholde sig der i
Sommermaanederne. Man mener, at dette Ophold der vil 
have magen Indflydelse paa Kjøbstadprojectet.

     Da Ministeriet i den senere Tid i enkelte Til-
fælde har afveget fra de hidtil gjældende Regler for
Erhvervelsen af Rettighed til at drive Næringsbrug
her paa Pladsen, navnlig Bestemmelserne i den kon-
gelige Resolution af 15 December 1845, efter hvil-
ken der udfordres Kgl. Bevilling for her at kunne
drive borgerlig Næring; saa havde Communalbesty-
relsen i Torsdags sammenkaldt samtlige Bevillings-
havere til et Møde paa Raadhuset for at tage Be-
stemmelse om, hvad der i denne Anledning kunde
være at foretage. Ved Mødet, der var talrigt be-
søgt, sattes det under Afstemning, 1) om at den
oprindelige Stilling som Handelsplads maatte bibe-
holdes uforandret, eller 2) om Handelspladsen maa
overgaae til at blive Kjøbstad. Stemningen udtalte
sig ved den foregaaende korte Discussion afgjort for
det sidste Alternativ, og med stor Majoritet blev det
Vedtaget, at Communalbestyrelsen indgiver Ansøg-
ning om at Silkeborg maa blive optaget i Kjøb-
stædernes Tal.

     I Folkethingets sidste Onsdagsmøde indbragte
Hr. L. Schøler, paa Anmodning af Silkeborg Com-
munalbestyrelse, et Forslag til Lov, hvorved
Handelspladsen Silkeborg oprettes til Kjøb-
stad. Han mindede om, at der allerede i 1856 var
indbragt et lignende Forslag. Handelspladsen var
blomstrende, men den nye Næringslov vilde virke
uheldigt paa Stedet, dersom man ikke søgte at fore-
bygge det.