til Hr. Professor Begtrup i Anledning (af) den enorme Beregning over
        Silkeborg Værdie, som findes i hans Beskrivelse over Agerdyrk-
        ningens Tilstand i Danmark, 5te Bind, 1ste Deel, Pag. 540.
     Hr. Professoren anmodes at opgive Autor til denne Beregning,
hvilken ogsaa deri er mærkelig, at Meddelerens Navn ei er anført saa-
ledes som Forerindringen Pagina LXII er skeet ved de andre Bi-
drag, og ikke er det imidlertid troeligt, at Hr. Professoren selv er For-
fatteren. Undertegnede fremsætter denne Anmodning, fordi han ag-
ter at meddele Anmærkninger over bemeldte Beregning, hvorved
det kunde være vigtig at vide dens Forfatter for at kaste et Blik hen paa
Øiemedet [formålet] af Beregningen som det eneste Product af sit Slags, der 
findes i Bogen, og som saa overdreven urigtig f. Ex.
1) At Skovgræsningen er ansat for 2682 Rdlr. aarlig Indtægt, og
     dog skal enhver Sted og Sagkyndig mand tilstaae, at den forme-
     delst sin Farlighed langt fra at give en saa betydelig Fordeel, under-
     tiden ikke giver een eneste Skilling, men snarere Tab, og aldrig kan
     betragtes for andet en resikabelt Hielpemiddel til den usle Ager-
     græsning disse skarpe Eiendomme producere, hvorved det ikke store
     Antal Creature, der kan fodres om Vinteren, stundum neppe kan 
     holde Livet om Sommeren. 
2) At ved Skovenes Beregning til Favneved er anført det hele fra 
     Fortiden som Skovgrund betragtede Areal uden at fraregne de bety-
     delige deels ubegroede, deels kuns med smaae Birke-Krumpler, eller
     andet smaat forknyt Opgrøde, bevoxne Strækninger, der findes
     inden bemeldte Areals Linier, hvoraf nogle endog fremstille Ørkner
     og Flyvesand som kun ved Flidens Bestræbelser nu ere blevne be-
     grændsede, og dog ville disse Strækninger give en horribel og maa-
     ske ikke blot det Halve, men endog meget mere opslugende Rabat i 
     de 5000 Tønder Land Skovene angives at bestaae af, forsaavidt en 
     Td. Land overhoved skulle kunde ansees af svare 40 Favne Brænde.
3) At den beholdne Priis pr. Favn er regnet for 4 Rdlr., og dog er det 
     vist og lader sig til fuldkommen Overbeviisning for enhver uinteres-
     seret Kyndig, godtgiøre, at det høieste der kan regnes er imellem
     det halve og de trefierdele.
4) At tvende Teglværker er beregnet at give aarlig reen Indtægt 1000
     Rdlr., og dog har det ene allerede i lang Tid ikke mere været til,
     og den Fordeel det andet giver, kan neppe være synderlig, da aarlig
     Afsætning saavel maae mangle dette som 3, 4 andre betydelige Tegl-
     værker, der ligger ved Guden-Aae, Randers meget nærmere
     end Silkeborg.
hvilket m. m. altsammen er Illusioner, saa endog uklogt, overdrev-
ne, at aldeles frie for en vis Hensigt, maatte de dog hos enhver der kien-
der noget til Tingene opvække Mistanke om samme.
     Windumovergaard, den 15de Februar 1809.
                                                                                       Sjørsleff.

     Løverdagen den 20de ds. Kl. 10 Formiddag, bliver
efter Reqvisition og Aftale med Vedkommende, paa
Tingstedet her i Byen foretaget offentlig Licitation over
opførelsen af en Skovrider-Bolig paa Silkeborg 
Gaards Grund og et Skovfoged-Huus i Vrads Her-
red, samt Leverancen af nogle dertil fornødne Mate-
rialier. Conditioner [betingelser] og Overslag kunne erfares hos
Hr. Forvalter Eilersen paa Silkeborg, nogle Dage
før Licitationen. Lysthavende indbydes.
     Skanderborg, den 3die August 1825.
                          Blichfeldt, Auctionsdirecteur.

     Til forestaaende 1ste Mai, kan en ugivt Smed,
samt en ugivt Karl der forstaaer sig paa at behandle en
almindelig Have, erholde Tjeneste, naar de med for-
nødne Beviisligheder henvender dem, snarest mueligt
til Forvalteren ved Silkeborg pr. Aarhuus.

     Tirsdagen den 21de Marts førstkommende, om
Formiddagen Kl. 10 slet, afholdes Licitation paa Her-
reds-Contoiret i Skanderborg, over endeel Manglers
Istandsættelse ved Hovedgaarden Silkeborgs Bygnin-
ger, samt over Leverancen af de dertil behøvende Ma-
terialier. Arbeidet bestaaer for det meste af Snedker-,
Muur-, Maler-, Smede- og Glarmesterarbeide. Til
Efterretning tjener at Overslaget beløber til noget over
1000 Rbd. Sedler, hvilket, tillige med Conditionerne [betingelserne],
vil blive fremlagte ved Licitationen, og ere forinden til
Eftersyn hos Undertegnede. Lysthavende indbydes.
     Silkeborg, den 20de Februar 1826.
                         Efter høie Ordre,
                    J. S. Eilersen, Forvalter.

     Tirsdagen d. 7de August næstkommende Kl. 10 For-
middag bliver paa mit Contoir heri Byen, holdt of-
fentlig Licitation over Istandsættensen af Veien fra Lys-
broe til Silkeborg i Gjern Herred. Til Lysthavendes
Efterretning bemærkes at der paa bemeldte Vei skulle op-
føres 4 Steenkister og at Omkostningerne for Veiens Re-
paration i det Hele er anslaaet til 177 Rbd. 50 Sk. Sølv.
Conditioner [betingelser] og Overslag ligge til Eftersyn paa mit 
Contoir.
     Skanderborg, den 24de Juli 1827.
                                      Blichfeldt, Auctionsdirecteur.

At Skiftet efter afgangne Møllebygger Peder Pedersen Søeballe
paa Silkeborg, bliver foretaget paa mit Contoir heri Byen, Tirsdagen
den 26de Februar næstkommende, Kl. 10 Formiddag, og at der ved denne
Samling vil blive tagen Bestemmelser i henseende til Realisationen af den
Afdødes Efterladenskaber m. v., kundgjøres herved, overeenstemmende med
Placaten [bekendtgørelsen] 21de April 1824, til alle Vedkommendes Efterretning.
     Skanderborg, den 1ste Februar 1828.                         Blichfeldt.

     Fredagen den 28de Marts næstk. Kl. 10 Formiddag,
bliver paa Hovedgaarden Silkeborg, holdt offentlig Auc-
tion over det Stervboet efter afgangne Møllebygger
Peder Pedersen Søeballe tilhørende Løsøre, be-
staaende af 1 Chatol, et 8te Dags Stueuhr, 3 Skyde-
geværer, endeel Mandsgangklæder, endeel Snedker- og
Tømmer-Redskaber, 9 Øxehoveder, Mjød m. m. Lyst-
havende indbydes.
     Skanderborg, den 1ste Marts 1828.
                                                     Blichfeldt.

     Ved Proclama, som læses ved Hjelmslev Gjerns Herredsret og Lands
Overretten i Viborg, ere alle de, som formene at have noget at fordre
i Stervboet [dødsboet] efter afgangne Møllebygger Peder Pedersen Søeballe i 
Silkeborg Mølle, indkaldte med 12 Ugers Varsel, til, inden denne Tids For-
løb, under Tabet af deres Fordringer [krav], at anmelde og beviisliggjøre samme for 
Undertegnede Skifteforvalter; hvilket herved indvidere bekiendtgiøres.
     Skanderborg, den 27de Februar 1828.                    Blichfeldt.

     At Skiftet efter afgangne Møllebygger Peder
Pedersen Søeballe paa Silkeborg bliver fore-
taget til Slutning paa mit Contoir her i Byen Freda-
gen den 29de August næstk. Kl. 10. Formiddag, kund-
gjøres herved til Arvingernes og øvrige Vedkommendes
Efterretning.
     Skanderborg, den 1ste August 1928.
                                                       Blichfeldt.

     At Skiftet efter afgangne Møllebygger Peder Pedersen Søeballe
paa Silkeborg, bliver foretaget til Slutning paa mit Contoir heri Byen,
Fredagen den 19de August næstkommende, Kl. 10 Formiddag; kundgiøres her-
ved til Arvingernes og øvrige Vedkommendes Efterretning.
     Skanderborg, den 1ste August 1828.                               Blichfeldt.

     Blandt alle de Amtsbeskrivelser, som Landhuusholdnings-
selskabet har ladet udarbeide og trykke er vistnok ingen mere vel-
lykket og tiltrækkende i de enkelte Partier end den, som i disse
Dage er bleven udgiven af polytechnisk Candidat Schythe over 
Skanderborg Amt. Det er nu vel saa, at netop dette Amt 
maaske mere end noget andet i hele Danmark frembyder inter-
essant Stof for den opmærksomme Iagttager og omhyggelige
Forfatter. Amtet indbefatter nemlig ikke blot Dele af de trende
forskjellige Terrainpartier, der danne de kjendelige Overgangs-
led i Jyllands Overflade: Det bølgeformige frugtbare Land-
strøg Østen for Høideryggen (hvoraf dog kun Lidet hører til
Skanderborg Amt), selve Høideryggen og de ganske flade Hede-
sletter, der indtage Strækningen fra Høideryggen til Vester-
havet. Men netop disse Forskjelligheder maa gjøre Udførelsen
af en god Amtsbeskrivelse vanskeligere. Imidlertid har For-
fatteren vidst med Klarhed at overskue de forskjellige Partier i
det Hele, saavelsom deres locale særegenheder. Han har saa-
ledes givet en interessant Fremstilling af den bjergagtige Cha-
rakter, Høideryggen udfolder paa begge Sider af Gudenaaens
Vandløb; han har skildret flere eiendommelige Erhvervskilder,
saasom Fiskerierne i de mangfoldige Søer omkring Ry og 
Silkeborg, den betydelige Træskofabrication, der drives i samme
Egn; han har leveret gode Vink til Bedømmelsen af Amtets oe-
konomiske Status. Hvad vi kunde have ønsket var saavel et 
udførligere Kort over Amtet, end det er tilføiet, og som ved
nøiagtig Brug af Bogen vil være aldeles nødvendigt for dem,
der ikke besidde local Kjendskab til Egnene, samt en større
Hensyntagen til de tilstødende dele af Jylland, hvorved det 
Billede, som Skriftet danner, vilde være mere afrundet.
Naturligviis vilde den allerede temmelig voluminøse Bog være
voxet i Omfang, men naar et Skrift først har naaet en Stør-
relse af 47 Ark, behøver man sikkert ikke at frygte et Tillæg af 
nogle Ark, især naar det formuende Landhuusholdningsselskab er
Udgiver. Disse uopfyldte Ønsker have vi imidlertid ogsaa til
Selskabets øvrige Amtsbeskrivelser. Da netop Skanderborg
Amt indeslutter det Punkt, der fremfor noget andet, i Jylland,
og det med rette, er begyndt at blive et Valfartssted, skulle vi
tillade os at aftrykke den Skildring, Hr. Schytte leverer af 
dette Punkt, der naturligviis er Himmelbjerget:
     "Det mærkeligste Punkt i Thyrsting Herred i Skanderborg
Amt er ubestridelig Himmelbjerget, der danner Rye Sogns
nordlige Affald [hældning] mod Juul-Sø. Ligesom allerede dets Navn
vækker en uklar Forestilling om en betydelig Høide, saaledes
finder man ogsaa denne behørigt forfoldiget [mangfoldig] i ældre og nyere
Skrifter. Jonge angiver den til ikke mindre end 3000 Favne,
d. e. 18,000 Fod. Ifølge heraf fik Danmark Æren af at be-
sidde Europas høieste Punkt inden sine Grændser, thi Montblanc
i Schweiz, der ellers ansees for det høieste Bjerg i Europa,
er kun 14,500 Fod; og skulde Appenninerne i Italien eller 
Grusta i Telemarken kunne maale sig med et saadant "Himmel-
bjerg", saa maatte hine voxe til i det mindste den dobbelte,
dette endog til den tredobbelte Høide. Selv om man vil an-
tage, at Jonge ved en Feiltagelse har tilsat eet Nul for mange,
saa skulde man dog troe, at han maatte være bleven opmærksom
paa saa grov en Feil, da han saa godt som i samme Aandedræt
bemærker, at man i en god halv Time kan gaae op til Toppen
fra Rye By, hvilket endog vilde høre til Vanskelighederne, om
Bjerget kun var 300 Favne høit. Men maadeholdende er 
Pontoppidan, som siger, at Bjergets Overdeel menes at være
nogle hundrede Favne ophøiet over de omliggende Egne, og ef-
ter ham er det nok, at Høiden i Jensens Provindsial-Lexicon
angives til 1800 Fod, medens Jens Møller i sin oeconomisk-
Statistiske Beskrivelse over Danmarks geistlige Embeder, rimelig-
viis efter Jonge, ansætter den til nogle tusinde Favne *). Disse
Høide-Angivelser maae da underkastes en betydelig Reduction.
Hos alle nyere, paalidelige Forfattere angives Himmelbjergets
Høide til 550 Fod eller c. 92 Favne, og selv denne Høide er
stor nok til hævde dets Rang som det høieste Punkt i det 
egentlige Danmark, da de Punkter, som man vel nærmest skulde
tænke paa at sammenligne det med, f.ex. Møens Klint eller 
Rytterknægten paa Bornholm, ere langtfra at komme det nær,
da den første kun naaer til 68 Favne, og den sidste kun til 83
Favne.
     Himmelbjerget ligger efter Landkortet paa 56º 6' N. B.
og 2º 53' V. L. for Kjøbenhavn; et rigt og klart Kildevæld
udspringer paa dets ene Side, og den saakaldte Rye Nørreskov
eller Bondeskoven slynger sig i en bølgende Krands af smukke,
ranke Bøge omkring dets Fod og opad dets Skraaning; dets
nordlige og østlige Affald [skråning] er temmelig steilt, saa at Bjerget,
seet fra disse Sider, tager sig ret imponerende ud og er meget 
vanskelig tilgængeligt; men, naar man bestiger det fra den syd-
lige eller sydvestlige Side, saa mærker man vel, at Terrainet hæ-
ver sig efterhaanden, men dette skeer saa gradviis, at man ikke 
ahner, at Landet fører op til Landets mest fremragende Høide-
punkt. Jordbunden er skarpsandet, og som en Følge deraf gold;
hvor Skovvæxten ophører, under hvis løvrige Kroner den Van-
drende har fundet Kjølighed og Skygge, afløses den af en fro-
dig Lyng, med adspredte Buske af Enebær og Blaabær, og af
en ufrugtbar Agerjord, der drives af en Boelsmand, som i 
1840 har solgt Kongen det øverste af Bjerget og Jorden paa 
begge Sider af Veien, der fører derop. Har man nu naaet
den næsten nøgne kullede Top, gaaende, ridende eller kjørende,
thi det kan skee lige let paa alle Maader, saa overraskes
man af den mest henrivende Udsigt, hvis Veiret er klart. Men
desværre, det synes, som om Naturen i denne Egn vel ofte fin-
der sin Glæde i at tilsløre sine Yndigheder og spotte den skue-
lystne Reisende: en fiin Støvregn opfylder Luften, en klam Taage
indhylder Alt i Dalen og udjævner baade Skov og Vang og Sø
til et formløst Chaos, hvori det speidende Øie ikke formaaer at
opdage een eneste af de skjønne Enkeltheder, som man veed skju-
ser sig derunder: skuffet og mistrøstig vandrer Vandringsman-
den tilbage, for i den smukke og velindrettede Rye Kro at oppe-
bie [afvente] et gunstigere Veir. Dette kan hastigt forandre sig: Regnen
ophører, Skyerne hæve sig og fordele sig; de give saaledes 
Plads for Middagssolens varmende og oplivende Straaler,
der smutte igjennem deres Rifter og bane sig Vei ned til
det graalige Taagehav, som de i en vinunderlig kort Tid opløse 
i usynlige Dunster, der adsprede sig i Luften. Med fornyet 
Haab giver den Reisende sig atter paa Veien; det gaar ikke
saa rask, som da han første Gang ilede til Bjergets Top med
spændt Forventning om alt det Skjønne, han skulde faa at 
skue, men see! ankommen til det Øverste, studser han ved Be-
tragtningen af det stille, men yndefulde Landskab, der ligger ud-
bredt for hans Blik; han har ikke tabt, nei, han har vundet
ved denne Opsættelse: Solen er imidlertid  kommen til at staae
i Vest, og det er i denne Belysning, man skal see dette Rund-
maleri, naar man ret vil nyde dets Skjønhed. Umiddelbart
ved Bjergets Fod ligge de venlige Indsøer, men enkelte grønne
Holme, ligesom svømmende paa den speilklare Overflade; -
lysgrønne Bøgeskove bekrandse deres Bredde og fordele sig over
det omgivende Land i større eller mindre Partier og Skovho-
veder; - Side om Side ligger Landmandens Agre med de utal-
lige afvexlinger i Farve og Udseende, som ere Følge af Sæd-
arternes Forskjellighed og deres Modenhedstilstand, og tæt op
til den grønnende Græsmark støder den friske bruunlige Lyng-
hede, der netop ved sin Modsætning bidrager til at forhøie
Landskabets Skjønhed. Dog, Pennen formaaer ikke at skildre
Naturen, den kan alene afridse er ufoldkomment Billede, sam-
mensat, men ikke forenet af lutter Enkeltheder, - et Billede
uden Liv, uden Varme, uden Colorit. Det er derfor bedre at 
forlade denne Gjenstand, uden dog at forglemme at anføre, at
man, naar man træffer en ret klar Eftermiddag og en Horizont,
der er reen og uden Disighed, fra Toppen af Himmelbjerget,
vil kunne Øine Spiret af Viborg Domkirke, omtrent i N. N. V.,
i 5½ Miils Afstand, Spidsen af Aarhuus Domkirke, omtrent i 
O. til N., i 4½ Miils Afstand og imod S. O., langt ude i 
det Fjerne paa den anden Side af det himmelblaa Hav, endog
Samsø i over 8 Miles Afstand. Jonge angiver, at man 
rundtom skal kunne tælle henved 60 Kirker; det er nok muligt;
her kommer det ikke saa nøie an paa en Snees flere eller færre;
der er sikkert kun faae, der ville løsrive deres Blik fra den nær-
mest yndige Opgivelse, for med minutiøs Nøiagtighed at op-
tælle enhver Kirke, der som en lille hvid Prik viser sig indenfor
Synskredsen".
*) Det kan også være Pontoppidan, thi ved en Trykfeil er Bjer-
gets Høide angivet til nogle 1000 Favne, hvilket dog er rettet bag i
Bogen.

