- Hs. Majestæts og Gemalindes Ophold
her har været en uafbrudt Række af Festligheder
og aldrig har vor lille By seet saa mange Land- 
boere og Fremmede i sin Midte som i disse Dage.
Overalt er det høie Par blevet modtaget med
den største Jubel, med uskrømtet Glæde og Hjerte-
lighed. Den første Dags Aften bragtes Hs.
Majestæt og Gemalinde et Fakkeltog; den næste
Dag besaaes Papirfabriken, samt gjordes en Ex-
cursion i de yndige Silkeborg Skove, hvor en 
Høi, fra hvilken der er en deilig Udsigt, blev 
kaldet "Frederik den syvendes Høi". Samme
Dags Eftermiddag besøgtes den Vestre Skov,
hvor Hs. Majestæt behagede at opkalde en af 
Skovrider Klüwer indhegnet og fredet Høi, hvor-
fra ligeledes det skjønneste Panorama udbreder
sig for Blikket, "Louissehøi". Om Aftenen, efter
Hs. Majestæt og Gemalinde i Naaege havde
indtaget nogle Forfriskninger, samt moret sig med
at see Landalmuen Dandse, roede man paa Aaen,
ved Fakkelblus, tilbage til Silkeborg. Den hele
Tour var nydelig arrangeret, og Faklerne toge
sig skjønt ud i den dæmrende Aften. I Naaege 
blev følgende af Hr. F. Høedt forfattede Sang
afsungen:
Paa denne Plet....
Et smukt Fyrværkeri sluttede denne Dags Festi-
viteter. - Igaar tog Hs. Majestæt med Gemalinde
til Himmelbjerget, for der at nyde den skjønne
Udsigt, og uagtet det mindre heldige Veir, havde
dog en talrig Menneskemasse (vist over 4 a 5000)
forsamlet sig paa det høieste Punkt her i Dan-
mark, og ved Kanonsalut, Jubelraab og Glædes
yttringer modtaget vor elskede Drot og hans
Hustru. Efter at en Sang var bleven afsungen, 
og en Times Ophold paa de smukkested Steder,
forlod det høie Par, under Mængdens Jubel,
atter Himmelbjerget.

     - Om den i dette Blads Nr. 5 omtalte Skov-

brand ved Landsbyen Virklund kunne vi ved vel-

villig Meddelelse berette Følgende: Ved skovbran-

den i Silkeborg Vesterskov i forrige Maaned af-

brændte c. 2000 Stkr. 12 Aar gamle Granplanter

og Ilden trængte desuden paa 2 Steder omtrent

150 Alen ind i Bøgeskoven, hvorved endeel Bøge-

træer beskadigedes. Ilden var paasat af en noget

over 10 Aar gammel Bondedreng, der passede nogle

Kreaturer paa en til Skoven grændsende Lynghede

og for at varme sig satte Ild i Lyngen paa Heden

med en Svovlstik [tændstik]. Ved tililende hjælp blev Bran-

den, der paa Grund af den langvarige Tørke let

kunde have foraarsaget stor Skade, meget hurtigt

slukket. Mærkeligt er det, at Skovbrand ikke oftere

finder sted, naar man betænker, at selv en hen-

kastet, ikke fuldkommet slukket Svovlstikke [tændstik], i tørt

Veir er istand til at antænde Lyngen, der saagodt-

som alle Steder findes i og ved Omegnens Skove.

     Efter Begjæring af Forstraad, Skovrider Klü-

wer vil der blive afholdt Auctioner paa det Silke-

borgske Skovdistrict på følgende Dage:

     Fredagen den 6te November 1857 bortsælges

Bøgetræer paa Roden i Nordreskoven, Mødested:

Dronningestolen, Formiddag Kl. 9.

     Løverdagen den 7de s. M. bortsælges Bøge-

træer paa Roden i Vesterskoven, Mødested: Kjøb-

mand Dues Teglværk, Form. Kl. 9.

     Mandagen den 9de s. M. bortsælges Bøge-

træer paa Roden i Østerskoven, Mødested ved Bor-

gerdal, Form. Kl. 9.

     Tirsdagen den 10de s. M. bortsælges Bøge-

træer paa Roden i Lysbroskoven, Mødested ved

Kalkeovnen Kl. 11.

