Til den nedsatte Kanal-Direktion er indkommen følgende
Forslag om Kanalers Anlæg (kun teksten, der vedrører Silkeborg
er skrevet - resten kan læses i den vedhæftede fil):
'Videre en Kanal fra Ran-
ders Fjord til Viborg, for at skaffe denne Bye Kommunika-
tion med Havet; en Kanal til Silkeborg, hvortil Overkrigs-
kommissær Ingerslev har faaet et Laan af 100,000 Rdl. af
Kongens Kasse og som er udført til Fornøielse.'

Hidindtil have vi kun betragtet Domainerne i Forhold til
Budgettet, ved hvilket man i dette Langsomhedens Land maaskee
ikke kunde gjøre andet, end holde sig til Tingene, accurat som 
de nu engang vare. Vilde man derimod ved Siden deraf
opstille et Normalreglement, som skulde have mere, end
Navnet af et saadant, da var det Første, der burde gjøres,
med som aabenbart ikke er gjort, at undersøge, hvad der skal
forstaaes ved Domaine, hvad der altsaa skal regnes herhen,
hvad ikke. Vi have saa stor Høiagtelse for Statsraad Uns-
gaard, at det gjør os ikke lidet ondt at maatte udtale den
Overbevisning, at hvad han her har forelagt Hs. Majestæt som
et Normalreglement for de danske Dominal-Intrader, mangler
alt Fundament og Princip - er værdiløst.
     Spørger man da, om der her findes opført Noget, som 
ikke hører herhen, da have vi forsaavidt alt besvaret Spørgs-
maalet, som vi have protesteret imod, at de kongelige Slotte
forøges under Domainernes Firma. Dette gjelder bestemt
om Frederiksgave, hvorved vi til det derom allerede Anførte
kun skulle føie, at det ved kongelig Resolution ligefrem er be-
stemt, at Udgifterne til sammes Istandsættelse og Indretning
til vor naadigste Kronprindses Sommerfornøielse skal afholdes
af Jordebogskassen. Dette vedkommer ene Civillisten, og skal
derfor hiin Hovedgaard endelig gjøres til Slot, saa skal den 
ogsaa opføres som saadan, ikke som usynlig Tara paa Do-
mainecontoen. Med hensyn til Silkeborg have vi udtrykt
os tvivlsomt, fordi vi vel vidste, at der har været taget Be-
stemmelse om at istandsætte det for Jordebogskassens Regning,
men tillige havde Grund til at antage, at dette indtil videre
er contremanderet [afbestilt]. Her maae vi altsaa hyppothetisk gjentage
det nys Sagte. Endelig er det bekjendt, at der paa Jægers-
pris Gods findes et Slags Slot, et Fasaneri og en Mængde
Mindesmærker, hvilket alt ikke vedkommer Domainevæsenet,
men desuagtet [alligevel] maa antages at koste meget, da hele Godset
næsten intet Overskud giver. Vil man derfor ikke flytte Fa-
saneriet og Monumenterne til Fredensborg - hvor alt dette
henhører - og dernæst fra et reent finantsielt Stanspunkt
behandle Godset - helst ved at sælge Hovedgaarden, vil 
man altsaa endelig conservere dette som Slot, uagtet de
Minder, der knytte sig dertil, just ikke give det stor Adkomst
til den nationale Pietet og uagtet her er Guds Velsignelse 
paa Slotte, saa bør det overføres paa Slottenes Conto, saa
bør det kaldes for det, det er, saa bør det vides, at Udgif-
terne dertil ikke høre til Administrationen af Landets Domai-
ner, men til Omkostningerne i Anledning af Kongehuset.
     Endnu staaer tilbage at tale om Silkeborg som Sæde 
for en tilkommende Fabrikvirksomhed, hvortil det er saa for-
trinligen skikket [egnet]. Som Fundamenter herfor anførte vi Jern,
Brænde, Tørv, Vandkraft og billig Arbeidsløn, idet vi for-
øvrigt antydede, at det endnu var uafgjort, hvorvidt Staten
skulde selv directe medvirke dertil. At saadant i Almindelighed
er urigtigt, er en afgjort og fra alle Sider anerkjendt Sag;
imidlertid have vi hørt anføre ikke uvægtige Grunde for, i 
dette Tilfælde at gjøre en Undtagelse ved at oprette og idet
mindste for en Tid at drive et Jernværk for offentlig Reg-
ning, hvilket Spørgsmaal vi her ikke kunne lade uberørt, da
da Silkeborgs Domanialqvalitet deraf er afhængig. Hvad der
anføres herfor er da væsenligen dette, at det ikke saa meget
kommer an paa at fremkalde en Smelteovn ved Silkeborg,
hvilket vilde kunne skee lige saa godt og maaskee bedre ved en 
Privatmand end ved det offentlige; men at det gjelder i det
Hele at kalde Jernproductionen tillive her i Landet. At dette
maa kunne skee, derfor taler allerede den Omstændighed, at 
det tidligere har været Tilfælde, hvilket ikke blot gamle Tra-
ditioner, f. Ex. Malmveien i Hammerum Herred, Skatte-
bøger, hvori Gaarde ere ansatte til Afgift i Jern, men frem-
for alt de tydelige Spor af Friskslagger, der findes paa for-
skjellige Steder i Jylland, uimodsigeligen [ubestridelig] bevise. At denne
Production atter maatte fremkomme, er i et Land, som ved 
sine Producters store ensartethed værgeløst er voldgivet en
eneste, tilmed af alle den mest foranderlige og lunefulde Con-
junctur, en Sag af største Vigtighed, ligesom det da overalt
er baade Pligt og egen Interesse, at benytte alle de Vel-
standskilder, Naturen frembyder. En saadan ere de Lager af 
Myremalm, der findes paa mange Steder i Jylland og Sles-
vig, lige ned til Rendsborg, det er meget let tilgængeligt,
ualmindelig let smelteligt, og indeholder indtil 50 pCt. reent
Jern. Det ene Reqvisit til Jernproduction er altsaa endog
i fortrinlig Grad tilstede; det, hvorpaa det skorter, der det an-
det, som ved Production udgjør den største Deel af Værdien,
nemlig Brændematerialet. Steenkul have vi ikke; Brænde findes
netop ikke i de Egne, hvor Malmet ligger, eller i alt Fald i
saa ringe Mængde, at det aldrig kan betale sig at anvende
Trækul; derimod findes der Tørv i Mængde, og Spørgs-
maalet er altsaa, om man kan smelte Jern ved Tørvkul - 
dette er det Problem, som endnu ikke er løst, og af hvis
Løsning Sagen er afhængig. Denne Løsning kan bedst, om
ikke ene ske paa Silkeborg, hvor der ikke blot findes Malm
og Tørv, men tillige Skove, saa at Forsøgene kunne støtte
sig til Brugen af Trækul, indtil man ved en Række af Ex-
perimenter har fundet Fremgangsmaaden ved at bruge Tørv-
kul; findes dette af en Privatmand, saa er det hans Hem-
melighed - findes det af de Offenlige, hvis Bøger natur-
ligvis maae staae aabne for Enhver, saa er det Nationens
Eiendom.
     Det er denne Omstændighed, der unegteligen taler me-
get for, at gjøre Anlægget for offentlige Regning. Om dette
Forhold bør vedvare, efterat Tingen er kommen i Gang, er
et andet Spørgsmaal; thi hvorvel Bibeholdelsen af et Møn-
sterværk til fortsatte Forsøg kunde have sine Fordele, have vi
hertillands dog endnu aldrig seet noget industrielt Foretagende
trives i Længden under offenlig Administration; men dette
Spørgsmaal vilde det i alt Fald nu være for tidligt at besvare.
Men hvad der er vist, det er, at der strax maa begyndes,
enten med at gjøre et offenlig Anlæg eller med at sælge det
Hele. Og hvad der er ikke mindre vist, det er, at Jernvær-
ket ikke er det eneste, her er at gjøre. Dette bruger nemlig kun
10 - 20 Hestes Kraft, medens Gudenaa har 120, og antages 
det, at denne kan benyttes paa 3 Steder, selv uden at for-
hindre dens Afbenyttelse som Communicationsvei, saa er her
altsaa mellem 3 og 400 Hestes Kraft, som bestandig er gaaet
og endnu hver Dag gaaer tilspilde. Her gjelder det i Ordets
egenligste Forstand: Hora ruit, hver time drukner en Hest
i Kattegattets Bølger, hver tilintetgjør et Par Hundrede
Tønder Havre. Al denne Vandkraft i Forbindelse med den
ringe Arbeidsløn gjør, at ved siden af Jernværket mange
andre industrielle Anlæg vilde kunne bestaae her, og vi ville
derfor lægge Hr. Statsraad Unsgaard det paa Hjertet, ikke
at tøve forlænge med, at tilvende den private Vindskibelighed [driftighed]
al denne ubenyttede Kraft ved portionsvis at bortarvefæste den
(f. Ex. til Bruun, Classe o. A.) - lægge ham paa Hjer-
tet, om det ikke turde være en værdig Gjenstand for hans pa-
triotiske Bestræbelser, her at kalde et lille Birmingham tillive,
at gjøre denne fattige Eng til Sæde for en indbringende in-
dustriel Virksomhed. Med en saadan Plan for Øie, der er 
noget ganske andet, end at bygge et Slot til Frokost for Med- 
lemmerne af den oldenborgske Familie, kan der ikke være noget
imod at Staten beholder Silkeborg, og det bliver da mindre
vigtigt, om det er aldeles correct at postere det paa Domai-
mernes Conto.
     Det kan naturligvis ikke være vor Sag at udarbeide et 
Normalreglement, og vi skulle derfor indskrænke os til at pro-
testere imod, at Dele af Civillisten skjules under denne Con-
tos - vi gjentage det - usynlige Tara [indpakning]. Om der findes 
flere Poster, der helst maatte udgaae, for enten at gaa over
til fuldkommen Privateie (f. Ex. enkelte spredte Huse og 
Gaarde) eller paa andre Contoer (f. Ex. Brænderiafgifter
o. s. v.) er Spørgsmaal, vi her blot skulle opkaste. Heller
ikke finde vi os foranledige eller engang i Stand til, at 
gjennemgaae Statens øvarige Eiendele, for at udfinde, hvad
der har Domainecharakteer, hvad ikke. Ligesom alt dette
burde være skeet, forinden man nedskrev noget Reglement, som
man gav Navn af normalt, saaledes vil dette i alt Fald
endnu skee ved denne Omarbeidelse, Normalreglementet sikkert
vil befindes overalt at trænge til. Kun om eet Punct skulle
vi tillade os nogle yderligere Bemærkninger.
     Staten besidder endnu en Deel Godser, der henregnes
til Statsactiverne, og der, som alle Sædegaarde, bestaae af 
tvende [to] i deres Væsen aldeles forkjellige Dele, en Hovedgaard
med Hovedgaardstaxt og underliggende Bøndergods, hvoraf 
svares Indfæstning, Landgilde og andre Præstationer. I
gamle Dage havde denne Forbindelse god Mening; thi Bøn-
derne var den Gang "Herskabets" "Tjenere", der dyrkede 
Hovedgaarden for det, og i Stedet for Løn erholdt [fik] visse 
Jordstykker anviste til Brug; men efterat Hoveriet [pligtarbejde] først blev
omgjort til en mellem tvende Contrahenter [personer] ved fast Overens-
komst ansat Arbeidsløn, og efterat senere alt Naturalhoveri
er eller om føie [kort] Tid vil være afskaffet, har den Forbindelse
ikke længer nogen fornuftig Betydning. At Landet er delt i 
større og mindre Agerbrug, har vistnok baade i statsoeko-
nomisk og Landoekonomisk Henseende sine store Fordele, men at 
Eierne af de Første tillige skulde have Ret til af Eierne af 
de Sidste at oppebære visse Ydelser, der er noget, der vel
maa respecteres, hvor det er bestaaende Ret, men som med-
fører saa mange skadelige Følger for hver af Parterne og for
det Hele, at Staten vistnok bør benytte ethvert legitimt Mid-
del til at faae denne Nerus hævet. Vor Mening er derfor
i korthed, at paa de Godser, Staten eier eller paa en eller
anden Maade herefter maatte komme til at eie, Hovedgaarden
maatte sælges for sig, Bøndergodset for sig, - det Første mod
en bestemt Kjøbesum, som, forsaavidt derfor maatte gives Obli-
gation, maatte regnes til den disponible Activformue, det
sidste til selve Bønderne mod en Arvefæsteargift, som da hen-
lagdes under Domainerne. At Staten nemlig eier en betyde-
lig Domaineformue, er vistnok ønskeligt, ikke blot for Dyna-
stiet - hvorom mere paa et andet Sted, - men ogsaa for 
det hele Samfund, som deraf erholder [får] en staaende Indtægt
der sætter det istand til at bestride sine Fornødenheder med at 
saameget mindre sammenskud af Statsborgerne (igjennem
Skatterne), og som derved erhverver sig en fast Støtte for
den offenlige Credit. I begge Henseender maa den her fore-
slaaede Maade at frugtbargjøre Statens Formue paa, ansees
for hensigtsmæssig; thi Arvefæsteafgiften er i sit Væsen ikke
andet en Renten af en uopsigelig Prioritet, men til hvem
Kjøberen (her Bonden) forrenter Kjøbesummen, maa for ham
ansees for ligegyldigt; den er for Yderen altsaaa ikke trykkende,
og da Afgiften naturligvis gaaer forud for enhver senere Be-
hæftelse, maa den for Creditor (Staten) være fuldkommen sik-
kret; og Nødvendigheden af at skaffe rede Penge altsaa vilde
paalægge Staten overordentlige Offre, hvis den ikke kunde
disponere over Formuesgjenstande, der maae kunne evalueres,
saa længe ikke hele Landet er blevet værdiløst. Og se vi nu
hen til, hvad der ellers invendes mod Domainerne, nemlig
at den offenlige Forvaltning i Reglen langtfra udbringer saa
meget af sine Eiendomme, som den private Vindskibelighed [drift],
og at den derfor som oftest er uforholdsmæssig kostbar, saa
sees det let, at disse Betænkeligheder ikke kunne finde Sted
ved et Forslag, som netop gaaer ud paa at overdrage hele
Benyttelsen og Bestyrelsen til den private Frihed, og hvorved
den offenlige Administration af Statens interesse ved samme
kun giver Amtstuerne lidt forøget Arbeide, men i og for sig
aldeles intet koster. Vi skjønne derfor ikke rettere, end at 
man ved at følge dette Forslag ikke blot kraftigen vilde virke
for Bondestandens og Landbrugets Opkomst, men tillige vilde
skaffe Statskassen en Forøgelse i dens faste Formue, der i 
Fredstider vilde give en sikker og let erholdelig [opnåelig] Indtægt og
under overordenlige Omstændigheder kunde blive et fortræffe-
ligt Creditmiddel.
     Det følger af alle de her omhandlede Jordebogs- og
Forpagtnings-Indtægters Natur, at da de fleste af dem ere
bestemte engang for Alle, de ikke væsenligen kunne forhøies.
Det sees derfor ogsaa, at de enkelte Ansættelser i Budgettet
og Normalreglementet er eens, paa to Afvigelser nær, idet
nemlig i et sidste er regnet paa en Indtægt af 13,000 Rbd.
for Frederiksgave og Silkeborg, og paa en Meerindtægt af 
6,000 (egentlig kun 3646) Rbd. af Jordebogskasserne, navn-
lig for Jægerspris og Odsherreds Godser. Den første Post
er imidlertid aldeles illusorisk; thi da 13,000 Rbd. langt fra
ere tilstrækkelige til at forrente de i bemeldte Godser staaende
Prioriteter, kunne disse ved Hjelp deraf aldrig amortiseres [afbetales],
men kunne kun tilkalde Domaineintraderne, naar disse Prio-
riteter udløses ved andre Activer; det er da disse, som 
give hiin Indtægt paa 13,000 Rbd. Hvad den anden 
Post angaaer, da skulde vi meget tvivle paa, at man 
med Rette kan frigøre sig fra de Løfter, der tidligere ere 
givne Fæsterne paa de Odsherredske Godser om Arvefæste
paa allerede fastsatte Vilkaar, og om dette end ikke gjelder
om alle Fæsterne paa Krongodset, saa er det i hvert Tilfælde
dog forholdsvis ubetydeligt, hvad der paa denne Maade kan 
vindes. Derimod gives der en anden Maade, hvorpaa 
Nettoudbyttet i en meget betydelig Grad kan forøges, ved
nemlig at formindske, tildeels endog aldeles at bortskaffe Ad-
ministrationsomkostningerner, der nu sluge en stor, paa enkelte
Steder endog den største Deel af Bruttoindtægten. At dette
ikke med et Ord er berørt i hiint Budgetbilag, og at det 
herefter næsten kunde synes, som om man slette ikke engang
havde i Sinde at gjøre noget der, hvor der er mest at gjøre,
er en Omstændighed, som kunde give Anledning til velbegrun-
det og alvorlig Anke, og som vi derfor haabe, at Statsraad
Unsgaard tilstrækkeligen vil oplyse, om ikke før, saa ved Regn-
skabet for Aaret 1841.

