Aarhuus. Hs. Kongl. Høihed Prinds Christian Fre-

derik med Gemalinde og Suite kom til Silkeborg Mandag
Eftermiddag henimod Aften den 15de dennes, og reise derfra
Onsdagen den 17 August. D. K. H. komme fra Skander-
borg, lægge Veien om ad Himmelbjerget, og seile derfra til
Himmelbjerget.

     Odense, den 15de august. - Hans Kongelige
Højhed Prinds Christian Frederik med høje
Gemalinde ventes paa deres Reise i Jylland til 
Silkeborg den 15de henimod Aften, og agte at reise
herfra Onsdagen den 17de. Deres Kongelige Høj-
heder komme fra Skanderborg, lægge Vejen over
Jyllands høeste, ved sin rige Udsigt mærkværige
Punkt, Himmelbjerget, og sejle derfra til Silkeborg.

    For endeel Aar siden, da Gudenaa blev gjort seil-
bar fra Silkeborg til Randers, var Talen ogsaa
om: at sætte Aaen der løber til Aarhuus i Forbindelse
med Indsøerne langs Silkeborg og Rye-Skove. Den lige
Linie fra Aarhuus til Rye Mølle udgjør 4 Miil. Fra 
denne og til Silkeborg 2 Miil, i Alt 6 Miil. Bra Søe,
Borre, Juul, Birk, Knuds, Raun, Vænge, Pøt og Gam-
melgaard-Søe ere forbundne med Bække, og Vandene
føres ad Gudenaa. Fra en lille Bæk, der falder i Søen
ved Landsbyen Tostrup, ledes Vandet til Brabrand-Søe
og ned til Aarhuus. Forslaget faldt paa den Tid bort,
fordi Landet ved Storring og Søeballe hæver sig temme-
lig høit. Imidlertid viser Terainet dersteds Fordybnin-
ger, hvor det tør antages muligt at Forbindelse mellem
de mod Vest og Øst løbende Vande kunde tilveiebringes.
Alle de foran benævnte Søer indtage fuldkommen 4 Miil,
og have over 3 Alens Dybde. Bækløbene gaaer saaledes
gjennem 2 Miil, overalt Eng og Tørvebund. Antages i 
Almindelighed: at gode Veie og gode Havneanlæg ere
til uberegnelig Fordeel for et Land, saa er det og vist at
Canaler ogsaa ere det. Produkternes Transport lettes
derved ualmindelig. Silkeborg og Rye-Skove indeholde
masser af Brænde, og Tørvemoserne ere uopskjærlige.
Forbindelsen ved Silkeborg med Randers og Aarhuus
maatte da snart foranledige paa dette Punct Fabrik-An-
læg af flere Arter, og hiin Egn vilde da snart omskabes
med Menneske-Flid til et jordisk Paradis. For Aar-
huus Bye maatte det blive fordeelagtig, og Landet, Ca-
nalen gennemskiær, maatte vinde betydeligt og overalt op-
dyrkes. - Det vilde være gavnligt dersom Beboerne langs
med Søerne, og det nævnte Bækløb, der kjende Localiteterne,
vilde offentligen fremkomme med deres Tanker desan-
gaaende, og enedes man om, paa fælleds Regning, at 
lade foretage en Nivillering, naar Tid kom, da kunde man
overbevise sig om Muligheden eller Umuligheden af en
saadan Forbindelse. Gaardene i nærheden af en saadan
Canal maatte stige i Værd, og de der eie Skove og Tørve-
strækninger maatte være blinde om Fordelen ikke blev
indlysende. Himmelbjerget og de skovbekrandsede Søer
vilde lokke en Mængde Reisende til at befare saa skjønt
et Landstrøg, mere Liv og større Virksomhed vilde opstaae.
Og lads os dog tilstaae for os selv, at ingen Provinds i 
Danmark trænger til opmærksommere Blik, isærdeleshed
hvad Agerdyrkningen angaaer, end just Jylland. Drifts-
Capital mangler overalt. Muligheden at tilveiebringe
Penge øines nu, da Banken dertil paa mange Maader 
giver Anledning, og veiledende Exempler paa den frem-
adstræbende Menneskeaand vil eiheller udeblive blandt Jyl-
lands redelige, kraftige Beboere.

