Aarhuus. Hs. Kongl. Høihed Prinds Christian Fre-

derik med Gemalinde og Suite kom til Silkeborg Mandag
Eftermiddag henimod Aften den 15de dennes, og reise derfra
Onsdagen den 17 August. D. K. H. komme fra Skander-
borg, lægge Veien om ad Himmelbjerget, og seile derfra til
Himmelbjerget.

     Odense, den 15de august. - Hans Kongelige
Højhed Prinds Christian Frederik med høje
Gemalinde ventes paa deres Reise i Jylland til 
Silkeborg den 15de henimod Aften, og agte at reise
herfra Onsdagen den 17de. Deres Kongelige Høj-
heder komme fra Skanderborg, lægge Vejen over
Jyllands høeste, ved sin rige Udsigt mærkværige
Punkt, Himmelbjerget, og sejle derfra til Silkeborg.

    For endeel Aar siden, da Gudenaa blev gjort seil-
bar fra Silkeborg til Randers, var Talen ogsaa
om: at sætte Aaen der løber til Aarhuus i Forbindelse
med Indsøerne langs Silkeborg og Rye-Skove. Den lige
Linie fra Aarhuus til Rye Mølle udgjør 4 Miil. Fra 
denne og til Silkeborg 2 Miil, i Alt 6 Miil. Bra Søe,
Borre, Juul, Birk, Knuds, Raun, Vænge, Pøt og Gam-
melgaard-Søe ere forbundne med Bække, og Vandene
føres ad Gudenaa. Fra en lille Bæk, der falder i Søen
ved Landsbyen Tostrup, ledes Vandet til Brabrand-Søe
og ned til Aarhuus. Forslaget faldt paa den Tid bort,
fordi Landet ved Storring og Søeballe hæver sig temme-
lig høit. Imidlertid viser Terainet dersteds Fordybnin-
ger, hvor det tør antages muligt at Forbindelse mellem
de mod Vest og Øst løbende Vande kunde tilveiebringes.
Alle de foran benævnte Søer indtage fuldkommen 4 Miil,
og have over 3 Alens Dybde. Bækløbene gaaer saaledes
gjennem 2 Miil, overalt Eng og Tørvebund. Antages i 
Almindelighed: at gode Veie og gode Havneanlæg ere
til uberegnelig Fordeel for et Land, saa er det og vist at
Canaler ogsaa ere det. Produkternes Transport lettes
derved ualmindelig. Silkeborg og Rye-Skove indeholde
masser af Brænde, og Tørvemoserne ere uopskjærlige.
Forbindelsen ved Silkeborg med Randers og Aarhuus
maatte da snart foranledige paa dette Punct Fabrik-An-
læg af flere Arter, og hiin Egn vilde da snart omskabes
med Menneske-Flid til et jordisk Paradis. For Aar-
huus Bye maatte det blive fordeelagtig, og Landet, Ca-
nalen gennemskiær, maatte vinde betydeligt og overalt op-
dyrkes. - Det vilde være gavnligt dersom Beboerne langs
med Søerne, og det nævnte Bækløb, der kjende Localiteterne,
vilde offentligen fremkomme med deres Tanker desan-
gaaende, og enedes man om, paa fælleds Regning, at 
lade foretage en Nivillering, naar Tid kom, da kunde man
overbevise sig om Muligheden eller Umuligheden af en
saadan Forbindelse. Gaardene i nærheden af en saadan
Canal maatte stige i Værd, og de der eie Skove og Tørve-
strækninger maatte være blinde om Fordelen ikke blev
indlysende. Himmelbjerget og de skovbekrandsede Søer
vilde lokke en Mængde Reisende til at befare saa skjønt
et Landstrøg, mere Liv og større Virksomhed vilde opstaae.
Og lads os dog tilstaae for os selv, at ingen Provinds i 
Danmark trænger til opmærksommere Blik, isærdeleshed
hvad Agerdyrkningen angaaer, end just Jylland. Drifts-
Capital mangler overalt. Muligheden at tilveiebringe
Penge øines nu, da Banken dertil paa mange Maader 
giver Anledning, og veiledende Exempler paa den frem-
adstræbende Menneskeaand vil eiheller udeblive blandt Jyl-
lands redelige, kraftige Beboere.

     Aarhuus. DD. MM. Kongen og Dronningen tilli-
gemed Hs. K. H. Kronprindsen aflagde i Onsdags et Be-
søg paa Himmelbjerget og bleve ogsaa der med hjertelig
Jubel modtagne af en betydelig Folkemængde, der havde ind-
fundet sig fra Omegnen og de omkringliggende Stæder:
Aarhuus, Randers, Skanderborg, Horsens, Viborg og Veile.
Paa Veien til Bjerget bragtes Majestæterne den første
Hilsen af 50 Bønder (Sognefogder) til Hest, hvilke der-
paa som Eskorte sluttede sig til det kgl. Tog, og henimod
Kl. 2 om Eftermiddagen ankom de høie Reisende til en 
aaben Plads foran Opgangen til den høieste Deel af Bjer-
ger, hvor en smuk  Æresport stod opreist og paa begge 
Sider var omgivet af Mænd og Qvinder, der med Hurra-
raab modtoge de kgl. Gjæster. Deres Majestæter hen-
vendte sig her til enkelte af Bønderne med nogle hjerte-
lige Ord og stege derpaa af Vognen, for, ledsagede af Kron-
prindsen og det kgl. Følge, at fortsætte Veien opad.
Paa Bjerget selv var der opreist Telte paa en yndig Plads,
hvorfra man havde en viid Udsigt over den hele deilige
Omegn. Ankomne hertil standsede Majestæterne, hvorpaa
den forsamlede Mængde dannede en Kreds og istemmede
en Sang, der ledsagedes af begiestrede Hurraraab for 
Kongen, Dronningen og Kronprindsen. Hs. M. Kongen
takkede med bevæget Røst for den hjertelige Modtagelse,
og efter at have yttret det Ønske: "at de brave Jyder maatte
blive saa lykkelige, som Han ønskede og haabede," udbragte
allerhøistsamme et Hurra for "enhver tro Jyde", hvilket
hurra Kronprindsen og det hele kgl. Følge istemmede.
Derpaa begave DD. MM. sig, med endeel festligklædte
Damer som Veivisere, op paa den høieste Top af Bjerget,
hvor der var opreist et særdeles smukt Telt, fra hvis Top
det danske Flag vaiede og ved hvis Indgang hvidklædte 
Damer indbøde DD. MM. og Kronprindsen til at indtage
nogle Forfriskninger, medens Curiasseerregimentets Mu-
sikkorps musicerede. Derpa behagede det DD. MM. at
tage den henrivende Udsigt i Øiesyn, og Hs. M. steg selv
nedad Bjergets Lyngside, for nærmere at undersøge dets
Høide. Efter at DD. MM i temmelig lang Tid havde 
opholdt sig paa dette høie Punkt, der syntes særdeles at
have vundet Allerhøiestsammes Interesse, begyndte Tilba-
getoget med Musikcorpset i Spidsen og under Mængdens
jublende Hurraraab. Paa Veien tiltalte DD. MM. med
venlig Nedladenhed flere af Mængden, blandt andre Bjer-
gets Eier, Peder Nielsen, der anmodedes om at ind-
finde sig hos Hs. M. Kongen, paa Silkeborg, da Aller-
høiestsamme ønskede at bringe det dertil, at der paa
Himmelbjerget til alle tider kan være fri
adgang for Alle og Enhver. Under Folkets Hur-
raraab stege DD. MM. og Kronprindsen tilvogns og
tiltraadte Tilbageveien, ledsagede af de 50 Sognefogder
til Hest. Mængden stirrede efter Toget indtil det forsvandt0
og vendte derpaa igen tilbage til Bjerget, stolende paa
Kongens Udsagn: "Dronningen og jeg befinde os saa vel
herovre, at vi haabe, snart igjen at besøge de brave Jyder."

     - Angaaende Himmelbjergfesten har Red. fra en
af sine venner modtaget følgende Skrivelse:
     "Den første større Sammenkomst paa Himmelbjerget
fandt Sted den 1ste August 1839. De Bestræbelser, som
Flere, navnligen Pastor Steen Steensen Blicher, gjorde
for at bringe en lignende Sammenkomst i Stand den 
1ste August f. A. mislykkedes tildeels, deels formedelst [pga.]
Kongens Nærværelse paa Himmelbjerget et Par Dage
forud, dees formedelst den kgl. Families Ophold paa 
Silkeborg. Den Idee, som ligger til Grund for Himmel-
bjergfesten, er imidlertid bliven mere populair og har 
fundet Efterlignelse andre Steder, f. Ex. paa Bulbjerg
og ved Restrup paa det Sted, hvor Nørreriis har staaet.
Allerede af den Grund var det at vente, at der iaar vilde sam-
les en betydelig Mængde Mennesker paa Danmarks høieste
og maaske skjønneste Punkt *). Efter en Opfordring af 
Steen Blicher om at udsætte Sammenkomsten til den 3die
August (fordi den første indtraf paa en Søndag), indfandt
sig en betydelig Forsamling fra Landets forskjellige Egne
og Dele. Om Formiddagen holdtes flere Taler, saasom 
af de jydske Stænderforsamlingers hidtilværende Alders-
præsident, Kammerraad Wulff, om Stænderinstitutionens
Betydning og hurtige og væsenlige Udvikling, af Adjunct
Snedorf Birch om den 28de Mai. Da vi troe, at denne
Tale vil læses med Fornøielse af Flere, tage vi ikke i
Betænkning at aftrykke den:
(Talerne kan læses i den originale vedhæftede fil)

*) Ifølge de idag hidkomne jydske Aviser har Antallet af de
Tilstedeværende været mellem 3 og 4000.

     Blandt alle de Amtsbeskrivelser, som Landhuusholdnings-
selskabet har ladet udarbeide og trykke er vistnok ingen mere vel-
lykket og tiltrækkende i de enkelte Partier end den, som i disse
Dage er bleven udgiven af polytechnisk Candidat Schythe over 
Skanderborg Amt. Det er nu vel saa, at netop dette Amt 
maaske mere end noget andet i hele Danmark frembyder inter-
essant Stof for den opmærksomme Iagttager og omhyggelige
Forfatter. Amtet indbefatter nemlig ikke blot Dele af de trende
forskjellige Terrainpartier, der danne de kjendelige Overgangs-
led i Jyllands Overflade: Det bølgeformige frugtbare Land-
strøg Østen for Høideryggen (hvoraf dog kun Lidet hører til
Skanderborg Amt), selve Høideryggen og de ganske flade Hede-
sletter, der indtage Strækningen fra Høideryggen til Vester-
havet. Men netop disse Forskjelligheder maa gjøre Udførelsen
af en god Amtsbeskrivelse vanskeligere. Imidlertid har For-
fatteren vidst med Klarhed at overskue de forskjellige Partier i
det Hele, saavelsom deres locale særegenheder. Han har saa-
ledes givet en interessant Fremstilling af den bjergagtige Cha-
rakter, Høideryggen udfolder paa begge Sider af Gudenaaens
Vandløb; han har skildret flere eiendommelige Erhvervskilder,
saasom Fiskerierne i de mangfoldige Søer omkring Ry og 
Silkeborg, den betydelige Træskofabrication, der drives i samme
Egn; han har leveret gode Vink til Bedømmelsen af Amtets oe-
konomiske Status. Hvad vi kunde have ønsket var saavel et 
udførligere Kort over Amtet, end det er tilføiet, og som ved
nøiagtig Brug af Bogen vil være aldeles nødvendigt for dem,
der ikke besidde local Kjendskab til Egnene, samt en større
Hensyntagen til de tilstødende dele af Jylland, hvorved det 
Billede, som Skriftet danner, vilde være mere afrundet.
Naturligviis vilde den allerede temmelig voluminøse Bog være
voxet i Omfang, men naar et Skrift først har naaet en Stør-
relse af 47 Ark, behøver man sikkert ikke at frygte et Tillæg af 
nogle Ark, især naar det formuende Landhuusholdningsselskab er
Udgiver. Disse uopfyldte Ønsker have vi imidlertid ogsaa til
Selskabets øvrige Amtsbeskrivelser. Da netop Skanderborg
Amt indeslutter det Punkt, der fremfor noget andet, i Jylland,
og det med rette, er begyndt at blive et Valfartssted, skulle vi
tillade os at aftrykke den Skildring, Hr. Schytte leverer af 
dette Punkt, der naturligviis er Himmelbjerget:
     "Det mærkeligste Punkt i Thyrsting Herred i Skanderborg
Amt er ubestridelig Himmelbjerget, der danner Rye Sogns
nordlige Affald [hældning] mod Juul-Sø. Ligesom allerede dets Navn
vækker en uklar Forestilling om en betydelig Høide, saaledes
finder man ogsaa denne behørigt forfoldiget [mangfoldig] i ældre og nyere
Skrifter. Jonge angiver den til ikke mindre end 3000 Favne,
d. e. 18,000 Fod. Ifølge heraf fik Danmark Æren af at be-
sidde Europas høieste Punkt inden sine Grændser, thi Montblanc
i Schweiz, der ellers ansees for det høieste Bjerg i Europa,
er kun 14,500 Fod; og skulde Appenninerne i Italien eller 
Grusta i Telemarken kunne maale sig med et saadant "Himmel-
bjerg", saa maatte hine voxe til i det mindste den dobbelte,
dette endog til den tredobbelte Høide. Selv om man vil an-
tage, at Jonge ved en Feiltagelse har tilsat eet Nul for mange,
saa skulde man dog troe, at han maatte være bleven opmærksom
paa saa grov en Feil, da han saa godt som i samme Aandedræt
bemærker, at man i en god halv Time kan gaae op til Toppen
fra Rye By, hvilket endog vilde høre til Vanskelighederne, om
Bjerget kun var 300 Favne høit. Men maadeholdende er 
Pontoppidan, som siger, at Bjergets Overdeel menes at være
nogle hundrede Favne ophøiet over de omliggende Egne, og ef-
ter ham er det nok, at Høiden i Jensens Provindsial-Lexicon
angives til 1800 Fod, medens Jens Møller i sin oeconomisk-
Statistiske Beskrivelse over Danmarks geistlige Embeder, rimelig-
viis efter Jonge, ansætter den til nogle tusinde Favne *). Disse
Høide-Angivelser maae da underkastes en betydelig Reduction.
Hos alle nyere, paalidelige Forfattere angives Himmelbjergets
Høide til 550 Fod eller c. 92 Favne, og selv denne Høide er
stor nok til hævde dets Rang som det høieste Punkt i det 
egentlige Danmark, da de Punkter, som man vel nærmest skulde
tænke paa at sammenligne det med, f.ex. Møens Klint eller 
Rytterknægten paa Bornholm, ere langtfra at komme det nær,
da den første kun naaer til 68 Favne, og den sidste kun til 83
Favne.
     Himmelbjerget ligger efter Landkortet paa 56º 6' N. B.
og 2º 53' V. L. for Kjøbenhavn; et rigt og klart Kildevæld
udspringer paa dets ene Side, og den saakaldte Rye Nørreskov
eller Bondeskoven slynger sig i en bølgende Krands af smukke,
ranke Bøge omkring dets Fod og opad dets Skraaning; dets
nordlige og østlige Affald [skråning] er temmelig steilt, saa at Bjerget,
seet fra disse Sider, tager sig ret imponerende ud og er meget 
vanskelig tilgængeligt; men, naar man bestiger det fra den syd-
lige eller sydvestlige Side, saa mærker man vel, at Terrainet hæ-
ver sig efterhaanden, men dette skeer saa gradviis, at man ikke 
ahner, at Landet fører op til Landets mest fremragende Høide-
punkt. Jordbunden er skarpsandet, og som en Følge deraf gold;
hvor Skovvæxten ophører, under hvis løvrige Kroner den Van-
drende har fundet Kjølighed og Skygge, afløses den af en fro-
dig Lyng, med adspredte Buske af Enebær og Blaabær, og af
en ufrugtbar Agerjord, der drives af en Boelsmand, som i 
1840 har solgt Kongen det øverste af Bjerget og Jorden paa 
begge Sider af Veien, der fører derop. Har man nu naaet
den næsten nøgne kullede Top, gaaende, ridende eller kjørende,
thi det kan skee lige let paa alle Maader, saa overraskes
man af den mest henrivende Udsigt, hvis Veiret er klart. Men
desværre, det synes, som om Naturen i denne Egn vel ofte fin-
der sin Glæde i at tilsløre sine Yndigheder og spotte den skue-
lystne Reisende: en fiin Støvregn opfylder Luften, en klam Taage
indhylder Alt i Dalen og udjævner baade Skov og Vang og Sø
til et formløst Chaos, hvori det speidende Øie ikke formaaer at
opdage een eneste af de skjønne Enkeltheder, som man veed skju-
ser sig derunder: skuffet og mistrøstig vandrer Vandringsman-
den tilbage, for i den smukke og velindrettede Rye Kro at oppe-
bie [afvente] et gunstigere Veir. Dette kan hastigt forandre sig: Regnen
ophører, Skyerne hæve sig og fordele sig; de give saaledes 
Plads for Middagssolens varmende og oplivende Straaler,
der smutte igjennem deres Rifter og bane sig Vei ned til
det graalige Taagehav, som de i en vinunderlig kort Tid opløse 
i usynlige Dunster, der adsprede sig i Luften. Med fornyet 
Haab giver den Reisende sig atter paa Veien; det gaar ikke
saa rask, som da han første Gang ilede til Bjergets Top med
spændt Forventning om alt det Skjønne, han skulde faa at 
skue, men see! ankommen til det Øverste, studser han ved Be-
tragtningen af det stille, men yndefulde Landskab, der ligger ud-
bredt for hans Blik; han har ikke tabt, nei, han har vundet
ved denne Opsættelse: Solen er imidlertid  kommen til at staae
i Vest, og det er i denne Belysning, man skal see dette Rund-
maleri, naar man ret vil nyde dets Skjønhed. Umiddelbart
ved Bjergets Fod ligge de venlige Indsøer, men enkelte grønne
Holme, ligesom svømmende paa den speilklare Overflade; -
lysgrønne Bøgeskove bekrandse deres Bredde og fordele sig over
det omgivende Land i større eller mindre Partier og Skovho-
veder; - Side om Side ligger Landmandens Agre med de utal-
lige afvexlinger i Farve og Udseende, som ere Følge af Sæd-
arternes Forskjellighed og deres Modenhedstilstand, og tæt op
til den grønnende Græsmark støder den friske bruunlige Lyng-
hede, der netop ved sin Modsætning bidrager til at forhøie
Landskabets Skjønhed. Dog, Pennen formaaer ikke at skildre
Naturen, den kan alene afridse er ufoldkomment Billede, sam-
mensat, men ikke forenet af lutter Enkeltheder, - et Billede
uden Liv, uden Varme, uden Colorit. Det er derfor bedre at 
forlade denne Gjenstand, uden dog at forglemme at anføre, at
man, naar man træffer en ret klar Eftermiddag og en Horizont,
der er reen og uden Disighed, fra Toppen af Himmelbjerget,
vil kunne Øine Spiret af Viborg Domkirke, omtrent i N. N. V.,
i 5½ Miils Afstand, Spidsen af Aarhuus Domkirke, omtrent i 
O. til N., i 4½ Miils Afstand og imod S. O., langt ude i 
det Fjerne paa den anden Side af det himmelblaa Hav, endog
Samsø i over 8 Miles Afstand. Jonge angiver, at man 
rundtom skal kunne tælle henved 60 Kirker; det er nok muligt;
her kommer det ikke saa nøie an paa en Snees flere eller færre;
der er sikkert kun faae, der ville løsrive deres Blik fra den nær-
mest yndige Opgivelse, for med minutiøs Nøiagtighed at op-
tælle enhver Kirke, der som en lille hvid Prik viser sig indenfor
Synskredsen".
*) Det kan også være Pontoppidan, thi ved en Trykfeil er Bjer-
gets Høide angivet til nogle 1000 Favne, hvilket dog er rettet bag i
Bogen.