(kun indhold relateret til Silkeborg er tastet).

     - For otte Dage siden meddeelte "Collegial-Tidenden"
Toldkammerets aarlige Beretning om Landbrænderiernes Til-
stand. Man erfarer ikke deraf, hvor mange Landbrænderier
der ere i Gang, hvor stort et Qvantum Brændeviin, der er 
tilvirket i Landbrænderierne i det forløbne Aar, hvilken Indtægt
Landbrænderierne have bragt Statskassen, hvilket Forhold der 
omtrentlig finder Sted mellem Landbrænderiernes og Kjøb-
stadbrænderiernes Production: af alt dette, som man kunde
have saa saare godt af at faae noget at vide om, naar man 
skal sættes ind i Landbrænderisagen, omhandles ikke det Mindste
i Toldkammerets trykte Beretning, skjøndt det ifølge Beret-
ningens Intimation [antydning] synes for en Deel at have været indbe-
fattet i den Oversigt, der har været Kongen forelagt, og  
hvoraf en Extract er publiceret i "Collegial-Tidenden". Det
Hele.....
     .... Der er nu i Alt meddeelt 44 Bevillinger til Land-
brænderiers Anlæg i Jylland. Toldkammeret er af den Me-
ning, at det vil blive de lovlige Landbrænderiers Opgave at 
undertrykke Smugbrænderierne. Vi ønske, at Tiden vilde
stadfæste denne Propheti; men vi befrygte, at Udfaldet ikke
ganske vil svare til Forventningen, saa meget mere, som her 
kun er meddeelt faa Concessioner [bevillinger] til Brænderier i nogle af de
Egne i Jylland, hvor smugbrænderierne især have deres
Hjem, nemlig i Viborg og Skanderborg Amter. Dette hid-
rører ved nærmest fra Rentekammerets Intercession [mægling] med Hen-
syn til Silkeborg, idet Rentekammeret har ladet Toldkamme-
ret vide, at der var paatænkt Oprettelsen af en Handelsplads
ved Silkeborg, hvorfor det antoges af vigtighed, at Brænde-
viinsproductionen saa meget som muligt i Fremtiden concen-
treres til dette Punkt. Ogsaa til Smugbrænderiernes Un-
dertrykkelse troe vi, at en......

     - Hs. Exc. Statsminister Ørsted foretager i denne
Tid en Recreations-Reise til Norge. Ogsaa en anden af 
Cancelliets Deputerede, Conferentsraad Lange, agter at gjøre
en Reise til Fyen og Jylland, saavidt vides, i Egenskab som
Medlem af Fængselsbestyrelsen, for at undersøge Straffean-
stalterne, samt tillige for at recognosere Localiteterne ved
Silkeborg og anstille Undersøgelse til det af denne Egn at-
traaede Anlæg af en Kjøbstad. Saa lidet nye Anlæg af 
Smakjøbstæder - hvoraf vort Land allerede besidder en
altfor talrig Mængde, som kun tjener til at sammenskrumpe
Kjøbstadvirksomheden i det Større - fortjener at tilraades,
saa vil unægtelig, naar overveiende Grunde skulde tale for et
nyt Kjøbstadanlæg, Silkeborg-Egnen hertil bedre være skikket,
da Afstanden fra Byerne er temmelig lang og Egnen ved de 
nye, og maaske flere vordende, Fabrikanlæg har vundet en
større Betydning. Forøvrigt turde det retteste Middel til at 
hæve Silkeborg-Egnen sikkert være det, at skaffe det lettere
Communication til Nabostæderne, navnlig Randers, som
hertil allerede har rakt sin Haand, ligesom det vist i det Hele
taget altid for Landet og det Industriel-Commercielle Røre vil
være det rigtigere generelle Princip, ved forbedrede og let-
tende Communicationsmidler at rykke de meer isolere-
de Egne nærmere til de allerede heldigt situerede [beliggende] og mere
formaaende Kjøbstæder, end at skabe lutter Miniatur-Kjøbstæ-
der og Handelspladse, der kun lamme Virksomheden og svække
den Kraft, der kun kan samle sig i de større Samfund for
atter derfra at udbrede sig paa det Almene. At det i saa-
danne materielle Retninger er Centralisation, understøttet af 
vel ordnede og sidevirkende Kræfter, der skal bringe det Al-
menes Gavn med sig, har Udlandets Exempel overalt til-
strækkeligen godgjort.

          indehol-
der "Col. Tid". Følgende interessante Efterretninger:
     Paa det kongelige Rentekammers allerunderdanigste
Forestilling [vurdering] behagede det Hans Majestæt Kongen under
17de September 1844 allernaadigst at beordre Depute-
ret i det danske Cancelli, Conferentsraad Lange, Depute-
ret i General-Toldkammer- og Commerce-Kollegiet, Con-
ferentsraad Garlieb, og Deputeret i Rentekammeret,
Statsraad Unsgaard, til at sammentræde i en Commis
sion, for efter Overveielse med alle Vedkommende at med-
dele et allerunderdanigst Forslag til de Betingelser, under
hvilke et Kjøbstadanlæg ved Silkeborg kunde være at til-
lade og til Reguleringen af dette Anliggende i det Hele.
     Efterat Commissionen foreløbig var bleven enig om 
de Hovedregler, hvorfra man ved Ordningen af denne
Sag formeentlig burde gaae ud, blev en Plan i Over-
eensstemmelse hermed udarbeidet og tilstillet Amtmanden
for Skanderborg Amt, Kammerjunker Lindholm, Her-
redsfogden i Hjelmslev-Gjern Herreder, Justitsraad Blich-
feldt, Major Schlegel af Ingenieurcorpset, Herredsfog-
den Lysgaard-Hids Herreder, Justitsraad Holm, Her-
redsfogden i Thyrsting-Vrads Herreder, Cancelli-Raad Hun-
derup (der nylig er forflyttet fra Hammerum Herred),
Districtsprovsten i Hjelmslev-Gern Herreder, Schinnerup,
samt Inspecteur for de kongelige Godser, Justitsraad,
Amtsforvalter Bindesbøll. Commissionen antog nemlig,
at disse Mænd deels med Hensyn til deres Embedsstil-
ling, dels med Hensyn til deres nøie Kundskab til For-
holdene, kunde forudsættes at være fortrinlig istand til 
saavel at bedømme Hensigtsmæssigheden af den af Com-
missionen udkastede Plan, som at give nærmere Oplys-
ning om de Punkter, der fornemmelig [først-og-fremmest] maatte komme i
Betragtning under den locale Forhandling. Derhos [derudover] ind-
bød Commissionen fornævnte Mænd til et Møde paa
Silkeborg, for i Forening med Commissionen nærmere
at drøfte samme. Dette Møde, under hvillket Hiin Plan
blev lagt til Grund for Forhandlingerne, og til hvilket
samtlige de Indbudne, med Undtagelse af Justitsraad 
Bindesbøll, som havde Forfald [forhindret], indfandt sig, blev af-
holdt 4de og 5te August f. A., og under 2den Sep-
tember næstefter tilstillede Commissionen det kongelige
Rentekammer sit endelige Allerunderdanigste Forslag.
     Commissionen bemærkede foreløbig, at ligesom allerede 
under den tidligere derom førte Correspondence Plurali-
teten [flertallet] af de locale Embedsmænd havde anerkjendt Vigtig-
heden af at der blev oprettet en Handelsplads ved Silke-
borg, saaledes var det ogsaa Commissionens Overbeviis-
ning, der endmere var bleven bestyrket ved Resultatet af 
de nu stedfundne Forhandlinger, at de i de locale For-
hold begrundede Betilngelser for en Kjøbstads Opkomst i 
en ikke ringe Grad her var tilstede, medens det fornem-
melig maatte tilskrives Savnet af et beqvemt Afsætnings-
sted for Landmandens Producter, at Landbruget i denne 
Deel af Landet endnu staaer saalangt tilbage, samt at 
andre Industrigrene, for hvis Drift ellers de fornødne
Betingelser vilde være tilstede, enten ere aldeles forsømte
eller i alt Fald ikke drives i det Omfang og med den 
Fordeel, som under mere begunstigende Omstændigheder
vilde være Tilfældet.
     Specielt bemærkede Commissionen med Hensyn til Lo-
calforholdene, at Silkeborg i Linaa Sogn, Gjern Her-
red, Skanderborg Amt, er beliggende i en Afstand af 
omtrent 12 Mile fra Ringkjøbing, 6 Mile fra Horsens,
6½ fra Aarhus, 7½ fra Randers, 5½ fra Viborg og 
4½ fra Skanderborg, og at Etablissementet vilde erholde [få]
et naturligt Opland med en Befolkning af c. 24,000
Mennesker, der i det Hele ere velstaaende og allerede
udmærke sig ved en vis Vindskibelighed [driftighed] og industriel Virk-
somhed, men som nu med betydelige Bekostninger maae
forsende deres Producter til fjerne Kjøbstæder, fornem-
melig enten ad Gudenaa til Randers eller pr. Axe [hjul] til 
Aarhuus. Silkeborg er derhos [derudover] omgivet af betydelige
Skovstrækninger og udstrakte Søer, der lette Communi-
cationen med Oplandet, idet de ere indbyrdes forbundne med
Landets største og saa at sige eneste Vandvei, Gudenaa, der 
egner sig til Pramfart paa en Distance af 10 Mile indtil
Randers og i den modsatte Retning omtrent 3 Mile til 
Knudsbro. Til begge Sider vil Aaens Seilbarhed yder-
ligere kunne forbedres og saaledes omsider fremskaffes en
indre Communication tilvands imellem Skanderborg og 
Randers, der atter ved Fjorden staaer i Forbindelse med
Kattegattet. Dertil kommer, at Pladsen, naar den paa-
tænkte nye Hovedlandevei mellem Aarhuus og Ringkjø-
bing, der ifølge allerhøiste Resolution [erklæring] af 8de Februar
1844 skal lægges over sammes Grund, kommer istand,
ved denne Vei vil blive sat i Forbindelse med Jyllands
Øst- og Vestkyst, og saaledes ogsaa vil kunne komme til 
at danne et naturligt Oplagssted for Varer, der forsen-
des mellem disse tvende [to] Kyster.
     Men uagtet disse saa heldige locale Forhold, lod det 
sig dog naturligviis ikke med Sikkerhed forudsige, om 
Pladsen vilde opnaae nogen særdeles Betydenhed, og un-
der denne Uvished samt forinden Erfaring havde bekræf-
tet Planens Hensigtsmæssighed, ansaae Commissionen det 
for betænkeligt, strax at organisere Pladsen som egentlig
Kjøbstad, hvorimod den troede, at man hellere burde følge
en, saavidt skjønnedes, sikkrere og naturligere Vei, idet
Kjøbstad-Anlæget foreløbig kun forberedtes ved paa den 
ene Side at anvende de Midler, som kunne befordre [fremme] Op-
naaelsen af Øiemedet [formålet], medens paa den anden Side de
Hindringer, som maatte findes at stille sig derimod, søg-
tes fjernede. 
     Ved Planens Gjennemførelse maatte der iøvrigt væ-
sentligt tages Hensyn til det af det kongelige Rentekam-
mer ifølge allerhøieste Approbation [godkendelse] med Brødrene M. og
C. Drewsen trufne Arrangement, ved hvilket disse, un-
der forskjellige nærmere Bestemmelser havde erholdt [fået] deels
i Arvefæste Ret til Afbenyttelse af Vandkraften ved
Silkeborg Stigbord, med Reservation af 20 Hestes Kraft
til et Jernværk  eller et andet Fabrikanlæg og det fornødne
Vand til et Sluseværk, foruden nogle Grundstykker, navn-
lig paa den østre Aabred, deels i Forpagtning paa 50
Aar fra 1ste Mai 1844 samtlige Bygninger og de øv-
rige Silkeborg tilliggende Jorder, med Undtagelse af 
Hovedbygningen og nogle Oeconomibygninger, samt Hau-
gen med tilligende Lund og Vænger, dog med Forplig-
telse til deraf at afgive indtil 50 Tdr. Land Eng og al 
den Jord, som maatte behøves til det paatænkte Kjøb-
stadanlæg. Idet der i Medfør heraf vilde kunne dispo-
neres over et passende Areal i Faveur af Nybyggerne,
medførte det ommeldte Arrangement den Fordeel, at der 
i den af Brødrene Drewsen etablerede Papirfabrik alle-
rede haves et Støttepunkt for den vordende By, og i de
ved denne beskjæftigede Arbeidere og det iøvrigt derved
ansatte Personale de første Elementer til Pladsens til-
kommende Befolkning.
     Idet Commissionen derefter gik over til nærmere at 
udvikle Detaillen af den af samme lagte Plan til Han-
delspladsens og dens Forholds Regulering, udtalte
den sig:
     A.  Angaaende nærmere Betegning af Stedet, hvor 
           Handelspladsen formeentlig rettest bør anlægges,
           dens Størrelse, Inddeling m.v.
     Efter nøieste Overveielse og anstillet local Undersø-
gelse under det paa Silkeborg afholdte Møde, formeente
Commissionen, at Vestermarken, der udgjør et Areal af 
c. 250 Tdr. Lands Størrelse og støder op til Langsøen,
vilde være bedst skikket [egnet] til Anlæget, og troede Navnlig af 
de tvende [to] Pladse, hvorom der kunde være Spørgsmaal,
at burde foretrække den paa den Nordvestlige Side af 
Hovedgaardsbygningen ned mod Langsøen beliggende 
Plads. Ifølge de paa Silkeborg stedfundne Forhandlin-
ger blev det anseet for rettest, at man foreløbig, under 
Forbehold af Udvidelse, forsaavidt dertil findes Anled-
ning, og hvorfor fra Terrainets Side Intet er til hin-
der, indskrænkede sig til paa denne Plads at afsætte circa
30 større eller mindre Byggepladse, efter de forskjellige
Næringsbrug, med tilhørende Haugeplads af i Alminde-
lighed 2 Skpr. Land. De til Handelsetablissementer be-
stemte Pladse antoges at burde udlægges efter en større
Maalestok, norden for Landeveien og nærmest Langsøen.
Endvidere vedtoges det, at Plads burde reserveres til
Toldbodbygning, samt Kirke-, Thing- og Arresthuus, i 
den Forudsætning at derom i sin Tid vilde blive Spørgs-
maal, ligesom og at der langs Langsøen burde forbehol-
des en Plads til offentlig Lade- og Losseplads, c. 400
Al. Lang og 50 Al. bred. Det blev derhos [derudover] af Forsam-
lingen anerkjendt som særdeles ønskeligt, at den nye Ho-
landevei kunde gives en saadan Retning, at den tillige
kunde tjene til Hovedgade for Byen.
     Efter Commissionens Opfordring udarbeidede Inge-
nieurmajor Schlegel en Plan til den vordende [blivende] Handels-
plads, hvilken Commissionen anbefalede til allerhøieste
Approbation [godkendelse], dog saaledes, at derved ikke afskjæres Ad-
gang til deri at gjøre Smaaforandringer, navnlig i Hen-
seende til de afsatte Grundes Størrelse og Fordeling.
Derefter vil Byens vestlige Deel, for hvilken ingen be-
stemt Grændse er afsat, omfatte de nye Etablissementer
og dens østlige Deel det Drewsenske Fabrikanlæg, saa-
ledes som dette er opført eller i sin Tid yderligere maatte
vorde [blive] udvidet, tilligemed samtlige Vaaninger [boliger], som ere
eller maatte vorde [blive] opbyggede til Beboelse for Fabrikens 
Betjente og Arbeidere, mod hvis indlemmelse i den nye
Commune Fabrikør M. Drewsen, der efter Opfordring
var tilstede i Forsamlingen, Intet havde at erindre.