     Aarhuus. DD. MM. Kongen og Dronningen tilli-
gemed Hs. K. H. Kronprindsen aflagde i Onsdags et Be-
søg paa Himmelbjerget og bleve ogsaa der med hjertelig
Jubel modtagne af en betydelig Folkemængde, der havde ind-
fundet sig fra Omegnen og de omkringliggende Stæder:
Aarhuus, Randers, Skanderborg, Horsens, Viborg og Veile.
Paa Veien til Bjerget bragtes Majestæterne den første
Hilsen af 50 Bønder (Sognefogder) til Hest, hvilke der-
paa som Eskorte sluttede sig til det kgl. Tog, og henimod
Kl. 2 om Eftermiddagen ankom de høie Reisende til en 
aaben Plads foran Opgangen til den høieste Deel af Bjer-
ger, hvor en smuk  Æresport stod opreist og paa begge 
Sider var omgivet af Mænd og Qvinder, der med Hurra-
raab modtoge de kgl. Gjæster. Deres Majestæter hen-
vendte sig her til enkelte af Bønderne med nogle hjerte-
lige Ord og stege derpaa af Vognen, for, ledsagede af Kron-
prindsen og det kgl. Følge, at fortsætte Veien opad.
Paa Bjerget selv var der opreist Telte paa en yndig Plads,
hvorfra man havde en viid Udsigt over den hele deilige
Omegn. Ankomne hertil standsede Majestæterne, hvorpaa
den forsamlede Mængde dannede en Kreds og istemmede
en Sang, der ledsagedes af begiestrede Hurraraab for 
Kongen, Dronningen og Kronprindsen. Hs. M. Kongen
takkede med bevæget Røst for den hjertelige Modtagelse,
og efter at have yttret det Ønske: "at de brave Jyder maatte
blive saa lykkelige, som Han ønskede og haabede," udbragte
allerhøistsamme et Hurra for "enhver tro Jyde", hvilket
hurra Kronprindsen og det hele kgl. Følge istemmede.
Derpaa begave DD. MM. sig, med endeel festligklædte
Damer som Veivisere, op paa den høieste Top af Bjerget,
hvor der var opreist et særdeles smukt Telt, fra hvis Top
det danske Flag vaiede og ved hvis Indgang hvidklædte 
Damer indbøde DD. MM. og Kronprindsen til at indtage
nogle Forfriskninger, medens Curiasseerregimentets Mu-
sikkorps musicerede. Derpa behagede det DD. MM. at
tage den henrivende Udsigt i Øiesyn, og Hs. M. steg selv
nedad Bjergets Lyngside, for nærmere at undersøge dets
Høide. Efter at DD. MM i temmelig lang Tid havde 
opholdt sig paa dette høie Punkt, der syntes særdeles at
have vundet Allerhøiestsammes Interesse, begyndte Tilba-
getoget med Musikcorpset i Spidsen og under Mængdens
jublende Hurraraab. Paa Veien tiltalte DD. MM. med
venlig Nedladenhed flere af Mængden, blandt andre Bjer-
gets Eier, Peder Nielsen, der anmodedes om at ind-
finde sig hos Hs. M. Kongen, paa Silkeborg, da Aller-
høiestsamme ønskede at bringe det dertil, at der paa
Himmelbjerget til alle tider kan være fri
adgang for Alle og Enhver. Under Folkets Hur-
raraab stege DD. MM. og Kronprindsen tilvogns og
tiltraadte Tilbageveien, ledsagede af de 50 Sognefogder
til Hest. Mængden stirrede efter Toget indtil det forsvandt0
og vendte derpaa igen tilbage til Bjerget, stolende paa
Kongens Udsagn: "Dronningen og jeg befinde os saa vel
herovre, at vi haabe, snart igjen at besøge de brave Jyder."

     - Angaaende Himmelbjergfesten har Red. fra en
af sine venner modtaget følgende Skrivelse:
     "Den første større Sammenkomst paa Himmelbjerget
fandt Sted den 1ste August 1839. De Bestræbelser, som
Flere, navnligen Pastor Steen Steensen Blicher, gjorde
for at bringe en lignende Sammenkomst i Stand den 
1ste August f. A. mislykkedes tildeels, deels formedelst [pga.]
Kongens Nærværelse paa Himmelbjerget et Par Dage
forud, dees formedelst den kgl. Families Ophold paa 
Silkeborg. Den Idee, som ligger til Grund for Himmel-
bjergfesten, er imidlertid bliven mere populair og har 
fundet Efterlignelse andre Steder, f. Ex. paa Bulbjerg
og ved Restrup paa det Sted, hvor Nørreriis har staaet.
Allerede af den Grund var det at vente, at der iaar vilde sam-
les en betydelig Mængde Mennesker paa Danmarks høieste
og maaske skjønneste Punkt *). Efter en Opfordring af 
Steen Blicher om at udsætte Sammenkomsten til den 3die
August (fordi den første indtraf paa en Søndag), indfandt
sig en betydelig Forsamling fra Landets forskjellige Egne
og Dele. Om Formiddagen holdtes flere Taler, saasom 
af de jydske Stænderforsamlingers hidtilværende Alders-
præsident, Kammerraad Wulff, om Stænderinstitutionens
Betydning og hurtige og væsenlige Udvikling, af Adjunct
Snedorf Birch om den 28de Mai. Da vi troe, at denne
Tale vil læses med Fornøielse af Flere, tage vi ikke i
Betænkning at aftrykke den:
(Talerne kan læses i den originale vedhæftede fil)

*) Ifølge de idag hidkomne jydske Aviser har Antallet af de
Tilstedeværende været mellem 3 og 4000.

     Silkeborg, hvor Papipfabr. Drewsen
vil have den Ære, paa sin smukke Villa at
gjæste Hs. M. Kongen og Gemalinde, hæver
sig - hedder det i en Reiseberetning i "Alt. M"
 - Aar for Aar. Dampskibsfarten paa Guden-
aaen til Randers skal aabnes i denne Maaned.
Chausseen [hovedvejen] til Aarhuus er halv færdig; den til 
Ringkjøbing ligesaa. Tillige skal der anlægges
en Bro over Søen til Silkeborg, som nu alle-
rede tæller 8 Handlende, alle Slags Haand-
værkere og et stort Antal "Ferskvandsmatroser",
da der hver Dag seile fleer og flere Pramme
op ad Aaen. Omegnen er saa fortryllende, at 
Reisende, som ellers droge til Himmelbjerget, nu
opsøge Silkeborg, hvor der er etableret 2 Gjæst-
givergaarde i stor Stil, som heller ikke have 
Mangel paa Gjæster.