     Silkeborg, hvor Papipfabr. Drewsen
vil have den Ære, paa sin smukke Villa at
gjæste Hs. M. Kongen og Gemalinde, hæver
sig - hedder det i en Reiseberetning i "Alt. M"
 - Aar for Aar. Dampskibsfarten paa Guden-
aaen til Randers skal aabnes i denne Maaned.
Chausseen [hovedvejen] til Aarhuus er halv færdig; den til 
Ringkjøbing ligesaa. Tillige skal der anlægges
en Bro over Søen til Silkeborg, som nu alle-
rede tæller 8 Handlende, alle Slags Haand-
værkere og et stort Antal "Ferskvandsmatroser",
da der hver Dag seile fleer og flere Pramme
op ad Aaen. Omegnen er saa fortryllende, at 
Reisende, som ellers droge til Himmelbjerget, nu
opsøge Silkeborg, hvor der er etableret 2 Gjæst-
givergaarde i stor Stil, som heller ikke have 
Mangel paa Gjæster.

     - Da det upaatvivleligt vil være Mange
behageligt at erfare, hvilken Dag Hs. Majestæt
Kongen kommer til Himmelbjerget, saa formenes,
at det vil blive Onsdagen den 30te ds. At det 
muligt ogsaa kunde skee om Tirsdagen, er natur-
ligviis afhængigt af Hs. Majestæts Beslutning,
som først vil erfares, naar Allerhøists. er ind-
truffen til Silkeborg.

     Paa Himmelbjergtouren var Hs. M. Kongen
tilhest. Rye Sogns Beboere havde underveis
opreist en Æreport, hvor Hs. Maj. blev mod-
tagen med en Sang og Velkomsttale. Ved An-
komsten til Bjerget bleve Hs. M. og Gemalinde
modtagne af Provst Schjerning ligeledes med en 
Tale og følgende Sang:
Velkommen, ....
Efter at have tilbragt nogle Timer paa Himmel-
bjerget vendte Hs. Maj. og Gemalinde tilbage
til Silkeborg. Efter Hjemkomsten var der Taf-
fel, hvortil de tvende [to] Comiteer, for Byen og for
arrangementet paa Himmelbjerget, vare indbudne.
I Form. Kl. 11 forlod Hs. Maj. og Gemalinde
Silkeborg, og behagede det Hs. Maj. forinden
sin Afreise at benaade Hofjægermester, Overførster
Jessen. R. af D., samt Skovfogerne Rix og 
Jepsen med Dannebrogsmændenes Hæderstegn. 

          Randers og Aarhuus
Aviser give udførige Beretninger om den Jubel, 
med hvilken Kongen og Gemalinde er bleven mod-
tagen. Forinden vi i Morgen give vort Referat
herom, have vi i Dag at meddele Følgende:
                                                 Silkeborg, den 29de Juni.
     Under de samme Festligheder som ved Ankomsten
forlod Hs. Majestæt med Gemalinde igaar mor-
ges Kl. 8 Viborg. Efterat have opholdt sig et 
Par Timer paa Steendalgaard, hvor en Dejeuner
indtoges, og Plantagen inspiceredes, ankom man 
hertil om Eftermiddagen Kl. 4, eskorteret af ridende
Bønder med Dannebrogsfaner og af Forstmænd.
Paa Veien fra Viborg til Silkeborg var flere
Æresporte opreiste og en talrig Mængde Bønder
havde der forsamlet sig og bøde Majestæten med
Gemalinde Velkommen i jublende Hurraraab,
medens der tillige holdtes Taler, tilkastedes dem
Blomster og Sange bleve afsungne, hvoraf tydeligt
fremgik Landbefolkningens Glæde over Hs. Maje-
stæts Besøg og deres Taknemmelighed for Grund-
loven.
     Ved Indkjørslen til Silkeborg, hvor en Ære-
port var opreist, modtoges Kongen og Gemalinde
med et af Fabrikant Drewsen udbragt længe leve 
vor elskede Konge, Kong Frederik den 7de og 
Gemalinde, der ledsagedes af rungende Hurraraab.
Hr. Drewsen bød derpaa Hs. Majestæt med Ge-
malinde velkommen til Silkeborg, ikke allene i 
eget men i hele Byens og Omegnens Navn. Han
anførte, hvad Silkeborg var, da Hs. Majestæt
sidst var der for 7 Aar siden, og hvad den allerede
nu var bleven til - en By, der allerede talte 800
Sjæle, - som et Exempel paa, hvorledes Alt tri-
ves under Hs. Majestæts milde Regimente. Han
sluttede med atter at udbringe et Leve (for) Kongen og
Gemalinde, hvorpaa man under den talrige Folke-
mængdes Jubel Kjørte ad den Blomsterstrøede Gade
til Hr. Drewsens Bolig, hvor Hs. Majestæt steeg
af. I Byen vare Husene smykkede med Grønt og
Dannebrogsflag og langs Veien fra Fabriken  til 
Hs. Majestæts Bolig stod de grandomvundne Søiler,
forenede med hinanden ved Guirlander. Efter An-
komsten stedede Hs. Majestæt til Cour [holde hof] og Audiens
og gav derpaa Taffel, hvorved Allerhøiestsammes
Skaal udbragtes af Amtmand Lindhom fra Skan-
derborg og Grevinde Danners af Hr. Drewsen.
Kongen takkede og udbragte en Skaal for Hr. 
Drewsen. I den lille By havdes atter ligesaa 
smukke som talende Beviser paa den Interesse,
Landbostanden i det Hele taget paa denne Hs. 
Majestæts Reise med en saa uskrømtet Deeltagelse
har lagt for Dagen overalt hvor Rygtet spredtes,
at "Kongen kommer". Ikke blot fra alle omlig-
gende, men selv fra meget fjerne Sogne havde,
trods det ustadige Veir saavel i Gaar som i Dag
festligklædte Skarer af Bønder med deres Hustruer
og Børn fyldt Gaden her i Silkeborg og Haven
om Hs. Majestæts Bolig. Da Hs. Majestæt
efter Tafflet erfarede at den udenfor Boligen for-
samlede Menneskemasse til Hr. Drewsen havde
yttret Ønske at see Hs. Majestæt og Gemal-
inde, opfyldte Kongen med Glæde denne Anmod-
ning, og jublende Hurraraab takkede ham, fordi
en Leilighed nu frembødes for dem til at skue
deres Konge Ansigt til Ansigt. Da kort efter
Grevinde Danner viste sig fornyedes Jubelen, da
Hr. Drewsen udbragte et leve (for) vor folkekjære Konge
og hans elskede Gemalinde. Husmand Mads 
Slange traadte derpaa frem og fremsagde føl-
gende Digt: 
          O vær velkommen.....
     Ogsaa den gamle Bondepoet Peder Jensen fra 
Viby Mark var tilstede her og overrakte Hs. Ma-
hestæt og Gemalinde en Velkomstsang.
     Kl. 10 indfandt en Deputation, bestaaende af 
Kjømand Lihme, Maskinmester Eller og Farver
Langhoff, sig hos Hs. Majestæt og bad i Fabrik-
arbeidernes, Landboernes og Byens Borgeres Navn
om Tilladelse til at turde bringe Hs. Majestæt og
Gemalinde et Fakkeltog. Ved denne Leilighed blev
efterstaaende sang af Fr. Sneedorff-Birch af-
sungen:
          Frisk straaler....
     Et udbragt "Leve Kongen og Gemalinde" mod-
toges med en uendelig Jubel, der fornyedes efter 
at Hs. Majestæt havde henvendt nogle hjertelige 
Ord til Forsamlingen, hvori han takkede paa egne
og Gemalindes Vegne. - Efter at Man i mor-
ges havde besøgt Fabriken, gaves Audients, og 
Hs. Majestæt modtog tvende [to] Deputationer fra Gjern
og Nørre og Bølling Herreder, bestaaende af en
Ordfører - for den ene Folkethingsmand L. Schø-
ler - og tvende andre Medlemmer, der overrakte
Allerhøiestsamme tvende [to] Adresser, forsynede med
mange Underskrifter, fra Landboere i de nævnte
Herreder, hvilke ere af samme Indhold som de 
tidligere paa denne Reise modtagne. Hs. Majestæt 
med Gemalinde foretog derpaa til Hest en Excur-
tion i Silkeborg Skove, hvor man, efterat have
besøgt flere af de smukkeste Høider, førtes til en i 
Vesterskovens Udkant liggende Høi, hvorfra en vid,
malerisk Udsigt Haves. Denne Høi behagede det 
Hs. Majestæt, paa vedkommende Skovbetjents An-
modning, at skjenke Navnet "Frederik den Syven-
des Høi". Derfra begav man sig tilbage til Silke-
borg, hvor Hs. Majestæt gav Taffel, hvortil blandt
andre Medlemmerne af de ovennævnte Deputatio-
ner vare indbudne. Da dette var endt, foretoges 
en Kjøretour til Nørreskoven, hvor man standsede
ved et af de meest fremragende Punkter, hvorfra et 
henrivende Panorama udfoldede sig for Øiet i flere 
Miles Distance, hvorfra Himmelbjerget sees i Bag-
grunden og hvor Gudenaaen i mangfoldige Forgre-
ninger bugter sig gjennem den yndige, skovbegroede
Egn. Opfordret til at give dette smukke Sted,
hvor et nyt Anlæg var foretaget, et Navn, kaldte
Hs. Majestæt det "Louisehøi". Man begav sig 
derfra til "Naaege", hvor Hs. Majestæt i Haven
modtoges med en Sang af F. L. Høedt.
     Hr. Drewsen udbragte et "Leve Frederik den
7de og Gemalinde", der efterfulgtes af enthousia-
stiske Hurraraab. Efter at man derpaa i nogen
Tid havde seet paa Almuens Dands, vendte man
ad Remstrupaaen tilbage til Silkeborg. Denne
Tour frembød i den dæmrende Aftenstund et over-
ordentligt skjønt Skude. I Spidsen for Toget var
der flere Baade med Blus, derefter kom en med
Musiken og derpaa Hs. Majestæts, efterfulgt af
flere Pramme og Baade, fyldte af en stor Mængde
Mennesker. Denne Dags Festlighed endtes med
et Fyrværkeri, ved hvis Slutning Hs. Majestæts
Navnetræk saaes i Brillantild. Overalt, hvor Hs. 
Majestæt viste sig, ledsagedes han af en talrig
Menneskemasse, der atter og atter jublede ham
imøde.
          Himmelbjerg den 30te Juni.
     I Formiddags foretog Hs. Majestæt sig til Hest
en Excursion til Himmelbjerg. Allerhøiestsammes
Gemalinde og det øvrige Følge kjørte. Paa Rye-
Mark var en smuk Æresport opreist, hvor Egnens
Beboere havde forsamlet sig og Skolelærer H. Rol-
schau bød Hs. Majestæt og Gemalinde velkommen,
efter at en Sang af ham var afsungen. 
     Ankommen paa Himmelbjerg modtoges Man
af den der i talrig Mængde Tilstedeværende 
Forsamlings-, Kjøbsteds- og Landboeres, Jubel og 
Kanonsalut; i det kongelige Telt holdt Provst
Tscherning en Velkomsttaale, hvorpaa efterstaaende
Sang af Pastor Fabricius blev afsungen:
     Velkommen....
     Cancelliraad Herredsfoged Hundrup udbragte der-
paa et Leve for Hs. Majestæt og allerhøistsammes Ge-
malinde, som besvaredes af enthusiastiske Hurraraab.
Ved den Dejeuner, som derpaa indtoges, udbrag-
tes Hs. Majestæts og Gemalindes Skaal af Can-
cellir. Hundrup og efter at et "Jubelchor" af As-
sessor Seidelin var afsungen, udbragtes atter et
Leve hor Hs. Majestæt. Efterat have besøgt de
smukkeste Punkter, vendte man tilbage til Silke-
borg, ledsaget til Afsked af enthusiastiske Hurraraaab.