     (Fortsat fra Lørdags-Nummeret).
     B. Angaaende Betingelserne for Nybyggerne Ned-
     sættelse paa Pladsen.
     Uagtet Commissionen ingenlunde miskjendte de Fordele,
som en ubunden Frihed for Alle og Enhver til at ned-
sætte sig paa Pladsen, og der at drive de Kjøbstæderne
i Almindelighed forbeholdte Næringsveie, navnlig Handel
og Haandværk, vilde kunne medføre, saa fandt den dog
fra andre Sider derved ikke faa Betænkeligheder. Com-
missionen ansaae det navnlig for et væsentlig Middel til 
at sikkre Plandens heldige Fremgang, at den oprindelige
Stamme af Pladsens Beboere kom til at bestaae af dyg-
tige og nogenlunde vederhæftige Folk; det befrygtedes
at man, ved at aabne en ubunden Concurrence, vilde ud-
sætte sig for, at en Mængde Individer, der vare uden
Ressourcer, saavel fra Formuens som fra Dygtighedens Side,
strax vilde sammenstrømme til Pladsen, lokkede saavel af 
Nyhedens Interesse, som af de Fordele og navnlig den let-
tere Adgang til Grundbesiddelse, som indrømmedes Nybyg-
gerne. Med en Befolkning af slige Individer lod sig
imidlertid intet Gavnligt udrette; det var at befrygte, at 
flere af dem endog snart vilde blive nødsagede til at søge
offentlig Understøttelse, og deres Skjebne, hvis rette Aar-
sag de Færreste vilde være i stand til at erkjende, vilde
let afskrække hiin mere agtbare Klasse fra der at ned-
sætte sig, saa at altsaa hele Planen stod Fare for aldeles
at mislykkes.
     Adgangen til at nedsætte sig paa Pladsen burde der-
for, efter Commissionens Formening, være underkastet
visse Indskrænkninger, og af de flere Alternativer, blandt
hvilke man i saa Henseende havde Valget, troede Com-
missionen at burde foretrække Bevillingssystemet, som det
eneste, ved hvilket man tilbørlig vilde kunne betrygge sig
med Hensyn til Vedkommendes Personlighed, og under
hvis Anvendelse der, naar det udøvedes vel med Vaer-
somhed, men tillige med tilbørlig [passende] Liberalitet, vilde kunne
opnaaes en ønskelig og derhos [derudover] en mere betydende Concur-
rence end under en fuldkommen Frihed for Alle og En-
hver til at nedsætte sig paa Pladsen.
     Imidlertid maatte det erkjendes, at Bevillingssystemet
saafremt det ikke blev noget modificeret i Faveur af de
Beboere, som havde opført Bygninger, vilde kunne af-
holde Mange fra at nedsætte sig paa Pladsen, og der 
opføre Vaaninger [boliger], idet det nemlig maatte befrygtes, at 
disse ei kunde ventes afsatte til antagelig Priis, naar
Eieren senere ved Døden afgik eller bestemte sig til at 
forlade Pladsen, og det blev derfor bragt i Forslag, at 
der maatte gives Tilsagn om, at den, der tilforhandler
sig Bygningen af vedkommende Bevillingshaver eller den-
nes Bo, kunde erholde [få] dennes Bevilling ombyttet til 
at gjælde for sin Person eller en lignende Bevilling, naar 
han iøvrigt var qvalificeret til at udøve saadant Nærings-
brug.
     Fra Bestemmelsen om Nødvendighed af Bevilling for-
meentes dog, saalænge Pladsen ikke har faaet egentlige
Kjøbstadrettigheder, hensigtsmæssig at maatte undtages de
Haandværkere og andre Næringsbrugere, som ellers frit
kunne nedsætte sig overalt paa Landet, og indtil en saa-
dan Forandring i Pladsens Organisation foregaaer, maatte
de concessionerede [bevilgede] Landhaandværkere ogsaa frit kunne ar-
beide for Indvaanerne paa Pladsen.
     Hvad angaaer dem, der maatte attraae [ønske] at nedsætte sig
paa Pladsen uden at drive Næringsbrug, f. Ex. Capita-
lister, Pensionister, m. m., da ansaaes det som en Selv-
følge, at dette maatte staae dem aabent, og at de, naar
de opførte Bygninger, maatte erhverve de Nybyggerne
i Almindelighed indrømmede Rettigheder, uden at nogen
særlig Bestilling i denne Henseende var fornøden.
     Uagtet det derhos [derudover] vistnok ikke burde bestemmes, hvor
mange Næringsbrugere af enhver Art der kunde tilstedes,
saa antages det dog at burde udtales som Hovedprincip,
at, saalænge Næringsdriften endnu ikke paa Pladsen er
ordnet paa samme Maade som i Kjøbstæderne, ikke flere
bevilges end Egnens og Pladsens Tarv [gavn] til enhver Tid
tilsteder.
     Med Hensyn til de Data, der komme i Betragtning
ved Bedømmelsen af hvorvidt Vedkommende er qvalificeret
til at meddeles en Bevilling til Udøvelsen af et vist Næ-
ringsbrug, bemærkedes det, at den i Forordningen af 
23de Marts 1827 § 8 indeholdte Regel for Meddelelsen
at Bevillnger til Haandværksdrift paa Landet ikke in casu [i dette tilfælde]
burde være fremherskende, men at, om end duelige Land-
haandværkere ikke burde udelukkes, dog solide Haandvær-
kere, der allerede have været bosatte i Kjøbstæder, eller
i al Fald der ere oplærte, burde komme i fortrinlig
Betragtning. Uagtet derhos [derudover] Vedkommendes Duelighed
i Forbindelse med Hans oekomiske Forfatning, burde 
være Hovedmomentet ved Afgjørelsen til Spørgsmaalet
om en Bevillings Meddelelse, saa antages det dog, at
Tilladelse til at holde Svende og Drenge ordentligviis
alene burde meddeles dem, som havde gjort Mesterprøve.
Hvad Handlende betræffer, maatte der fornemmelig være
at tage Hensyn til, at de Paagjældende ere retsindige,
duelige og vederhæftige Mænd, der allerede havde dre-
vet i Særdeleshed Producthandel, hvorom der her navn-
lig vil blive Spørgsmaal, i nogenlunde Omfang.
     Med Hensyn til Spørgsmaalet om, af hvem Bevil-
lingerne burde meddeles, da formeentes det, at Bevillin-
ger til Næringsbrug, til hvis Udøvelse paa Landet
eller i Kjøbstæderne Bevillinger hidtil ere udfærdigede
gjennem vedkommende Collegier, ogsaa for Handelsplad-
sens Vedkommende derigjennem burde meddeles, men at
derimod Commissionen, saafremt det maatte bifaldes at 
den indtil videre forblev i Function, kunde, paa Grund
af Forholdenes særegne Beskaffenhed, bemyndiges til at 
udfærdige saadanne Bevillinger til Haandværks- og andre 
Næringsbrug, som ellers henhøre under den locale Øv-
righeds Ressort.
     Iøvrigt troede Commissionen at burde anbefale, at de 
omhandlede Bevillinger maatte meddeles paa ustemplet
Papir og uden Betaling, samt at de clausuleredes der-
hen, at de skulde ansees ugyldige, saafremt det Nærings-
brug, hvorpaa Bevillingen lyder, ikke var etableret inden
en nærmere bestemmende Tidsfrist.

(1 - del, denne artikel er 2-delt pga. længden.)
     "Kollegial-Tidende" for i Løverdags meddeler
følgende kongelige Kundgiørelse angaaende Oprettelsen
af en Handelsplads paa Silkeborg i Jylland:

     "Vi bifalder allernaadigst, at der ved Hovedgaar-
den i Silkeborg i Linaa Sogn, Gjern Herred, Skan-
derborg Amt i vort Land Nørre-Jylland maa oprettes
en Handelsplads under følgende Bestemmelser:

I. Angaaende nærmere Betegning af Stedet, hvor
     Handelspladsen skal anlægges, dens Størrelse,
                    Inddeling m. v.
     1) Bemeldte Handelsplads bliver at anlægge paa
Hovedgaardens Vestermark og navnlig paa den Deel
af samme, som grændser til Langsøen, saaledes at 
der ved Anlægget i det Væsentlige tages Hensyn til
den af Major Schlegel af vort Inginiørkorps udar-
beidede Plan, hvilken vi allernaadigst approberer [godkender].
     2) Medens ovennævnte Plads vil komme til fore-
løbig at udgjøre Byens vestlige Deel, uden at der 
dog endnu for samme afstikkes bestemte Grændser,
idet Pladsens Udstrækning mod Vesten langs Langsøen
forbeholdes [reserveres], skal Byens østlige Deel omfatte det Drew-
senske Fabrik-Anlæg, saaledes som dette nu er opført
eller i sin Tid yderligere maatte vorde [blive] udvidet, tilli-
med samtlige Vaaninger [boliger], som i Eet og Alt bliver at indbefatte un-
der Byen.
     3) Da den ny Hovedlandevei, der i Følge vor 
allerhøieste Bestemmelse skal anlægges fra Aarhuus
til Ringkjøbing over Silkeborg, ved den under Nr. 1
bifaldte Plan er givet en saadan Retning, at den 
danner Byens Hovedgade, vil vi have vort Ingeniør
korps paalagt at foranstalte, at det fornødne Jordar-
beide paa denne Vei, forsaavidt den fører igiennem
Byen, snarest muligt vorder [bliver] udført.

II. Angaaende Betingelserne for Nybyggernes Ned-
                        sættelse paa Pladsen.
     4) Uagtet der paa bemeldte Handelsplads skal 
kunne udøves alle de samme Næringsbrug, som ellers
i Almindelighed er Kiøbstæderne forbeholdte, saa skal
dog de Næringsbrugere, som der attraaer [ønsker] at nedsætte
sig, for at drive saadan Næring saalænge Pladsen
ikke endnu definitivt er organiseret som Kiøbstad,
dertil erhverve Bevilling. Herfra undtages dog de
enkelte Haandværkere og andre Næringsbrugere, som 
i Følge de gieldende Regler frit kan nedsætte sig
overalt paa Landet og der udøve deres Bedrift; thi
disse skal ogsaa være berettigede til at nedsætte sig
paa Handelspladsen og uden særlig Bevilling der at 
drive bemeldte Næringsbrug med samme Frihed
som andetsteds paa Landet, saa længe Pladsen endnu
ikke har erholdt [fået] Kjøbstædernes sædvanlige Rettigheder;
saalænge skal ogsaa de Koncessionerede Landhaand-
værkere frit kunne arbeide for Byens Indvaanere [indbyggere].
     5) Bevillinger til Handel, Møllebrug, Krohold,
Fabrikdrift, Farveri o. s. v., der efter de sædvanlige
Regler erhverves i vort danske Cancelli, vort Rente-
kammer og vort Central-Toldkammer- og Kommerce-
Kollegium af dem, der paa slige Næringsbrug vil 
etablere sig paa Landet og som tildels ogsaa udfor-
dres til sammes Udøvelse i Kiøbstæderne, vil ogsaa
for Handelspladsens Vedkommende blive at ansøge i 
det Regierings-Kollegium, under hvis Ressort samme
henhører; dog har vedkommende Kollegium, forinden
nogen saadan Bevilling meddeles, hver Gang desan-
gaaende at korrespondere med den nedenfor nævnte
Regulerings-Kommission. Derimod vil saadanne
Bevillinger til Haandværks- og andet Næringsbrug,
som ellers henhører under lokale Øvrigheds Res-
sort, være at ansøge hos den af os under 17de Sept.
1844, for at giøre Forslag til Pladsens Regulerings-
nedsatte Kommission, der indtil videre skal forblive i
Funktion.
     6) Med Hensyn til de personlige Kvalifikationer,
hvorefter de paagieldendes Adkomst til at meddeles
en ansøgt Bevilling bliver at bedømme, maa iagtta-
ges, at uagtet [selvom] duelige Landhaandværkere ikke derfra
skal udelukkes, vil dog solide Haandværkere, der alle-
rede har været bosatte i en Kjøbstad eller i alt Fald
der er oplærte, være at tage i fortrinlig Betragtning.
At de paagiældende har giort Mesterstykke, endte det 
laugsmæssige, eller i alt Fald et saadant, som fordres [fremmes]
i Kiøbstæder, hvor der ikke er Laug, bliver vel at an-
see som en anbefalende Omstændighed, men dog ikke
som saa afgiørende, at Andre skulde udelukkes, der 
ikke har aflagt saadan Prøve, naar de paa andre
Maader fyldestgiørende kan legitimere deres Duelig-
hed og at deres økonomiske Forfatning er af den 
Beskaffenhed, at de ikke lettelig er udsat for at falde
det Offentlige til Byrde. Imidlertid vil dog ordent-
ligviis allene de Haandværkere, som havde aflagt
Mesterprøve, være at meddele Bevilling til at holde
Svende og Drenge, med mindre der maatte findes
Anledning til at meddele Een ellen Anden blandt
de, som ikke er i dette Tilfælde og som i Reglen
kun erholder [får] Adgang til at arbeide med egne Hænder
særlig Bevilling af samme Omfang. Da Hovedfor-
maalet med Pladsens Oprettelse er at skaffe Beboerne
i det indre af Jylland en lettere Adgang til Afsæt-
ning af deres Produkter, bliver der, ved Meddelelse
af Bevilling til at drive Handel sammesteds, at tage
nøie Hensyn til, at slige Bevillinger kun forundes
solide og dygtige Handelsmænd, helst saadanne, der 
allerede tidligere har siddet i en omfattende Virksom-
hed og navnlig beskæftiget sig med Produkthandel. I 
ethvert Tilfælde vil der ved Bevillingernes Medde-
lelse være at tage væsentlig Hensyn til, om Vedkom-
mende er villige og har Evne til at opføre de til deres
Etablissement fornødne Bygninger paa Pladsen.
     7) Naar en Nybygger ønsker at forlade Pladsen,
eller ved Døden afgaaer, vil han eller hans Bo, saa-
længe Pladsen ikke endnu er oprettet til Kiøbstad,
kunne forvente, at den ham meddelte Bevilling om-
byttes med en anden, lydende paa den Person, til 
hvem han afhænder sine Bygninger, m. v., saafremt
Kiøberen iøvrigt  findes kvalificeret til Udøvelsen af
Næringsbrug.
     8) Ved Meddelelsen af de omhandlede Bevillinger
der maa udleveres gratis og udfærdiges paa ustemplet
Papir, bliver ordentligviis at iagttage, at der indtil 
videre ikke udfærdiges flere, end Egnens og Pladsens
Tarv udfordrer. De bliver samtlige at klausulere [betinget]
derhen, at de fortabes, saafremt det Næringsbrug, paa
hvilket Bevillingen lyder, ikke etableres inden en hvis
Tid efter sammes udfærdigelse; i almindelighed bli-
ver Fristen at bestemme til et Aar, dog kan der der for-
undes en længere, hvis saadant efter Næringsbrugets
Beskaffenhed eller andre særlige Omstændigheder findes
tilstrækkelig begrundet.

III. Angaaende de Nybyggerne indrømmede Begun-
      stigelser, Bygningernes Indretning, m. v. 
     9) Af de Silkeborg tilliggende Enge og Markjorder
vil Brødrene M. og C. Drewsen, i Henhold til den 
Forbeholdenhed, der er taget ved Grundlaget for den 
med dem indgaaede Forpagtningskontrakt, foreløbig have
at afgive 50 Tdr. Land Eng og den saakaldte Vestermark,
bestaaende af omtrent 250 Tdr. Land. Disse Enge
og Jorder vil vi - under Forbehold af i sin Tid,
naar Spørgsmaalet angaaende Pladsens Organisation
som Kiøbstad definitivt afgiøres, at tage en yderligere
Bestemmelse angaaende sammes Anvendelse - indtil
videre have anviist til Afbenyttelse for Nybyggerne,
saaledes at de afsættes i passende Lodder, hvilke det
overlades Kommissionen efter Omstændighederne enten
at bortforpagte ved Aucktion eller underhaanden [privat handel] at 
distribuere blandt Nybyggerne i Aaremaal mod en i
erhvert Tilfælde fastsat aarlig Afgift.
     10) Ved Engens Deling skal der dog ikke giøres
Krav paa det Ladebygningen nærmest beliggende Stykke
af den saa kaldte Store-Mae, hvilket Stykke, der paa 
det os forelagte Kort over Hovedgaardens Tilligende
er betegnet med a, skal forbeholdes Brødrene Drew-
sen til Byggeplads, dog saaledes, at der deraf maa
afgive fornøden Plads til en Vandledning fra Aaen
saafremt saadaan maatte ansees hensigtsmæssig til
Driften af det intenderede [tilsigtede] Jernværk eller andet Fa-
brik-Anlæg, ligesom ogsaa en yderligere Lod af den 
endnu disponible Deel af bemeldte Eng, der foreløbig
skal være til Nybyggernes Brug mod Forholdsmæssig
Godtgiørelse andetsteds, maa tilbagegives bemeldte
Fabrik-eiere til Byggeplads, efter Afbenyttelsen af de 
paa den østlige Side af Gudenaa beliggende, dem i 
Arvefæste overdragne, Grundstykker.
     11) LIgesom den i foregaaende Post nævnte kom-
mission overhovedet, indtil anderledes bstemmes, vil 
have at ordne det fornødne i Henseende til Regu-
leringen af Etablissementets Anliggender og at afgiøre
de desangaaende opstaaede Spørgsmaal, for saa vidt
samme ei henhører under vedkommende Kollegium eller
vor egen allerhøiested Afgjørelse, saaledes vil vi navn-
lig have den overdraget, efter foregaaende Opsigelse
at iværksætte Delingen af Engene mellem Forpagterne 
og Kommunen, at foranstalte Lodderne afsat i Engene
og i Marken, samt at anvise Nybyggerne Bygge-
pladserne og paa disse at udfærdige Overdragelses-
dokumenter. Endelig vil vi have bemeldte Kommis-
sion bemyndiget til indtil videre at anvende Over-
skuddet af de aarlige Forpagtningssummer saavel af
Engen som af Jorderne, efter Fradrag af de derpaa
hvilende Skatter og Afgifter, til beskrivelse af Bekost-
ninger paa offentlige Indretninger til Kommunens
Tarv. 
     12) De Nybyggere, som herefter nedsætter sig paa
den Deel af Pladsen, der ligger paa den vestlige 
Side af Gudenaa, skal i 5 Aar, fra denne allerhøieste
Resolutions [erklæring] Datum at regne, være fritaget for at 
erlægge saavel Jordafgift af det Areal, der anvises
dem til Bygningsafgift, efter de for Kiøbstæderne
gieldende Regler have at svare en passende aarlig
Grundleie til Statskassen, der nærmere bliver at 
bestemme for hver Grund, i Forhold til sammes Be-
liggenhed og Afbenyttelse, men i intet Tilfælde maa
overstige 4 Skilling pr. 100 □ Alen. Foreløbig, saa-
længe Pladsen ikke organiseres som Kiøbstad,  bort-
falder erlæggelse af Konsumtion [forbrug] og Formalingsafgift [mølle],
men de Brændeviinsbrændere, som maatte erholde [få]
Tilladelse til der at nedsætte sig, skal i Henseende 
til Kontrol og Beskatning i det ommeldte Tidsrum
være at underkaste de for Landbrænderierne gieldende
Regler.
     13) De Bygninger, som Nybyggerne opfører paa
Pladsen, skal være solide og, i det Mindste Forhuset,
af Grundmuur, samt Bygningerne i det Hele forsynes
med Tegltag, og den Deel af Grunden, de ikke ind-
tages af de respective Bygninger, af hvilke Vaanings-
husene [beboelses-] maa anbringes med Facaden umiddelbart ud
til Gaden, skal indhegnes med forsvarligt Stakit eller 
Plankeværk. Saa længe Kommisionen vedbliver at 
fungere, har de vedkommende at indsende Tegning
til de ny opførende Bygninger til sammes Vedkom-
mende, og overlades det Kommissionen i saa Henseende
at konfere med en bygningskyndig Mand. Iøvrigt 
bliver der at iagttage, at Tiden, inden hvilken Ny-
byggerne skal opføre deres Huse, maa bestemmes, under
Fortabelse af deres Ret til det dem anviste Jordstykke.
     Vi vil have vort General-Toldkammer og Kom-
merce-Kollegium paalagt at tage under Overveielse,
hvorledes det fornødne Toldopsyn kan indrettes paa
Pladsen, ligesom og hvad der kunde være at foranstalte
i Henseende til den paa Pladsen afsatte Ladepladses
Inddæmning og Forsyning med Bolværk, samt An-
bringelse af en Skibsbro eller Mole, og hvorledes de 
dermed forbundne Udgifter kan tilveiebringes og dækkes. 
     Naar nogle Aar er forløbet, og senest inden inden Ud-
gangen af Aaret 1849, vil den af os under 17de 
September 1844 nedsatte Kommission have at ned-
lægge allerunderdanigst Beretning angaaende, hvorledes
Forholdene paa Pladsen imidlertid har udviklet sig.
og derhos [desuden] at afgive Betænkning, om og hvorvidt der
efter Tingenes daværende Stilling maatte være An-
ledning til at forunde Pladsen de sædvanlige Kjøb-
stadrettigheder, under hvilken Forudsætning det er en 
Selvfølge, at de, som tidligere har nedsat sig samme-
sted, man maa underkaste sig de dertil svarende Forplig-
telser.

