Undertegnede er sindet at sælge enten Rugaard eller
Silkeborg, da de ligge for langt fra hindanden for at 
kunne bestyres ordentlig af een Eier. En Liebhaber
kan faae hvilken af disse Gaarde han helst ønsker sig.
At begge ere smukke, baade af Bygning og Beliggen-
hed, er temmelig bekiendt.
     Ruugaard, som ligge tæt ved Havet, ...

     Silkeborg ligger ved den bekiendte Guddens Aae
som nu efter kongelig Resolution bliver gjort seilbar
fra Randers til Silkeborg Mølle: Til Hovedgaarden
er 550 Tdr. Land, af Ager og Eng, og Skovene ud-
giøre et Areal af omtrent 5000 Tdr. Land. Bønder-
godset bestaaer af Ager og Engs Hartkorn 38 Tdr. 4
Skpr., Skovskyld 11 Tdr. 2 Fdkr. 2 Alb. og Mølle-
skyld 17 Tdr. Det Tiendeydende Hartkorn er 357 Tdr.
1 Skpr. 1 Fdkpr 1 Alb. Til Silkeborg er et meget
betydelig Fiskerie som indbringer over 1000 Rdr. aar-
lig.
     Videre Beskrivelse ansees ufornøden, da vel ingen kiø-
ber Eiendommen ubeset.             Rugaard den 29de Julii
1806.                                                          Ingerslev.

     Af en Publikation fra Hr. Over Krigskommissair In-
gerslev, Ejeren af Silkeborg, sees det, at Guden
Aa, efter Kongl. Resolution, skal giøres seilbar fra 
Randers til Silkeborg Mølle. 

     At trække en Sag som verserer for Domstolene, frem
for et heelt Publicum, røber upaatvivlelig et Menneske
hvis Hjerte og Forstand i lige Grad kunne mistænkes:
Foruden at ville forekomme Rettens Kjendelse, troer et
saadant Menneske, ved at udspye sin Gift i Aviserne, at 
sætte et heelt Publicums Følelser i samme krampagtige
Bevægelse som hans egne, uden at betænke, at kun Faa
kunne interessere sig for hans Sag, at Færre forstaae
at bedømme den, og at de Forstandige, som ere de Færreste,
opsætte deres Dom indtil Sagen er belyst og documenteret
fra begge Sider, hvilket ikke kan skee uden for Domstolene.
     Man har tilforn [tidligere] seet en Don Quixot at fægte imod
en Veier-Mølle, og tror at det var et ridderligt Tog - 
Intet nyt skeer under Solen, sagde en af Alderdommens
Vise. - Saaledes kan det da heller ikke være noget Nyt,
at der er opstaaet en sig kaldende patriotisk Helt, som fæg-
ter mod eget Hjernespind, og anseer sin Daad ikke min-
dre drabelig: Hans Rodomontader vil maaskee dog blæn-
de Nogle; men neppe forføre Mange. Uden at fægte i 
Luften som han, og uden at svare ham et Ord, vil jeg of-
fentliggjøre nogle sikkre og uimodsigelige Data i en Sag,
som nu er saa meget omtalt, og saa lidet kjendt, og 
hvis Resultat først sildigere [senere] vil kunne erfares, hvilket jeg
troer at skylde den tænkende Deel af Publicum, som har
læst Angriberens Sarkastiske Bekjendtgjørelser.
     Da jeg var bleven Eier af Silkeborg, var det mig vig-
tigt, at Gudden Aae kunne blive Seilbar: At dette af 
Regjeringen forlængst var attraaet [eftertragtet], og Undersøgelser
desangaaende allerede iværksatte i Aaret 1736, sees af 
Stadfeldts trykte Beskrivelse over Randers Bye, Pag. 
50. Senere blev et Kort optaget over Aaen i Aaret 
1777 af Landinspecteur Wessenberg senior, hvis 
Resultat gik ud paa, at ikke mindre end 15 Sluser ansaaes
fornødne. Og endelige havde nuværende Overadjutant
v. Brock i Aaret 1799 undersøgt Aaen og formeent, at 
saa kostbare Anlæg her ikke burde anvendes, og at Hensig-
ten som blot var at faae Pramfart, kunne opnaaes i det 
høieste ved een Sluse, eller i dens Sted en Dæmning
paa det Sted, hvor Vandfaldet var stærkest: Opmuntret
herved og bestyrket ved locale Undersøgelser, besluttede jeg at 
paatage mig et Værks Udførelse, som Regjeringen saa 
længe havde ønsket, og som baade var gavnlig for mig
selv og det Almindelige.
     Jeg meldte mig hos høie Vedkommende, og tilbød
at jeg ville gjøre Gudden Aae seilbar, paa min egen Be-
kostning, uden nogen Erstatning, naar jeg dertil maatte
erholde [få] fornøden Autoritet og man ville bevilge mig en 
Tønde Guld til Laans af offentlige Penge, som jeg 
maatte afbetale med 6 proc. aarlig i 28 Aar, saaledes
som Creditkasse-Laan betales, og derfor imidlertid give
Prioriteter i mine Godser. Mit Tilbud blev særdeles naa-
dig optaget, og Forslaget i det hele approberet [godkendt].
     Hoved Bestemmelsen for Aaens Oprensning blev, at 
Seildybet skulle gjøres 3 Fod dyb og 15 til 20 Al. bred,
saaledes, at Aaen kunne blive Seilbar for Pramme som
føre 10 Favne Brænde eller 100 Tønder Korn, samt at 
der skulle anlegges en Trække-Vei ved siden af Aaen for
en Hest, til at trække Prammene. Dette blev afgjort i 
Juni Maaned 1806. Jeg lagde strax Haand paa Vær-
ket, og sidst i Aaret 1808 troede jeg allerede at have bragt
det saavidt, som man med Hensyn til det muelige og
gavnlige efter den antagne Plan, kunne vente,
og lod derfor optage et Interims-Syn [midlertidigt]; men da Isen
brød op om Vinteren imellem 1808 og 1809, løsrev den 
hele Jordstykker og Steene fra Aabredden særdeles i de
snevre Bugter og satte nye Grunde hvor før ingen vare:
Disse lod jeg da fremdeles oprense og da jeg dermed var
færdig, indberettede jeg saadant til det kgl. Rentekam-
mer, og forlangte at aflevere mit fuldførte Arbeide ved
et lovligt Syn, som da høibemeldte Collegium foran-
staltede afholdt i August Maaned 1809 ved sagkyndige og 
upartiske Mænd, udmeldte fra Randers Byeting. Hvor-
vidt jeg har opfyldt min Forpligtelse kan ikke sikrere be-
vises, end med disse Mænds eedelige [bekræftet ved ed] afhjemlede [bekræftede] Syn, hvor-
ved det kgl. Rentekammer acqviescerede [gjorde sig gældfri]. Syns-Forret-
ningen lyder saaledes:
     "Anno 1809 d. 26de, 27de og 28de August, indfandt vi
Underskrevne, efter Rettens foregaaende Udmeldelse, os i 
Bjerring Mølle, 4re Mile fra Randers, for at undersøge
Gudden Aaes nuværende Tilstand, derfra og op til Silkeborg.
     Ved denne Forretning var fra dens Begyndelse til 
dens Ende bestandig nærværende, S. T. Hr. Statsraad
Carøe, Ridder af Dannebrogen, og Hr. Overkrigs-
Commissair Ingerslev.
     Ved bemeldte Bjerring Mølle forefandt vi, en af Hr. 
Overkrigs-Commissairens tomme Pramme, paa hvilken 
vi samtlig gik ombord, og som i 9 Timer, uden Hjelp af 
Seil, førtes, ved en Hestes Trækning paa den anlagte
Trækkevei til Silkeborg imod den haarde Strøm, uagtet
vi for det meste havde Vinden imod os. En anden
Pram blev derefter paa Silkeborgs Øverste Ladested, i 
vores Nærværelse ladet med 17 Favne vinterskovet Bø-
ge-Brænde, som af os forhen var maalt, og kunde denne
Pram endnu have indraget tilvisse [samme vis] 2 Favne, foruden de 
11 Mennesker som var paa samme, hvoraf de 2de kuns
hørte til Prammen, saa at denne Pram kunde have
ført ca. 20 Favne af dette Slags Brænde,  uden at 
stukket dybere end 2 Fødder eller 1 Alen; den laae nu
med ovenanførte Ladning, allene 22 Tommer i Vandet,
men den er og 27 Alen lang og næsten 7 Alen bred,
og kunde den dog godt klare alle Bugterne, uagtet den
haarde medgaaende Strøm og en temmelig haard deels
Side- deels Modvind, saa at Touren fra Silkeborg til 
Bjerring Mølle blev tilbagelagt i 8 Timer, hvoraf vi 
allene i de første 3 Timer havde god Vind; Ved denne
Undersøgelse befandt vi da:
                         1.
     At Aaen overalt paa denne Distance er 30 a 50 Alen bred.
                         2.
     At den er saaledes opmudret og renset, det den vel
og godt kan befares med saadanne Pramme, som Hr. 
Over-Krigs-Commissairen har ladet bygge, naar disse fø-
res af bekjendte Folk, der vide paa hvad Side Grun-
dene og de overmaade store Steen, som endnu paa visse
Steder findes i Aaen, ere.
                        3. 
     Da det formedelst den stærke Vind var vanskeligt at
holde den ladede Pram i det opmudrede Løb, det og var 
for os som fremmede i dette Farvand vanskeligt at be-
stemme hvad der skal ansees for daglig Vand, saa og 
da der nu formedelst [pga.] Regn var meer Vand i Aaen end
almindelig, kan vi ikke med Vished bestemme, om der 
var med daglig Vand 3 Fod overalt; men bestemt bør
vi sige, at det ville blive til Skade at mudre dybere
end der nu er, fordi Vandfaldet hertil er alt for stærk,
i særdeleshed imellem Kongens Broe og Tange.
                         4.
     Af Aalegaarde forefandt vi som følger:
     a) Gjødvad Gaarden, tilhørende Silkeborg; den gaaer
          fra den ene Aabred til den anden, og hvorigjennem
          Prammene gaae ved en Art af Sluse.
     b) En Aalegaard, tilhører en Mand i Svostrup.
     c) En Aalgegaard, tilhører ligeledes Svostrup.
     d) En ditto tilhører ligeleds Svostrup,
     e) En dito, tilhører Jens Sørensen i Tvilum.
     f) En dito, tilhører Mathias Jensen i Tvilum.
                        5.
     Den ved Aaens Side anlagte og gaaende Trækkevei
for en Hest, fandt vi hensigtsmæssig, da vi paa denne
Maade tilbagelagde 7 Mile i 9 Timer; men, som en  
Vei hvorover Vandet ofte gaaer og som jevnligen bru-
ges, maae den som enhver anden Vei have aarlig Re-
paration, der ansees ubetydelig, især for de der boede i
Nærheden.
                         6.
     For, naar meget tøre Veie og lange sydlige Vinde
indtreffer, der fører Vandet ud af Randers Fjord og
bevirker der meget leg Vande, og altsaa foraarsager
lave Vande i Aaen, har Hr. Overkrigs-Commissairen
mellem Ans og Tange under Friisholt Skov, hvor Vand-
faldet er størst, opført en Dæmning fra Aabredde til
Aabredde med Pæleværk og Fylding, i hvis Midte er 
gjennemgang for Prammene, og som kan, ved at ned-
sætte til Bunden af Aaen Planker fra 2 til 3 Fods Høide
for Aabingen, bestandig holde saameget Vand i Aaen
for oven, som til Farten behøves; men i dette Tiifæl-
de, og saa længe de lave Vande vaere, bliver her et Om-
losningssted, som Hr. Overkrigs-Commissairen og vil 
indrette.
                         7.
     De i 4de Post opgivne Aalegaarde ere ikke til Far-
tens Hindring; de hjelpe endog til at  holde Vandet, at 
det faaer mindre Fald, og er der nu fri Passage paa
een af Siderne af dem. 
     Sluttelig skjønne vi ikke rettere eller bedre, end at 
alt Arbeidet er fuldført saa Hensigtsmæssig, som Van-
det har villet tillade, og saa godt, at naaer Aaen
befares af kjendte Folk og med saadanne
Pramme, som der nu haves ved Silkeborg,
kan Seiladsen efter vores Tykke [mening] gaae bestandig,saa-
længe Iislæg [isdannelse] ikke forhindre samme.
     Det falder af sig selv, at Løbet maa holdes aaben 
og renses, om det maatte sætte Grunde.
     Denne vores afholdte Forretning bliver ikke allene af 
os underskreven, men endog næste Rettensdag afhjemlet.
     Randers, den 31te August 1809.
     Adam Thuesen.     Lars Sørensen.     M. Augu-
                    stiny.     And. Solsbek. 
     Da denne Forretning er holdt udi i min bestandige
Overværelse og jeg finder den affattet med Nøiagtighed,
og saaledes, at Hs. kgl. Maj. allernaadigste Resolution
af 13de Juni 1806, i det muelige er efterkommet;
saa kan jeg paa det kgl. Rentekammers Vegne aldeles
intet have imod dens Afhjemling [bekræftelse] at erindre.
     Randers, den 4de Septbr. 1809.
                                               J. F. Carøe.
     At foranførte Gjenpart er ordlydende med Origina-
len, bevidnes herved under min Haand og Notarial-
Seglet.
     Randers, den 11te Januari 1812. Stabel
                                                     Notarius Publ.
                                                         (L. S.).
     betalt med 3 Mk. 6 Sk.
tre Mark og Sex Skilling
                Stabel."
     At forekomme Læserne i deres Domme i Henseende til 
disse Data, vil jeg ikke, dog maatte det maaske tillades 
mig at gjøre dem opmærksomme paa følgende:
a) Da jeg betaler Renter af den laante Capital,
     samt aarlig Afdrag paa Capitalen selv, indtil den 
     ganske er afbetalt, kan Gudden Aaes Oprensning ik-
     ke siges at være skeet paa Statens Bekostning, men
     aldeles for min egen Regning.
b) At vedligeholde det gjorte Arbeide er jeg ikke forplig-
     tet til, uden for saa vidt egen Fordeel kan tilskynde;
     ligesom jeg heller ikke kan indestaae for, at jo Natur-
     begivenheder som stærk Isgang eller andre Tilfælde,
     uden Vedligeholdelse kunne forstyrre en Deel af det
     gjorte Arbeide.
c) At Gudden Aaes Oprendsning har havt gode Følger, 
     kan sluttes deraf, at jeg allene for min Deel har ladet
     nedseile med 8te Pramme i Aaret 1810 og 1811, fra 
     Silkeborg til Bjerring Mølle, omtrent 4000 Favne
     Brænde, en Favne Brænde koster for nærværende
     Tid 32 Rdlr. i Randers - hvad mon den ville have 
     kostet nu, om denne Tilførsel ikke havde fundet Sted?
     Ei at tale om, at der fra flere Stæder end Silke-
     borg er nedseilet Brænde og andre Producter, hvis
     Qvantitet jeg ikke kan bestemme.
Naar Dom er falden i denne Sag, da agter jeg at be-
kjendtgjøre Udfaldet ved Trykken; indtil den Tid skal
Publicum ikke blive uleiliget med mere fra mig den Sag
angaaende.
     Rugaard, den 9de Januari 1812.
                                                         Ingerslew.