     Hs. Majestæt Kongen med Gemalinde ankom
i Mandags Eftermiddags Kl. 4½ til Silkeborg.
Ved Lysbro, hvor Forstetaten havde reist en smuk
Æreport af levende Træer, blev Hs. Majestæt
modtaget af Overøvrigheden, Forstetaten og en 
stor Deel af Omegnens Beboere tilhest, der led-
sagede Hs. Maj. til Silkeborg Handelsplads,
hvor der ved Indgangen til Byen var reist en 
smagfuld Æreport, om hvilken Byens og Omeg-
nens Beboere havde samlet sig. Paa Byens 
Vegne bød Hr. Fabrikeier Drewsen Hs. Maj.
velkommen, og under jublende Hurraraab og Ka-
nonsalut kjørte Hs. Maj. langsomt, med Aarhuus
Milietairmusik foran, igjennem Byens Gader,
hvor alle Husene vare festlig smykkede med Grønt
og Dannebrogsflag, til Hr. Fabrikeier Drewsens
Bopæl, som var overladt Hs. Maj. til Afbenyt-
telse. Omtrent ved Begyndelsen af Fabrikkerne
var der reist en meget smagfuld Æreport, fra
hvilken den strakte sig en Søilegang med Guir-
lander næsten lige til Hs. Maj.'s Bopæl. Kort
efter Ankomsten var der Cour og senere Taffel.
Om Aftenen blev der bragt Hs. Maj. et Fakkel-
tog af Byens Beboere og afsunget en Sang af 
Fr. Sueedorff-Birch; et Leve for Hs. Maj.
og Gemalinde blev ledsaget af et ni Gange gjen-
taget Hurra. Kongen takkede rørt og sluttede med:
"Gud velsigne Eder, mine Børn, for al den
Kjærlighed, der er bleven mig viist her i Jyl-
land!"
     Den 29de foretog Hs. Maj. og Gemalinde,
der begge vare tilhest, efter Frokosten en Udflugt
til den vestlige Deel af Silkeborg Skove. Om
Middagen var der stort Taffel, hvortil adskillelige
af Omegnens Bønder vare indbudne. Efter Taf-
let foretog Hs. Maj. og Gemalinde en lile Ud-
flugt til i Silkeborg Nordskov for at drikke Thee i
det yndigbeliggende Naaege, og besøgte underveis
en af de høie Bakker i Nærheden, hvorfra der 
haves en meget viid og smuk Udsigt, og som var
bleven gjort tilgængelig af Hr. Skovrider Klü-
wer. I Naaege blev afsunget følgende smukke
Sang af Hr. F. L. Høedt:
     Mel. Der er et Land....
     Tilbagetouren fra Naaege til Silkeborg gjor-
des paa Baade ad Aaen, ledsaget af Musikken og
med Blus foran; efter Hjemkomsten blev der,
ligeoverfor Hs. Maj. Vinduer afbrændt et vak-
kert Fyrværkeri.
     Omtrent Kl. 10 den næste Formiddag gjordes en 
Tour til Himmelbjerget. Hs. Majestæt var tilhest. Paa
Veien til Himmelbjerget var der opreist en Ære-
port af Rye Sogns Beboere, ved hvilken Allerhøist-
samme blev modtaget med en Sang og en Vel-
komsttale. Ved Ankomsten til Bjerget modtoges
Hs. Maj. af Provst Schierning med en hier-
telig Tale og en smuk Sang. Frokosten indtoges
i et felstligt smykket Telt, hvorpaa Hs. Maj. tog Ud-
sigten i Øiesyn. Efter at have tilbragt nogle Ti-
mer paa Bjerget vendte Allerhøistsamme tilbage til 
Silkeborg, hvor der efter Hjemkomsten var Taffel,
til hvilket saavel Festcomiteen for Byen som Co-
miteen for Arrangementet paa Himmelbjerget vare
indbudne.
     Torsdag Formiddag Kl. henimod 11 forlod
Hs. Maj. Silkeborg for at besøge Randers. For-
inden Afreisen benaadede Kongen Hofjægermester,
Overførster Jessen samt Skovfogederne Rix og 
Jepsen med Dannebrogsmændenes Hæderstegn.
Hs. Maj.'s Ophold i Silkeborg har hos alle Be-
boerne efterladt de behageligste Erindringer; kun
beklager man, at Veiret ikke var det gunstigste.

Navnet Silkeborg, som for 10 Aar tilbage
kun var lidet bekjendt, er nu i Alles Munde, og
det er kun Faa, som gjøre en længere Reise i
Jylland, uden at en Tour til Silkeborg er op-
taget i deres Reiseplan. Og et Besøg der løn-
ner sig i Sandhed godt; Egnen er henrivende
skjøn og af en Charakteer, som hertillands er
saare sjelden: de høie, romantiske Bakker, de
store, alvorlige Skove, de mange venlige Ind-
søer danne tilsammen et beundringsværdigt Hele.
Men Egnen er dog ikke det, som mest lægger
Beslag paa den Reisendes Interesse. Silkeborg
er fremfor Alt mærkeligt ved den Hurtighed,
hvormed der fra et Intet er fremvoxet, og endnu
stadig voxer, en høi Grad af Liv og Virksomhed;
Silkeborg minder om hine amerikanske Nybygder,
til hvis Historie vi sindige Europæere lytte med
undrende Studsen, fordi man i den ligesom seer
Hjulene i det økonomiske Maskineri, de Kræfter,
som vi i vort alderstegne Samfund spore Virk-
ningerne af, men ikke kunne gribe med Hænderne,
afslørede for vore Øine. En kort Beskrivelse af
Silkeborg tør derfor i dobbelt Henseende gjøre
Regning paa almindelig Interesse, og jeg skal
derfor meddele Dem og Deres Læsere en saadan,
støttet paa Oplysninger, der ere hentede paa
Stedet selv og velvillig meddeelte mig af for-
skjellige Beboere, navnlig Forvalter Bindesbøll
og Fabrikeier M. Drewsen.
     Silkeborg ligger i Gjerns Herred paa den
østlige Høideryg af Jylland (56° 12' N. B. og
3° V. L. fra Kbhvn.) ved Gudenaaens Udløb i
Langsø, omgivet af Skove, Søer og Bakker.
Navnet, der oprindelig kun tilkom en enkelt Byg-
ning, har efter Sagnet sin Oprindelse derfra,
at en Biskop paa en Reise blev greben af Be-
undring over Egnens Skjønhed og kastede sin Silke-
hue i Vandet med det Løfte at reise en Borg
eller et Kloster der, hvor den flød iland. Silke-
borg Kloster omtales ikke meget i Historien, men
der findes endnu i den saakaldte Gammelhave
Ruiner, som tilskrives Klosterbygningen. Da
Klosteret forsvandt, reiste sig i dets Sted en
Hovedgaard, og denne med sit Underliggende:
hele Them Sogn, Byerne Haarup, Skjellerup,
Laven, en Deel af Mollerup og Linaa, Alt un-
der Linaa Sogn, hørte i Begyndelsen af det
18de Aarhundrede til det saakaldte Ryttergods;
Jordene laae øde og udyrkede, i det Høieste be-
nyttedes de til Græsning for Rytterheste, og
Gaarden geraadede mere og mere i Forfald. I
1769 blev den af Kronen afhændet til Ritme-
ster Hans Hoff, hvis Navn endnu ved et uhygge-
ligt Sagn om Gjengangere med Hovedet under
Armen er knyttet til Gaarden; denne Eier op-
førte de Bygninger, der endnu staae, og efterat
en Ildebrand i 1777 havde tilintetgjort en Bin-
dingsværks Ladebygning, opførtes en ny af
Grundmuur. Ritmester Hoff overdrog i 1790
Eiendommen til sin Søn, Landsdommer H. M.
Hoff, som begyndte at afhænde Bøndergodset og
derpaa i 1804 solgte den for 200,000 Rbd. D.
C. til Overkrigscommissair Ingerslev og Rit-
mester Halling til Friisholt, hvilken Sidste kort
derefter udløstes for 25,000 Rbd. D. C. Ti
Aar derefter, i 1814, kjøbte Krigsraad Aastrup
i Randers Eiendommen for 300,000 Rbd. Sølv
og 300,000 Rbd. Sedler; men da han var ude
af Stand til at erlægge denne Sum, gik Kjøbet
tilbage, og Ingerslev beholdt som Erstatning de
120,000 Rbd. Sedler, som vare udbetalte. Men
allerede i 1821 maatte Staten overtage Eien-
dommen for 191,000 Rbd. prioriteret Gjæld,
og den gik da ind under Domainerne. Avls-
bruget bortforpagtedes for en ringe Afgift, den
store Vandkraft, der gjør Silkeborg til saa vig-
tigt et Punkt, benyttedes alene til at drive en
ussel Meelmølle, det rige Aalefiskeri indbragte
aarlig høist en 4 á 500 Rbd., og Produktet fra
de umaadelige Skove var næsten værdiløst eller
dog af uforholdsmæssig ringe Værdi, da der
manglede Afsætning paa Stedet, og Communika-
tionen var overordentlig vanskelig.
     Regeringen havde længe ønsket at bringe en
Forandring i denne Sagernes Stilling, men det
var ikke endnu kommet til et alvorligt Forsøg,
og efter den Langsomhed, der udmærkede alle
Regeringsforanstaltninger, vilde det efter al Ri-
melighed have været meget længe, før dette Ønske
var fremtraadt i Handling. Det var forbeholdt
Andre at løse den Steen, som var de Styreende
for tung. Fabrikanterne Drewsen & Sønner,
som altid have udmærket sig ved megen Forret-
ningsaand og praktisk Dygtighed, vare blevne
opmærksomme paa Silkeborg, og efter den første
Himmelbjerg-Fest, som afholdtes i Sommeren
1843, besøgte de Stedet for at komme til nær-
mere Kundskab om Forholdene. De opdagede
hurtig, af hvor stor Betydning de der givne na-
turlige Betingelser kunde blive, naar de benyttedes
paa den rette Maade, og allerede i Eftersomme-
ren samme Aar indgave Brødrene C. & M.
Drewsen et Andragende [ansøgning] til Regeringen om at
erholde [få] Vandkraften og endeel af Terrainet over-
draget som Arvefæste. Som det var at vente,
forhalede Rentekammeret, den Autoritet, under
hvilken Silkeborg som Domaine dengang sorterede,
sig ikke med Sagen, og Afgjørelsen vilde sagtens
paa sædvanlig Maade med Betænkninger og Er-
klæringer være bleven forhalet i det Uendelige,
dersom ikke Christian den Ottende, som personlig
interesserede sig for Sagen, havde paaskyndet
den. Den 16de Februar 1844 overdroges da
til Brødrene C. & M. Drewsen i Arvefæste
mod en stigende aarlig Afgift, hvilken det første
Aar var 840 Rbd. og fra 1864 og senere vil
være 2500 Rbd., hele Vandkraften, dog med et
ringe Forbehold, samt henved 70 Tdr. Land,
med Forpligtelse til inden en vis Tid at have
Anlæget færdigt, og tillige i Forpagtning Herre-
gaardens Jorder, dog med Forpligtelse til even-
tuelt at afstaae endeel af disse til Anlæget af en
Kjøbstad eller Handelsplads, og tre af dens Læn-
ger. — Fra nu af skred Sagen frem med Kjæmpe-
skridt. 3 April Maaned indrettede Brødrene
Drewsen Boliger til deres Arbeidere. 3 Mai blev
Grunden lagt til Fabrikbygningen, som var fuldfær-
dig allerede i Efteraaret. Maskinerne, der vare be-
stilte i England, lode noget vente paa sig, men saa-
snart de vare ankomne, sidst i November, bleve de
opstillede, og allerede den 1ste Januar 1845, 10
Maaneder efter Overdragelsen, var Fabriken i
Gang. — I 1845 byggede M. Drewsen, som
var den, der ledede hele Anlæget, et Gjæstgiveri,
hvor-til der allerede viste sig stærk Trang, et Ba-
geri, et Bryggeri samt et Teglbrænderi. Det
følgende Aar indrettedes endnu flere Arbeider-
boliger, og 1847 opførtes paa den gamle Kloster-
grund endnu en Fabrikbygning, det ligesaa smukke
som bekvemme Vaaningshuus [beboelse], Smede- og Tøm-
merværksted osv. samt de sidste Boliger for Ar-
beidere. I mindre end 4 Aar var saaledes hele
Anlæget i den Skikkelse, som det endnu har, til-
endebragt, og det maa herved ikke glemmes, hvor
mange Vanskeligheder, Hindringer og Forsinkelser,
der bleve lagte fra oven og maatte overvindes,
hvortil fordredes hele den varme Interesse, som
Kongen og Kronprindsen følte for Sagen.
     I de tvende indbyrdes forbundne Fabrikbyg-
ninger gaae nu Nat og Dag tvende Papiermaskiner,
der uden Spørgsmaal høre til de bedste og fuldkom-
neste, som man selv i Udlandet har at opvise. Til
disses Drift benyttes udelukkende Vandkraft, der
kan anslaaes til c. 120 Hestes Kraft. Hver af
Maskinerne leverer c. 2400 Pd. om Dagen, og
hele Fabriken leverer saaledes aarlig over 1,500,000
Pd. Papir af fortrinlig Beskaffenhed. En Mængde
Arbeidere af begge Kjøn finde Beskæftigelse ved
Fabriken, som direkte skaffer henved 300 Menne-
sker deres rundelige [flotte] Livsophold.