     (2 - del, denne artikel er 2-delt pga. længden.)

     I det vi saaledes ved Oprettelsen af denne Handels-
plads har søgt at afhielpe et i de indre Herreder
af Nørrejylland længe følt Savn, der har været en 
væsentlig Hindring for Landbrugets og Industriens
Fremskridt i denne Deel af Provindsen, vil vi tillige, 
i det vi erkiender vigtigheden af, at Pladsens Kommuni-
kationsmidler snarest muligt erholder [får] den Grad af 
Fuldkommenhed, som Forholdede tilsteder, have vort
Rentekammer paalagt at tage under Overveielse
hvorledes det paatænkte ny Hovedveis-Anlæg fra 
Aarhuus til Ringkiøbing, navnlig for saa vidt den
Deel angaaer, som skal føre igiennem Hammerum
Herred og fremfor Alt fra Silkeborg til Ikast, sna-
rest muligt kan fremmes, ligesom og vort General-
Toldkammer og Kommerce-Kollegium vil have at tage
under nærmere Overveielse, hvilke Foranstaltninger
der kunde være at træffe, for snarest muligt at give
Farten [Sejladsen] paa Gudenaa al den Forbedring, som Omstæn-
dighederne tilsteder; hvorefter bemeldte Kollegier, et-
hvert [hver og en] for sit Vedkommende, har at forelægge os Sa-
gen til allerhøieste Afgiørelse."
     I Forbindelse med foranstaaende har Hs. Majestæt
allernaadigst paalagt det kongelige danske Kancelli
snarest muligt at indkomme med nærmere allerunder-
danigst Forestilling [vurdering] med Hensyn til adskillige af Kom-
missionen fremsatte Forslag angaaende Pladsens of-
fentlige Indretninger, dens kommunale Væsen og 
sammes Bestyrelse [styring] m. v. hvorom Kommissionen lige-
ledes udførligt havde udtalt sig i sin allerunderdanigste
Forestilling [vurdering], men hvilket Alt foreløbig vil blive Gien-
stand for nærmere Korrespondance med de lokale Au-
toriteter.

     (Fortsat, see Gaards-Nr.)
     C. Angaaende de Handelspladsen tilliggende Gaardes
          Afbenyttelse, Bygningernes Indretning, de Ny-
          byggerne indrømmede Begunstigelser, m. v.
     Commissionen bemærkede i Henseende til dette Punkt
foreløbig, at det ved den med Brødrende Drewsen ind-
gaaede Contract var bestemt, at de af de dem i For-
pagtning paa 50 Aar overdragne Jorder skulde, efter
skeet Opsigelse til 1ste Mai eller 1ste November, afgive
til det nye Kjøbstadanlæg, imod at samme overtog den
derpaa hvilende Jordafgift af 32 Sk. pr. Td. Land og 
erstattede Engenes Forbedring, - foruden 50 Tdr. Land
Eng, Alt hvad der iøvrigt maatte ansees tjenligt til den 
nye Communes Brug. Med Hensyn i Særdeleshed til 
Engene gjordes opmærksom paa, at medens den ene, be-
liggende ved Lysbro og indeholdende omtrent 72 Tdr.
Land, er for langt fjernet fra Pladsen til at kunne af-
benyttes til Græsning, hvorimod den vil egne sig godt til
Høbjergning, grændser den anden, indeholdende 7 á 8
Tdr. Land, umiddelbart til den for Etablissementet udvalgte
Plads, og maatte især ønskes Nybyggerne forbeholdt, dog
under visse nærmere Betingelser med Hensyn paa Mu-
ligheden af en Udvidelse af Brødrene Drewsens Fabrik-
anlæg.
     Med Hensyn til Afbenyttelsen af selve Markjor-
derne, da maatte det erkjendes, at Adgang til Ager-
brug, vilde være nødvendig i det mindste for enkelte Ny-
byggere, og idet Commissionen derfor androg paa [forholdt sig til], at 
den saakaldte Vestermark, der udgjør et Areal af om-
trent 250 Tdr. Land, af hvilke imidlertid de Pladsen til-
grændende Jorder ere af en maadelig Bonitet, stilledes 
til Nybyggernes Disposition, troede den tillige at burde
anbefale, at dette skete paa en saadan Maade, at me-
dens Jordernes mulige Forbedring midlertidig derved 
blev bevirket, der dog ikke blev taget nogen definitiv Be-
stemmelse i Henseende til deres fremtidige Anvendelse,
men at det fornødne i denne Henseende forbeholdtes til 
endelig Afgjørelse, naar der i sin Tid opstod Spørgs-
maal om Pladsens Oprettelse til Kjøbstad.
     Hvad angaaer de Regler, som burde iagttages ved
Bygningernes Opførelse, da fandt Commissionen, at det 
maatte ønskes, at Pladsen strax erholdt [fik] et Kjøbstadsmæs-
sigt Udseende, og da Grundmuur, efter de locale For-
hold, antoges i Reglen dog at ville være den billigste
Bygningsmaade, blev det under Forhandlingerne paa Silke-
borg vedtaget, at det burde bestemmes, at Bygningerne 
skulde være solide og, i det mindste Forhusene, af Grund-
muur samt forsynes med Tegltag, og at den Deel af 
Grunden, der ikke blev indtaget af de respective Bygnin-
ger, der maatte anbringes med Facaden umiddelbart ud
til Gaden, skulde indhegnes med forsvarligt malet Sta-
kit eller Plankeværk.
     Iøvrigt troede Commissionen ikke at burde anbefale
Etablissementet til nogen betydelig og vedvarende Be-
gunstigelse, men da Beboerne dog i de første Aar, ind-
til Næringsbrugene havde fixeret [fæstnet] sig, kunde behøve nogen
Lettelse, saa anbefalede den, at de Nybyggere, der ned-
satte sig paa Pladsen, i de 5 Aar, fra den allerhøieste Re-
solutions Datum at regne, forundtes Fritagelse for at 
erlægge saavel Jordafgift af det Areal, der anvistes dem
til Byggeplads, m. v., som Bygningsafgift af de Byg-
ninger, som herpaa opførtes, hvorimod de, efter bemeldte
Tidsrums Forløb, vilde, foruden Bygningsafgift efter de 
for Kjøbstæderne gjældende Regler, have at svare en
passende Aarlig Leie til Statskassen, der imidlertid ikke
burde bestemmes lige for alle Pladse, men maatte variere
i Forhold til disses Beliggenhed og Afbenyttelse; kun
troede man, da det dog maatte være magtpaaliggende
for Nybyggerne at vide, hvad de gik ind paa, at der 
strax burde fastsættes et Maximum, som ikke burde over-
skrides, og foreslog derfor, at Grundleien i intet Til-
fælde maatte overskride 4 Sk. pr. 100 □ Alen. At
Pladsens Beboere i foranførte 5 Aar maatte fritages 
for Indførsels-Consumtion [afgift] og Formalingafgift [maling af korn] var alle-
rede en Følge deraf, at den endnu ikke var nogen egent-
lig Kjøbstad; men derimod formeentes det, at de Brænde-
viinsbrændere, der maatte erholde [få] Tilladelse til der at 
nedsætte sig, i Henseende til Control og Beskatning i det 
ommeldte Tidsrum kunde underkastes de for Landbrænde-
rierne gjældende Regler.
     Af Foranstaltninger, sigtende til Planens Fremme, og
hvis Udførelse maatte ansees for Paatrængende, udhævede
Commisionen Afstikningen af Hovedlandeveien, forsaavidt
den fører gjennem Byen, hvis Hovedgade den skulde
danne, og Udførelsen af det fornødne Jordarbeide ved
samme, om end Brolægning indtil videre blev stillet i 
Bero, og den androg [forholdt sig til] derfor paa, at Veivæsenet maatte 
bemyndiges til snarest muligt at foranstalte det i denne 
Henseende fornødne.
     Fremdeles gjorde Commissionen opmærksom paa, at 
der snarest muligt paa Stedet burde etableres et Told-
opsyn, og anbefalede derfor, at det paalagdes det konge-
lige General-Toldkammer og Commerce-Collegium at tage
denne Gjenstand under Overveielse, ligesom og hvad
der kunde være at foranstalte i Henseende til at den paa
Planen afsatte Ladepladses Inddæmning og Forsyning
med Bolværk, samt anbringelse af en Skibsbro eller 
Mole, og hvorledes de dermed forbundne Udgifter kunde
tilveiebringes og tækkes [smigres].
     Under Forhandlingerne paa Silkeborg blev det i Særde-
leshed udhævet, hvor yderst magtpaaliggende det vilde
være for Pladsens Opkomst og den derved tilsigtede gavn-
lige Indflydelse for Beboerne i det indre af Jylland,
at der blev truffet kraftige Foranstaltninger til yderligere
Forbedring af Farten [sejladsen] paa Gudenaa, og at der snarest
muligt begyndtes paa det paatænkte nye Hovedlandeveis-
Arbeide mellem Aarhuus og Ringkjøbing, og i Særde-
leshed paa den Deel, som fører fra Silkeborg til Ikast,
paa hvilken Strækning den nærværende Vei er besvær-
ligst, og da Commissionen ganske maatte dele denne An-
skuelse, androg [folholdt sig til] den paa, at det maatte paalægges det
kongelige General-Toldkammer- og Commerce-Collegium
og det kongelige Rentekammer at tage de ommeldte Gjen-
stande under Overveielse, og dernæst at nedlægge aller-
underdanigst Forestilling [vurdering] desangaaende.
     Endnu bemærkede Commissionen, som et i Forbindelse
hermed staaende Punkt, at det maatte ansees for særde-
les gavnligt, for at lette Communicationen mellem Han-
delspladsen og Districtet paa den anden Side af Langsø,
om der over samme blev anbragt en Bro, saaledes ind-
rettet, at den ikke blev til Hinder for Seiladsen. Dette
kan imidlertid ventes udført som privat Entreprise, og
der indløb allerede under Forhandlingerne et dertil sig-
tende Forslag, hvilket dog fandtes mindre tilfredsstillende,
og derfor blev stillet i Bero.
     Sluttelig tilføjede Commissionen, at det af alt For-
anførte fremgik, at den vel ikke fandt det usandsynligt,
at det paatænkte Etablissement ved Silkeborg vilde ud-
vikle sig til en saadan Betydenhed, at der omsider kunde
findes Anledning til at organisere samme som Kjøbstad,
men at man, for ikke i denne Henseende at gjøre noget
Misgreb og for ikke uden Nytte at forøge det allerede
for store Antal af ubetydelige Kjøbstæder i Landet, havde
troet, under Forventning af hvorledes Forholdene i Løbet
af nogle Aar maatte udvikle sig, foreløbig at burde ind-
skrænke sig til de foranførte Forslag. Men idet den
haabede, at det vilde vinde hans Majestæts Bifald, at 
den definitive Løsning af den Commissionen ved aller-
høieste Resolution af 17de Septbr. 1844 stillede Opgave
forbeholdtes til en senere Tid, der formeentes passende
at kunde bestemmes til Slutningen af Aaret 1849, troede
den at burde andrage [formelt] paa, at Commissionen indtil videre
maatte forblive i Function, og at det maatte overdrages
den, at træffe de Foranstaltninger og afgjøre de Spørgs-
maal, der maatte opstaae under det nye Etablissements
Fremspiren, forsaavidt samme efter deres Natur ikke
egnede sig til vedkommende Regjerings-Collegiers eller
Hans Majestæts egen allerhøieste Afgjørelse. Herved
vilde Commissionen, der under det nøie Bekjendskab
den nu har erhvervet til Forholdene, uden Vanskelighed
vilde kunne behandle disse Anliggender, bedst blive istand
til at vedligeholde Overblikket over Tingenes Stilling
og at opfatte de Momenter, som ved Sagens definitive
Regulering maatte komme i væsentlig Betragtning. 

     Offentlige Foranstaltninger. Efterat Sagen 
af Rentekammeret var bleven Hs. Majestæt forelagt og 
det kgl. Danske Cancellie havde nedlagt Forestilling [vurdering] an-
gaaende enkelte Punkter, behagede de Hs, Majestæt un-
der 15de Decbr. f. A. og 8de Januar d. A. at resolvere [vedtage] at 
der ved Silkeborg maa oprettes en Handelsplads
under nogle særlige Bestemmelser. I Forbindelse med
denne Resolution [bestemmelse] har Hs. Majestæt paalagt det kongl. 
danske Cancellie, snarest muligt at indkomme med nær-
mere allerunderdanigst Forestilling [vurdering] med Hensyn til ad-
skillelige af Commissionen fremsatte Forslag angaaende
Pladsens offentlige Indretninger, dens communale Væ-
sen og sammes Bestemmelse m.v., hvorom Commissio-
nen ligeledes udførligt havde udtalt sig i sin allerunder-
danigste Forestilling [vurdering], men hvilket Alt foreløbig vil blive
Gjenstand for nærmere Correspondence med de locale
Autoriteter.