     Onsdagen d. 11te s. M. bortsælges Bøge-

træer paa Roden i Sønderskoven, Mødested ved

Gravbek Kl. 9.

     Alle Effecter forventes bortsolgte paa de foran-

førte Dage, saaledes at ingen flere Auctioner

over Træer paa Roden ville blive afholdte

paa Districtet i indeværende Aar.

     Silkeborg Birks Contoir, den 18de October 1857.

                                                              Drechsel.

     Efter Vedkommendes Begjæring vil der blive
afholdt Auction paa det Silkeborgske Skovdistrict
Mandagen den 2den August 1858, over følgende
Skoveffecter:
 a) Enge til Høstning i Østerskoven, Vesterskoven,
     og Sønderskoven.
 b) Opskovet Favnebrænde, nemlig: 
     c. 300 Favne kløvet Bøgebrænde,
     c. 200 Favne Bøgefagotter,
     7 Favne Birkeskov, og 
     20 Favne Birkefagotter.
Alt Brændet er henført til Udskibningsstederne. De 
til Salg bestemte Effecter ville befindes nummerede
3 Dage forinden Auctionen, og kunne paa forlan-
gende paavises af vedkommende Skovfoged.
     Mødestedet er paa Silkeborg Raadstue, For-
middag Kl. 11.
     Silkeborg Birks Contoir, den 24de Juli 1858.
                                                                  Drechsel.

     Efter Vedkommendes Begjæring vil der blive
afholdt Auction paa det Silkeborgske Skovdistrict
paa følgende dage:
     Mandagen den 22de November bortsælges Træer
paa Roden i Nordre-Skoven. Mødested Bodal Kl.
9 Formiddag.
     Onsdagen den 24de November bortsælges Træer
paa Roden i Vester-Skoven. Mødested Dues Tegl-
værk Kl. 9 Formiddag.
     Torsdagen den 25de November bortsælges Træer
paa Roden i Øster-Skoven. Mødested Borgerdal
Kl. 9 Formiddag.
     Fredagen den 26de November bortsælges Træer
paa Roden i Sønder-Skoven. Mødested Rygges-
bjerg Kl. 9.
     Silkeborg Birks Contoir, den 12te Novbr. 1858.
                                                           Drechsel. 

     Anden Pintsedag Kl. omtrent 3 Eftermidd.
ankom Studentersangforeningen hertil, og modtoges
paa Torvet af en talrig Forsamling. Efterat Hr. 
Kammerjunker Drechsel havde budt Studenterne et
hjerteligt Velkommen, førte Værterne deres Gjæster
hjem. Igaar Morges Kl. omtrent 9 kjørte Stu-
denterne med deres Værter til de bekjendte smukke
Udsigter i Vesterskoven og om Eftermiddagen afholdt
de Concert heri Byen, hvorpaa de kørte til Udsig-
terne i Norskoven. Om Aftenen afholdtes en stor
Sera paa 300 - 400 Couverts for Damer og Herrer.
Vi indskrænke os til idag til at meddele nedenstaaende
to smukke Sange af C. H. (Pastor Hostrup) og F.
(Districtslæge, R. af Dbr. Fibiger).
     Idag køres over Tindebjerget til Himmelbjer-
get, hvor Studenterne Kl. 6 iaften ville tage Afsted,
for over Skanderborg at begive sig tilbage til Ho-
vedstaden.
   Nys vi skued mellem Skov og Bakke
   Aaens Slange blinkende sig Snoe,
   Nys vi krøb paa Bjergets brune Nakke,
   Nu i Dalen har vi reist vor Bo.
   Luunt vort lille Huus af Blade tækkes,
   Hyggeligt og trangt er hvert et Sted,
   Velkomstsangen, som af Frøer kvækkes,
   Brumme Tusind Oldenborrer med.

   Her vort Hjem vi fandt for denne Sinde;
   Du er hjemme! husk nu vel derpaa!
   Spiis og drik, om Munden du kan finde!
   Sæt dig ned, ifald du Plads kan faae.
   De, som fløi med Sang ad salte Vande,
   De, som gik i Tøir paa Hedens Grund,
   Broderligt og frit sig sammen blande
   I den lyse Sommeraftenstund!