      den 25de og 26de November 1844.

c.) Samme Collegiums Skrivelse af 15de October
      sidstafvigte, hvorefter der er resolveret [besluttet] i Anled-
      ning af en fornyet Ansøgning fra Brødrene C.
      og M. Drewsen paa Silkeborg, om Bevilling
      til at drive Handel med Urtekram og Høker-
      varer ved de Fabrikker som de agte at anlægge 
      ved Silkeborg, at det maa have sit Forblivende
      ved den tidligere afgivne Bestemmelse, hvorefter
      det ansøgte ikke for Tiden kan bevilges;
d.) Samme Collegiums Skrivelse af 22de October
      dette Aar, som Communicerer et Kongeligt Re-
      script [svarskrivelse] af 21de næstforhen, hvorefter den under
      Litra c ommeldte Handel er bevilget Fabrikeierne
      Drewsen i 2 Aar, dog ikkun [kun] med Arbeiderne
      ved Fabrikkerne paa Silkeborg Hovedgaard, samt
      disse Arbeideres Familier;

     Efter Overeenskomst med vedkommende Auctionsdi-
recteur afholdes offentlig Licitation paa Skanderborg Raad-
stue, Mandagen den 11te Mai, om Formiddagen Kl. 11,
over Udførelsen af efternævnte for Aaret 1846 Approbe-
rede [godkendte] Veiarbeider ved Silkeborg, nemlig:
     Jordarbeide paa 290 Favne.
     Chausseringsarbeide paa 176 Arbeide.
     Leverance af 150 □ Favne spaltede Brosteen.
     Dito af 140 □ Favne raae dito.
     Opførelse af 1 større og 1 mindre Steenkiste.
Licitationsconditionerne med tilhørende Overslag ville for-
inden Licitationen henligge til Eftersyn for Lysthavende
hos Kjøbmand Kindler i Skanderborg og i min Bopæl
Nr. 132 paa Middelgade hersteds.
     Aarhuus, den 30te April 1846.          Menck.
                                                      Ingenieurcapitain.

     Fredagen den 5te Juni førstkommende, Klokken 11 For-
middag, og i fornødent Fald den næstpaafølgende Løverdag,
bliver paa Afbyggergaarden "Marienlund" ved Silkeborg,
ifølge vedtagen Beslutning under Skiftet efter afgangne
Godsforvalter Knudsen, afholdt Auction over endeel
Løsøre, bestaaende af: Meubler, Sengeklæder og Senge-
steder, Porcellain, Glas, Kjøkken- og Bryggers-Redskaber,
Vogne, navnlig en liden sjællandsk Reisevogn med 2de 
Agestole [passagersæder], et Par sorte Kjørehopper, Heste og Seletøi, et
Par svære 6 Aars Stude, endeel og deriblandt nogle meget
gode Køer, Qvier og Kalve, nogle Grise af engelsk Race,
Plouge og andre Avls- og Gaards-Reskaber, endeel til 
Meubler tjenlige Bøgeplanker, samt endeel juridiske Bøger,
blandt hvilke Schous Udtog af Forordninger; hvilket Alt
agtes bortsolgt med Credit til næste 1ste November og
iøvrigt efter almindelige Conditioner [betingelser], som til berørte
Sted og Tid ville blive Lysthavende bekjendtgjorte.
     Skanderborg, den 22de Mai 1846.
                                                           Blichfeldt.

Nr. 44 C.
     Veicomiteens og Fabrikør Bruuns Betænkning over
et foreslaaet Bro-Anlæg ved Silkeborg og en derved for-
anlediget forandret Retning af Veien fra Viborg til Skan-
derborg Amt, blev sat i Circulation mellem Raadets Med-
lemmer, for at Sagen ved næste Møde kan definitivt
behandles.

          Nr. 44 C. - 1846.
     Overeensstemmende med det kgl. Rentekammers Op-
fordring i Skrivelse af 21de Marts sidstleden bestemte
man at tilskrive Skanderborg Amtsraad betræffende Op-
førelsen af den i bemeldte Collegii Skrivelse omhandlende
Broe over Silkeborg Langsøe, idet man foreløbig bemær-
ker: at Valget mellem Osnæs Odde og Gammel-Have, 
som Overgangspunct, er Viborg Amt temmelige ligegyl-
dig; hvad derimod Bekostningen angaaer, da maae Amts-
raadet formene: at naar man fra Viborg Amts Side skulle
findes villig til at anlægge en mindre Landevei fra Vi-
borg og til et af de nævnte Overgangspuncter, saa in-
teresserer Broanlægget udelukkende Silkeborg, som even-
tuel Handelsplads, og Skanderborg Amt, eftersom Over-
gangen ved Lysbroe meget godt kan benyttes af Viborg
Amts Beboere, og Veiens Endepunkct heri Amtet bestem-
mes ved denne Broe; men forinden Amtsraadet yttrer sig
videre om denne Sag til det kgl. Rentekammer, maatte
man ansee det nødvendigt at modtage Skanderborg Amts-
raads bestemte Erklæring, om samme er villig til at op-
føre Broen alene for Skanderborg Amts Regning.

     Ifølge allerhøieste Ordre af 12te denne Maaned er 
det tilladt, at der for fremtiden paa Handelspladsen ved
Silkeborg 2 gange om Aaret, nemlig den 18de juni og
den fredag, som er nærmest ved den 18de Septbr., af-
holdes Marked til Forhandling af Heste, Qvæg, Huus-
flidsproducter og Kornvarer.
     Hvilket herved bringes til offentlig Kundskab.
     Skanderborg Amtshuus, den 20de August 1847.
                                                     Lindholm.

     At det ifølge Kongelig Resolution af 12te August
1847 til den18de Juni hvert Aar berammede Mar-
ked ved Silkeborg over Heste, Qvæg m. v. ikke
iaar afholdes paa denne Dag, der er en Søndag, be-
kjendtgjøres herved. - Hvilken anden Dag, Marke-
det kan afholdes paa, skal nærmere blive bekjendtgjort.
     Skanderborg Amtshuus, den 26de Mai 1848.
                                                               Dahl.

          Nr. 44 C. - 1846.
     Fremlagt blev kongl. Rentekammers Skrivelse af
16de October 1847, betræffende Broe-Anlæget ved Silke-
borg og en ny mindre Landevei fra Viborg til sidst-
nævnte Sted.
     I Anledning heraf erklærede Amtsraadets Medlemmer,
alene med Undtagelse af Formanden, at de erkjende det
Ønskelige af Broes Opførelse over Langsøen ved Sil-
keborg, særdeles for den derværende Handelsplads Skyld,
men de maatte beklage, at Fordelene deraf for Viborg
Amt langtfra ikke ere saadanne, at de, som Medlemmer
af Amtsraadet, kunde tiltræde, at Amtets Kasse skulde
udrede Halvdelen af Udgifterne ved en Slig Broes Opfø-
relse tilligemed samtlige Omkostninger paa en ny Lande-
vei af c. 4 Miils Længde, og at dertil skulde anvendes
Pengekræfter, som vilde savnes til andre og for Amtet
vigtigere Arbeider. De maatte nemlig for det første be-
mærke, at en Forbindelsesvei imellem Silkeborg og Viborg
allerede haves over Lysbro, foruden den noget længere
mindre Landevei over Ans og Resenbroe, og naar
det dernæst er formeent, at Viborg Amt ved en Broe
som den ommeldte og Forlægningen af Veien fra Viborg
til Skanderborg over Viborg vilde undgaae Udredelsen
af de halve Omkostninger til den snart fornødne Ombyg-
ning af Resenbroe, samt at udgifterne hertil vilde blive
omtrent lige med Halvdelen af det en Bro ved Silkeborg
vilde koste, da maa det erindres, at Resenbroe er en pri-
vat Eiendom og at dens Ombygning samt bedre Indret-
ning til Prammes Passage ikke bliver at bekoste af Vi-
borg Amt. Den paa en modsat Forudsætning byggede 
Grund bortfalder altsaa.
     Man maatte saaledes henholde sig til den tidligere un-
der  18de Febr. d. A. af Amtsraadet afgivne Erklæring,
alene med den yderligere Bemærkning, at der dog nok
vil findes Betænkeligheder ved at aflægge den mindre 
vestre Landevei fra Skive og Viborg til Veile.
     Formanden kunde, som meldt, ikke ganske dele Raadets
Anskuelse, men forbeholdt sig at indgive sit separate Vo-
tum, som ved næste Møde vil blive fremlagt for Raadet.

     I Forbindelse med Amtets tidligere Bekjentgjø-
relse af 26de i forrige Maaned, bringes herved til 
offentlig Kundskab, at det bevilgede Heste-, Qvæg-
og Krammarked paa Handelspladsen ved Silkeborg
iaar afholdes Tirsdagen den 20de denne Maaned.
     Skanderborg Amtshuus, den 10de Juni 1848.
                                                                  Dahl.

     Ved allerhøieste Ordre af 21de f. M. er tilladt, at der
for fremtiden paa Handelspladsen ved Silkeborg foruden
de tvende [to] Markeder, der tidligere er bevilgede at maatte af-
holdes sammesteds hvert Aars 18de Juni og den Fredag, som
er nærmest den 18de September, endvidere paa bemeldte Han-
delsplads maa afholdes tvende [to] Markeder aarlig, nemlig den
15de Marts og den 18de October, til Forhandling af Heste,
Qvæg, Huusflidsproducter og Kramvarer, ligesom der hver Lø-
verdag i Ugen maa afholdes Torvedag sammesteds.
          Hvilket herved bringes til offentlig Kundskab.
     Skanderborg Amtshuus, den 18de August 1848.
                                                                            Lindholm.