     Paa det kongl. Rentekammers allerunderd. Fore-
stilling [vurdering] behagede det Hs. Maj. Kongen under 17de
Septbr. 1844 allern. at beordre Deputeret i det 
danske Cancelli, Conferentsraad Lange, deputeret i 
General-Toldkammer og Commerce-Collegiet, Confe-
rentsraad Garlieb, og Deputeret i Rentekammeret,
Statsraad Unsgaard, til at sammentræde i en 
Commission, for efter overveielse med alle Vedkom-
mende at meddele et allerunderd. Forslag til de Be-
tingelser, under hvilke et Kjøbstadanlæg ved
Silkeborg kunde være at tillade og til Regule-
ringen af dette Anliggende i det Hele. - Ef-
terat Commissionen foreløbig var bleven enig om
de Hovedregler, hvorfra man ved Ordningen af 
denne Sag formeentlig burde gaa ud, blev en Plan
i Overeensstemmelse hermed udarbeidet og tilstillet
Amtmanden over Skanderborg Amt, Kammerjunker
Lindholm, Herredfogden i Hjelmslev-Gjern Her-
reder, Justitsraad Blichfeldt, Major Schlegel
af Ingenieurcorpset, Herredsfogden i Thyrsting-Vrads
Herreder, Cancelliraad Hunderup (der fornylig er 
forflyttet fra Hammerum Herred), Districtsprovsten
i Hjelmslev-Gjern Herreder Schinnerup, samt
Inspecteur for de kongelige Godser, Justitsraad, Amts-
forvalter Bindelsbøll. Commissionen antog nem-
lig, at disse Mænd deels med Hensyn til deres Em-
bedsstilling, deels med Hensyn til deres nøie Kundskab til
Forholdene, kunde være fortrinlig istand til saavel
at bedømme Hensigtsmæssigheden af den af Commis-
sionen udkastede Plan, som at give nærmere Oplys-
ninger om de Puncter, der fornemmelige maatte komme
i Betragtning. Derhos [desuden] indbød Commissionen for-
nævnte Mænd til et Møde paa Silkeborg, for i Fore-
ning med Commissionen nærmere at drøfte samme.
Dette Møde, under hvilket hiin plan blev lagt til 
Grund for Forhandlingerne, og til hvilket samtlige
de Indbudne, med Undtagelse af Justitsraad Bin-
desbøll, som havde Forfald [forhindret], indfandt sig, blev afholdt
den 4de og 5te August f. A., og under 2den Sep-
tember næstefter tilsstillede Commissionen det kongelige
Rentekammer sit endelige allerunderdanigste Forslag.
     - Efterat Sagen af Rentekammeret var bleven Hs.
Majestæt forelagt og det kgl. danske Cancelli hav-
de nedlagt allerunderdanigst Forestilling [vurdering] angaaende
enkelte Puncter, behagede det Hs. Majestæt under
15de Decbr. f. A. og 8de Jan. d. A. at resolvere [beslutte]
at der ved Silkeborg maa oprettes en
Handelsplads under nogle nærmere Bestemmel-
ser. - I Forbindelse med denne Resolution [beslutning] har Hs.
Majestæt allernaadigst paalagt det Kongl. danske
Cancelli, snarest muligt at indkomme med nærmere
allerunderdanigst Forestilling [vurdering] med Hensyn til  adskil-
lige af Commissionen fremsatte Forslag angaaende
Pladsens offentlige Indretninger, dens communale
Væsen og sammes Bestemmelse, m. v., hvorom Com-
missionen ligeledes udførligt havde udtalt sig i sin
allerunderdanigste Forestilling [vurdering], men hvilket Alt fore-
løbig vil blive Gjenstand for nærmere Correspondence
med de locale Autoriteter.

     Hs. Maj. Kongen har under 8de Jan. allern. Resolveret [besluttet]
Følgende ang. et Kjøbstadanlæg ved Silkeborg:
     "Vi bifalde allernaadigst, at der ved Hovedgaarden Silke-
borg i Linaa Sogn, Gjern Herred, Skanderborg Amt, i Vort
Land Nørre-Jylland, maa oprettes en Handelsplads un-
der følgende Bestemmelser: I. Angaaende nærmere Beteg-
ning af Stedet, hvor Handelspladsen skal anlægges, dens
Størrelse, Inddeling m. v.: 1) Bemeldte Handelsplads bli-
ver at anlægge paa Hovedgaardens Vestermark og navnlig
paa den Deel af Samme, som grændser til Langsøen, saaledes at 
der ved Anlæget i det Væsentlige tages Hensyn til den af Ma-
jor Schlegel af Vort Ingenieurcorps udarbeidede Plan, hvil-
ken vi allernaadigst approbere [godkender]. 2) Medens ovennævnte Plads
vil komme til foreløbig at udgjøre Byens vestlige Deel, uden
at der dog endnu for Samme afstikkes bestemte Grændser, idet
Pladsens Udstrækning mod Vesten langs Langsøen forbeholdes,
skal Byens østlige Deel omfatte det drewsenske Fabrik-Anlæg,
saaledes som dette nu er opført eller i sin Tid yderligere maatte
vorde [blive] opbyggede til Beboelse for Fabrikkens Betjente og Ar-
beidere, som i Eet og Alt blive at indbefatte under Byen.
3) Da den nye Hovedlandevei, der ifølge vor allerhøieste Be-
stemmelse skal anlægges fra Aarhuus til Ringkjøbing over
Silkeborg, ved den under Nr. 1 bifaldte Plan er givet saadan
Retning, at den danner Byens Hovedgade, ville Vi have Vort
Ingenieurcorps paalagt at foranstalte, at det fornødne Jord-
arbeide paa denne Vei, forsaavidt den fører igjennem Byen,
snarest muligt vorde [blive] udført. II. Angaaende Betingelserne
for Nybyggernes Nedsættelse paa Pladsen: 4) Uagtet [selvom] der 
på bemeldte Handelsplads skal kunne udøves alle de samme
Næringsbrug, som ellers i Almindelighed ere Kjøbstæderne for-
beholdte, saa skulle dog de Næringsbrugere, som der attraae [ønsker]
at nedsætte sig, for at drive saadan Næring, saalænge Plad-
sen ikke endnu definitivt er organiseret som Kjøbstad, dertil er-
hverve Bevilling. Herfra undtages dog de enkelte Haandvær-
kere og andre Næringsbrugere med samme Frihed som andet-
steds paa Landet, saalænge Pladsen endnu ikke har erholdt [fået]
Kjøbstædernes sædvanlige Rettigheder; saalænge skulle ogsaa
de concessionerede [bevilgede] Laandhaandværkere frit kunne arbeide for Byens
Indvaanere [indbyggere]. 5) Bevillinger til Handel, Møllebrug, Krohold,
Fabrikdrift, Farveri o. s. v., der efter de sædvanlige Regler
erhverves i Vort danske Cancelli, Vort Rentekammer og Vort
General-Toldkammer og Commerce-Collegium af dem, der paa
slige [saadanne] Næringsbrug ville etablere sig paa Landet og som til-
deels ogsaa udfordres til Sammes Udøvelse i Kjøbstæderne,
ville ogsaa for Handelspladsens Vedkommende blive at ansøge
i det Regjerings-Collegium, under hvis Rescort samme hen-
hører; dog har vedkommende Collegium, forinden nogen saa-
dan Bevilling meddeles, hver Gang desangaaende at corre-
spondere [besvare] med den nedenfor nævnte Regulerings-Commission.
Derimod ville saadanne Bevillinger til Haandværks- og andet
Næringsbrug, som ellers henhøre under den locale Øvrigheds
Rescort, være at ansøge hos den af Os under 17de Septbr.
1844 for at gjøre Forslag til Pladsens Regulering nedsatte
Commission, der indtil videre skal forblive i Function. 7)
Med Hensyn til de personlige Qvalificationer, hvorefter de
Paagjældendes Adkomst til at meddeles en ansøgt Bevilling
bliver at bedømme, maa iagttages, at uagtet duelige Land-
haandværkere ikke derfra skulle udelukkes, ville dog solide Haand-
værkere, der allerede have været bosatte i en Kjøbstad eller i
alt Fald der ere oplærte, være at tage i fortrinlig Betragt-
ning, at de paagjældende have gjort Mesterstykke, enten den 
Laugsmæssige, eller i alt Fald et saadant, som fordres [fremmes] i Kjøb-
stæder, hvor der ikke er Laug, bliver vel at anse som en an-
befalende Omstændighed, men dog ikke som saa afgjørende, at 
Andre skulle udelukkes, der ei have erlagt saadan Prøve, naar
de paa andre Maader fyldestgjørende kunne legitimere deres
Duelighed og at deres oeconomiske Forfatning er af den Be-
skaffenhed, at de ikke lettelig ere udsatte for at falde det Offent-
lige til Byrde. Imidlertid ville dog ordentligviis alene de 
Haandværkere, som have erlagt Mesterprøve, være at meddele
Bevilling til at holde Svende og Drenge, med mindre der 
maatte findes Anledning til at meddele Een eller Anden blandt 
dem, som ikke ere i dette Tilfælde og som i Regelen kun er-
holde [får] Adgang til at arbeide med egne Hænder, særlig Bevil-
ling af samme Omfang. Da Hovedformaalet med Pladsens
oprettelse er at forskaffe Beboerne i det Indre af Jylland en 
lettere Adgang til Afsætning af deres Producter, bliver der ved
Meddelelse af Bevilling til at drive Handel sammesteds, at 
tage nøie Hensyn til at slige [saadanne] Bevillinger kun forundes solide
og dygtige Handelsmænd, helst saadanne der allerede tidligere
have siddet i en omfattende Virksomhed og navnlig beskjæftiget
sig med Producthandel. I ethvert Tilfælde vil der vil der ved Be-
villingernes Meddelelse være at tage væsentlig Hensyn til om
Vedkommende  ere villige og have Evne til at opføre de til 
deres Etablissementer fornødne Bygninger paa Pladsen. 7)
Naar en Nybygger ønsker at forlade Pladsen, eller ved Døden
afgaaer, vil han eller hans Bo, saalænge Pladsen endnu ikke
er oprettet til Kjøbstad, kunne forvente, at den ham meddeelte
Bevilling ombyttes med en anden, lydende paa den Person, til
hvem han afhænder sine Bygninger m. v., saafremt Kjøberen
iøvrigt findes qvalificeret til Udøvelsen af Næringsbrug. 8)
Ved Meddelelsen af de omhandlede Bevillinger, der maae ud-
leveres gratis og udfærdiges paa ustemplet Papiir, bliver or-
dentligviis at iagttage, at der indtil videre ikke udfærdiges
flere end Egnens og Pladsens Tarv udfordrer. De blive samt-
lige at clausulere [krævet] derhen, at de fortabes, saafremt det Nærings-
brug, paa hvilken Bevillingen lyder, ikke etableres inden en 
vis Tid efter sammes Udfærdigelse; i Almindelighed bliver
Fristen at bestemme til et Aar, dog kan der forundes en læn-
gere, hvis saadant efter Næringsbrugets Beskaffenhed eller andre
særlige Omstændigheder findes tilstrækkelig begrundet. (Sluttes.)

Aalborg, den 31te Januar. Efter det i "Berl.
Tid" meddelte Forslag af den allerhøiest nedsatte Commis-
sion angaaende Betingelserne for at etablere sig i den nye 
Kjøbstad eller paa Handelspladsen Silkeborg, har Com-
missionen vel "ingenlunde miskjendt de Fordele, som en ubun-
den Frihed for Alle og Enhver, til at nedsætte sig paa Plad-
sen, og der at drive de Kjøbstæderne ialmindelighed forbeholdte
Næringsveie, navnlig Handel og Haandværk, vilde kunne 
medføre", men har "fra andre Sider der fundet ikke faa
Betænkeligheder og især anseet det som et væsenligt Middel
til at sikkre Planens heldige Fremgang, at den oprindelige
Stamme af Pladsens Beboere kom til at bestaae af  nogen-
lunde vederhæftige Folk, idet det befrygtedes, at man, ved at 
aabne ubunden Concurrence, vilde udsætte sig for, at en 
Mængde Individer, der vare uden Resourcer, saavel fra For-
muens som fra Dygtighedens Side, strax vilde sammen-
strømme til Pladsen, lokkede saavel af Nyhedens Interesse,
som af de Fordele og navnlig den lette Adgang til Grund-
besiddelse, som indrømmes Nybyggerne". Man har frygtet 
for, at derved vilde opstaa en Befolkning, som endog "snart
vilde blive nødt til at søge offentlig Understøttelse" og som
vilde "let afskrække hin meer agtbare Classe fra at nedsætte
sig, saa at hele Planen stod Fare for at mislykkes". Com-
missionen er derefter kommen til det Resultat, at "foretrække
Bevillingssystemet, som det eneste, ved hvilket man tilbørlig
vilde kunne betrygge sig med Hensyn til Vedkommendes Per-
sonlighed, og under hvis Anvendelse der, naar det udøvedes
vel med Vaersomhed, men tillige med tilbørlig Liberalitet,
vilde kunne opnaaes en ønskelig og derhos [desuden] en mere betydende
Concurrence end under en fuldkommen Frihed for Alle og 
Enhver til at nedsætte sig paa Pladsen". At en bureaukra-
tisk sammensat Commission med annecterede [indlemme] bureaukratiske
Elementer vilde komme til det Resultat, at foretrække Bevil-
linssystemet, har man ikke kunnet betvivle, thi det er den 
Maade, hvorpaa saa mange af vore Handelsforhold ansees
ordnede, men hvorpaa de ere blevne ikke mindre forqvaklede.
Handelens hele Væsen og Grundbetingelse er udvortes Frihed og
selv Haandværket erkjender meer og mere Nytten af alle be-
tyngende Baands Løsnelse. Men hvad er Bevillingsvæsenet
andet en Handelstvangens fulde Repræsentation? Og hvil-
ket Baand kan vel være mere trykkende for en "Handelsplads"
og unaturligere for dennes Betydning, naar den ikke skal
være en blot nominel eller skal tjene enkeltes Interesser, end
at binde Handelen til Privilegier: et Baand, der for Plad-
sen, Egnen og den hele Virksomhed, som der skulde udfolde
sig, er endnu mere trykkende end en antique Laugsindretning
der dog aabner en almindelig Adgang til at træde over paa
Spidsborgerlighedens afpælede [begrænsede] Gebeet [område]? Man frygter for at 
den oprindelige Befolkning skulde blive for ringe og snart
falde det offentlige til Byrde. Men er Silkeborg med sin
Beliggenhed og øvrige Egenskaber ikke bedre beskaffen, end at 
dens Kjøbstadbetydning saa hurtigt kunde løbes overende, saa
gjorde man vist rettest i, slet ikke at reise dette Stadetablissement.
Desuden er paa den ene Side Begreberne om Selvetablering
hos Individerne vel nu saa meget luttrede [forædlet], at man omstunder
neppe behøver at frygte nogen vagabundisk Sammen-
stimlen, ligesom det Offentlige paa den anden Side altid og
overalt gjør rettest i at give Etableringen sin Frihed, da det 
ofte ikke er i Pengekraften alene at Styrken hviler, men ikke
sjeldent den Ubemidledes Virkeevne og Virkelyst har ladet
langt frodigere Resultater fremspire. Hvad nu selve Bevil-
lingernes Uddeling angaaer, da er det ofte og som oftest for 
det offtentlige en Umulighed at sikkre sig de rette Personlig-
heder og har man end truffet dette, saa er der Intet, der 
sikkrer for, at Personligheden bliver den samme. Naar da
Bevillingshaveren ikke udøver sin Dont [arbejde] paa nyttigste Maade,
hvad haves der saa for Garanti? Bevillingen bliver og dens
Baand udelukker andre fra at benytte Pladsen og fra at 
gjøre den nyttig for sig selv. Det var ogsaa Bevillings-
systemet man med "Frigivelsen" af Opkjøb af Landets Pro-
ducter vilde have indført, men den jydske Stænderforsamling
erkjendte heldigviis, at Bevillinger ere en Frigivelses Antipode [modsætning]
og at Handelsbevillinger kun vilde føre Opkjøbet i enkelte
Hænder og gjøre det afhængigt af disses Brug og Rørighed.
Vi ere ogsaa overbeviste om, at hvis man istedetfor at hænge
i den gamle bureaukratiske Form, havde taget blot een prak-
tisk Handelskyndig med i Silkeborg-Commissionen eller dens
Supplementer, vilde Bevillingsvæsenet paa det stærkeste af
denne være blevet fraraadet. Imidlertid er det ogsaa at for-
mode, at en saa vigtig Gjenstand som Betingelserne ved en 
Kjøbstad-Oprettelse først vil blive Stænderne forelagt.

     Til det nye Kjøbstadanlæg ved Silkeborg
skal der, ifølge kgl. Resolution [erklæring], foreløbig afgives den
saakaldte Vestmark, bestaaende af c. 250 Tdr. Land og
50 Tdr. L. Eng. Disse Jorder skulle afsættes i pas-
sende Lodder, der enten ved Auction eller underhaanden [privat]
skulle distribueres blandt Nybyggerne i Aaremaal mod
en i ethvert Tilfælde fastsat aarlig Afgift, der skal an-
vendes til Bekostninger paa offentlige Indretninger
til Communens Tarv. De Nybyggere, som derefter
nedsætte sig paa den Deel af Pladsen, der ligger paa
den vestlige Side af Gudenaa, skulle i 5 Aar være fri-
tagne for at erlægge saavel Jordafgift af det Areal, 
der anvises til Byggeplads etc., som Bygningsaf-
gift af de Bygninger, som derpaa opføres; men efter 
dette Tidsrums forløb ville de, foruden Bygningsaf-
gift efter de for Kjøbstæderne gjældende Regler, have
at svare en passende aarlig Grundleie til Statskassen,
som dog i intet Tilfælde maa overstige 4 Sk. pr. 100
□ Alen. Saalænge Pladsen endnu ikke er organiseret
som Kjøbstad, svares der ingen consumtion [forbrug] og For-
malingsafgift [mølleafgift]; dog skulle de Brændeviinsbrændere, som
erholde [får] Tilladelse til at nedsætte sig der, i det om-
meldte Tidsrum være underkastede de for Landbrænde-
rierne gjældende Regler. - De Bygninger, som Ny-
byggerne opføre paa Pladsen, skulle være solide og,
idetmindste Forhuset, af Grundmuur, Alt med Tegl-
tag, og den Deel af Grunden, som ikke indtages af 
Bygninger, skal indhegnes med malet Stakit eller Plan-
keværk. Saalænge den nuvær. Commission fungerer,
have de Vedk. til den at indsende Tegninger af de Byg-
ninger, som de agte at opføre, og Tiden, inden hvilken
Nybyggerne skulle opføre deres Huse, maa bestemmes
under Fortabelse af deres Rettighed. Det er blevet
paalagt Generaltoldkammeret at foranstalte Ladepladsens
Inddæmning og Forsyning med Bolværk, samt An-
bringelsen af en Skibsbro eller Mole; ligesom ogsaa
Rentekammeret, at tage under Overveielse, hvorledes
det paatænkte nye Hovedlandeveis-Anlæg fra Aarhuus
til Ringkjøbing, navnlig for saavidt den Deel angaaer,
som skal føre igjennem Hammerum Herred, og fremfor
Alt fra Silkeborg til Ikast, snarest muligt kan fremmes.

