- Under Overskrift: 'Jernudsmeltning' omtaler Forf. af
den nylig udkomne Beskrivelse af Skanderborg Amt det i nyere
Tid igjen paa Bane bragte Spørgsmaal om Myremalmens An-
vendelighed:
     "Der var en Tid", hedder det, "omtrent i Midten af det for-
rige Aarhundrede, da man her i Landet var betagen at et Slags
Fix Idee om ædle og uædle Metallers Forekomst i det egentlige
Danmark. Man troede at have fundet Sølverts [malm] hist, at have
opdaget Kobber her og Bly her, og man lovede sig Guld og 
grønne Skove af alle disse Herligheder i Fremtiden, men Frem-
tiden bragte ikkun [kun] Overbeviisningen om, at alle hine sangvinske [optimistiske]
Forhaabninger vare byggede næsten i bogstavelig Forstand paa
Sand. Naar man undtager nogle Smuler gedigent Kobber,
Kobberkies og Blyglands paa Bornholm,  hvilke saavidt det la-
der, endog ere opdagede i en langt nyere Tid, findes i Dan-
mark ingen af de almindeligt brugelige Metaller eller deres
Malme, undtagen Jernmalmen. At denne Malm i gamle Tider
er bleven benyttet til Jernudsmeltning, derpaa har man mange Bevi-
ser, ikke blot i ældre Documenter, men ogsaa i flere Levninger fra 
hine Tider, og det synes, som om Udsmeltningerne ikke ere skete
i det Store, men derimod i smaa Qvantiteter, endog af Bøn-
der, forsaavidt nogen havde Jernmalm paa egen Grund. Man
finder nemlig i gamle Mageskifter [boligskift], Skjøder og Fæstebreve, fra 
Christian den Tredies Tid, ja eet endog fra 1503, fra Kong
Hans's Tid, at iblandt de Naturalier, som Bønderne skulde ud-
rede i Landgilde, undertiden nævnes Jernkloder, ogsaa Arent
Berntsen fortæller om et Mageskifte, som Christian IV fo-
retog med en Bondegaard i Gladsaxe Sogn, i Omegnen af 
Kjøbenhavn, imod en anden Bondegaard, hvoraf der blandt An-
det svaredes i Landgilde: Humle og Jern. Af synlige Lev-
ninger, der vidne om Jernets Udsmeltning i Fortiden, fandtes
endnu til Pontoppidans Tid paa flere Steder i Jyllands He-
der Spor af Masovne til denne Brug og hyppige Jernslakker
(hvilke kunne findes endnu), og Apotheker Steuben, som bereiste
en Deel af Jylland i Aaret 1758, fandt ved Vrads By og ved 
Bredden af den nærliggende Indsø en betydelig Mængde Jernslakker,
medens Egnens Bønder endydermere [yderligere] fortalte ham, at der i forrige
Tider havde staaet en Smelteovn. Ja man er endog ikke utilbøielig
til at troe, at disse Udsmeltninger have fundet Sted i en saa-
dan Mængde, skjøndt kun lidt ad Gangen, at der ved deres 
Forbrug af Brændsel er gjort de første Skaar i Landets tid-
lige, mægtige Skove.
     Den Form, hvorunder Jernet hyppigst, eller naar vi tage
Hensyn til dets mulige Udsmeltning, næsten udelukkende forekom-
mer i Jylland, er som Myremalm, hvis chemiske Hovedbestand-
dele ere Jerntveilte med Kiseljord og Vand. Medens denne
Malms Udbredelse i Viborg og Ringkjøbing Amter er overor-
dentlig stor, forekommer den i Skanderborg Amt i ringere, skjøndt
langtfra ikke ubetydelig Mængde, f. Ex. et stort Lag i Silke-
borg-Sønderskov, paa flere Steder i Them Sogn i en Udstræk-
ning af flere Tdr. Land, saasom ved Tømmerby, Them og Sal-
ten. Den ligger sædvanligviis i Engene, sjelden dybt, ofte
kun et Qvarteer under Overskorpen. Mægtigheden er meget
afvexlende, idet den snart kun er nogle faa Tommer (i Søn-
derskoven: 6 - 10 T.), snart stiger til 1½ Alen (paa enkelte
Punkter i Them Sogn). Paa nogle Steder har man paa et 
Areal af 113 □ Alen taget 3000 Lpd. Myremalm. Dens
Gehalt [indhold] af Jern er ligesaa Foranderlig som Mægtigheden, thi
den varierer imellem 20 og 45 pCt., er altsaa sine Steder, og
det ikke sjeldent større end Gehalten [indholdet] af de engelske Jernmalme,
hvoraf 13 - 14 Millioner Centner [50 kg] Jern udsmeltes mellem Aar
og Dag. I denne Sommer har det Kgl. Rentekammer ved Hr. 
Cand. Polyt. Jørgensen, hvem Forfatteren har at takke for en 
Deel af disse Meddelelser om Myremalmen, ladet indkjøbe 12,000
Lpd. Malm, efter Godheden betalt med 2½ á 3 Sk. pr. Lpd., leveret
ved Silkeborg, og 2000 Tdr. Tørvekul, for dermed at anstille
Udsmeltningsforsøg ved Carlshütte ved Rendsborg. Af Myre-
malmen var den største Deel fra Silkeborgs Omegn, Resten
fra Ringkjøbing og Viborg Amter; Tørvekullene var deels fra
Tømmerby i Thim Sogn, deels fra Kragelund Mark, 1½ Miil
nordvest for Silkeborg i Viborg Amt; begge Slags Materia-
lier bleve paa Pramme førte nedad Gudenaa til Randers og
derfra tilsøes directe til Rendsborg. Da Kullene havde lidt
meget ved Transporten, saa at man efter Sigtningen kun be-
holdt 650 Tdr. tilbørligt [passende] store kul tlbage, var man ikke, efter
Bestemmelsen, istand til at forsøge Malmets Udsmeltning med Tørve-
kul alene; dog kan der neppe være nogen Tvivl om, at de ere velskikkede [velegnede]
dertil, da de ere af en fortrinlig Bonitet [kvalitet]. Ved den i dette Efteraar i 
Carlshüttes Masovn foretagen Udsmeltningsprøve, hvortil brug-
tes lige Dele Tørve- og Trækul, befandtes Myremalmen at 
være letsmeltelig og at give Jern, der egner sig vel til Støb-
ning. Skjøndt den ingenlunde var af den rigeste Art, gav
den dog et Udbytte af 26½ pCt.: der vil altsaa Rimeligviis
kunne ventes endnu Mere, hvis den paatænkte Anlæggelse af 
et Jernværk ved Silkeborg maatte komme til Udførelse".