     - Da det upaatvivleligt vil være Mange
behageligt at erfare, hvilken Dag Hs. Majestæt
Kongen kommer til Himmelbjerget, saa formenes,
at det vil blive Onsdagen den 30te ds. At det 
muligt ogsaa kunde skee om Tirsdagen, er natur-
ligviis afhængigt af Hs. Majestæts Beslutning,
som først vil erfares, naar Allerhøists. er ind-
truffen til Silkeborg.

     Paa Himmelbjergtouren var Hs. M. Kongen
tilhest. Rye Sogns Beboere havde underveis
opreist en Æreport, hvor Hs. Maj. blev mod-
tagen med en Sang og Velkomsttale. Ved An-
komsten til Bjerget bleve Hs. M. og Gemalinde
modtagne af Provst Schjerning ligeledes med en 
Tale og følgende Sang:
Velkommen, ....
Efter at have tilbragt nogle Timer paa Himmel-
bjerget vendte Hs. Maj. og Gemalinde tilbage
til Silkeborg. Efter Hjemkomsten var der Taf-
fel, hvortil de tvende [to] Comiteer, for Byen og for
arrangementet paa Himmelbjerget, vare indbudne.
I Form. Kl. 11 forlod Hs. Maj. og Gemalinde
Silkeborg, og behagede det Hs. Maj. forinden
sin Afreise at benaade Hofjægermester, Overførster
Jessen. R. af D., samt Skovfogerne Rix og 
Jepsen med Dannebrogsmændenes Hæderstegn. 

