II.
     Ved Silkeborg var der saa godt begyndt; private Mænd, kyndige Fa-
brikanter fik uden lang Nølen (allerede dette var en sjelden Heldighed),
fornøden Bevilling paa Anlæget af en Fabrik af samme Art, som den
de allerede længe med Held havde drevet; de udførte Anlæget i en
sjelden kort Tid, saa at Silkeborgs Papirfabrik alt nu staaer i Rang
med Landets første Fabrikker. Ved dette raske Foretagende blev Jern-
værksdrømmerierne foreløbig stillede i Baggrunden, og Silkeborgs
Omegn fik det første vigtige Stød fremad, Naturtrægheden var overvun-
den. Men ved det Foretagende havde det ogsaa viist sig, at det hele
Vandtræk af betydelige Søer, som strække sig i sydlig og vestlig Ret-
ning fra Silkeborg, i deres nærværende Skikkelse ikke ere brugelige til
Transportveie, men at de med ringe Offre kunne blive indrettede dertil
og saaledes lette Producthandlen for et betydelig, skjønt vel temmelig
magert Opland. Veiene, som paa disse Steder gjennemskære Landet
fra Øst til Vest, ere meget maadelige [ujævne], men heller ikke vanskelige at
forbedre. Gudenaaen Nord for Silkeborg er af Mangel paa Omhu
bleven til et temmelig besværligt Farvand; dens Beskaffenhed for
Dampfart er kun ufuldstændigen prøvet. Paa disse Omstændigheder
havde Regeringen kun behøvet at henvende sin Opmærksomhed, thi saa-
ledes som Forholdene efterhaanden have udviklet sig, var det umuligt,
at private Kræfter kunde strække til Udførelsen af alle de fornødne
Anlæg, men Benyttelsen af Anlægene og Arbeiderne kunde Regeringen
roligen have overladt til den private Industri. Vilde denne foretrække
at sætte sig fast paa flere Steder ved de nævnte Vanddrag, saasom
ved Ry Mølle, ved det sydvestlige Hjørne af Mossø, i Stedet for at
samle sig om Langsøen, hvi da formene den dette? Jo længere den
trænger mod vest, desbedre, og i Tim, Ry, Vrads og flere omlig-
gende Sogne er der allerede en ikke ringe Rørelse [bevægelse] tilstede. Fandt
Industrien sig derimod tjent med at samle sig ved Silkeborg, om den
store Fabrik, som ikke er urimeligt, saa burde man vistnok ikke hindre den
deri, men sige saa lidt monopolisere den paa dette Sted, ved at gjøre
det til en afsluttet Kjøbstad, for hvis Skyld det vestfor liggende
Land skal miste den Erhvervs-Frihed, som det, beskyttet af sin afson-
drede Beliggenhed, har tillistet sig. Langt nyttigere til at befordre det
gode Midtlands Opkomst, vilde det være, om man drog en Linie i
2 Mils Afstand vest for de østlige Kjøbstæder, og Vest for denne
Linie indrømmede Erhvervsfrihed, under den Betingelse, at Enhver,
som tiltog sig et Erhverv udenfor det egentlige Landvæsen, skattede
derfor i et vist Forhold. Havde man Stillet den forønskede Silkeborg
Kjøbstad under dets simple Vilkaar, saa havde man gjort en virkelig
Prøve og ikke bundet Hænderne paa sig i nogen Retning. At der
desuden maatte indrømmes Nybyggerne Adgang til passende afsatte
Byggepladse og den fornødne Jord, samt Ret til at danne en
egen Kommune, når den samboende Befolkling var steget til et pas-
sende Antal myndige Mænd, er en Selvfølge, som ogsaa, at der nu
strax maatte sørges for en egen Politimyndighed der paa Stedet, der
kunde paasee, at de for Anlæget fastsatte Betingelser ikke bleve over-
traadte, samt tage saadanne Forholdsregler Fattigvæsenet vedkommende,
at de større Fabrikanlæg kom til at bære deres Del deraf, og det
ikke kom til at hvile som en trykkende uoverkommelig Byrde paa den
nye Kommune eller paa det nuværende Sogn. Det er i denne Hen-
seende heldigt, at Hovedfrabriken eies af Mænd, der netop i Fattigvæ-
senssager medbringe saa fortrinlige Præcedenser [regler], Mænd, som det aldrig
kunde falde ind at gjøre sig Byrden let ved at vælte den over paa
Communen. En fornuftig ordnet gjensidig Pensions- og Forsørgels-
sesanstalt mellem Arbeiderne selv var vistnok det bedste Middel at
bringe i Forslag.
     Vi have saaledes i Almindelighed betragtet de Midler, som ere
anvendte, og de som forelaae til at oplive Omsætningen i Egnen om-
kring Silkeborg, der ligger i det østlige Kant af den jydske Hede,
midt paa det jydske Fastland Syd for Limfjorden, og ved det Ikke
ubetydelige Gudenaa Vandtræk. Førend vi nu indlade os paa de for
den nye Kjøbstad og dens Nybyggere opstillede særlige Betingelser,
ville vi et Øieblik henlede Læsernes Opmerksomhed paa Egnens Be-
skaffenhed, som man vil oplive, dens Fornødenhed og Trang.
     Vende vi os først til Gudenaa, der jo dog maa betragtes som
Hovedaaren i det nye Omsætningskredsløb, da er den nogenlunde
seilbar for Pramme af Middelstørrelse indtil Silkeborg, men Farten
er langsom paa dette mellem Randers og Silkeborg over 7½ Mil
lange bugtede, med Trækveie ufuldstændig forsynede Flodløb. Om-
trent 2 Mil, førend man ved at gaae op ad Gudenaaen kommer til