     Det Held og den Hurtighed, hvormed Hr. Over-Krigs-
kommissair Ingerslev har fuldendt Gudenaaes Seilbargjø-
relse fra Bjerring Mølle til Silkeborg, vækker længsel efter,
ogsaa snart at se hans anden for Jylland saare vigtige
Kanalplan udført. Denne Kanal skulde, efter Hr. Over-
krigskommissairens Forslag, bestaae i 2 Hoved-Afdelinger,
som adskildtes ved et Omlosningssted paa Stavring Præste-
gaards Mark. Den ene Hoved-Afdeling skulde begynde ved
Silkeborg og gaae igjennem Brads Søe, Borre Søe, Juul
Søe, Knuds Søe, Ravn Søe, Wenge Søe, Pitter Søe,
og ende i Gammelgaards Søe. Disse Søer staae alle 
i aaben Forbindelse med hinanden ved en Aae, som begynder
fra Gammelgaards Søe, gaaer siden af den ene Søe i den 
anden og forener sig tilsidst med Gudenaa ved Silkeborg.
Af denne Strækning, som skal udgjøre omtrent 3½ Miil,
skal 2½ Miil vare Seilbar, nemlig fra Silkeborg til Knuds
Søe; altsaa kun een Miil at arbeide paa for at faa Aaen
dyb og bred nok til at seile udi med en Pram fra een Søe
i en anden. Kanalens anden Hoved-Afdeling skulde begynde
ved Tostrup, følge Aaen gjennem Brabrand Søe og 
ende ved Aarhuus Mølle. Denne Strækning udgjør om-
trent 2½ Miil, hvoraf 1½ Miil fra Brabrand Søe til Aar-
huus skal være Seilbar, altsaa heller ikke i denne Afdeling
mere end een Miil at oprense.

    For endeel Aar siden, da Gudenaa blev gjort seil-
bar fra Silkeborg til Randers, var Talen ogsaa
om: at sætte Aaen der løber til Aarhuus i Forbindelse
med Indsøerne langs Silkeborg og Rye-Skove. Den lige
Linie fra Aarhuus til Rye Mølle udgjør 4 Miil. Fra 
denne og til Silkeborg 2 Miil, i Alt 6 Miil. Bra Søe,
Borre, Juul, Birk, Knuds, Raun, Vænge, Pøt og Gam-
melgaard-Søe ere forbundne med Bække, og Vandene
føres ad Gudenaa. Fra en lille Bæk, der falder i Søen
ved Landsbyen Tostrup, ledes Vandet til Brabrand-Søe
og ned til Aarhuus. Forslaget faldt paa den Tid bort,
fordi Landet ved Storring og Søeballe hæver sig temme-
lig høit. Imidlertid viser Terainet dersteds Fordybnin-
ger, hvor det tør antages muligt at Forbindelse mellem
de mod Vest og Øst løbende Vande kunde tilveiebringes.
Alle de foran benævnte Søer indtage fuldkommen 4 Miil,
og have over 3 Alens Dybde. Bækløbene gaaer saaledes
gjennem 2 Miil, overalt Eng og Tørvebund. Antages i 
Almindelighed: at gode Veie og gode Havneanlæg ere
til uberegnelig Fordeel for et Land, saa er det og vist at
Canaler ogsaa ere det. Produkternes Transport lettes
derved ualmindelig. Silkeborg og Rye-Skove indeholde
masser af Brænde, og Tørvemoserne ere uopskjærlige.
Forbindelsen ved Silkeborg med Randers og Aarhuus
maatte da snart foranledige paa dette Punct Fabrik-An-
læg af flere Arter, og hiin Egn vilde da snart omskabes
med Menneske-Flid til et jordisk Paradis. For Aar-
huus Bye maatte det blive fordeelagtig, og Landet, Ca-
nalen gennemskiær, maatte vinde betydeligt og overalt op-
dyrkes. - Det vilde være gavnligt dersom Beboerne langs
med Søerne, og det nævnte Bækløb, der kjende Localiteterne,
vilde offentligen fremkomme med deres Tanker desan-
gaaende, og enedes man om, paa fælleds Regning, at 
lade foretage en Nivillering, naar Tid kom, da kunde man
overbevise sig om Muligheden eller Umuligheden af en
saadan Forbindelse. Gaardene i nærheden af en saadan
Canal maatte stige i Værd, og de der eie Skove og Tørve-
strækninger maatte være blinde om Fordelen ikke blev
indlysende. Himmelbjerget og de skovbekrandsede Søer
vilde lokke en Mængde Reisende til at befare saa skjønt
et Landstrøg, mere Liv og større Virksomhed vilde opstaae.
Og lads os dog tilstaae for os selv, at ingen Provinds i 
Danmark trænger til opmærksommere Blik, isærdeleshed
hvad Agerdyrkningen angaaer, end just Jylland. Drifts-
Capital mangler overalt. Muligheden at tilveiebringe
Penge øines nu, da Banken dertil paa mange Maader 
giver Anledning, og veiledende Exempler paa den frem-
adstræbende Menneskeaand vil eiheller udeblive blandt Jyl-
lands redelige, kraftige Beboere.

     Saavel paa Hen- som Tilbagetouren fra Silkeborg til 
Himmelbjerget bleve DD. MM. ledsagede af 50 Sogne-
fogder til Hest. Paa Veien tiltalte DD. MM. med ven-
lig Nedladenhed flere af Mængden, blandt Andre Bjer-
gets Eier, Peder Nielsen, der anmodedes om at indfinde 
sig hos Hs. Majestæt, paa Silkeborg, da Allerhøiestsamme
ønskede at bringe det dertil, at der paa Himmelbjerget til 
alle Tider kan være fri Adgang for Alle og Enhver. - 
Paa Bjerget var der opreist Telte paa en yndig Plads,
hvorfra man havde en viid Udsigt over den hele deilige
Omegn. Ankomne hertil, standsede Majestæterne, hvor-
paa den forsamlede Mængde dannede en Kreds og istem-
mede en Sang, der ledsagedes af begeistrede Hurraraab
for Kongen, Dronningen og Kronprindsen. Hs. Majestæt
takkede med bevæget Røst for den hjertelige Modtagelse,
og efter at have yttret det Ønske: "at de brave Jyder
maatte blive saa lykkelige, som han ønskede og haabede,"
udbragte Allerhøiestsamme et Hurra for "enhver tro Jyde",
hvilket Hurra Kronprindsen og det hele kgl. Følge istem-
mede.

    I deres Blad er der nylig berettet, at der skal finde
en Udvidelse og Forøgelse af de kongelige Slotte Sted.
Navnligen er det anført, at Silkeborg skal omformes til
en kongeligt Opholdssted. Uden at kunne bedømme hvor-
vidt denne rigtignok meget omtalte Foranstaltning vil 
komme til Udførelse eller ei, skal jeg, som nøie bekjendt
med Localiteterne, tillade mig at meddele nogle Bemærk-
ninger om Silkeborg, da dette Sted vistnok er aldeles
Ubekjendt for det langt overveiende Fleertal af "Kjøben-
havnspostens" Læsere. Silkeborg, beliggende i Linaa
Sogn, Gjern Herred, Skanderborg Amt, maa ved de
Naturskjønheder, hvorpaa dens Omegn frembyder en
overraskende og afvexlende Rigdom, tiltale Enhver, der
skjænker den endog blot nogle faae og flygtige Blik.
Den romantiske, i Danmark mageløse, Natur, som her i 
en Omkreds af nogle Miil udfolder sig for Beskueren,
kan ikke andet en dybt indprænte sig i Erindringen.
Gaarden Silkeborg selv med sin eenetages Stuebygning
overgaaer i Størrelse ikke nogen af Jyllands Middel-
herregaarde. Som Avlsgaard betragtet kan den forme-
delst faa og sandige Jorders Magerhed ikke føde sin
Mand; derfor er dens store Lade ogsaa omtrent ligesaa
Tom om Vinteren som om Sommeren. Al pecuniair [økonomisk]
Interesse erholder [får] Silkeborg fra Gudenaaen, som her
forlader den Gruppe af Søer, hvori den træder ind ved
Rye, og allerede her, skjøndt endnu en 14 Miil fra sin
Munding, opnaaer en betydelig Størrelse. Ad denne for
Pramme lige til Silkeborg seilbare Strøm udføres dens
enorme Mængde Skovproducter, ved den drives et stort
og indbringende Mølleværk, den skyldes et udstrakt og
fordeelagtigt Fiskeri. Silkeborgs Beliggenhed er inde-
sluttet. Mod Nord og Øst begrændser en række meget
Steile, tildeels skovbevoxede og ganske tæt ved Gaarden
liggende Bakker Udsigten, mod Vesten kan Øiet frit svæve
over den 1 Miil lange og derhos temmelige smalle Lange-
sø, men standses inden en halv Miils Afstand af den 
lange Række sorte Lyngbakker, der med stor Eensformig-
hed i flere Miles Strækning danne Gudenaaens vestlige
Flodgrændse; imod Syden begrændser Skoven i en Afstand
af en Fjerdingvei Synskredsen. Men hele Omegnen - 
saa uendelig rig paa Bakker, Dale, Skove, Søer og 
Aaløb - pranger [praler] overalt med de skjønneste Vuer. Udsig-
ten mod Syd fra een af hine tæt ved Silkeborg belig-
gende Bakker - Frysenberg kaldet - ud over Gaarden,
Møllen osv. er frydefuld og henrivende. Vil man nyde
Jyllands mest imponerende Naturskjønheder, da gjøre
man den 2 Mile lange Tour fra Silkeborg  til Himmel-
bjerg. - "Men man kan ikke leve af skjønne Egne og 
smukke Udsigter", sige Jyderne simpelt og træffende, navn-
ligen om Silkeborg. De private Mænd, der i Mands
minde have eiet Silkeborg, bekræfte Sætningens Rig-
tighed, thi ere dragne ind som rige og have listet sig
bort som fattige. For omtrent 20 Aar siden overtog
Statskassen Eiendommen, men den, som troer, at Sta-
ten har spunden Silke ved Silkeborg, feiler vistnok Høi-
ligen [meget]. Det vakte derfor almindelig Opsigt, at Regerin-
gen for nogle Aar siden viste fra sig en bekjendt jydsk
Klædefabrikant, der fremstillede sig som Liebhaver til Sil-
keborg, hvor han, i Betragtning af den store Vandkraft,
som der er til Disposition, og den ringe Arbeidsløn,
hvormed Egnens Beboere tage tiltakke, agtede, ikke min-
dre i det Offentliges end i egen Interesse, at anlægge
et omfattende Klædemanufactur. Endnu senere skal der
forgjæves være gjort Regeringen antageligt [acceptabelt] Bud. Naar
det erindres, at Liebhaverne ikke have attraaet Silkeborgs
henimod 5000 Tdr. Land indtagende Skovstrækninger - 
hvis Besiddelse af det Offentlige paa et Strøg, hvor
Skovvegetationen ophører, sikkert var meget ønskeligt, og
dog faaet Afslag paa deres Bud, saa er det vistnok ikke
at undres over, om man i Jylland ikke Vidste paa an-
den Maade at forklare Regjeringens handlemaade, end
ved at fæste Lid til det Rygte, at Silkeborg var bestemt
en Husarofficier, der stod i nært Forhold til den afdøde
Konge. Statskassen beholdt imidlertid Silkeborg - dog 
neppe for nu at omforme den til et kongeligt Slot. Jeg
vilde ønske, at dette ikke skete. Og veed De hvor-
for? Fordi Danmark og dets Finantser ere altfor fat-
tige til at tilbyde Kongen et kongeligt Opholdssted i en-
hver Krog af Riget, hvor der findes et eller andet Pi-
quant [særpræget]; for Silkeborgs Bygninger ere af et saa snæ-
vert og indskrænket Omfang, at der behøves en ganske
overordentlig Tilbygning for at endog det Antal Hoffolk,
der ledsager Kongen paa Reiser, kan nyde den sædvan-
lige Comfort i en nogenlunde Grad; og at hele Hoffet
maa tage Ophold paa selve Silkeborg er klart, naar
man veed, at der i en Afstand af en Miil findes, med
Undtagelse af en lille Parcel fra Silkeborg, Marien-
borg, ikke et eneste Sted, som kan anvises en Kammer-
tjener, endsige en Kammerjunker eller Kammerherre til
Domicilium; fordi Haven ved Silkeborg er aldeles for-
falden og saa godt som ingen Have, og en Have er jo,
som Pløen især godtgjør, uundværlig for et Hof, hvor-
meget den end Koster at anlægge og vedligeholde; fordi
en stadig og taalig god Vedligeholdelse af de Biveie,
som føre til og fra Silkeborg, der ligger fjern fra alle
nogenlunde befarne Communicationslinier, vil paavælte
Beboerne i denne sparsomt befolkede og paa mange Ste-
der næsten øde Egn en uoverkommelig Byrde - noget,
jeg af Erfaring kan bekræfte, da jeg flere end een Gang
har hørt Bønderne her beklage sig over det haarde Vei-
arbejde, naar enten Kongen eller en Prinds var i vente.
Endnu kunne jeg anføre flere Grunde, der op-
lyse Uhensigtsmæssigheden af at omdanne Silkeborg til 
et kongeligt Slot; men jeg vil lade det bero ved dem,
jeg nu har fremhævet. Hvad der har bevæget Christian
den 8de til en saadan Forøgelse af de kgl. Slottes An-
tal, er mig, som aldeles fremmed for de Anskuelser, der
herske ved Hoffet, ubekjendt. Men det veed jeg, der lever
i Folkets Midte og - selv Jyde - kjender Jyderne paa
det nøieste, at Kongen ved en paatænkte Plans Iværk-
sættelse ikke vil vinde de sparsommelige Jyders Tak. De
have ventet noget ganske Andet af Regeringens Bestræ-
belser for at vedligeholde Besiddelsen af det magre Silke-
borg. De have ventet, at Reringen vilde fremme just
paa Silkeborg Oprettelsen af et Jernværk, efterat det
har viist sig, at der findes en stor Mængde Myremalm i
de tilstødende Hedeegne. Deres, desto værre altfor sang-
vinske [optimistiske], Forhaabninger gik for 1 Aars Tid siden saavidt,
at de troede, at de Undersøgeler, der anstilledes for at 
udvide Gudenaaens Seilbarhed stode i Forbindelse med
Jernværkets Anlæggelse. Det vilde være deres praktikske
Sind en bitter Skuffelse om nogen Tid at se et konge-
ligt Slot prange [imponere], i Stedet for at høre de industrieuse
Maskiners Larmen. - Endnu Eet. Jeg har hørt, at
Kongen har til Hensigt at besøge Silkeborg for Jagtens
Skyld. Jeg troer det ikke. Vildsvin, hvoraf der ved
Aarhundredets Begyndelse fandtes adskillelige i Skovene,
ere som bekjendt aldeles forsvundne, og man maatte i alt
Fald paany forplante dem derhen fra Lauenborg eller
Mecklenborg, hvor de som bekjendt haves. Af Raadyr
Daadyr findes der for Øieblikket ikke mange, da de i 
Sommeren 1839 for Træplantningens Skyld bleve saa-
godtsom aldeles bortskudte og forjagede. Andejagten er  
derimod af Betydenhed; men paa Grund af Localiteterne
er den her saa besværlig, at der skal et stort Liebhaveri
til at finde Behag i den. Jeg er osv. 
                                                                 Deres
                                                                             J.