     Til det nye Kjøbstadanlæg ved Silkeborg skal der, ifølge 
den kgl. Resolution [erklæring], foreløbig afgives den saakaldte Vestmark
bestaaende af c. 250 Tdr. Land og 50 Tdr. L. Eng. Disse
Jorder skulle afsættes i passende Lodder, der enten ved Auc-
tion eller underhaanden [privat salg] skulle distribueres iblandt Nybyggerne
i Aaremaal imod en i ethvert Tilfælde fastsat aarlig Afgift,
der skal anvendes til Bekostninger paa offentlige Indret-
ninger til Communens Tarv. De Nybyggere, som deref-
ter nedsætte sig paa den Deel af Pladsen, der ligger paa 
den vestlige Side af Gudenaa, skulle i 5 Aar være fritagne
for at erlægge saavel Jordafgift af det Areal, der anvises dem
til Byggeplads etc., som Bygningsafgift af de Bygninger, som 
derpaa opføres; men efter dette Tidsrums Forløb ville de,
foruden Bygningsafgift efter de for Kjøbstæderne gjældende
Regler, have at svare passende aarlig Grundleie til Stats-
kassen, som dog i intet Tilfælde maa overstige 4 Sk. pr. 100
□ Alen. Saalænge Pladsen endnu ikke er organiseret som
Kjøbstad, svares der ingen Consumtion [forbrug] og Formalingsafgift [mølle];
dog skulle de Brændeviinsbrændere, som erholde [får] Tilladelse til
at nedsætte sig der, i det ommeldte Tidsrum være underka-
stede det for Landbrænderierne gjældende Regler. - De Byg-
ninger, som Nybyggerne opføre paa Pladsen, skulle være solide
og, idetmindste Forhuset, af Grundmuur, Alt med Tegltag,
og den Deel af Grunden, som ikke indtages af Bygninger,
skal "indhegnes med malet Stakit eller Plankeværk". Saa-
længe den nuværende Commission fungerer, have de vedkom-
mende til den at indsende Tegning af de Bygninger, som de 
agte af opføre, og Tiden, inden hvilken Nybyggerne skulle
opføre deres Huse, maa bestemmes under Fortabelse af deres
Rettighed. Det er blevet paalagt Generaltoldkammeret at 
foranstalte Ladepladsens Inddæmning og Forsyning med Bol-
værk, samt Anbringelsen af en Skibsbro eller Mole; ligesom
ogsaa Rentekammeret, at tage under Overveielse, hvorledes det 
paatænkte nye Hovedlandeveis-Anlæg fra Aarhuus til Ringkjø-
bing, navnlig forsaavidt den Deel angaaer, som skal føre
igjennem Hammerum Herred, og fremfor Alt fra Silkeborg
til Ikast, snarest muligt kan fremmes.
     "Fædrelandet" slutter en vidtløftigere [vidtgående] Afhandling om og
imod det nye Kjøbstadanlæg ved Silkeborg med følgende 
Ord: "For, saavidt det staar i vor Magt, at give Læserne
Anledning til at dømme om Værdien af Kjøbstadanlæget
ved Silkeborg, bør vi endnu anmærke, at der har ligget en 
Kjøbstad nær ved Silkeborg, nemlig ved Ry, som i sin Tid
var Klosterbyen til Øm Kloster. Saalidt trivedes denne
Kjøbstad eller Omegnen ved den, at den alt for rum Tid
siden er nedlagt. Skanderborg, som just ikke er nogen
gammel Kjøbstad, kan eiheller rose sig af sin Herlighed eller
af den Rørelse [bevægelse], som er udgaaet fra den. Vi slutte nu,
som vi begyndte, idet vi yttre: skal det jydske Indland vinde
forøget Rørelse [bevægelse] og gjøre Fremskridt, lig dem, som lignende
Egne i andre Lande have gjort, f. Ex. i Holland, da giv
det Frihed, og ikke indesluttede Kjøbstæder; ja skulle de andre
danske Kjøbstæder kunne hæve sig, da giv Frihed til Rørelse [bevægelse]
og Omsætning i hele Landet, og vedbliv ikke med at klemme
Udviklingen inde mellem tvungne priviligerede, sideicommis-
sarisk [bunden formue] bundne Jorddrotter [godsejer], og priviligerede laugsbesatte Kjøb-
stæder! Det gjælder her ikke om Teorier og Utopier, men 
om den simple Virkelighed, saaledes som den er foregaaet
i Europa, lige for vore Øjne, tæt uden for vore Skriver-
pulte.

     Efter fra 17de Septbr. 1844 at have ventileret [drøftet] om anlæggelsen af 
en Handelsplads ved Silkeborg, blev man den 26de Januar 1846
underrettet om nogle enkelte Punkter, som en i den Henseende nedsat
Commission er bleven enig om at bekjendtgjøre, og hvoraf det indlyser,
at man endnu ikke er enig om, i hvilken Form og under hvilken Be-
nævnelse man skal lade den nye By fremstaae: Tingen er, at man er
sig bevidst, at vore Kjøbstads-Indretninger intet due, og man vil gjerne
indrømme dette, men troer dog ikke at turde erkjende, at den eneste
rigtige Basis, hvorpaa en slig [sådan] Bye skulde Etableres, er Frihed.
Dette generende Udtryk vil man gjerne maskere, og det er naturligt,
at en Commission af lutter Embedsmænd ville i Stedet for Frihed,
uindskrænket Frihed, Frihed i Handel og Erhverv, sætte Betænkelig-
heder, landsfaderlig Forsorg, Formynderskab, Omsorg for at der ikke
skal findes for mange af eet Slags, for saa af et andet. Man vil,
kort sagt, at der skal regeres, hvor der ikke lader sig regere, vil træde
forsørgende og indrettende frem, hvor det ikke behøves; thi alt sligt [sådant]
vil regulere sig selv: finde sin egen Regel, uden nogensomhelst Ind-
skriden fra Regeringen. Seer man ikke, at i de Erhvervsgrene, hvor
Regeringsmagten har viist Forsorg og Indblanding, foraarsages en 
betydelig fordyring af de producerede Varer, saaledes Bageriet og 
Apothekeriet. Ølbrygningen har forbedret sig siden Monopolet op-
hørte, Slagteriet ligeledes,  og vilde man frigive Bageriet og Apothe-
keriet da vilde Priserne paa disse Artikler, til stor Gavn for Consu-
menten, falde til en naturlig Ligevægt af hvad den frie Concurrence
bestemte.
     Altsaa, Commissionen synes endnu ikke at være sig bevidst, hvad
den egentlig vil proponere [fremsætte] anlagt, men Indsenderen vover at udtale
hvad den burde have attraaet [ønsket], thi der er ingen Tvivl om, at man
her havde Leilighed til at overtyde sig om, at man ved Frihed vilde
kunne udrette meer end ved Tvang, ved ængstelig Omsorg over at 
finde Ligevægten og den faderlige Regeren over fuldmyndige Personer.
     Her bør altsaa ikke være Qvæstion [spørgsmål] om Oprettelsen af en Kjøb-
stad med de sædvanlige middelalderlige Plagerier af consumtion [forbrugsafgift], Told,
Accise [afgift], Toldbetjente, Regeringsmænd, betitlede Raader, som skulle
holde styr paa den fredelige Befolkning, men naturligviis ogsaa leve 
paa dens Bekostning; - men om en frie Handels- og Fabrik-
stad, der forundes Frihed, Frihed, og atter Frihed som sin eneste
Rettighed.
     Alt hvad der er i mod Friheden, maatte bandlyses: først og fornemme-
lig Laugsbaandet med alle dets Indskrænkninger af Mester- Svende-
og Drenge-Skab; - ingen kongelig Borgemester udnævnes, men der-
imod indføres en fuldkommen fri Communal-Indretning af Borgernes
eget Valg, med eget selvvalgt Borgerpoliti og egen Afgjørelse af min-
dre Politisager; i Stedet for Politi-Tribunal i Handelssager indføres
en uafhængig Handels-Tribunal med Jury; fuldstændig Troesfrihed
tilstedes med frie Menigheder og selvvalgte Sjælesørgere; Skattefri-
hed bevilges i et antal Aar af samtlige Byens Grunde, Jorde og 
Pladse, og fremfor Alt gives Frihed for enhver at nedsætte sig  i hvad
Handel eller Haandtering han lyster, uden at være underkastet nogen-
somhelst Prøve eller under Vilkaar af nogensomhelst Bevilling.
      Det er netop ingen Kjøbstad i den Form og med de Ufuldkom-
menheder som de nærværende besidde, at man kan ønske etableret.
     Det er aldeles rigtig besluttet af Commissionen "at det naturligviis
ikke med Sikkerhed lader sig forudsige om Pladsen vil opnaae nogen
særdeles Betydenhed;" nei det lader sig tvertimod forudsige at Plad-
sen ingen Betydenhed vil opnaae, naar man vil følge de samme for-
kerte Principer, som ere fulgte ved vore middelalderlige Kjøbsteder,
hvor man vilde udrette ved Tvang, hvad man alene kan opnaae ved
Frihed i Handel, Erhverv og Virksomhed i alle Retninger, uden an-
den Protecsion [begunstigelse] end Frihed og uden anden Bandlysning [straf] end Tvang
og Forsorg.
     At ville sortere Indbyggerne og kun tillade velhavende at etablere
sig, er en Absurditet.
     Hvorledes have Byer som Manchester, Leeds, Birmingham,
Sheffield og flere desl. kunnet hæve sig? Alene ved Frihed og især
ved den totale Afskaffelse af det fordærvelige Laugsvæsen.
     Naar altsaa først Principet er stadfæstet, hvorpaa man vil basere
den nye By, og man er bleven enig om at etablere en fri Handels-
og Fabrik-Stad, da ere de øvrige Bestemmelser rene Ubetydeligheder,
hvormed man ikke behøver at bebyrde en kgl. Commission, men som
bedst kunne bestemmes i et Raad af Nybyggerne selv.
     Hvad man fra Regeringens Side kunde ønske blev foretaget vilde
maaske være: den foreløbige Overtagelse af en stor Dampmaskine i
et dertil bygget Locale, hvor Dampkraft kunde faaes tilleie; at Rege-
ringen vilde lade Lodderne afdele og opmaale og give Skjøde paa
samme; at Regeringen vilde lade bygge endeel f. Ex. 12 Vaaningshuse [beboelser]  
til Afhændelse mod at svare Renter af den Capital de have Kostet at
opbygge.
     At Tvangs og Indskrænknings Systemet intet duer derpaa kunde
næsten enhver dansk Kjøbstad afgive Beviis, man risikerede altsaa in-
tet ved det nye Experiment af en By med fuldkommen og uinskræn-
ket Frihed i Handel og Erhverv.
     Skulde denne lykkes vilde det jo være en mægtig Instigation [opfordring]
til Forkastelse af det gamle Tvangsvæsen og Indførelse af en ny
Tingenes Orden efter frie Principer i de alt bestaaende Kjøbsteder.
     Den i sin Tid berømte Hennings sagde: man maatte ønske at 
fra Skagen til Altona var een Kjøbstad, og man kunde nu sige en fri
Handels- og Fabriksstad!
     Bevillingssystemet er især aldeles forkasteligt; det grændser til
Naade-Væsenet, og det bør ingen Naadesag være at faae Tilladelse
til at virke, til at arbeide "Haanden er i Reglen den Fattigste eneste
Rigdom". Enhver nyttig Erhverv bør være fri. Indskrænk aldrig det 
gode: Arbeidet er et af de høieste; Indskrænk og ødelæg Misbru-
gene uden Barmhjertighed, tving Lediggængeren til Arbeide og lad
ham føle Nødvendigheden og Velsignelsen af Arbeidet. Den Fattige
vil frigjøre sig fra sit Arbeide, naar han har Frihed til at arbeide.
Fattigvæsenet bliver netop bebyrdet med lemmer, naar Frihed i Er-
hverv savnes.
     Anlæg af Fabriker og Manufacturer bør især ingen Naadessag
være eller Gjenstand for Bevilling, men maa tvertimod ansee det som
en virkelig fortjenstfuld Handling, af dem, som skulde indrette en Fabrik.
Altsaa at spørge nogen om at turde etablere en Fabrik, vilde være det 
samme som at spørge om man turde foretage sig en nyttig Handling.
Da vi i Danmark mangle mange Fabrikanlæg burde disse endog paa
alle mulige Maade fremmes. Vi favne saaledes Bomuldsspinderier
aldeles, Uldspinderier ligeledes, især af Rasmager- [væveri], Sephyr og Shawls-
garn, Farverier til Garn, Buckskinsfabriker, Shavlsfabriker, Gulvtep0
pefabriker, Baandfabriker, Appreterings [færdiggøre]-Indretninger for Lærred, Tulle-
fabriker etc. etc., Trykkerier paa Uld, paa Uld og Bomuld, paa Silke,
paa Linned, paa Bomuld. Af Feldberederier [garveri] have vi 1 i hele Danmark,
af Jernstøberier til blød Støbning intet; til diverse Agerdyrknings
Redskabers fabrikmæssig forfærdigelse, intet Anlæg; Oplysning ved Gas,
savnes endog i Hovedstaden, hvor Magistraten selv intet vil foretage,
men forhindre andre fra at foretage sig noget i den Retning.
     For ikke at blive for vidtløftige [omfattende] skulle vi hertil indskrænke denne
Opregnelse af Industrigrene, som vi enten ganske eller tildeels savne. Ja,
endog i Sverrig trives mange af disse Industri-Grene, medens vi her
lægge Hænderne i Skjødet; vi behøve blot at sammenligne den stockholmske
med den kjøbenhavnske Indurstri-Udstilling for at overtyde os om, at 
den danske Industri ladet meget tilbage at ønske.

     Byens Avis med-
deler: Ved det den 12te Januar her i Byen angaaende
Gudenaaen og Nørreaaen afholdte Møde over-
droges det Comiteen at udvælge en Deputation til 
at overbringe den vedtagne Petition [anmodning] til Hs. Maj.
Kongen. Comiteen havde derpaa udnævnt dHrr. Fa-
briqueur M. P. Bruun til Bruunshaab, M. Drew-
sen til Silkeborg, samt af sin egen Midte Hr. Kjøb-
mand Julius Rée, til Medlemmer af Deputationen.
Disse have ogsaa modtaget Valget, men senere have
dHrr. Bruun og Rée set sig forhindrede fra at fore-
tage den med dette Hvervs Udførelse forbundne Reise.
Comiteen unnævnte derpaa dHrr. Kjøbmænd J. C. 
Borup og J. M. Jacoby, der modtoge Valget. Da
imidlertid den Sidstnævnte ogsaa senere har seet sig
forhindret fra at foretage Reisen, er Deputationen
kommen til at bestaae af dHrr. Fabricant M. Drew-
sen og Kjøbmand Borgerrepræsentant J. C. Borup,
som i disse Dage i den Anledning ere afreiste til 
Kjøbenhavn. Petitionen [anmodningen], der er forsynet med en stor
Mængde Underskrifter, saavel af vor Byes Indvaa-
nere [indbyggere], Borgere og Embedsmænd (deriblandt samtlige
Medlemmer af Magistraten, Borgerrepæsentationen,
Havne-Commissionen), som Omegns Beboere, skal
senere blive meddeelt. Vi ville Haabe, at Regjerin-
ger, der sikkert interessere sig ligemeget for alle Stats-
delene, og saaledes ogsaa for vor Provinds, vil skjænke
næværende Sag, der for en stor Deel af Jylland
er af høi Interesse, den fornødne Opmærksomhed.