     Fra London skrives under Mærket B. den 27de 
August til "Dagbladet": "Jeg er nylig hjemkom-
met fra en Feriereise i Danmark, hvor jeg blandt
andre Udflugter med mine Venner ogsaa besøgte
den storartede Egn omkring Silkeborg og Himmel-
bjerget. Jeg har som Barn tidligere været paa
dette Danmarks høieste Punkt, men aldrig før er 
jeg som denne Gang bleven greben af denne mæg-
tige Natur, og Grunden ligger vistnok fornemmelig
deri, at vi gav os Tid til at see os om og ikke lod
os nøie med at sove i Silkeborg og spise Frokost
paa Toppen af Himmelbjerget. Man behøver vir-
kelig ikke at reise ud af Danmark for at see stor-
artede Prospecter og vidunderlig skjønne Ting i Guds
frie Natur; efter min Formening vil et 14 Dages 
Ophold i disse skjønne Egne have en idetmindste
ligesaa gavnlig Indflydelse paa Touristen som at 
gaae til det sachsiske Schweiz ellen nedad Rhinen.
Men Silkeborg og Omegnen ere til Trods for
al deres Skjønhed kun forholdsviis lidet besøgte, og
Grunden maa vel fornemmelig søges deri, at der 
bliver sørget saa uendelig slet for at gjøre det lidt
hyggeligt og beqvemt for dem, der vove sig paa
denne Udflugt. I Silkeborg By er der to (tre)
store Gjæstgivergaarde, men afseet fra det stadselige
og respectable Ydre, er der ikke meget Godt at sige
om dem. Vi tog ind i "Hotel de Silkeborg", men 
vare grumme misfornøiede med vort Valg. Opvart-
ningen var slet, Fødevarerne endnu slettere, og Pri-
serne meget høie; det synes, at Værten i Sommer-
maanederne tager Opreisning for den svage Fortje-
neste i Vintertiden.
     Den smukkeste Vei fra Silkeborg til Himmel-
bjerget er igjennem de mange smukke Indsøer, der
under Navn af Kongedybet, Borre og Braad Sø
samt Juul Sø strække sig heelt op til Foden af 
Himmelbjerget og langt forbi samme. For at til
bagelægge denne Vei bliver man anbragt i en be-
synderlig Maskine, som agerer Dampskib, men dri-
ves fremad ved hjælp af to Skovlhjul, der atter
sættes i Gang af et meget støiende Maskineri, dre-
vet ved Haandkraft. Uanseet at denne Maade at
befordre Folk paa i varmt Veir maa være gruelig
anstrengende for de to Mand, der fungere som Damp-
maskine og hele Veien maa dreie Maskineriet som 
en anden Qværn, minder den Fart, som man Sky-
der, mere om Sneglegang end om nogen anden Be-
vægelse. Jeg troer, at det tog os over to Timer
at komme de halvanden Miil frem, hjemad gik det
forholdsviis hurtigere, da vi havde Vind og Strøm
med. Nogen Opreisning har man rigtignok i den 
vidunderlig skjønne Natur, som paa hele Seiladsen
uafbrudt forandrer sig. For Baaden betales 5 Rd.
hen og Hjem.
     Man stiger i Land ved Foden af Himmelbjer-
get paa dets steileste Side; da Stierne op til Top-
pen slet ikke ere banede, og da de vare blevne for-
vandlede til Kløfter ved et øsende Regnveir et Par
Dage i forveien, var det kun med det største Be-
svær, at vi naaede derop med vor Bagage, ja et
Par af vore Damer havde vi nær maattet lade
blive tilbage paa halvveien. Nu skulde man dog 
troe, at der, naar man havde naaet Maalet, var 
Leilighed til at gjøre sig det lidt beqvemt efter de
store Anstengelser, men vee den Reisende, som tager
til Himmelbjerget med slige Illusioner! Ikke en-
gang Vand, denne Livets allerførste Fornødenhed,
er at opdrive uden det største Besvær. Man kan
Bogstavelig ikke faae Vand paa Himmelbjerget, med-
mindre man vil slæbe det op med sig fra Søen og og
tage tiltakke med det lunkent og lidt muddret, eller
ogsaa hente det fra en fjern Tørvemose, og det er 
da af en ubehagelig guul Farve, men forresten vel-
smagende. Man seer paa Bjerget ikke en Hytte,
ikke spor af Mennesker, og det er en reen Umulig-
hed at faa saa Meget som varmt Vand til en Kop
Thee eller Kaffe, naar man ikke selv slæber alle
mulige Redskaber med sig.
     Saaledes er den Modtagelse, der bydes Touri-
sten paa et af de skjønnesteder i Danmark, hvor
Naturen har gjort Alt, hvad der kunde gjøres *),
men hvor Menneskehaand ikke vil gjøre det Mindste.
Med forholdsviis ringe Bekostninger, som i de smukke
Sommermaaneder vilde gjenvindes dobbelt ved den
forøgede Freqvents, vilde alle de her paaankede
Savn med Lethed kunne afhjælpes. Hvilken lettelse
vilde det ikke være for de Besøgende, om der var 
et bedre Communicationsmiddel mellem Silkeborg 
og Himmelbjerget, og hvor velkommen ville ikke en
godt indrettet Kro, hvor Folk kunde overnatte, oppe
paa eller ikke langt fra Toppen være! Naar man
er sikker paa at finde en god Modtagelse, vil man
valfarte til disse skjønne Egne fra alle Kanter af 
Danmark, ja det ville neppe vare længe, inden 
Englænderne i masse vilde komme derover, saasnart
det blot blev bekjendt, at Landet kunde modtage
civiliserede Reisende (!); Englænderne er hjertelige
kjede af den evige "continental tour" til Tydskland,
Schweiz, Frankrig og Italien, og gaae nu til Norge,
og Sverrig i stor Mængde, de vilde ogsaa snart
finde Veien til Danmark."
     *) Dog intet klart Kildevæld.
     Hr. B. viser os unegtelig et smukt Billede af 
Silkeborgs Fremtid! naar "man fra alle Kanter af 
Danmark valfarter" hertil og de civiliserede Eng-
lændere med spækkede Lommer i Masse komme her-
over; hvilket Liv vil her ikke da blive, og hvilken 
Opkomst vil ikke det hidstrømmende Guld bevirke i
alle Retninger her i disse vidunderlige skjønne Egne?
Det er ikke mere end billigt, at der gjøres Noget
for at kunne opnaae en saadan Fremtid, men man
tør dog neppe stole paa at Alt vil gaae efter Hr. 
B's Spaadom, idetmindste synes hans Naivetet i 
Forening med en hvis Fripostighed ikke at give os
nogen Sikkerhed derfor. Hr. B har "som Barn"
tidligere været paa Himmelbjerget, men aldrig før er han
som denne Gang "bleven greben af denne mægtige
Natur." Vi finde det ganske naturligt, at en stor-
artet Naturs Skjønhed bedre opfattes af og virker
mere gribende paa et voxent Menneske, end paa et
Barn, og vi behøve ikke paa anden Maade at for-
klare os dette. Derimod kunne vi ikke forklare os,
hvorledes Hr. B. offentlig kan fortælle, at der ikke
er andet Godt ved Silkeborgs to store Gjæstgiver-
gaarde, end deres stadselige og respectable Ydre (at
her er en tredie, som ikke i respectabelt Ydre giver
de andre noget efter, veed Hr. B ikke), da han jo
dog kun havde Leilighed til at lære den at kjende,
hvorpaa hans grumme uheldige Valg faldt. De
stærke Beskyldninger, han fremfører imod denne
Gjæstgivergaard, ere vistnok meget ubillige, idetmind-
ste have vi ikke før hørt nogen Daddel udtale over
dennes Beværtning eller Opvartning, og om end
Priserne ikke kunne kaldes billige, saa ere de dog 
ingenlunde høiere end i de fleste andre Gjæstgiver-
gaarde her i Landet. - Vi ville nu betragte de For-
anstaltninger, der "med Forholdsviis ringe Bekost-
ninger", som vilde gjenvindes dobbelt ved det uhyre
tilløb af "civiliserede Reisende", skulde skabe den
glimrende Fremtid for Silkeborg. Først og frem-
mest maa der skaffes et Dampskib til Silkeborg-
Himmelbjerg-Routen, thi paa ingen anden Maade
kan det nuhavende Communikationsmiddel forbedres,
(denne "besynderlige Maskine", hvori man "anbragte"
Hr. B, er iøvrigt slet ikke andet end en Baad med
Hjul paa Siderne, omtrent af samme Construction
som den, Kjøbenhavnerne i en Række af Aar har
seet og hørt i Frederiksdalsø, dog er Silkeborg Hjul-
baad ingen uformelig bred Kasse, som hiin, og gjør
langt mindre Støi); dernæst skal der anlægges en 
beqvem Spadseresti fra Søen til Himmelbjergets 
Top, og paa selve Toppen eller i nærheden deraf
en godt indrettet Kro. At disse gode Ting vare
heel deilige at have, er der neppe Nogen, der vil 
benegte, men de ere sandelig ikke lette at tilveie-
bringe, især saalænge der kun er liden Sandsynlig-
hed for at Omkostningerne derved vilde svare Reg-
ning; umuligt var det jo ikke, men Hr. B vil vel
neppe garantere derfor. Kromanden, der i Aarets
8 Maaneder skulde sidde alene paa Himmelbjergets
Top, for i de fire at opvarte de fashionable Gjæs-
ter, var virkelig at beklage; thi enten vilde han kun
faae Sulteføde, eller ogsaa kom han i Sommer-
maanederne til at tage Opreisning for den mang-
lende Fortjeneste i Vintertiden, og gjorde han dette,
saa blev han evig fordømt og Landet til evige Ti-
der kendt uskikket til at modtage "civiliserede Rei-
sende".