Silkeborg, finder man Ladepladsen ved Ands, Postskiftet paa Veien
mellem Aarhus og Viborg, netop hvor denne støder sammen med
Skanderborg-Viborg Veien, og hvor en ikke uvigtig Vei gaaer mod
Vest ud i Hedegnen imellem betydelige Tørvemoser. I Ands findes
en stor Kro, som kun nogenlunde vel bestyret maa give et ikke ringe
Overskud; her udøves en Handelsrettighed, findes oplagt noget Tøm-
mer, en Deel smaa Teglværker ligge heromkring, Bindeegnen er ikke
fjern, kort her findes mange Elementer til en Handelsplads. Dog
hidtil ere disse kun benyttede i en temmelig ringe Grad. En Deel
Tørv udskibes til Randers, men saavel Prisen som Fragterne [fragtpriserne] ere
temmelig høie. Tømmerhandelen, som man skulde synes maatte blomstre
i den skovløse Egn, er ringe og forsømt, og ikke et Pakhus findes
ved Ladepladsen til Opbevaring af de Producter, der ere bestemte til
Udskibning. I Nærheden af Ands har Gudenaaen Tilløb, ved hvilke
der alt findes Møller, og hvor der, til sparsommeligere Vandbrug,
ikke vilde findes ringe Vandkraft tilovers til Fabrikbrug, om et saa-
dant blev tilsigtet. Silkeborg har neppe fra Beliggenhedens Side
noget forud for Ands; hvor kan man da vente, at den, med ikke større
Frihed, skulde opblomstre med større Held? Aarsagerne, hvorfor
Produkthandelen saa lidt trives i denne Egn, ere, dels at dens Over-
skud af Frembringelser hidtil har været ringe, at det for en stor Deel
bestaaer i Kreaturer og Heste, som drives mod Syd gjennem Hede-
egnen; dels at Salget til Vesterlandet sædvanligvis er fordelagtigere
end til Østerlandet, og at Bonden rolig kan vente Kjøberen ved sin
Dør, hvorfor han ogsaa kun faa Gange aarlig søger de østlige Kjøb-
stæder for at besørge Husholdnings- og Luxusindkjøb.
     Silkeborgs Beliggenhed er, som sagt, i intet Væsenligt forskjel-
lig fra Ands (om Skjønheden er her jo ikke Tale), naar undtages,
at hint ligger i Udkanten af en betydelig Skovomgivelse, og at Gu-
denaaes egne mægtige Vanddrag her kunne benyttes til Vandvær-
kers Anlæg. Men Skovene ved Silkeborg ere ingenlunde urørte
Urskove, der have henstaaet i Aarhundreder og bugne af herlige Træer.
Disse Skove bære tvertimod Præget af en saa stærk og vilkaarlig
afbenyttelse, at den menneskelige Omhu i høieste Maade er fornøden [nødvendig]
for at holde dem vedlige. I de vestlige Udkanter have de skarpe vinde
anrettet store Ødelæggelser, mange af de høiere Aaser inde i Skovene
ere allerede afklædte; store Strækninger ere ryddede langt ind i Skov-
landet, og høie afsondret Skovene i mindre Pletter, hvilke man nu
igen ved Plantninger søge at klynge sammen og tætte. Af svære
træstammer findes i Forhold til Skovenes Omfang kun faa. Alt
tyder paa, at Træet her i Egnen har fundet en betydelig Anvendelse.
Denne bestaaer først og fornemmelig i Træskotilvirkningen, som drives
meget i denne Skovegn, især sydvest for Silkeborg; i Forfærdigelse [færdiggørelse]
af Hjultræ, Bødkertræ og forskjellige andre Træfornødenheder, som
især gaae til Vesterlandet, i lidt Kulbrænding og endelig i Salg af
Brændsel, Gjærderis osv., til det omliggende i 4 til 5 Mils Afstand
bare Land. Træskoene afsættes hele landet over, i Egnen selv findes Folk,
som alt for længe siden have fundet Veien til de fjernere Markeder,
Kjøbenhavn indbefattet, og naturligvis ogsaa udfundet Midler, afpas-
sede efter Omstændighederne, til at drive en Art Laane- og Banquier-
forretning med Tilvirkerne [iværksætterne] og omsætte nogen Tilbagefragt i de tilstø-
dende Egne. Ethvert Tvangsmiddel, hvorved denne Omsætning skulde
bringes ind under Kjøbstaden Silkeborg, vilde være lige saa skadeligt,
som det var ubliligt [urimelig].
     Trævarene, der tilvirkes [fremstilles] til Vesterlandet, ere en for disse Egne
saare vigtig, ja uundværlig Gjenstand; alt som Hedene opdyrkes,
voxer Trangen; ethvert Offer, Staten bringer, for at afdrage Skov-
producterne fra denne deres nærværende Anvendelse, maa ansees som
et trykkende Baand, lagt paa en for Befolkningen og Staten lige
vigtig Gjenstand. Prisen paa en Favn godt Bøgebrænde, bragt til
Afskibning paa Grenaa, kan vistnok nu neppe anslaaes til mindre
end 4 à 5 Rbd.; fra flere af Skovstrækningerne bliver den vist endog
langt dyrere; paa mange Steder er Prisen i Skoven for godt Træ
endog ligesaa høi. Tillægges nu Transportomkostningerne, indtil
Træet kommer til Brug i Østerlandet, eller bliver handelsvare i
Østerlandet, saa vil Enhver indsee, hvor nær Priserne paa Ved [træ] i
Silkeborgs Skove staae de gængse Priser i hele Landet. Gjøres der
Udgifter for at lette Pramføringen, og Transporten af Ved [træ] skulde
bære sin Deel heraf, da vilde dets Priser snarere stige end falde.
Søgningen fra Vesterlandet vilde desuden snart virke til at bringe
den saaledes i Veiret, at kun det Ved [træ], som voxede nærmest Vand-
veien, kunde udføres.