har siden Kongens sidste Ophold paa denne Gaard
saameget mere tildraget sig Folks Opmærksomhed, som 
det skal være mere end blot et Rygte, at Bygningen
stunder til [rykker nærmere] en væsentlig Omformning efter en allerede
dertil lagt Plan. At Beliggenheden af denne Eiendom
er ligesaa indtagende som Godsets Jordbonietet er slet,
dette er noksom bekjendt, hvilket meget træffende udfol-
dede sig ved den Samtale, som hendes Majestæt Dron-
ningen i afvigte Sommer havde havde med en Bondekone
fra Egnen ved Silkeborg, idet Dronningen ved at  beskue
Landskabets yndige Udsigt udbrød til Bondekonen: "O
hvor boer Du dog i en deilig Egn", hvortil Bondeko-
nen svarede sukkende: "Ja men hun maa troe, der 
er mæn skarp"; og virkelig havde Bondekonen i mate-
riel Henseende ikke Uret, thi Skarpheden gaar saa vidt,
at selve Eiendommen stedse for Statsgjeldsdirectionen
skal have afgivet betydelig Underbalance. I "Khvnsp."
har en Indsender, ved at udtale sig noget om denne
Eiendom, blandt Andet bemærket: "For omtrent 20
Aar siden overtog Statskassen Eiendommen, men den,
som troer, at Staten har spundet Silke ved Silkeborg,
feiler vistnok høiligen. Det vakte derfor almindelig Op-
sigt, at Regjeringen for nogle Aar siden viste fra sig
en bekjendt Jydsk Klædefabrikant, der fremstillede sig
som Liebhaver til Silkeborg, hvor han, i Betragtning
af den store Vandkraft, som der er til Disposition, og 
den ringe Arbeidsløn, hvormed Egnens beboere tage
tiltakke, agtede, ikke mindre i det Offentliges end i egen
Interesse, at anlægge et omfattende Klædemanufactur.
Endnu senere skal der forgjæves være gjort Regjerin-
gen antageligt Bud. Naar det erindres, at Liebhaver-
ne ikke have attraaet Silkeborgs henimod 5000 Tdr.
indtagende Skovstrækninger - hvis besiddelse af det
Offentlige paa et Strøg, hvor Skovvegetationen op-
hører, sikkert var meget ønskelig, og dog faaet afslag paa
deres Bud, saa er det vistnok ikke at undres over, om 
man i Jylland ikke vidste paa anden Maade at for-
klare Regjeringens Handlemaade, end ved at sætte Lid
til det Rygte, at Silkeborg var bestemt en Husaroffi-
ceer, der stod i nært Forhold til den afdøde Konge.
Statskassen beholdt imidlertid Silkeborg - dog neppe
for nu at omforme den til et kongl. Slot. Jeg
vilde ønske, at dette ikke skete. Og veed De
hvorfor? Fordi Danmark og dets Finantser ere altfor
fattige til at tilbyde Kongen et kongeligt Opholdssted i
enhver Krog af Riget, hvor der findes et eller andet 
Piquant; fordi Silkeborgs Bygninger ere af et saa 
snævert og indskrænket Omfang, at der behøves en
ganske overordentlig Tilbygning for at endog det Antal
Hoffolk, der ledsager Kongen paa Reiser, kan nyde den
sædvanlige Comfort i nogenlunde Grad; og at hele
Hoffet maa tage Ophold paa selve Silkeborg er klart,
naar man ved, at der i en Afstand af en Miil findes,
med Undtagelse af en lille Parcel fra Silkeborg, Marien-
borg, ikke et eneste Sted, som kan anvises en Kammer-
tjener, endsige en Kammerjunker eller Kammerherre
til Domicilium; fordi Haven ved Silkeborg er aldeles
forfalden og saa godt som ingen Have, og en Have er 
jo, som Pløen især godtgjør, uundværlig for et Hof, 
hvor meget det end Koster at anlægge og vedligeholde;
fordi en stadig og taalig god Vedligeholdelse af de Be-
veie, som føre til og fra Silkeborg, der ligger fjern fra 
alle nogenlunde befarne Communicationslinier, vil paa-
vælte Beboerne i denne sparsomt befolkede og paa mange
Steder næsten øde Egn en uoverkommelig Byrde -
noget, jeg af Erfaring kan bekræfte, da jeg flere end
een Gang har hørt Bønderne her beklage sig over det 
haarde Veiarbeide, naar enten Kongen eller en Prinds
var i Vente. Endnu kunne jeg anføre flere Grunde,
der oplyse Uhensigtsmæssigheden af at omdanne Silke-
borg til et kongeligt Slot; men jeg vil lade det beroe
ved dem, jeg nu har fremhævet. Hvad der har bevæget
Christian den 8de til en saadan forøgelse af de kgl.
Slottes Antal, er mig, som aldeles fremmed for de An-
skuelser, der herske ved Hoffet, ubekjendt. Men det
veed jeg, der lever i Folkets Midte og - selv jyde - 
kjender Jyderne paa det nøieste, at Kongen ved den 
paatænkte Plans Iværksættelse ikke vil vinde de spar-
sommelige Jyders Tak. De have ventet noget ganske
Andet af Regjeringens Bestræbelser for at vedligeholde
Besiddelsen af det magre Silkeborg. De have ventet,
at Regjeringen vilde fremme just paa Silkeborg Opret-
telsen af et Jernværk, efter at det har viist sig, at der 
findes en stor Mængde Myremalm i de tilstødende
Hedeegne. Deres, desto værre altfor sangvinske [optimistiske], For-
haabninger gik for 1 Aars Tid siden saavidt, at de 
troede, at de Undersøgelser, der anstilledes for at udvide
Gudenaaens Seilbarhed, stode i Forbindelse med Jern-
værkets Anlæggelse. Det vilde være deres praktiske 
Sind en bitter Skuffelse, om nogen Tid at see et kon-
geligt Slot prange, i Stedet for at høre de industri-
euse Maskiners Larmen. - Endnu Eet. Jeg har hørt,
at Kongen har til Hensigt at besøge Silkeborg for Jag-
tens Skyld. Jeg troer det ikke. Vildsviin. hvoraf
der ved Aarhundredets Begyndelse fandtes adskillelige i 
Skovene, ere som bekjendt aldeles forsvundne, og man
maatte i alt Fald paany forplante dem derhen fra Lau-
enborg eller Mecklenborg, hvor de som bekjendt haves.
Af Raadyr og Daadyr findes der for Øieblikket ikke
mange, da de i Sommeren 1839 for Træplantningengs
Skyld bleve saagodtsom aldeles bortskudte og forjagede.
Andejagten er derimod af Betydenhed; men paa Grund
af Localiteterne er den her saa besværlig, at det skal
et stort Liebhaveri til at finde Behag i den.

              Hr. Redacteur!
Da det Blad, hvis Medarbeidere efter sigende holdes 
af Regjeringen, forgjæves havde søgt at bevise, - Gud 
maa vide, i hvilken hensigt - at det numeriske Tal af
kongelige Slotte er større i Storbritanien (med dets 26
Millioner Indbyggere) end i Danmark (med dets 2 Mil-
lioner), er det for nogle Dage siden faldet det ind at
give en Fortegnelse over vore "faa tilbageværende" kgl.
Slotte. Hint blad opregner 20 kgl. Slotte og Pa-
laier i Danmark, Hertugdømmerne fraregnede. Hvorvidt
dette Antal kan fortjene Prædicat af "faa", skal ogsaa
jeg "henstille til Nationens Bedømmelse", især naar det 
ikke glemmes, at "Dagen" har forbigaaet adskillelige Slotte
og Palaier, ikke blot i Jylland, saasom Palaierne i Fre-
dericia og Horsens, men endog i Kjøbenhavn selv lige
for Alles Øine, saasom Prinds Ferdinands og Prind-
sesse Julianes Palaier - en mærkelig glemsomhed hos
den docerende [opdragende] "Dag". Det er imidlertid ligesaa lidet
min Agt at gaa ind paa en Udvikling af det Misfor-
hold, som saaledes synes at aabenbare sig mellem Dan-
marks Slotte og dets Størrelse, som paa en Fremstilling
af de mange andre Betragtninger, der trængte sig ind
paa mig ved Gjennemlæsningen af hiin Fortegnelse og
de dertil knyttede høi-aristokratiske Bemærkninger. Jeg
skal derfor gjerne lade Forfatteren i "Dagen" Phanta-
sere mod dem, der ville at de existerende kgl. Slotte skulle
sælges, ja endog nedrives og synke i gruus; jeg skal
gjerne lade ham klynke over de svære tider, som have
ladet "den Mængde af Kongeborge, der, tildeels udmær-
kede ved deres Pragt og Bygningsmaade, prydede de
danske Sletter", forsvinde eller kun existere i Ruiner; jeg 
skal ikke stræbe at berøve ham den middelalderlige Tanke,
at ethvert Slots Nødvendighed er beviist, naar det kun
afgiver Bopæl for fornemme folk, eller naar dertil
knytter sig et historisk Minde (ret ligesom om Historien
forgik med Fæld paa Tag og Fag). Det er derimod
min Hensigt at omtale forfatterens Yttringer angaaende
Silkeborg: "Efterat Kolding Slot i Aaret 1808 er af-
brændt og ikke gjenopført, gives der ikke noget kongeligt
Slot eller Palais i det udstrakte Nørrejylland, der kan 
afgive en passende Bopæl for Kongen, naar han i læn-
gere Tid vil opholde sig i denne Provinds, for at gjøre
sig bekjendt med Landets Tilstand samt derhos lette Ad-
gangen til sin Person ogsaa for den Fattige, for hvem
Reiser til den fjerne Hovedstad ofte vilde være en Umu-
lighed. Det opvakte derfor almindelig Glæde blandt
Jyderne, da Kongen under sit sidste Ophold paa Silke-
borg hav Haab om oftere at ville gjæste denne i Mid-
ten af Jylland, i en af Naturen med Romantisk Storhed
udstyret Egn, beliggende Gaard, der er kgl. Eiendom og for-
medelst dens udstrakte Skove, hvis Conservation [bevarelse] saavel med
Hensyn til Landets Brændeforbrug som af climatiske Hen-
syn er vigtig, er af Kongen erklæret som bestandig kgl.
Domaine. Vaaningsbygningerne [beboelseshuse] paa Silkeborg høre til 
de mindre Herregaardsbygninger, idet de kun udgjøre
een Etage med tvende smaae Fløie i Form af Taarne.
For at gjøre det muligt for Kongen i længere Tid med
Følge at opholde sig der, er det foreslaaet at for-
høie Bygningen med en Mezzanin [indskudt]-Etage." - Hvilke
Grunde, der kunne bevæge Kongen til at befale Silke-
borgs Omformning til et kongeligt Slot, ere mig ube-
kjendte; men at det ikke er dem, der findes anførte i "Dagen",
synes indlysende for Enhver, der kjender en Smule til 
Forholdene. Det er nemlig ikke let at indsee, hvorledes
Kongen paa sine Reiser for at gjøre sig bekjendt med
Jyllands Tilstand maa opholde sig i en saadan Afkrog
som Silkeborg, der ligger Fjern fra enhver Autoritet.
For at undersøge Forholdene maa han naturligviis gjøre
Reiser omkring i Provindsens forskjellige Dele, og ved
disse Reiser synes adgangen til hans Person bedst at 
være aabnet for den fattige, der fra Jyllands fleste
Egne med lige saa liden Bekostning kan reise til Hoved-
staden som til Silkeborg - hvis man endelig ogsaa i 
denne Sag vil lægge Vægt paa Audientsvæsenet. Der-
imod kan jeg tænke mig mangfoldige Grunde, som kunde
tale imod den omhandlede Omforming af Silkeborg,
hvorom der neppe endnu er tagen nogen definitiv Be-
stemmelse. Herved sigter jeg ikke blot til Iværksættelsen
af de saa stærkt fordrede [udfordrede] energiske Besparelser i flere Ud-
giftsposter, som henhøre under Hofholdningen. Det fo-
rekommer mig nemlig soleklart, at naar Hofftet forbru-
ger omtrent halvanden Million Rbd., hvoraf 200.000
alene anvendes til Vedligeholdelsen af de allerede tilvæ-
rende kongelige Slotte og Haver, maatte en Forøgelse i
disses Antal have mange finantsielle Betænkeligheder at
beseire. Slottenes og som følge deraf ogsaa Havernes
Forøgelse vil jo netop fremkalde det Modsatte af det,
alle Skatteydere have ønsket og endnu ønske; den maa
føre til Budgettets Forhøielse - i det mindste i een af 
de Brancher, hvor Besparelser ansees for iværksættelige.
Det er denne Betragtning, som paatrængte sig Jyderne,
da de erfarede, at Silkeborg skulde omdannes til et Kon-
feligt Slot i Stedet for til en mere praktisk almeennyttig
Indretning, enten til en Fabrik eller en Handelsplads.
Skal "Dagens" Beretning om "Jydernes almindelige
Glæde" derfor forstaaes om Glæde over Silkeborgs fore-
staaende Forvandling - og hvorledes skal den vel ellers
forstaaes her, hvor netop Talen er om denne Gjenstand?
 - da maa jeg tilskrive de lønnede Medarbeideres Beha-
gesyge denne Yttring. De kan jo imidlertid sige, at 
"Dagens" Ja er ligesaa godt som mit Nei. Denne Ind-
vending vil jeg med lethed gaae imøde. I den sidste
jydske Stænderforsamling fremkom den deputerede Koldbye
med et Forslag om at forvandle - vel at mærke ikke
anlægge derved - Silkeborg til en Handels- og Ladeplads.
Dette Forslags Iværksættelse vilde jo have udelukket
Slottets tilblivelse. Begge Forvandlinger ere uforene-
lige. Det forekommer mig nu indlysende, at hvis der 
havde hersket almindelig Glæde i Jylland over, at Kongen
vilde omdanne Silkeborg til et kongeligt Slot, maatte dog i det
mindste een deputeret - efter "Dagen" dog vel vil be-
tænke sig lidt, før den frakjender den jydske Stænderforsamling
al Folkelighed - have yttret sig mod Udførligheden af det 
anførte Forslag paa Grund af Kongens Hensigt at om-
forme Silkeborg til et Slot. Andragendet [ansøgningen] kom rigtignok
ikke under Comiteebehandling, men var det af hiin Grund
at det afvistes? Nei, det var fordi det først fremkom
den anden Decbr., og fordi Justitsraad Holm (der har
været Medlem af den Commission, som har nøiere under-
søgt Gudenaaens Seilbarhed, hvilket Forslag staaer i 
Forbindelse med en Fabriks eller Handelsplads's Anlæg-
gelse paa Silkeborg) bemærkede, at Sagen for Tiden var
under Overveielse i Collegierne. Desuden ere Jyderne
belærte af Erfaring. De vide, at der ikke blot er et di-
recte Budget, men ogsaa, at der gives et indirecte og at
dette sidste ofte er ligesaa vanskeligt at tilfredsstille som
det første. De vide, at det i nærværende Tilfælde giel-
der ikke blot om de Tusinder, Silkeborgs nye Indret-
ning og Vedligeholdelse vil medtage, de vide, at det 
gjelder ikke blot om Afsavnet af den Fordeel, Omegnen
muligviis kunne drage af et andet Arrangement med 
denne Gaard; de ere altfor vante til Ærgrelser og Vei-
arbeide ved kongelige Personers forventede Ankomst til
at de ikke skulde tænke paa det byrdefulde Arbeide, der
vil paavæltes dem ved at Hoffet stundom [sommetider] tager Ophold
paa Silkeborg. Byrdefuldt kalder jeg Arbeidet, fordi
de snevre Veie, der fra alle Kanter føre til Silkeborg, for
største Delen befinde sig i en for fornemme Vognes Be-
fordring ikkun [kun] maadelig Tilstand og fordi det paa Grund
af det bakkede og Couperede Terrain, ere saare vanskelige
at holde i vedbørlig [ordentlig] Stand, og fordi de omkring Silke-
borg beliggende Egne ere langtfra at kunne kaldes vel-
havende og kun saare tyndt befolkede. (Saaledes findes
der ikke nogen Bondeby nærmere ved Silkeborg end
omtrent 1 Miil.) Det er disse oekonomiske Betragt-
ninger, som efter min Overbeviisning bør have stor Vægt
hos Enhver, hvem det er klart, at Fyrsterne ikke blot be-
høve et Folks Penge, men ogsaa dets Hengivenhed. Thi
uden denne er selv en lille Krone altfor tung, og derfor
vil ingen forstandig Fyrste opgive ikke en Gang den 
mindste Deel heraf for et Slot. Fyrsternes største Rig-
dom bestaaer i deres Folks Rigdom, men et Slot mere
eller mindre - hvad gavner det den, hvis Forretning
er at regere? - "Dagen" beretter, at Fløiene paa Sil-
keborg have Form af Taarne. Jeg har været Snese
Gange paa Silkeborg, og dog aldrig opdaget denne Taarn-
form, men "Dagen" har vel havt Syner, thi efter hvad
jeg har hørt, skal det være foreslaaet at anbringe Taarne
paa den. - Endnu maa jeg gjøre Dem, og, om De vil, 
"Kbhvnspostens" Læsere, opmærksom paa den Beretning i
"Dagen", at Kongen har erklæret Silkeborg for bestan-
dig kongelig Domaine. "Ifølge Kongeloven har Kongen
vistnok fuld Eiendomsret over Statskassens Domainer.
Og der er vel ogsaa i Fortiden Exempler at opvise paa,
at det, der fra først af var Statens Eiendom, er ved en 
eensidig Handling fra Kongens Side gaaet over til at 
blive den kongelige Families Private Eiendom. Men
derfor bliver det dog altid et mærkeligt Præcedents [retningslinje], som
Christian den Ottende her skulde have givet; thi det 
har altid været anseet for en ufravigelig Sætning, at de
Godser, som Staten har overtaget for Gjeld - saaledes
som Tilfældet er med Silkeborg - skulle afhændes til 
Statens Fordeel, saasnart dette kunde skee paa antagelige
Vilkaar. Fra denne Sætning er der altsa gjort Undta-
gelse, hvorved Statens Activmasse er formindsket i samme
Forhold, som de til Hofholdningen henlagte Udgifter ere
tiltagne. I en Constitutionel Stat kunde Sligt ikke skee
uden Stændernes Samtykke. Jeg er osv.    Deres