     36. Foranlediget af et Andragende [ansøgning]  fra Sogneforstander-
skabet for Linaa Pastorat om at Broen over Faarebæk imel-
lem Silkeborg og Virklund, paa en større Districtsvei er 
særdeles brøstfældig [forfalden], og trænger til Ombygning, var ved Raa-
dets Medlem, Møller Stilling, foretaget en Local-Undersøgelse
og foranstaltet Tegning og Overslag, som bleve fremlagte.
     Raadet besluttede at lade Licitation afholde over Opførel-
sen af bemeldte Bro og overlod Formanden at approbere [godkende] eller
forkaste det eventuelle Bud, og ansaaes det for hensigtsmæssigt,
at Broen opføres nogle Favne sydligere end hvor den nu 
staaer, saaledes som af Veiinspecteuren er foreslaaet.
     Sogneforstanderskabet anmodes derhos [desuden] om at besørge en
Huulvei paa Bakken østen for broen udvidet og sat i god
Stand efter nærmere Conference med Veiinspekteuren.
     47. Sagen Nr. 16 i August Mødet f. A. og Nr. 28 i 
November Mødet f. A., angaaende ansættelse af en Jordemo-
der på Silkeborg
     En fra Const. Godsinspecteur Bindesbøll indhentet Erklæ-
ring belv fremlagt.
     Da Jordemoderen i Mollerup, til hvis District Silkeborg
hører, ikke er villig til at afstaae nogen Deel af hendes Di-
strict, med undtagelse af selve Silkeborg,  for hvilket Sidste
hun forlanger en aarlig Godtgjørelse af 15 Rbd., og da det 
ikke kan være i det tilstødende Them Sogns Interesse, for en
Deel at blive henlagt til et eventuelt Jordemoder-District paa
Silkeborg, og det formeentlig ikke kan være en Forpligtelse for 
Amtscommunen at gjøre særdeles Opoffrelser for at forskaffe
en Jordemoder Subsistents [livsunderhold] paa Silkeborg, fandt Raadet ikke 
ät kunne tilbyde videre til denne Sags fremme, end aarlig
at lade den ommeldte Godtgjørelse falde Repartitionsfonden
til Last, saafremt Sagen ellers kan blive ordnet, hvilket maa
overlades til selve Beboerne paa Silkeborg.

     Horsens, den 28de Decbr. Valget af 4 Landsthings-
mænd for den 10de Valgkreds, som indbefatter Veile og 
Skanderborg Amter, foretoges her i Dag under Bestyrelse
af Hr. Etatsraad Ræder, der af Hs. Maj. Kongen var ud-
nævnt til Formand i Valgbestyrelsen, som bestod af, foruden
Formanden, 2 Medlemmer af Skanderborg Amtsraad, 2 Med-
lemmer af Veile Amtsraad, 1 Medlem af Horsens og 1 Med-
lem af Fredericia Communalbestyrelse. Valget endtes omtr. 
Kl. 3½ i Eftermiddags og havde følgende Resultat:
     Ved 1ste Afstemning valgtes Hr. Oliemøller Schytte heri
          Byen med 109 Stemmer og Hr. Kammerherre Reedtz
          til Palsgaard med 97 Stemmer.
     Ved 2den Afstemning valgtes Hr. Proprietair Frich til 
          Rosenlund med 132 Stemmer.
     Ved 3die Afstemning valgtes Hr. Overkrigscommissair
          Holst heri Byen med 110 Stemmer.
     Ved 2den Afstemning concurrerede Hr. Overkrigscommissair
Holst og Hr. Fabrikeier Drewsen paa Silkeborg med Hin-
anden; men ved 3die og sidste Afstemning gik Første af med
Seiren med 110 St., medens sidste kun fik 63 Stemmer.
     De Stemmegivendes Antal ved Valget beløb sig til 173,
Majoriteten var altsaa 87.
     Igaar Aftes Kl. 6 samledes alle de Tilstedeværende Valg-
mænd paa Raadhuset for der at fremvise deres Udnævnelse
til denne Function. Derfra begav Forsamlingen sig over i
Klubben "Foreningens" Locale, hvor et Prøvevalg blev fore-
taget. Hr. Schytte aabnede Forhandlingen, hvorefter Hr.
Overkrigscommissair Holst opfordredes til at dirigere Prøvalget.
Adskillelige Discussioner fandt ved denne Leilighed Sted blandt
de forskjellige fremtrædende Talere. Hr. Schytte og Hr. Reedtz
fik ogsaa ved dette Valg de fleste Stemmer.
     En stor Deel af de her i Byen værende Herrer Valgmænd
blev indbudne til at tage Logis hos flere af Byens Indvaanere.

     Under 20de d. M. …
… Under s. D. er Justitsraad
og Amtsforvalter J. H. Bindesbøll i Naade Entlediget [afskediget] fra 1ste
April d. A. som Inspecteur over Bjørnholms og Silkeborg
Godser… 

     3. Finantsministeriet har under 21de Januar
sidstleden begjært Raadets Betænkning over det An-
dragende [ansøgning] fra Kjøbmand Høltzermann m. Fl. af
Silkeborg, betræffende [vedrørende] den dem paalignede Nærings-
krigsskat.
     Raadet yttrede: at Paaligningen er skeet efter
bedste skjønsomhed og de underhaanden [uofficielt] indhentede
Oplysninger om Beskaffenheden af de paagjeldendes
Næring, samt at Klagerne have forsømt at paaanke
Ansættelsen inden Hovedligningen, efterat Listerne
have været udlagte til Eftersyn, blev affattet [udformet].
     Skulde Skatten iøvrigt have været ansat i det 
af Klagerne foreslaaede Forhold, vilde man have fra-
veget den foreskrevne Scala.

     d. Samme Ministeriums Skrivelse af 16de Au-
gust d. A., hvorefter Skovrider Klüver paa Silkeborg
er antaget til indtil videre at være Sandflugtscommis-
sair ved Haarup Sandflugtsstrækning, imod den sam-
me Godtgiørelse, som har været tilstaaet hans For-
mand, nemlig 50 Rbd. aarligen.

     6. (s. 6) Forinden en Klage fra Kjøbmand Høltzer-
mann paa Silkeborg over Ansættelsen til Fattigbi-
drag afgiøres, blev det besluttet at indhente nogle
nærmere Oplysninger.

     Tirsdagen den 11te November d. A., Kl. 10
Formiddag, bliver, ifølge vedtagen Beslutning under 
Skiftet efter afdøde Severine Elisabeth Knud-
sen, født Stabell, Enke efter tidligere afdøde 
Godsforfalter Knudsen paa Silkeborg, afholdt
Auction sammesteds over det bemeldte Bo tilhørende
Løsøre, bestaaende af: 1 Chatol, 2 Commoder, 1
Divanbord og andre Borde, Stole, Skabe, Speile,
Skilderier, Kakkelovne, Sengesteder, endeel meget
gode Sengeklæder, Fruentimmer-Gangklæder, Linned
og Dækketøi, endeel Kjøkkentøi, Sølv-, Kobber-, Jern-
og Trætøi, Porcellaian, Glas og en Comfyrindretning.
     Strax efterat Løsøret er solgt, forauctioneres
endvidere endeel uvisse Gjældsfordninger [-krav], ovenmeldte
Bo tilhørende, over hvilke Fordringer [krav] en Forteg-
nelse henligger til Eftersyn paa mit Contoir.
     Conditionerne [betingelserne] kundgjøres ved Auctionen.
               Lysthavende indbydes.
     Skanderborg, den 31te October 1851.
                                                         Blichfeldt.

(kun tekst vedr. Silkeborg er tastet)   
De i Folketinget førte Forhandlinger om forskjellige Ud-
giftsposter give mig Anledning til at fremkomme med
et Par Bemærkninger. ….
     Til Gudenaaens bedre Seilbargjørelse er der af Re-
geringen kun forlangt en lille Sum, som nok kun skal
anvendes til Vedligeholdelse af det ifjor paabegyndte Ar-
beide. Det vilde være ønskeligt at erfare, af hvad Grund
dette vigtige Arbeide nu skal sættes i Bero. Paa den 
Strækning, som det nu er forbunden med største Besvær-
lighed og Opoffrelse af Tid at befare, nemlig fra Bjerring
til Randers, hvor ingen Trækveie haves, tænkes der nok
endnu slet ikke paa at lette Seiladsen. Det ønskeligste
vilde være, hvis en saa lang Strækning af Aaen som 
muligt blev gjort seilbar for Dampskibe, men kan dette
ikke opnaaes, saa er Anlæggelsen af en Trækvei nød-
vendig. Det er beklageligt, at der ikke med Kraft virkes
for denne og lignende Sager. Saaledes synes ogsaa
Sagen om Opførelse af en Bro over Langsø ved Silke-
borg at ville sove ind, og det er derfor glædeligt af Rigs-
dagens Forhandlinger at see, at et Forslag om at bevilge
en Sum til dette Øiemed [formål] vil blive stillet. Ved en saadan
Bro vil et stort Oplands Communication med Silkeborg
i høi Grad lettes, og det er derfor af megen Vigtighed
for Silkeborg og Omegn, at Broens Opførelse jo før jo 
heller paabegyndes. Om denne sag har der forøvrigt
været talt og skrevet i en halv Snes Aar, og endda er 
man nok endnu ikke bleven enig om, hvor Broen bør
anlægges, eller hvormeget Viborg Amt og hvormeget Skan-
derborg Amt skal bidrage hertil. Underhandlingerne [forhandlingerne]
herom ere nok endnu "svævende" og ville neppe endnu
i lang Tid blive førte til noget Resultat, naar ikke Rigs-
dagen bevilger en Sum hertil. Broen, som antages at 
ville koste henved 7000 Rbd., bør formentlig ved Silke-
borg føres over Langsø.                               J. R. 

     Ved Proclama, som snarest muligt vil blive læst
inden vedkommende Retter, ere Alle og Enhver, som
maatte have Noget at fordre [forlange] i Stervboet [dødsbo] efter afg.
Severine Elisabeth Knudsen født Stabell,
Enke efter tidligere afdøde Godsforvalter Knudsen
paa Silkeborg, indkaldte med 12 Ugers Varsel, over-
eenstemmende med Pl. 5te Juli 1822, til at anmelde
og beviisliggjøre deres Fordringer [krav] for Undertegnede 
Skifteforvalter i Boet; hvilket herved endvidere be-
kjendtgjøres.
     Skanderborg, den 12te Januar 1852.
                                                        Blichfeldt.

     1. Formanden underrettede Raadet om, at han
har foranstaltet den større Districtsvei fra Silkeborg
til Aarhuus Amtskiel, over Mollerup og Toustrup,
der benyttes af Pakkeposten mellem Ringkjøbing og 
Aarhuus, istandsat, og er det ved denne Leilighed ble-
vet nødvendigt, deels at opføre, deels at omsætte 6
forskiellige Steenkister, der vil medføre en Udgift af
107 Rbd.
     Det blev approberet [godkendt], at dette Beløb passerer Amts-
repartitionsfonden til Udgift.
     14. Sagen Nr. 6 fra September Maaneds Mø-
det dette Aar, angaaende Kiøbmand Høltzermanns
Klage over Ansættelsen til Fattigbidrag.
     En af Klageren angiven nærmere Forklaring blev
fremlagt.
     Svares: at Kiøbmand Høltzermann efter Lovgiv-
ningen er pligtig at svare Fattigbidrag efter Formue
og Leilighed paa det Sted, hvor han personlig Boer;
men om hans egentlige Hiemsted er Silkeborg eller
Randers er noget, Amtsraadet efter de foreliggende
Oplysninger ikke kan afgiøre.
     23. Adskillelige Beboere paa Silkeborg Handels-
plads have besværet sig over, at der ikke er foretaget
lovlig Omgang ved de sidstafholdte Valg af Sogne-
forstanderskabs-Medlemmer, nanvlig at Dagen, da Val-
get skulde foregaae, ikke er bleven bekiendtgiort ved
Kirkestævne, og at en Deel af Beboerne, hvis Eien-
domme ere undergivne Arealskat af den Størrelse, som 
Anordn. af 13de Aug 1841 § 3 paabyder for at 
være valgberettigede og valgbare, ikke ere optagne paa
Fortegnelsen.
     Raadet maatte yttre, at da det paa Silkeborg væ-
rende Capel maa ansees at staae lige med en Kirke
burde Publicationen af Valgdagen være foregaaet der,
og naar det var Tilfældet, som af Sogneforstander-
skabet i dets Erklæring var angivet, at der ikke hold-
tes Kierketieneste paa den Dag, Bekiendgiørelsen skulde
skee, kunde og burde denne Sidste havde skeet for Han-
delspladsens Beboere paa anden hensigtsmæssig Maa-
de; og hvad angaaer at der er skeet Forbigaaelse af 
flere Eiendomsbesiddere paa Pladsen paa Grund af 
af der for Tiden ved Kongelig Resolution ere fritagne
for Arealskats Svarelse, da maa en slig temporair [midlertidig]
Fritagelse blive uden Betydning i dette Tilfælde.
     Som Følge heraf blev resolveret [besluttet], at nyt Valg
snarest mulig bliver af foranstalte [arrangeret].

     Ifølge Overeenskomst med Auctionsretten bli-
ver det Værtshuusholder P. Nielsen tilhørende
Sted paa Silkeborg stillet til Bortsalg ved en Auc-
tion, som afholdes i selve Stedet Løverdagen den 
21de Februar førstk., Kl. 10 præcise Formiddag.
Stedet bestaaer af et smukt nyt Vaaningshus [beboelse] paa
7 Fag og et teglhængt Bræddehuus.
     Strax efter auctionen over Stedet er tilende-
bragt, forauctioneres det fornævnte Nielsen tilhø-
rende Løsøre, bestaaende af endeel gode Meubler,
tildeels af Mahogni, en betydelig Deel udmærket
gode Sengeklæder og Lagner samt andet Linned,
Sølv, Kobber og Jerntøi m. m. m.
     Conditionerne [betingelserne] erfares ved Auctionen og Lyst-
havende indbydes.
     Skanderborg, den 26de Januar 1852.
                                                          Bagger.