Med Undtagelse af de nye store Fabrikanlæg og de Udvidelser,
som disse nu kunne modtage langs Vanddraget og ved Faldene
mellem Søerne, har Silkeborg altsaa intet Væsenligt forud for
Ands som Omsætningsplads, dens Udvikling giver ikke større Forhaab-
ninger. For Fabrikkernes Skyld at lægge det hele omliggende Land
under Kjøbstadstvang er jo aldeles ikke nødvendigt; Fabrikkerne behøve
kun at faa Vandveien aabnet og Frihed indrømmet til enhver Art
Virksomhed. Udrustede med disse Midler, ville de nok vide at finde
den rette Vel til at tilveiebringe Liv og Rørelse paa Stedet og i
Omegnen. Hertil er det, der trænges, ikke til en konstig dannet
Kjøbstad.

     - Om den ulykkelige Begivenhed i Silkeborg
(see Av. Nr. 193) har Redactionen modtaget følgende
omstændeligere Beretning: "Det er ved det optagne
Forhør oplyst, at Bager Christensens Fader og 
tvende Brødre, hvoraf Førstnævnte og den ene Broder
vare i Besøg hos ham, og Sidstnævnte i lære hos ham
som Bagerdreng, - den 27de f. M. fandtes døde
i deres senge om Morgenen, efterat de om Aftenen
sunde og friske var gaaede tilsengs. De laae i et 
Kammer tæt ved Bageriet, hvortil Døren var aaben,
og da der Dagen iforveien var bagt 2 Gange i Ba-
gerovnen og denne som Følge deraf udviklede megen
Varme-Stof, antog Lægen, at den stærke Varme, i 
Forening med de raae og kolde Vægge, har frembragt
en saa stærk Damp, at de derved, strax efter at være
gaaet tilsengs, ere qvalte.

     - Dags Eftermiddag og paafølgende Nat
have Byens Indvaanere holdt Jagt i Silkeborg
Nordreskov efter - Røvere, som, ifølge en idag
hertil ankommen Bondes Udsagn, skulde opholde
sig her, idet han nemlig, ved at passere Veien
gjennem Skoven, mødte tvende Mænd, der, efter
at have raabt ham an (hvorpaa han strax gav 
sig til at løbe), peeb i en Fløite, hvorefter fire
andre kom til inde fra Skoven; men efter et 
fortsat Løb undslap han, og saae ikke mere til 
dem. Efter at dette var sat i Omløb, og paa 
Grund af, at rygtet om et Complot her i Om-
egnen alt har circuleret her i længere Tid, kom
Folk strax i Bevægelse, og efter en kort Tid
saa man en 30 a 40  bevæbnede Mennesker mar-
chere ud af Byen for at gjennemsøge Skoven,
hvor der imidlertid Ingen fandtes. Efter at  
være komne tilbage fra Jagten, begave de sig
atter, efter en kort Hvile, samme Dags Aften
Kl. 11 ud for at holde Vagt paa forskjellige
Steder, der, efter Rygtet, skulle være Samlings-
pladse for Banden; men ogsaa uden noget Re-
sultat. Saameget skal imidlertid være vist, at
fire unvegne Forbrydere gjennemreiste Omegnen,
og ikke urimeligt er det, at disse, i Forbiindelse
med Andre, let kunne faae isinde, i de herværende
Skove, at overfalde Folk, og ønskeligt vilde det 
vist være, at der fra Politiets Side blev truffen
Foranstaltninger for at paagribe Banden. Af
Politi-inspecteuren og Sognefogden hersteds blev
ydet al mulig Assistance.

          den 9de August 1855                                                    
     3. Et af Linaae Sogneforstanderskab paategnet
Andragende [ansøgning] fra J. A. Lykkeborg om Hjælp til en
døvstum Datter.
     Bidraget til den Døvstummes Oplærelse paa det
Kongelige Døvstumme=Institut, hvor hun nu er anta-
get, vil, da Forældrene ere fattige, i Henhold til Lov-
givningen være at udrede af vedkommende Fattigkasse
(for Landdistrictets Vedkommende Amtsfattigkassen);
men med Hensyn til at Silkeborg nu for nylig er ud-
gaaet af dens Forbindelse med Landdistrictet, vil der
være at gjøre Indstilling til Indenrigsministeriet om
Silkeborg skal deeltage i Bekostningen.

     10. Forskjellige indkomne Regninger for Befor-
dringer ved Silkeborg Birk blev fremlagt.
Amtsraadet overdrog til Amtmanden at indhente
Birkedommerens nærmere Erklæring med Hensyn til de
betydelige Befordringsomkostninger til Politibetjenten,
og de mulige Indskrænkninger, som heri kunne være
at opnaae.

     46. Spørgsmaalet om Forflyttelsen af Districts-
lægen og Apotheket fra Them til Silkeborg.
     Raadet fandt vel ikke at burde modsætte sig, at
der for den nuværende Apothekers og Kones Livstid
indrømmedes den omspurgte Handelsberettigelse i Them,
selv efter Flytningen, men maatte dog formene, at der
i Tilfælde af saadan Flytning burde oprettes et nyt
Lægedistrict og Apothek i Brædstrup, i Overeensstem-
melse med Raadets tidligere Indstilling af 29. Mai 1854.

     48. Formanden fremlagde Forhandlingerne paa
et i Silkeborg d. 2den August d. A. afholdt Comitee-
møde, angaaende Opførelsen af et Thing= og Arrest-
huus paa Silkeborg, hvorefter man var bleven enig
om, at der affattes saavel Tegning med Overslag til
et Thing og Arresthuus i Forening som til et Arrest-
huus alene. Han bemærkede derhos [desuden], at han ved Mø-
dets Begyndelse havde modtaget en Skrivelse, stilet til
Amtsraadet fra Handelspladsens Communalbestyrelse,
dat. 7. ds., som fremlagdes.
     Raadet approberede [godkendte] det paa det nævnte Møde af
dets Delegerede Vedtagne, og formeente, at forsaavidt
den i Øieblikket indtrufne Skrivelse fra Communalbe-
styrelsen indeholder yderligere Tilbud, eller saadanne
fremdeles maatte fremkomme, disse da til Tid og Sted
ville kunne komme under Forhandling i Comiteen un-
der Discussionerne over det eventuelle alternative
Forslag.