     Til at undersøge Gavnligheden og Fordelene af en Ka-
nalforbindelse mellem Silkeborg og Aarhuus er nu ud-
nævnt en Commission, som allerede er traadt i Virksom-
hed.

     Da Undertegnede af Communalbestyrelsen i Aar-
huus ere udvalgte til at sammentræde i en Comittee,
for at undersøge Gavnligheden og Fordelene ved et Ka-
nalanlæg fra Søerne ved Rye til Aarhuus, og et saa-
dant Anlæg upaatvivlelig maa have en høi Grad af In-
teresse, ei blot for Aarhuss Bye og den Egn hvor igjen-
nem Kanalen skulde gaae, men ogsaa for alle de Egne
der grændse til de mange og betydelige Vande ved Rye,
Skanderborg og Silkeborg, saasom: Mos-Søe, Skan-
derborg Søe, Guden-Søe, Saltenlang Søe, Birk-Søe,
Knud Søe, Juul Søe, Borre Søe, Bra Søe, Lang Søe,
m. fl., tillade vi os at anmode alle de Mænd, der maatte
interessere sig for denne vigtige Sag, om at meddele os
alle de Oplysninger, de maatte antage kunne være os
gavnlige til Udførelsen af vort Hverv. Det vil være os
lige kjært paa hvilken Maade saadanne Oplysninger
komme os tilhænde, enten gjennem de offentlige Blade
eller privat til en af os selv.
     Vi antage at Kanalen vil skaffe Agerdyrkningen paa
disse Egne et betydeligt Opsving, derved forøge produc-
tionen af alle Landmandens Producter, saasom Kornvare,
Kartofler m. m., og bevirke en lettere og større Afsæt-
ning af Bygningsmaterialer, Brænde, Kuul, Tørv, Muur-
steen, alle Slags Trævare, samt tildannede Kampesteen,
deels til Brolægning, deels til Bygninger m. v.
     Det vilde derfor være os saare kjært, at høre ind-
sigtsfulde Mænds Betragtninger herover, og især deres
Meninger om, hvor stor Productionen af saadanne eller
lignende Ting nu er, og i Tiden vil kunne ventes at blive
fra de Egne som ville benytte en Forbindelse, hvorved
de bragtes en af Danmarks betydelige Handelsstæder, og
derved Udlandet saa meget nærmere.
     Det tør vel ogsaa antages, at ei faa Reisende vilde
benytte Leiligheden med smaa Fartøier paa Kanalen og 
Søerne, til at besee disse malerisk skjønne, og i Dan-
mark i sit Slags maaske eneste Egne.
     Aarhuus, den 20de Juli 1841.
          Høegh-Guldberg.     Rosenkranz.     Dahl.
              Hammershøi.     Hald.      Herskind.

     Det er glædeligt at erfare, at der har dannet sig 
en Comitee til Undersøgelse om Silkeborg-Søes Forbindelse
ved en Canal med Aarhuus, da det ingen Tvivl kan være
underkastet, at en saadan Communicationsvei i flere hen-
seender vilde være til stor Nytte og meget sammenknytte 
det indre af Jylland med Østkysten, hvorved Handelen og 
Omsætningen betydelig vilde fremmes og navnlig Aarhuus
vinde, over hvilken By saaledes en ny Handelsforbindelse
vilde aabne sig, som navnlig, hvad Transporten angaaer,
vilde være af Vigtighed. Saavidt os bekjendt ere de tid-
ligere Forslag i Anledning af dette Canalanlæg strandede
paa en Strækning af omtrent een Fjerdingmiils Længde
vesten for Brabrandsøen, som skal falde saa høit, at man
over dette Terrain har maattet aldeles opgive Tanken om 
Canalens Continuation [fortsættelse] med denne Sø, idet man skal have
forslaaet over dette Veistykke ved Chauseeanlæg [hovedlandevej] at over-
føre Transporten. Hvorvidt saadant nu aldeles vil
kunne iværksættes, dette vil Tiden vise.

     Interessen for Jyllands adspredte yndige Egne synes
meer og mere at vækkes, og selv de udyrkede med Lyng
begroede Sletter findes af mange at eie noget Tiltræk-
kende, Eiendommeligt. Blandt denne betydelige Provind-
ses skjønneste Puncter har ufeilbarligt Egnen mellem 
Silkeborg, Rye og Sophiendal Fortrinet. Afvexlingerne 
ere her saa hyppige, de skovklædte Banker, vandrige Dale
saa yndige, som den varmeste Phantasie kan danne sig
dem. Alt er den rene Natur, Intet skyldes Kunsten. Og
dog, hvad ville her ikke kunne udrettes, naar Natur og 
Kunst bød hinanden Haanden! Jordens Skjød gemmer
Skatte af Jern til Efterslægten, og Kilderne vise overalt
tydelige Tegn paa deres Jernholdighed; saakaldte hellige
Kilder nævnes, og enten skylde saadanne Overtroen deres
Hellighed eller Brugen af Vandet besad helbredende 
Kraft. Ogsaa disse Kilder synes at skulle benyttes i
Tiden af kommende Slægter. At Jorden og derværende
Moser indeholde en Mængde Svovl, behøver intet Beviis.
Om Saltpartikler meddeles Vandet er ogsaa endnu uaf-
gjort. Dog! Tiden maa komme, da saadant befales un-
dersøgt af sagkyndige Mænd. En fundet Sunheds-
Brønd i denne fortryllende Egn, maatte bringe Liv og
Bevægelse i dette endnu saa mennesketomme Paradiis.
Ligesaa godt kunde her Sundheden tilbagevindes, som 
ved fremmede Bade, der for Bekostningernes Skyld ikkuns
kunne besøges af Faa, medens denne skjønne Egn, i Lan-
dets Midte, vilde blive Gjenstanden for Manges Besøg.
Gid der da snart maatte foranstaltes en chymisk Under-
søgelse af Kilderne i disse her omhandlede jernholdige
Egne. Betragter man uden Fordom den jernholdige Ahl
paa Jyllands Heder i Silkeborg og Rye Sogne, da er 
det ikke en gediegen Jernmalm, men den indeholder dog
en Rigdom af Jern; dens Ophugning, dens Transport
m. v. vilde beskjæfte mange Mennesker og give Jords-
monet [jordskorpen], der nu saa ofte ikke kan bruges fordi Ahlen er 
Jordoverfladen for nær, en dobbelt Værdi. De lettere
Communikations-Linier, deels ad de gode lige Veie, deels
ved Kanalforbindelser, paa hvilke volumineuse og tunge
Varer fra det Indre af Landet kunne bringes til Kyst-
byerne i Masser, vilde da snart vise deres Gavnlighed
saavel for den enkelte Commune som for Staten selv.
Vilde man befatte sig med at udsmelte Jernet ved Bru-
gen af Træ eller Tørv, da vilde Skovene misbrugte for-
svinde og Tørvemasserne lide alt for meget, til stor For-
dærvelse for Provindsens Beboere. Man skulde næsten
antage det rigtigst at den jernholdige Ahl førtes ad Kanal-
eller Aaveien hentil Kystbyerne, for der i anlagte Smel-
teovne at udsmeltes ved hjælp af Steenkul. Vel maa
man endnu i Danmark benytte Steenkul fra England,
fordi man endnu, saa at sige, slet ikke har søgt dette 
Brændematerial hos os selv ved Boringer; men hvad
skader det om ogsaa fremmede Steenkul skulde bruges
hertil, det vil altd være fordeelagtigere end at smelte
Jernet ved Træ eller Tørv. Tre Tønder Steenkul gjør
samme Virkning som en Favn Bøgebrænde. Man kunde
vel indvende, at Steenkullende kunde bringes ind i Landet
ad samme Vei som Ahlen bragtes til Kysten, men Jer-
net maatte dog føres til Byen, og Hænder til det meget
Arbeide vilde vist mangle inde i Landet, medens Byerne
ikke have Mangel paa disse. Ved saaledes at benytte
Jernahlen, vilde den ønskede Kanal-Forbindelse mellem
Silkeborg og Aarhuus blive af Vigtighed, endog med
Hensyn til Jernproductionen.

     Fra Silkeborg-Egnen har Red. Modtaget følgende
Linier:
     "Det Haab om forøget Handel og Vandel [forretningsførelse] som vak-
tes heromkring, da det for nogen Tid siden rygtedes, at 
Aarhuus driftige Communalbestyrelse vilde lade under-
søge af sagkyndige Folk, hvorvidt det var muligt ved Ca-
nalgravninger at sætte Gudenaaen i forbindelse med
Aarhuus-Aa, forøgedes endmere, da Nivelleringen af det 
mellem Silkeborg Aarhuus liggende Terrain, hvor-
igjennem den nye Vandvei skulde anlægges, kort efter
paabegyndtes af et Par Ingenieurofficierer. Kunde der
nemlig aabnes en Seilads, vilde derved vindes ube-
regneligt for en stor Deel af Skanderborg, Viborg og 
Aarhuus Amter. Derved vilde det blive lettere at 
afsætte Kornvarer. Vel kunne nu baade den vestlige
Deel af Skanderborg Amt og den sydlige Deel af Viborg
Amt indskibe deres Producter ad Gudenaaen til Randers;
men bragtes der tillige en Pramfart i Stand paa Aar-
huus, vilde denne Vei for flere af disse Egne ikke blot
være kortere end den til Randers, men der vilde tillige
gives Landmanden Leilighed til at vælge mellem forskjel-
lige Afsætningssteder, hvilket ingenlunde ville være lige-
gyldigt, da Priserne saavel paa Raps som paa andre
Sædearter i Regelen staae et Par Mark høiere pr. Td.
i Aarhuus end i Randers (formodentlig fordi det com-
mercielle Liv er større hist end her og fordi Udsei-
lingen fra Randers er saare vanskelig i Sammenligning
med den fra Aarhuus). Det er bekjendt, at Jyllands
betydeligste Skovstrækninger findes mellem Silkeborg og 
Rye. For den fordeelagtigste Afbenyttelse af disse vilde 
Aabningen af en Seilads til Aarhuus være et fortrinligt
Middel. De laveste Brændepriser i hele Jylland herske
altid paa Skovauctioner i denne Egn, da her desuden og-
saa findes betydelige Moser, som afgive godt og rigeligt
Brændselsmateriale, og da disse Skove ligge altfor afsi-
des, saalænge Exporten af dem kun kan ske til Randers,
hvor der ikke i nogen betydelig Grad finder Afsætning af 
Brænde Sted, fordi denne By altid meget lettere kan
forsynes med de fornødne Qvantiteter Tørv, som graves
paa den vestlige Side af Gudenaaen. Ved en Forbindel-
se med Aarhuus vilde Afsætningen af Skoveffecter sik-
kert tiltage baade i Masse og Priis. Men dette vilde være
af temmelig Vigtighed for Statskassen. Blandt de Skove,
Statskassen eier i Jylland, ere Silkeborgs de vigtigste. De
udgjøre 5000 Tdr. Land, hvoraf de 3000 Tdr. ere aldeles
skovbevoxede. Men den hele Indtægt heraf er høit reg-
net kun 2000 Rbd. aarligen, hvilken Sum imidlertid
medgaaer til Underholdning af Skovanlæggene paa He-
derne, i den Grad, at hele Nettoindtægten for Stats-
kassen af den Skove i Jylland, ifølge den publicerede Fi-
nantsoversigt, ikkun udgjør 50 til 100 Rbd.! Der kan 
ikke væren nogen Tvivl om, at dette kummerlige Udbytte
kunde forøges betydeligt ved den Udvidelse som Afsætningen
vil faae ved anlægget af en Canalvei til Aarhuus. Na-
turligvis er dette Foretagende ogsaa af særdeles Inter-
esse for de store private Skoveiere østen for Silkeborg
i Them og Rye Sogne. Endnu er neppe bekjendt,
om Nivellementet har ført til noget bestemt Resultat.
Vi ville naturligviis ugjerne fæste Lid til et Rygte, som
siger, at Canalanlægger er upracticabelt, fordi nogle af 
de Søer, som skulle afgive Vand til Canalen, fattes den
fornødne Vandmasse.