     Fredagen den 5te Juni førstkommende, Klokken 11 For-
middag, og i fornødent Fald den næstpaafølgende Løverdag,
bliver paa Afbyggergaarden "Marienlund" ved Silkeborg,
ifølge vedtagen Beslutning under Skiftet efter afgangne
Godsforvalter Knudsen, afholdt Auction over endeel
Løsøre, bestaaende af: Meubler, Sengeklæder og Senge-
steder, Porcellain, Glas, Kjøkken- og Bryggers-Redskaber,
Vogne, navnlig en liden sjællandsk Reisevogn med 2de 
Agestole [passagersæder], et Par sorte Kjørehopper, Heste og Seletøi, et
Par svære 6 Aars Stude, endeel og deriblandt nogle meget
gode Køer, Qvier og Kalve, nogle Grise af engelsk Race,
Plouge og andre Avls- og Gaards-Reskaber, endeel til 
Meubler tjenlige Bøgeplanker, samt endeel juridiske Bøger,
blandt hvilke Schous Udtog af Forordninger; hvilket Alt
agtes bortsolgt med Credit til næste 1ste November og
iøvrigt efter almindelige Conditioner [betingelser], som til berørte
Sted og Tid ville blive Lysthavende bekjendtgjorte.
     Skanderborg, den 22de Mai 1846.
                                                           Blichfeldt.