     Der er 
forelagt Rigsdagen en Lov til Efterstaaende Domai-
ners Afhændelse, nemlig:
     1) Arresødals Hovedbygninger med Sidebyg-
ninger og Haver; 2) de 2de Magazinbygninger ved
Anneberggaard; 3) Silkeborg Hovedbygning, med
det Statskassen tilhørende Tilliggende af Udbygnin-
ger, Jorder og Vandkraft; 4) Bernstorff Hovedmarks-
gaard; 5) de udtørrede og i Parceller udlagte Skiæn-
kelse- og Haugerup-Søer, efherhaanden som Par-

cellerne kunne afsættes; 6) Esrom Schæfergaard;
7) Riis- og Sode-Marken ved Esrom med Und-
tagelse af den tildeels skovbevoxede Deel, som støder 
op til Skoven Snevred og derunder paatænkes ind-
draget; 8) Dronningens Kovang ved Fredensborg;
9) Flenstofte og Auernæs-Avlsgaarde i Fyen; 10)
Frederiks-Steenbrud paa Bornholm med tilhørende
Beholdninger af Steen; 11) Ledøie-Plantage; 12)
Madeskov paa Falster.
     Afhændelsen bør ske ved offentlig Auction.
Dog bemyndiges Finantsministeren tiil underhaanden [privat]
at afhænde de i Nr. 3 nævnte Eiendomme paa 
Silkeborg, naar paa den maade for disse kan er-
holdes [fås] et saa stort Vederlag, at det kan ansees
stemmende med Statskassens Interesse at undlade
Forauctionering.
     Salg bør kun iværksættes, naar der kan op-
naaes en Kjøbesum, der staaer i et for Statskassen
fordeelagtigt Forhold til den rene Indtægt, der af 
Eiendommen, som Statseiendom, efter muligst nøi-
agtig Beregning kan udbringes.

         *Domainedirecteuren har været saa virksom at
kunne i Torsdagsmødet fremlægge følgende Lovudkast og
flere Domaine-Eiendommes Afhændelse:
     § 1. Følgende Domaine-Eiendomme skulle snarest mu-
ligt forsøges afhændede: 1) Arresødals Hovedbygninger med 
Sidebygninger og Haver; 2) de 2de Magazinbygninger 
ved Anneberggaard; 3) Silkeborg Hovedbygning, med det 
Statskassen tilhørende Tilliggende af Udbygninger, Jorder og 
Vandkraft; 4) Bernstorff Hovedmarksgaard; 5) de udtørrede 
og i Parceller udlagte Skjænkelse- og Haugerup Søer, efter-
haanden som Parcellerne kunne afsættes; 6) Esrom Schæfer-
gaard; 7) Riis- og Sode-Marken ved Esrom med Undta-
gelse af den tildeels skovbevoxede Deel, som støder op til 
Skoven Snevred og derunder paatænkes inddraget; 8) Dron-
ningens Kovang ved Fredensborg; 9) Flenstofte og Auer-
næs-Avlsgaarde i Fyen; 10) Frederiks-Steenbrud paa Born-
holm med tilhørende Beholdninger af Steen; 11) Ledøie 
Plantage; 12) Madeskov paa Falster.
     § 2. Afhændelsen bør skee ved offentlig auction. Dog 
bemyndiges Finantsministeriet til underhaanden [privat] at afhænde de
i § 1 Nr. 3 nævnte Eiendomme.
          Om disse Eiendomme medeles i Motiverne:
(kun Silkeborg er tastet)
          Om Silkeborg Hovedbygning m. v. hedder det:
     Efter at Silkeborg Mølle i 1844 er afhændet til Brødrene 
Drewsen med den største Deel af Vandkraften og det vig-
tigste Terrain om Aaens Udløb, og efter at Hovedgaardsjor-
derne, 1845, for størstedelen ere overdragne til Handels-
pladsen, alt imod visse aarlige Afgifter, bliver af Hovedgaarden
og Møllen kun tilbage:
     1) Hovedbygningen (det saakaldte Slot), hvori en 
Sal med Forværelse er forbeholdt og indrettet til Gudstjeneste
og som iøvrigt kun afgiver Bolig for Forvalteren, med en 
Have og et Vænge paa 3 Tdr. Land; 2) 2 Sidelænger
og en Lade samt endeel af Hovedgaardsjorden,
hvilket alt, med Undtagelse af 7 a 8 Fag af Sidelængerne,
er forpagtet af Brødrene Drewsen paa 50 Aar fra 1ste Mai
1844 at regne; 3) En liden Strækning Jord imellem
den østre Sidelænge og Aaens vestre Side hen til Chausseen
og en Plads paa den anden Side Chausseen, hvilke Pladse
ere reserverede til Fabrikanlæg, hvortil er forbeholdt 20
Hestes Vandkraft, dog saaledes, at Brødr. Drewsen hertil
have forkjøbsret. - Da Statskassens Udgift til Bygningernes
Vedligeholdelse, efter at den den største og bedste Deel af
denne Domaineeiendom er overdragen til Br. Drewsen og
Handelspladsen, er større, end den Fordeel, for fortiden alene
haves af Samme, nemlig at den const. Forvalter kan boe
der, bør man snarest muligt søge at afhænde disse tilbage-
blevne Stykker af Hovedgaarden og Vandkraften. Men da
Br. Drewsen have Forkjøbsret til den vigtigste Deel af det
Tilbageblevne, nemlig det reserverede Anlæg med 20 Hestes
Vandkraft, og da en saadan Deling af Vandkraften og det 
dermed følgende Fælledsskab i Vandets Benyttelse i alt Fald
vilde give Anledning til idel [lutter] Strid - hvilket ogsaa vil 
trykke Prisen - saa er det sandsynligt, at disse Fabrikeiere,
bedre end nogen Anden, ville kunne paatage sig at udrede en
saadan Kjøbesum eller en saadan Forøgelse af Arvefæsteafgif-
ten, for at erholde [få] Eiendomsret over de tilbageværende Dele
af Silkeborg Hovedgaard og Mølle, at den derved vundne
Capital vil overstige, hvad Staten ved Forauctionering kunde
erholde [få] i Kjøbesum, og det synes derfor hensigtsmæssigt, at 
der her gjøres en Undtagelse fra den almindelige Regel, at 
Statseiendomme kun bør afhændes ved offentlig Auction,
saa at Finantsministeriet bemyndiges til Afhndelse underhaan-
den [privat], naar denne maatte kunne skjønnes at ville give et bedre
Resultat end offentlig Auction.
     Bernstorff Hovmarksgaard ......

          Folkethingets 86de Møde.

          Løverdagen d. 8de Februar.
     Det 1ste Nr. paa Dagsordenen var tredie Be-
handling af Udkast til Lov om flere Domaine-
Eiendommes Afhændelse. Til § 2 havde Win-
ther med 14 andre Medlemmer foreslaaet tilføiet:
"Finantsministeriet" skal ligeledes være bemyndiget til
at overlade hele Silkeborg Hovedbygning (Slottet)
eller en passende Deel deraf til communelt Brug,
navnlig til Kirke- og Skolelokale for Handelspladsen
Silkeborg, dog at Saadant skeer uden Byrde for Stats-
kassen." Winther motiverede dette Forslag, hvor-
paa Finantsministeren (Bang) yttrede, at han 
ikke vilde modsætte sig samme, men overlade Afgjørel-
sen til Thinget selv. Efterat endnu Bregendahl
havde udtalt sig, skred man til Afstemning, hvorved
Forslaget blev antaget med 66 St. mod 12. Loven
blev dernæst oplæst og i sin Heelhed eenst. antagen med
86 Stemmer.

(kun tekst vedr. Silkeborg er tastet)    
     Den næste Sag paa Dagsordenen var Lovforslag om flere
Domaineeiendommes Afhændelse. - Ordføreren
(Unsgaard) yttrede, at han, og han troede Alle, vare enige i Principet,
at disse Domaineeiendomme bør afhændes; med Hensyn til de en-
kelte Eiendommes Afhændelse henholdt han sig til Udvalgets
Betænkning. Udvalget foreslaar, at Thinget gaar ind paa lo-
ven, med den Forandring, at Salget af Silkeborg udsættes, fordi
man antager, at den nærværende Tid ikke vil være gunstig for
dette Salg. Bygningerne benyttes nemlig for Øieblikket i Com-
munale Øiemed [formål]; Jorderne og Vandværket ere bortfæstede til
Brødrene Drewsen paa 50 Aar fra 1844 at regne, med Re-
servation af Forkjøbsret for bemeldte Brødre. ....
.... vedtoges Sagens overgang til 2den Behandling enst.
med 39 St. - Mødet hævet Kl. 2.

     Det til Folkethinget indgivne Forslag, at 
Indenrigsministeren maatte blive sat istand til i
Finantsaaret 1851 - 52 at fremme Arbeidet paa
Hovedlandeveien mellem Aarhuus og Ringkjøbing,
navnlig mellem Ikast og Herning, er bleven 
taget tilbage, da Indenrigsministeren ikke fandt
denne Lov fornøden [nødvendig], og ansaa det rigtigere, at 
Veiarbeidet fremmedes mere i østlig end i vestlig
Retning c: fra Silkeborg af. Veicorpset havde
gjentagne Gange udtalt sig i denne Retning, men
da hele Veien jo udgjorde en Heelhed, saa vilde
der til næste Aar kunne arbeides saa meget mere
i vestlig Retning.

     Til 1ste Behandling foretoges tilsidst Forslag til Lov
om flere Domaineeiendommes Afhændelse.
     Unsgaard (Ordfører) havde ikke videre at be-
mærke ved denne Behandling, da man vist i det Hele
var enig om, at Statens Domainer burde afhændes,
naar det kunde skee paa en fordeelagtig Maade. Han  
vilde kun henvise til Udvalgtets Betænkning, hvoraf
fremgik, at det ikke tilraadede Salget af Silkeborg
Gods, hvorimod det ønskede tilføiet Eskeborg Skove
paa Falster.
     Nyholm .....
     Lovens Overgang til 2den Behandling vedtoges med
39 St. (eenst.)

(kun indhold vedr. Silkeborg er tastet)
     Finantsministeren vilde ikke modsætte sig Ud-
valgets Indstilling med Hensyn til Eskebjerg Skov eller
om at Silkeborg Hovedbygning m. m. skulde gaae ud
af Loven. Derimod troede han ikke at der var nogen
Grund til at knytten nogen Betingelse til Salget af 
Ledøie Plantage. Efterat endnu Nyholm havde re-
pliceret og Sørensen havde udtalt det Ønskelige i
slet ikke at afhænde Ledøie Plantage skred man til af-
stemning. Udvalgets Forslag at Silkeborg ikke skulde
optages blandt de Domaineeiendomme der skulde søges
solgt antoges med 34 St. (eenst.) ....
Lovens Overgang til 3die Behandling vedtoges med 37
St. (eenst.).

     Ifølge den Rigsdagen forelagte Veilov vil i 
Finantsaaret 1852/53 Anlæget for Hovedlandeveie i 
Nørrejylland for den almindelige Veikasses Reg-
ning blive at fremme ved Udførelsen af følgende Arbei-
der: I Veile Amt, paa Hovedlandeveien imellem 
Veile og Snoghøi: 4380 Favne Chausseringsarbeide
over Skjærup, Pjedsted og Kongsted Byers Marker;
i Hjørring Amt, paa Hovedlandeveien imellem
Hjørring og Aalborg: 4660 Favne Jord- og 
Chausseringsarbeide, Opførelsen af en Bro og de for-
nødne Steenkister m. m. over Vreilev og Hæstrup Sog-
nes Marker, samt Anskaffelse af Steen til Chausserin-
gen af Strækningen fra Hæstrup Mølle til Hjørring;
i Skanderborg Amt, paa Hovedlandeveien imellem
Aarhuus og Ringkjøbing: 2690 Favne Jordarbeide,
6060 Favne Chausseringarbeide, 65 □ Favne Bro-
lægning, Opførelsen af en 92 Alen lang Bro over
Remmestrup Aa og de fornødne Steenkister m. m. paa
Strækningen over Silkeborg Domaine samt og Haa-
rup, Linaa og Mollerup Byers Marker; i Ringkjø-
bing Amt, paa forn. Hovedlandevei imellem Aarhuus 
og Ringkjøbing: 7220 Favne Jordarbeide, 700 Favne
Chausseringsarbeide, 173 □ Favne Brolægning, Op-
førelsen af 2 Broer og de fornødne Steenkister m. m.
paa Strækningen over Ikast, Gjellerup, Herning og
Sneiberg Sognes Marker; og i Horsens Kjøb-
stad, paa Hovedlandeveisgaden, Omlægning af 750 □
Favne Steenbro.

(kun indhold vedr. Silkerborg er tastet)
….  Endvidere
bør udgaae 1000 Rbd., som er stillet til Disposi-
tion for den Silkeborgske Commission og endelig
kortes 1000 Rbd. til uforudseelige Udgifter. Udvalget
foreslaaer altsaa at istedetfor 13,140 Rbd. sættes
10,000 Rbd. Udvalget bemærker med Hensyn til 
Silkeborg, at Statskassens Bidrag til communale
Øiemed [formål] ere temmelig høie, og at det kunde være paa
Tiden, at man gjorde Ende herpaa, og  heri maae
vi give Udvalget Ret. Indenrigsministeren har be-
svaret Udvalgets Bemærkninger med at de 1000 Rbd.
til Silkeborg er nødvendig til askillige Anlæg som 
ere nødvendige: saaledes har man til Ex. paatænkt
at anlægge en Havn ved Silkeborg, og denne Com-
mune er endnu ikke af den Betydenhed, at den 
selv vil være istand til af afholde det Beløb, som 
hertil vil medgaae. Vi maae imidlertid dog her
gjøre opmærksom paa, at det her kommer an paa,
hvis egentlige Interesse det er, at der anlægges en
Havn ved Silkeborg, vi kjende ikke ganske nøie til
Localiteterne, og kunne ikke bestemt afgjøre, om ikke,
saaledes som vi formode, dette Havneanlæg er i
særlig Interesse for Fabrikeierne i Silkeborg. Er
dette Tilfældet, da kunde det dog vel antages, at
den lille Commune selv sørgede for en Havn, naar
Regjeringen ikke gjorde Anlægget for Statskassens
Regning. Industrien bør opmuntres, men Alt bør
dog have sine Grændser. Den Industrigreen vi
her sigter til, er Papirfabrikationen, og vi mene,
at ingen Deel af Industrien var og er endnu
saa høiligen begunstiget, baade men Hensyn til Ud-
og Indførsels-Tolden som netop Papirfabrikationen.
Her er ikke Stedet til at udvikle dette mere, nok, 
vi mene, at naar dette Havne-Anlæg særligen gjelder
den i Silkeborg anlagde Fabriks Tarv, da bør Com-
munen her ligesom paa mange andre Steder, selv
sørge for Havnevæsenet. - Udvalgets Forslag er
eenstemmigen blevet vedtaget med 74 St.

(kun tekst vedr. Silkeborg er tastet)   
De i Folketinget førte Forhandlinger om forskjellige Ud-
giftsposter give mig Anledning til at fremkomme med
et Par Bemærkninger. ….
     Til Gudenaaens bedre Seilbargjørelse er der af Re-
geringen kun forlangt en lille Sum, som nok kun skal
anvendes til Vedligeholdelse af det ifjor paabegyndte Ar-
beide. Det vilde være ønskeligt at erfare, af hvad Grund
dette vigtige Arbeide nu skal sættes i Bero. Paa den 
Strækning, som det nu er forbunden med største Besvær-
lighed og Opoffrelse af Tid at befare, nemlig fra Bjerring
til Randers, hvor ingen Trækveie haves, tænkes der nok
endnu slet ikke paa at lette Seiladsen. Det ønskeligste
vilde være, hvis en saa lang Strækning af Aaen som 
muligt blev gjort seilbar for Dampskibe, men kan dette
ikke opnaaes, saa er Anlæggelsen af en Trækvei nød-
vendig. Det er beklageligt, at der ikke med Kraft virkes
for denne og lignende Sager. Saaledes synes ogsaa
Sagen om Opførelse af en Bro over Langsø ved Silke-
borg at ville sove ind, og det er derfor glædeligt af Rigs-
dagens Forhandlinger at see, at et Forslag om at bevilge
en Sum til dette Øiemed [formål] vil blive stillet. Ved en saadan
Bro vil et stort Oplands Communication med Silkeborg
i høi Grad lettes, og det er derfor af megen Vigtighed
for Silkeborg og Omegn, at Broens Opførelse jo før jo 
heller paabegyndes. Om denne sag har der forøvrigt
været talt og skrevet i en halv Snes Aar, og endda er 
man nok endnu ikke bleven enig om, hvor Broen bør
anlægges, eller hvormeget Viborg Amt og hvormeget Skan-
derborg Amt skal bidrage hertil. Underhandlingerne [forhandlingerne]
herom ere nok endnu "svævende" og ville neppe endnu
i lang Tid blive førte til noget Resultat, naar ikke Rigs-
dagen bevilger en Sum hertil. Broen, som antages at 
ville koste henved 7000 Rbd., bør formentlig ved Silke-
borg føres over Langsø.                               J. R. 

     27. Indenrigsministeriet har i Skrivelse af 24de
Mai d. A. forlangt Raadets Betænkning, efter forud
indhentet Erklæringer fra Beboerne af Silkeborg og
Linaae, i Anledning af et indgivet Forslag om at den 
tilkommende Sognepræst for Linaae og Silkeborg paa-
lægges at tage Bopæl paa sidstenævnte Sted, - m. v.
     Raadet gav sin Erklæring, og maatte navnlig
henholde sig til hvad der af Majoriteten er yttret i 
Mødet i December Maaned 1850 om at det forme-
nes rettest, at Sognepræsten vedbliver at boe i Linaae,
hvorimod Minoriteten, Formanden, har antaget, at 
Silkeborg i saa Henseende bør gives Fortrinet.

