- Som tidligere omtalt heri Bladet, sammen-
traadte ved dette Aars Begyndelse heri Byen paa
Opfordring af Hr. Pract. Læge Jørgensen en Comi-
tee, hvis Øiemed var ved smaae, frivillige Bidrag
(en 4-Skillingsubskription) at samle en lille Capi-
tal tilhjælp til et eventuelt Sygehuus. Pluraliteten
af Beboerne tegnede sig for Bidrag, og der er saa-
ledes i de 7 Maaneder til August ialt samlet 226
Rd., hvoraf dog de 50 Rd. ere indkomne ved en
Dillettantforestilling, som opførtes her i Vinter.
Hele Beløbet er indsat i Aarhus Sparekasse. Det
er glædeligt, at Communens Beboere saaledes ved
velvillig Imødekommen og vedblivende Interesse for
Sagen har givet Hr. Dr. Jørgensen haab om, at
hans utrættelige Bestræbelser for dens Fremgang
ikke skulle være forgjæves. Naar, som der er
Grund til at haabe, det i saa kort Tid samlede lille
rentebærende Fond fremdeles i lignende Grad for-
øges, vil Silkeborg inden ret mange Aar kunne
glæde sig ved at eie et til vore Forhold passende
smukt og hensigtsmæssigt indrettet Sygehuus, og
hvad Fordelene af at have et saadant angaaer, da
ere disse saa indlysende, at det neppe behøves her
at fremhæve dem.