     Fra Kjøbenhavn have vi modtaget nedenstaaende,
med Anmodning om dets Optagelse heri Bladet:
     Om Silkeborg og Himmelbjerget.
     Efter at Indsenderen heraf var hjemkommem
fra en Reise paa Silkeborg i dens Omegn, kom
tilfældigviis Silkeborg Avis Nr. 73 for Løverdagen
den 11te September d. A. mig ihænde. Det deri
indrykkede Stykke, overskreven "Silkeborg og Himmel-
bjerget", tiltrak sig strax min Opmærksomhed, idet
jeg ikke kan nægte, at jeg paa min nylig foretagne
Reise paa disse Steder ganske var bleven henreven
af Silkeborgs ualmindelige smukke og interessante
Egn, og navnligen af Udsigten paa Himmelbjerget,
og forsaavidt er jeg ganske enig med Forfatteren til 
det Stykke, som findes indrykket i ovennævnte Avis,
og deler ganske hans Enthusiasmus og Beundring.
Men naar bemeldte Person klager over Gjæstgiver-
gaardene paa Silkeborg, da turde dette i Almindelig-
hed være ubeføiet, og er det ganske vist forsaavidt
navnlig angaaer "Hotel de Silkeborg". Thi Ind-
senderen heraf har dersteds under sit gjentagne Op-
hold fundet et, ikke blot i det Ydre smukt Hotel,
men ogsaa i det Indre tidssvarende, og truffen Be-
værtning, Opvartning, m. v. meget god, og det
til særdeles rimelige og billige Priser, og i det 
Hele nydt en saadan Comfort og Behandling, at
man herfor maa være Gjæstgiveri-Forpagteren, Hr.
Petersen, meget erkendtlig. Denne mening
maa man heller ingenlunde troe er enestaaende, men 
deles af mange ansete Personer, med hvem Indsen-
deren forsætlig har indledet Samtale, for at komme
efter Sandheden, der aldeles er faldet ud til Roes
for Gjæstgiver Petersen i Hotel Silkeborg, og Eng-
lænderens Klage bør derfor som ganske ubeføiet af-
vises og Ubekjendte derved ikke vildledes. Med hen-
syn til Englænderens yttring om, at der burde iste-
detfor en Baad, der bevæges med Haandkraft, være
et Dampskib, som bragte Reisende fra Silkeborg
opad Søerne til Himmelbjerget, da vilde dette unæg-
telig være behageligt for de Besøgende, men hvem
der kun er lidt kjendt med Forholdene vil let indsee,
at dette aldrig kunde betale sig, og derfor er et uri-
meligt og taabeligt Forslag, og dertil mindre nød-
vendigt, da Postbefordringsvæsenet paa Silkeborg er
i meget god Stand. Næsten ligesaa urimeligt er
forlangendet om, at der paa selve Himmelbjerget
skulde være et Gjæstgiveri, der kun i nogle faa
Maaneder af Aaret vilde have en begrænset Søg-
ning, og som følge deraf aldrig vilde kunne betale
sig. Den omtrent en Fjerdingvei derfra beliggende
Rye Kro afhjælper ogsaa tildeels denne Trang, især
da der ved Folkefester og andre solenne Leiligheder
paa Himmelbjerget opføres Beværtningstelte og des-
lige. Derimod kunde der unægtelig saavel paa
Himmelbjerget, som paa de flere fremragende Steder
i Silkeborg-Egnen hygges noget mere af det Offent-
lige end skeet er, og derpaa tillader man sig herved
at henlede Vedkommende Opmærksomhed.
H. W.

     Medens Projectet angaaende Dampseilads
paa Gudenaa imellem Randers og Silkeborg fore-
løbig ligger i Dvale, er her i denne Tid i Stilhed
opdukket ikke mindre end to Projecter med det For-
maal, at tilveiebringe en bedre og hurtigere Trans-
port paa Gudenaaens øvre Deel, herfra til Himmel-
bjerget og Rye Mølle. Den ene Plan gaaer ud 
paa, ved 20-Rigsdalers Actier at tilveiebringe en
Sum af 8000 Rd. til Anskaffelsen af et lille Damp-
skib. Ifølge den anden Plan, skal der bygges et 
Hjulskib, der, efter Beregningen, med 50 Passage-
rer og øvrig Fragt, ved to Heste skal kunne gives en
Hurtighed af 2 Mile i Timen; Anskaffelsescapitalen
anslaaes kun til 500 RD. og skal søges tilveiebragt
ved 5-Rigsdales Actier. Begge Projecter ere, som
sagt, endnu i deres Fødsel; men Actietegningen vil
vel snart vise, om Himmelbjergtouren skal blive den
første Deel af Gudenaa, hvor Farten skeer med
Dampmaskinens hurtighed.

