Nr. 44 C.
     Det blev overdraget Fabrikør Bruun efter anstillet Un-
dersøgelse, at afgive Betænkning i Sagen angaaende et 
Broanlæg ved Silkeborg, forinden den afgives til Vei-
comiteen.

Nr. 44 C.
     Veicomiteens og Fabrikør Bruuns Betænkning over
et foreslaaet Bro-Anlæg ved Silkeborg og en derved for-
anlediget forandret Retning af Veien fra Viborg til Skan-
derborg Amt, blev sat i Circulation mellem Raadets Med-
lemmer, for at Sagen ved næste Møde kan definitivt
behandles.

          Nr. 44 C. - 1846.
     Overeensstemmende med det kgl. Rentekammers Op-
fordring i Skrivelse af 21de Marts sidstleden bestemte
man at tilskrive Skanderborg Amtsraad betræffende Op-
førelsen af den i bemeldte Collegii Skrivelse omhandlende
Broe over Silkeborg Langsøe, idet man foreløbig bemær-
ker: at Valget mellem Osnæs Odde og Gammel-Have, 
som Overgangspunct, er Viborg Amt temmelige ligegyl-
dig; hvad derimod Bekostningen angaaer, da maae Amts-
raadet formene: at naar man fra Viborg Amts Side skulle
findes villig til at anlægge en mindre Landevei fra Vi-
borg og til et af de nævnte Overgangspuncter, saa in-
teresserer Broanlægget udelukkende Silkeborg, som even-
tuel Handelsplads, og Skanderborg Amt, eftersom Over-
gangen ved Lysbroe meget godt kan benyttes af Viborg
Amts Beboere, og Veiens Endepunkct heri Amtet bestem-
mes ved denne Broe; men forinden Amtsraadet yttrer sig
videre om denne Sag til det kgl. Rentekammer, maatte
man ansee det nødvendigt at modtage Skanderborg Amts-
raads bestemte Erklæring, om samme er villig til at op-
føre Broen alene for Skanderborg Amts Regning.

          Nr. 44 C. - 1846.
     Fremlagt blev kongl. Rentekammers Skrivelse af
16de October 1847, betræffende Broe-Anlæget ved Silke-
borg og en ny mindre Landevei fra Viborg til sidst-
nævnte Sted.
     I Anledning heraf erklærede Amtsraadets Medlemmer,
alene med Undtagelse af Formanden, at de erkjende det
Ønskelige af Broes Opførelse over Langsøen ved Sil-
keborg, særdeles for den derværende Handelsplads Skyld,
men de maatte beklage, at Fordelene deraf for Viborg
Amt langtfra ikke ere saadanne, at de, som Medlemmer
af Amtsraadet, kunde tiltræde, at Amtets Kasse skulde
udrede Halvdelen af Udgifterne ved en Slig Broes Opfø-
relse tilligemed samtlige Omkostninger paa en ny Lande-
vei af c. 4 Miils Længde, og at dertil skulde anvendes
Pengekræfter, som vilde savnes til andre og for Amtet
vigtigere Arbeider. De maatte nemlig for det første be-
mærke, at en Forbindelsesvei imellem Silkeborg og Viborg
allerede haves over Lysbro, foruden den noget længere
mindre Landevei over Ans og Resenbroe, og naar
det dernæst er formeent, at Viborg Amt ved en Broe
som den ommeldte og Forlægningen af Veien fra Viborg
til Skanderborg over Viborg vilde undgaae Udredelsen
af de halve Omkostninger til den snart fornødne Ombyg-
ning af Resenbroe, samt at udgifterne hertil vilde blive
omtrent lige med Halvdelen af det en Bro ved Silkeborg
vilde koste, da maa det erindres, at Resenbroe er en pri-
vat Eiendom og at dens Ombygning samt bedre Indret-
ning til Prammes Passage ikke bliver at bekoste af Vi-
borg Amt. Den paa en modsat Forudsætning byggede 
Grund bortfalder altsaa.
     Man maatte saaledes henholde sig til den tidligere un-
der  18de Febr. d. A. af Amtsraadet afgivne Erklæring,
alene med den yderligere Bemærkning, at der dog nok
vil findes Betænkeligheder ved at aflægge den mindre 
vestre Landevei fra Skive og Viborg til Veile.
     Formanden kunde, som meldt, ikke ganske dele Raadets
Anskuelse, men forbeholdt sig at indgive sit separate Vo-
tum, som ved næste Møde vil blive fremlagt for Raadet.

          Nr. 60 D. - 1847.
     Betræffende en Deel Oplysninger om Færdslen m. v.
paa Gudenaa og Forbedringer ved denne Vandvei, som
af det kgl. Generaltoldkammer og Commercecollegium i 
Skrivelse af 30te October f. A., er begjert [opfyldt], besluttede
Raadet at yttre: at Amtsraadet maatte antage at Chaus-
seen [hovedlandevejen] fra Aarhuus til Silkeborg, hvor nyttig den end
erkjendes at være, dog ikke vil gjøre den tilsigtede Fordy-
belse af Vandløbet i Gudenaa overflødig, men hvorvidt
en blot partiel [delvis] Dampskibsfart, der muligen maatte udkræve
Anvendelse af store Pengesummer er hensigtssvarende, tør
man ikke yttre nogen  bestemt Mening om. Forøvrigt
antager man, at det er det Kongelige Generaltoldkammer
og Commerce-Collegium tilstrækkelig bekjendt, hvor vigtig
Pramfarten er ikke alene paa Gudenaa men ogsaa paa
Nørreaa for et meget udstrakt Opland, og derfor tillader
Amtsraadet sig at andrage paa [fremføre], at Regjeringen vilde
bevilge en Sum, der kunde anvendes til Seiladsens For-
bedring paa disse tvende [to] betydelige Vandløb, samt til An-
læg af en Trækvei langs med Gudenaa helt igjennem
fra Randers til Silkeborg.

     Beboerne af Handelspladsen Silkeborg og Om-
egn, der maatte interessere sig for Anlægget af en
Overgang over Langsøe til Forbindelse mellem Sil-
keborg og Hids Herred, opfordres til at deeltage i 
et Møde, som vil blive afholdt Tirsdagen den 23de
ds., Formiddag Kl. 10½, hos Gjæstgiver Schou
paa Silkeborg.
          Bindesbøll,                                   Wenck,
Politi-inspecteur og Gods-         Ingenieurcapitain.
          forvalter.