   Med da Fjerkræ trives mellem Glenter,
   Gaardens Fugl hos ham bag grønne Blad?
   Travle Jyder, sværmende Studenter,
   Kan de søbe ret af samme Fad?
   Kjære Fugle, som saa liflig sjunge,
   Husk, i gjæste Danmarks yngste By!
   Jyder er vi nok, men vi er Unge, 
   Ogsaa vi os svinge kan mod Sky.

   Ei vor Ungdom jordedes paa Heden,
   I vort Bryst vi hegned den et Sted,
   nu den stiger syngende af Heden,
   Vil I flyve? - Godt! vi flyve med.
   Ja de lyse Timer, som os samle,
   Tonerne, som Ild i os har tændt,
   Har med Eet gjort Unge af de Gamle,
   Gjort hver ærlig Jyde til Student.

   Natten kom, men ei med drømme blege,
   Dunkle Skygger paa den sorte Grund,
   Intet Mulm os savner i Naaege,
   kun en lys og liflig Dæmringsstund.
   Let i den sig løfter Sangens Vinge,
   Frit i den skal Skjæmt fra Læben gaae,
   Sødt i den skal gamle Stenge klinge
   Glad i den skal unge Hjerter slaae!

   Mel. Kong Christian stod ved høien Mast.
   Hvor trætte Vandrer fordum fandt
      Naturen Kold,
   Der staaer paa Søens blanke Kant
   Den Borg, som hurtig Silke spandt,
   Da frem af Intet Livet randt
      I Ørknen gold,
   Og Hjeilen med forundring saae'  
   At der Jyllands Ryg kan staae
      et sold.

Thi skal ei snillet i sin Nød
   gaa brat tilbunds,
skal Kinden males purpurrød,
og Tanken varme, som en Glød,
os i Plilisterlivets Skjød,
   Eet mangler kuns,
Og Odur mærked, hvad det gjaldt,
Den manna, som fra Himlen faldt,
   Var Punsch.

Da Budskab hid fra Baldur kom
   Og fra hans Søn,
Hvis Sang gjør Skovens Sangfugl stum,
blev i hans tause Helligdo
Dens Kildevand fortsat med Rum
   Og smagt i Løn,
Og dybt i Vældets rene Glar
Vi skimted viddets Perle klar
   og skjøn.

Thi bliver Tanken døbt i Vaadt
   Fra Kildens Bund,
Forlader den sit sommerslot
Og reiser prunkende og flot,
Med Blinkfyr, stilt i sin Kalot,
   Fra Mund til Mund,
Og gaaer vort Bæger samme Vei,
Tro mig, Ideen driver ei
   Paa Grund.

     Onsdagen den 3die August d. A. afholdes Auc-
tion paa det Silkeborgske District over
     c. 355 Favne kløvet Bøgebrænde;
     c. 200  Do.  Bøgefagotter. (Brændet findes
        opsat ved Ørnesøen, Brændepladsen ved Sil-
        keborg og Silkeborg Langsø).
     Endeel Fyrre-udhug i Nordre- og Vesterskoven,
        tildeels tjenlig til Bygningstømmer, samt
        nogle gamle og nye Udhugstbunker, og ende-
        ligen Enge til Høstning i Vesterskoven, Øster-
        skoven og Sønderskoven.
     Mødestedet er Form. Kl. 10 paa Silkeborg
Raadstue, hvor Auctionen vil blive afholdt, hvorfor
Kjøberne forud maa have gjort sig bekjendte med
Salgsgjenstandene. Disse paavises paa Forlan-
gende 3 dage forinden Auctionen af vedkommende
Skovfogeder, der ville være at træffe i de respective
Skovfogedhuse.
     Silkeborg Birks Contoir, den 29. Juni 1859.
                                                     Drechsel.

