Søndagen den 27de Aug. vare endeel Vælgere
af Skanderborg Amts 4de Valgdistrict samlede i 
Linaa, for at samtale om og foretage Prøvevalg til
Rigsforsamlingen. DHrr. Birkedommer Kamp-
mann i Hammel og Fabrikeier Drevsen paa
Silkeborg stillede sig som Candidater. Da man ifor-
veien ikke havde vidst nøiagtig, hvorvidt Valgdistric-
tet vilde naae, vare endeel Vælgere, som Følge heraf,
ikke blevne indvarslede til dette Møde, og man be-
sluttede derfor at opsætte Prøvevalget, men derimod,
saasnart det forventede Program til Rigsforsamlin-
gen er bleven offentliggjort, da at afholde et senere Prø-
vevalg, hvorom Vælgerne ville blive underrettede
ved Bekjendtgjørelse gjennem Aarhuus Stiftstidende.
     Hvilket herved tjener til Underretning for de 
Vælgere, som ikke vare tilstede ved det ovenanførte
Møde.

     Ved Mødet i Linaa den 27de August blev det 
vedtaget af de Tilstedeværende, at der, inden den fo-
restaaende Valgdag, skulde afholdes et større Møde
i Linaa for Skanderborg Amts 4de Valgdistrict, som
indbefatter Gjern Herred og endeel af Thyrsting og
Vrads Herred, i den Hensigt at foretage et Prøve-
valg, og blev det overdraget Undertegnede at be-
stemme Dagen til det nævnte Møde. Da det nu
allerede er bekjendt, at Valgdagen til Rigsforsam-
lingen er bestemt til den 5te Octbr. førstkommende
over hele Landet, saa bestemmes det ovennævnte
Prøvevalg at afholdes i Linaa Tirsdagen den 3die
Octbr. førstkommende, Kl. 10 Form., og indbydes
hertil, af hele det ovennævnte Valgdistrict, Enhver,
som er valgberettiget og ønsker at gjøre sin Stemme
gjældende, som ogsaa tillige de, der ville stille sig som
Candidater for det nævnte District. Det er herved
min Begjæring til Enhver i Districtet, men især til 
de respective Sogneforstandere, som læse Aarhuus
Stiftstidende, at de, Enhver i sin Kreds, sørge for
at dette kommer til alle Vælgeres Kundskab.
     Røgen, den 24de Septbr. 1848.
                                              Jens Pedersen.

     I Skanderborg Amts 2det District er Oliemøller
Schytte af Horsens valgt uden Modkandidat.
     I Skand. Amts 4de District er valgt: Fabrikeier
Drewsen af Silkeborg, der ansees at høre til det de-
mokratiske Parti. Modcandidaten var Birkedommer
Kampmann af Frysenborg.

Artiklen omhandler justering af valgkredse. Kun teksten vedr. 
Silkeborg er tastet.

Under Rigsforsamlingens Afstemninger…
     . . . . . Et Forslag
af Nørgaard, at den Deel af Hindborg Herred, som 
er lagt til Viborg, maatte forblive ved det øvrige Sal-
ling, antoges med 59 St. imod 54, ligesom et Forslag
af Rée og J. Christensen, at Valgstedet for Ran-
ders 3die Valgkreds forandres fra Estrup til Hørning,
antoges med 72 St. imod 31; hvorimod et Forslag af 
Drewsen (Silkeborg) at Linaa vælges til Valgsted for 
Skanderb. Amts 2den Valgkreds istedetfor Skanderborg,
forkastedes med 58 St. imod 48.

Kun indhold vedr. Silkeborg er nævnt.

Skandb. Amt 2det Distr.: Fabrikeier Drew-
                                               sen af Silkeborg.
                         3die Distr.: Lauritz Skau.