          "Canaler og lignende Anlæg, hvorved Communicationen
          fremmes, høre til de største Rigdomme, et Land kan 
          besidde."                                 Adam Smith.
     Den Indflydelse, som gode Communikationsmidler ud-
øve paa et Lands Fremgang i Cultur og Velstand, er 
saa stor, at enhver hensigtsmæssig Forbedring i denne
Retning sikkert kan henregnes til de største Velgjerninger,
som kunne blive noget land til Del. Blandt alle Dan-
marks Provindser staaer Jylland i saa Henseende mest
tilbage, og vi feile neppe naar vi antage, at dette for en
stor Del er Grunden til, at Agriculturen i Jylland og al
anden Virksomhed, som hermed staaer i Forbindelse, i 
det Hele taget langtfra har hævet sig til den Høide, som 
i de andre danske Provindser, ligesom det vistnok ogsaa
tør antages, at Grunden til, at Agerbruget i Fyen staaer
høist i Danmark, for en Del er foranlediget ved, at Chaussee-
arbeidet hurtigst fremmedes i Fyen, og at overhovedet 
Sandsen for gode Communikationsmidler, navnlig for gode
Biveie, først vaktes der. Naar derfor Jylland skal gaae
den Udvikling imøde, som alle Fædrelandsvenner maae
ønske; naar denne Danmarks største Provinds skal er-
holde [få] Betydning og Vigtighed i Forhold til dens Størrelse,
Beliggendhed og Jordbunds Beskaffenhed, saa maa Op-
mærksomheden, langt mere end hidtil har været Tilfældet,
være henvendt paa en Forbedring af Communications-
midlerne. Hvormeget der i saa Henseende endnu staaer 
tilbage at ønske, vil alene fremlyse af det ene Exempel:
at endnu ikke en Trediedel af de jydske Hovedlande-
veie ere færidge som Chausseer [hovedlandevej], og at der efter den lagte
Plan endnu vil medgaae over 20 Aar, inden dette vil op-
naaes, medens derimod samtlige Hovedlandeveie i Sjæl-
land, Fyen, Lolland og Falster allerede i et Par Aar
har været færdige som Chausseer. En af de mange 
andre Communicationer, for hvis Lettelse der langtfra
tilstrækkelig er sørget, er den for en stor Del af det 
Indre af Jylland saa overordenlig vigtige Seilads paa
Gudenaaen og Nørreaaen. Det er denne Sag, vi
her nærmere ville bringe under Omtale.
     Vigtigheden af Seiladsen paa de nævnte Strømme vil
alene være indlysende deraf, at Gudenaaen, som ved
Silkeborg bliver seilbar for store Pramme eller saakaldte
Kaage, derfra og hertil Byen gjennemløber en Strækning
af omtrent 11 Mil i en for en Del frugtbar Egn, og at 
Nørreaaen, som ved Bruunshaab bliver seilbar, derfra 
gjennemløber en Strækning af 7 Mil indtil den, er Fjer-
dingvei herfra Byen, løber ud i Gudenaaen. Hertil maa
endnu bemærkes, at det ingenlunde alene er den Egn,
Gudenaaen gjennemløber, der ad samme erholder [får] tilført
alle Import-Artikler og forsender alle til Udførsel bestemte
Producter, men at ogsaa fjernere  Egne, saasom Hamme-
rum Herred, for en stor Del ere nødsagede til at afbe-
nytte denne Vandvei, fordi vægtige og voluminøse Varer
umulig kunne bære den kostbare Transport fra Silkeborg
til Aarhuus, som, selv naar Chausseen [hovedvejen] fuldføres, vil være
forbunden med den fire- eller femdobbelte Udgift mod
Transporten paa Gudenaaen.
     Efterat Gudenaaen i Begyndelsen af dette Aarhun-
drede modtog en dog kun ufuldstændig Forbedring, hvor-
ved imidlertid Strækningen fra Silkeborg til Bjerring Mølle,
der tidligere var impassabel, gjordes seilbar, er der kun
foretaget Lidet eller Intet til Fartens yderligere Forbedring;
det Samme er Tilfældet med Nørreaaen, siden den for
omtrent 20 Aar gjordes seilbar. For Tiden er Farten
paa begge Strømme meget besværlig og truer med at
blive det end mere, hvis der ikke foretages Noget for
denne Sag. I Gudenaaen er der paa flere Tider om
Aaret, navnlig forinden der er kommet Grøde i Aabunden,
ligesom og i tørre Sommere, ved Midsommertid, saa
lav Vandstand (paa enkelte Steder kun 1 Fod), at Pram-
mene da kun kunne tillades [lastes] halvt. Dette og lignende
Onder vil sikkert kunne hæves ved Hjælp af Sluser eller
andre Dæmninger, samt ved paa enkelte Steder at fore-
tage Opmuddringer og paa andre at borttage Sten, som
i stort Antal findes i Farvandet. De fleste Broer over
Aaen ere ogsaa uhensigtsmæssige og endelig er der Tid
efter anden bleven, navnlig paa Veien mellem Silkeborg
og Bjerring Mølle, anlagt en Mængde saakaldte Aale-
gaarde (hvor Aalefiskeri drives), som i en væsentlig Grad
hemme Seiladsen. Naar disse og lignende Ulemper
hæves, vil Seiladsen i en saa betydelig Grad fremmes, at
det vistnok efterhaanden vil have Cultiveringen [udviklingen] af store
Strækninger til Følge, ligesom ogsaa det ved Silkeborg
paabegyndte Kjøbstadsanlæg derved vil fremmes. Det turde
tillige ikke være usandsynligt, at en bedre Seilbargjørelse
af Gudenaaen vil have til Følge, at der anskaffes en
Dampbaad til Bugsering af Prammene i det mindste fra
Ans og til Byen, ligesom ogsaa en hensigtsmæssigere
Indretning af Prammene, som nu tildels ere uden Dæk,
da sikkert vil paafølge.
     I Erkjendelsen af det Meget, der saaledes endnu lader
sig udrette for denne Sag, sammentraadte der her i Byen
for nogle Aar siden en Comitee for at virke herfor. Co-
miteen indgav under 2den Juli 1845, 8de Octbr. s. A. og
16de Marts 1846 motiverede Andragender til det davæ-
rende Generaltoldkammer og Commercecollegium om at
saavel Gudenaaen som Nørreaaen maatte for det Offenliges
Regning blive undersøgte, for at man derved kunde komme
til Kundskab om hvad der hensigtsmæssigst maatte gjøres
for Grunddybets Forbedring. Bemeldte Collegium imøde-
kom ogsaa, hvad Gudenaaen angaaer, Comiteens Ønske,
Den derpaa ved Hr. Vandbygningsinspecteur Carlsen
foretagne Undersøgelse udviste, at en Grundforbedring af
Gudenaaen vilde medtage en Sum af 80,000 Rbd.
Collegiet betænkte nu, ved at begjære Sagen af de com-
munale Autoritetter nærmere overveiet, om ikke den
Chaussee, som for Tiden anlægges mellem Silkeborg og
Aarhus, ved Siden af Vandveien paa Gudenaa i sammes
nuværende mangelfulde Beskaffenhed vilde være tilstræk-
kelig til at ophjælpe det indre af Landet. Denne Forme-
ning imødegik Comiteen udførligt i et med de nødvendige
Oplysninger ledsaget Andragende [ansøgning] om Gudenaaens og
Nørreaaens bedre Seilbargjørelse, hvilket i Februar f. A.
herfra indgaves til Kongen. Det oplystes, at Transporten
paa den nævnte Chaussee, som i alt Fald aldeles ikke
kan være til Nytte for alle Mellemstationer imellem Silke-
borg og Randers, for vægtige og volumineuse Varer vil
være 4 eller 5 Gange saa kostbar som Transporten ad
Gudenaaen. Den, kort efter at Andragendet [ansøgningen] indgaves, fulgte
Insurrection [opstand] i Hertugdømmerne og tydske Invasion har
naturligvis maattet lade nærværende Sag, ligesom saa
mange af samme Beskaffenhed, traadte i Baggrunden, og
den politiske Horizont er vel ei heller endnu saa klar, at
man tør gjøre sig Haab om for det Første at see Sager
af Beskaffenhed som den nærværende fremmede i det Om-
fang, som man under andre Forhold kunde ønske. Imid-
lertid behøver denne Sag vel ei heller ganske at hvile.
Det vil ogsaa under alle Omstændigheder være nødvendigt,
at der foretages Noget til Fartens [sejladsens] Lettelse, navnlig paa
Gudenaaen, naar samme ikke mere og mere skal lide.
Der tilbyder sig ogsaa netop nu, da Bestyrelsen skal
undergaae en Forandring, Leighed til at betræde en
ny Bane, og dette er Grunden til, at Undertegnede nu
tillader sig at bringe nærværende Sag under Omtale.
Hr. Etatsraad Holm, som i en Række af Aar har fore-
staaet Bestyrelsen for Gudenaaen, har nemlig for Inden-
rigsministeriet fremsat Ønsket om at udtræde af samme.
Det vil sikkert være i Sagens Interesse, at Bestyrelsen
saavel for Gudenaaen som for Nørreaaen fremtidig kom-
mer til at bestaae af Medlemmer af Viborg Amtsraad,
Randers Communalbestyrelse og Randers Havnecommission.
Naar et eller to Medlemmer af hver af de nævnte Cor-
porationer sammentraadte som Bestyrelse, saa vilde der
formentlig haves en god Garanti for, at Mænd, som have
tilststrækkelig Kjendskab til de locale Forhold, og som have
Interesse for Sagen, ville komme til at udgjøre Bestyrelsen.
Dette Forslag henstilles derfor til nærmere Overveielse.