     Paa Indenrigsministeriets derom allerunderdanigst ned-
lagte Forestilling [fremstilling] har det behaget Hs. M. Kongen
under 7de Mai sidstl. at ophæve den i sin Tid,
med Hensyn til Anlægget af en Handelsplads ved
Silkeborg i Jylland, allernaadigst anordnede Com-
mission, og at meddeles sammes Medlemmer: Over-
præsident Lange, Conferentsraad Garlieb, og 
Stiftamtmand Unsgaard den i saa Henseende
fornødne Decharge [godkendelse].

Samme Dags Aften ankom Indenrigs-

ministeren hertil i Anledning af Jernbaneanliggendet

og tog Dagen efter, ledsaget af Vandbygningsinspec-

teur, Justitsr. Carlsen, til Ans, seilede derfra paa

Gudenaaen til Svostrup, hvor Vogn herfra var holdt

i Beredskab, med hvilken han samme Aften retour-

nerede hertil. Næste Dag fortsatte Excellencen Rei-

sen over Brabrand.

     De Reguleringsarbeider, som foretages ved Gu-

denaa tilligemed det almindelige Eftersyn og Udbe-

dringen af de anlagte Værker ere nu saavidt frem-

skredne, at der maa tænkes paa en Forandring i Be-

styrelsens Form, fordi der, naar de ved Arbeidernes 

Udførelse beskjæftigede Technikere have forladt Egnen, 

vil behøves et stadigere Tilsyn med Aaen end der 

billigviis [med god grund] kan paalægges det nuværende Bestyrelses-

personale. Indenrigsministeriet har i dette Øiemed [hensigt]

nedsat en Commission, som deels skal tage under

Overveielse, hvilken Bestyrelse Gudenaaen hensigts-

mæssigt for Eftertiden kan undergives, deels vil

have at undersøge hvorvidt, og da paa hvilken Maa-

de, de øvrige samme vedkommende reglementariske

Bestemmelser maatte være at modificere, og navnlig

at gjøre Afgiftsvæsenet til Gjenstand for en omhyg-

gelig Drøftelse, hvorunder det Spørgsmaal bliver

at inddrage: hvorvidt den Afgift, der af Prammene,

som passere Omløbsrenden ved Frisenvold Laxegaard,

tidligere har været erlagt til Laxegaardens Eier, for

Fremtiden skal opkræves at det Offentlige. Com-

missionen, der, foruden Amtmanden for Randers

Amt, som er første Medlem, bestaar af Dhrr. Stats-

raad Holm (den nuværende Bestyrer af Pramfar-

ten), Cancelliraad, Herredsfoged Kampmann, Ju-

stitsraad, Vandbygningsinspecteur Carlsen og Rigs-

dagsmændene, Gaardeierne Schøler og Chr. Jensen

i Bording, afholder sine Møder i Randers.

     Ved nævnte Forbedringer af Gudenaaens Seil-

løb er unegtelig skeet en Velgjerning mod hele det

betydelige Opland og navnlig Silkeborg, der for

Tiden af Pramfartens Endepunkt. At derved imid-

lertid endnu kun er udrettet en ringe Deel af hvad

Randers og de vigtige Landstrækninger, nævnte seil-

bare Aa gjennemstrømmer, vil Enhver, der gjør sig

bekjendt med Forholdene, lettelig kunne Overbevise

sig om. Pramfarten har, som sagt, nu sit Ende-

punkt eller Udgangspunkt ved Silkeborg, men det er

utvivlsomt, at den ved forholdsviis ubetydelig Be-

kostning vil kunne fortsættes meget længere opad    

Aaen og derved i høi Grad befordre Omegnens Op-

komst [fremvækst]. Men ogsaa dette fraregnet er Gudenaasei-

ladsen langtfra endnu hvad den kan og sikkert ogsaa

om kortere eller længere Tiid vil blive, naar der for

Alvor bliver gjort noget for den. Regjeringen har

gjort de første og vigtigste Skridt til at ophjælpe disse

Egne, der paa Grund af den ubeqvemme Commu-

nikation med Landets Hovedlandeveie, endnu for

faa Aar siden stode langt tilbage; vi have seet, hvor

betydelig den før saa lidet ændrede Fart paa Guden-

aaen har udvidet sig siden Silkeborgs Begrundelse [grundlæggelse],

og at den, trods al dens Ufuldkommenhed, allerede

nu kan beskjæftige 70 – 80 store Pramme, maa borge [garantere]

for, at den udvidet opad og lettet ved Arhundre-

dets store Opfindelse: Dampkraften, vil faa et Op-

sving, hvis gavnlige Indflydelse endmere vil hæve

disse Egnes Betydning og Velstand.

     Fra Statens side, er der, siden Kong Chri-

stian den Ottende besluttede at grunde en Kjøbstad

herpaa Pladsen, gjort saa Betydeligt for denne Egn,

at det hverken tør fordres [fremmes] eller ventes, at Initiati-

vet til Dampkraftens Anvendelse paa Gudenaaen

skal tages af det Offentlige; det er Beboerne, der

bør gjøre Alt, for at fortsætte det Begyndte og da

et Foretagende som en Dampbaads Anskaffelse i

pecuniair [økonomisk] henseende ingenlunde er uoverkommeligt,

saa have vi ikke kunnet undlade at gribe denne Lei-

lighed til at henlede Opmærksomheden paa Vigtig-

heden heraf, saa meget mere som vi have erfaret,

at de Skridt, der tidligere ere gjorte i denne Ret-

ning, hidtil have været uden Følge [resultat].

     Det fortaltes sidste Vinter med bestemthed, at

en bekjendt kjøbenhavnsk Dampskibsspeculant allerede

i England havde bestilt en for denne Fart construe-

ret Dampbaad; men nu, da de af ham paapegede

Hindringer for en Saadans Fart paa Gudenaaen

ere bortryddede, hedder det ligesaa bestemt, at han

har opgivet Projectet; af hvilken Grund, vide vi

ikke, men derimod troe vi med Bestemthed at kunne

forsikre, at ligesaalidt som det i sin Tid med et

svagt og aldeles uhensigtsmæssigt bygget lille Damp-

skib mislykkede Forsøg, der var ham fuldkommen

bekjendt, inden han tiltraadte Sagen, har bevæget

ham til at træde tilbage, ligesaalidt bør dette være

nogen Hindring for hans Optagelse paany. Vi

haabe tillige, at dette snart vil ske, ligesom det er

vores overbeviisning, at de tvivl, om Foretagendets

heldige Udførelse, Nogle maaske endnu nære, da

ville blive beseirede; de grunde, vi hidtil have hørt

fremføre derimod, finde vi langtfra stærke nok til at

fraraade et saa almeengavnligt Værk og vi opfordre

Enhver, der kan bidrage til nærmere at belyse Sa-

gen, til, i det Almenes interesse, offentlig at frem-

sætte sine Anskuelser.

     Under 30te October er den af Rigsdagen ved-

tagne Lov om Udvidelse af Silkeborgs Landdistrict

udkommen med allerhøieste Stadfæstelse.

     Ved et igaar Aftes af communalbestyrelsen

sammenkaldt almindeligt Raadstuemøde, forelagdes

det Spørsmaal: om Communen skulde indgaae til 

Administrationen for den af Regjeringen i Anledning

af Pengekrisen oprettede midlertidige Laanekasse med 

Anmodning om derfra at erholde [få] et Laan; eller:

om Communen intet Laan skulde optage, men i et-

hvert enkelt Tilfælde, ved en dertil valgt Comitee,

undersøge vedkommende Laansøgers status, og,

naar det befandtes, at han kunde stille fuldkommen

betryggende Sikkerhed for Laanet, da som Garant

udvirke, at han fik dette. Efter en kort Discussion,

under hvilken Hr. Bagermester Thorendahl yttrede

frygt for, at Communen som Garant let kunde

lide Tab, hvilket Formanden for Communalbestyrel-

sen, Hr. Fabrikeier Drewsen, bifaldt og bl. A. be-

mærkede, at det vilde blive meget dyre Penge, samt

meente, at Krisen rimeligviis allerede vilde være over-

staaet, inden Communer erholdt [fik] laanet, sattes un-

der Afstemning, om man ikke først skulde vælge en

Comitee, som i begge ovennævnte Tilfælde havde at 

undersøge Laansøgers Status, hvilket Spørgs-

maal med stor Majoritet forkastedes. Hovedspørgs-

maalet ansaaes derved for ophævet, og Forsamlin-

gen opløstes. - Gid det maa vise sig, at vor 

Commune ikke trænger til at benytte overordentlige

hjælpekilder!

(Fortsat.)

     Igjennem ovenbeskrevne Dal er det, at Hr. 

Daue vil lægge sin Jernbane, som han, i Sammen-

ligning med den af Regjeringens Ingenieurer afstukne

Østbane, kalder billig, da den skal kunne haves

130,000 Rd. billigere pr. Miil, altsaa for 344,800

Rd. pr. Miil. Hvorvidt denne Paastand er rigtig,

kan naturligviis ikke bedømmes, førend et nøiagtigt

Nivellement er foretaget, men vi befrygte at Hr. 

D. har forregnet sig; thi dette store Dalstrøg be-

grændses, som sagt flere Steder af høie Bakkeskraa-

ninger, gjennemskaarne af en Mængde Slugter og 

Tværdale med større og mindre Vandløb, der, i

forening med blød Eng og Mosegrund, ville for-

aarsage store Jordarbeider og kostbare Brobygnin-

ger, eller ved mange Krumninger gjøre Banen ufor-

holdsmæssig lang og kostbar.

     Det er saaledes mere end tvivlsomt, om Gudenaa-

banestrækningen - selv under den nu stedfindende

ufuldkomne Afbenyttelse af Vandveien - vilde kunne

forrente de store Summer, dens Anlæg, Drift og

Vedligeholdelse ville udfordre; thi største Delen af

det, der gaaer denne Vei, er Varer, der mere gjøre

Fordring [krav] paa en billig end hurtig Transport. Og

kommer Dampskibsfart igang paa Gudenaaen, saa

vil Trangen til en Dampsporvei langs med samme

selvfølgelig, idetmindste for den nærmeste Fremtid,

saagodtsom forsvinde.

     Haabet om Realisationen af nogetsomhelst af

de forskjellige Jernbaneprojecter paa den cimbriske

halvø synes desværre for Tiden næsten at være op-

givet, og at kjøre Jylland rundt paa Jernbaner,

efter et af Justitsraad Klee i "Randers Avis" anbe-

falet Banesystem, er vistnok forbeholdt Efterslægten,

der muligen vil have større Tillid til Hr. Klee's

Ord: "at i et Land, som Danmark, ere Terrain

forhindringerne i Regelen det Underordnede", end de

Nulevende. Men, da det i flere Retninger sted-

moderligt behandlede Jylland saaledes bliver skuffet

i de paa Dampcommunicationen pr. Sporveie vakte

forhaabninger, saa er der saa meget mere Anled-

ning til at henlede Opmærksomheden paa det store

Gode, Forbedringen af Vandcommunicationen pr.

Gudenaaen og den i samme faldende Nøraa, der er 

seilbar til Viborgegen, vilde være for de betydelige

Landstrækninger, den gjennemløber. En eneste af de

mange Millioner Rigsdaler, som Jernbanelinierne 

vilde udkræve, vilde være tilstrækkelig til at skabe et

nyt og, med hensyn til de materielle Fordele, ube-

regnelig heldbringende Liv i de nærmestliggende Egne.

Men selv med langt ringere Midler kan Betydeligt

udrettes, naar blot de i Sagen nærmest interesserede

med kraftig Villie tage Sagen i deres Haand.

     At Dampkraften ogsaa kan anvendes paa

Gudenaaen er hævet over al Tvivl, og til Anskaf-

felsen af en Dampbaad til Brug mellem Randers

og Silkeborg er Tiden sikkert moden, da den til-

tagende Fart borger for Foretagendets Rentabilitet.

Regjeringen, Rigsdagen og Amterne have ved at

bevilge Penge, for hvilke de væsentligste Hindringer

Dampskibsfarten blive fjernede, viist Sagen forøn-

sket Imødekommen, og de to over Aaen værende

Broer nærmest Silkeborg ere sidste Sommer ombyg-

gede, saa de nu er passable for en Dampbaad.

Det er derfor en Opgave for de i Sagen In-

teresserede, selv at kunne bringe en Dampskibsfart

i Gang; thi det vil ikke feile, at en entreprenant

Mand i modsat Fald vil komme dem i Forkjøbet,

og det kan i saa Tilfælde let blive et Livsspørgs-

maal for Silkeborg.

     Aabnes nemlig Farten med et større Dampskib,

der ikke uden Hindringer kan passere de for Pram-

farten vanskelige Steder ved Friisholdt Skov, er det

at befrygte, at dets Farter nærmest ville blive til

Ans, og kun sjeldent til Silkeborg, og hvad vil den

naturlige Følge heraf blive?              (sluttes.)

     - Ifølge Indenrigsministeriets Bestemmelse maa

der ikke oprettes nogen Høkerhandel paa Landet in-

denfor en Afstand af een Miil fra Silkeborg.

     At den, i henhold til Lov af 4de Marts f. A.,

for Silkeborg og Landdistrict - derunder

indbefattet Hids Herred i Viborg Amt - 

oprettede Forligelsescommission, der træder

i Virksomhed den 1ste April næstkommende, - af-

holder sine ordinaire Møder hver Fredag paa

Thinghuset i Silkeborg, bekjendtgjøres herved

med tilføiende, at Klagerne indleveres paa under-

tegnede Bindesbølls Contoir i Silkeborg, hvorfra

Indkaldelserne saavelsom Protocoludskrifterne ud-

færdiges.

     Forligelsescommissionen for Silkeborg Forligs-

          kreds, den 26de Marts 1858.

               Biindesbøll.          N. P. Andersen.

     I Folkethingets sidste Onsdagsmøde indbragte
Hr. L. Schøler, paa Anmodning af Silkeborg Com-
munalbestyrelse, et Forslag til Lov, hvorved
Handelspladsen Silkeborg oprettes til Kjøb-
stad. Han mindede om, at der allerede i 1856 var
indbragt et lignende Forslag. Handelspladsen var
blomstrende, men den nye Næringslov vilde virke
uheldigt paa Stedet, dersom man ikke søgte at fore-
bygge det. 

     Da Justitsministeriet har Approberet [godkendt], at Han-
delspladsen Silkeborg oprettes til et eget Jordemo-
derdistrict, saaledes at den beskikkede Jordemoder er-
holder den samme Løn m. v., som ved Reglement af 
21de November 1810 er bestemt for Kjøbstadjorde-
mødre, saa opfordres herved de, der maatte ønske
Ansættelse i denne Bestilling, til inden 14 Dage fra
Dato hertil at indkomme med Ansøgning, ledsaget
af de fornødne Beviisligheder.
     Skanderborg Amtshuus, den 25de Novbr. 1859.
                                               C. Bille-Brahe.

Den nye Jernbanelov, som
nu bliver foretaget i Rigsdagen, gaar ud paa at
Regjeringen bemyndiges til at søge Concessionen til
Tverbanen saaledes forandret, at Strækningen Vester-
paa fra Skive til Struer foreløbig opgives, og den 
øvrige Deel af Banen paa hensigtsmæssig Maade
sættes i Forbindelse med en Længdebane til Sles-
vigs Grændse og Nordpaa til Aalborg; endvidere
søger Regjeringen Bemyndigelse til at bygge en Jern-
bane gjennem Fyen, fra Nyborg til Middelfart med 
en Dampfærge over Lillebælt; altsaa et heelt dansk
Jernbanesystem, saa at Danmark herved kommer i 
umiddelbar Forbindelse med hele Fastlandets Jern-
banenet. Til tilveiebringelsen af de hertil fornødne
Midler udsteder Regjeringen i Gennemsnit for hver
dansk Miil, det hele Anlæg udgjør, et Beløb af 
indtil 300,000 Rd. 4 pCt. rentebærende Obligatio-
ner, henhørende til Kongerigets særlige Statsgjæld.
I Motiverne til dette Lovforslag udvikles det For-
deelagtige i, at Staten selv bygger og bortforpagter
Drivten af Banerne, istedetfor at indlade sig paa
Garantisystemet, som tilfældet er ved Tverbanen,
og der kommes til det Resultat, at Spørgsmaalet 
ikke længere er, "om der er Anledning for Staten
til at yde betydelige aarlige Tilskud til et Jernbane-
anlæg i Jylland, men det Spørgsmaal, der fore-
ligger til Besvarelse, er dette: Bør Kongerigets Fi-
nantser hellere yde et Tilskud af 2 a 300,000 Rd.
aarlig, alene for en Jernbane fra den vestlige
Deel af Liimfjorden til Aarhus og Randers, end
for den allervæsentligste Deel af dette Stykke Jern-
bane tilligemed en Længdebane fra Aalborg til Sles-
vigs Grændse og derfra over Lillebælt gjennem Fyen.