4 Aar gamle, kunne i dette Foraar erholdes [fås] fra Plante-
skolerne i Silkeborg Skove, mod en Betaling af 9 Mark
pr. 1000 paa Stedet, naar de Lysthavende i frankerede
Breve henvende sig til Kammerjunker Svanenskjold
paa Marienlund ved Silkeborg pr. Aarhuus.

     - I Silkeborg Sønderskov er i indeværende

Aar anlagt et Etablissement, der saavidt os bekjendt

er det første i sit Slags heri Landet, nemlig et

Saugeværk ved Vandkraft. Da Træet vistnok bør

regnes til de Producter, hvis Forædling fortjener

større Opmærksomhed, - og da dette hidtil, uagtet

den høje Priis, hvori det nu staar, behandles paa

samme maade, som da Landet for en stor Deel

var bevoxet med Skov, nemlig kløves og tildannes

med Øxen, hvorved der bortødsles meget, ikke at tale

om den kostbare Haandarbeidskraft, - saa synes

dettes Foretagende at fortjene opmuntrende Paaskjøn-

nelse. Regjeringen, der ellers ofte med Opoffrelser

har imødekommet og understøttet industrielle Anlæg,

har imidlertid saalidet begunstiget dette Foretagende

at Anlæggeren, Hr. H. Ottesen, der ved Opstem-

ning af upaaagtet Bæk, med megen Bekostning

har frembragt en ikke ubetydelig Vandkraft, kun

har kunnet opnaae et erholde et ringe Jordstykke

tilleie paa nogle Aar, imod en forholdsviis

betydelig Afgift. Trods saaledes at være udsat for

at blive tvungen til at rømme Pladsen, har Hr. 

Ottesen, som sagt, med megen Bekostning foretaget

sit Anlæg og opført forskjellige Bygninger paa dette

Sted, der i Forening med de omgivende Natur-

skjønheder kun kan betragtes med Interesse. Vi

haabe imidlertid, at Regjeringen, naar dens Op-

mærksomhed henledes paa dette nyttige Etablisse-

ments Virksomhed, - hvis Maskine med accuratesse

tildanner forskjelligt Gavntræ saavelsom Planker og

Bræder af store Træblokke, uden at endeel Procent

af det kostbare Product gaaer op i Spaaner - ikke

alene vil vide at sikkre denne Mand fremtidsbesid-

delsen af Pladsen, men tillige søge at opmuntre til

lignende gavnlige Foretagender i vore skovrige Egne.

I Silkeborg søgte jeg at gjøre nogle af de indflydelses-

rigeste Mænd bekjendte med mine Anskuelser angaaende

en bedre Seilads paa Gudenaa ved hjælp af en Damp-

baad; men den maade, hvorpaa det opfattedes, for-

aarsagede at jeg foreløbig ikke forebragte Sagen i Ran-

ders. For dog at gjøre noget for Planen, som jeg 

saa har mange Vanskeligheder at bekæmpe, og for at

den kunne blive Regjeringens Opmærksomhed tildeel,

sendte jeg Finantsministeren og senere ogsaa Indenrigs-

ministeren en Oversigt over Sagen. - Nu, da Re-

gjeringen har overladt mig en Plads i Silkeborg Skov,

hvor jeg ved Vandkraft har anlagt et Maskinsaug-

skæreri, har den omhandlede Sag faaet en forøget

Interesse for mig, og ved at erfare, at de hindringer,

Broerne over Aaen ligge for en Dampbaad, ved Re-

gjeringens Foranstaltning fjernes, kan jeg ei undlade 

paany at henlede Opmærksomheden paa Foretagendets

Gavnlighed, formenende [antagende], at dette maa være en Op-

fordring til vedkommende Egne og Steders Beboere

at bidrage til Planens heldige Udførelse.