     Ifølge passeret Udlæg og Reqvisition fra Pro-
curator Jensen heri Byen, bliver det Bundtma-
ger P. Sørensen paa Silkeborg tilhørende, paa
Pladsen Nr. 30 opførte Sted, bestaaende af 7 Fag
Grundmuur og en liden Udhuusbygning, Planke-
værk, Indkjørselsport og Brandmuur, samt Grun-
den, stille til 3 Auctioner, som afholdes:
          Løverdagen den 15de Mai,
          Løverdagen den 29de Mai og
          Løverdagen den 12te Juni
næstkommende, hver Dags Formiddag Kl. 10.
     Første og anden auction holdes paa mit Con-
toir, og 3die Auction i selve Stedet paa bemeldte
Silkeborg. Salgsconditionerne [betingelserne] ville være til Efter-
syn hos Reqvirenten 8 Dage forinden 1ste Auction.
     Denne Bekjendtgjørelse skeer i Overeensstem-
melse med Placaten [bekendtgørelse] 22de April 1817 til alle Ved-
kommendes Efterretning.
     Skanderborg, den 20de April 1852.
                                                             Blichfeldt. 

     Løverdagen den 22de d. M. lader Tømmer-
svend Rasmus Nielsen ved een eneste Auction
opbyde til Bortsalg det ham tilhørende paa Grund-
stykket Nr. 63 paa Silkeborg Handelspl. opførte Sted,
bestaaende af et Forhus paa 6 Fag og et Bag-
huus paa 6 Fag med Gaards- og Haveplads.
     Bygningerne, der deels ere indrettede til Be-
boelse og deels til Værksted, ere solide, og navnlig
er Forhuset næsten alene muret i Kalk og dets Væ-
relser alle gibsede.
     Conditionerne [betingelserne] ville blive favorable og der vil 
af Kjøbesummen kun blive forlangt udbetalt 400
Rbdr. i Juni Termin d. A. Iøvrigt ville Condi-
tionerne kunne erfares af Eieren, der selv paaviser
den sælgende Eiendom.
     Saasnart denne Auction, der begynder Kl. 12
Middag i selve Stedet, er tilendebragt, forauctione-
res endvidere endeel Løsøre, saasom Borde, Stole,
Kakkelovne, Kister, Sengesteder og Sengeklæder,
Linnedog Kjøkkentøi m. v. 
     Hjelmslev-Gjern Herreders Contoir, den 6te
Mai 1852.                                 Blichfeldt.

     Den til den 12te d. M. publicerede 3die Auc-
tion over Bundtmager P. Sørensens Sted paa
Silkeborg bliver herved, efter Reqvirentens Begjæ-
ring, tilbagekaldt.
     Skanderborg, den 5te Juni 1852.
                                                 Blichfeldt.

     Øiemedet [formålet] med Bygningen af en foreslaaet Bro
ved Silkeborg er at tilveiebringe en beqvem Forbin-
delse mellem Silkeborg og Landet nord for Langsøen.
Denne Egn, der størstedeels er frugtbar og veldyrket,
imedens Silkeborgs nærmere Omgivelser, sønden for 
Søen, ere ufrugtbare og tyndtbefolkede, er fortiden kun
forbunden med Havnepladsen ved lange Omveie, nemlig
enten Lysbro, der ligger omtremt en halv Miil vest,
eller over Resenbro, der ligger ¾ Miil øst for Silke-
borg. Ønsket om anlæget af en Bro, hvorved Afstan-
den forkortedes til den mindst mulige, opstod derfor kort
efter at Handelspladsen var grundet, og Broens Vigtig-
hed saavel for denne som for Landdistrictet er alminde-
lig anerkjendt. I Anledning af denne Sag er det navn-
lig af Ingenieurcorpset fremhævet, at den mindre Lan-
devei mellem Viborg og Skanderborg hensigtsmæssigen
kan føres over Langsøen og derved sætte Silkeborg i
Forbindelse med disse to Kjøbstæder. Amtsraadet for
Skanderborg Amt har vel erklæret sig villig til at deel-
tage i Udgiften ved Broens Opførelse, men kun under
den Betingelse, at Amtet erholder [får] den til dens Anlæg
fornødne Sum rentefrit tillaans af Finantskassen imod
at tilbagebetales i 12 Aar. Fleertallet af Viborg Amts-
raad erklærede sig ubetinget imod, at Amtsrepartitions
fonden skulde bekoste Anlæget af en ny Landevei imel-
lem Viborg og Silkeborg og udrede Halvdelen af Ud-
gifterne ved Broens Opførelse. Amtsraadets Formand
var vel enig i Veiens Anlæg og Broens Opførelse,
men ikkun imod, at Amtet dertil erholdt [fik] et rentefrit
Laan af 20,000 Rbd. til Tilbagebetaling i 10 a 12
Aar. At tilstaae saa stort et Rentefrit Laan, der omtr.
vilde være et lige saa stort Bidrag som om Finants-
kassen selv overtog Opførslen, er vistnok utilraadeligt.
"Da imidlertid en stor mængde Beboere i Omegnen af 
Silkeborg have indgivet Andragender [ansøgninger] om at er-
holde [få] en Bro over Langsøen," "burde dette Arbeide
ikke udskydes til en fjern Tid". " Naar der da
tillige hensees til, at det er af en meer almindelig In-
teresse, end for de tvende [to] fornævnte Amters Vedkommende,
at Handelspladsen er bleven anlagt, synes der at være
Grund for Staten til ogsa at bevirke, at den saavidt mu-
ligt kommer til at udfylde det tilsigtede Øiemed [formål]; at være et
kraftigt Middel til at afhjælpe alle omlig-
gende Districter, og dette vil væsentligen kun
skee ved at fremme anlæget af kortere Veie.
Der er derfor al Anledning for Staten til at yde
et Bidrag til Opførelsen af den omhandlede 
Bro, hvilket, naar hensees til de Bekostninger [udgifter], som
Veiforbindelsen iøvrigt vil paaføre de 2de paagjældende
Amter, formenes [menes] passende at kunne bestemmes til Halv-
delen af den anslaaede Udgift, hvorimod Amterne synes
at burde overtage den anden Halvdeel." (Hele denne
Motivering passer tillige fortrinligt paa Broanlæget
imellem Aalborg og Nørresundby, som imidlertid, efter
hvad vi tidligere have berettet, fra Regjeringssiden synes
at være stillet et mindre gunstigt Horoskop). Det maa
iøvrigt her bemærkes, at det fortiden er under Forhand-
ling at sætte Veien imellem Horsens og Viborg, for-
saavidt den gaaer igjennem Skanderborg Amt, i For-
bindelse med Silkeborg. Selvom anlæget af mindre
Landeveie nord efter til Viborg maa udsættes i en tem-
melig lang Aarrække, men Hensyn til de mange, i
samme Amt tilbagestaaende, maaskee mere paatrængende
Veilanlæg, vil Broens Anlæggelse dog, blot med Be-
nyttelse af de tilstødende Sognes offentlige Biveie, med-
føre saa store Fordele for den hele tilstødende Deel af 
Viborg Amt, at det tør forudsættes, at dette ikke vil
vægre sig for at udrede det beregnede Beløb af 500 Rbd.
aarlig i 4 Aar. Af Ingenieurcorpset er det foreslaaet,
at lægge Broen umiddelbart vest for Remstrup Aaes
udløb i Langsøen, saaledes at Broen kom til at gaae
ud fra den Landtunge, som her skyder ud i Søen fra
den sydlige Bred, omtrent 180 Favne [329 m] øst for Handels-
pladsen, hvorved Broen vil komme til at ligge vest for
Havnen, som det er tænkt at anlægge i Remstrup Aa,
og altsaa ikke blive til hinder for Pramfarten imellem
Silkeborg og Randers. Dette Forslag er i det Hele
tiltraadt saavel af den nu ophævede Commission til 
Anlæget af Handelspladsen ved Silkeborg, som af Vand-
bygningsinspecteuren, der meget nøie har undersøgt alle
stedlige Forhold. I Overeensstemmelse med det For-
anførte er derfor paa nærværende Udkast opført et Til-
skud af 4000 Rbd. af Statskassen til bem. Anlæg
hvorhos [hvorved] det er foreslaaet, ligeledes i næste Aar at fore-
skyde den anden Halvdeel af Udgiften imod Tilbageer-
statning. Da det Activ, der ved denne sidste Foran-
staltning erhverves, som de andre lignende Effecter, vil
være at betragte som et Monarchiet i det Hele tilhørende
Statstactiv, er det heraf en Følge, at hele Riget ogsaa
deeltager i Udredelsen af den Sum, hvorfor Samme er-
hverves. Desfølge [som følge heraf] er udtællingen af den paagjældende
Halvdeel af Udgiften opført med kun 2400 Rbd.

     Efter Reqvisition af Ingenieurcapitain Hedemann af-
holdes Licitation i Schous Gjæstgiversted paa Silkeborg,
Løverdagen den 4de Decbr. næstk. Form. Kl. 9, over de 
for Arbeidsaaret 1853 - 54 paa Hovedlandeveien mellem Lys-
bro og Mollerup bestemte Vedligeholdelsesarbeider, nemlig:
     Harpning af 82 Cubikfavne Gruus,
     Transport af 82         -             do.
     Slagning af 5              -           Chaussee eller Gruussteen,
     Leverence af 240 Qvadratfavne spaltede Brosteen,
            "           af 101 Cubikfavne Leer eller renset Gruus,
            "           af 150 Stk. kegleformigt tildannede Afvisersteen.
     Enhver Mindstbydende skal stille Caurtion. - Saasnart
Licitation er tilende, bliver paa nærmere Approbation [godkendelse] bortsolgt:
     c. 80 Al. 13/14 Egetræ i Stykker paa 2 til 4 Al. og
     c. 150 Al. 8" tommer rundt Bøgetræ i forskjellige Længder.
     Conditioner [betingelser] og Overslag for Licitationen saavelsom Auc-
tionsconditionerne fremlægges til ovennævnte Tid og Sted
og henligge forinden til Eftersyn Veiopsynsmand Bruun
paa Silkeborg.
     Hjelmslev-Gjern Herreders Contoir, den 11. nov. 1852.
                                                                Jensen, Const. 

     Løverdagen den 12te Marts førstk., Kl. 10 For-
middag, lader Jens Jensen ved een eneste Auc-
tion opbyde til Salg det ham tilhørende, under Nr. 
42 paa Silkeborg Handelsplads beliggende Sted,
bestaaende af et Grundmuret, teglhængt Forhuus
paa 8 Fag, indrettet til Beboelse, med Kjælder un-
der 2 Fag. Bygningen er i Brandkasser forsikkret
for 1300 Rbdr. og Grunden udgjør ifølge Arvefæste-
skjødet 3500 Qv.-Alen. Stedet er beliggende paa en
for ethvert Næringsbrug beleilig Plads paa Handels-
pladsens Hovedgade eller den saakaldte Storegade.
     Conditionerne [betingelserne] erfares hos Eieren, der
beboer Stedet.
     Naar denne Auction er tilendebragt, bortsælges
endvidere endeel Løsøre, fornemmelige bestaaende af 
Sengesteder, Sengeklæder, en Sopha med Fjedre,
en Mahogni Rok, et Sølv-Lommeuhr, en Ploug,
Skilderier, Lysestager, Ballier og Fjerdinger m. m.
     Herredscontoiret i Skanderborg, den 24de Fe-
bruar 1853.                                  Jensen, const.

     Tirsdagen den 11te October førstkommende, Formiddag Kl. 
9, bliver, efter Begjæring af Hr. Ingenieurcapitain v. Brum-
mer afholdt Licitation paa Heegaards Gjæstgivergaard i 
Silkeborg over de ved Opførelsen af en Dæmning med Bro
over Silkeborg Langsøe m. v. forbundne Arbeider, nemlig:
     Udgravning og Transport af 2,800 Cubikfavne Jord,
     Chausseringsarbeide paa 145 Favne Dæmning,
     Leverance af 2400 Stkr. Bøgepæle af forskjellige Dimen-
          sioner,
        dito          af 70 Cubikfavne store raae Kampesteen,
     Lægning af 480 □ Favne Steen,
     Steenhugger-, Tømmer- og Snedkerarbeide ved en 15 Alen
          lang Broe.
og Leverance af det til denne Broe fornødne tømmer.
     Conditioner [betingelser] og Overslag ville 8 Dage forinden Licitationen
henligge til Eftersyn hos Gjæstgiver Heegaard og paa In-
genieurcapitain v. Brummers Contoir i Aarhuus.
     Herredscontoiret i Skanderborg den 27de September 1853.
                                                                  Jensen, Const.

     Tirsdagen den 11te October førstk., Eftermiddag Kl. 1, af-
holdes Licitation paa Schous Gjæstgiversted i Silkeborg over
Leverancen af 10,000 a 20,000 Lpd. [1 Lispund = 8 kg] Halm til Silkeborg Papiir-
fabrikker.
     Herredscontoiret i Skanderborg, den 27de Septbr. 1853.
                                                               Jensen, const.

     Tirsdagen d. 15de Novbr. førstk., Formiddag 
Kl. 10, afholdes Licitation paa Heegaards Gjæstgi-
versted paa Silkeborg Handelsplads over:
   Jord- og Steenkiste- og Chausseringsarbeide ved et 
     230 Favne langt Veianlæg imellem Silkeborg
     og Dæmningen over Langsøen, og
   Steenhuggerarbeidet til Broen i bem. Dæmning.
Conditioner [betingelser] og Overslag ville 8 Dage forinden Li-
citationen henligge til Eftersyn hos Gjæstgiver Schou
i Silkeborg og paa Hr. Ingenieurcapt. Ridder v.
Brummers Contoir i Aarhuus.
     Herredscontoiret i Skanderborg, den 29de Oc-
tober 1858.                                            Jensen, const.

     a. Indenrigsministeriets Skrivelse af 30te Aug.
1853, hvorefter der bliver at opføre en Bro over
Langsøen ved Silkeborg, der vil medføre en Udgift
af 8000 Rbd. samt at halvdelen af denne Sum
skal refunderes Finantskassen af Skanderborg og
Viborg Amt med ⅕ aarlig for hvert Amt fra næste
Finantsaars Begyndelse at regne.
     21. Justitsministeriet har i Skrivelse af 4de No-
vember d. A. forlangt Amtsraadets Yttringer i An-
ledning af at 4 Sogne i Gjern Herred, nemlig Linaae,
Tvilum, Gjern og Skannerup, Rye Sogn i Thyrsting
Herred og Them Sogn i Vrads Herred ere foreslaaede
at skulle henlægges til den nye Jurisdiction for Han-
delspladsen Silkeborg.