     Horsens, den 28de Decbr. Valget af 4 Landsthings-
mænd for den 10de Valgkreds, som indbefatter Veile og 
Skanderborg Amter, foretoges her i Dag under Bestyrelse
af Hr. Etatsraad Ræder, der af Hs. Maj. Kongen var ud-
nævnt til Formand i Valgbestyrelsen, som bestod af, foruden
Formanden, 2 Medlemmer af Skanderborg Amtsraad, 2 Med-
lemmer af Veile Amtsraad, 1 Medlem af Horsens og 1 Med-
lem af Fredericia Communalbestyrelse. Valget endtes omtr. 
Kl. 3½ i Eftermiddags og havde følgende Resultat:
     Ved 1ste Afstemning valgtes Hr. Oliemøller Schytte heri
          Byen med 109 Stemmer og Hr. Kammerherre Reedtz
          til Palsgaard med 97 Stemmer.
     Ved 2den Afstemning valgtes Hr. Proprietair Frich til 
          Rosenlund med 132 Stemmer.
     Ved 3die Afstemning valgtes Hr. Overkrigscommissair
          Holst heri Byen med 110 Stemmer.
     Ved 2den Afstemning concurrerede Hr. Overkrigscommissair
Holst og Hr. Fabrikeier Drewsen paa Silkeborg med Hin-
anden; men ved 3die og sidste Afstemning gik Første af med
Seiren med 110 St., medens sidste kun fik 63 Stemmer.
     De Stemmegivendes Antal ved Valget beløb sig til 173,
Majoriteten var altsaa 87.
     Igaar Aftes Kl. 6 samledes alle de Tilstedeværende Valg-
mænd paa Raadhuset for der at fremvise deres Udnævnelse
til denne Function. Derfra begav Forsamlingen sig over i
Klubben "Foreningens" Locale, hvor et Prøvevalg blev fore-
taget. Hr. Schytte aabnede Forhandlingen, hvorefter Hr.
Overkrigscommissair Holst opfordredes til at dirigere Prøvalget.
Adskillelige Discussioner fandt ved denne Leilighed Sted blandt
de forskjellige fremtrædende Talere. Hr. Schytte og Hr. Reedtz
fik ogsaa ved dette Valg de fleste Stemmer.
     En stor Deel af de her i Byen værende Herrer Valgmænd
blev indbudne til at tage Logis hos flere af Byens Indvaanere.

     Angaaende Landsthingsvalget her i Horsens i 
Løverdags meddeler Kolding Av.: "Bondevennernes"
Selskab havde stærkt agiteret for, at Folkethingsman-
den, Fabrikeier Drewsen paa Silkeborg, skulde blive
valgt til Medlem af Landsthinget, for da i Folkethin-
get at give Plads for Cand.  Phil. Hoedt, ligeledes
en af Bondevenners Candidater, der faldt igjennem
ved Folkethingsvalget  i et af Landdistricterne i Vi-
borg Stift. Ved fast Sammenhold mellem alle Valg-
mænd fra Kjøbstæderne og Landdistricterne i Veile Amt
lykkedes det at overstemme Skanderborg Amt, saale-
des at Hr. Proprietair Frich erholdt [fik] 110 Stemmer.
Hr. Drewsen derimod kun 63. Man vilde overhove-
det vide, at det er en Trafik, som Bondevennerne drive
overalt, at faae deres Folkethingsmænd ind i Lands-
thinget, for da atter i hiint at gjøre Plads for andre
af deres Meningsfæller, og saaledes tilsikkre sig Over-
vægten i begge Kamre.