     52. Politibetjent Poulsen paa Silkeborg har i et
med Birkedommerens Paategning forsynet Andragende [ansøgning]
anholdt om Godtgjørelse for at have afgivet Locale
til Arrestanter.
     Svares: at der selvfølgelig maatte kunne beregnes
saavel Arresthuusleie som andre Arrestomkostninger,
at udredes hver for sig paa sædvanlig Maade, for de
vedkommende Arrestanter, ligesom for alle Andre; hvor-
hos tilføiedes, i Anledning af en Yttring fra Birke-
dommeren om den Besparelse, hiin Foranstaltning havde
medført for Amtet, at Retspleien i criminelle Sager
ved Silkeborg Birk ikke formeentes at have været min-
dre bekostelig end for de andre Jurisdictioners Ved-
kommende.
     Forsaavidt Spørgsmaalet derimod maatte angaae
at forunde Andrageren [ansøgeren] enten Dyrtidstillæg eller andet
Honorar, da maatte man derom imødesee speciel An=
søgning med Politimesterens Erklæring.

55. Efterat Sagen angaaende Udnævnelse af Rets=
vidner for Silkeborg Birk, i Henhold til det i sidste
ordinaire Møde Passerede, havde circuleret blandt
samtlige Forstanderskaber i Jurisdictionen, som ikke
havde fundet noget at bemærke, vedtoges det, at de
foreløbig constituerede Retsvidner skulle fast ansættes
som saadanne fra 1ste Mai d. A. at regne, samt at
det hidtil gjældende Regulativ fremdeles skulde være
gjældende indtil videre.

     I den sidste Tid har Silkeborg og Omegn
været meget foruroliget ved udspredte Rygter om
Overfald og Røveri; men da det nu ved vor nid-
kjære dygtige Polities utrættelige, aarvaagne Virk-
somhed og ved Udsprederens egen Tilstaaelse til-
deels er blevet oplyst, at disse Rygter have været
og ere falske og opdigtede, saa føle vi os foranle-
digede, for at berolige enhver Veifarende, herved
at offentliggjøre dette.
     Silkeborg, den 26de Januar 1856.
                                       Flere Bosiddende.

     For itide at advare for Følgerne af de i den 

sidste Tid paa det Silkeborgske Skovdistrict og i 

Birket hyppigen forekommende Hede- og Skovbrande,

bekjendtgjøres herved, at Forordningen [lov] af 26. Marts

1841 § 6 bestemmer, at den, der sætter Ild paa

anden Mands Skov, Tørvemose, Hede eller Ager

eller andre lignende Gjenstande, skal straffes med 5

til 10 Aars Straffearbeide, og at Uforsigtighed med

at gjøre Ild i Hederne og at gaae igjennem disse

med tændt Pibe m. v. efter Placat [bekendtgørelse] af 31te Octo-

ber 1766 § 1 ansees med en Mulct [bøde] af 20 Rd.,

foruden Skadens Erstatning. Overholdelsen af disse

Bestemmelser vil strengt blive paaseet af underteg-

nede Politimester og Skovrider.

     Silkeborg og Marienlund, den 2den Juli 1857.

               Drechsel.                           Klüver.

      To Senge har jeg ved Politiets assistance

ladet opstille i et dertil passende Locale, og to and-

dre ere disponible, for at modtage eventuelt indtræf-

fende Choleratilfælde.

          Silkeborg, den 1ste October 1857.

                                                           Fibiger.

     En her arresteret Fruentimmer har forklaret, at 

have paa Skanderborg Torv ved Markedet den 20de

f. M. stjaalet en hvid Lærredspung med deri væ-

rende c. 29 Rd.; paa Silkeborg Torv ved Marke-

det den 28de f. M. en Pengepung (et Slags Porte-

monnaie), hvori 4 Rd., og paa Randers Marked,

saavidt hun veed, den 4de Februar d. A. 3 Sum-

mer af resp. 4 Specier, 2 Mk. og 3 Specier; alle

Tyverier udøvede ved at udtage Pengene af Fruen-

timmers Lemmer.

     Af Pengene fandtes hun ved Anholdelsen endnu

i Besiddelse af 27 Rd. 24 Sk., hvorimod Pengepun-

gene med Undtagelse af den hvide Lærredspung vare

bortkastede strax efterat Tyverierne vare begaaede.

     Eierne af kisse Koster anmodes om snarest

muligt at henvende sig til undertegnede Politikam-

mer, med nøjagtigt Opgivende af den dem fra-

komne Sum og maaden hvorpaa den er frakom-

men dem.

     Silkeborg Birks Politikammer, den 19de No-

          vember 1857.                        Drechsel.

     Paa Grund af de paabegyndende Grundfor-
bedringsarbeider paa Veistrækningen mellem Silke-
borg og Virklund er Færdselen paa denne Vei af-
brudt fra Søndagen den 4de Juli d. A. indtil videre
og henvises Passagen til Veien, der fra Virklund
By gaar igjennem Silkeborg Vesterskov forbi Kjøb-
mand Dues Teglværk ved Ørnsø til Chausseen [brolagt vej]
vesten for Silkeborg.
     Silkeborg Birk, den 28de Juni 1858.
                                    Drechsel.

     Det bekjendtgjøres herved, at saafremt de befa-
lede Brandredskaber m. v. ikke inden 1ste October
d. A., paa hvilken Dag Syn vil blive afholdt, ere
anskaffede, ville de blive anskaffede af Brandvæsenet
for de Forsømmeliges Regning og Omkostningerne
derved blive inddrevne ved Udpantning, i Henhold
til Cancelskr. 29de Juli 1834.
     Silkeborg Birks Politikammer, den 11te Sep-
          tember 1858.                         Drechsel.