     Efter Vedkommendes Begjæring vil der blive
afholdt Auction paa det Silkeborgske Skovdistrict
paa følgende Dage:
   Mandagen den 14de November d. A. bortsælges
      Træer paa Roden i Nordreskoven. Mødested:
      Skovfoged Langhoff, Form. Kl. 9.
   Tirsdagen den 15de November d. A. bortsælges
      Træer paa Roden i Vesterskoven. Mødested: 
      Oddersbæk, Form. Kl. 9.
   Onsdagen den 16de November d. A. bortsælges
      Træer paa Roden i Østerskoven. Mødested: 
      Myrehuset, Form. Kl. 9.
   Torsdagen den 17de November d. A. bortsælges
      Træer paa Roden i Sønderskoven. Mødested:
      Skovfoged Dehn, Form. Kl. 9.
Forsaavidt, at Auctionen i en af de anførte Skove
ikke skulde kunne blive tilendebragt paa den anførte
Auctionsdag, vil det ved Auctionens Slutning blive
meddelt Kjøberne paa hvilken Dag Auctionen atter
kan paabegyndes.
     Silkeborg Birks Contoir, den 22de Octbr. 1859.
                                                               Drechsel.

     Ifølge Vedkommendes Begjæring bliver paa det
Silkeborgske Skovdistrict afholdt Auction saaledes:
     Torsdagen den 22de dennes over Udhugst
og Qvasbunker i Nordreskoven, Lysbro, Østerskoven,
Vesterskoven og Sønderskoven.
     Løverdagen den 24de dennes over Ud-
hugst af Lærk, Gran og Fyr, bestaaende af Spær,
Lægter og Stager i Nordreskoven, Østerskoven, Ve-
sterskoven og Sønderskoven.
     Auctionen begynder hver Dags Formiddag
Kl. 10 paa Raadstuen i Silkeborg, og maa
Kjøberne forud have gjort sig bekjendte med de til
Salg bestemte Skoveffecter, som 3 Dage forinden
Auctionen ville være nummererede og som paa For-
langende ville blive paaviste af Vedkommende Skov-
fogder.
     Silkeborg Birks Contoir, d. 7de Marts 1860.
                                                             Drechsel.

     Efter Vedkommendes begjæring bliver Tors-
dagen den 4de April førstk., Kl. 9 Form. ved offent-
lig Auction som afholdes i Thinghuset bortsolgt: c.
1000 Bunker udhugst og Qvas i Nordskoven,
Lysbroe, Østerskoven, Vesterskoven, Thorsøbakkerne
og Sønderskoven. Bunkerne vil være numrede og
til Eftersyn i 3 Dage forinden Auctionen og paa-
vises paa forlangende af vedkommende Skovfoged.
          Hvilket herved bekjendtgjøres.
     Silkeborg Birks Contoir, d. 27de Marts 1861
                                                                   Drechsel.

     - Med hensyn til hvad der har været
indrykket i dette Blad angaaende et Brunkul-
lag, som forefindes i de Silkeborgske Skove,
ere vi opfordrede til at berigtige følgende:
at bemeldte Brunkullag ikke findes i Sønder-
skoven men i Vesterskoven *); at det længe har været
kjendt af Forstvæsenet og langtfra er opdaget
af Fabrikant Ottesen, og endeligen, at der 
fra Forstvæsenets Side paa flere Maader er 
draget Omsorg for at komme til nøie Kundskab
om Betydningen af Brunkullaget.
   *) Denne Forvexling er fremkommet ved, at 
      Artiklen ikke er nedskrevet strax efter Med-
      delelsen.