     Som bekjendt blev endeel Myre- eller Jern-Malm fra 
Silkeborg, tilligemed et Parti Tørvekul der fra Egnen, i 
afvigte Sommer udskibet ad Gudenaa til Rensborg, for at
smeltes i den Agent Holler tilhørende Carlshyttes Masovn,
Resultatet har (ifølge en Meddelelse til Ringkjøb. Av. af
Justitsr. Fjelstrup) været følgende: Den jydske Myre-
Malm gav godt Jern til Støbegods; den er fattigere end
den holsteenske, der smeltes paa Carlshytten; thi denne har i
Gjennemsnit givet 32 pCt. Udbytte, medens hiin kun gav
26½ pCt.; men den er derhos saa let smeltelig, at man 
vel i det Hele er i stand til at smelte samme Qvantitet Jern
med lige mange Kul af begge Malme. Med Tørvekuls-
Forsøgene kom man kun til at anvende lige Dele Træ og
Tørvekul, da de Tørvekul, der vare bragte til Carlshytten,
ei vare tilstrækkelige til at gjennemføre Forsøgene, og man 
ikke, som Planen var, kunde supplere Partiet med Tørve-
kul fra Rendsborgs Omegn, da disse vare for slette til at 
kunne bruges i Masovnen.

     Det under 29de Marts af Hs. M. Kongen allern. appro-
berede Reglement for Pramfarten paa Gudenaa fra Silke-
borg til Randers, er saalydende: § 1. Pramfarten paa Gu-
denaa fra Silkeborg til Randers staaer under det kgl. Ge-
neraltoldkammer- og Commerce-Kollegiums Overbestyrelse, og
under den specielle Bestyrelse af en af bemeldte Collegium
dertil udnævnt Mand, som til Medhjelp ved Udførelsen af 
de ham paaliggende Pligter tilforordnes [knyttes] tvende [to] Prameiere,
der af ham bliver at bringe i forslag. Disse Sidstes Bestil-
lingstid varer i 2 Aar, og de afløses af 2 andre Prameiere,
med mindre, at de ved deres Samtykke maatte vorde be-
skikkede paany for 2 Aar. Deres saavelsom Bestyrerens Plig-
ter afhandles i en særskilt indstruction. § 2. Af hver ladet
Pram svares som hidtil i Randers 40 Sk. Sølv i Bolværks-
afgivt, som erlægges til Toldkassereren mod at nyde 4 pCt.
af Beløbet for Oppebørselen [opkrævning], og afleveres af ham til Aa-
bestyrelsen, tilligemed behørigt Regnskab over det Oppebaarne [opkrævede].
Skulde de Afgivter, som for Tiden svares ved Østergaards
og Frisenvolds Laxegaarde, kunne vorde [blive] ophævede eller ned-
satte, skal Aabestyrelsen være berettiget til, saafremt det maatte
ansees fornødent for at kunne bestride Udgivterne ved Gu-
denaa og Trækkeveien langs samme, at forhøie bemeldte
Bolværksafgift med saameget, som Afgivten til Laxegaardene
bliver nedsat. § 3. Hvad der indkommer af Befaringen [sejladsen] af 
Gudenaa anvendes til Pramfartens Gavn, overeensstemmende
med Instructionen for Bestyreren og Medhjelperne. For
Anvendelsen aflægger Bestyreren aarligt Regnskab til Gene-
raltoldkammer- og Commerce-Collegiet inden det næstpaa-
følgende Aars 15de Febr. § 4. Af dette Regnskab henlæg-
ges, til Eftersyn for Prameierne, en ordlydende Afskrivt paa
Toldboden ved Randers Byes Sønderport og en hos den 
af Bestyrerens Medhjelpere, der i formeldte Henseende boer
beleiligst. Den, som maatte have noget ved Regnskabet at
erindre, andrager Saadant, inden Udgangen af den paaføl-
gende Marts Maaned, for Generaltoldkammer- og Com-
merce-Collegiet, som reviderer og deciderer [tager afgørelse om] Regnskabet. § 5
Det forbydes Alle og Enhver at tage Steen, Gruus, Jord
og Sand, eller med Rod at oprykke Væxter i Gudenaa fra
Silkeborg til Randers uden Bestyrelsens dertil erhvervede
Tilladelse. Ogsaa er Enhver pligtig til at ophøre med Kjør-
sel over Aaen paa de Steder, hvor Bestyrelsen finder det Ska-
deligt for Pramfarten. Skulde Nogen finde sig beføiet til
Anke over deslige Bestemmelser af Bestyrelsen, da kan han
andrage Sagen for Generaltoldkammer-  og Commerce-Col-
legiet til Resolutioen [beslutning]. § 6. Steen, Gruus, Jord og Sand,
som behøves til Forbedringen af Farvandet og Trækkeveien,
maa tages, hvor det nærmest findes, med sammre Ret, som
dertil er givet Veivæsenet ved Forordn. af 13de Decbr. 1793
§ 16 og dermed i Forbindelse Staaende Bestemmelser; dog
skal, forinden Bestyrelsen skrider til at tage Veimaterialier
eller deslige paa Nogens Grund, Eieren gives Leilighed til
selv at anvise Samme paa det for ham meest beleilige Sted.
For den Skade, som ved Gravningen af disse Materialier,
eller ved kjørselen dermed til de vedkommendes Jorders
Eiere eller Brugere, gives disse Erstatning efter uvillige
Mænds Skjøn, forsaavidt ikke Accord derom træffes. § 7
Træer, som maatte voxe op imellem Trækkeveien og Aaen,
skulle af vedkommende Eier tages bort, saasnart det forlan-
ges, eller og skal han taale at de bortryddes og lægges til-
side til Disposition for Eieren, som derom underrettes. § 8
Hvor Laxegaarde ere opførte, skal Vedkommende lukke op
og lade Prammene passere igjennem, naarsomhelst det for-
langes, være sig Dag eller Nat, ligesom dette for Aalegaar-
denes Vedkommende er en Følge af Bestemmelserne i Re-
scriptet [svarskrivelsen] af 12te Juni 1807 § 4. § 9. Hvis Hestene, som
trække Prammene, passere udenfor Trækkeveien, da skulle
Kudskene, der føre dem, derfor Bøde som for Ufred efter
Hegnsanordningerne. § 10. Iøvrigt forbeholdes efter Rescript [svarskrivelse]
af 12te Juni 1807 med en nærmere Bestemmelse, at dets
§ 3 vedvarende er anvendelig, naar det matte befindes, at 
Broerne bør gives yderligere Forandringer til Gavn for Pram-
farten. § 11. Alle de Sager, der anlægges til Opfyldelsen
af Bestemmelserne i Rescriptet [svarskrivelsen] af 12te Juni 1807 og i dette 
Reglement, blive at behandle som private Politisager, hvad
enten de anlægges af Bestyrelsen eller af andre Paagjæl-
dende, og blive deslige Sager i anden Instants at indanke
til Overretten i Viborg. Den Indklagede skal, saafremt Dom-
men gaar ham imod, altid betale Sagens Omkostninger ska-
desløst. Derhos bør den, der saaledes uden Grund lader
sig overgaae Dom, altid betale en Mulct fra 2 til 10 Rbd.
Sølv til Pramkassen.

     - Under Overskrift: 'Jernudsmeltning' omtaler Forf. af
den nylig udkomne Beskrivelse af Skanderborg Amt det i nyere
Tid igjen paa Bane bragte Spørgsmaal om Myremalmens An-
vendelighed:
     "Der var en Tid", hedder det, "omtrent i Midten af det for-
rige Aarhundrede, da man her i Landet var betagen at et Slags
Fix Idee om ædle og uædle Metallers Forekomst i det egentlige
Danmark. Man troede at have fundet Sølverts [malm] hist, at have
opdaget Kobber her og Bly her, og man lovede sig Guld og 
grønne Skove af alle disse Herligheder i Fremtiden, men Frem-
tiden bragte ikkun [kun] Overbeviisningen om, at alle hine sangvinske [optimistiske]
Forhaabninger vare byggede næsten i bogstavelig Forstand paa
Sand. Naar man undtager nogle Smuler gedigent Kobber,
Kobberkies og Blyglands paa Bornholm,  hvilke saavidt det la-
der, endog ere opdagede i en langt nyere Tid, findes i Dan-
mark ingen af de almindeligt brugelige Metaller eller deres
Malme, undtagen Jernmalmen. At denne Malm i gamle Tider
er bleven benyttet til Jernudsmeltning, derpaa har man mange Bevi-
ser, ikke blot i ældre Documenter, men ogsaa i flere Levninger fra 
hine Tider, og det synes, som om Udsmeltningerne ikke ere skete
i det Store, men derimod i smaa Qvantiteter, endog af Bøn-
der, forsaavidt nogen havde Jernmalm paa egen Grund. Man
finder nemlig i gamle Mageskifter [boligskift], Skjøder og Fæstebreve, fra 
Christian den Tredies Tid, ja eet endog fra 1503, fra Kong
Hans's Tid, at iblandt de Naturalier, som Bønderne skulde ud-
rede i Landgilde, undertiden nævnes Jernkloder, ogsaa Arent
Berntsen fortæller om et Mageskifte, som Christian IV fo-
retog med en Bondegaard i Gladsaxe Sogn, i Omegnen af 
Kjøbenhavn, imod en anden Bondegaard, hvoraf der blandt An-
det svaredes i Landgilde: Humle og Jern. Af synlige Lev-
ninger, der vidne om Jernets Udsmeltning i Fortiden, fandtes
endnu til Pontoppidans Tid paa flere Steder i Jyllands He-
der Spor af Masovne til denne Brug og hyppige Jernslakker
(hvilke kunne findes endnu), og Apotheker Steuben, som bereiste
en Deel af Jylland i Aaret 1758, fandt ved Vrads By og ved 
Bredden af den nærliggende Indsø en betydelig Mængde Jernslakker,
medens Egnens Bønder endydermere [yderligere] fortalte ham, at der i forrige
Tider havde staaet en Smelteovn. Ja man er endog ikke utilbøielig
til at troe, at disse Udsmeltninger have fundet Sted i en saa-
dan Mængde, skjøndt kun lidt ad Gangen, at der ved deres 
Forbrug af Brændsel er gjort de første Skaar i Landets tid-
lige, mægtige Skove.
     Den Form, hvorunder Jernet hyppigst, eller naar vi tage
Hensyn til dets mulige Udsmeltning, næsten udelukkende forekom-
mer i Jylland, er som Myremalm, hvis chemiske Hovedbestand-
dele ere Jerntveilte med Kiseljord og Vand. Medens denne
Malms Udbredelse i Viborg og Ringkjøbing Amter er overor-
dentlig stor, forekommer den i Skanderborg Amt i ringere, skjøndt
langtfra ikke ubetydelig Mængde, f. Ex. et stort Lag i Silke-
borg-Sønderskov, paa flere Steder i Them Sogn i en Udstræk-
ning af flere Tdr. Land, saasom ved Tømmerby, Them og Sal-
ten. Den ligger sædvanligviis i Engene, sjelden dybt, ofte
kun et Qvarteer under Overskorpen. Mægtigheden er meget
afvexlende, idet den snart kun er nogle faa Tommer (i Søn-
derskoven: 6 - 10 T.), snart stiger til 1½ Alen (paa enkelte
Punkter i Them Sogn). Paa nogle Steder har man paa et 
Areal af 113 □ Alen taget 3000 Lpd. Myremalm. Dens
Gehalt [indhold] af Jern er ligesaa Foranderlig som Mægtigheden, thi
den varierer imellem 20 og 45 pCt., er altsaa sine Steder, og
det ikke sjeldent større end Gehalten [indholdet] af de engelske Jernmalme,
hvoraf 13 - 14 Millioner Centner [50 kg] Jern udsmeltes mellem Aar
og Dag. I denne Sommer har det Kgl. Rentekammer ved Hr. 
Cand. Polyt. Jørgensen, hvem Forfatteren har at takke for en 
Deel af disse Meddelelser om Myremalmen, ladet indkjøbe 12,000
Lpd. Malm, efter Godheden betalt med 2½ á 3 Sk. pr. Lpd., leveret
ved Silkeborg, og 2000 Tdr. Tørvekul, for dermed at anstille
Udsmeltningsforsøg ved Carlshütte ved Rendsborg. Af Myre-
malmen var den største Deel fra Silkeborgs Omegn, Resten
fra Ringkjøbing og Viborg Amter; Tørvekullene var deels fra
Tømmerby i Thim Sogn, deels fra Kragelund Mark, 1½ Miil
nordvest for Silkeborg i Viborg Amt; begge Slags Materia-
lier bleve paa Pramme førte nedad Gudenaa til Randers og
derfra tilsøes directe til Rendsborg. Da Kullene havde lidt
meget ved Transporten, saa at man efter Sigtningen kun be-
holdt 650 Tdr. tilbørligt [passende] store kul tlbage, var man ikke, efter
Bestemmelsen, istand til at forsøge Malmets Udsmeltning med Tørve-
kul alene; dog kan der neppe være nogen Tvivl om, at de ere velskikkede [velegnede]
dertil, da de ere af en fortrinlig Bonitet [kvalitet]. Ved den i dette Efteraar i 
Carlshüttes Masovn foretagen Udsmeltningsprøve, hvortil brug-
tes lige Dele Tørve- og Trækul, befandtes Myremalmen at 
være letsmeltelig og at give Jern, der egner sig vel til Støb-
ning. Skjøndt den ingenlunde var af den rigeste Art, gav
den dog et Udbytte af 26½ pCt.: der vil altsaa Rimeligviis
kunne ventes endnu Mere, hvis den paatænkte Anlæggelse af 
et Jernværk ved Silkeborg maatte komme til Udførelse".