Landmanden i Egnen omkring Silkeborg var
tidligere saagodtsom ganske afskaaren fra Forbin-
delse med Kjøbstæderne. Fra Silkeborg er Af-
standen til Skanderborg 4 1/2 Miil, til Randers
7 Miil (ad Vandveien paa Gudenaaen c. 10
Miil), til Horsens, Viborg og Aarhuus 6 Miil *);
desuden vare Veiene til alle disse Stæder, selv
i den gunstigste Aarstid, saa slette, at de ikke
kunde befares med større Læs, og Følgen deraf
var, at den allerstørste Mængde af Landmandens
Produkter kun stode i en meget ringe Priis.
Handelspladsen Silkeborg aabner nu Adgang til
Afsætning af disse Produkter, og alt som Vei-
arbeiderne skride frem, og Communicationen let-
tes, vil Omsætningen stige betydelig. Alene
fra Hammerum Herred kan man regne, at der
aarlig vil kunne føres til Silkeborg c. 20,000
Tønder Korn, der forhen ere blevne forede op [fodrede op] og
saaledes kun have givet en ringe Fordeel; det
Samme gjælder de tilgrændsende Herreder. Men
ikke blot Jordens Afgrøde har ved Anlæget af
Silkeborg faaet forøget Værdi. De store Tørve-
moser, Ruinerne af de gamle Skove, laae tid-
ligere saagodtsom ganske hen; Enhver skar Tørv,
hvor og som han lystede; nu derimod er Tørven
bleven afsættelig (alene Fabriken paa Silkeborg
bruger for c. 25 Rbd. Brændsel, væsenlig Tørv,
i Døgnet), og som en uundgaaelig Følge har
der nu reist sig en Række Processer angaaende
Eiendomsretten til Moserne. Brændet fra de
udstrakte Skove er steget til den dobbelte Værdi
mod tidligere (Gjennemsnitsprisen er nu c. 5 1/2
Rbd. pr. Favn af Kløvbrænde og 3 à 4 Rbd.
for Fagotter), og Statskassen har derved faaet
en betydelig forøget Indtægt. De fiskerige Ind-
søer **) ville ved hensigtsmæssig Benyttelse kunne
give et anseeligt Udbytte og en ikke ringe Ind-
tægt. De faa Teglværker, der tidligere fandtes,
ere forøgede med en Mængde nye, hvis Produkt
finder en hurtig og let Afsætning til gode Pri-
ser (c. 7 Rbd. pr. 1000). Uldvarerne fra
Bindeegnen have ligeledes naaet en lettere og
fordeelagtigere Afsætning, og endelig maa det
fremhæves som et stort Gode – uagtet rigtig-
nok mange af de større Landmænd i Egnen bit-
tert beklage det –, at Daglønnen er steget hen-
ved 100 pct. Det forøgede Handelsrøre har
endelig skaffet mange Mennesker Beskjæftigelse
ved Pramfarten; før Anlæget af Silkeborg fand-
tes der paa Gudenaaen c. 50 smaa, omtrent
lig med 25 store, Pramme, medens der nu er
70 store, som alle ere i stadig Fart. Alene
mellem Randers og Silkeborg er der en aarlig
Omsætning af c. 80,000 Skp., og henved en
Fjerdedeel deraf føres til og fra Fabriken.
     Jeg nærer ikke nogen Tvivl om, at Silke-
borg i Fremtiden vil faae en meget stor Betyd-
ning. Den betydelige Vandkraft, som endnu
ikke er anvendt i sin fulde Udstrækning, mulig-
gjør endnu flere industrielle Anlæg af forskjellig
Art. Dens Beliggenhed gjør fremdeles Han-
delspladsen til et naturligt Oplagssted for Pro-
duktionen fra hele det indre Jylland. Den pro-
jekterede Jernbane vil komme til at gjennem-
skjære Silkeborg, som allerede er udseet til Cen-
trum for de projekterede Veie til Viborg, Ran-
ders, Aarhuus, Skanderborg, Horsens og Ring-
kjøbing, og den Forøgelse i Produktion, som
Jernbanen vil bevirke, og om hvilken der tid-
ligere er givet interessante Oplysninger i "Dag-
bladet", vil søge sit Marked i Silkeborg. Den
henrivende skjønne Egn – som enkelte Partier,
paa hvilke jeg i Særdeleshed henleder de Be-
søgendes Opmærksomhed, nævner jeg foruden det
storartede Himmelbjerg, omtrent 2 Miil fra
Silkeborg, endnu Amalias Kilder, Olymp, Fre-
derikkehøi, Fru Ingeborgs Bank, det venlige
Kynast, Lovisehøi, Tindebjerget, Aasen med den
smukke Udsigt fra H. C. Andersens Bænk, Ulve-
hovedet, Lavahaandsbænken, Dronningestolen, det
vakkre Panorama fra Vindingedal osv. – vil,
naar den endnu stedse besværlige Communication
lettes ved Jernbanen og gode Veie, aarlig drage
en Mængde Reisende til Stedet. – Det vil ikke
vare mange Aar, førend Silkeborg bliver et af de
vigtigste Punkter paa den jydske Halvø, Hjertet
for det Liv, som nu er ifærd med at skabes, og
som skal give Jylland Erstatning for mange Aars
Tilsidesættelse. Maatte kun den "Jernbanefart",
hvormed vi haabe at see dette Liv voxe frem,
ogsaa vise sin Virkning paa Autoriteterne, og
forjage den Tilbagegangsaand, som nu til vor
Ulykke yttrer sig i det Ene som i det Andet.

*) Som Curiosum kan det bemærkes, at endnu i 1844
var Silkeborg saa lidet bekjendt, at Veilængden fra
Aarhuus kun ansloges til 5 Miil; men da Færselen
efterhaanden forøgedes, berigtigede Vognmændene i
Aarhuus, at Veien blev maalt, og Veilængden fandtes
da at være 6 Miil.
**) Som en Mærkeligdighed anfører jeg, at man i en
af Søerne har fundet en Gjedde med en Ørn paa Ryg-
gen; Fisken havde været stærk nok til at drage sin For-
følger, hvis Kløer vare borede ind i dens Kjød, ned
under Vandet, hvor de begge ere omkomne.

     I Anledning af Grundlovens 5te Aars-
dag, førstk. 5te Juni, tillade vi os her-
ved at indbyde til en almindelig Folkefest
paa Himmelbjerget. - Festen vil tage sin 
Begyndelse Kl. 2 Eftermiddag.
     De ærede Deeltagere anmodes at løse
Adgangstegn til Festen, der hetales efter
Behag, paa et paa selve Pladsen nær-
mere betegnet Sted.
   M. Drewsen,                         L. Schøler.
     Fabrikeier.                     Gaardeier og Folkethingsm. for
                                                 Skanderb. A. 2den Valgk.
   Poulsen,                                       Jensen,
     Exam. jur. Eier af         Gaardeier og Folkethingsm. for
  Kjærsaard Mølle.               Viborg Am. 3die Valgk.

   E. Fangel,                                  J. Pedersen,
     Practiserende Læge i    Rigsdagsmand for Aarhuus
   Skanderborg.                       Amts 3die Valgkreds.
   H. R. Lihme,                               Henning Koefoed,
     Kjøbmand.                        Apotheker i Skanderborg.
   K. Mathiassen,                              Niels Poulsen,
     Folkethingsm. for Skander-     Sognefoged i Røgen.  
   borg A. 3die Valgk.

               Trindt om i Landets
forskjellige Egne har man høitideligholdt Grundlovens
5te Aarsdag, saaledes ogsaa paa Danmarks høieste
punct, Himmelbjerget. Til Festen havde indfun-
det sig en talrig Menneskemasse fra de nærmeste Byer,
Silkeborg, Randers, Aarhuus, Skanderborg og Hor-
sens, ligesom ogsaa fra de forskjellige Landsbyer og 
Herregaarde; heriblandt befandt sig en betydelig Mængde
Damer. Pladsen var prydet med en høi Pyramide,
hvorfra en Mængde Dannebrogsflag vaiede. Paa For-
siden stod Hs. Maj. Kongens Navnetræk og neden-
under hans Valgsprog: "Folkets Kjærlighed min
Styrke"; paa de øvrige Sider stode følgende Inskrip-
tioner: "Enighed gjør stærk", "Den 5te Juni", "Kon-
gens og Folkets fælleds Pagt Danmarks Lykke". I
nærheden af Pyramiden var opreist en Talerstol, læn-
gere borte var indrettet en Dandsesalon. En mængde
Telte forefandtes. - Hr. Fabrikeier Drewsen aab-
nede Festen en Tale til Priis for Grundlovens
høie Giver, Kong Frederik den Syvende, der, som 
han sagde, var den første Konge, der holdt hvad han
som Kronprinds havde lovet: at give det danske Folk
en fri Forfatning, og dette har han trofast holdt.
Deri at Hs. Majestæt saaledes af fri Magtfuldkom-
menhed har skjænket os Grundloven, maa man finde
tilstrækkeligt Borgen [garanti] for, at han ogsaa vil bevare den 
ukrænket. Fremdeles opfordrede han til at værne om
vort Klenodie, som har været udsat baade for udvor-
tes og indvortes Fjender, og som ingen Magt vil
kunne fravriste os, naar kun Kongen og Folket slut-
tede sig sammen. Til Slutning opfordrede han det 
forsamlede Folk til paa dette Danmarks høieste
Punct at nedbede Himmelens Velsignelse over Hs. 
Majestæt Kong Frederik den Syvende, og derpaa ud-
bragte han et "Længe Leve" for Kong Frederik den Sy-
vende, hvilket blev besvaret med et ni Gange gjen-
taget Hurra. Det tilstedeværende Musikcorps musice-
rede nu og følgende Sang blev afsungen:
     Bevar, o Danmark, dine stolte Minder!....

Hr. Lærer Kraiberg fra Aarhus optraadte der-
paa og sagde, at han af Festcomiteen var anmo-
det om at tage Ordet. Han mindede os om Dagens
Betydning; paa det samme Sted, hvor vi vare
forsamlede, havde frihedssindede Mænd alt tidligere
nedlagt den velsignelsesrige Sæd, men disse vare nu
gangne til Hvile. Han opfordrede Folket til at værne
Grundloven mod Intriguer og Cabaler. Det var ham
bekjendt, at der fra flere Mænd i Hovedstaden idag
udgik en Opfordring til Folket om at danne Grund-
lovs-Foreninger for at styrke Grundloven; hertil op-
fordrede han ogsaa. Han henvendte et Par Ord spe-
cielt til Damerne, der altid ville have et hjerte stort
nok til at rumme Kjærlighed til Konge, Frihed og Fø-
deland og hvis Kald det var at styrke Manden. Et
mange Gange gjentaget Hurra rungede for Danmarks
Grundlov. - Hr. Apotheker Kofoed fra Skander-
borg udbragte et Hurra for "Gamle Danmark"; Rigs-
dagsmand Schøller bragte os vore "Jenser" i Erin-
dring, som i Dag for 6 Aar siden tappert fægtede
paa Dyppelbankens Skandser; et "Hurra" gjenlød og 
endnu et til Ære for den Mand, som er Alle be-
kjendt, selv enhver Bonde, for hans utrættelige og fri
hedssindede Virksomhed, J. C. Drewsen. Følgende
Sang blev nu afsungen:
See - der staaet et deiligt Træ....

Hr. Drewsen tog atter Ordet og sagde, at der er 
sagt, at Folkets Repræsentanter, Rigsdagen, ikke en-
gang kjendte Folkets Mening, hvorledes skulde da Hs.
Maj. Kongen kunne kjende den. Derfor opfordrede 
han Forsamlingen til at indgaae med en Adresse [udtalelse] til
Kongen, men ikke med nogen Mistillids-Adresse til 
Ministeriet, især da det udtrykkelig var bleven forbudt,
og en saadan derfor vilde blive erklæret for ulovlig;
denne Adresse skulde indeholde følgende 4 Puncter:
vor Tak til Kongen, vor Tillid til ham, vore For-
ventninger og vore Ønsker. Denne Adresse ønskede han
maatte finde Underskrifter i Tusinde, ja i Hundrede
Tusindviis og her fra Jyllands Midte sprede sig til 
alle Rigets Dele. Forsamlingen erklærede sig beredt
hertil. Derpaa foreslog han at nedsætte en Comitee
for nærmere at udføre dette Hverv. Hr. Kreiberg
tog Ordet og foreslog, at man skulde overdrage det til 
Fest-Comiteen, der bestod af Mænd, til hvem man 
kunde fæste Lid. Forsamlingen samtykkede heri. Hr. 
Drewsen traadte op og takkede for den Tillid man 
viste dem og forsikkrede at de efter Evne skulde besørge
den omtalte Adresse udfærdiget. Han opfordrede Fol-
ket paa det Indstændigste [anmodning] til ikke at holde sig tilbage,
men talrigt at undertegne Adressen. Han udtalte det 
Ønske, at vi atter til næste Aar og fremdeles, ja om
man turde sige til Verdens Ende, skulde samles her
paa dette Sted for med Samdrægtighed [samhørighed] at værne om
Grundloven. Med Musik-Corpset i Spidsen marchere-
den den forsamlede Mængde ud til det yderste og høieste
Punct "Kolden", hvorfra Danneborg svævede høit i 
Luften over vore Hoveder, og her løde rungende Hur-
raraab for "gamle Dannebrog". Hen paa Aftenen
begyndte Dandsen, men den indrettede Salon var for 
lille til at rumme de Dandselystne, hvorfor man 
maatte indrette en anden uden for denne. Kl. 12 end-
tes Dandsen og med den Festen.

          Som bekjendt paatog Komi-
teen for Grundlovsfesten paa Himmelbjerget
sig det Hverv at forfatte en Adresse [udtalelse] til HS.
Maj. Kongen, der skulde udtrykke Jydernes
Stemning mod det nærværende Ministerium.
Denne Adresse [udtalelse] agtes nu overrakt Hs. Maj.
Kongen ved Delegerede fra større Kredse, der,
efter havd "Dagbl." erfarer, samles i Kjøben-
havn d. 25de ds. Til Ordfører skal være udseet
Fabrikeier Drewsen af Silkeborg.