     Randers den 26de Aug. 1849.
                                                              Julius Rée.

(kun tekst vedr. Silkeborg er tastet)   
De i Folketinget førte Forhandlinger om forskjellige Ud-
giftsposter give mig Anledning til at fremkomme med
et Par Bemærkninger. ….
     Til Gudenaaens bedre Seilbargjørelse er der af Re-
geringen kun forlangt en lille Sum, som nok kun skal
anvendes til Vedligeholdelse af det ifjor paabegyndte Ar-
beide. Det vilde være ønskeligt at erfare, af hvad Grund
dette vigtige Arbeide nu skal sættes i Bero. Paa den 
Strækning, som det nu er forbunden med største Besvær-
lighed og Opoffrelse af Tid at befare, nemlig fra Bjerring
til Randers, hvor ingen Trækveie haves, tænkes der nok
endnu slet ikke paa at lette Seiladsen. Det ønskeligste
vilde være, hvis en saa lang Strækning af Aaen som 
muligt blev gjort seilbar for Dampskibe, men kan dette
ikke opnaaes, saa er Anlæggelsen af en Trækvei nød-
vendig. Det er beklageligt, at der ikke med Kraft virkes
for denne og lignende Sager. Saaledes synes ogsaa
Sagen om Opførelse af en Bro over Langsø ved Silke-
borg at ville sove ind, og det er derfor glædeligt af Rigs-
dagens Forhandlinger at see, at et Forslag om at bevilge
en Sum til dette Øiemed [formål] vil blive stillet. Ved en saadan
Bro vil et stort Oplands Communication med Silkeborg
i høi Grad lettes, og det er derfor af megen Vigtighed
for Silkeborg og Omegn, at Broens Opførelse jo før jo 
heller paabegyndes. Om denne sag har der forøvrigt
været talt og skrevet i en halv Snes Aar, og endda er 
man nok endnu ikke bleven enig om, hvor Broen bør
anlægges, eller hvormeget Viborg Amt og hvormeget Skan-
derborg Amt skal bidrage hertil. Underhandlingerne [forhandlingerne]
herom ere nok endnu "svævende" og ville neppe endnu
i lang Tid blive førte til noget Resultat, naar ikke Rigs-
dagen bevilger en Sum hertil. Broen, som antages at 
ville koste henved 7000 Rbd., bør formentlig ved Silke-
borg føres over Langsø.                               J. R. 