     Det har i de senere Aar oftere været paa-
talt, at vor Straffelovgivning lider af væsentlige
Mangler, og navnlig er det gjentagne Gange Frem-
hævet, at der for at afhjælpe disse idelig maa tyes
til Hs. Maj. Kongens Naade, f. Ex. for at und-
gaae at fuldbyrde den forældede, hartad barbariske
Straf, at brænde en stakkes Synder, naar Dom-
meren ifølge Lovens Bogstav har seet sig nødsaget
til at dømme ham til "Baal og Brand". Skjøndt 
denne Straf naturligviis kun tilkjendes meget grove
Syndere, ville det dog for Nutidens civiliserede 
Mennesker være oprørende at see den Fuldbyrdet, og
det skeer eiheller. Men ogsaa udenfor Livsstraffenes
Gebeet ere Dommerne undertiden tvungne til at
idømme haarde straffe for - idetmindste i Læg-
folks Øjne - forholdsviis ringe Forbrydelser. Et
Exempel herpaa synes Følgende at være. Frederik
Nielsen, født i en Landsby her i Jylland, nu 53
Aar gammel, har oftere været i Collision med Lan-
dets Love og Politiøvrigheder, ikke fordi han var 
en for den offentlige Sikkerhed eller Eiendomssikker-
heden farlig Person, da han tvertimod er et meget
fredeligt og redeligt Menneske; men fordi han ikke
kunde finde sig i at have et fast Opholssted, men,
mulig paa Grund af at der flyder Taterblod i hans
aarer, ernærede sig ved som Skjærslipper at drage
om fra Sted til Sted. Da han ingen Bevilling 
havde paa denne Næringsvei, betragtes han som 
Løsgænger og for denne Forbrydelse har han 
3 Gange været inddømt til Forbedringshuusarbeide
i Viborg. Da han sidste Gang havde udstaaet sin
Straf, kunde han imidlertid ikke betvinge sin Lyst
til at drage om med Skjærslippperbøren, og Følgen
blev, at en Sognefoged heri Birket anholdt og arre-
sterede ham, hvorpaa han tiltaltes for 4de Gang
begaaet Løsgængeri. Efterat Sagen var gaaet gjen-
nem alle Instantser, dømtes han ved Høiesteret til 
4 aars Forbedringshuusarbeide. En saadan Straf 
for en Forbrydelse, der, som det forekommer os, ene
bestaaer deri, at Paagjældende har søgt at erhverve
sig Livets Ophold paa en ærlig Maade, men uden
at være priviligeret dertil, maa synes enhver Men-
neskeven meget haard, og naar den, som i dette Til-
fælde, rammer en ældre Mand, hvis skikkelige Op-
førsel og godmodige Charakteer er bekjendt i en viid
Kreds, saa maa den vække dyb Beklagelse. Det er 
derfor glædeligt, naar Dommeren selv, i Erkjendelse
heraf, søger at bevirke en Formildelse i Straffen, og 
det fortjener at fremhæves, at Hr. Birkedommer,
Kammerjunker Drechsel ikke alene under Frederik Niel-
sens langvarige Fængsling her paa forskjellige Maa-
der har interesseret sig for ham, men tillige har ud-
virket, at Straffen, istedetfor de 4 Aars Forbedring-
huusstraf, ved Hs. Maj. Kongens Naade er bleven 
formildet til 30 Dages Fængsel paa Vand og Brød.
     - Frederik Nielsen har nu faaet fast med hans Evner
overeensstemmende Beskjæftigelse heri Byen, og vi
ville ønske og haabe, at han ikke oftere ved paany
at tage fat paa sin frie Haandtering vil udsætte sig
for at komme i ublid berørelse med Landets Love
og Politi.

     Det indskærpes herved Byens Haandværks-
mestere at paasee at Vandrebøger indleveres til Politi-
kammeret saasnart en Svend er tagen i Arbeide,
samt at Svendene melde sig hos Brandinspecteuren.
    Silkeborg Birks Politikammer, den 29de April 
          1859.                                          Drechsel.

     Efternævnate Gjenstande, der som Hittegods ere
indleverede her til Politikammeret, nemlig:
   en blaae Düffelsfrakke, en Tobakspung og en 
       Pung med Penge,
   en Spanskrørs Stok, en Sølvbeslagen Pibe med 
       Rør, en Paraply,
   noget Sirts, en Peberbøsse og nogle Søm, en 
       Tegnebog, nogle Messing-Lodder, en Pakke
       Søm, en Voxdugs Dame-Regnkappe, en Pung
       med Penge og en gl. Parasol.
kunne imod behørig Legitimation erholdes udleverede.
     Silkeborg Birks Politikammer, d. 10de Juni 1859.
                                                                     Drechsel.

     En Mand her i Birket har her til Contoiret
indleveret en Skindpung, hvori 5 Rdlr., som ved
Silkeborg Marked den 16de ds. er ham uafvidende
kommen i hans Lomme. Eieren af Pung og Penge
opfordres til at melde sig her paa Contoiret og
godgjøre sin Eiendomsret.
     Silkeborg Birks Politikammer, den 19de Sep-
          tember 1859. Drechsel.

     Dhrr. Haandværksmestere og Huusbønder an-
modes herved om at føre strengt Tilsyn med at 
Læredrenge og Tjenestekarle ere og blive hjemme fra 
Kl. 10 Aften.
     Silkeborg Birkes Politikammer, den 5te Octo-
          ber 1859.                              Drechsel.