     - Aarhuus d. 19de Septbr. "Etwas gelinder" schreibt der Ka-
lender! Der var udbredt, eller maaske udspredt det Rygte, at Antallet
af Underskrifterne paa Himmelbjergsadressen for Aahuus og Omegn
beløb sig til flere Tusinde; nu erfares derimod af den herværende Co-
mitees Bekjendtgjørelse, at de 23 forskjellige Adresser, som ere samlede
sammen her i Byen fra hele Aarhuus Stift eller idetmindste Amt, og
som ere indsendte til Centralcomiteen i Silkeborg, ialt kun tælle 1443
Underskrifter; men kan kunde vistnok have skaffet flere tilveie, naar man
havde villet tage imod Subskription "med paaholden Pen" eller nøiedes
med et simpelt "kors". Det er imidlertid værd at lægge mærke til
at hvergang Rigsdagens Majoritet havde stemt med Regjeringen i en Sag, der
ikke var efter Oppositionens Kogebog, saa blev der altid her lagt saamegen vægt
paa, hvilke Personer der havde stemt for og hvilke der havde stemt imod Sagen,
uden at bryde sig om Antallet; men du, da der skal ingives en Adresse
Hs. Maj. Kongen mod Ministeriet, synes man at desavouere [underkende] Navne-
værdien, og kun forholde sig til Talværdien!

     - Aarhuus d. 28de Septbr. Den idag her indtrufne Efter-
retning, om at Hs. Maj. ikke vil modtage hverken de jydske deputerede
eller den store Adresse [udtalelse], der er forfattet og udgivet i Silkeborg, men for-
lagt og distribueret i Aarhuus, har naturligviis vagt en stor Sensation
i vor politiske Leir, saameget mere, som det endnu igaar heed for ganske
vist, at der var givet Deputationen bestemt Løfte om, at blive stedet til 
Audients hos Kongen, og i det Gilde, der nu skal foranstaltes til Trøst
for Jyderne i Kjøbenhavn, kunne Adressens Tilhængere her, for deres
Vedkommende, kun finde en ringe Opreisning. Misfornøielsen hos disse
Herrer er saaledes meget stor, og det, som ikke har kunnet bidrage til
at formindske den, en den Omstændighed, er det Møde, som Rigsdags-
manden for vor Valgkreds, Landsoverrets-Procurator Damkiær havde be-
budet at afholde med sine Vælgere, ogsaa er gaaet i Spaanerne, paa 
Grund af Dampskibet "Sylphidens" uheldige sidste Reise.

     Fredagen den 6te Juli vil, i Anledning
af Slaget ved Fredericia, blive afholdt en
stor Folkefest i Naaege, hvortil herved ind-
bydes.
     Festen tagen sin Begyndelse om Formiddagen 
Kl. 9 med en Seiltour og smuk Musik fra Silke-
borg og opad Aaen til Himmelbjerget, eller hvilketsom-
helst Sted af de omliggende Udsigter Deeltagerne
maatte ønske, og ved Forbiseilingen af Naaege kan 
der, om ønskes, gjøres Landgang i Haven, hvor der 
i Beværtnings-Pavillonen vil staae dækket Bord
med kold Kjøkken. Tilbagetouren fra Udsigterne til
Naeege er bestemt til Kl. 3 Eftermiddag, fra hvil-
ken Tid Dandsesalonen aabnes med Musik og Mands;
i Haven bliver opstilt en smuk Caroussel, og Haven 
brillant oplyst med couleurte Lamper, og ved ind-
gangen til Beværtnings-Pavillonen vil, i Anledning
af Dagens Fest, blive anbragt et smukt Transparent.
     Der vil blive sørget for, at et tilstrækkeligt An-
tal saavel Hjulbaade som Pramme, til Deeltagernes
Disposition, kommer til at ligge i Aaen udfor
Slotsgaarden.
     Enhver Deeltager i Festen betaler i Entree 24 Sk.,
som erlægges ved Indgangen til Haven, imod at de 
derfor erholde [får] et Danneborgstegn.
     Silkeborg, den 27de Juni 1855.
                                            P. Finnerup.

     Fra London skrives under Mærket B. den 27de 
August til "Dagbladet": "Jeg er nylig hjemkom-
met fra en Feriereise i Danmark, hvor jeg blandt
andre Udflugter med mine Venner ogsaa besøgte
den storartede Egn omkring Silkeborg og Himmel-
bjerget. Jeg har som Barn tidligere været paa
dette Danmarks høieste Punkt, men aldrig før er 
jeg som denne Gang bleven greben af denne mæg-
tige Natur, og Grunden ligger vistnok fornemmelig
deri, at vi gav os Tid til at see os om og ikke lod
os nøie med at sove i Silkeborg og spise Frokost
paa Toppen af Himmelbjerget. Man behøver vir-
kelig ikke at reise ud af Danmark for at see stor-
artede Prospecter og vidunderlig skjønne Ting i Guds
frie Natur; efter min Formening vil et 14 Dages 
Ophold i disse skjønne Egne have en idetmindste
ligesaa gavnlig Indflydelse paa Touristen som at 
gaae til det sachsiske Schweiz ellen nedad Rhinen.
Men Silkeborg og Omegnen ere til Trods for
al deres Skjønhed kun forholdsviis lidet besøgte, og
Grunden maa vel fornemmelig søges deri, at der 
bliver sørget saa uendelig slet for at gjøre det lidt
hyggeligt og beqvemt for dem, der vove sig paa
denne Udflugt. I Silkeborg By er der to (tre)
store Gjæstgivergaarde, men afseet fra det stadselige
og respectable Ydre, er der ikke meget Godt at sige
om dem. Vi tog ind i "Hotel de Silkeborg", men 
vare grumme misfornøiede med vort Valg. Opvart-
ningen var slet, Fødevarerne endnu slettere, og Pri-
serne meget høie; det synes, at Værten i Sommer-
maanederne tager Opreisning for den svage Fortje-
neste i Vintertiden.
     Den smukkeste Vei fra Silkeborg til Himmel-
bjerget er igjennem de mange smukke Indsøer, der
under Navn af Kongedybet, Borre og Braad Sø
samt Juul Sø strække sig heelt op til Foden af 
Himmelbjerget og langt forbi samme. For at til
bagelægge denne Vei bliver man anbragt i en be-
synderlig Maskine, som agerer Dampskib, men dri-
ves fremad ved hjælp af to Skovlhjul, der atter
sættes i Gang af et meget støiende Maskineri, dre-
vet ved Haandkraft. Uanseet at denne Maade at
befordre Folk paa i varmt Veir maa være gruelig
anstrengende for de to Mand, der fungere som Damp-
maskine og hele Veien maa dreie Maskineriet som 
en anden Qværn, minder den Fart, som man Sky-
der, mere om Sneglegang end om nogen anden Be-
vægelse. Jeg troer, at det tog os over to Timer
at komme de halvanden Miil frem, hjemad gik det
forholdsviis hurtigere, da vi havde Vind og Strøm
med. Nogen Opreisning har man rigtignok i den 
vidunderlig skjønne Natur, som paa hele Seiladsen
uafbrudt forandrer sig. For Baaden betales 5 Rd.
hen og Hjem.
     Man stiger i Land ved Foden af Himmelbjer-
get paa dets steileste Side; da Stierne op til Top-
pen slet ikke ere banede, og da de vare blevne for-
vandlede til Kløfter ved et øsende Regnveir et Par
Dage i forveien, var det kun med det største Be-
svær, at vi naaede derop med vor Bagage, ja et
Par af vore Damer havde vi nær maattet lade
blive tilbage paa halvveien. Nu skulde man dog 
troe, at der, naar man havde naaet Maalet, var 
Leilighed til at gjøre sig det lidt beqvemt efter de
store Anstengelser, men vee den Reisende, som tager
til Himmelbjerget med slige Illusioner! Ikke en-
gang Vand, denne Livets allerførste Fornødenhed,
er at opdrive uden det største Besvær. Man kan
Bogstavelig ikke faae Vand paa Himmelbjerget, med-
mindre man vil slæbe det op med sig fra Søen og og
tage tiltakke med det lunkent og lidt muddret, eller
ogsaa hente det fra en fjern Tørvemose, og det er 
da af en ubehagelig guul Farve, men forresten vel-
smagende. Man seer paa Bjerget ikke en Hytte,
ikke spor af Mennesker, og det er en reen Umulig-
hed at faa saa Meget som varmt Vand til en Kop
Thee eller Kaffe, naar man ikke selv slæber alle
mulige Redskaber med sig.
     Saaledes er den Modtagelse, der bydes Touri-
sten paa et af de skjønnesteder i Danmark, hvor
Naturen har gjort Alt, hvad der kunde gjøres *),
men hvor Menneskehaand ikke vil gjøre det Mindste.
Med forholdsviis ringe Bekostninger, som i de smukke
Sommermaaneder vilde gjenvindes dobbelt ved den
forøgede Freqvents, vilde alle de her paaankede
Savn med Lethed kunne afhjælpes. Hvilken lettelse
vilde det ikke være for de Besøgende, om der var 
et bedre Communicationsmiddel mellem Silkeborg 
og Himmelbjerget, og hvor velkommen ville ikke en
godt indrettet Kro, hvor Folk kunde overnatte, oppe
paa eller ikke langt fra Toppen være! Naar man
er sikker paa at finde en god Modtagelse, vil man
valfarte til disse skjønne Egne fra alle Kanter af 
Danmark, ja det ville neppe vare længe, inden 
Englænderne i masse vilde komme derover, saasnart
det blot blev bekjendt, at Landet kunde modtage
civiliserede Reisende (!); Englænderne er hjertelige
kjede af den evige "continental tour" til Tydskland,
Schweiz, Frankrig og Italien, og gaae nu til Norge,
og Sverrig i stor Mængde, de vilde ogsaa snart
finde Veien til Danmark."
     *) Dog intet klart Kildevæld.
     Hr. B. viser os unegtelig et smukt Billede af 
Silkeborgs Fremtid! naar "man fra alle Kanter af 
Danmark valfarter" hertil og de civiliserede Eng-
lændere med spækkede Lommer i Masse komme her-
over; hvilket Liv vil her ikke da blive, og hvilken 
Opkomst vil ikke det hidstrømmende Guld bevirke i
alle Retninger her i disse vidunderlige skjønne Egne?
Det er ikke mere end billigt, at der gjøres Noget
for at kunne opnaae en saadan Fremtid, men man
tør dog neppe stole paa at Alt vil gaae efter Hr. 
B's Spaadom, idetmindste synes hans Naivetet i 
Forening med en hvis Fripostighed ikke at give os
nogen Sikkerhed derfor. Hr. B har "som Barn"
tidligere været paa Himmelbjerget, men aldrig før er han
som denne Gang "bleven greben af denne mægtige
Natur." Vi finde det ganske naturligt, at en stor-
artet Naturs Skjønhed bedre opfattes af og virker
mere gribende paa et voxent Menneske, end paa et
Barn, og vi behøve ikke paa anden Maade at for-
klare os dette. Derimod kunne vi ikke forklare os,
hvorledes Hr. B. offentlig kan fortælle, at der ikke
er andet Godt ved Silkeborgs to store Gjæstgiver-
gaarde, end deres stadselige og respectable Ydre (at
her er en tredie, som ikke i respectabelt Ydre giver
de andre noget efter, veed Hr. B ikke), da han jo
dog kun havde Leilighed til at lære den at kjende,
hvorpaa hans grumme uheldige Valg faldt. De
stærke Beskyldninger, han fremfører imod denne
Gjæstgivergaard, ere vistnok meget ubillige, idetmind-
ste have vi ikke før hørt nogen Daddel udtale over
dennes Beværtning eller Opvartning, og om end
Priserne ikke kunne kaldes billige, saa ere de dog 
ingenlunde høiere end i de fleste andre Gjæstgiver-
gaarde her i Landet. - Vi ville nu betragte de For-
anstaltninger, der "med Forholdsviis ringe Bekost-
ninger", som vilde gjenvindes dobbelt ved det uhyre
tilløb af "civiliserede Reisende", skulde skabe den
glimrende Fremtid for Silkeborg. Først og frem-
mest maa der skaffes et Dampskib til Silkeborg-
Himmelbjerg-Routen, thi paa ingen anden Maade
kan det nuhavende Communikationsmiddel forbedres,
(denne "besynderlige Maskine", hvori man "anbragte"
Hr. B, er iøvrigt slet ikke andet end en Baad med
Hjul paa Siderne, omtrent af samme Construction
som den, Kjøbenhavnerne i en Række af Aar har
seet og hørt i Frederiksdalsø, dog er Silkeborg Hjul-
baad ingen uformelig bred Kasse, som hiin, og gjør
langt mindre Støi); dernæst skal der anlægges en 
beqvem Spadseresti fra Søen til Himmelbjergets 
Top, og paa selve Toppen eller i nærheden deraf
en godt indrettet Kro. At disse gode Ting vare
heel deilige at have, er der neppe Nogen, der vil 
benegte, men de ere sandelig ikke lette at tilveie-
bringe, især saalænge der kun er liden Sandsynlig-
hed for at Omkostningerne derved vilde svare Reg-
ning; umuligt var det jo ikke, men Hr. B vil vel
neppe garantere derfor. Kromanden, der i Aarets
8 Maaneder skulde sidde alene paa Himmelbjergets
Top, for i de fire at opvarte de fashionable Gjæs-
ter, var virkelig at beklage; thi enten vilde han kun
faae Sulteføde, eller ogsaa kom han i Sommer-
maanederne til at tage Opreisning for den mang-
lende Fortjeneste i Vintertiden, og gjorde han dette,
saa blev han evig fordømt og Landet til evige Ti-
der kendt uskikket til at modtage "civiliserede Rei-
sende".