     Af hvad der har bidraget til at svække Tilliden

til, at en Dampbaad kan beseile Gudenaa, maa næv-

nes det Forsøg, der i sin Tid blev gjort ved et Mis-

foster af et Dampskib, som blev bygget i Randers.

Der siges, at dette Forsøg løb uheldigt af forbi Damp-

skibet var for lille, og skal der gjøres et nyt Forsøg,

maa dette skee i det Store. Forrige Aar taltes her

om, at der var foreslaaet en Dampskibsrheder, at sætte

en Damper i Fart [sejlads] paa Gudenaa, som skulde være

idetmindste af 30 hestes kraft og blot bære de for-

nødne Kul, men daglig trække 3 store pramme, byg-

gede af Jern, til Silkeborg. Om dette Forslag, til-

ligemed Planen til hiin beklagelige Dampbaad, ere ud-

gaaede fra den Mand, der har beregnet, at Transport-

omkostningerne paa Gudenaa alene til og fra Silke-

borg, forrenter 600,000 Rd., er mig ubekjendt. Om

en Større Dampbaad kan trække Pramme helt op til 

Silkeborg hersker megen Tvivl, og saameget er vist, at

førend den blev tagen Bestemmelse om at anlægge en

kostbar Trækvei for Heste, er Spørgsmaalet om at 

benytte Bugseerdampbaade paa den øvre deel af Gu-

denaa, fra Bjerring Mølle til Silkeborg, blevet over-

veiet af mange indsigtsfulde Mænd og af disse udsat

til en fjernere Tid. Tiden til at tilraade Nogen at 

gjøre overordentlige Opoffrelser paa et Project, der

vilde afstedkomme en Revolution i den bestaaende Trans-

port, der er mange Menneskers Næringsvei, er ikke

moden, saalænge det ikke er beviist, at en Dampbaad

kan afløse den kostbare Trækning paa den nederste Deel

af Aaen og at den med Fordeel kan seile til Silkeborg.

Ved et Foretagende, om hvilket der er saa forskjellige

Anskuelser, bør der følges en Middelvei, dersom det skal

føre til et heldigt Resultat; thi feiler et gjentaget For-

søg, vil Sagen, om ikke være Skriinlagt, dog være op-

given for længere Tid.

     For at gjøre sig et tydeligt Begreb om Gudenaa

og dens Vigtighed, maa man kjende de Egnes Natur-

lige Rigdomme, den gjennemløber, og det, der endnu

er at gjøre for disses materielle Udvikling. Den til-

tagende Velstand og Virksomhed har i høi Grad for-

øget Transporten, der tidligere har været ubetydelig,

men nu beskjæftiger henved 80 store Pramme. At 

Gudenaa syd for Silkeborg forener flere store Indsøer

og, ligesom disse, er seilbar i en betydelig deel af 

Skanderborg Amt, er kun lidet [lidt] paaagtet [påskønnet], hvorimod der

har været skrevet meget om det gavnlige i, at en

Jernbane anlægges i den saakaldte Gudenaadal. Denne,

der begynder ved Aaens Udspring, vest for Veile, be-

grændses mange Steder af høie Bakker og dybe Dale.

Skulde en Bane føres over disse eller følge Aaens 

bugtede Løb og med store Omveie gaa forbi flere be-

tydelige Indsøer, vil et saadant Anlæg blive et Uhyre 

Foretagende, og det, der er fornødent for at gjøre

Gudenaa til en god Transportvei, kan betragtes som 

en Biting imod den deraf flydende Bekostning. De

vigtigste af disse Indsøer ere: Mossø, der gaar op i

Skanderborg Egnen, Gudensø, Knudsø, Juulsø ved Him-

melbjerget, og Borresø og Brassø ved Silkeborg Skove.