(Af et Brev).
Hvorsomhelst man i vor By i de sidste Maane-
der har mødt hinanden, har det været et staaende
gjensidigt Spørgsmaal: "Hvor længe mon dette
kan gaae saaledes"? eller "Hvor længe mon han
saaledes kan blive ved"? Disse Spørgsmaal have
Hensyn til den Behandling, Kammerjunker, Birke-
dommer Drechsel som Forhørsdommer har anvendt 
imod tvende af Slagtermester Hertz's Børn heri 
Byen. Vi have ikke overværet Forhørerne eller seet 
Behandlingen og kunne saaledes ikke optræde 
som Øienvidner, men vi ville gjengive Sagen, saa-
ledes som den fortælles fra Mand til Mand og, 
som vi troe, temmelig nøiagtig.
     "Den 10de Juni d. A. opkom der Ild i Kjøb-
man Rix's Pakhuus heri Byen, hvorved dette 
afbrændte. Kammerjunker Drechel optog strax 
Forhør, og ved dette, der fortsattes i et Par Dage,
blev det tilstrækkelig Oplyst og derhos bestyrket ved
egen Tilstaaelse, at Ilden var foraarsaget ved, at 
tvende Børn af en i Gaarden boende Leier - c. 
7 - 8 Aar gamle - havde havt Ild paa en Ild-
gryde, som de havde hensat i Vognporten i Pak-
huset for at smelte Flaskelak, hvilket de havde seet 
Eieren gjøre Dagen forud i Kjelderen; ilden havde 
da taget fat i Lakken, derfra forplantet sig til en-
deel Fourage [foder], der befandtes i Vognporten, og der-
fra til det øvrige Huus. Nu skulde man jo have 
troet, at denne Sag hermed var tilende, men det 
fortælles, at da de ovennævnte Børns Fader, der 
befandt sig i Kjøbenhavn, da Ilden opkom, kom 
hjem, skal han have berettet Kammerjunkeren, at 
en af Slagter Hertz's Sønner havde banket hans 
Drenge til at sige, at de havde gjort det, skjøndt 
hiin var den egentlige Skyldige. Uden nu at un-
dersøge dette Paasagn nøiere, skjøndt det allerede
ved 1ste Øiekast syntes temmelig usandsynligt, lod 
Kammerjunkeren ved Retsvidnet Farver Lang-
hoff den 16de næstefter Hertz's yngste Søn Mar-
tin, 12 Aar gammel, afhente til Birkecontoiret, hvor
han modtog ham med de Ord: "Du har sat 
Ild til Rix's Baghuus, og nu skal Du bekjende". 
Da Drengen imidlertid nægtede dette, tog han 
ham ind i sit private Contoir, der støder umiddel-
bart op til Birkecontoiret, laasede begge Dørene til 
samme, tildeelte Drengen efter dennes Udsigende 
forskjellige Ørefigen, slog ham imod Kakkelovnen, 
tog ham derpaa i Haaret, trak hans Hoved ned 
imellem sine Been og bankede ham dygtig igjen-
nem paa Ryggen ect. Da denne exercits var forbi, 
blev Drengen Martin sendt Hjem; Hertz's 
næstyngste Søn blev derpaa afhentet og behandlet 
paa samme Maade med Undtagelse af, at han iste-
detfor at faae Ørefigen osv. blev gjennempryglet 
med en beslagen Stok etc. Nu er det vel sandt, 
at Ingen har seet denne af Drengene berettede 
Pryglehistorie, men da der paa Birkekontoret op-
holdt sig foruden det nævnte Retsvidne Kammer-
junkernens Fuldmægtig og Contorist Mortensen, 
og da Drengene skreg og jamrede sig ynkelig under 
denne tyranniske Behandling, saa kan det ikke feile, 
at de maa have hørt Støien og Slagene, og dette 
i Forening med, at Drengene blev tagne friske og 
raske fra deres Hjem, men efter paalidelige Mænds 
Vidnesbyrd kom forslaaede og mishandlede tilbage 
fra Birkecontoiret, maa vel indeholde et temmelig 
gyldigt Beviis, selv om ogsaa Kammerjunkeren 
skulde nægte den Passerede, hvad vi dog ikke have 
Anledning til at troe, at han vil.
     "Da den sidstommeldte Scene var tilende, blev
Hertz's næstyngste Søn ført til Rix's Gaard, hvor
der optoges Forhør over ham, men da han frem frem-
deles nægtede at være Skyldig i den opkomne Ilde-
brand, blev de tvende forannævnte smaadrenge 
afhentede til Forhørsstuen, og efterat disse havde 
udsagt, at Hert's tilstedeværende Søn havde paasat
Ilden, blev han af Kammerjunkeren presset, nogle
sige truet, til at bekjende; imidlertid kommer de 
anførte Drenges Fader og siger til Kammerjunkeren,
at dette var ikke den rette af Hertz's Sønner, den 
Skyldige var den anden - den, der først havde 
været paa Kontoret - og saa blev den tilstede-
værende sendt Hjem, og Martin Hertz afhentet paa-
ny. Drengen Martin nægtede fremdeles sin Deel-
tagelse i Gjerningen, da han, medens Ilden opkom, 
sov hjemme hos sin Fader, og han blev da sendt 
hjem, men tillagt at møde til Forhør den 18de 
paa Raadstuen. Da han kom der bemeldte Dags 
Formiddag Kl. 11, blev Forhøret fortsat, men 
uden Frugt. Moderen, der var fulgt med, skal 
ikke være bleven synderlig pænt behandlet af Kam-
merjunkeren. Drengen blev nedsat i Arresten og 
sad der til om Eftermiddagen Kl. 6, da han løs-
lodes.
     Vi have fortalt Sagen, saaledes som den over-
alt fortælles her, og er den rigtig, hvad vi ikke 
betvivle, saa behøver denne Behandling af uskyldige
Børn ingen Kommentar; den taler høit nok selv.
De ulykkelige Børns Fader laae, medens dette 
passerede, bunden til Sygeleiet af Gigtfeber og 
kunde ikke værge for dem. Efterat han er kommen 
sig noget, har han faaet nedskrevet et Andragende 
til Justitsministeren om at faae Opreisning 
for det Skete, men har senere Intet hørt hertil, uagtet 
3 - 4 Maaneder ere hengaaede, og uagtet at Mi-
nister Simony under en Nærværelse i Silkeborg 
skal have lovet Sagens Undersøgelse."             P.