     Fra Kjøbenhavn have vi modtaget nedenstaaende,
med Anmodning om dets Optagelse heri Bladet:
     Om Silkeborg og Himmelbjerget.
     Efter at Indsenderen heraf var hjemkommem
fra en Reise paa Silkeborg i dens Omegn, kom
tilfældigviis Silkeborg Avis Nr. 73 for Løverdagen
den 11te September d. A. mig ihænde. Det deri
indrykkede Stykke, overskreven "Silkeborg og Himmel-
bjerget", tiltrak sig strax min Opmærksomhed, idet
jeg ikke kan nægte, at jeg paa min nylig foretagne
Reise paa disse Steder ganske var bleven henreven
af Silkeborgs ualmindelige smukke og interessante
Egn, og navnligen af Udsigten paa Himmelbjerget,
og forsaavidt er jeg ganske enig med Forfatteren til 
det Stykke, som findes indrykket i ovennævnte Avis,
og deler ganske hans Enthusiasmus og Beundring.
Men naar bemeldte Person klager over Gjæstgiver-
gaardene paa Silkeborg, da turde dette i Almindelig-
hed være ubeføiet, og er det ganske vist forsaavidt
navnlig angaaer "Hotel de Silkeborg". Thi Ind-
senderen heraf har dersteds under sit gjentagne Op-
hold fundet et, ikke blot i det Ydre smukt Hotel,
men ogsaa i det Indre tidssvarende, og truffen Be-
værtning, Opvartning, m. v. meget god, og det
til særdeles rimelige og billige Priser, og i det 
Hele nydt en saadan Comfort og Behandling, at
man herfor maa være Gjæstgiveri-Forpagteren, Hr.
Petersen, meget erkendtlig. Denne mening
maa man heller ingenlunde troe er enestaaende, men 
deles af mange ansete Personer, med hvem Indsen-
deren forsætlig har indledet Samtale, for at komme
efter Sandheden, der aldeles er faldet ud til Roes
for Gjæstgiver Petersen i Hotel Silkeborg, og Eng-
lænderens Klage bør derfor som ganske ubeføiet af-
vises og Ubekjendte derved ikke vildledes. Med hen-
syn til Englænderens yttring om, at der burde iste-
detfor en Baad, der bevæges med Haandkraft, være
et Dampskib, som bragte Reisende fra Silkeborg
opad Søerne til Himmelbjerget, da vilde dette unæg-
telig være behageligt for de Besøgende, men hvem
der kun er lidt kjendt med Forholdene vil let indsee,
at dette aldrig kunde betale sig, og derfor er et uri-
meligt og taabeligt Forslag, og dertil mindre nød-
vendigt, da Postbefordringsvæsenet paa Silkeborg er
i meget god Stand. Næsten ligesaa urimeligt er
forlangendet om, at der paa selve Himmelbjerget
skulde være et Gjæstgiveri, der kun i nogle faa
Maaneder af Aaret vilde have en begrænset Søg-
ning, og som følge deraf aldrig vilde kunne betale
sig. Den omtrent en Fjerdingvei derfra beliggende
Rye Kro afhjælper ogsaa tildeels denne Trang, især
da der ved Folkefester og andre solenne Leiligheder
paa Himmelbjerget opføres Beværtningstelte og des-
lige. Derimod kunde der unægtelig saavel paa
Himmelbjerget, som paa de flere fremragende Steder
i Silkeborg-Egnen hygges noget mere af det Offent-
lige end skeet er, og derpaa tillader man sig herved
at henlede Vedkommende Opmærksomhed.
H. W.

     Medens Projectet angaaende Dampseilads
paa Gudenaa imellem Randers og Silkeborg fore-
løbig ligger i Dvale, er her i denne Tid i Stilhed
opdukket ikke mindre end to Projecter med det For-
maal, at tilveiebringe en bedre og hurtigere Trans-
port paa Gudenaaens øvre Deel, herfra til Himmel-
bjerget og Rye Mølle. Den ene Plan gaaer ud 
paa, ved 20-Rigsdalers Actier at tilveiebringe en
Sum af 8000 Rd. til Anskaffelsen af et lille Damp-
skib. Ifølge den anden Plan, skal der bygges et 
Hjulskib, der, efter Beregningen, med 50 Passage-
rer og øvrig Fragt, ved to Heste skal kunne gives en
Hurtighed af 2 Mile i Timen; Anskaffelsescapitalen
anslaaes kun til 500 RD. og skal søges tilveiebragt
ved 5-Rigsdales Actier. Begge Projecter ere, som
sagt, endnu i deres Fødsel; men Actietegningen vil
vel snart vise, om Himmelbjergtouren skal blive den
første Deel af Gudenaa, hvor Farten skeer med
Dampmaskinens hurtighed.

     - Som vi erfare, agte endeel af Studenter-
sangforeningens Medlemmer (40-50) at gjæste vor
By i Pintsen, for herfra at gjøre Udflugter til Him-
melbjerget og andre Punkter i den skjønne Omegn.

     Da et større Antal Deeltagere har meldt sig,
bliver det først paatænkte Befordringsmiddel for lille,
hvorfor et rummeligere er blevet Valgt. Der bliver
desaarsag endnu nogle Pladser tilovers for Deelta-
gere, som inden Søndag melde sig på Bogtrykkeriet. 

     Festen i Naaege for Studenterne i Tirsdags 
Aftes var særdeles vakkert arrangeret. Rundt om i 
Haven vaiede Dannebrogsflag og Dandsesalonen,
hvor den løvbeklædte Talerstol fra Grundlovsdagen
endnu stod, var ligeledes smykket med Flag og Grønt
og over Midten af samme svævede en kæmpestor
Crinoline, behængt med couleurte Lamper,  hvilket tog
sig meget net ud. Maaltidet afholdtes under aaben
Himmel under Træerne, hvor der ved 3 lange Borde
var dækket 138 Couverts, som forbeholdtes Da-
merne, da det, som Pastor Hostrup udviklede i en
Tale fra Grundlovstalerstolen, ikke havde været mu-
ligt at dække for alle Deeltagerne, men derfor var 
der bag Stolene anbragt en Bænkerække, paa hvil-
ken han bad Herrerne tage Plads og blandt Da-
merne at vælge sig en "Madmoder". Her var op-
reist en Talerstol, forestillende en Granitdysse hvor 
Mosset groede imellem Stenene og hvorfra der ud-
sprang en Kilde, hvis Udløb var prydet med kæm-
peconchylier og gjennem een af disse rislede Vældet,
der ikke bestod af det bare Vand, men var blandet
med Rom, Citron og Sukker etc., kort sagt: det
var en punchekilde. Her fyldtes Bægrene, og med
deres Indhold "døbtes Tanken", saa at Viddets 
Perle" glimrende kunde vække Forsamlingens begei-
string og Munterned, og flere Talere, navnlig Fa-
frikeier M. Drewsen, Pastor Hostrup, Overlærer
Ottesen, Candidat Richard o. A. bidroge ved Humo-
ristiske Toaster til at forhøje den animerede Stem-
ning, som Forsamlingen havde medbagt til Bor-
det, og foruden de i forrige Nummer optagne Sange
afsang Studenterne nedenstaaende vakkre Sang af 
O. Endelig optraadte Forstraad Klûver (efter hvem
dog endnu en Taler var blevet lovet Ordet), og
opfordrede Forsamlingen til at hæve Taffelet og
atter begynde at dandse, "thi Damerne fryse, Gud
straffe mig". Bagermester Thorendahl fik derpaa
Ordet og talte i Haandværkerstandens Navn, tak-
kede Comiteen for det smukke Arrangement og ud-
bragte et Hurra for de danske Studenter, hvorpaa
man reiste sig og Ungdommen begav sig til Dand-
sepladsen. Henad Morgenstunden drog hele Selska-
bet i flere store Pramme og med Musik og Blus i 
Spidsen ad Gudenaa tilbage til Byen.
     Igaar Formiddags kjørte Studenterne med 
deres Værter til Himmelbjerget, hvor de sam-
ledes med en talrig Forsamling af Omegnens Bøn-
der og Andre, ligesom ogsaa en stor Deel af Silke-
borg Indvaanere iforveien ad Gudenaa vare an-
komne dertil. Her nød man i smaae Familiegrup-
per, liggende i det grønne under Træerne, det med-
bragte Maaltid og et Anker "Comiteepunsch", bi-
drog ogsaa her til at oplive Stemningen og føde
begeistrede Taler. Studenterne afsang ogsaa her
flere Sange, hvoriblandt nedenstaaende Smukke Sang
af "Fædrelandets" Redacteur C. Ploug. Henad
Aften tog man under levende Hurraraab og mange
gode Ønsker Afsked med hverandre og Studenterne
kjørte derfra til Skanderborg, hvis Indvaanere [indbyggere] havde
indbudt dem til at tilbringe Aftenen der. Idag ag-
tede de at være i Aarhus saa betids, at de kunde
afgaae med Dampskibet til Korsør.

    Mel. Vi er lille, men modig Hær.
    Mens man dernede i Syden slaaes
    Og mens Milano man tog,
    Kjægt vi Studenter fik rustet os
    Og ud med Jylland vi drog;
    Og Seiren fulgte os stolt:
    I Aarhuus stod Slaget - det hedeste Muserne længe
                                                                               saa -
    Og ovenpaa
    Vi indtog i Silkeborg holdt.

    Herind vi droge med Spil og Sang
    Og maatte prise vort Held:
    Den By, vi Indtoge paa vor Gang
    Den var indtagende selv;
    Vort lystige Compagni
    Os bød den saa venlige Nik og saa lædskende
                                               Drik, - ja snart
    Det blev os klart
    Den har samme Fane som vi.

    Ja friske livsglade Silkeborg,
    Du ligner Studenten endeel!
    Og ingen af os har til sin Sorg
    Endnu sin Borgerret heel:
    Saa unge vi er begge to,
    Og det, hvorpaa Haabet vi bygge og som os vort
                                                  Indhold gi'r
    Det er papir,
    Som stærkt maa fugtes mintro.

    Her er saa godt, men vor General
    Til Opbrud kalder vor Trop
    De Garibaldiske Helte, skal
    Igjen de i Bjergegnen op?
    Nei længer bort skal vi nu,
    Men om vi ei fare tilhimmels, til Himlen dog
                                                      mangen gang.
    I Ord og Sang
    Vort Silkeborg, fare skal Du!
                                                                       O.

    Mel: Hvor Bølger larmer høit fra Sø.
    Endskjøndt vort Land er jevnt og fladt,
    Det har sit Alpestykke,
    En Bjergidyl, ei oversat,
    Men dansk af Præg og Tykke;
    En Krands af Søer fattet ind
    af steile Aaser, Tind ved Tind,
    Og dybe, dunkle kløfter.

    Lad Andre bryste sig af Bræer
    Og sorte klippevægge;
    Vi nøies kan med grønne Træer,
    Og Lyngens brune Dække,
    Ja, reis til Bloksbjerg, hvem der vil!
    Os hører Himmelbjerget til,   
    Og bytte vil vi ikke.

    Lad Andre spotte med vort Bjerg
    Og kalde det en Bakke;
    som Smaafolk kan vi med en Dverg
    Blandt Høider ta'e til Takke;
    Thi Himlen ikke mindre nær
    Vi er paa Himmelbjerget her
    end hist paa Himmalaya.

    Og Overtro og Sult og Had
    Dets trykke Dal ei huser;
    Af Sandet voxer op en Stad,  
    Hvor Møllens Vandhjul bruser:
    Den maler vistnok kun Papir,
    men mange Munde Brød det gi'r,   
    Og Kundskabs Magt det bærer.

    Ton derfor høit vor danske Sang
    Fra Himmelbjergets Kolle!
    Om Jetten, som for Væng og Vang
    Nok trofast Vagt skal holde;
    Om Dalens Skygge, Ly og Fred,
    Om Folkets Liv og Virksomhed,
    Om Danmarks skjønne Rige!
                                                    C. Ploug.

     Vi have oftere heri Bladet henledet Opmærk-
somheden paa det Gavnlige i, at en Dampskibs-
fart etableres paa Gudenaa, ligesom ogsaa Hr. 
Saugværkseier Ottesen i Silkeborg Sønderskov alle-
rede for et Par Aar siden har opfordret til at eta-
blere en saadan Fart [sejlads] mellem Silkeborg og Randers
samt ved en detailleret Plan søgt at godtgjøre saa-
vel Muligheden som Rentabiliteten af en saadan.
Hr. Ottesens Forslag vakte endeel Opmærksom-
hed baade her og i Randers, men Ingen forsøgte
at realisere Planen, muligen fordi Haabet om, at
en Jernbanelinie tæt forbi Silkeborg snart skulde
overflødiggjøre Dampsejladsen, hvilket sidste dog vist-
nok ikke vilde være blevet Tilfældet. Endelig udgik
den i dette Blads Nr. 22 og 23 omtalte Indby-
delse, foreløbig kun bestemt til at gjælde Stræknin-
gen Silkeborg-Himmelbjerget eller Rye Mølle. At
denne Indbydelse ikke fandt den forønskede Deelta-
gelse, blev i sin Tid almindeligt sagt heri Byen og 
vi troe at dette endnu er den almindelige Mening,
skjøndt noget Bestemt jo - ifølge Hr. Kammerjun-
Drechsels i dette Blads Nr. 23 givne Oplys-
ninger - ikke derom kan siges. - Som Hr. Kam-
merjunkeren meget rigtigt bemærker, har den ende-
lige Afgjørelse af Jernbanesagen med hensyn til
Tverbanen foranlediget, at Tange maa "antages
at blive det Punkt, hvorpaa Opmærksomheden her-
fra fornemmelig bør rettes", og det vilde jo ogsaa
være baade gavnligt og behageligt, naar et og det 
samme Dampskib tillige kunde gjøre Farter til Him-
melbjerget og omliggende Punkter.
     Det synes indlysende, at der, naar Jernbanen
kommer istand, vil blive en uafviselig Trang for
Silkeborg til ved Dampskibsfart at komme i For-
bindelse med samme, og der kan neppe være Tvivl
om, at naar et Dampskib af passende Størrelse an-
skaffes, vil det ogsaa kunne forrente sig. Et For-
søg med et større Skib, end der haves Brug for,
vil derimod have Tab og mistillid til efterfølgende
Forsøg tilfølge, ligesom et tidligere Forsøg med et
flotbygget og med et for svagt Maskineri forsynet
Skib allerede har bragt Mange til at tvivle om
Gudenaaens Seilbarhed for Dampskibe.
     Det bliver derfor Hovedopgaven for et eventuelt
Dampskibs-Actieselskab, at anskaffe et Dampskib,
der netop har den tilstrækkelige Maskinkraft til, med
et indskrænket Antal Passagerer og nogle Læster
Gods, at bevæge sig med den fornøde hurtighed.
Saadanne smaae Dampskibe, der kunne anskaffes
for 4 a 5000 Rd., befare flere engelske, franske og 
tydske Floder, hvor vel Freqventsen, men ikke Flo-
dernes Dybde tilsteder større Skibes fart. Et lig-
nende Skib vilde, efter vor Formening, være fuld-
komment tilstrækkeligt til en Begyndelse her, og for
yderligere at imødegaae, hvad vi oftere have hørt
indvende imod smaae Dampskibe, nemlig at de ikke
kunne gives Kraft nok til at gaae imod Strømmen
paa Floder, henvise vi til den ifjor udkomne Over-
sættelse af C. Bakewells "Vort Aarhundredes mær-
keligste Opfindelser" (der er forsynet med en meget
anbefalende Fortale af Professor, R. af Dbr. C.
Holten),  hvoraf man seer, at den første i Europa
byggede Dampbaad, "Cometen", der løb af Stabe-
len 1811, kun var af 12 Læsters Drægtighed,  med 
tre Hestes Kraft, men ikkedestomindre tilbagelagde
omtrent 2 Mile i Timen paa den skotske Flod Frith
of Forth. Det kommer følgelig ikke saameget an
paa Størrelsen, som paa, hvorledes Skib og Ma-
skineri er bygget og svare til hinanden, - og med
Hensyn hertil bliver det Actieselskabets Direction,
der maa slutte en fuldkommen betryggende Accord
med vedkommende Leverandeur.
     Som af Hr. Kammerjunker Drechsel bekjendt-
gjort, vil der førstkommende Løverdag Middag Kl.
12 i Hotel Dania blive afholdt et offentligt Møde
denne Sag betræffende, og vi ville Haabe, som vi
ogsaa ønske, at den derved vil komme under en om-
hyggelig Drøftelse og i god Gang. Det er let at
udkaste en Plan paa Papiret, let at forsvare den,
naar det f. Ex. lader sig gjøre med at sige: Ingen
behøver at tabe sin Actiecapital ved Foretagendet,
thi han kan reise den op med Skibet; men slige
Garantier troe vi ikke formaae at lokke Mange,
ligesom eiheller at Sagens almenyttige Beskaffen-
hed alene vil være istand til at bringe Actietegnin-
gen et heldigt Udfald, naar Planen synes at mangle
Soliditet.
     Vi ansee Dampskibsspørgsmaalet for at være
af megen Vigtighed for Silkeborg, og derfor have
vi ikke kunnet undlade at gjøre opmærksom paa den
Fare, Sagen let udsættes for, naar den gribes an
paa en mindre heldig Maade; vi have ikke indladt
os paa at udkaste Planer eller at bedømme den fore-
liggende, men kun udtalt en Anskuelse, der deles af
Flere, og forøvrigt henviist til Kjendsgjerninger. -
Med Anerkjendelse af den Fortjeneste, der allerede
ligger i at have bragt denne Sag paa Bane, op-
fordre vi til en nøie Overvejelse af samme, inden
Actietegning paany søges fremmet, og anbefale en-
hver Ven af Silkeborg, efter bedste Evne at under-
støtte dette gavnlige Foretagende.