     - Strax efter at en Forening i Randers var sam-
mentraadt for at befordre [fremme] en Prambuxeerindretning paa Gu-
denaaen, og Beslutningen derom var kommen til offentlig Kund-
skab: Har Generaltoldkammerets Handels- og Canal-Sektion
henvendt sin Opmærksomhed herpaa og sendt Digeinspecteur
Petersen til Randers for at undersøge Localiteterne og 
sætte sig i Forbindelse med den sammentraadte Committee.
Det kan tilvisse kun glæde at see Collegiet saa umiddelbart
følge Impulsen til et saa almeennyttigt Foretagende og i det
Hele i den senere Tid med Iver at slutte sig til Bestræbel-
sen for Almeenforetagenders Fremme, der have Handelens og
den industrielle Virksomheds Opkomst til Hensigt. Denne
meer udviklede Stræben skyldes vel ogsaa Beslutningerne
med Hensyn til Glückstadts og Husums intenderede [planlagte] Havne-
anlæg og den ligeledes foretagende betydelige Havneudvidelse
ved Aarhuus efter den engang forkastede, men siden med al
Føie optagne større, Maalestok saaledes at Havneterrainet
kommer til at strække sig heelt til den saakaldte Skolebakke
og man ikke indskrænker sig til den mindre Plan, der aldeles
vilde forfeile Øiemedet [formålet]. Hvad Gudenaaen angaaer, da er det
forunderligt nok, at dens industrielle og commercielle Vigtig-
hed for det hele store Strøg, den beskyller, først nu er ble-
ven anerkjendt og paaskjønnet, navnlig siden Fabrikfliden [produktionen] ved 
det Drewsen'ske Anlæg paa Silkeborg har givet en saa
rigelig Beskjæftigelse. Hvor betydelig Farten er, paa dette Flod-
vand, kan ogsaa skjønnes deraf, at Gudenaaen og Nørre-
aaen allerede fortiden befares af c. 100 Pramme.

          indehol-
der "Col. Tid". Følgende interessante Efterretninger:
     Paa det kongelige Rentekammers allerunderdanigste
Forestilling [vurdering] behagede det Hans Majestæt Kongen under
17de September 1844 allernaadigst at beordre Depute-
ret i det danske Cancelli, Conferentsraad Lange, Depute-
ret i General-Toldkammer- og Commerce-Kollegiet, Con-
ferentsraad Garlieb, og Deputeret i Rentekammeret,
Statsraad Unsgaard, til at sammentræde i en Commis
sion, for efter Overveielse med alle Vedkommende at med-
dele et allerunderdanigst Forslag til de Betingelser, under
hvilke et Kjøbstadanlæg ved Silkeborg kunde være at til-
lade og til Reguleringen af dette Anliggende i det Hele.
     Efterat Commissionen foreløbig var bleven enig om 
de Hovedregler, hvorfra man ved Ordningen af denne
Sag formeentlig burde gaae ud, blev en Plan i Over-
eensstemmelse hermed udarbeidet og tilstillet Amtmanden
for Skanderborg Amt, Kammerjunker Lindholm, Her-
redsfogden i Hjelmslev-Gjern Herreder, Justitsraad Blich-
feldt, Major Schlegel af Ingenieurcorpset, Herredsfog-
den Lysgaard-Hids Herreder, Justitsraad Holm, Her-
redsfogden i Thyrsting-Vrads Herreder, Cancelli-Raad Hun-
derup (der nylig er forflyttet fra Hammerum Herred),
Districtsprovsten i Hjelmslev-Gern Herreder, Schinnerup,
samt Inspecteur for de kongelige Godser, Justitsraad,
Amtsforvalter Bindesbøll. Commissionen antog nemlig,
at disse Mænd deels med Hensyn til deres Embedsstil-
ling, dels med Hensyn til deres nøie Kundskab til For-
holdene, kunde forudsættes at være fortrinlig istand til 
saavel at bedømme Hensigtsmæssigheden af den af Com-
missionen udkastede Plan, som at give nærmere Oplys-
ning om de Punkter, der fornemmelig [først-og-fremmest] maatte komme i
Betragtning under den locale Forhandling. Derhos [derudover] ind-
bød Commissionen fornævnte Mænd til et Møde paa
Silkeborg, for i Forening med Commissionen nærmere
at drøfte samme. Dette Møde, under hvillket Hiin Plan
blev lagt til Grund for Forhandlingerne, og til hvilket
samtlige de Indbudne, med Undtagelse af Justitsraad 
Bindesbøll, som havde Forfald [forhindret], indfandt sig, blev af-
holdt 4de og 5te August f. A., og under 2den Sep-
tember næstefter tilstillede Commissionen det kongelige
Rentekammer sit endelige Allerunderdanigste Forslag.
     Commissionen bemærkede foreløbig, at ligesom allerede 
under den tidligere derom førte Correspondence Plurali-
teten [flertallet] af de locale Embedsmænd havde anerkjendt Vigtig-
heden af at der blev oprettet en Handelsplads ved Silke-
borg, saaledes var det ogsaa Commissionens Overbeviis-
ning, der endmere var bleven bestyrket ved Resultatet af 
de nu stedfundne Forhandlinger, at de i de locale For-
hold begrundede Betilngelser for en Kjøbstads Opkomst i 
en ikke ringe Grad her var tilstede, medens det fornem-
melig maatte tilskrives Savnet af et beqvemt Afsætnings-
sted for Landmandens Producter, at Landbruget i denne 
Deel af Landet endnu staaer saalangt tilbage, samt at 
andre Industrigrene, for hvis Drift ellers de fornødne
Betingelser vilde være tilstede, enten ere aldeles forsømte
eller i alt Fald ikke drives i det Omfang og med den 
Fordeel, som under mere begunstigende Omstændigheder
vilde være Tilfældet.
     Specielt bemærkede Commissionen med Hensyn til Lo-
calforholdene, at Silkeborg i Linaa Sogn, Gjern Her-
red, Skanderborg Amt, er beliggende i en Afstand af 
omtrent 12 Mile fra Ringkjøbing, 6 Mile fra Horsens,
6½ fra Aarhus, 7½ fra Randers, 5½ fra Viborg og 
4½ fra Skanderborg, og at Etablissementet vilde erholde [få]
et naturligt Opland med en Befolkning af c. 24,000
Mennesker, der i det Hele ere velstaaende og allerede
udmærke sig ved en vis Vindskibelighed [driftighed] og industriel Virk-
somhed, men som nu med betydelige Bekostninger maae
forsende deres Producter til fjerne Kjøbstæder, fornem-
melig enten ad Gudenaa til Randers eller pr. Axe [hjul] til 
Aarhuus. Silkeborg er derhos [derudover] omgivet af betydelige
Skovstrækninger og udstrakte Søer, der lette Communi-
cationen med Oplandet, idet de ere indbyrdes forbundne med
Landets største og saa at sige eneste Vandvei, Gudenaa, der 
egner sig til Pramfart paa en Distance af 10 Mile indtil
Randers og i den modsatte Retning omtrent 3 Mile til 
Knudsbro. Til begge Sider vil Aaens Seilbarhed yder-
ligere kunne forbedres og saaledes omsider fremskaffes en
indre Communication tilvands imellem Skanderborg og 
Randers, der atter ved Fjorden staaer i Forbindelse med
Kattegattet. Dertil kommer, at Pladsen, naar den paa-
tænkte nye Hovedlandevei mellem Aarhuus og Ringkjø-
bing, der ifølge allerhøiste Resolution [erklæring] af 8de Februar
1844 skal lægges over sammes Grund, kommer istand,
ved denne Vei vil blive sat i Forbindelse med Jyllands
Øst- og Vestkyst, og saaledes ogsaa vil kunne komme til 
at danne et naturligt Oplagssted for Varer, der forsen-
des mellem disse tvende [to] Kyster.
     Men uagtet disse saa heldige locale Forhold, lod det 
sig dog naturligviis ikke med Sikkerhed forudsige, om 
Pladsen vilde opnaae nogen særdeles Betydenhed, og un-
der denne Uvished samt forinden Erfaring havde bekræf-
tet Planens Hensigtsmæssighed, ansaae Commissionen det 
for betænkeligt, strax at organisere Pladsen som egentlig
Kjøbstad, hvorimod den troede, at man hellere burde følge
en, saavidt skjønnedes, sikkrere og naturligere Vei, idet
Kjøbstad-Anlæget foreløbig kun forberedtes ved paa den 
ene Side at anvende de Midler, som kunne befordre [fremme] Op-
naaelsen af Øiemedet [formålet], medens paa den anden Side de
Hindringer, som maatte findes at stille sig derimod, søg-
tes fjernede. 
     Ved Planens Gjennemførelse maatte der iøvrigt væ-
sentligt tages Hensyn til det af det kongelige Rentekam-
mer ifølge allerhøieste Approbation [godkendelse] med Brødrene M. og
C. Drewsen trufne Arrangement, ved hvilket disse, un-
der forskjellige nærmere Bestemmelser havde erholdt [fået] deels
i Arvefæste Ret til Afbenyttelse af Vandkraften ved
Silkeborg Stigbord, med Reservation af 20 Hestes Kraft
til et Jernværk  eller et andet Fabrikanlæg og det fornødne
Vand til et Sluseværk, foruden nogle Grundstykker, navn-
lig paa den østre Aabred, deels i Forpagtning paa 50
Aar fra 1ste Mai 1844 samtlige Bygninger og de øv-
rige Silkeborg tilliggende Jorder, med Undtagelse af 
Hovedbygningen og nogle Oeconomibygninger, samt Hau-
gen med tilligende Lund og Vænger, dog med Forplig-
telse til deraf at afgive indtil 50 Tdr. Land Eng og al 
den Jord, som maatte behøves til det paatænkte Kjøb-
stadanlæg. Idet der i Medfør heraf vilde kunne dispo-
neres over et passende Areal i Faveur af Nybyggerne,
medførte det ommeldte Arrangement den Fordeel, at der 
i den af Brødrene Drewsen etablerede Papirfabrik alle-
rede haves et Støttepunkt for den vordende By, og i de
ved denne beskjæftigede Arbeidere og det iøvrigt derved
ansatte Personale de første Elementer til Pladsens til-
kommende Befolkning.
     Idet Commissionen derefter gik over til nærmere at 
udvikle Detaillen af den af samme lagte Plan til Han-
delspladsens og dens Forholds Regulering, udtalte
den sig:
     A.  Angaaende nærmere Betegning af Stedet, hvor 
           Handelspladsen formeentlig rettest bør anlægges,
           dens Størrelse, Inddeling m.v.
     Efter nøieste Overveielse og anstillet local Undersø-
gelse under det paa Silkeborg afholdte Møde, formeente
Commissionen, at Vestermarken, der udgjør et Areal af 
c. 250 Tdr. Lands Størrelse og støder op til Langsøen,
vilde være bedst skikket [egnet] til Anlæget, og troede Navnlig af 
de tvende [to] Pladse, hvorom der kunde være Spørgsmaal,
at burde foretrække den paa den Nordvestlige Side af 
Hovedgaardsbygningen ned mod Langsøen beliggende 
Plads. Ifølge de paa Silkeborg stedfundne Forhandlin-
ger blev det anseet for rettest, at man foreløbig, under 
Forbehold af Udvidelse, forsaavidt dertil findes Anled-
ning, og hvorfor fra Terrainets Side Intet er til hin-
der, indskrænkede sig til paa denne Plads at afsætte circa
30 større eller mindre Byggepladse, efter de forskjellige
Næringsbrug, med tilhørende Haugeplads af i Alminde-
lighed 2 Skpr. Land. De til Handelsetablissementer be-
stemte Pladse antoges at burde udlægges efter en større
Maalestok, norden for Landeveien og nærmest Langsøen.
Endvidere vedtoges det, at Plads burde reserveres til
Toldbodbygning, samt Kirke-, Thing- og Arresthuus, i 
den Forudsætning at derom i sin Tid vilde blive Spørgs-
maal, ligesom og at der langs Langsøen burde forbehol-
des en Plads til offentlig Lade- og Losseplads, c. 400
Al. Lang og 50 Al. bred. Det blev derhos [derudover] af Forsam-
lingen anerkjendt som særdeles ønskeligt, at den nye Ho-
landevei kunde gives en saadan Retning, at den tillige
kunde tjene til Hovedgade for Byen.
     Efter Commissionens Opfordring udarbeidede Inge-
nieurmajor Schlegel en Plan til den vordende [blivende] Handels-
plads, hvilken Commissionen anbefalede til allerhøieste
Approbation [godkendelse], dog saaledes, at derved ikke afskjæres Ad-
gang til deri at gjøre Smaaforandringer, navnlig i Hen-
seende til de afsatte Grundes Størrelse og Fordeling.
Derefter vil Byens vestlige Deel, for hvilken ingen be-
stemt Grændse er afsat, omfatte de nye Etablissementer
og dens østlige Deel det Drewsenske Fabrikanlæg, saa-
ledes som dette er opført eller i sin Tid yderligere maatte
vorde [blive] udvidet, tilligemed samtlige Vaaninger [boliger], som ere
eller maatte vorde [blive] opbyggede til Beboelse for Fabrikens 
Betjente og Arbeidere, mod hvis indlemmelse i den nye
Commune Fabrikør M. Drewsen, der efter Opfordring
var tilstede i Forsamlingen, Intet havde at erindre.