De to første adskilles fra de andre ved Ry Mølle, og

disse, hvorpaa der seile tre Pramme, skilles ved Silke-

borg Mølle fra den stærkt befarede Gudenaa. Regje-

ringen har for faae Aar siden henvendt Opmærksom-

heden paa denne deel af Aaen, da der i udkastet til

Finantsloven for 1854 er foreslaaet en Sum "til An-

læggelsen af en Kanal eller Gennemfartssluse ved

Silkeborg, for at lette Forbindelsen imellem den øvre

og nedre Deel af Gudenaaen, der adskilles ved Silkeborg

Dæmning". Der blev tillige erindret, "at der maatte

drages Omsorg for, at muliggjøre Afbenyttelsen af den

Statskassen reserverede Plads og Vandkraft paa en

hensigtsmæssig Maade". En Kanal er med stor Be-

kostning gravet for den bevilgede Sum, og Gjennem-

fartsslusen vil forhaabentlig blive anlagt. Naar den

øvre Gudenaa da kan blive befaret directe fra den

nedre, ville de Indsøer, den i det frugtbare Skander-

borg Amt forbinder, blive af større Betydenhed for

Transporten, og naar disse med Skove og vort Lands

høieste Bakker omgivne Vande bleve beseilede med 

Dampfartøier, afgav det en Seilads, som i naturlig

Skjønhed kun faa Steder har sin lige.

     Min hensigt med denne Afhandling er, at give

Anledning til at den omhandlede Sag kan blive under-

kastet de Overveielser, den ifølge sin Betydning fortje-

ner, for derefter at fremmes paa den hensigtsmæssigste

Maade.

          Silkeborg Sønderskov, i Septbr. 1857.

                                                           H. Ottesen.

     Efter Begjæring af Forstraad, Skovrider Klü-

wer vil der blive afholdt Auctioner paa det Silke-

borgske Skovdistrict på følgende Dage:

     Fredagen den 6te November 1857 bortsælges

Bøgetræer paa Roden i Nordreskoven, Mødested:

Dronningestolen, Formiddag Kl. 9.

     Løverdagen den 7de s. M. bortsælges Bøge-

træer paa Roden i Vesterskoven, Mødested: Kjøb-

mand Dues Teglværk, Form. Kl. 9.

     Mandagen den 9de s. M. bortsælges Bøge-

træer paa Roden i Østerskoven, Mødested ved Bor-

gerdal, Form. Kl. 9.

     Tirsdagen den 10de s. M. bortsælges Bøge-

træer paa Roden i Lysbroskoven, Mødested ved

Kalkeovnen Kl. 11.

     Onsdagen d. 11te s. M. bortsælges Bøge-

træer paa Roden i Sønderskoven, Mødested ved

Gravbek Kl. 9.

     Alle Effecter forventes bortsolgte paa de foran-

førte Dage, saaledes at ingen flere Auctioner

over Træer paa Roden ville blive afholdte

paa Districtet i indeværende Aar.

     Silkeborg Birks Contoir, den 18de October 1857.

                                                              Drechsel.