     Øiemedet [formålet] med Bygningen af en foreslaaet Bro
ved Silkeborg er at tilveiebringe en beqvem Forbin-
delse mellem Silkeborg og Landet nord for Langsøen.
Denne Egn, der størstedeels er frugtbar og veldyrket,
imedens Silkeborgs nærmere Omgivelser, sønden for 
Søen, ere ufrugtbare og tyndtbefolkede, er fortiden kun
forbunden med Havnepladsen ved lange Omveie, nemlig
enten Lysbro, der ligger omtremt en halv Miil vest,
eller over Resenbro, der ligger ¾ Miil øst for Silke-
borg. Ønsket om anlæget af en Bro, hvorved Afstan-
den forkortedes til den mindst mulige, opstod derfor kort
efter at Handelspladsen var grundet, og Broens Vigtig-
hed saavel for denne som for Landdistrictet er alminde-
lig anerkjendt. I Anledning af denne Sag er det navn-
lig af Ingenieurcorpset fremhævet, at den mindre Lan-
devei mellem Viborg og Skanderborg hensigtsmæssigen
kan føres over Langsøen og derved sætte Silkeborg i
Forbindelse med disse to Kjøbstæder. Amtsraadet for
Skanderborg Amt har vel erklæret sig villig til at deel-
tage i Udgiften ved Broens Opførelse, men kun under
den Betingelse, at Amtet erholder [får] den til dens Anlæg
fornødne Sum rentefrit tillaans af Finantskassen imod
at tilbagebetales i 12 Aar. Fleertallet af Viborg Amts-
raad erklærede sig ubetinget imod, at Amtsrepartitions
fonden skulde bekoste Anlæget af en ny Landevei imel-
lem Viborg og Silkeborg og udrede Halvdelen af Ud-
gifterne ved Broens Opførelse. Amtsraadets Formand
var vel enig i Veiens Anlæg og Broens Opførelse,
men ikkun imod, at Amtet dertil erholdt [fik] et rentefrit
Laan af 20,000 Rbd. til Tilbagebetaling i 10 a 12
Aar. At tilstaae saa stort et Rentefrit Laan, der omtr.
vilde være et lige saa stort Bidrag som om Finants-
kassen selv overtog Opførslen, er vistnok utilraadeligt.
"Da imidlertid en stor mængde Beboere i Omegnen af 
Silkeborg have indgivet Andragender [ansøgninger] om at er-
holde [få] en Bro over Langsøen," "burde dette Arbeide
ikke udskydes til en fjern Tid". " Naar der da
tillige hensees til, at det er af en meer almindelig In-
teresse, end for de tvende [to] fornævnte Amters Vedkommende,
at Handelspladsen er bleven anlagt, synes der at være
Grund for Staten til ogsa at bevirke, at den saavidt mu-
ligt kommer til at udfylde det tilsigtede Øiemed [formål]; at være et
kraftigt Middel til at afhjælpe alle omlig-
gende Districter, og dette vil væsentligen kun
skee ved at fremme anlæget af kortere Veie.
Der er derfor al Anledning for Staten til at yde
et Bidrag til Opførelsen af den omhandlede 
Bro, hvilket, naar hensees til de Bekostninger [udgifter], som
Veiforbindelsen iøvrigt vil paaføre de 2de paagjældende
Amter, formenes [menes] passende at kunne bestemmes til Halv-
delen af den anslaaede Udgift, hvorimod Amterne synes
at burde overtage den anden Halvdeel." (Hele denne
Motivering passer tillige fortrinligt paa Broanlæget
imellem Aalborg og Nørresundby, som imidlertid, efter
hvad vi tidligere have berettet, fra Regjeringssiden synes
at være stillet et mindre gunstigt Horoskop). Det maa
iøvrigt her bemærkes, at det fortiden er under Forhand-
ling at sætte Veien imellem Horsens og Viborg, for-
saavidt den gaaer igjennem Skanderborg Amt, i For-
bindelse med Silkeborg. Selvom anlæget af mindre
Landeveie nord efter til Viborg maa udsættes i en tem-
melig lang Aarrække, men Hensyn til de mange, i
samme Amt tilbagestaaende, maaskee mere paatrængende
Veilanlæg, vil Broens Anlæggelse dog, blot med Be-
nyttelse af de tilstødende Sognes offentlige Biveie, med-
føre saa store Fordele for den hele tilstødende Deel af 
Viborg Amt, at det tør forudsættes, at dette ikke vil
vægre sig for at udrede det beregnede Beløb af 500 Rbd.
aarlig i 4 Aar. Af Ingenieurcorpset er det foreslaaet,
at lægge Broen umiddelbart vest for Remstrup Aaes
udløb i Langsøen, saaledes at Broen kom til at gaae
ud fra den Landtunge, som her skyder ud i Søen fra
den sydlige Bred, omtrent 180 Favne [329 m] øst for Handels-
pladsen, hvorved Broen vil komme til at ligge vest for
Havnen, som det er tænkt at anlægge i Remstrup Aa,
og altsaa ikke blive til hinder for Pramfarten imellem
Silkeborg og Randers. Dette Forslag er i det Hele
tiltraadt saavel af den nu ophævede Commission til 
Anlæget af Handelspladsen ved Silkeborg, som af Vand-
bygningsinspecteuren, der meget nøie har undersøgt alle
stedlige Forhold. I Overeensstemmelse med det For-
anførte er derfor paa nærværende Udkast opført et Til-
skud af 4000 Rbd. af Statskassen til bem. Anlæg
hvorhos [hvorved] det er foreslaaet, ligeledes i næste Aar at fore-
skyde den anden Halvdeel af Udgiften imod Tilbageer-
statning. Da det Activ, der ved denne sidste Foran-
staltning erhverves, som de andre lignende Effecter, vil
være at betragte som et Monarchiet i det Hele tilhørende
Statstactiv, er det heraf en Følge, at hele Riget ogsaa
deeltager i Udredelsen af den Sum, hvorfor Samme er-
hverves. Desfølge [som følge heraf] er udtællingen af den paagjældende
Halvdeel af Udgiften opført med kun 2400 Rbd.

     a. Indenrigsministeriets Skrivelse af 30te Aug.
1853, hvorefter der bliver at opføre en Bro over
Langsøen ved Silkeborg, der vil medføre en Udgift
af 8000 Rbd. samt at halvdelen af denne Sum
skal refunderes Finantskassen af Skanderborg og
Viborg Amt med ⅕ aarlig for hvert Amt fra næste
Finantsaars Begyndelse at regne.
     21. Justitsministeriet har i Skrivelse af 4de No-
vember d. A. forlangt Amtsraadets Yttringer i An-
ledning af at 4 Sogne i Gjern Herred, nemlig Linaae,
Tvilum, Gjern og Skannerup, Rye Sogn i Thyrsting
Herred og Them Sogn i Vrads Herred ere foreslaaede
at skulle henlægges til den nye Jurisdiction for Han-
delspladsen Silkeborg.

          1853. - C Nr. 6f.
     Fremlagt blev en Skrivelse af 30te August d. A. fra 
Indenrigsministeriet betræffende [vedrørende] Anlæggelsen af en Bro
over Langsøen ved Silkeborg.
     Raadet bestemte at denne Sag skulde tages under Be-
handling i Forbindelse med Sagen betræffende [vedrørende] Anlæget af 
en mindre Landevei mellem Silkeborg og Viborg.