(Af et Brev til 
Dagbladet, underskrevet P).
"Hvorsomhelst man
i vor By i de sidste Maaneder har mødt hinanden,
har det været et staaende gjensidigt Spørgsmaal:
"Hvor længe mon dette kan gaae saaledes?" eller:
"hvorlænge mon han saaledes kan blive ved?"
Disse Spørgsmaal have Hensyn til den Behand-
ling, Kammerjunker, Birkedommer Drechsel som
Forhørsdommer har anvendt imod tvende af Slag-
termester Hertz's Børn heri Byen. Vi have ikke
overværet Forhørerne eller seet Behandlingen og 
kunne saaledes ikke optræde som Øienvidner, men 
vi ville gjengive Sagen, saaledes som den fortælles
fra Mand til Mand og, som vi troe, temmelig
nøiagtig.
     "Den 10de Juni d. A. opkom der Ild i Kjøb-
man Rix's Pakhuus heri Byen, hvorved dette af-
brændte. Kammerjunker Drechel optog strax For-
hør, og ved dette, der fortsattes i et Par Dage,
blev det tilstrækkelig Oplyst og derhos bestyrket ved
egen Tilstaaelse, at tvende Børn af en i Gaarden
boende Leier (Proprietair Bügel) - c. 7 - 8 Aar
gamle - havde havt Ild paa en Ildgryde, som de 
havde hensat i Vognporten i Pakhuset for at smelte
Flaskelak, hvilket de havde seet Eieren gjøre Dagen  
forud i Kjælderen; ilden havde da taget fat i Lak-
ken, derfra forplantet sig til endeel Fourage, der
befandtes i Vognporten, og derfra til det øvrige
Huus. Nu skulde man jo have troet, at denne Sag
hermed var tilende, men det fortælles, at da de oven-
nævnte Børns Fader, der befandt sig i Kjøbenhavn
da Ilden opkom, kom hjem, skal han have berettet
Kammerjunkeren, at en af Slager Hertz's Sønner
havde banket hans Drenge til at sige, at de havde
gjort det, skjøndt hiin [førstnævnte] var den egentlige Skyldige.
Uden nu at undersøge dette Paasagn nøiere, skjøndt
det allerede ved 1ste Øiekast syntes temmelig usand-
synligt, lod Kammerjunkeren ved Retsvidnet Farver
Langhoff den 16de næstefter Hertz's yngste Søn Mar-
tin, 12 Aar gammel, afhente til Birkecontoiret, hvor
han modtog ham med de Ord: "Du har sat Ild
til Rix's Baghuus, og nu skal Du bekjende". Da 
Drengen imidlertid negtede dette, tog han ham ind
i sit private Contoir, der støder umiddelbart op til 
Birkecontoiret, laasede begge Dørene til samme, til-
deelte Drengen efter dennes Udsigende forskjellige Øre-
figen, slog ham imod Kakkelovnen, tog ham derpaa
i Haaret, trak hans Hoved ned imellem sine Been
og bankede ham dygtig igjennem paa Ryggen ect.
Da denne exercits var forbi, blev Drengen Mar-
tin sendt Hjem; Hertz's næstyngste Søn blev derpaa
afhentet og behandlet paa samme Maade med Und-
tagelse af, at han istedetfor at faae Ørefigen osv.
blev gjennempryglet med en beslagen Stok etc. Nu
er det vel sandt, at Ingen har seet denne af Dren-
gene berettede Pryglehistorie, men da der paa Birke-
contoiret opholdt sig foruden det nævnte Retsvidne
Kammerjunkernens Fuldmægtig og Contorist Mor-
tensen, og da Drengene skreg og jamrede sig ynke-
lig under denne tyranniske Behandling, saa kan det 
ikke feile, at de maa have hørt Støien og Slagene,
og dette i Forening med, at Drengene blev tagne
friske og raske fra deres Hjem, men efter paalidelige
Mænds Vidnesbyrd kom forslaaede og mishandlede
tilbage fra Birkecontoiret, maa vel indeholde et tem-
melig gyldigt Beviis, selv om ogsaa Kammerjun-
keren skulde negte den Passerede, hvad vi dog ikke
have Anledning til at troe, at han vil.
     "Da den sidstommeldte Scene var tilende, blev
Hertz's næstyngste Søn ført til Rix's Gaard, hvor
der optoges Forhør over ham, men da han frem frem-
deles negtede at være Skyldig i den opkomne Ilde-
brand, blev de tvende forannævnte smaadrenge af-
hentede til Forhørsstuen, og efterat disse havde ud-
sagt, at Hert's tilstedeværende Søn havde paasat
Ilden, blev han af Kammerjunkeren presset, nogle
sige truet, til at bekjende; imidlertid kommer de an-
førte Drenges Fader og siger til Kammerjunkeren,
at dette var ikke den rette af Hertz's Sønner, den 
Skyldige var den anden - den, der først havde 
været paa Contoiret - og saa blev den tilstedevæ-
rende sendt Hjem, og Martin Hertz afhentet paany.
Drengen Martin negtede fremdeles sin Deeltagelse
i Gjerningen, da han, medens Ilden opkom, sov
hjemme hos sin Fader, og han blev da hentet hjem,
men tillagt at møde til Forhør den 18de paa Raad-
stuen. Da han kom der bemeldte Dags Formiddag
Kl. 11, blev Forhøret fortsat, men uden Frugt.
Moderen, der var fulgt med, skal ikke være bleven
synderlig pænt behandlet af Kammerjunkeren. Dren-
gen blev nedsat i Arresten og sad der til om Efter-
middagen Kl. 6, da han løslodes.
     "Vi have fortalt Sagen, saaledes som den over-
alt fortælles her, og er den rigtig, hvad vi ikke be-
tvivle, saa behøver denne Behandling af uskyldige
Børn ingen Commentar; den taler høit nok selv.
De ulykkelige Børns Fader laae, medens dette pas-
serede, bunden til Sygeleiet af Gigtfeber og kunde
ikke værge for dem. Efterat han er kommen sig
noget, har han faaet nedskrevet et Andragende til
Justitsministeren om at faae Opreisning for det 
Skete, men har senere Intet hørt hertil, uagtet 3 - 4
Maaneder er hengaaede, og uagtet at Minister Simony
under en Nærværelse i Silkeborg skal have lovet 
Sagens Undersøgelse."