     - Embedet som Birkedommer og Skriver i Silkeborg
Birk. Ifølge Bekjendtgjørelsen af 18de Januar d. A. bestaar
Jurisdiktionen foreløbig af Silkeborg Handelsplads, Sognene
Linaa, Tvilum, Gjern og Skanderup fra Hjelmslev-Gjern
Herreders Jurisdiktion samt Sognene Rye og Them fra 
Thyrsting-Vrads Herreders Jurisdiktion. Embedet bliver at 
tiltræde den 1ste Mai d. A., og den, der ansættes, skal være
forpligtet til at boe paa Silkeborg Handelsplads samt over-
tage de Funktioner, denne vedkommende, som ved Reguleringen
af Pladsens Communale Forhold nærmere maatte blive be-
stemte. Derhos [desuden] skal han være pligtig til at finde sig i de
nærmere Bestemmelser, som mulig i Tiden maatte blive tagne
i Henseende til Jurisdiktionens Omfang. Med Hensyn til 
Bestyrelsen af Skjøde- og Pantevæsenet henvises til den om-
meldte Bekjendtgjørelse.
     Embedet er tillagt en fast aarlig Gage af Statskassen
paa 200 Rbd. og Anpart i den for de resp. Herredsjurisdik-
tioner bestemte Godtgjørelse for Dommerkorn til et Beløb af 
ialt 93 Rbd. 71 Sk. foruden Retssportlerne. Disse have for 
Rye og Them Sognes Vedkommende i 1852 og 1853 ud-
gjort c. 730 Rbd. aarlig og for Handelspladsen og de øvrige
fire Sogne, efter Gjennemsnit af Aarene 1850-1853, c. 1120
Rbd. aarlig, hvorunder dog ere indbefattede de fulde Thing-
læsningsgebyrer, hvilke efter de i den citerede Bekjendtgjørelse
indeholdte Bestemmelser endnu i nogen Tid for en Deel ville
tilkomme Retsbetjentene i vedkommende Herreds-Jurisdiktioner.
Endelig antages Stabepengene ved Markeder paa Silkeborg at
ville udgjøre c. 30 Rbd. aarlig. Angaaende Contoirholdsud-
gifterne mangler Oplysning. 

     Løverdagen den 1ste Juli førtk. Formiddag
Kl. 10, bliver her paa Contoiret afholdt Skiftesam-
ling i Boet efter Rebslager Laurs Nielsens af-
døde Hustru Kirstine Marie Nielsen af Silke-
borg, hvorved Bestemmelse ihenseende til Boets
Anliggender, navnlig Realisation, vil vorde [blive] taget;
hvilket, i Overeensstemmelse med Placat [bekendtgørelse] af 21de April 
1824, hvorved bekjendtgjøres til Efterretning for den
Afdødes Mand, Arvinger og andre Vedkommende.
     Hjelmslev-Gjern Herreders Contoir i Skander-
borg, den 8de Juni 1854.       Jensen. Const.

     7. Efter forlangende af Nybygger Willum
Christensen i Silkeborg blev han entlediget [afskedet] som
Retsvide-suppleant ved Silkeborg Birkething og 
Værtshuusholder N. Høy beskikket i W. Christen-
sens Sted.
     a. Justitsministeriets Skrivelse af 3die Juli d. 
A., hvorefter Spørgsmaalet om en offentlig Læges 
Ansættelse paa Silkeborg Handelsplads vil stilles i 
Bero, indtil Vancance [ledighed] indtræder i det Districtslæge
embede, hvorunder Pladsen for Tiden hører; hvorhos [hvorved]
det ansees for rigtigst, at det, naar ikke Forholdene
væsentlig skulde forandre sig, indtil da beroer med at 
tage Bestemmelse om, hvorvidt et Apothek bør anlæg-
ges sammesteds, og finder man, hvis dette bliver be-
sluttet, overeenstemmende med Billighed, at der for-
trinsviis forbeholdes Apothekeren i Them adgang til 
at forlægge sit Apothek til den nævnte Plads, hvori-
mod det aldeles ikke kan erkjendes, at han, hvad en-
ten han i sin Tid vælger at benytte sig af det Til
bud, der i saa henseende maatte blive ham gjort, eller 
han foretrækker fremdeles at forblive i Them, kan have
nogetsomhelst Krav til det Offentlige for det Tab,
som han under den ene ellen den anden Forudsæt-
ning maatte troe at komme til at lide.

     Da et Aastedsmøde er berammet til at afholdes ved Lysaa
Onsdagen den 4de October indeværende Aar, Formid-
dag Kl. 9 og følgende Dage til Regulering af Aaløbet imel-
lem Ørnesøen og Langsøen i Henhold til Fordordn. 29de Juli
1846; saa indkaldes herved i Medhold af Indenrigsministeriets
Bemyndigelse af 18de Juli 1854 ved denne offentlige Stæv-
ning, som bliver at læse ved Silkeborg Birk og ved Lysgaard
og Hids Herreders Ret, og at indrykke 3de Gange i Viborg
Stifts- og Skanderborg Amts-Tidender samt at læse ved 
Kirkestævne i alle de til bemeldte Aa grændsende Sogne, Alle
og Enhver, som maatte ansee sig beføiede til at fremkomme
med Indsigelser eller Paastande ved den ovennævnte Forretning
til at møde eller lade møde fornævnte Dag og Tid paa Sil-
keborg hos Gjæstgiver Schou, samt denne og følgende Dage
ved Aaen selv og paa de Steder, hvor Landvæsenscommissio-
nen maatte finde det fornødent at behandle Sagen - hvorom
ved hvert Mødes Slutning vil blive givet de Tilstedeværende
Underretning for den nærmest paafølgende Dag - for at va-
retage deres Tarv under deres Rets Fortabelse, samt at mod-
tage Commissionens Kjendelse, forsaavidt Sagen ikke med de
Mødende i Mindelighed for Commissionen afgjøres ved Over-
eenskomst.
     Paa Skanderborg og Viborg Amters combinerede Land-
væsencommissions Vegne:
     Viborg Stiftamt, den 12te September 1854.
                                                                                   L. Bretton.

     Extract at Skanderborg Amtsraads Forhand-
linger den 27de og 28de November 1854 indeholder
bl. A. Følgende:
          "12. Formanden for Linaa Sogneforstander-
     skab har, næst at bemærke, at Forstraad, Skov-
     rider Klüver er udtraadt af Forstanderskabet, ind-
     stillet til Approbation det derefter foregaaende Valg
     af Gjæstgiver Schou paa Silkeborg.
          Raadet maa misbillige den af Forstanderskabet
     valgte Fremgangsmaade, at foretage nyt Valg
     paa en Sogneforstander uagtet Raadet ved dets
     Resolution [beslutning] i Februar Maaneds Mødet d. A. har,
     overeensstemmende med Forstanderskabets egne
     Yttringer, udtalt sig derhen, at der for Klüver
     ikke findes nogen lovmedholdelig Grund til at ud-
     træde som Sogneforstander. Iøvrigt blev efter
     Omstændighederne Gjæstgiver Schous Valg ap-
     proberet [godkendt]."
Som det sees af anførte er Hr. Forstraad og Skov-
rider Klüver egenraadig udtraadt af Forstanderska-
bet; dog ramm Raadets Misbilligelse ikke ham,
men Forstanderskabet - allerede dette er mærkeligt.
Men iøvrigt skulde man, paa Grund af det Anførte,
udbede sig af det ærede Amtsraad oplyst, om det
er tilladt for alle Medlemmer i Forstanderskaberne
at udtræde, naar det dem selv behager; og, dersom
ikke, hvilket særligt Privilegium herpaa Hr. Forst-
raad og Skovrider Klüver monne have, saa at Raa-
det ikke har foranlediget Tvang anvendt paa ham.
     At Cancelliet i sin Tid har dicteret Mulct [bøde] for 
Medlemmer af et vist Communalraad, dersom de 
udebleve fra dettes Møder, det kan næppe være ube-
kjendt for Skanderborg Amtsraad.

          i Mødet den 24de Mai 1855.                                    Nr. 25.
     Til Efterretning fremlagde:
     a. Indenrigsministeriets Skrivelse….
     b. Sammes Skrivelse af 22de f. M., hvorefter et 
Andragende [ansøgning] om at der den første Løverdag i hver
Maaned maa handles med Kreaturer paa Silkeborg,
ikke er fundet at egne sig til at komme i videre Be-
tragtning.
     11. Med Hensyn til Indenrigsministeriets Fo-
respørgsel af 30te Marts 1855 om, hvorvidt et nyt
Veianlæg mellem Silkeborg og Randers over Skan-
nerup eller Holmstoel maatte være paatænkt og om 
dette da vilde have nogen Indflydelse paa Afgjørelsen
af den fra Søren Nielsen indkomne Ansøgning om
Bevilling til Krohold i Holmstoel, - svares, at der 
vel tidligere havde været Tale om om et saadant Vei-
anlæg, men at der intet var bestemt herom eller om Ret-
ningen af samme.
     17. Indenrigsministeriets Skrivelse af 19de Mai 
1855, betræffende [vedrørende] Broanlæget over Silkeborg Langsø
fremlagdes, og bliver det deri nævnte Beløb 81 Rd.
48 Sk. til Broens Vedligeholdelse i Vinter at anvise
paa Amtsrepartitionsfonden ifølge Ministeriets Ordre,
 - hvorledes Intet fandtes at erindre imod, at berørte
Fond afholder Halvdelen af det af Ministeriet til In-
genieurcapitain Brummer foreslaaede Honorar af
200 Rdlr. for at have ledet Broanlæget m. m
     29. Til Efterretning blev fremlagt en Skrivelse
fra Ingenieurcapitain Brummer af 22de Marts d. 
A. om den forestaaende Afholdelse af en Undersøgelse
af de projecterede Linier for den nye Landevei mellem
Brædstrup og Silkeborg, der var overdraget ham ifølge
Amtsraadets Beslutning i forrige Møde.
     Som af Skrivelsen erfares ventes denne Under-
søgelse at kunne foretages efter den 20de April, men 
Beretning om sammes Udfald var endnu ikke indkommet.
     41. Justitsministeriet har under 8de Marts 1855
forlangt Raadets Yttringer med Hensyn til den ind-
sendte Tegning med Overslag over et nyt Thing- og 
Arresthuus i Silkeborg. 
     Til, som Comitee at tage denne Sag under Over-
veielse og paa Raadets Vegne afgive Betænkning,
valgtes, foruden Formanden, Provst Schjerning og 
Lyngholm, hvilke Amtmanden foreslog at skulle
træde i Forbindelse med Udvalgte af Handelspladsens
oeconomiske Bestyrelse og muligen Bygningsinspec-
teur Thilemann, af hvem Tegning og Overslag
var udarbeidet.
     46. Birkedommeren i Silkeborg Birk har ind-
sendt Forslag til Beskikkelse af 3 nye Forslag for
Jurisdictionen, nemlig Boering, Christian
Holm og Tømrer Møller, som alene havde meldt
sig til de vacante [ledige] Bestillinger.
     Raadet vedtog at constituere disse Mænd som
Retsvidner fra 1ste Mai sidstleden, indtil vedkommende
Sogneforstanderskaber vare given Leilighed til at yttre
sig i Henhold til Forordn. af 9de Juni 1847 § 5,
saavel herover som om Regulativernes Fornyelse.

     paa extraordinaire Møde den 24de Mai 1855.           
     4. Fremlagdes Forslag fra Ingenieurcapitain
Brummer, i Skrivelse til Formanden af 12te f. M.,
om fremtidig Overtagelse af Tilsynet med og Vedli-
holdelsen af Dæmningen paa den mindre Landevei
til Viborg over Silkeborg Langsø.
     Idet Amtsraadet for sit Vedkommende ikke var
uvilligt til at entrere paa, overdroges det Forman-
den at conferere med Viborg Amt, forsaavidt hiint
Anlæg ogsaa vedkommer samme.

          den 9de August 1855                                                    
     3. Et af Linaae Sogneforstanderskab paategnet
Andragende [ansøgning] fra J. A. Lykkeborg om Hjælp til en
døvstum Datter.
     Bidraget til den Døvstummes Oplærelse paa det
Kongelige Døvstumme=Institut, hvor hun nu er anta-
get, vil, da Forældrene ere fattige, i Henhold til Lov-
givningen være at udrede af vedkommende Fattigkasse
(for Landdistrictets Vedkommende Amtsfattigkassen);
men med Hensyn til at Silkeborg nu for nylig er ud-
gaaet af dens Forbindelse med Landdistrictet, vil der
være at gjøre Indstilling til Indenrigsministeriet om
Silkeborg skal deeltage i Bekostningen.

     10. Forskjellige indkomne Regninger for Befor-
dringer ved Silkeborg Birk blev fremlagt.
Amtsraadet overdrog til Amtmanden at indhente
Birkedommerens nærmere Erklæring med Hensyn til de
betydelige Befordringsomkostninger til Politibetjenten,
og de mulige Indskrænkninger, som heri kunne være
at opnaae.

     46. Spørgsmaalet om Forflyttelsen af Districts-
lægen og Apotheket fra Them til Silkeborg.
     Raadet fandt vel ikke at burde modsætte sig, at
der for den nuværende Apothekers og Kones Livstid
indrømmedes den omspurgte Handelsberettigelse i Them,
selv efter Flytningen, men maatte dog formene, at der
i Tilfælde af saadan Flytning burde oprettes et nyt
Lægedistrict og Apothek i Brædstrup, i Overeensstem-
melse med Raadets tidligere Indstilling af 29. Mai 1854.