     Da et Aastedsmøde er berammet til at afholdes ved Lysaa
Onsdagen den 4de October indeværende Aar, Formid-
dag Kl. 9 og følgende Dage til Regulering af Aaløbet imel-
lem Ørnesøen og Langsøen i Henhold til Fordordn. 29de Juli
1846; saa indkaldes herved i Medhold af Indenrigsministeriets
Bemyndigelse af 18de Juli 1854 ved denne offentlige Stæv-
ning, som bliver at læse ved Silkeborg Birk og ved Lysgaard
og Hids Herreders Ret, og at indrykke 3de Gange i Viborg
Stifts- og Skanderborg Amts-Tidender samt at læse ved 
Kirkestævne i alle de til bemeldte Aa grændsende Sogne, Alle
og Enhver, som maatte ansee sig beføiede til at fremkomme
med Indsigelser eller Paastande ved den ovennævnte Forretning
til at møde eller lade møde fornævnte Dag og Tid paa Sil-
keborg hos Gjæstgiver Schou, samt denne og følgende Dage
ved Aaen selv og paa de Steder, hvor Landvæsenscommissio-
nen maatte finde det fornødent at behandle Sagen - hvorom
ved hvert Mødes Slutning vil blive givet de Tilstedeværende
Underretning for den nærmest paafølgende Dag - for at va-
retage deres Tarv under deres Rets Fortabelse, samt at mod-
tage Commissionens Kjendelse, forsaavidt Sagen ikke med de
Mødende i Mindelighed for Commissionen afgjøres ved Over-
eenskomst.
     Paa Skanderborg og Viborg Amters combinerede Land-
væsencommissions Vegne:
     Viborg Stiftamt, den 12te September 1854.
                                                                                   L. Bretton.

     Betræffende den projecterede nye Landevei imellem Vi-
borg og Silkeborg, til hvilken har været udstukket 4 for-
skjellige Linier, fandt Raadet eenstemmigt at burde an-
befale den udstukne vestlige Linie, hvis Hovedretning falder
forbi Skabermølle over Demstrup, Aunsberg, imellem Hø-
rup, Kjellerup, vesten om Almtoft, forbi Vinderslev, Re-
sendahl, Østen om Balle Kirke til Brostedet ved Silkeborg.
Idet Amtsraadet anbefaler denne Linie til Antagelse, gaaer 
det ud fra denne Forudsætning, at Viborg Skanderborg
Veien kan bortfalde heri Amtet, eftersom den nærmeste
Vei imellem disse Byer vil falde over Silkeborg, til  hvil-
ken der nu ogsaa i Skanderborg Amt er anlagt en min-
dre Landevei.

          1855. - C. Nr. 6 f.
     Fremlagt blev Indenrigsministeriets Skrivelse af 9de
Decbr. f. A., hvorefter Samme næst at meddele, at Vi-
borg Amtsrepartitionsfond [repartition = ligelig] foruden de tidligere udbetalte
2000 Rdlr. endvidere har at udrede et Beløb af 456
Rdlr. 85 Sk. til Dækning af Omkostningerne ved Veian-
læget over og ved Silkeborg Søe, begjerer Amtsraadets
Yttringer, om det er villigt til at udrede den halve Deel
at de til bemeldte Anlæg medgaaende Vedligeholdelses
Omkostninger under Veivæsenets Tilsyn indtil Mai Maa-
ned d. A.
     Endvidere blev fremlagt Veicomiteens Betænkning i 
denne Sag, der gaaer ud paa at Repartitionsfonden ikke
kan være pligtig til uden Lov at udrede den Sum, som
til hiint Veianlæg er medgaaet ud over det ved Lov be-
stemte, hvorimod Comiteen er ganske enig i, at Vedligehol-
delsen af Vasen [faskine] som foreslaaet for Viborg Amts Ved-
kommende overdrages Ingenieurcorpset indtil 1ste Mai
d. A. Med Hensyn hertil maatte Amtmanden bemærke,
at Indenrigsministeriets ovennævnte Skrivelse, forsaavidt
vedkommer den overskydende Udgifts Indbetaling i den 
Kongelige Kasse, er en ligefrem Befaling, som han som
Formand for Amtsraadet har efterkommet.
     Raadet bestemte at indsende Sagen i Henhold til hvad
der af Veicomiteen er yttret.
          1855. - C. Nr. 2 d.
     Efter Veicomiteens Forslag bestemte Raadet at tildele
Veiinspecteuren Ordre til, saasnart Indenrigsministeriets
Approbation [godkendelse] paa Silkeborg Veien er indløben, at pro-
jectere Veianlæg fra Silkeborg Søe til et passende Sted
ved Balle Kirke til et Beløb af circa 3000 Rdlr. saale-
des at dette Veistykke fuldføres i indeværende Aar. - 
Med Hensyn til et Andragende fra Viborg Kjøbstads
Communalbestyrelse om, at Arbeidet paa den ovennævnte
Veilinie maa paabegyndes fra Viborg af, bestemte Raadet 
at svare, at Hovedarbeidet vil have sit Udgangspunct fra
Viborg, men Strækningen fra Balle Veien indtil Dæm-
ningen over Silkeborg Søe maa foretages Forlods, for
at den der anlagte Broe ikke skal være uden Brug.

     paa extraordinaire Møde den 24de Mai 1855.           
     4. Fremlagdes Forslag fra Ingenieurcapitain
Brummer, i Skrivelse til Formanden af 12te f. M.,
om fremtidig Overtagelse af Tilsynet med og Vedli-
holdelsen af Dæmningen paa den mindre Landevei
til Viborg over Silkeborg Langsø.
     Idet Amtsraadet for sit Vedkommende ikke var
uvilligt til at entrere paa, overdroges det Forman-
den at conferere med Viborg Amt, forsaavidt hiint
Anlæg ogsaa vedkommer samme.

          1855. - C. Nr. 2 d.
     Formanden underrettede Raadet om, at han under 10de
Mai d. A. har approberet [godkendt] Budene paa de 6 første Par-
celler ved Licitationsforretningen den 30te April d. A.
over Udførelsen af Veiarbeidet ved Silkeborg-Viborg Veien
fra Silkeborg Søe og 2200 Alen mod Nordvest. Samt-
lige Bud beløbe 3890 Rd., medens Overslaget andrager [udgør]
3662 Rd. 16 Sk. Budet paa Parcel Nr. 7 (Jerngelæn-
deret til Broen) forkastedes derimod, da samme vil kunne
erholdes [fås] billigere ved Accord Underhaanden [privat].