     (Fortsat, see Gaards-Nr.)
     C. Angaaende de Handelspladsen tilliggende Gaardes
          Afbenyttelse, Bygningernes Indretning, de Ny-
          byggerne indrømmede Begunstigelser, m. v.
     Commissionen bemærkede i Henseende til dette Punkt
foreløbig, at det ved den med Brødrende Drewsen ind-
gaaede Contract var bestemt, at de af de dem i For-
pagtning paa 50 Aar overdragne Jorder skulde, efter
skeet Opsigelse til 1ste Mai eller 1ste November, afgive
til det nye Kjøbstadanlæg, imod at samme overtog den
derpaa hvilende Jordafgift af 32 Sk. pr. Td. Land og 
erstattede Engenes Forbedring, - foruden 50 Tdr. Land
Eng, Alt hvad der iøvrigt maatte ansees tjenligt til den 
nye Communes Brug. Med Hensyn i Særdeleshed til 
Engene gjordes opmærksom paa, at medens den ene, be-
liggende ved Lysbro og indeholdende omtrent 72 Tdr.
Land, er for langt fjernet fra Pladsen til at kunne af-
benyttes til Græsning, hvorimod den vil egne sig godt til
Høbjergning, grændser den anden, indeholdende 7 á 8
Tdr. Land, umiddelbart til den for Etablissementet udvalgte
Plads, og maatte især ønskes Nybyggerne forbeholdt, dog
under visse nærmere Betingelser med Hensyn paa Mu-
ligheden af en Udvidelse af Brødrene Drewsens Fabrik-
anlæg.
     Med Hensyn til Afbenyttelsen af selve Markjor-
derne, da maatte det erkjendes, at Adgang til Ager-
brug, vilde være nødvendig i det mindste for enkelte Ny-
byggere, og idet Commissionen derfor androg paa [forholdt sig til], at 
den saakaldte Vestermark, der udgjør et Areal af om-
trent 250 Tdr. Land, af hvilke imidlertid de Pladsen til-
grændende Jorder ere af en maadelig Bonitet, stilledes 
til Nybyggernes Disposition, troede den tillige at burde
anbefale, at dette skete paa en saadan Maade, at me-
dens Jordernes mulige Forbedring midlertidig derved 
blev bevirket, der dog ikke blev taget nogen definitiv Be-
stemmelse i Henseende til deres fremtidige Anvendelse,
men at det fornødne i denne Henseende forbeholdtes til 
endelig Afgjørelse, naar der i sin Tid opstod Spørgs-
maal om Pladsens Oprettelse til Kjøbstad.
     Hvad angaaer de Regler, som burde iagttages ved
Bygningernes Opførelse, da fandt Commissionen, at det 
maatte ønskes, at Pladsen strax erholdt [fik] et Kjøbstadsmæs-
sigt Udseende, og da Grundmuur, efter de locale For-
hold, antoges i Reglen dog at ville være den billigste
Bygningsmaade, blev det under Forhandlingerne paa Silke-
borg vedtaget, at det burde bestemmes, at Bygningerne 
skulde være solide og, i det mindste Forhusene, af Grund-
muur samt forsynes med Tegltag, og at den Deel af 
Grunden, der ikke blev indtaget af de respective Bygnin-
ger, der maatte anbringes med Facaden umiddelbart ud
til Gaden, skulde indhegnes med forsvarligt malet Sta-
kit eller Plankeværk.
     Iøvrigt troede Commissionen ikke at burde anbefale
Etablissementet til nogen betydelig og vedvarende Be-
gunstigelse, men da Beboerne dog i de første Aar, ind-
til Næringsbrugene havde fixeret [fæstnet] sig, kunde behøve nogen
Lettelse, saa anbefalede den, at de Nybyggere, der ned-
satte sig paa Pladsen, i de 5 Aar, fra den allerhøieste Re-
solutions Datum at regne, forundtes Fritagelse for at 
erlægge saavel Jordafgift af det Areal, der anvistes dem
til Byggeplads, m. v., som Bygningsafgift af de Byg-
ninger, som herpaa opførtes, hvorimod de, efter bemeldte
Tidsrums Forløb, vilde, foruden Bygningsafgift efter de 
for Kjøbstæderne gjældende Regler, have at svare en
passende Aarlig Leie til Statskassen, der imidlertid ikke
burde bestemmes lige for alle Pladse, men maatte variere
i Forhold til disses Beliggenhed og Afbenyttelse; kun
troede man, da det dog maatte være magtpaaliggende
for Nybyggerne at vide, hvad de gik ind paa, at der 
strax burde fastsættes et Maximum, som ikke burde over-
skrides, og foreslog derfor, at Grundleien i intet Til-
fælde maatte overskride 4 Sk. pr. 100 □ Alen. At
Pladsens Beboere i foranførte 5 Aar maatte fritages 
for Indførsels-Consumtion [afgift] og Formalingafgift [maling af korn] var alle-
rede en Følge deraf, at den endnu ikke var nogen egent-
lig Kjøbstad; men derimod formeentes det, at de Brænde-
viinsbrændere, der maatte erholde [få] Tilladelse til der at 
nedsætte sig, i Henseende til Control og Beskatning i det 
ommeldte Tidsrum kunde underkastes de for Landbrænde-
rierne gjældende Regler.
     Af Foranstaltninger, sigtende til Planens Fremme, og
hvis Udførelse maatte ansees for Paatrængende, udhævede
Commisionen Afstikningen af Hovedlandeveien, forsaavidt
den fører gjennem Byen, hvis Hovedgade den skulde
danne, og Udførelsen af det fornødne Jordarbeide ved
samme, om end Brolægning indtil videre blev stillet i 
Bero, og den androg [forholdt sig til] derfor paa, at Veivæsenet maatte 
bemyndiges til snarest muligt at foranstalte det i denne 
Henseende fornødne.
     Fremdeles gjorde Commissionen opmærksom paa, at 
der snarest muligt paa Stedet burde etableres et Told-
opsyn, og anbefalede derfor, at det paalagdes det konge-
lige General-Toldkammer og Commerce-Collegium at tage
denne Gjenstand under Overveielse, ligesom og hvad
der kunde være at foranstalte i Henseende til at den paa
Planen afsatte Ladepladses Inddæmning og Forsyning
med Bolværk, samt anbringelse af en Skibsbro eller 
Mole, og hvorledes de dermed forbundne Udgifter kunde
tilveiebringes og tækkes [smigres].
     Under Forhandlingerne paa Silkeborg blev det i Særde-
leshed udhævet, hvor yderst magtpaaliggende det vilde
være for Pladsens Opkomst og den derved tilsigtede gavn-
lige Indflydelse for Beboerne i det indre af Jylland,
at der blev truffet kraftige Foranstaltninger til yderligere
Forbedring af Farten [sejladsen] paa Gudenaa, og at der snarest
muligt begyndtes paa det paatænkte nye Hovedlandeveis-
Arbeide mellem Aarhuus og Ringkjøbing, og i Særde-
leshed paa den Deel, som fører fra Silkeborg til Ikast,
paa hvilken Strækning den nærværende Vei er besvær-
ligst, og da Commissionen ganske maatte dele denne An-
skuelse, androg [folholdt sig til] den paa, at det maatte paalægges det
kongelige General-Toldkammer- og Commerce-Collegium
og det kongelige Rentekammer at tage de ommeldte Gjen-
stande under Overveielse, og dernæst at nedlægge aller-
underdanigst Forestilling [vurdering] desangaaende.
     Endnu bemærkede Commissionen, som et i Forbindelse
hermed staaende Punkt, at det maatte ansees for særde-
les gavnligt, for at lette Communicationen mellem Han-
delspladsen og Districtet paa den anden Side af Langsø,
om der over samme blev anbragt en Bro, saaledes ind-
rettet, at den ikke blev til Hinder for Seiladsen. Dette
kan imidlertid ventes udført som privat Entreprise, og
der indløb allerede under Forhandlingerne et dertil sig-
tende Forslag, hvilket dog fandtes mindre tilfredsstillende,
og derfor blev stillet i Bero.
     Sluttelig tilføjede Commissionen, at det af alt For-
anførte fremgik, at den vel ikke fandt det usandsynligt,
at det paatænkte Etablissement ved Silkeborg vilde ud-
vikle sig til en saadan Betydenhed, at der omsider kunde
findes Anledning til at organisere samme som Kjøbstad,
men at man, for ikke i denne Henseende at gjøre noget
Misgreb og for ikke uden Nytte at forøge det allerede
for store Antal af ubetydelige Kjøbstæder i Landet, havde
troet, under Forventning af hvorledes Forholdene i Løbet
af nogle Aar maatte udvikle sig, foreløbig at burde ind-
skrænke sig til de foranførte Forslag. Men idet den
haabede, at det vilde vinde hans Majestæts Bifald, at 
den definitive Løsning af den Commissionen ved aller-
høieste Resolution af 17de Septbr. 1844 stillede Opgave
forbeholdtes til en senere Tid, der formeentes passende
at kunde bestemmes til Slutningen af Aaret 1849, troede
den at burde andrage [formelt] paa, at Commissionen indtil videre
maatte forblive i Function, og at det maatte overdrages
den, at træffe de Foranstaltninger og afgjøre de Spørgs-
maal, der maatte opstaae under det nye Etablissements
Fremspiren, forsaavidt samme efter deres Natur ikke
egnede sig til vedkommende Regjerings-Collegiers eller
Hans Majestæts egen allerhøieste Afgjørelse. Herved
vilde Commissionen, der under det nøie Bekjendskab
den nu har erhvervet til Forholdene, uden Vanskelighed
vilde kunne behandle disse Anliggender, bedst blive istand
til at vedligeholde Overblikket over Tingenes Stilling
og at opfatte de Momenter, som ved Sagens definitive
Regulering maatte komme i væsentlig Betragtning. 

     Slutning af den i d. Blads forrige Nr. afbrudte kgl.
Resolution [erklæring] om et Kjøbstadanlæg ved Silkeborg:
III. Angaaende de Nybyggerne indrømmede Begunstigelser,
Bygningernes Indretning, m. v.   9) Af de Silkeborg til-
liggende Enge og Markjorder ville Brødrene M. og C. Drew-
sen, i Henhold til den Forbeholdenhed, der er taget ved Grund-
laget for den med dem indgaaede Forpagtningscontract, fore-
løbig have at afgive 50 Tdr. Land Eng og den saakaldte Vest-
mark, bestaaende af omtrent 250 Tdr. Land. Disse Enge og 
Jorde ville Vi - under Forbehold af i sin Tid, naar Spørgs-
maalet angaaende Pladsens Organisation som Kjøbstad defini-
tivt afgiøres, at tage en yderligere Bestemmelse angaaende
sammes Anvendelse - indtil videre have anviist til Afbenyt-
telse for Nybyggerne, saaledes at de afsættes i passende Lod-
der, hvilke det overlades Commissionen efter Omstændighederne
enten at bortforpagte ved Auction eller underhaanden [privat] at di-
stribuere blandt Nybyggerne i Aaremaal mod en i ethvert
Tilfælde fastsat aarlig Afgift.   10) Ved Engens Deling skal
der dog ikke gjøres krav paa det Ladebygningen nærmest be-
liggende Stykke af den saakaldte Store-Mae, hvilket Stykke,
der paa det Os forelagte Kort over Hovedgaardens tilliggende
er betegnet med a. skal forbeholdes Brødrene Drewsen til Byg-
geplads, dog saaledes, at de deraf maae afgive fornøden Plads
til en Vandledning fra Aaen, saafremt saadan maatte ansees
hensigtsmæssig for Driften af det intenderede [planlagte] Jernværk eller 
andet Fabrik-anlæg, ligesom ogsaa en yderligere Lod af den
endnu disponible Deel af bemeldte Eng, der foreløbig skal 
være til Nybyggernes Brug, mod forholdsmæssig Godtgjørelse
andetsteds, maa tilbagegives bemeldte Fabrik-Eiere til Bygge-
plads, efter Afbenyttelsen af de paa den østlige Side af Gu-
denaa beliggende, dem i Arfæste overdragne, Grundstykker.
11) Ligesom den i foregaaende 5te Post nævnte Commission
overhovedet, indtil anderledes bestemmes, vil have at ordne
det Fornødne i Henseende til Reguleringen af Etablissementets
Anliggender og at afgjøre de desangaaende opstaaende Spørgs-
maal, forsaavidt samme ei henhøre under vedkommende Colle-
gium eller Vor egen allerhøieste Afgjørelse, saaledes ville Vi
navnlig have den overdraget, efter foregaaende Opsigelse at 
iværksætte Delingen af Engene mellem Forpagterne og Com-
munen, at foranstalte Lodderne afsatte i Engene og i Marken,
samt at anvise Nybyggerne Byggepladsene og paa disse at 
udfærdige Overdragelses-Documenter. Endelig ville Vi have
bemeldte Commission bemyndiget til indtil videre at anvende
Overskudet af de aarlige Forpagtningssummer saavel af Engen
som af Jorderne, efter Fradrag af de derpaa hvilende Skatter
og Afgifter, til Bestridelse af Bekostninger paa offentlige Indret-
ninger til Communens Tarv.   12) De Nybyggere, som 
herefter nedsætter sig paa den Deel af Pladsen, der ligger paa
den vestlige Side af Gudenaa, skulle i 5 Aar, fra denne aller-
høieste Resolutions [erklærings] Datum at regne, være fritagne for at er-
lægge saavel Jordafgift af det Areal, der anvises dem til 
Byggeplads, m. v., som Bygningsafgift af de Bygninger, som 
derpaa opføres; men efter bemeldte Tidsrums Forløb ville de,
foruden Bygningsafgift, efter de for Kjøbstæderne gjældende 
Regler have at svare en Passende aarlig Grundleie til Stats-
kassen, der nærmere bliver at bestemme for hver Grund i For-
hold til sammes Bellighed og Afbenyttelse, men i intet Til-
fælde maa overstige 4 Skilling pr. 100 □ Alen. Foreløbig,
saalænge Pladsen ikke organiseres som Kjøbstad, bortfalder
Erlæggelse af Comsumtion [forbrug] og Formalingsafgift [Mølleafgift], men de Bræn-
deviinsbrændere, som maatte erholde Tilladelse til der at ned-
sætte sig, skulle i Henseende til Control og Beskatning i det 
ommeldte Tidsrum være at underkaste de for Landbrænderierne
gjældende Regler.   13) De Bygninger, som Nybyggerne op-
føre paa Pladsen, skulle være solide og, i det mindste Forhu-
set, af Grundmuur, samt Bygningerne i det Hele forsynes 
med Tegltag, og den Deel af Grunden, der ikke indtages af 
de respective Bygninger, af hvilke Vaaningshusene [beboelseshuse] maae an-
bringes med Facaden umiddelbart ud til Gaden, skal indheg-
nes med forsvarligt malet Stakit eller Plankeværk. Saalænge
Commissionen vedbliver at fungere, have de Vedkommende at 
indsende Tegning til de nye opførende Bygninger til sammes
Bedømmelse,  og overlades det Commissionen i saa Henseende
at conferere med en Bygningskyndig Mand. Iøvrigt bliver
det at iagttage, at Tiden, inden hvilken Nybyggerne skulle
opføre deres Huse, maa bestemmes under Fortabelse af deres
Ret til det dem anviste Jordstykke. - Vi ville have Vort Ge-
neral-Toldkammer og Commerce-Collegium paalagt at tage
under Overveielse, hvorledes det fornødne Toldopsyn kan ind-
rettes paa Pladsen, ligesom og [også] hvad der kunde være at for-
anstalte i Henseende til den paa Planen afsatte Ladepladses
Inddæmning og Forsyning med Bolværk, samt Anbringelse
af en Skibsbro eller Mole, og hvorledes de dermed forbundne
Udgifter kunne tilveiebringes og dækkes. Naar nogle Aar ere
forløbne, og senest inden Udgangen af Aaret 1849, vil den af 
Os under 17de September 1844 nedsatte Commision have at 
nedlægge allerunderdanigst Beretning angaaende hvorledes For-
holdene paa Pladsen imidlertid have udviklet sig, og derhos [desuden]
at afgive allerunderdanigst Betænkning om og hvorvidt der 
efter Tingenes daværende Stilling maatte være Anledning til
at forunde Pladsen de sædvanlige Kjøbstadrettigheder, under
hvilken Forudsætning det er en Selvfølge, at de, som tidli-
gere have nedsat sig sammesteds, maa underkaste sig de dertil
svarende Forpligtelser. Idet Vi saaledes ved Oprettelsen af 
denne Handelsplads have søgt at afhjelpe et i de indre Herre-
der af Nørrejylland længe følt Savn, der har været en væ-
sentlig Hindring for Landbrugets og Industriens Fremskridt i 
denne Deel af Provindsen, ville vi tillige, idet Vi erkjende
Vigtigheden af, at Pladsens Communicationsmidler snarest
muligt erholde [får] den Grad af Fuldkommenhed, som Forholdene
tilstede, have Vort Rentekammer Paalagt, at tage under Over-
veielse, hvorledes det paatænkte nye Hovedlandevies-Anlæg fra 
Aarhus til Ringkjøbing, navnlig forsaavidt den Deel an-
gaaer, som skal føre igjennem Hammerum Herred og fremfor
Alt fra Silkeborg til Ikast, snarest muligt kan fremmes, li-
gesom og [også] General-Toldkammer og Commerce-Collegium
vil have at tage under nærmere Overveielse,  hvilke Foran-
staltninger der kunde være at træffe for snarest muligt at give
Farten [sejladsen] paa Gudenaa al den Forbedring, som Omstændighederne
tilstede; hvorefter bemeldte Collegier, ethvert for sig Vedkom-
mende, har at forlægge os Sagen til allerhøieste Afgjørelse.