     48. Formanden fremlagde Forhandlingerne paa
et i Silkeborg d. 2den August d. A. afholdt Comitee-
møde, angaaende Opførelsen af et Thing= og Arrest-
huus paa Silkeborg, hvorefter man var bleven enig
om, at der affattes saavel Tegning med Overslag til
et Thing og Arresthuus i Forening som til et Arrest-
huus alene. Han bemærkede derhos [desuden], at han ved Mø-
dets Begyndelse havde modtaget en Skrivelse, stilet til
Amtsraadet fra Handelspladsens Communalbestyrelse,
dat. 7. ds., som fremlagdes.
     Raadet approberede [godkendte] det paa det nævnte Møde af
dets Delegerede Vedtagne, og formeente, at forsaavidt
den i Øieblikket indtrufne Skrivelse fra Communalbe-
styrelsen indeholder yderligere Tilbud, eller saadanne
fremdeles maatte fremkomme, disse da til Tid og Sted
ville kunne komme under Forhandling i Comiteen un-
der Discussionerne over det eventuelle alternative
Forslag.

     52. Politibetjent Poulsen paa Silkeborg har i et
med Birkedommerens Paategning forsynet Andragende [ansøgning]
anholdt om Godtgjørelse for at have afgivet Locale
til Arrestanter.
     Svares: at der selvfølgelig maatte kunne beregnes
saavel Arresthuusleie som andre Arrestomkostninger,
at udredes hver for sig paa sædvanlig Maade, for de
vedkommende Arrestanter, ligesom for alle Andre; hvor-
hos tilføiedes, i Anledning af en Yttring fra Birke-
dommeren om den Besparelse, hiin Foranstaltning havde
medført for Amtet, at Retspleien i criminelle Sager
ved Silkeborg Birk ikke formeentes at have været min-
dre bekostelig end for de andre Jurisdictioners Ved-
kommende.
     Forsaavidt Spørgsmaalet derimod maatte angaae
at forunde Andrageren [ansøgeren] enten Dyrtidstillæg eller andet
Honorar, da maatte man derom imødesee speciel An=
søgning med Politimesterens Erklæring.

55. Efterat Sagen angaaende Udnævnelse af Rets=
vidner for Silkeborg Birk, i Henhold til det i sidste
ordinaire Møde Passerede, havde circuleret blandt
samtlige Forstanderskaber i Jurisdictionen, som ikke
havde fundet noget at bemærke, vedtoges det, at de
foreløbig constituerede Retsvidner skulle fast ansættes
som saadanne fra 1ste Mai d. A. at regne, samt at
det hidtil gjældende Regulativ fremdeles skulde være
gjældende indtil videre.

(kun tekst vedr. Silkeborg er tastet)
     I Henhold til Skrivelse fra Ministeriet for
Monarchiets fælles indre Anliggender af 5te dennes,
bringes herved til offentlig Kundskab, at Valgbesty-
relserne til Optagelse af Lister over de til Deelta-
gelse i de umiddelbare Valg til Rigsraadet beretti-
gede for de under Skanderborg Amt hørende Valg-
districter, overeensstemmende med foreløbig Lov af
2den Octbr. d. A. § 8, og Ministeriets Bekjendt-
gjørelse af 5te dennes, ville bestaae af følgende Øv-
righeder og Tilforordnede:

For Silkeborg Birk:
Kammerjunker, Birkedommer Drechsel.
Tilforordnede:
Fabrikeier M. Drewsen og Sognefoged N. P. An-
dersen af Skjellerup Nygaarde.

Det tilføies, at Valgbestyrelserne have indberettet
at kunne sammentræde til den 14de dennes.
Skanderborg Amthuus, den 12te Novbr. 1855.
C. Bille-Brahe.

     (kun punkter vedr. Silkeborg er gengivet)
den 29de November 1855                                                     Nr. 28 
     7. Samme Ministerii Skrivelse af 10de Septbr.
om, at Udgifterne ved den døvstumme Juliane Caro-
line Lykkeberg af Silkeborg, hendes Optagelse paa
Døvstummeinstitutet maa afholdes af Amtsfattigkassen.
     21. Willum Christensen paa Silkeborg kla-
ger over, af Linaae Sogneforstanderskab at være sat
i Skoleskat af 3 Mk. for 1855. Efter de fremkomne
Oplysninger fandt Raadet ikke at kunne tage noget
Hensyn hertil.
     23. Ligeledes meddeelte Formanden, at et Comi-
teemøde havde været afholdt under 2den August i Sil-
keborg, betræffende Opførelsen sammesteds af et Things-
og Arresthuus eller et Arresthuus alene, hvor da Byg-
gepladsen var blevet udseet m. v. og en alternativ
Plans Udarbeidelse var overdraget Bygningsinspecteur
Thielemann, hvilken ogsaa senere var indkommen,
hvorefter Arresthuus alene var calculeret til 10,000
Rdlr. og forenet Things og Arresthuus omtrent til det
dobbelte.
     Et fornyet Møde beroer derefter paa, at der fra
Communalbestyrelsen er yttret Ønske om Modifica-
tion [tilpasning] i den foreløbige Plan og efter nogle Oplysnin-
ger, som forinden i denne Anledning ansees nødven-
dige, men endnu ikke af den ere tilveiebragte.
     Forøvrigt bemærkedes, at Trangen til Arresters
hurtige Tilveiebringelse paa Silkeborg i den senere Tid
havde yttret sig stærkt, og at Spørgsmaalet om dens-
nes Afhjelpning, bl. A. ved at tilveiebringe et fore-
løbigt Locale, havde været reist og beroede paa Poli-
timesterens Erklæring.
     27. Ifølge den af Amtsraadet paa Mødet d. 11.
Juli tagne Beslutning om, for sit Vedkommende at
modtage Ingenieurcapitain Brummers Tilbud om
uden Vederlag at overtage Tilsynet med den af ham
anlagte Bro og Dæmning over Silkeborg Langsø,
imod at Amterne (Viborg og Skanderborg)  udrede Vedligeholdelsesomkostningerne, havde Formanden, ef-
terat ogsaa Viborg Amtsraad var gaaet ind paa Til-
budet, tilskrevet Ingenieurcapitainen og fra ham mod-
taget Overslag, hvorefter Udgifterne for Tidsrum-
met fra 1ste Octbr. d. A. til 1ste Januar 1857 for
dette Amts Vedkommende calculeres til 125 Rd., hvor-
imod Raadet saaledes Intet fandt at erindre [modsige].
     53. Andragender [ansøgninger] bleve fremlagte fra Arrestfor-
varer Poulsen i Silkeborg om Dyrtidstillæg og om
Godtgjørelse for at have afgivet Locale til Arrestan-
ter i Silkeborg Birk (vide Extracten den 9de August
d. A. Nr. 52).
     Amtsraadet fandt det billigt [rimeligt], at han i sidstnævnte
Henseende fik en Godtgjørelse der omtrent kunde svare
til det Beløb som Arresthuusleien vilde have udgjort
— efter de meddeelte Oplysninger circa 50 Rd. —
ligesom man heller ikke havde Noget imod at han for
denne Gang erholder et Dyrtidstillæg af 15 Rd., som,
tilligemed ovennævnte Godtgjørelse, formeentlig vil
være at udrede af Jurisdictionen.
     60. Fremlagt blev et Andragende [ansøgning] fra Skander-
borg Communalbestyrelse om at det hidtilværende For-
hold, hvori Delingen af Jurisdictionens Udgifter (til
Things- og Arresthuus, Retsvidners Løn m. m.) har
funden Sted, nemlig ⅙ for Byen og ⅚ for Landet,
indtil videre maatte bibeholdes uagtet den i Landdi-
strictet ved Silkeborg Birks Oprettelse skete Afgang.
     Herimod havde Raadet ikke videre at erindre for-
saavidt Fortiden og de ordinaire Udgifter angaaer,
hvorimod det Fornødne maatte reserveres med Hensyn
til den fremtidige Fordeling af Udgifter ved den paa-
tænkte Ombygning eller Forandring af Arresterne og
Thinghuset.
     2. Sagen om Lægedistricternes Ordning m. v.
i Anledning af Districtslæges og Apotheks Flytning
til Silkeborg. Samtlige vedkommende Sogneforstan-
derskabers Erklæringer for dette Amts Vedkommende
vare indkomne i Henhold til Ministeriets Skrivelse af
3die f. M., og havde, med en enkelt Undtagelse, til-
traadt Raadets tidligere Forslag. Formanden med-
deelte ogsaa at have henvendt sig til Veile Amt for
de under samme beliggende Sognes Vedkommende, og
indtil denne Underretning modtages, overdroges det
Provst Schjerning, som medtog Acterne, og Pro-
prietair Schou yderligere at gjennemgaae den og i
Forening med Formanden at afgive endelig Betænkning.

     I henhold til Lov 4de Marts 1857,

vedtaget paa Skanderborg Amtsraadsmøde, den 25.

Mai 1857 og efter de senere indhentede Erklæringer.

1) Til Forligelseskommissionen i Skanderborg

     henlægges, foruden Skanderborg Kjøbstad, Hjelms-

     lev Herred, og af Gjern Herred: Alling, Tul-

     strup, Dallerup og Laasby Sogne, samt af 

     Voer Herred, efter derom yttret Ønske, Taaning

     og Hylke Sogne.

2) Til Commissionen i Horsens, foruden Horsens

     Kjøbstad, Voer og Nim Herreder, med Undta-

     gelse af Taaning og Hylke Sogne, samt de

     Sogne af Veile Amt, som af dettes Amtsraad

     maatte bestemmes.

3) Til Commissionen i Brædstrup samtlige Sogne

     i Thyrsting og Vrads Herreders Jurisdiction [retskreds],

     samt af Silkeborg Birk Rye Sogn, efter dettes

     derom yttrede Ønske.

4) Til Commissionen i Silkeborg, foruden Han-

     delspladsen, Linaa, Them, Gjern, Skannerup

     og Tvilum Sogne: samt efter Viborg Amtsraads

     Bestemmelse Hids Herred under sidste Amt.

5) Til Commissionen i Hammel, Frysenborg Birk,

     deraf under dette Amt: Hammel, Søby, Voldby,

     Røgen, Sporup og Skorup Sogne.

Hvilket herved bekjendtgjøres med Tilføiende, at mu-

lige Erindringer imod denne Ordning maa være ind-

givne hertil forinden 6 Uger fra Dato.

         Skanderborg Amtshuus, d. 12te Juni 1857.

                      Paa Amtsraadets Vegne

                                                  C. Bille-Brahe.

     Fredagen den 18de September førstk. vil til

Forhandling af Spørgsmaalet om Retningslinien for

Silkeborg-Brædstrup mindre Landevei fra Silkeborg

til Virklund i Overeensstemmelse med Frd. af 29de

Septbr. 1841 § 26 conf. § 4, blive afholdt et Møde

og de afstukne Linier befarede [besigtiget] af samtlige Vedkom-

mende, navnlig Skanderborg Amtsraad. Forhand-

lingerne aabnes i Silkeborg nævnte Dag, Form.

Kl. 11 og sluttes, erterat Linierne er befarede, ved

sammes Endepunkt i Virklund.

     Hvilket herved bekjendtgjøres.

     Silkeborg Birks Contoir, d. 31te August 1857.

                                                         Drechsel.

Ifølge overeenskomst med vedkommende Auk-

tionsdirecteur afholdes offentlig Licitation paa Ting-

stedet i Silkeborg Onsdagen den 11te Novbr. 1857

Formiddag Kl. 10 over de for 18 58/59 approberede [godkendte]

Vedligeholdelsesarbeider, nemlig:

    A. Paa Hovedlandeveien igjennem Skanderborg Amt

         imellem Amtsgrænserne ved Laasby og Lysbro

         Harpning af 66 Cbkfv. Gruus.

         Transport af 66 do. do.,

         Reenharpning af 15 do. ældre Reservegruus,

         Slagning af 26 do. afrevne Gruussteen,

         Leverance af 10 do. Leer,

         Anbringelse af 51 Alen Sikkringsgelænder, be-

         staaende af en overløbende Jernstang og 13

         raa udkløvede Steenpiller.

    B. Paa Hovedlandeveien igjennem Viborg Amt

         imellem Amtsgrænserne ved Lysbro og Paarup

         Harpning af 58 Cbkfv. Gruus.

         Transport af 58 do. do.,

         Leverance af 10 Cbkfv Leer,

         Slagning af 8 do. afrevne Gruussteen,

         Reenharpning af 10 do. ældre Reservegruus,

         Anbringelse af 240 løbende Alen Sikkringsræk-

         værk, bestaaende af overløbende Jernstang

         og 57 Stkr. raa udkløvede Steenpiller.

    Conditioner og Overslag ville 8 Dage forinden 

Licitationen være henlagte paa Gjæstgivergaarden i

Silkeborg, i Paarup Kro samt paa mit Contoir 

heri Aarhus.

         Aarhus, den 2den Novbr. 1857.

                                                               J. Ravn.

                                                    Ingenieurcapitain.

     Da Justitsministeriet i Skrivelse af 31te Decbr.

f. A. har approberet [godkendt] det under 12te Juni f. A.

bekjendtgjorte og paa Mødet den 25de August næst-

efter til Ministeriet indstillede Regulativ for Amtets

Inddeling i Forligskredse efter Lov 4de Marts f.

A., og da derefter endelige Valg m. v. ere trufne

paa det sidstafholdte ordinaire Amtsraadsmøde den

26de d. M., bliver herved efter den vedtagne Be-

stemmelse bragt til almindelig Kundskab.

     Fra 1ste April førstkommende vil Amtet bestaae

af følgende Forligskredse:

     1. Til Forligelsescommissionen i Skanderborg

henrører, foruden Skanderborg Kjøbstad, Hjelmslev

Herred og af Gjern Herred: Alling, Tulstrup, Dalle-

rup og Laasby Sogne, samt af Voer Herred: Taa-

ning og Hylke Sogne. Til Forligelsescommissairer

ere valgte af Amtsraadet: Exam. juris Amtsfuld-

mægtig Busch af Skanderborg; af Communalbesty-

relsen: Kjøbmand og Dannebrogsmand Kindler

sammesteds.