          1856. - C. Nr. 1 e.
     Veicomiteen fremlagde en Indstilling betræffende det
fra Ingenieurcorpset modtagne Veianlæg over Silkeborg
Søe.
     I Henhold til denne Betænkning blev det overdraget
Ingenieur-Capitain Brummer for Viborg Amts Vedkom-
mende efter hans Tilbud uden Betaling at overtage Til-
synet og Ledelsen af Vedligeholdelsen af bemeldte Veian-
læg indtil 1ste Januar 1857.

     (kun punkter vedr. Silkeborg er gengivet)
den 29de November 1855                                                     Nr. 28 
     7. Samme Ministerii Skrivelse af 10de Septbr.
om, at Udgifterne ved den døvstumme Juliane Caro-
line Lykkeberg af Silkeborg, hendes Optagelse paa
Døvstummeinstitutet maa afholdes af Amtsfattigkassen.
     21. Willum Christensen paa Silkeborg kla-
ger over, af Linaae Sogneforstanderskab at være sat
i Skoleskat af 3 Mk. for 1855. Efter de fremkomne
Oplysninger fandt Raadet ikke at kunne tage noget
Hensyn hertil.
     23. Ligeledes meddeelte Formanden, at et Comi-
teemøde havde været afholdt under 2den August i Sil-
keborg, betræffende Opførelsen sammesteds af et Things-
og Arresthuus eller et Arresthuus alene, hvor da Byg-
gepladsen var blevet udseet m. v. og en alternativ
Plans Udarbeidelse var overdraget Bygningsinspecteur
Thielemann, hvilken ogsaa senere var indkommen,
hvorefter Arresthuus alene var calculeret til 10,000
Rdlr. og forenet Things og Arresthuus omtrent til det
dobbelte.
     Et fornyet Møde beroer derefter paa, at der fra
Communalbestyrelsen er yttret Ønske om Modifica-
tion [tilpasning] i den foreløbige Plan og efter nogle Oplysnin-
ger, som forinden i denne Anledning ansees nødven-
dige, men endnu ikke af den ere tilveiebragte.
     Forøvrigt bemærkedes, at Trangen til Arresters
hurtige Tilveiebringelse paa Silkeborg i den senere Tid
havde yttret sig stærkt, og at Spørgsmaalet om dens-
nes Afhjelpning, bl. A. ved at tilveiebringe et fore-
løbigt Locale, havde været reist og beroede paa Poli-
timesterens Erklæring.
     27. Ifølge den af Amtsraadet paa Mødet d. 11.
Juli tagne Beslutning om, for sit Vedkommende at
modtage Ingenieurcapitain Brummers Tilbud om
uden Vederlag at overtage Tilsynet med den af ham
anlagte Bro og Dæmning over Silkeborg Langsø,
imod at Amterne (Viborg og Skanderborg)  udrede Vedligeholdelsesomkostningerne, havde Formanden, ef-
terat ogsaa Viborg Amtsraad var gaaet ind paa Til-
budet, tilskrevet Ingenieurcapitainen og fra ham mod-
taget Overslag, hvorefter Udgifterne for Tidsrum-
met fra 1ste Octbr. d. A. til 1ste Januar 1857 for
dette Amts Vedkommende calculeres til 125 Rd., hvor-
imod Raadet saaledes Intet fandt at erindre [modsige].
     53. Andragender [ansøgninger] bleve fremlagte fra Arrestfor-
varer Poulsen i Silkeborg om Dyrtidstillæg og om
Godtgjørelse for at have afgivet Locale til Arrestan-
ter i Silkeborg Birk (vide Extracten den 9de August
d. A. Nr. 52).
     Amtsraadet fandt det billigt [rimeligt], at han i sidstnævnte
Henseende fik en Godtgjørelse der omtrent kunde svare
til det Beløb som Arresthuusleien vilde have udgjort
— efter de meddeelte Oplysninger circa 50 Rd. —
ligesom man heller ikke havde Noget imod at han for
denne Gang erholder et Dyrtidstillæg af 15 Rd., som,
tilligemed ovennævnte Godtgjørelse, formeentlig vil
være at udrede af Jurisdictionen.
     60. Fremlagt blev et Andragende [ansøgning] fra Skander-
borg Communalbestyrelse om at det hidtilværende For-
hold, hvori Delingen af Jurisdictionens Udgifter (til
Things- og Arresthuus, Retsvidners Løn m. m.) har
funden Sted, nemlig ⅙ for Byen og ⅚ for Landet,
indtil videre maatte bibeholdes uagtet den i Landdi-
strictet ved Silkeborg Birks Oprettelse skete Afgang.
     Herimod havde Raadet ikke videre at erindre for-
saavidt Fortiden og de ordinaire Udgifter angaaer,
hvorimod det Fornødne maatte reserveres med Hensyn
til den fremtidige Fordeling af Udgifter ved den paa-
tænkte Ombygning eller Forandring af Arresterne og
Thinghuset.
     2. Sagen om Lægedistricternes Ordning m. v.
i Anledning af Districtslæges og Apotheks Flytning
til Silkeborg. Samtlige vedkommende Sogneforstan-
derskabers Erklæringer for dette Amts Vedkommende
vare indkomne i Henhold til Ministeriets Skrivelse af
3die f. M., og havde, med en enkelt Undtagelse, til-
traadt Raadets tidligere Forslag. Formanden med-
deelte ogsaa at have henvendt sig til Veile Amt for
de under samme beliggende Sognes Vedkommende, og
indtil denne Underretning modtages, overdroges det
Provst Schjerning, som medtog Acterne, og Pro-
prietair Schou yderligere at gjennemgaae den og i
Forening med Formanden at afgive endelig Betænkning.

Ifølge overeenskomst med vedkommende Auk-

tionsdirecteur afholdes offentlig Licitation paa Ting-

stedet i Silkeborg Onsdagen den 11te Novbr. 1857

Formiddag Kl. 10 over de for 18 58/59 approberede [godkendte]

Vedligeholdelsesarbeider, nemlig:

    A. Paa Hovedlandeveien igjennem Skanderborg Amt

         imellem Amtsgrænserne ved Laasby og Lysbro

         Harpning af 66 Cbkfv. Gruus.

         Transport af 66 do. do.,

         Reenharpning af 15 do. ældre Reservegruus,

         Slagning af 26 do. afrevne Gruussteen,

         Leverance af 10 do. Leer,

         Anbringelse af 51 Alen Sikkringsgelænder, be-

         staaende af en overløbende Jernstang og 13

         raa udkløvede Steenpiller.

    B. Paa Hovedlandeveien igjennem Viborg Amt

         imellem Amtsgrænserne ved Lysbro og Paarup

         Harpning af 58 Cbkfv. Gruus.