     - Som vi erfare, agte endeel af Studenter-
sangforeningens Medlemmer (40-50) at gjæste vor
By i Pintsen, for herfra at gjøre Udflugter til Him-
melbjerget og andre Punkter i den skjønne Omegn.

     Da et større Antal Deeltagere har meldt sig,
bliver det først paatænkte Befordringsmiddel for lille,
hvorfor et rummeligere er blevet Valgt. Der bliver
desaarsag endnu nogle Pladser tilovers for Deelta-
gere, som inden Søndag melde sig på Bogtrykkeriet. 

     Festen i Naaege for Studenterne i Tirsdags 
Aftes var særdeles vakkert arrangeret. Rundt om i 
Haven vaiede Dannebrogsflag og Dandsesalonen,
hvor den løvbeklædte Talerstol fra Grundlovsdagen
endnu stod, var ligeledes smykket med Flag og Grønt
og over Midten af samme svævede en kæmpestor
Crinoline, behængt med couleurte Lamper,  hvilket tog
sig meget net ud. Maaltidet afholdtes under aaben
Himmel under Træerne, hvor der ved 3 lange Borde
var dækket 138 Couverts, som forbeholdtes Da-
merne, da det, som Pastor Hostrup udviklede i en
Tale fra Grundlovstalerstolen, ikke havde været mu-
ligt at dække for alle Deeltagerne, men derfor var 
der bag Stolene anbragt en Bænkerække, paa hvil-
ken han bad Herrerne tage Plads og blandt Da-
merne at vælge sig en "Madmoder". Her var op-
reist en Talerstol, forestillende en Granitdysse hvor 
Mosset groede imellem Stenene og hvorfra der ud-
sprang en Kilde, hvis Udløb var prydet med kæm-
peconchylier og gjennem een af disse rislede Vældet,
der ikke bestod af det bare Vand, men var blandet
med Rom, Citron og Sukker etc., kort sagt: det
var en punchekilde. Her fyldtes Bægrene, og med
deres Indhold "døbtes Tanken", saa at Viddets 
Perle" glimrende kunde vække Forsamlingens begei-
string og Munterned, og flere Talere, navnlig Fa-
frikeier M. Drewsen, Pastor Hostrup, Overlærer
Ottesen, Candidat Richard o. A. bidroge ved Humo-
ristiske Toaster til at forhøje den animerede Stem-
ning, som Forsamlingen havde medbagt til Bor-
det, og foruden de i forrige Nummer optagne Sange
afsang Studenterne nedenstaaende vakkre Sang af 
O. Endelig optraadte Forstraad Klûver (efter hvem
dog endnu en Taler var blevet lovet Ordet), og
opfordrede Forsamlingen til at hæve Taffelet og
atter begynde at dandse, "thi Damerne fryse, Gud
straffe mig". Bagermester Thorendahl fik derpaa
Ordet og talte i Haandværkerstandens Navn, tak-
kede Comiteen for det smukke Arrangement og ud-
bragte et Hurra for de danske Studenter, hvorpaa
man reiste sig og Ungdommen begav sig til Dand-
sepladsen. Henad Morgenstunden drog hele Selska-
bet i flere store Pramme og med Musik og Blus i 
Spidsen ad Gudenaa tilbage til Byen.
     Igaar Formiddags kjørte Studenterne med 
deres Værter til Himmelbjerget, hvor de sam-
ledes med en talrig Forsamling af Omegnens Bøn-
der og Andre, ligesom ogsaa en stor Deel af Silke-
borg Indvaanere iforveien ad Gudenaa vare an-
komne dertil. Her nød man i smaae Familiegrup-
per, liggende i det grønne under Træerne, det med-
bragte Maaltid og et Anker "Comiteepunsch", bi-
drog ogsaa her til at oplive Stemningen og føde
begeistrede Taler. Studenterne afsang ogsaa her
flere Sange, hvoriblandt nedenstaaende Smukke Sang
af "Fædrelandets" Redacteur C. Ploug. Henad
Aften tog man under levende Hurraraab og mange
gode Ønsker Afsked med hverandre og Studenterne
kjørte derfra til Skanderborg, hvis Indvaanere [indbyggere] havde
indbudt dem til at tilbringe Aftenen der. Idag ag-
tede de at være i Aarhus saa betids, at de kunde
afgaae med Dampskibet til Korsør.

    Mel. Vi er lille, men modig Hær.
    Mens man dernede i Syden slaaes
    Og mens Milano man tog,
    Kjægt vi Studenter fik rustet os
    Og ud med Jylland vi drog;
    Og Seiren fulgte os stolt:
    I Aarhuus stod Slaget - det hedeste Muserne længe
                                                                               saa -
    Og ovenpaa
    Vi indtog i Silkeborg holdt.

    Herind vi droge med Spil og Sang
    Og maatte prise vort Held:
    Den By, vi Indtoge paa vor Gang
    Den var indtagende selv;
    Vort lystige Compagni
    Os bød den saa venlige Nik og saa lædskende
                                               Drik, - ja snart
    Det blev os klart
    Den har samme Fane som vi.

    Ja friske livsglade Silkeborg,
    Du ligner Studenten endeel!
    Og ingen af os har til sin Sorg
    Endnu sin Borgerret heel:
    Saa unge vi er begge to,
    Og det, hvorpaa Haabet vi bygge og som os vort
                                                  Indhold gi'r
    Det er papir,
    Som stærkt maa fugtes mintro.