     2. Til Forligelsescommissionen i Horsens hen-

rører, foruden Horsens Kjøbstad, af dette Amt,

Voer og Nim Herreder, med Undtagelse af Taaning

og Hylke Sogne, og desuden et af Vejle Amtsraad

bestemt Landdistrict. Til Forligsmægler er af Amts-

raadet valgt: Hospitalsforstander, Cancelliraad Hjer-

rild i Horsens; af Communalbestyrelsen: Agent

Kjeldsen sammesteds.

     3. Til Commissionen i Brædstrup henlægges

samtlige Sogne i Thyrsting-Vrads Herreders Juris-

diction samt af Silkeborg Birk: Rye Sogn. For-

ligsmæglere: Gaardeier F. Lassen i Feuling og

Gaardeier Exam. juris Bernth af Lille Bjerre, 

Aale Sogn.

     4. Til Commissionen i Silkeborg, foruden

Handelspladsen, Linaa, Them, Gjern, Skannerup

og Tvilum Sogne, samt af Viborg Amt: Hids

Herred. Til Forligsmæglere ere valgte af dette

Amtsraad: Postexpediteur Bindesbøll i Silkeborg,

og af Viborg Amtsraad: Gaardeier og Dannebrogs-

mand Niels Andersen i Skjellerup Nygaard.

     5. Til Commissionen i Hammel: Frysenborg

Birk, deraf under dette Amt Hammel, Søby, Vold-

by, Røgen, Sporup og Skorup Sogne. Forligs-

mæglere: Pastor Andersen i Hammel, og Godsfor-

valter Budtz i Dyrhuset.

     Denne Beretning bliver betimelig [planmæssigt], inden den

1ste April d. A., at læse til Kirkestævne i ethvert

Sogn og paa anden hensigtsmæssig Maade at be-

kjendtgjøre, samt Beretning om Læsningen at ind-

sende til vedkommende Retsbetjent. Indtil den 1ste

April vedbliver den tidligere gjældende Ordning af

Forligsvæsenet for Skanderborg Amts Vedkommende.

     Skanderborg Amtshuus, d. 28de Februar 1858.

                                 Paa Amtsraadets vegne:

                                   C. Bille-Brahe.

     Efter Overenskomst med vedkommende Auctions-
directeur afholdes Mandagen den 26de April, om 
Formiddagen Kl. 11, paa Silkeborg Thnghuus
Licitation over efternævnte Arbeider til Vedligehol-
delse af Veien over Storemaen og Dæmningen over
Silkeborg Langsø samt til et nyt Veianlæg imellem
Silkeborg og Virklund.
     Udharpning og Transport af 71 Cbfv. Gruus.
     Indkastning og Udplanering af 6 Cbfv. do.
     Leverance af 2 Cbfv. store Kampesteen til Glaciet.
     Do. af 1 Cbfv. do. til den søndre Bropille.
     Do. Nedramning og Anbringelse af 60 Stkr. 4½
          Alen lange Pæle.
     Do. 30 Stkr. 4½ Alen lange 12 Tom. Riis
          Faskiner,
          og af 20 Stkr. 2 Alen lange 12 Tom. do. do.
     Do. m. m. af 10 Cbfv. skarpt Materiale.
     Udharpning af 400 Cubikfavne Gruus.
          Skanderborg, den 21de April 1858.
                                                   Weinholt,
                                                   Veiinspecteur.

          Efter Begjæring af Veiinspecteur Weinholdt i
Skanderborg afholdes Løverdagen den 26de Dennes,
Formiddag Kl. 10, paa Silkeborg Thinghuus Lici-
tation over Grundforbedring af Veien mellem Silke-
borg og Virklund.
          Arbeiderne bestaae i:
     Jordarbeider paa ½ Miil:
     Opførelse af 7 Stkr. Steenkister tversigjennem 
          Veien.
     Do. af 186 Alen Overkjørselskister.
     Do. af en hvælvet Steen-Bro med 3 Alen Vandslug [vandpassage].
     Udharpning af 66 2/3 Cbkf. Gruus.
     Transport af 466 2/3 Cbkf. harpet Gruus.
     Leverance af 278 Cbkf. Leer og renset Gruus.
     Udplanering af c. 690 Cbkf. harpet Gruus og Leer.
Endvidere bortliciteres følgende Arbeider paa den
gamle Them-Viborg Vei:
     Opførelsen af en Bro over Funder Aa, med en 
     Aabning af 7 Alen med Steen-Endepiller, Træ-
     bane og Jerngelænder.
          Conditioner [betingelser] og Overslag ville 2 Dage forinden
Licitationen henligge til Eftersyn hos Veiinspecteur
Straube paa Silkeborg.
          Silkeborg Birk, den 17de Juni 1858.
                                                      Drechsel.

     I henhold til Indenrigsministeriets Skrivelse
af 7de d. M. bekjendtgjøres herved, at der indtil
15de Febr. næste Aar hersteds vil kunne erholdes [fås]
Anviisning paa Træplanter fra forskjellige Plante-
skoler, saaledes at Modtageren selv erlægger 2/3 af
Planternes Priis. Priiscouranter med angivelse af 
de paagjeldende Planteskoler ere udsendte til Herreds-
fogderne og Birkedommerne, og kunne ligeledes er-
holdes her ved Amtet.
     Skanderborg Amtshuus, den 19de Aug. 1858.
                                                        C. Bille Brahe.

     I Continuation [fortsættelse] af de tidligere afholdte Aasteds-
møder til Reguleringen af Lysaa er et nyt Møde
berammet til at afholdes Tirsdagen den 28de Sep-
tember d. A., Formiddag Kl. 9 og følgende Dage,
for nærmere at bestemme, hvorvidt Reguleringen af
bemeldte Aae ved Gjennemskjæring er fuldført, og
til Bestemmelse af Skadeserstatning og sammes For-
deling m. m.
     Paa Grund heraf indkaldes herved i Medfør
af Indenrigsministerigets Bemyndigelse af 18de Juli
1854 ved denne offentlige Stævning, som bliver at 
læse ved Silkeborg Birk og ved Lysgaard Hids Her-
reders Ret, samt at læse ved Kirkestævne i alle de
til bemeldte Aae grændsende Sogne, Alle og En-
hver, som maatte ansee sig beføiede til at fremkomme
med Indsigelser eller Paastande ved den ovennævnte
Forretning til at møde eller lade møde fornævnte
Dag og Tid ved Lysbroe, samt denne og følgende
Dage ved Aaen selv og paa de Steder, hvor Land-
væsenscommissionen maatte finde det fornødent at
behandle Sagen - hvorom ved hvert Mødes Slut-
ning vil blive givet de Tilstedeværende Underretning
for den nærmeste paafølgende Dag - for at vare-
tage deres Tarv under deres Rets Fortabelse, samt
at modtage Commissionens Kjendelse, for saavidt
Sagen ikke med de mødende i Mindelighed for
Commissionen afgjøres ved Overeenskomst.
     Paa Skanderborg og Viborg Amters combi-
nerede Landvæsenscommissions Vegne:
     Viborg Stiftamt, den 2den September 1858.
                                                                 Bretton.

     Ifølge Indenrigsministeriets Resolution af 29de
Marts og 19de April d. A. ville Documenterne ved-
kommende Flodemaalet [højeste vandstand] for Silkeborg Mølle og Fa-
brikker, efterat have været udlaant Fabrikeierne, blive
henlagt til offentlig Eftersyn for Modparterne paa
Skanderborg Amtscontoir fra 15de Juni til 6te 
Juli d. A., hvilket herved bekjendtgjøres.
     Skanderborg Amtshuus, den 10de Juni 1859.
                                                  C. Bille-Brahe.

     Da Justitsministeriet har Approberet [godkendt], at Han-
delspladsen Silkeborg oprettes til et eget Jordemo-
derdistrict, saaledes at den beskikkede Jordemoder er-
holder den samme Løn m. v., som ved Reglement af 
21de November 1810 er bestemt for Kjøbstadjorde-
mødre, saa opfordres herved de, der maatte ønske
Ansættelse i denne Bestilling, til inden 14 Dage fra
Dato hertil at indkomme med Ansøgning, ledsaget
af de fornødne Beviisligheder.
     Skanderborg Amtshuus, den 25de Novbr. 1859.
                                               C. Bille-Brahe.

     I Anledning af Hr. Kammerjunker Drechsels
Inferat i Silkeborg Avis Nr. 25 skal jeg til Over
flødighed henvise til nedenstaaende mit Andragende
til Amtmanden, hvilket kun indeholder den rene
Sandhed.

   Høivelbaarne
     Hr. Kammerherre, Baron Bille Brahe,
Ridder af Nordstjernen og Dannebrog samt Danne-
brogsmand, Amtmand over Skanderborg Amt.
     Den Humanitet og Velvillie, Deres Høivelbaa-
renhed stedse nærer med Enhver af deres Undergivne
heri Amtet, naar man med Tillid og Fortrøstning
henvender sig til Dem, er noksom bekjendt, og gav
mig Mod til at henvende mig til Dem i forrige 
Uge angaaende den Haardhed, hvormed Hr. Kam-
merjunker, Birkedommer Drechsel havde behandlet
mig, fordi jeg, efter min Mening, ikke med en god
Samvittighed kunde opfylde Hr. Kammerjunkerens
strenge Villie med at underskrive en Dom, som jeg
ikke havde forkyndt eller seet Originalen af, men 
kun, som Hr. Kammerherren Bekjendt, et stykkke
Papir, hvorpaa var skrevet "Thi kjendes for Ret"
osv. uden at jeg som meldt har havt Originalen at 
conferere med. Nævnte Stykke Papir har jeg der-
imod leveret Kammerjunkeren i forkyndt Stand med
Underskrift. Havde Hr. Kammerjunkeren ladet det
blive ved dette Ene, at overøse mig med Uqvemsord
og Trusler, vilde jeg ikke have gjort videre ved Sa-
gen, deels fordi jeg elsker Fred med Enhver, deels
fordi jeg som fattig Mand ikke har Raad til at ud-
holde en Proces. Hr. Kammerjunkeren lod det imid-
lertid ikke blive derved, men greb saa følelig ind i 
min Næringsvei, idet han ved Magtsprog forbød
mig at holde Dands Markedsdag, Noget som aldrig
tidligere er bleven mig negtet, og som jeg heller al-
drig har givet Anledning til, da der endnu ikke een
eneste Gang i de mange Aar, jeg har søgt mit Er-
hverv ved at holde Dands, har været mindste Tu-
mult eller Spectakel i mit Huus, hvilket Hr. Kam-
merjunkeren selv for kort Tid siden har bevidnet idet
han sagde: at han var glad ved at han har faaet mig
til Sognefoged, da jeg stedse havde holdt saa god
Orden i mit Huus, at der aldrig havde været An-
ledning til mindste Klage osv.
     Mit Gjæstgiveri indbringer kun saare lidet - 
da det ligger afsides. Mine Skatter og Renter ere
store, og endelig har jeg, som allerede er en ældre
Mand, Kone og 6 Børn at forsørge, og hvorfra
skal jeg fattige Mand tage Føde og Klæder til mine
Kjære, naar man saa grusom berøver mig min
Fortjeneste? I disse bedrøvelige Tanker, men dog
med Haab og Tillid var det jeg reiste til Skander-
borg, Torsdagen den 15de dennes, for at klage min
Nød for Hr. Kammerherren, og aldrig skal jeg
glemme den venlige Forekommenhed hvormed Deres
Høivelbaarenhed modtog mig og den Interesse hvor-
med De tog Dem af min Sag, og da jeg forlod
Deres Høivelbaarenhed var jeg saa glad, at jeg i
mit Hjerte tilgav Hr. Kammerjunker Drechsel sin
Haardhed imod mig for Deres Skyld. Da jeg 
havde Forretning i Aarhuus sendte jeg det Brev,
Hr. Kammerherren var saa god at give mig til Hr.
Kammerjunker Drechsel, med Posten for ikke at op-
holde det. Ved min Hjemkomst kaldte en Forretning
mig til Birkecontoiret, og da jeg nu troede at Kam-
merjunker Drechsel ved Deres Høivelbaarenheds Skri-
velse var bleven mildere stemt imod mig, og for at 
vise at jeg ikke vilde trodse eller tilsidesætte den Re-
spect jeg troer at skylde Enhver af mine Foresatte,
bad jeg for 3die Gang igjen om at maatte holde
Dands den ommeldte Markedsdag; men Kammer-
junkeren svarede, at jeg maatte holde hans tidligere
Forbud efterrettelig. Ligeledes sagde Kammerjun-
keren, at jeg havde givet Hr. Kammerherren en urig-
tig Fremstilling af Sagen og at han i den Anled-
ning havde skrevet til Deres Høivelbaarenhed. Igaar
havde vi det omtalte Marked og jeg gik glip af 
omtrent 70 til 80 Rd., som jeg kunne have fortjent,
havde Kammerjunkeren ikke været saa ubarmhjertig
med mig, et Tab, der er saa meget føleligere som
mine Skatter, der endnu ikke ere betalte, skulde have 
været udredede deraf. Jeg tillader mig her at be-
mærke, at jeg til Kæmnercontoiret har betalt for
Dands Afholdelse for eet Aar indtil 10de Juni d. 
A. Hvad skal nu jeg stakkels ubemidlede Mand
gjøre? Hvad formaaer jeg mod en, ligeoverfor Hr. 
Kammerherrens gode Fredsforslag, egenmægtig Mand.
Hr. Kammerjunkerens første Fremstilling til Deres
Høivelbaarendhed i den Anledning var Usandfærdig,
hvilket de 4 Vidner jeg har paaberaabt skal kunne
bevidne og af den Grund maa jeg frygte at den 
han nu igjen har tilstillet deres Høivelbaarenhed,
mulig endnu er værre for mig, og beder derfor Hr.
Kammerherren ikke uhørt at fæste Lid til denne.
Den Dag, jeg nægtede at underskrive, opfordrede
Kammerjunkeren sin Fuldmægtig til at oplæse for
mig, (hvilket han og gjorde), det Stykke Papir jeg
havde forkyndt, men kun den Sætning "Thi kjendes
for Ret" osv., ikke Originaldommen. Jeg mener, 
at jeg idetmindste selv skulde have havt den rigtige
Dom i mine Hænder for at conferere med det Stykke
Papir hvorefter jeg havde forkyndt, og naar saa
hertil føies, at i den Tid Fuldmægtigen oplæste, gik
Kammerjunkeren op og ned af Gulvet og overøste
med med en Ordstrøm af Uqvemsord, hvorledes 
skulde jeg saa kunne staae med Ro og høre efter?
Sagen har her i Byen vakt almindelig Misfor-
nøielse hos Store som Smaae og jeg er overbeviist
om, at mine Medborgere ville understøtte min Sag
til det Yderste, hvilket jeg troen endnu mere vil over-
bevise Kammerherren om, hvor uretfærdig jeg 
er bleven behandlet, idet jeg maa gjentage at alt
mit tidligere foranførte for Deres Høivelbaarendhed
indeholder den rene Sandhed i enhver henseende,
hvilket jeg med Vidner vil kunne godtgjøre.
     Det er nu min underdanigste Bøn til Hr. Kam-
merherren, at De vil tage dem af Sagen, og min
Æresfølelse byder mig, at fastholde den Begjæring,
at Sagen angaaende den ommeldte Doms Forkyn-
delse samt Hr. Kammerjunkerens mod mig ærekræn-
kende Opførsel maa blive retslig undersøgt og derfor
beder jeg om at Hr. Kammerherren vil beskikke en 
Sættedommer i Sagen.
     Silkeborg, den 21de Marts 1860.
                                         Allerunderdanigst
                                                     Keller.