     Oversigt og Oplysninger til Finantsloven
og derhen Hørende (Forts. Fra forrige Nr.):
     Vi bemærkede i vort foregaaende korte Referat om 
Finantsloven ibl. A.: at der i Budgetter er Anviist
100,000 Rbd. til Dampfarten imellem Callund-
borg og Aarhuus. Hertil føie vi den Oplysning,
at der desuden, til de to Dampskibes Anskaffelse, vil
medgaae endnu 20,000 Rbd., der udredes af Person-
Post- og Befordringsvæsenets Fond. - Endvidere be-
mærke vi, ang. de til Gudenaaens Seilbargjørelse
i dette Budget anviste 22,000 Rbd., at der, til at 
seilbargjøre hele Strækningen fra Randers til Silkeborg,
og i Forbindelse dermed til Anlæg af en Trækkevei, er 
anslaaet at ville medgaae en Sum af 90,000 Rbd.,
en endnu større Sum vil udfordres, hvis man vil giøre
Aaen farbar for Dampskibe. Ved nu at opføre 22,000
paa nærv. Budget, er man gaaet ud fra den Forud-
sætning, at der af Statskassen kunde i hint
Øiemed [formål] passende anvendes de 90,000 Rbd.,
fordeelte paa 4 Aar, og, bifaldes dette af Rigsdagen,
agter man i næste Finantsaar at regulere Aastrækningen
imellem Kongensbro og Tange, der frembyder de største
vanskeligheder, og at anlægge Trækkeveien imellem bem. 
Bro og Friisholdt vestre Skjel, hvortil den opførte Sum
vil behøves. I Forbindelse dermed er særligt i Budget
iaar ogsaa opført 600 Rbd. til en Omladeplads ved 
Silkeborg til Afbenyttelse ved den i den senere Tid for-
øgede Brændetransport for Privat Regning.

     I Dagsmødet var Sagen om….
kun tekst vedr. Silkeborg er tastet.
     af Jensen (Bording): at der til 
Indstillingen om 1000 Rbd. til forberende Arbeider
til Gudenaaes Seilbargjørelse til tilføies: "til Omkostnin-
ger ved og i Anledning af Opførelsen af en Bro i 
Nærheden af Silkeborg over Langsøen eller Gudenaa
indtil 7410 Rbd."
     * Finantsudvalgets Betænkning (Fortsat.)
....
     Til Gudenaaes Seilbargjørelse er forlangt som
Bevilling for Finantsaaret 22,000 Rbd., hvoraf 12,650 Rbd.
er ansat for Seilløbets Regulering imellem Kongens Bro og
Tange, ca. 1¾ Miil, imedens 6160 Rbd. er anslaaet til An-
læg af en Trækvei mellem Kongens Bro og Friisholt vestre
Skjæl, og Resten 3190 Rbd. ere ansatte til Lønninger og til-
fældige Udgifter. Det hele Reguleringsarbeide for Stræknin-
gen imellem Silkeborg og Randers er anslaaet til  ca. 90,000
Rbd., fordeelt paa 4 Aar; men i denne Sum er dog ikke ind-
befattet Udgifterne for de Arbeider, som desuden ville blive
nødvendige, hvis Aaen skal kunne befares med Dampskibe, saa-
som ombygning af Broerne m. m. Udv. deler ganske Erkjen-
delsen af Vigtigheden for Mellemjylland af denne Communi-
cationsvei, men efter de Oplysninger, der ere fremkomne, maa
det antages, at Planen ikke er bleven saa alsidig drøftet, som 
Arbeidets Vigtighed kræver. Det sees saaledes ikke, at Sam-
me har været forelagt Ingenieurcorpset, under hvis Bedøm-
melse og Tilsyn udv. dog maa antage det hensigtsmæssigst,
at alle denne Slags offentlige Arbeider henlægges. Det vil 
desuden være nødvendigt, forinden nogen Sum bevilges, at 
have et fuldstændigt Overslag over, hvad Udførelsen af Arbei-
det vil koste, naar dette skal fuldendes i sin Heelhed, saaledes
at Aaen bliver Seilbar for Dampskibe; og, da Rigs-
dagen derhos, ved i de nærmeste Aar at bevilge ⅓ af Total-
summen istedetfor den nu foreslaaede Fjerdedeel, vil kunne
sørge for, at Arbeidet bliver fuldent i den samme Tidsfrist,
som nu er paatænkt, har Udv. ingen Betænkelighed havt ved
at foreslaae Thinget, iaar ikke at bevilge den forlangte Sum,
hvorimod man, for at de fornødne Undersøgelser og forbere-
dende Arbeider iaar kunne blive foretagne, indstiller, at en 
dertil passende Sum dennegang bevilges. Man indstiller alt-
saa, at der istedetfor: til Gudenaaes Seilbargjørelse 22,000
Rbd., sættes: forberedende Arbeider til Gudenaaes Seilbar-
gjørelse, indtil 1000 Rbd.