     Efter at have anlagt et Værk til Fabrikation
af Beengjødning, (suur phosphorsur Kalk), der dri-
ves i Forbindelse med mit Maskinsaugskjæreri ved 
Millingbæk i Silkeborg Sønderskov, undlader jeg
ikke at henlede Dhrr. Landbrugeres Opmærksomhed
paa, at dette Gjødningsmiddel, hvoraf Egnen i den 
senere Tid er tilført Betydeligt efter Bestilling, mod
contant Betaling vil kunne erholdes hos mig til 
førstkommende Sædetid. At de Handlende i mange
Aar har opkjøbt Kreaturbeen, der sendes til Eng-
land, hvor de efter at være forhøiede i Priis ved
Fragt og Told anvendes til Gjødning, taler for,
at Beengjødning med Fordeel vil kunne benyttes
heri Egnen, hvor Jordene føle trang til Alt, der
kan forøge Frugtbarheden. Ifølge de Erfaringer,
der ere gjorte hvor Been i længere Tid er anvendt
som Gjødning, afgiver 100 Pd. 1½ a 2 Tønder 
Korn i den Tid de virke, foruden en tilsvarende 
Mængde Straae og Græs. Den Gjødekraft der er
tabt for Landbruget ved Beenudførelsen og ved den 
Mængde, der henligger usamlet, er at ansee som be-
tydelig. Idet jeg forventer at mange Landmænd
ville gjøre Forsøg med mit Fabrikat, vil jeg ved at 
levere gode og billige Varer søge at sikkre det en
tiltagende Afsætning.                         H. Ottesen.
     Silkeborg Sønderskov, den 2den Juni 1858.

     Efter Vedkommendes Begjæring vil der blive
afholdt Auction paa det Silkeborgske Skovdistrict
Mandagen den 2den August 1858, over følgende
Skoveffecter:
 a) Enge til Høstning i Østerskoven, Vesterskoven,
     og Sønderskoven.
 b) Opskovet Favnebrænde, nemlig: 
     c. 300 Favne kløvet Bøgebrænde,
     c. 200 Favne Bøgefagotter,
     7 Favne Birkeskov, og 
     20 Favne Birkefagotter.
Alt Brændet er henført til Udskibningsstederne. De 
til Salg bestemte Effecter ville befindes nummerede
3 Dage forinden Auctionen, og kunne paa forlan-
gende paavises af vedkommende Skovfoged.
     Mødestedet er paa Silkeborg Raadstue, For-
middag Kl. 11.
     Silkeborg Birks Contoir, den 24de Juli 1858.
                                                                  Drechsel.

     Efter Vedkommendes Begjæring vil der blive
afholdt Auction paa det Silkeborgske Skovdistrict
paa følgende dage:
     Mandagen den 22de November bortsælges Træer
paa Roden i Nordre-Skoven. Mødested Bodal Kl.
9 Formiddag.
     Onsdagen den 24de November bortsælges Træer
paa Roden i Vester-Skoven. Mødested Dues Tegl-
værk Kl. 9 Formiddag.
     Torsdagen den 25de November bortsælges Træer
paa Roden i Øster-Skoven. Mødested Borgerdal
Kl. 9 Formiddag.
     Fredagen den 26de November bortsælges Træer
paa Roden i Sønder-Skoven. Mødested Rygges-
bjerg Kl. 9.
     Silkeborg Birks Contoir, den 12te Novbr. 1858.
                                                           Drechsel. 

     Onsdagen den 3die August d. A. afholdes Auc-
tion paa det Silkeborgske District over
     c. 355 Favne kløvet Bøgebrænde;
     c. 200  Do.  Bøgefagotter. (Brændet findes
        opsat ved Ørnesøen, Brændepladsen ved Sil-
        keborg og Silkeborg Langsø).
     Endeel Fyrre-udhug i Nordre- og Vesterskoven,
        tildeels tjenlig til Bygningstømmer, samt
        nogle gamle og nye Udhugstbunker, og ende-
        ligen Enge til Høstning i Vesterskoven, Øster-
        skoven og Sønderskoven.
     Mødestedet er Form. Kl. 10 paa Silkeborg
Raadstue, hvor Auctionen vil blive afholdt, hvorfor
Kjøberne forud maa have gjort sig bekjendte med
Salgsgjenstandene. Disse paavises paa Forlan-
gende 3 dage forinden Auctionen af vedkommende
Skovfogeder, der ville være at træffe i de respective
Skovfogedhuse.
     Silkeborg Birks Contoir, den 29. Juni 1859.
                                                     Drechsel.