Ifølge Udmeldelse fra Amtmanden over Skander-
borg Amt af 9de April sidstl. Saaledes lydende:
     Til paa lovlig Maade endeligt at constatere det
ved Landvæsenscommissionens Kjendelse af 27de
September 1858 bestemte Flodemaal ved Silkeborg
Mølle og Fabrikker, som ved den samme Dag af-
holdte Forretning er ansat 2 Fod eller 24 danske
Tommer over Overfladen af den med indhugget
Mærke L V C betegende fremspringende Grundsteen
i det norøstre Hjørne af Silkeborg Hovedgaards
Ladebygning samt ved en ved den sydvestre Ende af
Landeveisbroen over Remstrup Aa i Aaen nedram-
met Blyplade forsynet Flodemaalspæl, og hvil-
ket Flodemaal ved Indenrigsministeriets Kjendelse
af 24de Marts d. A. endeligt er stadfæstet, saavidt
af Fabrikeierne C. og M. Drewsen til Ministeriet
paaanket, bliver herved i henhold til Loven af 30te
Decbr. 1858 § 2 udmeldt:
     Hr. Auditeur, By- og Herredsfoged Bülow af 
Skanderborg som Formand,
samt Amtets Landvæsenscommissairer Hr. Land-
inspecteur Ferslev af Horsens og Hr. Proprietair
Møller af Knudlund
bliver til Forretningens Afholdelse berammet et Møde,
som afholdes paa Aastedet Løverdagen den 30te
Juni førstkommende, Formiddag Kl. 9, til hvilken
Tid og Sted Alle og Enhver, der maatte have
Interesse i Sagen, indvarsles at møde for at vare-
tage deres Tarv.
     Skanderborg, den 8de Juni 1860.
                                              A. F. Bülow.

    Efter at Afskrift af de Forhandlinger, som
fandt Sted den 12te Septbr. f. A. i Anledning af 
Reguleringen af den saakaldte Lysaa har været til-
stillet Finantsministeriet, er fra dette indløben en 
Skrivelse, der nødvendiggjør yderligere Forhand-
linger.
     Paa Grund heraf indkaldes, i Medfør af Lo-
ven af 30te Decbr. 1858 § 6, Alle og Enhver, som
maatte formene at have Interesse i Reguleringen
af bemeldte Aaløb, og navnligen Alle og Enhver,
som under de tidligere afholdte Aastedsmøder ere
tilkjendte Erstatning eller paalagte at deeltage i de
Udgifter, som de ved Aaløbet udførte Arbeider have
foranlediget, til at møde eller lade møde Løverdagen
den 30te Juni førstk., Kl. 12 Middag, i Gjæstgiver
Heegaards Hotel paa Torvet i Silkeborg, for at 
varetage deres Tarv samt, saafremt Sagen med de 
mødende ikke i Mindelighed for Commissionen af-
gjøres, at modtaget Commissionens Kjendelse i ethvert
Punkt, som maatte komme under Forhandling,
Sagen betræffende.
     Skanderborg, den 8de juni 1860.
                                      A. F. Bülow
          Formand i den til Regulering af Vand-
          løbet i Lysaa nedsatte Landvæsens-
               commission.

    Vi Frederik den Syvende, af Guds
Naade Konge til Danmark etc., gjøre vitter-
ligt: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved
vort Samtykke stadfæstet følgende Lov:
     § 1. Den overordnede Bestyrelse af Alt,
vedkommende Farten med Pramme og andre
Fartøier paa Gudenaa mellem Silkeborg og
Randers, henhører under Indenrigsministeriet.
Dette udnævner en umiddelbart under Samme
staaende Bestyrer. Derhos [desuden] vælger, hver Gang
for 3 Aar, Randers Kjøbstads Communal-
bestyrelse een Tilforordnet, samme Kjøbstads
Havnecomission een, Randers Amtsraad een,
Viborg Amtsraad tvende, Skanderborg Amts-
raad een, og Handelspladsen Silkeborgs Kom-
munalbestyrelse een Tilforordnet, hvilke udgjøre
Aaens Forstanderskab, og som, idet mindste een
Gang om Aaret, sammentræde med Bestyreren
til Forhandling om, hvad der til Fartens [sejladsens]
Fremme maatte være at foretage, og til i 
Forbindelse med en af Ministeriet antaget Tech-
niker at affatte Forslag til den aarlige Arbeids-
plan samt det aarlige Overslag over Indtægter
og Udgifter. Bestyrerens og Forstanderskabets
Virksomhed ordnes nærmere ved en Instruktion,
der udfærdiges af Indenrigsministeriet.
     § 2. For at befare [sejle på] Aaen erlægge fra 1ste
Juli 1861 ingen Afgift til Aakassen. Den 
hidtil i Randers af hver ladet Pram, der be-
farer [sejler på] Gudenaa, erlagte Bolværksafgift bort-
falder. Forsaavidt der fremtidigen maatte op-
staae Spørgsmaal om Opkrævningen af sær-
lige Havne- eller Bolværksafgifter af de Pramme
eller Fartøier, som befare [besejler] Gudenaa, skal der
gives den samlede Bestyrelse Leilighed til her-
over at yttre sig, forinden Sagen afgjøres af 
Indenrigsministeriet.
     § 3. Det aarlige Regnskab aflægges ved
Bestyreren og forelægges Forstanderskabet, for-
inden det indsendes til Revision og Decision [godkendelse] i 
Indenrigsministeriet. En Extract af Regn-
skabet bliver aarligt at bekjendtgjøre ved Trykken.
     § 4. Til Omkostningerne ved Aaens Ved-
ligeholdelse i farbar Stand samt ved de i For-
bindelse hermed staaende Foranstaltninger ud-
reder Statskassen aarligt og forlods indtil
2000 Rd. Er denne Sum ikke tilstrækkelig
til Omkostningernes Dækning, udreder Stats-
kassen et yderligere Tilskud af to Trediedele
af det manglende Beløb, og den ene Tredie-
deel fordeles paa Randers Kjøbstad, Randers 
Havn, Randers, Viborg og Skanderborg Am-
ter samt Silkeborg Handelsplads i følgende
forhold:
          Randers Kjøbstad            39 Procent
                -         Havn                     6       -
                -         Amt                       8       -
          Viborg Amt                        30       -
          Skanderborg Amt               8       -
          Silkeborg Handelsplads     9       -
Dog kan paa saadan Maade ikke paa Kom-
munerne fordeles et høiere Beløb end ialt
1000 Rd. aarlig, med mindre to Trediedele
af de i Aaforstanderskabet repræsenterede Myn-
digheder hertil give deres Samtykke.
     § 5. Ingen Bro maa herefter opføres over
Aaen uden Indenrigsministeriets Tilladelse.
Ved samtlige Broer kan til enhver Tid fordres [kræves]
saadanne Forandringer foretagne, som af Mi-
nisteriet og Forstanderskabet i Aafartens Inter-
esse findes nødvendige. Omkostningerne ved
disse Forandringer erstattes af Aakassen, men
den senere Vedligeholdelse af de forandrede
Broer paahviller Eierne. Er en Broeier ikke
villig til efter Overeenskomst at foranstalte en 
Forandring iværksat, som i Henhold hertil
maatte blive forlangt, kan Ministeriet lade Ar-
beidet udføre ved Aabestyrelsen. Dog skal Ar-
beidspladsen i saa Fald forinden meddeles Bro-
eieren, som, hvis han anseer sig forurettet ved
den Maade, hvorpaa den tilsigtede Forandring
agtes gjennemført, kan forlange Spørgsmaalet
herom afgjort af Sagkyndige, af Retten ud-
meldte Mænd.
     § 6. Ingen Aale-, Laxe- eller andre Fiske-
gaarde og Fiskeindretninger maae fremtidig an-
bringes i Gudenaaens Hovedløb eller andre
Løb, som af Indenrigsministeriet findes nød-
vendige for Farten.
     De Aale-, Laxe- eller andre Fiskegaarde og
Fiskeindretninger, som nu findes i Aaen, og
hvortil vedkommende Eier ikke kunne vise be-
hørig Hjemmel [lovgrundlag] enten efter den hidtil bestaaende
Lovgivning eller efter særlige Privilegier, skulle
borttages, med mindre Indenrigsministeriet
tillader, at de bliver staaende. Hvorvidt en 
Fiskegaard er berettiget eller ikke, samt i for-
nødent Fald Omfanget af denne Berettigelse i
Henhold til den hidtil bestaaende Lovgivning
eller til særlig hjemlede Rettigheder, afgjø-
res af Indenrigsministeriet, men Eieren
kan forlange Spørgsmaalet paakjendt af Dom-
stolene, hvortil gives ham en Frist af 6 Maa-
neder, efterat Indenrigsministeriets Be-
stemmelse er meddeelt ham, har borttaget Fiske-
gaarden eller anlagt Sag, kan Indenrigsmni-
steriet uden yderligere Varsel foranstalte Bort-
tagelsen iværksat for Eierens Regning.
     Alle Fiskegaarde skulle være saaledes indret-
tede, at de uden Vanskelighed kunne passeres
af de Fartøier, som befare [besejler] Aaen. Forsaa-
vidt Forandringer i dette Øiemed [formål] maatte fin-
des nødvendige, da kunne de til enhver Tid
fordres [kræves] udførte under de samme Betingelser
som i § 5 ere foreskrevne for Broerne.
     Disse Bestemmelser skulle imidlertid ikke gjøre
nogen Forandring i de særlige Retskrav,  som
Nogen maatte have, ligesom ogsaa den Fiske-
gaardseier, der formener [mener], at særlige Forhold
hjemle [beviser] ham en større Erstatning, skal være be-
rettiget til at forlange sit paa saadanne sær-
lige Forhold støttede Erstatningskrav afgjort
ved Domstolene.
     § 7. Eierne af Fiskegaarde ere forpligtede
til at lade disse aabne for Fartøiernes Gjen-
nemgang, naar det forlanges, saavel om Nat-
ten som om Dagen, og skulle derfor stadig
holde det hertil fornødne Mandskab beredt ved
Fiskegaadene.
     § 8. Træer eller andre Gjenstande, som til 
Hinder for Trækningen maatte befindes mellem
Trækveien og Aaen, er Bestyrelsen berettiget
til at lade bortrydde.
     § 9. Med Hensyn til Afstaaelsen af Grunde
Afgivelse af Materialier og anden Beskadigelse,
som foranlediges [forårsages] ved de Arbeider, der foreta-
ges ved Aaen, forholdes efter de almindelige
om Kanalanlæg og Veiarbeider gjældende
Regler.
     § 10. Uden Bestyrelsens Tilladelse er 
Alle og Enhver formeent [ikke tilladt] i Aaen at tage Steen,
Gruus, Jord og Sand, eller sammesteds at 
oprykke Væxter. Kjørsel over Aaen maae ikkun
finde Sted paa saadanne Punkter, som af Be-
styrelsen deril ere anviste.
     § 11. At uberettiget Benyttelse af Træk-
veien, saasom Kjørsel, Trækning og Drift
med Kraturer, Græsning paa Dosseringerne [skråningerne]
og deslige, ligesom anden Beskadigelse af Træk-
veien eller de øvrige til Aafartens Fremme
udførte Anlæg, straffes med Mulkt [bøde], foruden
at Paagjældende er pligtig at erstatte Skaden.
Anbringes uberettigede Fiskeindretninger i Aaen,
eller foretages andre Handlinger, som ere til 
Hinder for Aafarten, og Vedkommende efter
derom givet Tilhold ikke undlade Saadant,
blive de ligeledes at ansee med Mulkt [bøde]. Paa
samme Maade straffes Overtrædelsen af hvad 
i §§ 7 og 10 er bestemt. Fornærmelser imod
de Mænd, der have Opsyn med Aaen, straffes
som Fornærmelser imod Politiet.
     § 12. De i den foregaaende § bestemte
Mulkter [bøder], der dog ikke kunne fastsættes til et
høiere Beløb end 50 Rd., tilfalde Aakassen.
Sagerne behandles og paakjendes som offent-
lige Politisager. Forsaavidt de have deres 
Oprindelse fra Aaens Befaring [besejling], kunne de for-
følges ved Randers Kjøbstads eller Silkeborg
Birks Politiret.
     § 13. Reskriptet af 12te Juni 1807 og
Reglementet af 11te April 1843 ophæves.
     § 14. Denne Lov træder i Kraft den 1ste 
Juli 1861.
     Hvorefter alle Vedkommende sig have at rette.

     Al offentlig Færdsel baade af Gaaende,
Kjørende og Ridende over den af mig anlagte
Bro ved Sveibek Færge aflyses herved. Ind-
til Amtsraadet for Skanderborg Amt maatte
ønske saadan Færdsel eller denne paa anden 
Maade kommer istand, have kun Silkeborg
Domaine og Gaardmand Johan Rasmussen
i Sveibek erhvervet Ret dertil.
     Silkeborg, den 30te Marts 1861.
                                            Drechsel.