     De valgberettigede til de umiddelbare Rigsraads-

valg i Silkeborg Birk, der foruden Silkeborg Han-

delsplads bestaar af Them, Ry, Linaa, Gjern,

Skannerup og Tvilum Sogne, opfordres herved, i

henhold til foreløbig Lov af 2den October 1855 §

9, til inden 7de Februar førstkommende at gjøre

anmeldelse om deres Valgberettigelse, med Opgi-

vende af deres Alder, samt om de see sig valg-

berettigede paa grund af Skatteydelse (200 Rd.

svaret i 1857 i Penge eller Naturalpræstationer til

Stat eller Commune) eller at de i bemeldte Aar

have havt en reen Aarlig Indtægt af 1200 Rd.

       Silkeborg Birks Valgbestyrelse, den 10de Ja-

          nuar 1858.

  Drechsel           Drewsen           N. P. Andersen

     Ved det nye Valg, der paa Mandag skal
foretages i Skanderborg, vil efter forlydende L. Schø-
ler paany stille sig; ligeledes agter Bagermester N.
P. Thorendahl, efter Opfordring af flere, at op-
træde som Valgcandidat. I "Aarh. Av." opfor-
drer Proprietair, Borgerrepræsentant og Gjæstgiver
Erichsen, hvis valg ikke kunne sættes igjennem i 
Skjoldelev, til at stille sig i Skanderborg paa
Mandag.

