Det har i de senere Aar oftere været paa-
talt, at vor Straffelovgivning lider af væsentlige
Mangler, og navnlig er det gjentagne Gange Frem-
hævet, at der for at afhjælpe disse idelig maa tyes
til Hs. Maj. Kongens Naade, f. Ex. for at und-
gaae at fuldbyrde den forældede, hartad barbariske
Straf, at brænde en stakkes Synder, naar Dom-
meren ifølge Lovens Bogstav har seet sig nødsaget
til at dømme ham til "Baal og Brand". Skjøndt 
denne Straf naturligviis kun tilkjendes meget grove
Syndere, ville det dog for Nutidens civiliserede 
Mennesker være oprørende at see den Fuldbyrdet, og
det skeer eiheller. Men ogsaa udenfor Livsstraffenes
Gebeet ere Dommerne undertiden tvungne til at
idømme haarde straffe for - idetmindste i Læg-
folks Øjne - forholdsviis ringe Forbrydelser. Et
Exempel herpaa synes Følgende at være. Frederik
Nielsen, født i en Landsby her i Jylland, nu 53
Aar gammel, har oftere været i Collision med Lan-
dets Love og Politiøvrigheder, ikke fordi han var 
en for den offentlige Sikkerhed eller Eiendomssikker-
heden farlig Person, da han tvertimod er et meget
fredeligt og redeligt Menneske; men fordi han ikke
kunde finde sig i at have et fast Opholssted, men,
mulig paa Grund af at der flyder Taterblod i hans
aarer, ernærede sig ved som Skjærslipper at drage
om fra Sted til Sted. Da han ingen Bevilling 
havde paa denne Næringsvei, betragtes han som 
Løsgænger og for denne Forbrydelse har han 
3 Gange været inddømt til Forbedringshuusarbeide
i Viborg. Da han sidste Gang havde udstaaet sin
Straf, kunde han imidlertid ikke betvinge sin Lyst
til at drage om med Skjærslippperbøren, og Følgen
blev, at en Sognefoged heri Birket anholdt og arre-
sterede ham, hvorpaa han tiltaltes for 4de Gang
begaaet Løsgængeri. Efterat Sagen var gaaet gjen-
nem alle Instantser, dømtes han ved Høiesteret til 
4 aars Forbedringshuusarbeide. En saadan Straf 
for en Forbrydelse, der, som det forekommer os, ene
bestaaer deri, at Paagjældende har søgt at erhverve
sig Livets Ophold paa en ærlig Maade, men uden
at være priviligeret dertil, maa synes enhver Men-
neskeven meget haard, og naar den, som i dette Til-
fælde, rammer en ældre Mand, hvis skikkelige Op-
førsel og godmodige Charakteer er bekjendt i en viid
Kreds, saa maa den vække dyb Beklagelse. Det er 
derfor glædeligt, naar Dommeren selv, i Erkjendelse
heraf, søger at bevirke en Formildelse i Straffen, og 
det fortjener at fremhæves, at Hr. Birkedommer,
Kammerjunker Drechsel ikke alene under Frederik Niel-
sens langvarige Fængsling her paa forskjellige Maa-
der har interesseret sig for ham, men tillige har ud-
virket, at Straffen, istedetfor de 4 Aars Forbedring-
huusstraf, ved Hs. Maj. Kongens Naade er bleven 
formildet til 30 Dages Fængsel paa Vand og Brød.
     - Frederik Nielsen har nu faaet fast med hans Evner
overeensstemmende Beskjæftigelse heri Byen, og vi
ville ønske og haabe, at han ikke oftere ved paany
at tage fat paa sin frie Haandtering vil udsætte sig
for at komme i ublid berørelse med Landets Love
og Politi.

     Aar 1859, den 22de November, Formiddag Kl. 
11, blev Silkeborg Birks Politiret sat af den ordi-
naire Dommer og Skriver i overværelse af Rets-
vidnerne Mikkelsen og Langhoff.
     For Retten fremstod Sognefoged C. Hansen af 
Gjødvad og fremlagde en til idag lovlig forkyndt
Klage mod Høker Gildberg, angaaende Injurier.
     Klagen er paalydende:
               "Til Silkeborg Birks Politiret!
     Løverdagen den 12te ds. behagede det Høker A. 
N. Gildberg paa Silkeborg, - til hvem jeg var 
kommen ind i Forening med en af hans Svogre, - 
i flere Vidners Overværelse at udtale, at jeg havde
angivet ham for Politiet som drivende Udsalg af
Brændeviin, at jeg var en "slidt Mand", en "ringe
Mand" og andre Skjældsord, ligesom han frem-
førte adskillige Trusler mod mig.
     Paa Grund heraf beder jeg nævnte Gildberg ind-
kaldt for den ærede Ret for at høre Vidner, stævnte
og ustævnte, og lide Tiltale og Dom.
     I mangel af Forlig bliver min Paastand, at de
nævnte Udtryk mortificeres ved Dommen, at Ind-
stævnte idømmes en klækkelig Mulkt [bøde] til Amtsfattig-
kassen og tilpligtes at betale mig Sagens Omkost-
ninger skadesløs eller med noget Tilstrækkeligt.
     Gjødvad, den 14de Novbr. 1859.
                                                             Ærbødigst
                                                              C. Hansen.
Paa Grund af Foranstaaende indkaldes herved be-
meldte Høker A. N. Gildberg af Silkeborg til at 
møde i Silkeborg Birks Politiret, som holdes paa
det sædvanlige Thingsted Tirsdagen den 22de dennes
Form. Kl. 11, for at lide Tiltale og Dom for det 
i Klagen nævnte Forhold efter Klagens Beskaffen-
hed, og nærmere Paastand, saafremt Forlig ikke 
opnaaes.
          Lavdag [afgørende retsdag] er Hævet.
     Silkeborg Birks Contoir, den 19de Novbr. 1859.
                                                                   Drechsel.