    Her er saa godt, men vor General
    Til Opbrud kalder vor Trop
    De Garibaldiske Helte, skal
    Igjen de i Bjergegnen op?
    Nei længer bort skal vi nu,
    Men om vi ei fare tilhimmels, til Himlen dog
                                                      mangen gang.
    I Ord og Sang
    Vort Silkeborg, fare skal Du!
                                                                       O.

    Mel: Hvor Bølger larmer høit fra Sø.
    Endskjøndt vort Land er jevnt og fladt,
    Det har sit Alpestykke,
    En Bjergidyl, ei oversat,
    Men dansk af Præg og Tykke;
    En Krands af Søer fattet ind
    af steile Aaser, Tind ved Tind,
    Og dybe, dunkle kløfter.

    Lad Andre bryste sig af Bræer
    Og sorte klippevægge;
    Vi nøies kan med grønne Træer,
    Og Lyngens brune Dække,
    Ja, reis til Bloksbjerg, hvem der vil!
    Os hører Himmelbjerget til,   
    Og bytte vil vi ikke.

    Lad Andre spotte med vort Bjerg
    Og kalde det en Bakke;
    som Smaafolk kan vi med en Dverg
    Blandt Høider ta'e til Takke;
    Thi Himlen ikke mindre nær
    Vi er paa Himmelbjerget her
    end hist paa Himmalaya.

    Og Overtro og Sult og Had
    Dets trykke Dal ei huser;
    Af Sandet voxer op en Stad,  
    Hvor Møllens Vandhjul bruser:
    Den maler vistnok kun Papir,
    men mange Munde Brød det gi'r,   
    Og Kundskabs Magt det bærer.

    Ton derfor høit vor danske Sang
    Fra Himmelbjergets Kolle!
    Om Jetten, som for Væng og Vang
    Nok trofast Vagt skal holde;
    Om Dalens Skygge, Ly og Fred,
    Om Folkets Liv og Virksomhed,
    Om Danmarks skjønne Rige!
                                                    C. Ploug.

     Vi have oftere heri Bladet henledet Opmærk-
somheden paa det Gavnlige i, at en Dampskibs-
fart etableres paa Gudenaa, ligesom ogsaa Hr. 
Saugværkseier Ottesen i Silkeborg Sønderskov alle-
rede for et Par Aar siden har opfordret til at eta-
blere en saadan Fart [sejlads] mellem Silkeborg og Randers
samt ved en detailleret Plan søgt at godtgjøre saa-
vel Muligheden som Rentabiliteten af en saadan.
Hr. Ottesens Forslag vakte endeel Opmærksom-
hed baade her og i Randers, men Ingen forsøgte
at realisere Planen, muligen fordi Haabet om, at
en Jernbanelinie tæt forbi Silkeborg snart skulde
overflødiggjøre Dampsejladsen, hvilket sidste dog vist-
nok ikke vilde være blevet Tilfældet. Endelig udgik
den i dette Blads Nr. 22 og 23 omtalte Indby-
delse, foreløbig kun bestemt til at gjælde Stræknin-
gen Silkeborg-Himmelbjerget eller Rye Mølle. At
denne Indbydelse ikke fandt den forønskede Deelta-
gelse, blev i sin Tid almindeligt sagt heri Byen og 
vi troe at dette endnu er den almindelige Mening,
skjøndt noget Bestemt jo - ifølge Hr. Kammerjun-
Drechsels i dette Blads Nr. 23 givne Oplys-
ninger - ikke derom kan siges. - Som Hr. Kam-
merjunkeren meget rigtigt bemærker, har den ende-
lige Afgjørelse af Jernbanesagen med hensyn til
Tverbanen foranlediget, at Tange maa "antages
at blive det Punkt, hvorpaa Opmærksomheden her-
fra fornemmelig bør rettes", og det vilde jo ogsaa
være baade gavnligt og behageligt, naar et og det 
samme Dampskib tillige kunde gjøre Farter til Him-
melbjerget og omliggende Punkter.
     Det synes indlysende, at der, naar Jernbanen
kommer istand, vil blive en uafviselig Trang for
Silkeborg til ved Dampskibsfart at komme i For-
bindelse med samme, og der kan neppe være Tvivl
om, at naar et Dampskib af passende Størrelse an-
skaffes, vil det ogsaa kunne forrente sig. Et For-
søg med et større Skib, end der haves Brug for,
vil derimod have Tab og mistillid til efterfølgende
Forsøg tilfølge, ligesom et tidligere Forsøg med et
flotbygget og med et for svagt Maskineri forsynet
Skib allerede har bragt Mange til at tvivle om
Gudenaaens Seilbarhed for Dampskibe.
     Det bliver derfor Hovedopgaven for et eventuelt
Dampskibs-Actieselskab, at anskaffe et Dampskib,
der netop har den tilstrækkelige Maskinkraft til, med
et indskrænket Antal Passagerer og nogle Læster
Gods, at bevæge sig med den fornøde hurtighed.
Saadanne smaae Dampskibe, der kunne anskaffes
for 4 a 5000 Rd., befare flere engelske, franske og 
tydske Floder, hvor vel Freqventsen, men ikke Flo-
dernes Dybde tilsteder større Skibes fart. Et lig-
nende Skib vilde, efter vor Formening, være fuld-
komment tilstrækkeligt til en Begyndelse her, og for
yderligere at imødegaae, hvad vi oftere have hørt
indvende imod smaae Dampskibe, nemlig at de ikke
kunne gives Kraft nok til at gaae imod Strømmen
paa Floder, henvise vi til den ifjor udkomne Over-
sættelse af C. Bakewells "Vort Aarhundredes mær-
keligste Opfindelser" (der er forsynet med en meget
anbefalende Fortale af Professor, R. af Dbr. C.
Holten),  hvoraf man seer, at den første i Europa
byggede Dampbaad, "Cometen", der løb af Stabe-
len 1811, kun var af 12 Læsters Drægtighed,  med 
tre Hestes Kraft, men ikkedestomindre tilbagelagde
omtrent 2 Mile i Timen paa den skotske Flod Frith
of Forth. Det kommer følgelig ikke saameget an
paa Størrelsen, som paa, hvorledes Skib og Ma-
skineri er bygget og svare til hinanden, - og med
Hensyn hertil bliver det Actieselskabets Direction,
der maa slutte en fuldkommen betryggende Accord
med vedkommende Leverandeur.
     Som af Hr. Kammerjunker Drechsel bekjendt-
gjort, vil der førstkommende Løverdag Middag Kl.
12 i Hotel Dania blive afholdt et offentligt Møde
denne Sag betræffende, og vi ville Haabe, som vi
ogsaa ønske, at den derved vil komme under en om-
hyggelig Drøftelse og i god Gang. Det er let at
udkaste en Plan paa Papiret, let at forsvare den,
naar det f. Ex. lader sig gjøre med at sige: Ingen
behøver at tabe sin Actiecapital ved Foretagendet,
thi han kan reise den op med Skibet; men slige
Garantier troe vi ikke formaae at lokke Mange,
ligesom eiheller at Sagens almenyttige Beskaffen-
hed alene vil være istand til at bringe Actietegnin-
gen et heldigt Udfald, naar Planen synes at mangle
Soliditet.
     Vi ansee Dampskibsspørgsmaalet for at være
af megen Vigtighed for Silkeborg, og derfor have
vi ikke kunnet undlade at gjøre opmærksom paa den
Fare, Sagen let udsættes for, naar den gribes an
paa en mindre heldig Maade; vi have ikke indladt
os paa at udkaste Planer eller at bedømme den fore-
liggende, men kun udtalt en Anskuelse, der deles af
Flere, og forøvrigt henviist til Kjendsgjerninger. -
Med Anerkjendelse af den Fortjeneste, der allerede
ligger i at have bragt denne Sag paa Bane, op-
fordre vi til en nøie Overvejelse af samme, inden
Actietegning paany søges fremmet, og anbefale en-
hver Ven af Silkeborg, efter bedste Evne at under-
støtte dette gavnlige Foretagende.