         Transport af 58 do. do.,

         Leverance af 10 Cbkfv Leer,

         Slagning af 8 do. afrevne Gruussteen,

         Reenharpning af 10 do. ældre Reservegruus,

         Anbringelse af 240 løbende Alen Sikkringsræk-

         værk, bestaaende af overløbende Jernstang

         og 57 Stkr. raa udkløvede Steenpiller.

    Conditioner og Overslag ville 8 Dage forinden 

Licitationen være henlagte paa Gjæstgivergaarden i

Silkeborg, i Paarup Kro samt paa mit Contoir 

heri Aarhus.

         Aarhus, den 2den Novbr. 1857.

                                                               J. Ravn.

                                                    Ingenieurcapitain.

     I Continuation [fortsættelse] af de tidligere afholdte Aasteds-
møder til Reguleringen af Lysaa er et nyt Møde
berammet til at afholdes Tirsdagen den 28de Sep-
tember d. A., Formiddag Kl. 9 og følgende Dage,
for nærmere at bestemme, hvorvidt Reguleringen af
bemeldte Aae ved Gjennemskjæring er fuldført, og
til Bestemmelse af Skadeserstatning og sammes For-
deling m. m.
     Paa Grund heraf indkaldes herved i Medfør
af Indenrigsministerigets Bemyndigelse af 18de Juli
1854 ved denne offentlige Stævning, som bliver at 
læse ved Silkeborg Birk og ved Lysgaard Hids Her-
reders Ret, samt at læse ved Kirkestævne i alle de
til bemeldte Aae grændsende Sogne, Alle og En-
hver, som maatte ansee sig beføiede til at fremkomme
med Indsigelser eller Paastande ved den ovennævnte
Forretning til at møde eller lade møde fornævnte
Dag og Tid ved Lysbroe, samt denne og følgende
Dage ved Aaen selv og paa de Steder, hvor Land-
væsenscommissionen maatte finde det fornødent at
behandle Sagen - hvorom ved hvert Mødes Slut-
ning vil blive givet de Tilstedeværende Underretning
for den nærmeste paafølgende Dag - for at vare-
tage deres Tarv under deres Rets Fortabelse, samt
at modtage Commissionens Kjendelse, for saavidt
Sagen ikke med de mødende i Mindelighed for
Commissionen afgjøres ved Overeenskomst.
     Paa Skanderborg og Viborg Amters combi-
nerede Landvæsenscommissions Vegne:
     Viborg Stiftamt, den 2den September 1858.
                                                                 Bretton.

     Torsdagen den 20de Januar 1859, Formiddag
Kl. 10, bliver paa Viborg Raadhus, ifølge Be-
gjæring af Veiinspecteur Ulrich, afholdt Licitation
over efternævnte Landeveisarbeider i Viborg Amt
for Aaret 1859:
     1) Udførelse af Jord-, Begruusning- og Steenkiste-
          arbeiderne ved Anlæggelse af et Stykke af Vi-
          borg-Silkeborg-Veien sydfra indtil Skjærings-
          punktet med Veien fra Seiling til Balle Kirke.
          Anbringelse paa bemeldte nye Veistykke af 150 
          Alen Træ-Sikkerhedsgelænder.
     2) Paa den fuldførte Deel af Viborg-Silkeborg-
          Veien: Leverance af 95 Gbfv. harpet Gruus.
     Conditioner, Overslag og Tegninger, som bekjendt-
gjøres ved Licitationen, ligge 8 Dage forinden til
Eftersyn hos Veiinspecteuren i Viborg.
     Viborg Auctionscontoir, den 31te Decbr. 1858.
                                                           Zingelmann.