     Hvorledes Hr. Jægermester Klüver under
Auctionen den 4de dennes paa Thinghuset i 
Silkeborg paa en ærekrænkende maade angreb
mig, fordi Silkeborg Avis havde meddelt, at 
jeg havde fundet et Brunkullag i Silkeborg
Skov, er bekjendt for mange af Byens og 
Omegnens Beboere. Jeg vilde ikke offentligt
have omtalt dette uhyggelige Optrin, naar jeg
ikke havde seet at Avisen efter Opfordring
havde optaget Sagen til Fordeel for Jæger-
mesteren, der ligefrem i Manges overværelse
sagde, at hiin Meddelelse var Løgn. Med
Hensyn til den Paastand, at Forstvæsenet i
mange Aar har kjendt Bruunkullaget i Vester-
skoven, tillader jeg mig at spørge: af hvilke
Grunde har Jægermesteren da ikke søgt at 
komme til Kundskab om dets Betydning førend
jeg lod det bearbeide. Efter min Formening
skylder Enhver sit Fædreland at bidrage til at
dets Naturproducter finde Anvendelse; derfor
anseer jeg det utilgiveligt, at han har vidst
Brunkullagets Tilstedeværelse uden at lade det 
undersøge. Hvorvidt han, som han sagde, 
har kjendt det førend jeg blev født, lader jeg
staae ved sit Værd; men Skovfoged, Danne-
brogsmand Rix, den ældste af Forstbetjentene
ved det silkeborgske District, vil vist erindre, at 
han, da vi i Efteraaret hos Gjæstgiver Hee-
gaard vare sammen med Flere, hvoriblandt
ogsaa et Par af hans Collegaer, sagde, da
Talen førtes hen paa Brunkullene i Rustrup
Skov: at "nu have vi dem ogsaa i Vestersko-
ven, Ottesen har fundet dem". Dengang Hr.
Rix talede saaledes, stod det ham formodentlig
i Erindring, at han kort tilforn havde leveret
Hr. Fabrikeier Drewsen et Stykke Jord i den
Formening at det var Kul. At det sorte Jord-
lag, hvoraf dette var taget, findes i Vester-
skoven. forandrer ikke Sagen til Fordeel for 
Jægermesteren, thi lignende Lag forekommer
mange Steder, uden at det vides at være Kul.
Sagen angaaende det omtvistede Fund er imid-
lertid saaledes: Efterat Hr. Drewsen, hvis 
Virksomhed Egnen i flere Henseender skylder
meget, havde talt med mig om Brunkullene
heri Egnen, yttrede han, at naar de kunde
findes i Mængde og leveres i Silkeborg uden
store Transportomkostninger, antog han at de
kunde benyttes til Ophedning af hans Damp-
kjedler, og at det vilde være ham en Glæde,
hvis de Penge, han maatte give for Kul, kunde
blive heri Landet. Idet jeg indsaae, at kunde
Hr. Drewsen benytte Brunkullene, vilde de
blive som en Guldgrube for Landet, bragte
jeg ham Prøver af et Lag, jeg for flere Aar
siden havde seet paa en til Vesterskoven grænd-
sende Eiendom, R. Gjæssøes Skov i Rustrup.
Da Hr. Drewsen senere anmodede mig om at 
forsøge, om der ikke kunde findes et tilsvarende
Lag paa Statens Grund, og sagde, at han
havde talt med Hr. Klüver, der intet havde
imod at jeg lod grave efter Kul i Skovene,
foretog jeg ved hjælp af to Arbeidere en Un-
dersøgelse i Vesterskoven, hvor vi ogsaa fandt
haarde og faste Brunkul; jeg lod derfor fore-
tage nogle Arbeider, for at komme til Kund-
skab om Lagets Beskaffenhed. Det ugunstige
Veir og den indtraadte Vinter bød mig at 
lade Arbeidet hvile; men da jeg haabede, at 
naar Interessen for Brunkullene var vakt, de
da muligen ogsaa kunde opdages paa Steder,
der laa endmere fordeelagtige for Transpor-
ten, skrev jeg en Afhandling: "Fortjener de
Kullag, der findes i Jyllands Bakker, Op-
mærksomhed?" hvilken i Slutningen af f. A.
optoges i Silkeborg Avis. At denne har hen-
ledt Opmærksomheden i den ønskede Retning,
har jeg erfaret derved, at Flere have givet
mig Meddelelser om, hvor der findes samme
Slags Jord, som den, Hr. Rix antog for Kul.
I formeldte Afhandling har jeg sagt, at jeg
i Vesterskoven, nogle hundrede Alen fra det
Sted, jeg først undersøgte, har fundet et Kul-
lag, der er fast, 3 Fod tykt og lader sig bryde
i store Stykker. At Hr. Jægermester Klüver
lod dette staae upaatalt, vidner om, at han
ikke vil kunne bevise det, han sagde, da han
overøste mig med sine Grovheder ved Auctionen.
 - Det maa foriøvrigt bemærkes, at hvor jeg
har ladet grave, er Lyngbakker og har ikke
været Skov i Mandsminde. Til Hr. Klüvers
Yttring om, at kullaget skal blive undersøgt,
bemærkes, at det allerede kjendes af Mange,
der deels have arbeidet der og deels været der
for at betragte det. Jeg har efter Hr. Drew-
sens Ønske ladet flere Læs kjøre til Silkeborg
i Vinter, og forat faae disse nogenledes gode,
er der gravet 6 til 8 Alen ind i Laget. Det,
der nu hensigtsmæssigt kan foretages for at 
komme til Kundskab om dets Betydning, er 
at den nedfaldne Jord bortskaffes, og de over
Kullene liggende Jordlag afstives ved et solid
Tømmerværk, saa at Laget kan bearbeides i
Gange under Jorden, saaledes som jeg har
seet de bornholmske Kulværker drives, for at 
det kan bedømmes, hvormeget det kan koste at
tage et vist Parti Kul. Det var min hensigt
nu i Foraaret at gjøre dette, for at kunne
levere Hr. Drewsen saa mange tørre Kul, som
vare nødvendige for ved hans Dampkjedler at
forsøge, hvilken Brændværdi de have; men da 
Skovfoged Rix for nogen Tid siden i Jæger-
mester Klüvers Navn forbød mig at komme
til Kullaget, overholdt jeg dette Forbud, uagtet
jeg ikke betvivler, at Regjeringen med Tilfreds-
hed vilde have erfaret at jeg havde forfulgt
Sagen indtil der var Vished om, hvilken Be-
tydning Brunkullene have som Brændsel ved
Dampkjedler og andre Ildsteder, hvor der 
benyttes større Partier Tørv og Steenkul.
                                          H. Ottesen.