     Det glæder os at erfare, at Indbyderne til 
Actietegning paa et Dampskib til Gudenaasfart har
fulgt vort Raad, og i al Stilhed begyndt en Actie-
tegning til et lille Skib, istedetfor det dobbelt saa
store til 8000 Rdl. Til Tak for vort gode Raad
har man dog ikke fundet sig foranlediget til at give
os en Meddelelse derom, men den her velbekjendte
Haand * har meddelt "Aarh. Av." følgende:
     "Der er nu Haab om, at det længe nærede 
Ønske, at erholde en Dampbaad mellem Silkeborg
og Ry Mølle, anløbende de bekjendte Udsigtspunkter
i de Kgl. Skove, samt Aasen og Himmelbjerget, og
Lossesteder udfor Lauen og Linaa, Thulstrup, Alling
og Ry, kan blive iværksat, naar dette Foretagende
fremdeles imødekommes som det er begyndt. Jern-
støber Løwener & Co. i Kjøbenhavn har nemlig til-
budt at levere en Jernskruedampbaad af 4 Hestes
Kraft, der tilbagelægger 2 Miil i Timen, har 50 a
60 siddende Pladser og et ringe Kulforbrug samt
kun 2 Mands Besætning for 4000 Rd. færdig in-
den Sommerferien. Af de 400 af 450 Actier, paa
10 Rd. pr. Stk., som ville udfordres, er strax af 
Nogle af Indbyderne tegnet henimod 90 Stkr.
Indskudsactierne kunne afdrages med 15 Mk. aarlig
i 4 Aar, hvorved det er muliggjort for næsten Alle
at deeltage. Da Baaden opgives at ville blive ud-
leiet i Lystfart for den billige Priis af 7 a 10 Rd.
Tour og Retour imellem Silkeborg og Himmelbjerg
for den hele Baad, er det at forudsee, at den vil 
blive meget afbenyttet om Sommeren, ligesom den 
ogsaa nu, da Skanderborg-Chausseen bliver færdig
næsten til Ry Mølle, og Viborg-Silkeborg Chaus-
seen heelt færdig, kan ventes at drage Reisende baade
fra Nord og fra Syd i forøget Mængde til dette
"Danmarks Høiland" med sin malerisk smukke Flod-
fart. Det vil derfor efter al Rimelighed blive et 
Foretagende, der vil svare Regning, ligesom det og-
saa her tillands er saa enestaaende i sit Slags, at 
det fortjener al Understøttelse, og maa ønskes en
heldig Fremgang".

     — Beretning om de ved Gudenaa mellem 
Silkeborg og Tange udførte Reguleringsarbeider, 
af C. Carlsen, Vandbygningsinspekteur, udgivet 
paa Indenrigsministeriets Foranstaltning : Guden- 
aaen er det største Vandløb i Danmark og dan- 
nes ved en Forening af to mindre Aaer, Ham- 
mermølle Aa og Stougaardaa, et Par Mil nord- 
vest for Veile. Man kan dele Aaen i tre Ho- 
veddele, nemlig den første 5 Mile lange Stræk- 
ning indtil Aaens Udløb i Mos Sø ; det 3½ Mil 
lange Løb fra Mos Sø omkring Himmel- 
bjerget til Silkeborg og endelig Løbet fra Sil- 
keborg til Randers Fjord, som er den største og 
vigtigste Deel og er af 11 Mils Længde. Den 
første Deel af disse har kun en ringe Vand- 
mængde og kan af den Grund ikke blive seilbar ; 
den anden Deel fra Mos Sø til Silkeborg er 
derimod under meget gunstige Forhold med Hen- 
syn til Seilbarheden, hvorved dog maa bemærkes, 
at Løbet her bliver standset af tvende Opdæm- 
ninger, nemlig ved Rye og Silkeborg, der enten 
vilde medføre Omladninger af Fartøierne eller 
maaskee gjøre Anbringelse af Skibssluser nødven- 
dig. Paa denne Strækning har der endnu ikke 
viist sig stor Trang til en saadan Transportvei, 
men det er vel ikke ganske umuligt, at den om 
kort Tid vil vise sig. Der er nemlig fornylig i 
Silkeborg Omegn fundet et Bruunkullag, som 
skal være af en antagelig Mægtighed, og saa-
fremt det ved nærmere Undersøgelse skulde vise 
sig at have en betydelig Udstrækning, vil det vel 
være sandsynligt, at man vil bruge Kullene paa 
den jydske Jernbane, hvis denne kommer til at 
passere Gudenaadalen ved Rye. Efter Gasværks- 
bestyrer Howitz's Undersøgelse skulle disse Bruun- 
kul kun give meget lidt Aske, og 1 Td. have en 
Brændselsværdi, der er ligesaa stor, som 7/10 
Td. Cinders og ⅓ Td. gode Dampskibskul. 
At man ikke vil kunne benytte en bedre og bil- 
ligere Vei end Gudenaa til at bringe Kullene 
fra Silkeborg til Rye, følger af sig selv. Den 
tredie og vigtigste Deel af Gudenaa, fra Sil- 
keborg til Randers, er den Deel, hvorpaa der i 
et Decennium nu har været arbeidet, og hvor- 
paa der er anvendt en Kapital af næsten 122,000 
Rd., hvoraf omtrent de 22,000 ere medgaaede

til Expropriationer. Formaalet for de udførte 
Arbeider har været: 1) at tilveiebringe et reent 
Farvand af saa stor Regelmæssighed, Brede og 
Dybde, som de naturlige Betingelser tilstedede, 
og i Forbindelse hermed 2) at træffe de fornødne

Foranstaltninger til, at Fartøierne paa den under

de stedfindende Omstændigheder beqvemmeste og

hensigtsmæssigste Maade, nemlig ved Trækning 
med Heste, kunde bringes op mod Strømmen. 
     Forfatteren paaviser tillige Hensigtsmæssig- 
heden af at anvende Hestekraft istedetfor Damp- 
kraft, idet han dog bemærker, at Aaens i sin Tid 
regulerede Tilstand ikke desmindre tillader 
en Dampskibsfart. Det er os heller ikke bekjendt 
Andet, end at man paa Vandveie af mindre 
Størrelse som denne stedse kun bruger Hestekraft 
paa en Trækbane og har fundet Dampkraft paa 
Skovlhjulsskibe uanvendelig, og det synes ogsaa 
klart for et uhildet [neutral], praktisk Blik, at man med 
ulige større Fordel i dette Tilfælde kan benytte 
en Kraft, der bevæger sig paa et fast Underlag, 
end en Kraft, der bevæger sig i Vand. Aaens 
Løb i den nu regulerede Strækning har ikke frem- 
budt saa faa Vanskeligheder. Løbet har nemlig snart 
været meget bredt og kun havt en ringe Dybde 
(12 a 18 Tommer) en ringe Hastighed af Van- 
det samt en sandet eller muddret Bund, snart 
havt en haard, stenet Bund, smalt Løb og saa 
stor en Hastighed af Vandet, at man for at 
formindske Modstandskraften mod de opgaaende 
Pramme af den stærke Strømning maatte med 
megen Besvær udvide Aaløbets Bredde, saa at 
Vandet ved at faae et større Tværgjennemsnit 
kunde komme til at bevæge sig langsommere. 
Paa de førstnævnte Dele har man indskrænket 
Løbet deels ved Indbygninger eller Dæmninger, 
der bestaae af Kasser af Riisfletninger, fyldte 
med Gruus og Jord og beskyttede med Steen- 
sætninger. Disse Dæmninger ligge næsten paa- 
tværs af Aaløbets Retning og tjene til at for- 
mindske Aaens Brede, hvor denne var unødven- 
dig stor, regulere Strømmens Retning, forhindre 
Tilsanding i Strømløbet, samt i Mellemrummene 
at give Plads for det overflødige Vand ved For- 
aarstøbrud eller deslige. Paa andre Steder har 
man anlagt Parallelværker eller Dæmninger, der 
løbe i samme Retning som Aaløbet, paa andre 
igjen, hvor Strømmen har spaltet sig i mindre 
Dele, har man lagt de saakaldte Couperings- 
værker eller saadanne Dæmninger, som afskar de 
øvrige Løb fra Hovedløbet. En anden ikke ringe 
Vanskelighed var den store Mængde kunstige 
Indsnævringer i Løbet, nemlig de saakaldte Aale- 
gaarde, som deels maatte exproprieres, deels om- 
bygges, deels blot nedrives. Der er endelig an- 
bragt en meget betydelig Mængde Steenkister og 
Vandrender for mindre Løb, tilsammen af en 
Længde af over 2200 Alen. Forfatteren frem- 
hæver stærkt, at de Erstatningssummer, som i 
forskjellige Retninger ere blevne betalte, have 
været uforholdsmæssigt høie. Det er ikke første 
Gang, at Sligt paatales i Pressen, sidst saavidt 
erindres for 7 a 8 Aar siden ved nogle i Harre- 
strup, 2½ Mil fra Kjøbenhavn stedfundne Ex- 
propriationer, hvor to Jordstykker bleve taxerede
til respektive 900 og 1000 Rd. pr. Tde. Land. 
Ligesaa vist det er, at Vedkommende have billigt [rimeligt]
Krav paa at erholde [få] en endog rigelig Erstatning 
i saadanne Tilfælde, ligesaa uretfærdigt og skade- 
ligt for nyttige Foretagender er det, naar enkelte 
Personer paa denne Maade blive berigede paa 
Almeenvæsenets Bekostning. Betragtes Sagen i 
dens Heelhed, saa har man altsaa indvundet en 
Vandvei imellem Silkeborg og Randers, der 
snoer sig igjennem en vigtig Deel af Jylland i 
en Strækning af c. 10 Mil, for en Anlægssum 
udgift af 122,000 Rd. og en aarlig Vedligeholdelses- 
udgift af 2000 Rd., hvor een Hest med samme 
Hastighed bevæger en større Last, end den, der 
paa Vogne kan bevæges af 50 Heste paa en 
Chaussee, hvis Anlæg koster c. 70,000 Rd. pr. 
Mil og i aarlig Vedligeholdelse efter Færdselens 
Størrelse indtil omtrent 800 Rd. pr. Mil.

     Paa dette smukke Punkt have Undertegnede
etableret en Beværtning, som aabnes 1ste
Pintsedag, hvorved vi haabe at imødekomme
Manges Ønske, og anbefales os til de Ærede,
som ville beære os med deres Besøg.
                                       Petersen & Bendixen.

     Ifølge "Flk. Av." afgik Dampskibet
"Hjejlen" i Mandags Eftermiddag Kl. 6 fra 
Dhr. Baumgarten & Buurmeisters Maskin-
værksted i Overgaden paa Christianshavn med
Damp gjennem Knippelsbro, prydet med et 
Flag, ad Toldboden til. - Ifølge velvillig
Meddelelse er "Hjejlen" imidlertid først afgaaet
fra Kjøbenhavn igaar Middags, og vil saa-
ledes, paa Grund af de med Farten [sejladsen] igjennem
Gudenaaen forbundne Vanskeligheder, neppe
kunne indtræffe hertil før iaften eller imorgen
Formiddag.

     - Dampskibet "Hjejlen", der paa sin
overreise hertil har havt mange Vanskelig-
heder at kæmpe med paa Gudenaaen og lige-
ledes her, hvor den maatte transporteres nogle
hundrede Alen over Land, indtog igaar Aftes
omtrent Kl. 7 lykkeligt og velbeholden sin
fremtidige Liggeplads, under de talrige Til-
stedeværendes jublende Hurraraab.
Imorges Kl. 7 foretog "Hjejlen" en Prøve-
fart herfra til Rye Mølle. Da man, paa
Grund af Førerens Ubekjendtskab med Far-
vandet, ikke turde bruge fuld Kraft, gik Far-
ten vel endeel langsommere, end det ellers vil
blive Tilfældet, men dog med en her paa Søerne
hidtil ukjendt Hurtighed. Paa Udfarten med-
gik 15 Minutter til Naaege, 3 Qvarteer til 
Sveibek, 1 T. og 10 M. til Himmelbjerget og 
1 Time 45 M. til Rye Mølle. Paa Hjem-
farten gjordes en Tour ind i Knudsø op til
Thulstrup. Naar undtages, at Dybden i den
nye Canal ved Sveibek befandtes temmelig
lav, idet Skibet, navnlig paa Hjemtouren, her
kom i følelig Berørelse med Bunden, forekom
ingen Hindringer for Seiladsen, og selv i de 
vanskeligste Passager lystrede Skibet udmærket
godt sit Ror. Hjemfarten gik allerede endeel
hurtigere end Udfarten. Førend Deeltagerne
traadte fraborde tolkede Hr. Pastor Hostrup
deres Tak til Hr. Fabrikeier M. Drewsen for
den varme og utrættelige Iver, hvormed han
stedse havde interesseret sig for dette Fore-
tagende, og sluttede med at udbringe et af de
Forsamlede istemt tredobbelt Hurra for Hr. 
Drewsen.