     Er det ifølge Lovens Bydende, at en Politi-
mester negter Byens Borgere at lade deres Haand-
værksarbeider bortspille ved Gevinstspil paa en Kegle-
bane, medens der fra Politiets Side ingen Hindring
lægges iveien for at Folk spille deres Penge bort,
saavel ved Kegle- som andre Spil. - Da det i 
denne arbeidsløse Tid er vanskeligt for Haandvær-
keren at afsætte sine Arbeidsgjenstande, saa synes
det haardt, at en Politimester forbyder ham paa 
denne Maade at forskaffe sig Afsætning, og det var 
derfor nok værd at vide, om det er ifølge Loven
eller det er af Hr. Kammerjunkerens egen Magt-
fuldkommenhed, at de har negtet mig, og den 
Værtshuusholder, der eier Keglebanen den ønskede
Tilladelse til saadant Gevinstspil paa en Søgne-
dag, medens det er hele Silkeborg bekjendt, at 
en Kromand under Silkeborg Birk 1ste Pintsedag
d. A. holdt saadant Gevinstspil, rigtignok om Sølv-
gevinster.                        J. J. Møller,
                                      Kobbersmed.

               Silkeborg, den 9de Marts.
     Natten mellem Torsdag og Fredag Kl. mellem
3 og 4 gjordes Brandallarm. Ilden bar udbrudt
I to op til hinanden stødende Baghuse i Sønder-
gaden, men var heldigviis bleven opdaget itide, saa
at den snart blev slukket uden at have anrettet videre
Skade. Politimesteren, Hr. Kammerjunker Drechsel,
indfandt sig strax ved Brandstederne, og da flere
Omstændigheder tydede paa at Ilden maatte være 
paasat, lod han begge Huuseierne følge med sig paa
Raadstuen, hvor et Forhør optoges, efter hvilket
den ene af disse, imod hvem der var fremkommet
endeel Indicier, belagdes med personlig Arrest. For-
hørerne fortsattes derpaa uafbrudt til Kl. mellem
1 og 2 om Eftermiddagen, samt atter om Aftenen
Indtil ud paa Natten, og fortsætte idag – Ilden
opdagedes af en familie, der beboer en Leilighed i
den Arresteredes Baghuus, hvorunder der er en 
Rullestue, idet Manden vaagnede og mærkede en 
stærk Røg i Værelset; efterat være staaet op, saa
han Ilden i Naboens Baghuus og gjorde Allarm.
Men medens han tilligemed sin Vært ere beskjæf-
tigede med at slukke hos Naboen, bliver han Op-
mærksom paa, at der ogsaa er Ild i det Baghuus,
hvori han boer, lige under hans egen Leilighed.
Ilden har dog eiheller her faaet nogen Magt og
slukkes snart. Ved nærmere undersøgelse viser det
sig nu, at der i Muren imellem begge Baghusene
er brudt et hul saa stort at et Mennekske kan krybe
derigjennem, og at Ilden paa begge steder var an-
lagt under to Ruller, af hvilke den ene er stærkt
forbrændt, ligesom ogsaa Ilden, der var bleven an-
stukken i en Kasse med Kul og næret ved endeel
Halm, allerede havde taget godt fat i Gulvet og
andet Træværk; under den ene Rulle var der ogsaa
indstukket en af de nyere Træbikuber med endeel Bi-
værk og Vox, hvori Ilden dog endnu ei havde faaet
fat. – Naar man betænker, at hvis Ilden ikke
tilfældigvis var bleven opdaget saa betids, kunde
den ovenover den ene Rullestue boende Familie let
have fundet en skrækkelig Død i Luerne, da Gulvet
under samme snart vilde have været gjennembrændt,
saa maa enhver Rettænkende af Hjertet ønske den
nidkjære Forhørsdommer Held til at faae Gjernings-
manden til denne Skjændselsdaad frem for Dagens 
Lys, for at dette Umenneske kan faae sin fortjente 
Straf.

     Da det er en bekjendt Sag, at der ikke 
ved Silkeborg Sygehuus findes nogen Des-
infektionsovn (Varmeovn), men at tværtimod
det for Beboerne utaalelige Svineri finder
Sted, at Sengeklæder, der enten ere befængte
med Utøi eller smitsom Sygdom, blive bragte
til Bageren og der i den samme Ovn, hvor 
Beboernes Brød bliver bagt, gjennemgaae en 
Renselsesproces, som er nødvendig for hvilket-
somhelst af de nævnte Tilfælde, - tillade vi
os at stille det Spørgsmaal, om Anlæggelsen
af en saadan aldeles nødvendig Desinfektions-
ovn hviler paa Politiet, Distriktslægen eller 
Kommuneraadet, idet man haaber, at de Au-
toriteter, det ikke paahviler, ville fralægge sig
Skyld for slig en Uorden.            K.  X  L.

     Vi undertegnede Bagere i Silkeborg erklære
herved, at vi hverken nu eller nogensinde have
renset Sengeklæder eller noget lignende i vore 
Bagerovne. Vi opfordre derfor Indsenderne
K. og L. til at tilbagekalde deres Paastand i 
denne Retning, da vi ellers see os nødsagede 
til ad Rettens Vei at tvinge dem til at til-
bagekalde deres usandfærdige Paastand om os
og vor Virksomhed.
     Silkeborg, den 22de Januar 1872.
   C. Kortsen.          L. Holst.          L. Tørsleff.
     N. P. Thorendahl.         J. Jørgensen.
                         A. Stilling.