Aaret 1859, den 21de November, havde vi Underteg-
nede eedsvorne Stævnevidner for Handelspladsen Sil-
keborg lovlig forkyndt foranstaaende Stævning for 
Høker A. N. Gildberg personlig for ham selv paa
hans Bopæl, hvilket herved bevidnes i Henhold til
den af os engang i Retten aflagte Eed.
     D. u. s.
          Poulsen.                    Breitzmann.
     Irettelagt den 22de Novbr. 1859.
                                                   Drechsel.
     Indklagede var mødt.
     Forlig blev indgaaet saaledes, at Indklagede er-
klærede, at naar han har brugt de i Klagen om-
meldte Udtryk, "Skidtmand" og "ringe Mand" og 
andre Skjældsord imod Klageren, da har han ikke 
meent eller kunnet mene noget Slet dermed, og til-
bagekalder disse samt erklærer sig villig til at betale
Sagens Omkostninger, derunder indbefattet Udskrift
og mulig Bekjendtgjørelse af dette Forlig.
     Forlig bekræftes med Underskrift.
          C. Hansen.                   N. Gildberg.
     Retten hævet.
          Drechsel.                        Vidner:
                                     Michelsen.     Langhoff.
                              Rigtig Udskrift.
                                Drechsel.

     Det er allerede i Mandags Aftes lykkedes
Forhørsdommeren, Hr. Kammerjunker Drechsel, at 
bringe den arresterede Huuseier Ole Jensen til at 
bekjende. Efterat Arrestanten i adskillelige lange og
anstrengende Forhører, der endog ofte fortsattes ud
paa Natten, haardnakket havde negtet at være An-
stifter af, eller have nogen Deel i Ildens Paa-
sættelse, og i Arresten havde viist sig yderst sorgløs,
sunget, fløitet og dandset, saa at endog de i Arresterne
under ham Siddende havde besværet sig over hans
frække Opførsel, blev han i Mandags Eftermiddags
ganske taus, og da han derefter toges i Forhør, 
vedgik han at være skyldig i Forbrydelsen, i hvis
Udførelse han paastaaer ei at have havt nogen Med-
vider. - Forbryderen, der er svensk af Fødsel, har 
i de senere Aar søgt Erhverv ved at reise om med
en Carousselgynge, ved hvis Anskaffelse han havde
paadraget sig endeel Gjæld, og da Forretningen gik
slet, var han kommen dybere og dybere i Gjæld,
saa at han nu ei formaaede at rede sig ud af 
samme, men maatte vente med det Første at miste
saavel Caroussellen som sin øvrige Eiendom. Han 
havde derfor i nogen Tid gaaet svanger [overvejede] med
den forbryderske Tanke, ved at afbrænde sit Huus,
der skal være godt assureret, at tilvende sig Assu-
rancesummen, for dermed at ophjælpe sin pecuniaire For-
fatning. Natten mellem Torsdag og Fredag vaagnede
han og tog den Beslutning, strax at udføre Ilds-
paasættelsen. Han brød først Hul i Muren fra sit
Baghuus til Naboens Rullestue, hvor han hængte
for Vinduerne, for at man ei fra Gaarden skulde
opdage hvad der passerede, slæbte de brændbare
Stoffer sammen og antændte Ilden, hvorpaa han
atter krøb igjennem Hullet til sin egen Rullestue, og
paasatte ligeledes Ild her, uden at skrækkes tilbage
ved Tanken om den øiensynlige Livsfare, hvorfor
han derved udsatte den lige ovenover boende Fami-
lie. Han gik derpaa ind i sit Kjøkken, hvor han 
stod og iagttog Ildens Omsiggriben. Han vil imid-
lertid her have fortrydt sin Gjerning, og vilde have
gaaet tilbage for at slukke Ilden, men turde ikke
udføre dette, da han allerede hørte Nogen komme
tilstede. Kort derpaa, da der gjordes Brandallarm,
gik han dog ud og hjalp nu, som meldt i vor for-
rige Beretning, til ved Slukningen. - Da det igaar
var Retsdag, er et nyt Forhør udsat til idag, og
det vil nu vise sig, hvorvidt han, der efter den al-
mindelige Mening kun med yderste Vanskelighed vil
være at formaae til at sige den rene Sandhed, vil
ratihabere [godkende] sin første Bekjendelse, navnlig sit Fore-
givende, ikke at have nogen Medvider, ei en-
gang sin Kone, der ikke vil have mærket at han
stod op om Natten, klædte sig paa og gik ud af 
Stuen, uagtet han maatte skræve over hende for at
komme ud af Sengen, hvori de laae.