     Fra Vesterskoven til Skovridergaarden
"Marienlund" er tabt en ny Opstanderpibe.
Røret af lyst Horn og Hovedet hvidt Meer-
skum. For Tilveiebringelsen udloves en pas-
sende Douceur af                 C. Klüver.

     - Det glæder os at kunne meddele, at 
Gasværksbestyreren i Kjøbenhavn, Cand. Polyt.
G. Howitz, der har underkastet forskjellige Prø-
ver af de her i Egnen fundne Brunkul en om-
hyggelig Undersøgelse, er kommen til det Re-
sultat, at en Tønde af disse Kul, der kun 
give en ringe Qvantum Aske, i henseende til
Værdi og Varmekraft kommer lig med 7/10 Td.
Cinders eller ⅓ Td. gode Dampskibskul. Da
der vel saaledes ikke kan være Tvivl om, at
det vil kunne betale sig at bearbeide Kullagene,
haabe vi, at der snarest vil blive anlagt Mi-
ner i samme, for at dette i Jordens Skjød
saalænge upaaagtet liggende nyttige Product
kan komme til gavnlig anvendelse. Viser det
sig, at Lagene virkelig have den formodede
Mægtighed og Udstrækning, og der maaske
endog findes dybere liggende Lag, saa synes
det os ikke utænkeligt, at den Jydske Jernbane
dog i sin Tid kan finde det Umagen værd
at gjøre en lille Svingning forbi Silkeborg,
for at komme i berørelse med Brunkulminerne
- men slige Forhaabninger ere naturligviis
for Øieblikket noget sangvinske [optimistiske].

     Efter Vedkommendes Begjæring bliver 
Løverdagen den 18de Mai, Kl. 10 Formiddag,
ved offentlig Auction som afholdes paa Thing-
huset, bortsolgt: Spær, Lægter og Stager af 
Naaletræ fra Nordskoven, Østerskoven, Vester-
skoven og Sønderskoven samt nogle faa Udhugst-
bunker i de forskjellige Skove.
     Effecterne kunne paavises af vedkommende
Skovbetjent 3 Dage forinden Auctionen.
          Hvilket herved bekjendtgjøres.
     Silkeborg Birks Contoir, den 8de Mai
1861.                                             Drechsel.

     Onsdagen den 29de dennes, Kl. 10 For-
middag, afholdes i Them Kro Licitation over
Veiarbejde til Anlæg af to Veie fra Them til
Silkeborg Sønderskov og fra Gjedser til Vester-
skoven efter Conditioner [betingelser] og Overslag, som
forefindes her paa Contoiret til Eftersyn.
               Lysthavende indbydes.
     Silkeborg Birks Contoir, den 16de Mai
1861.                             Drechsel.