     Det glæder os at erfare, at Indbyderne til 
Actietegning paa et Dampskib til Gudenaasfart har
fulgt vort Raad, og i al Stilhed begyndt en Actie-
tegning til et lille Skib, istedetfor det dobbelt saa
store til 8000 Rdl. Til Tak for vort gode Raad
har man dog ikke fundet sig foranlediget til at give
os en Meddelelse derom, men den her velbekjendte
Haand * har meddelt "Aarh. Av." følgende:
     "Der er nu Haab om, at det længe nærede 
Ønske, at erholde en Dampbaad mellem Silkeborg
og Ry Mølle, anløbende de bekjendte Udsigtspunkter
i de Kgl. Skove, samt Aasen og Himmelbjerget, og
Lossesteder udfor Lauen og Linaa, Thulstrup, Alling
og Ry, kan blive iværksat, naar dette Foretagende
fremdeles imødekommes som det er begyndt. Jern-
støber Løwener & Co. i Kjøbenhavn har nemlig til-
budt at levere en Jernskruedampbaad af 4 Hestes
Kraft, der tilbagelægger 2 Miil i Timen, har 50 a
60 siddende Pladser og et ringe Kulforbrug samt
kun 2 Mands Besætning for 4000 Rd. færdig in-
den Sommerferien. Af de 400 af 450 Actier, paa
10 Rd. pr. Stk., som ville udfordres, er strax af 
Nogle af Indbyderne tegnet henimod 90 Stkr.
Indskudsactierne kunne afdrages med 15 Mk. aarlig
i 4 Aar, hvorved det er muliggjort for næsten Alle
at deeltage. Da Baaden opgives at ville blive ud-
leiet i Lystfart for den billige Priis af 7 a 10 Rd.
Tour og Retour imellem Silkeborg og Himmelbjerg
for den hele Baad, er det at forudsee, at den vil 
blive meget afbenyttet om Sommeren, ligesom den 
ogsaa nu, da Skanderborg-Chausseen bliver færdig
næsten til Ry Mølle, og Viborg-Silkeborg Chaus-
seen heelt færdig, kan ventes at drage Reisende baade
fra Nord og fra Syd i forøget Mængde til dette
"Danmarks Høiland" med sin malerisk smukke Flod-
fart. Det vil derfor efter al Rimelighed blive et 
Foretagende, der vil svare Regning, ligesom det og-
saa her tillands er saa enestaaende i sit Slags, at 
det fortjener al Understøttelse, og maa ønskes en
heldig Fremgang".

     Paa dette smukke Punkt have Undertegnede
etableret en Beværtning, som aabnes 1ste
Pintsedag, hvorved vi haabe at imødekomme
Manges Ønske, og anbefales os til de Ærede,
som ville beære os med deres Besøg.
                                       Petersen & Bendixen.