     Til Omvalget i Skanderborg i Mandags var 
anmeldt 4 Candidater: Gjæstgiver Erichsen af Aar-
hus, Gaardeier og Amtsraadsmedlem J. Jørgen-
sen af Bjerregaard, der i flere foregaaende Rigs-
dagssessioner har været Folkethingsmand; Gaardeier
L. Schøler og Bagermester Thorendahl af Silkeborg.
Hr. Thorendahl havde imidlertid allerede inden valg-
handlingens Begyndelse trukket sig tilbage, da han
ved en Samtale med Gjæstgiver Erichsen havde 
overbeviist sig om at de nærede fælles Anskuelser i
alt Væsenligt, og da den skriftlige Afstemning skulde
foretages bad han de Vælgere, der vilde have stemt
paa ham, at overføre deres Stemmer paa Gjæst-
giver Erichsen. Ordet gaves først til Hr. Erichsen, 
der blandt sine Stillere havde fundet en varm Tals-
mand i Apotheker Koefoed i Skanderborg. Hr. 
Erichsens Foredrag var klart, roligt og udtømmende
med hensyn til alle vigtige Spørgsmaal, ligesom 
han ogsaa tydeligt og utvetydigt besvarede de mange
til  ham rettede tildeels spidsfindige Interpellationer [forespørgsler].
Efter ham fik Gaardmand Jens Jørgensen, der an-
befaledes af Bogbinder Hansen af Skanderborg, 
Ordet. Har denne gamle Mand end muligen en-
gang været skikket til at sidde i Rigsforsamlingen, saa
viste saavel hans intetsigende Foredrag som de Svar
han gav paa Interpellationerne [forespørgslerne], at han nu aldeles
ikke qvalificerer sig til en saadan Stilling. Navn-
ligen var hans Svar paa Spørgsmaalet: om han 
ønskede Fæstes overgang til Selveiendom ved Tvang
eller ved frivillig Overenskomst mellem Godseier og
Fæster, en saa forvirret Frem- og Tilbagesnakken,
at det blev, som Interpellanten [spørgeren], Amtmand Bille-
Brahe, træffende bemærkede, "et Ja og Nei og Ja
og Nei tillige", hvorfor han opfordrede J. Jørgen-
sen til at give et kort og bestemt Svar; men dette
syntes at være ham umuligt og han vedblev gjen-
tagne Gange at indvikle sig i Modsigelser, saa at 
Interpellanten [spørgeren] uden Resultat maatte opgive Spørgs-
maalet. Hans hukommelse var ogsaa i den Grad
svag, at han slet ikke kunde erindre, hvorledes han
i Rigsdagen havde stemt i en vigtig Sag, og fra
Interpellationen [forespørgselen] herom klarede han sig ved at ud-
bryde: "Det er mig umuligt at kunde huske, hvad 
jeg i ethvert enkelt Tilfælde har sagt, en saadan
hukommelse har jeg ikke, og naar De vil have en
Rigsdagsmand med en saadan Hukommelse, maae
de vælge en Anden". Endelig optraadte Gaardeier
L. Schøler, der blandt sine Stillere havde en for-
maaende og begavet Talsmand i Fabrikeier M.
Drewsen af Silkeborg, som selv to gange af samme
Kreds var bleven hædret med Valg til Rigsdagen.
Hr. Drewsen kunde ikke forstaae, hvorledes det ved
Afstemningen den 14de ds. var gaaet til at Udfal-
det var blevet saa uheldigt for Hr. Schøler, hvem
han i et begejstret Foredrag paa det varmeste anbe-
falede til Vælgerne som den Mand, de fremfor nogen
af de andre Candidater burde vælge, og sluttede med
den Yttring: at naar Schøler ei blev valgt, saa
foretrak Vælgerne det Uvisse for det Visse. Hr. 
Schølers Foredrag var og kunde naturligviis heller
ikke være andet end en Gjentagelse af hans tidligere
saa ofte fremstillede bekjendte politiske Troesbekjen-
delse, hvori ingen mærkelig Modification [tilpasning] har gjort
sig gjældende. ogsaa til ham rettedes adskillige
Interpellationer [forespørgsler], som han besvarede tilfredsstillende.
Derpaa skredes til Kaaring, ved  hvilken et ikke ringe
Antal Hænder hævede sig for Erichsen, hvorimod
ikkun [kun] 5 a 6 raktes iveiret for Jørgensen, men da 
Schølers Navn hørtes, hævedes under gjentagne
Hurraraab en saa betydelig mængde Hænder, at 
det var øiensynligt at Udfaldet ved forrige Valg
havde sin Grund i, at Candidatens Venner i alt-
for stor Tillid til hans Valglykke vare blevne hjemme;
men nu vare mødte i Masse. Paa forlangende
af Gjæstgiver Erichsen foretoges derpaa, efterat J.
Jørgensen havde renonceret [opgivet] paa sine Stemmer til
Fordeel for Schøler, skriftlig Afstemning, som gav
følgende Resultat: L. Schøler valgtes med 507 St.
Erichsen havde 211 St. Schøler havde næsten alle
Landboernes Stemmer medens Skanderborg og Silke-
borgs Indvaanere paa et par Enkelte nær stemte
paa Erichsen.

     I henhold til Lov 2 October 1855 § 9 opfor-
dres herved De i Silkeborg Birk, der have fyldt
25 Aar og ere raadige over deres Bo, samt i Aa-
ret 1858 have svaret 200 Rd. i directe Skat til 
Staten eller Communen eller havt en reen Aarlig
Indtægt af 1200 Rd., til derom at gjøre skriftlig
Anmeldelse for Valgbestyrelsen inden 7de Februar
dette Aar, for at de kunne vorde optagne paa Li-
sterne over de Valgbare til de umiddelbare Rigs-
raadsvalg. Anmeldelsen bør indeholde Opgivelse af 
fulde Navn, Alder og om Paagjældende anseer sig
valgberettiget paa Grund af Skatteydelse eller af 
Indtægt.
     Silkeborg. Valgbestyrelsen for nævnte Birk, den 
          11te Januar 1859.                        Drechsel.