     Efter Vedkommendes Begjæring vil der blive
afholdt Auction paa det Silkeborgske Skovdistrict
paa følgende Dage:
   Mandagen den 14de November d. A. bortsælges
      Træer paa Roden i Nordreskoven. Mødested:
      Skovfoged Langhoff, Form. Kl. 9.
   Tirsdagen den 15de November d. A. bortsælges
      Træer paa Roden i Vesterskoven. Mødested: 
      Oddersbæk, Form. Kl. 9.
   Onsdagen den 16de November d. A. bortsælges
      Træer paa Roden i Østerskoven. Mødested: 
      Myrehuset, Form. Kl. 9.
   Torsdagen den 17de November d. A. bortsælges
      Træer paa Roden i Sønderskoven. Mødested:
      Skovfoged Dehn, Form. Kl. 9.
Forsaavidt, at Auctionen i en af de anførte Skove
ikke skulde kunne blive tilendebragt paa den anførte
Auctionsdag, vil det ved Auctionens Slutning blive
meddelt Kjøberne paa hvilken Dag Auctionen atter
kan paabegyndes.
     Silkeborg Birks Contoir, den 22de Octbr. 1859.
                                                               Drechsel.

     Ifølge Vedkommendes Begjæring bliver paa det
Silkeborgske Skovdistrict afholdt Auction saaledes:
     Torsdagen den 22de dennes over Udhugst
og Qvasbunker i Nordreskoven, Lysbro, Østerskoven,
Vesterskoven og Sønderskoven.
     Løverdagen den 24de dennes over Ud-
hugst af Lærk, Gran og Fyr, bestaaende af Spær,
Lægter og Stager i Nordreskoven, Østerskoven, Ve-
sterskoven og Sønderskoven.
     Auctionen begynder hver Dags Formiddag
Kl. 10 paa Raadstuen i Silkeborg, og maa
Kjøberne forud have gjort sig bekjendte med de til
Salg bestemte Skoveffecter, som 3 Dage forinden
Auctionen ville være nummererede og som paa For-
langende ville blive paaviste af Vedkommende Skov-
fogder.
     Silkeborg Birks Contoir, d. 7de Marts 1860.
                                                             Drechsel.

paa H. Ottesens Valkemaskine og Vaskemaskine i
Silkeborg Sønderskov modtages af Dhrr. Kjbmd.
Eskildsen og Due.

     Phosphorsuur Kalk (Beengjødning) kan, mod
Bestilling, erholdes paa Beenmøllen i Silkeborg Skov.
     Dette Gjødemiddel anbefales til Karfofler, Rod- 
frugter og alle Kaalarter. Til Byg og Ærter an-
vendes med Fordeel 3 a 400 Pd. pr. Tønde Land,
der vil vise en gunstig Virkning saavel paa den
første, som paa de følgende Afgrøder. Som Efter-
gjødning gives de Jorder, der udlægges, fordeel-
agtigt 300 Pd. pr. Tønde Land, da dette vil give
en kraftig Kløver og Græsvæxt.
     Prisen er 3 Rd. 2 Mk. paa Fabrikken, naar
Modtageren medbringer Sække.          H. Ottesen

     Efter Vedkommendes begjæring bliver Tors-
dagen den 4de April førstk., Kl. 9 Form. ved offent-
lig Auction som afholdes i Thinghuset bortsolgt: c.
1000 Bunker udhugst og Qvas i Nordskoven,
Lysbroe, Østerskoven, Vesterskoven, Thorsøbakkerne
og Sønderskoven. Bunkerne vil være numrede og
til Eftersyn i 3 Dage forinden Auctionen og paa-
vises paa forlangende af vedkommende Skovfoged.
          Hvilket herved bekjendtgjøres.
     Silkeborg Birks Contoir, d. 27de Marts 1861
                                                                   Drechsel.