     I Torsdags Eftermiddag ankom Hs. 
Maj. Kongen med høie Gemalinde fra Skan-
derborg hertil. Overalt paa Veiene saa man
Tegn paa, at Landbefolkningen betragtede denne
Dag som en Fest- og Glædesdag, og ved
Byerne vare Æresporte opreiste, ved hvilke De-
putationer vare samlede for at tolke Hs. Maje-
stæt dens glade og taknemmelige Følelser. Ved
Silkeborg Jurisdictions Grændse, Bomholt,
modtoges Hans Majestæt af Birkedommer, 
Kammerjunker Drechsel og Amtsraadsmedlem
Proprietair Bjørn, der hver især hilsede  Aller-
høistsamme med nogle hjertelige Velkomstord.
Ved Linaa, hvor der var opreist en smuk
Æresport, udbad Skolelærer Egeberg sig Hs.
Majestæts Tilladelse til at Skolebørnene maatte
afsynge en Velkomstsang, hvilket allernaadigst
blev dem tilladt. Ledsaget af ridende Bønder
med Dannebrogsflaget i Spidsen og Silke-
borg Skovdistricts Forstbetjente, anførte af 
Skovrider, Jægermester Klüver, i Galla, lige-
ledes tilhest, ankom det kongelige Tog Kl. 4½
til Bakken tæt udenfor Silkeborg, hvor Com-
munalbestyrelsen havde ladet opreise en meget
smuk Æresport og her modtoges Hs. Majestæt
af samtlige Communerepræsentanter, hvis For-
mand, Procurator Zielian holdt en hjertelig
Velkomsttale, hvorpaa den forsamlede Menne-
skemasse istemte et nifoldigt rungende Hurra-
raab, der efterfulgtes af gjentagne Hurraraab
for allerhøistsammes Gemalinde. Ledsaget af 
Folkets Jubel kjørte Hs. Majestæt nu til 
Papirfabrikken, ved hvilken var opreist en me-
get smagfuld, Æresport. Her modtoges Aller-
høistsamme af Fabrikeier, Cmd. af Dbr. M. 
Drewsen, der med inderlig hjertilighed bød
ham velkommen, og ledsagede ham til sin tæt
ved liggende smukke Villa, der var indrettet
til Hs. Majestæts og Gemalindes Modtagelse.
 - I Anledning af Hs. Majestæts Nærværelse
er Byen festlig smykket; Dannebrogsflag vaie
fra Tagene og mange Huse ere prydede med 
Guirlander og Festons, ligesom man ogsaa
paa Fortougene har plantet hele Rækker af 
unge Træer. - Efter Forlydende vil hans
Majestæt Kongen glæde Silkeborg ved at for-
længe sit Ophold her til 8 a 14 Dage. Paa
Mandag agter Allerhøistsamme at foretage en 
Udflugt til Himmelbjerget.

     - Hs. Mj. Kongen antages at ville forblive paa Sil-
keborg hos Fabrikeier Drewsen i 8 til 14 Dage. I Lø-
verdags foretog Allerhøiestsamme en Seiltour med den nye
for nylig i Fart paa Himmelbjergsøerne satte Dampbaad
"Hjeilen".

     I Søndags bivaanede Hs. Majestæt Kon-
gen med høie Gemalinde Gudstjenesten i Silke-
borg Capel, hvorefter det behagede Allerhøist-
samme at tage de forskjellige Localer i det i 
1857 opførte Thing- og Arresthuus i Øiesyn,
og udtalte sin allernaadigste Tilfredshed med
samme. - I Mandags foretog Hs. Ma-
jestæt med Gemalinde en Kjøretour til Him-
melbjerget hvor Allerhøistsamme dejeune-
rede. Under Taflet afsang Silkeborg Sang-
forening udenfor det kongelige Telt neden-
staaende af Hr. Pastor Hostrup fortattede
Sang; Hs. Majestæt lod derpaa allernaadigst
Sangerne indbyde til at deeltage i Maaltidet,
under hvilket Allerhøistsamme paa sin vante
huldrige Maade underholdt sig med de Til-
stedeværende. Efter Dejeuneren besteg Hs. 
Majestæt Himmelbjergets Top, "Kolden",
hvor Rye Sogns Beboere havde opreist en 
meget smuk Æresport, ved hvilken Sognets
Præst, Hr. Hanson, holdt en hjertelig Tale
til Allerhøistsamme og Gemalinde. Her beha-
gede det Hs. Majestæt allenaadigst at udnævne
den gamle Skolelærer i Rye, Hr. Roskov, til 
Dannebrogsmand, og egenhændig at befæste 
Hæderstegnet paa hans Bryst. Efter derpaa
i nogen Tid at have nydt Udsigten paa dette
Danmarks Høieste Punkt, begav Hs. Maje-
stæt sig til fods til Dampskibet "Hjeilen", der 
laae rede til at føre Allerhøistsamme tilbage
til Silkeborg, til hvilken Tour Hs. Majestæt
ogsaa allernaadigst havde indbudt Sangerne.
 - En talrig Menneskemasse, saavel fra Rye
som de øvrige omliggende Byer og fra Silke-
borg, havde samlet sig paa Himmelbjerget og 
tilkjendegav saavel ved Hs. Majestæts ankomst
som Bortgang dens umiskjendelige Glæde i 
jublende Hurraraab. - Ombord paa "Hjei-
len" afsang Sangerne nedenstaaende af Hr. 
Districstslæge Fibiger forfattede Sang. Ved
Landingsstedet ved Silkeborg og paa Broen
hvortil Hs. Majestæt ankom omtrent Kl. 6½
modtoges Allerhøistsamme af de talrigt der
Forsamlede med gjentagne Jubelraab. - Efter
forlydende er Hs. Majestæts Afreise herfra
nu fastsat til den 5te Juli.
Den af Pastor Hostrup forfattede sang
lyder saaledes:
   Du, som bytted Nattergalen
   med de jydske Lærkers Qvad,
   Vær velkommen Drot fra Dalen;
   Bjerget løfter Dig saa glad.
   For den skulderbrede Jette
   Er hans Byrde ret tilpas:
   "Sædet højst paa Danmarks Slette,
   Konge, det er just din Plads.

   Ja en Kongestol staaer bygget
   Her for dig, o Konning prud!
   Af de friske Bøge skygget,
   Klædt i Lyngens Fløjelsskrud
   Fast paa Fod, den ej sig dølger,
   Skraaner mildt mod Dalen ned,
   Hegnet kun af klare Bølger,
   Værnet kun af Kjærlighed.

   See dit Land det sommerfagre,
   For din Fod i Solens Glands!
   Kjæmphøie mellem Agre,
   Haab og Minder smukt i Krands!
   Oldtids Skat af Graven drog Du,
   Kraften skjult i Folkets Bryst;
   Landets Haab i pleje tog Du,
   Gylden vorde skal dets Høst.

   Nattes Taager svandt ei ganske,
   Hist i Dal det end er graat,
   Men vi veed det jo vi danske,
   Vi kan stole paa vor Drot.
   Du, der kom, som Vaaren kommer, 
   Til dit Folk med Liv og Sol,
   Hil dig, Konning, i Skjærsommer!
   Hil Dig paa din Kongeslot!

Den af Districtslæge Fibiger forfattede 
Sang lyder saaledes:
   Der er Sted, dets Plads er høit mod Norden,
   Og Gudenaaen flyder nær dets Stavn,
   Men Skjønt som det er ingen Plet paa Jorden;
   Thi Silkeborg er vor Oases Navn;
   Og lægger ud Dankongen med sit Følge,
   hvor Høien før paa røde Pæle stod,
   Da neier Løvet i den blanke Bølge,
   som ydmygt vadsker Himmelbjergets Fod.

   Ja, Frederik og hans Viv har vidst at vække
   hver Idræt, som mod Maalet stræber frem,
   Og indvie nu dertil vor skjønne Snekke;
   Som Gjæst hos Folket i dets egt Hjem;
   Kjølvandet zittrer med sin gyldne Rille,
   Saa lyste fordum Tordengudens Spor,
   Og Droslen slaaer fra Skovene sin trille,
   Den mærker godt at Kongen er ombord.

   Naar mørke Skyer om Bjerget bringe lude,
   Og dæmpe Haabets friske Vingeslag,
   Da giver "Hjeilen" Gnister, som bebude
   I Jyllands Midte blier der atter Dag;
   Thi Floden, hvor de klare Bølger skylle,
   Den ruller Guldstøv med sig i sit Sand,
   Som triller ned til os fra Rye Mølle,
   Og stænker over Mark og Agerland.

   Fladbundet Snekke, der saa stødt og sikker
   kan trodse Nøkkens kaade Bølgeslag,
   Du indseet har, endskjøndt ei dybt du stikker,
   Hvad selv en Ørken fører i sit Flag;
   Og dersom du igjennem Sorg og Glæder,
   Kan bringe Jyllands Haab i sikker Havn,
   Da skyldes det vor Konge, som betræder
   Idag med Hustru første Gang Din Stavn.

     En saa god som ny Paraply er, Man-
dagen den 24de Juni, glemt i det lille Telt
paa Himmelbjerget, og kan af den rette Eier
afhentes hos                         G. Jensen.

     Dampskibet afgaaer til Himmelbjerget
og Rye Mølle imorgen - Søndag - Kl.
9½ Formiddag og retournerer Kl. 12 -
Eftermiddag Kl. 4 afgaaer det første Gang
til Naaege.                         Directionen.

afgaaer hver Dag til Rye Mølle Kl. 1½
Eftmdg., anløbende Naaege, Tindebjerget
Sveibæk, Aasen og Himmelbjerget. Efter
¼ times Ophold ved Rye Mølle retour-
nerer det igjen.
     Kl. 5½ afgaaer det til Himmelbjerget,
anløbende de samme Steder og retour-
nerer strax.
     Lørdag derimod afgaaer det det om Mor-
genen Kl. 6 til Rye Mølle, og retournerer
efter ¼ times Ophold, i Tour og Retour
anløbende de sædvanlige Steder.
     Kl. 5 Eftmdg. gaaer det anden Gang
til Rye Mølle efter forannævnte Plan.
     Søndag afgaaer det Fmdg. Kl. 8 og 
Eftmdg. Kl. 5 til Rye Mølle efter samme
Plan.
     Taxten er
     Rye Mølle pr. Tour 3 Mk., Tour & 
Retour 4 Mk.
     Himmelbjerget og Sveibæk pr. Tour
2 Mk., Tour & Retour 3 Mk.
     Tindebjerget pr. Tour 1 Mk. 8 Sk.,
Tour & Retour 2 Mk.
Eftmdg. Kl. 5 til Rye Mølle efter samme
Plan.
     Taxten er:
     Rye Mølle pr. Tour 3 Mk., Tour &
Retour 4 Mk.
     Himmelbjerget og Sveibæk pr. Tour
2 Mk., Tour & Retour 3 Mk.
     Tindebjerget pr. Tour 1 Mk. 8 Sk.,
Tour & Retour 2 Mk.
     Børn under 12 Aar det halve.
     Anden Plads 8 Sk. billigere for Voxne.
     Naaege Tour eller Retour 8 Sk.
     Fra Rye Mølle er Taxten:
     Himmelbjerget pr. Tour 1 Mk. 8 Sk.,
Tour & Retour 2 Mk.
     Tindebjerget pr. Tour 2 Mk., Tour &
Retour 3 Mk.
     Naar der tages 12 Billetter - lydende
paa Navn - til Himmelbjerget, kan disse 
erholdes [fås] for 5 Rdl. og til Rye Mølle for
6 Rdl.
     Billetter faaes i Silkeborg Mølle, Rye
Mølle og ombord.           Directionen.

der kan lande ved flere Punkter, som Damp-
skibet ikke kan anløbe, anbefales til Lysttoure
paa Aaen og Søerne mellem Silkeborg og 
Rye Mølle.
     Priserne for hele Baaden til de bekjendete
smukke Punkter ere ansatte saaledes:
          Tour og Retour:
     Naaege 4 Mk.
     Ulvehoved og Louisehøi over Naaege 1
Rd. 2 Mk.
     Gjennem Kanalen til Aunsø og Tindebjer-
get, med ophold efter Ønske ved Ovennævnte
Udsigtet, 2 Rd. 3 Mk.
     H. C. Andersens Bænk, Saugværket og
Aasen 3 Rd. 3 Mk.
     Himmelbjerget 5 Rd.
     Rye Mølle 7 Rd.
     Til Himmelbjerget og Rye Mølle kan
Baaden beholdes til Disposition hele Dagen.
Til de andre Punkter i en, i Forhold til 
Touren, passende Tid.              P.  Petersen.

med en Koral er funden paa Himmelbjerget
og kan afhentes hos Ellerup.

     Efter Forlydende skal der om kort Tid for
Foreningens Medlemmer arrangeres en Ud-
flugt til Himmelbjerget. I denne Anledning
tillader man sig at opfordre den ærede Direc-
tion til, om muligt at foranstalte samme af-
holdt paa en Søndag, da det for de fleste af
Medlemmerne, der som bekjendt høre til den 
arbeidende Classe, ofte er forbunden med en 
ikke ringe Opoffrelse at gjøre sig en Fridag
midt i Ugen. Skulde dette møde store Van-
skeligheder, saa vilde Mandagen sikkert være 
den mest passende Søgnedag til en saadan
Udflugt, da den dog alligevel af Mange reg-
nes som en halv Fridag eller, som det hedder,
gjerne gaaer i Skuddermudder. Vi ere altfor
overbeviste om, at Directionen jo allerhelst
ønsker at arrangere Touren saaledes, at ikke 
de Fleste helst kunde ønske Arrangementet an-
derledes, og derfor tillade vi os at henstille til 
den, om det ikke ialtfald turde være det Rig-
tigste, at Spørgsmaalet blev foretaget ved en 
Generalforsamling; thi hvad en saadan be-
stemmer, skal vi jo Alle finde os i, og de 
Misfornøiede kunne da ikke kaste deres Uvillie
paa de ærede Mænd, som med Nidkjærhed og
Tidsopoffrelse virke for at berede Foreningens
Medlemmer saa mange smukke Festiviteter.
                               Flere Medlemmer
                         af ovennævnte Forening.

     Fra 1ste September og indtil
videre afgaaer "Hjeilen" kun 2
Gange ugentlig, nemlig Søndag
og Onsdag Morgen Kl. 8 til Rye-
mølle, hvor den ankommer Kl. 
10 og retournerer strax: Søndag
Eftermiddag Kl. 3 afgaaer den
atter til Rye-Mølle, ankommer
der Kl. 5 og retournerer strax.
     Onsdag Eftermiddag Kl. 5 til 
Himmelbjerget. Ankomst Kl. 6
og retournerer strax, anløbende
de sædvanlige Stationer.
     De øvrige Dage kan Baaden
faaes tilleie timeviis, naar man 
henvender sig til Undertegnede.
     Passageertaxten uforandret.
     Silkeborg, den 25de August 1861.
             Joh. Chr. Drewsen.
                Adm. Directeur.

     Søndagen den 1ste September, Kl. 12 Mid-
dag, foretages, hvis Veirliget tillader det, en 
Udflugt til Himmelbjerget med Dampbaaden 
"Hjeilen", og retourneres efter 3 a 4 Timers 
Ophold til Naaege, hvor der vil blive afvex-
let med Sang og Dands til Kl. 11.
     Entréen for Medlemmerne med Damer bli-
ver er erlægge 1 Mk. pro persona.
     En Vogn vil være tilstede ved Foden af 
Bjerget for at befordre Bagage etc. op paa
samme.
     Det er en Selvfølge, at Afbenyttelsen af 
Dandsesalonen i Naaege nævnte Aften alene
staaer til Selskabets Afbenyttelse.
     Silkeborg, den 28de August 1861.
                                           Directionen.