    Vi Frederik den Syvende, af Guds
Naade Konge til Danmark etc., gjøre vitter-
ligt: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved
vort Samtykke stadfæstet følgende Lov:
     § 1. Den overordnede Bestyrelse af Alt,
vedkommende Farten med Pramme og andre
Fartøier paa Gudenaa mellem Silkeborg og
Randers, henhører under Indenrigsministeriet.
Dette udnævner en umiddelbart under Samme
staaende Bestyrer. Derhos [desuden] vælger, hver Gang
for 3 Aar, Randers Kjøbstads Communal-
bestyrelse een Tilforordnet, samme Kjøbstads
Havnecomission een, Randers Amtsraad een,
Viborg Amtsraad tvende, Skanderborg Amts-
raad een, og Handelspladsen Silkeborgs Kom-
munalbestyrelse een Tilforordnet, hvilke udgjøre
Aaens Forstanderskab, og som, idet mindste een
Gang om Aaret, sammentræde med Bestyreren
til Forhandling om, hvad der til Fartens [sejladsens]
Fremme maatte være at foretage, og til i 
Forbindelse med en af Ministeriet antaget Tech-
niker at affatte Forslag til den aarlige Arbeids-
plan samt det aarlige Overslag over Indtægter
og Udgifter. Bestyrerens og Forstanderskabets
Virksomhed ordnes nærmere ved en Instruktion,
der udfærdiges af Indenrigsministeriet.
     § 2. For at befare [sejle på] Aaen erlægge fra 1ste
Juli 1861 ingen Afgift til Aakassen. Den 
hidtil i Randers af hver ladet Pram, der be-
farer [sejler på] Gudenaa, erlagte Bolværksafgift bort-
falder. Forsaavidt der fremtidigen maatte op-
staae Spørgsmaal om Opkrævningen af sær-
lige Havne- eller Bolværksafgifter af de Pramme
eller Fartøier, som befare [besejler] Gudenaa, skal der
gives den samlede Bestyrelse Leilighed til her-
over at yttre sig, forinden Sagen afgjøres af 
Indenrigsministeriet.
     § 3. Det aarlige Regnskab aflægges ved
Bestyreren og forelægges Forstanderskabet, for-
inden det indsendes til Revision og Decision [godkendelse] i 
Indenrigsministeriet. En Extract af Regn-
skabet bliver aarligt at bekjendtgjøre ved Trykken.
     § 4. Til Omkostningerne ved Aaens Ved-
ligeholdelse i farbar Stand samt ved de i For-
bindelse hermed staaende Foranstaltninger ud-
reder Statskassen aarligt og forlods indtil
2000 Rd. Er denne Sum ikke tilstrækkelig
til Omkostningernes Dækning, udreder Stats-
kassen et yderligere Tilskud af to Trediedele
af det manglende Beløb, og den ene Tredie-
deel fordeles paa Randers Kjøbstad, Randers 
Havn, Randers, Viborg og Skanderborg Am-
ter samt Silkeborg Handelsplads i følgende
forhold:
          Randers Kjøbstad            39 Procent
                -         Havn                     6       -
                -         Amt                       8       -
          Viborg Amt                        30       -
          Skanderborg Amt               8       -
          Silkeborg Handelsplads     9       -
Dog kan paa saadan Maade ikke paa Kom-
munerne fordeles et høiere Beløb end ialt
1000 Rd. aarlig, med mindre to Trediedele
af de i Aaforstanderskabet repræsenterede Myn-
digheder hertil give deres Samtykke.
     § 5. Ingen Bro maa herefter opføres over
Aaen uden Indenrigsministeriets Tilladelse.
Ved samtlige Broer kan til enhver Tid fordres [kræves]
saadanne Forandringer foretagne, som af Mi-
nisteriet og Forstanderskabet i Aafartens Inter-
esse findes nødvendige. Omkostningerne ved
disse Forandringer erstattes af Aakassen, men
den senere Vedligeholdelse af de forandrede
Broer paahviller Eierne. Er en Broeier ikke
villig til efter Overeenskomst at foranstalte en 
Forandring iværksat, som i Henhold hertil
maatte blive forlangt, kan Ministeriet lade Ar-
beidet udføre ved Aabestyrelsen. Dog skal Ar-
beidspladsen i saa Fald forinden meddeles Bro-
eieren, som, hvis han anseer sig forurettet ved
den Maade, hvorpaa den tilsigtede Forandring
agtes gjennemført, kan forlange Spørgsmaalet
herom afgjort af Sagkyndige, af Retten ud-
meldte Mænd.
     § 6. Ingen Aale-, Laxe- eller andre Fiske-
gaarde og Fiskeindretninger maae fremtidig an-
bringes i Gudenaaens Hovedløb eller andre
Løb, som af Indenrigsministeriet findes nød-
vendige for Farten.
     De Aale-, Laxe- eller andre Fiskegaarde og
Fiskeindretninger, som nu findes i Aaen, og
hvortil vedkommende Eier ikke kunne vise be-
hørig Hjemmel [lovgrundlag] enten efter den hidtil bestaaende
Lovgivning eller efter særlige Privilegier, skulle
borttages, med mindre Indenrigsministeriet
tillader, at de bliver staaende. Hvorvidt en 
Fiskegaard er berettiget eller ikke, samt i for-
nødent Fald Omfanget af denne Berettigelse i
Henhold til den hidtil bestaaende Lovgivning
eller til særlig hjemlede Rettigheder, afgjø-
res af Indenrigsministeriet, men Eieren
kan forlange Spørgsmaalet paakjendt af Dom-
stolene, hvortil gives ham en Frist af 6 Maa-
neder, efterat Indenrigsministeriets Be-
stemmelse er meddeelt ham, har borttaget Fiske-
gaarden eller anlagt Sag, kan Indenrigsmni-
steriet uden yderligere Varsel foranstalte Bort-
tagelsen iværksat for Eierens Regning.
     Alle Fiskegaarde skulle være saaledes indret-
tede, at de uden Vanskelighed kunne passeres
af de Fartøier, som befare [besejler] Aaen. Forsaa-
vidt Forandringer i dette Øiemed [formål] maatte fin-
des nødvendige, da kunne de til enhver Tid
fordres [kræves] udførte under de samme Betingelser
som i § 5 ere foreskrevne for Broerne.
     Disse Bestemmelser skulle imidlertid ikke gjøre
nogen Forandring i de særlige Retskrav,  som
Nogen maatte have, ligesom ogsaa den Fiske-
gaardseier, der formener [mener], at særlige Forhold
hjemle [beviser] ham en større Erstatning, skal være be-
rettiget til at forlange sit paa saadanne sær-
lige Forhold støttede Erstatningskrav afgjort
ved Domstolene.
     § 7. Eierne af Fiskegaarde ere forpligtede
til at lade disse aabne for Fartøiernes Gjen-
nemgang, naar det forlanges, saavel om Nat-
ten som om Dagen, og skulle derfor stadig
holde det hertil fornødne Mandskab beredt ved
Fiskegaadene.
     § 8. Træer eller andre Gjenstande, som til 
Hinder for Trækningen maatte befindes mellem
Trækveien og Aaen, er Bestyrelsen berettiget
til at lade bortrydde.
     § 9. Med Hensyn til Afstaaelsen af Grunde
Afgivelse af Materialier og anden Beskadigelse,
som foranlediges [forårsages] ved de Arbeider, der foreta-
ges ved Aaen, forholdes efter de almindelige
om Kanalanlæg og Veiarbeider gjældende
Regler.
     § 10. Uden Bestyrelsens Tilladelse er 
Alle og Enhver formeent [ikke tilladt] i Aaen at tage Steen,
Gruus, Jord og Sand, eller sammesteds at 
oprykke Væxter. Kjørsel over Aaen maae ikkun
finde Sted paa saadanne Punkter, som af Be-
styrelsen deril ere anviste.
     § 11. At uberettiget Benyttelse af Træk-
veien, saasom Kjørsel, Trækning og Drift
med Kraturer, Græsning paa Dosseringerne [skråningerne]
og deslige, ligesom anden Beskadigelse af Træk-
veien eller de øvrige til Aafartens Fremme
udførte Anlæg, straffes med Mulkt [bøde], foruden
at Paagjældende er pligtig at erstatte Skaden.
Anbringes uberettigede Fiskeindretninger i Aaen,
eller foretages andre Handlinger, som ere til 
Hinder for Aafarten, og Vedkommende efter
derom givet Tilhold ikke undlade Saadant,
blive de ligeledes at ansee med Mulkt [bøde]. Paa
samme Maade straffes Overtrædelsen af hvad 
i §§ 7 og 10 er bestemt. Fornærmelser imod
de Mænd, der have Opsyn med Aaen, straffes
som Fornærmelser imod Politiet.
     § 12. De i den foregaaende § bestemte
Mulkter [bøder], der dog ikke kunne fastsættes til et
høiere Beløb end 50 Rd., tilfalde Aakassen.
Sagerne behandles og paakjendes som offent-
lige Politisager. Forsaavidt de have deres 
Oprindelse fra Aaens Befaring [besejling], kunne de for-
følges ved Randers Kjøbstads eller Silkeborg
Birks Politiret.
     § 13. Reskriptet af 12te Juni 1807 og
Reglementet af 11te April 1843 ophæves.
     § 14. Denne Lov træder i Kraft den 1ste 
Juli 1861.
     Hvorefter alle Vedkommende sig have at rette.