Efter hvad vi have bragt i Erfaring
angaaende de af Fabrikant Ottesen heri Egnen
opdagede Brunkul, maae vi henlede Opmærk-
somheden paa, at der muligen i den flere 
Steder fremtrædende Brunkulformation gjem-
mes en stor Rigdom. Ved Hr. Ottesens In-
teresse for Sagen er nu et Brunkullag i Silke-
borg Sønderskov afdækket saaledes at det kan
levere faste og tørre Kul, der efter deres Ud-
seende at dømme maae være et godt Brænd-
sel. Den prøve, vi have seet, ligner, med
Undtagelse af Farven, ganske de bekjendte Par-
rotkul. At de ere tilstede i betydelig Mængde,
beviser nævnte Lag, der har en Tykkelse af 
halvanden Alen og sandsynligviis en stor Ud-
strækning, idet lignende Lag omtrent af samme
Tykkelse findes hiinsides Dalen i Gjæssø Skov
og paa to Steder i Them Sogn. Det er os 
ubekjendt, om der af Hr. Ottesen er gjort no-
get Skridt for ved Regjeringens Hjælp at blive
sat istand til at kun anlægge og drive et 
Kulværk, hvortil han synes at besidde Sag-
kundskab; det var idetmindste hans Hensigt, da
han i Efteraaret med Vedkommendes Tilla-
delse havde ladet eftergrave og fundet de første
Kullag i en Lyngbakke i Silkeborg Skov. Vi
betvivle ikke, at Regjeringen, naar anstillede
Forsøg godtgjorde Brunkullenes Brugbarhed,
vilde skjænke et saadant Foretagende Opmærk-
somhed og Understøttelse, da det er bekjendt,
at Brunkul flere Steder i Udlandet afgive et
meget søgt Brændselsmateriale, ja endog ofte
anvendes med Fordeel istedetfor Steenkul.

     - Med hensyn til hvad der har været
indrykket i dette Blad angaaende et Brunkul-
lag, som forefindes i de Silkeborgske Skove,
ere vi opfordrede til at berigtige følgende:
at bemeldte Brunkullag ikke findes i Sønder-
skoven men i Vesterskoven *); at det længe har været
kjendt af Forstvæsenet og langtfra er opdaget
af Fabrikant Ottesen, og endeligen, at der 
fra Forstvæsenets Side paa flere Maader er 
draget Omsorg for at komme til nøie Kundskab
om Betydningen af Brunkullaget.
   *) Denne Forvexling er fremkommet ved, at 
      Artiklen ikke er nedskrevet strax efter Med-
      delelsen.

     Fra Vesterskoven til Skovridergaarden
"Marienlund" er tabt en ny Opstanderpibe.
Røret af lyst Horn og Hovedet hvidt Meer-
skum. For Tilveiebringelsen udloves en pas-
sende Douceur af                 C. Klüver.

     Efter Vedkommendes Begjæring bliver 
Løverdagen den 18de Mai, Kl. 10 Formiddag,
ved offentlig Auction som afholdes paa Thing-
huset, bortsolgt: Spær, Lægter og Stager af 
Naaletræ fra Nordskoven, Østerskoven, Vester-
skoven og Sønderskoven samt nogle faa Udhugst-
bunker i de forskjellige Skove.
     Effecterne kunne paavises af vedkommende
Skovbetjent 3 Dage forinden Auctionen.
          Hvilket herved bekjendtgjøres.
     Silkeborg Birks Contoir, den 8de Mai
1861.                                             Drechsel.

     Onsdagen den 29de dennes, Kl. 10 For-
middag, afholdes i Them Kro Licitation over
Veiarbejde til Anlæg af to Veie fra Them til
Silkeborg Sønderskov og fra Gjedser til Vester-
skoven efter Conditioner [betingelser] og Overslag, som
forefindes her paa Contoiret til Eftersyn.
               Lysthavende indbydes.
     Silkeborg Birks Contoir, den 16de Mai
1861.                             Drechsel.