    Efter i April 1845 af Communalbestyrelsen at være 
blevne udnævnte til at undersøge hvilke Midler en 
bedre Communication paa Gudenaaen og Nørreaaen
bedst kunne fremmes, have vi siden den Tid ladet det være
os magtpaaliggende, paa bedste Maade at udføre det os
overdragne vigtige Hværv. Til den Ende androge vi
bl. A. i sin Tid det kgl. General-Toldkammer og Com-
merce-Collegium om foreløbigt at lade de nævnte Aaer
nivellere, for at begges Seildyb senere kunde grundforbe-
dres og dervel tillige en stor Deel nu stedfindende Hin-
dringer for Seiladsen bortryddes, samt endelig at Nørre-
aaen maatte erholde [få] en Bestyrelse til stadigt at have Sei-
ladsens Tarv for Øie. Det nævnte høie Collegium lod
derpaa ifjor og iaar Gudenaaen nivellere og har under
30te Octbr. d. A. tilstillet det kgl. Amt hersteds en Skri-
velse - der i disse Dage igjennem Communalbestyrelsen
er bleven os communiceret - og heri tilkjendegivet, at de
foretagne Undersøgelser foreløbigt have udviist, at de til
en Grundforbedring af Gudenaaens Seildyb medgaaende
Omkostninger antages at ville beløbe sig til 80,000 Rbd.
Collegiet tilføier derfor, idet det imidlertid ønsker nærmere
Oplysning om flere Punkter: at der, da man nu har Ud-
sigt til at Midten af Jylland snart vil erholde [få] en For-
bindelse med Havet ved Hjælp af en Chaussee fra Silke-
borg til Aarhuus, er opstaaet Spørgsmaal om denne For-
bindelse ikke skulde kunne ansees for tilstrækkelig ved Siden
af Landeveien paa Gudenaaen i Sammes nuværende Til-
stand? - Men da vi imidlertid ansee det for høiest fornø-
dent [nødvendigt], at Seildybet i Gudenaaen - hvilken fra Silkeborg
gjennemstrømmer en betydelig Strækning af Landet -
modtager en saadan Grundforbedring, at Agriculturen i 
en stor Deel af Provindsen ved den derved i høi Grad
lettede Seilads kan erholde [få] et større Opsving, og da vi
ansee det for aldeles utvivlsomt, at den paabegyndte nævnte
Chaussee til Aarhuus i ingen Henseende vil kunne er-
statte en god Vandvei fra Silkeborg til Randers, eftersom
Transportomkostningerne ved samme, navnlig af vægtige
og volumineuse Varer, ere høiest ubetydelige i sammen-
ligning med de  høie Omkostninger ved Transporten paa
den eventuelle Chaussee, der i ethvert Tilfælde vil
blive aldeles betydningsløs for de talrige Be-
boere paa denne Side af Silkeborg: saa tillade vi 
os herved at opfordre Omegnens Beboere og Byens Indvaa-
nere [indbyggere] til i talrig Mængde at give Møde her i Ran-
ders Onsdagen den 12te Januar 1848, for at drøfte denne
i saa høi Grad vigtige Sag og derpaa forene sig med os
om desangaaende at indgive en allerunderdanigst Petition [anmodning] til Hs. Maj. Kongen.
     Randers, den 30te Decbr. 1847.
          Brock, Julius Rée, J. Krogsgaard,
          J. C. Møller, J. C. Borup, J. M. Jacoby,
          Jens Møller, Niels E. Jakobsen, Lassen.

     I Randers fandt i Onsdags Formiddags det be-
rammede Møde Sted, angaaende Seiladsen paa
Gudenaaen og Nørreaaen. Forsamlingen var 
meget Talrig. Forhandlingerne intimeredes [stemningsfuld] ved et Fore-
drag af Comitteens Formand, Oberst C. a. D. v.
Brock, som, næst at byde Forsamlingen Velkommen,
udtalte sig om Betydningen af den Sag, de foranledi-
gede Møders Afholdelse. Derpaa gav comiteens
Vice-Formand og Secretair, Kjøbmand Jul. Rée, et 
Referat af hvad Comitteen siden dens sammentræ-
delse havde virket for Sagen og sluttede med at oplæse
Udkastet til en Petition [anmodning] til Hs. M. Kongen. Efter at 
dette Udkast derpaa punktviis var blevet drøftet i en
særdeles Livlig og Interessant Discussion, som varede i 
3 timer, blev samme, med nogle Forandringer, an-
taget saaledes, som Comitteen havde foreslaaet det, og 
besluttede man derpaa ved en Deputation, som man 
overlod Comitteen at udvælge, at oversende Petitionen [anmodningen]
til Hs. M. Kongen. Under dette Møde fremkom og-
saa flere interessante Oplysninger om Sagen af Mænd
fra Omegnen (iblandt disse ogsaa Hr. M. Drewsen
fra Silkeborg), som deeltoge i Mødet. Man var saa-
ledes temmelig enig i, at iblandt de Hindringer, der 
fortiden ere lagte Seiladsen, navnlig paa Gudenaaen,
i Veien, høre de Aalegaarde, som man - med eller
uden Berettigelse - har anlagt, til de væsentligste. Om- 
egnens Beboere udtalte sig ialmindelighed med meget
Eftertryk om denne store Ulempe, om hvis Afhjælpning
Comitteen forøvrigt alt flere Gange har andraget.
Stænderdeputeret Fabriqueur Bruun til Bruunshaab,
som var forhindret fra at møde, havde tilmeldt Com-
mitteen, at han samstemmede i Indgivelsen af en Pe-

     Byens Avis med-
deler: Ved det den 12te Januar her i Byen angaaende
Gudenaaen og Nørreaaen afholdte Møde over-
droges det Comiteen at udvælge en Deputation til 
at overbringe den vedtagne Petition [anmodning] til Hs. Maj.
Kongen. Comiteen havde derpaa udnævnt dHrr. Fa-
briqueur M. P. Bruun til Bruunshaab, M. Drew-
sen til Silkeborg, samt af sin egen Midte Hr. Kjøb-
mand Julius Rée, til Medlemmer af Deputationen.
Disse have ogsaa modtaget Valget, men senere have
dHrr. Bruun og Rée set sig forhindrede fra at fore-
tage den med dette Hvervs Udførelse forbundne Reise.
Comiteen unnævnte derpaa dHrr. Kjøbmænd J. C. 
Borup og J. M. Jacoby, der modtoge Valget. Da
imidlertid den Sidstnævnte ogsaa senere har seet sig
forhindret fra at foretage Reisen, er Deputationen
kommen til at bestaae af dHrr. Fabricant M. Drew-
sen og Kjøbmand Borgerrepræsentant J. C. Borup,
som i disse Dage i den Anledning ere afreiste til 
Kjøbenhavn. Petitionen [anmodningen], der er forsynet med en stor
Mængde Underskrifter, saavel af vor Byes Indvaa-
nere [indbyggere], Borgere og Embedsmænd (deriblandt samtlige
Medlemmer af Magistraten, Borgerrepæsentationen,
Havne-Commissionen), som Omegns Beboere, skal
senere blive meddeelt. Vi ville Haabe, at Regjerin-
ger, der sikkert interessere sig ligemeget for alle Stats-
delene, og saaledes ogsaa for vor Provinds, vil skjænke
næværende Sag, der for en stor Deel af Jylland
er af høi Interesse, den fornødne Opmærksomhed.

          Nr. 60 D. - 1847.
     Betræffende en Deel Oplysninger om Færdslen m. v.
paa Gudenaa og Forbedringer ved denne Vandvei, som
af det kgl. Generaltoldkammer og Commercecollegium i 
Skrivelse af 30te October f. A., er begjert [opfyldt], besluttede
Raadet at yttre: at Amtsraadet maatte antage at Chaus-
seen [hovedlandevejen] fra Aarhuus til Silkeborg, hvor nyttig den end
erkjendes at være, dog ikke vil gjøre den tilsigtede Fordy-
belse af Vandløbet i Gudenaa overflødig, men hvorvidt
en blot partiel [delvis] Dampskibsfart, der muligen maatte udkræve
Anvendelse af store Pengesummer er hensigtssvarende, tør
man ikke yttre nogen  bestemt Mening om. Forøvrigt
antager man, at det er det Kongelige Generaltoldkammer
og Commerce-Collegium tilstrækkelig bekjendt, hvor vigtig
Pramfarten er ikke alene paa Gudenaa men ogsaa paa
Nørreaa for et meget udstrakt Opland, og derfor tillader
Amtsraadet sig at andrage paa [fremføre], at Regjeringen vilde
bevilge en Sum, der kunde anvendes til Seiladsens For-
bedring paa disse tvende [to] betydelige Vandløb, samt til An-
læg af en Trækvei langs med Gudenaa helt igjennem
fra Randers til Silkeborg.

     Fra endeel Borgere i Randers er udsendt Opfor-
dring til et offentligt Møde den 27de ds. I Silke-
borg, for at andrage hos Regjeringen om, at saavel
Gudenaaens som Nørreaaens Seildyb maa
modtage den Grundforbedring, som Seiladsens
Vigtighed gjør nødvendig, samt om, at det paabegyndte
Chausseeanlæg [hovedvej] fra Ringkjøbing igjennem
Hammerum Herred til Silkeborg og derfra 
til Aarhuus maa fuldføres saa hurtigt, som 
forholdene kunne tilstede [tillade] det. - Det er isandhed og-
saa paa Tide, at man tager kraftige Forholdsregler
til at fremskynde Communikations-Forbedringer i Jylland.

     Undertegnede, som i April 1845 sammentraadte vor at virke
for en bedre Seilbargjørelse af Gudenaaen og Nørreaaen og
som i sin Tid foranledigede en Undersøgelse af Gudenaaens
Seildyb og en Petition [anmodning] indgiven til Hs. Majestæt Kongen
angaaende de tvende Strømmes Udbedring, føle sig opfordrede
til herved at indbyde til Afholdelsen af et offentligt Møde
førstkommende Tirsdag den 27de Dennes, Formiddag Kl. 11
i Silkeborg, for at andrage [ansøge] Regjeringen om, at saavel
Gudenaaens som Nørreaaens Seildyb maa modtage den Grund-
forbedring, som Seiladsens Vigtighed gjør Nødvendig, lige-
som vi ogsaa agte at foreslaae indgivelsen af et Andragende [ansøgning]
om, at det paabegyndte Chausseeanlæg fra Ringkjøbing igjen-
nem Hammerum Herred til Silkeborg og derfra til Aarhuus
maa fuldføres saa hurtigt som Forholdene kunne tilstæde [tillade] det.
Vi haabe at Mødet i Silkeborg maa blive talrigt besøgt og 
saaledes afgive Vidnesbyrd om Interesse for de nævnte vig-
tige Communicationers Fremme.
     Randers, den 21de November 1849.
   Brock.    J. C. Møller.     J. Krogsgaard.     J. Møller.
J. Rye.     J. M. Jacoby.     Lassen.    Niels E. Jacobsen.
                           J. C. Borup.

     Oversigt og Oplysninger til Finantsloven
og derhen Hørende (Forts. Fra forrige Nr.):
     Vi bemærkede i vort foregaaende korte Referat om 
Finantsloven ibl. A.: at der i Budgetter er Anviist
100,000 Rbd. til Dampfarten imellem Callund-
borg og Aarhuus. Hertil føie vi den Oplysning,
at der desuden, til de to Dampskibes Anskaffelse, vil
medgaae endnu 20,000 Rbd., der udredes af Person-
Post- og Befordringsvæsenets Fond. - Endvidere be-
mærke vi, ang. de til Gudenaaens Seilbargjørelse
i dette Budget anviste 22,000 Rbd., at der, til at 
seilbargjøre hele Strækningen fra Randers til Silkeborg,
og i Forbindelse dermed til Anlæg af en Trækkevei, er 
anslaaet at ville medgaae en Sum af 90,000 Rbd.,
en endnu større Sum vil udfordres, hvis man vil giøre
Aaen farbar for Dampskibe. Ved nu at opføre 22,000
paa nærv. Budget, er man gaaet ud fra den Forud-
sætning, at der af Statskassen kunde i hint
Øiemed [formål] passende anvendes de 90,000 Rbd.,
fordeelte paa 4 Aar, og, bifaldes dette af Rigsdagen,
agter man i næste Finantsaar at regulere Aastrækningen
imellem Kongensbro og Tange, der frembyder de største
vanskeligheder, og at anlægge Trækkeveien imellem bem. 
Bro og Friisholdt vestre Skjel, hvortil den opførte Sum
vil behøves. I Forbindelse dermed er særligt i Budget
iaar ogsaa opført 600 Rbd. til en Omladeplads ved 
Silkeborg til Afbenyttelse ved den i den senere Tid for-
øgede Brændetransport for Privat Regning.

     I Dagsmødet var Sagen om….
kun tekst vedr. Silkeborg er tastet.
     af Jensen (Bording): at der til 
Indstillingen om 1000 Rbd. til forberende Arbeider
til Gudenaaes Seilbargjørelse til tilføies: "til Omkostnin-
ger ved og i Anledning af Opførelsen af en Bro i 
Nærheden af Silkeborg over Langsøen eller Gudenaa
indtil 7410 Rbd."
     * Finantsudvalgets Betænkning (Fortsat.)
....
     Til Gudenaaes Seilbargjørelse er forlangt som
Bevilling for Finantsaaret 22,000 Rbd., hvoraf 12,650 Rbd.
er ansat for Seilløbets Regulering imellem Kongens Bro og
Tange, ca. 1¾ Miil, imedens 6160 Rbd. er anslaaet til An-
læg af en Trækvei mellem Kongens Bro og Friisholt vestre
Skjæl, og Resten 3190 Rbd. ere ansatte til Lønninger og til-
fældige Udgifter. Det hele Reguleringsarbeide for Stræknin-
gen imellem Silkeborg og Randers er anslaaet til  ca. 90,000
Rbd., fordeelt paa 4 Aar; men i denne Sum er dog ikke ind-
befattet Udgifterne for de Arbeider, som desuden ville blive
nødvendige, hvis Aaen skal kunne befares med Dampskibe, saa-
som ombygning af Broerne m. m. Udv. deler ganske Erkjen-
delsen af Vigtigheden for Mellemjylland af denne Communi-
cationsvei, men efter de Oplysninger, der ere fremkomne, maa
det antages, at Planen ikke er bleven saa alsidig drøftet, som 
Arbeidets Vigtighed kræver. Det sees saaledes ikke, at Sam-
me har været forelagt Ingenieurcorpset, under hvis Bedøm-
melse og Tilsyn udv. dog maa antage det hensigtsmæssigst,
at alle denne Slags offentlige Arbeider henlægges. Det vil 
desuden være nødvendigt, forinden nogen Sum bevilges, at 
have et fuldstændigt Overslag over, hvad Udførelsen af Arbei-
det vil koste, naar dette skal fuldendes i sin Heelhed, saaledes
at Aaen bliver Seilbar for Dampskibe; og, da Rigs-
dagen derhos, ved i de nærmeste Aar at bevilge ⅓ af Total-
summen istedetfor den nu foreslaaede Fjerdedeel, vil kunne
sørge for, at Arbeidet bliver fuldent i den samme Tidsfrist,
som nu er paatænkt, har Udv. ingen Betænkelighed havt ved
at foreslaae Thinget, iaar ikke at bevilge den forlangte Sum,
hvorimod man, for at de fornødne Undersøgelser og forbere-
dende Arbeider iaar kunne blive foretagne, indstiller, at en 
dertil passende Sum dennegang bevilges. Man indstiller alt-
saa, at der istedetfor: til Gudenaaes Seilbargjørelse 22,000
Rbd., sættes: forberedende Arbeider til Gudenaaes Seilbar-
gjørelse, indtil 1000 Rbd.

(kun tekst vedr. Silkeborg er tastet)   
De i Folketinget førte Forhandlinger om forskjellige Ud-
giftsposter give mig Anledning til at fremkomme med
et Par Bemærkninger. ….
     Til Gudenaaens bedre Seilbargjørelse er der af Re-
geringen kun forlangt en lille Sum, som nok kun skal
anvendes til Vedligeholdelse af det ifjor paabegyndte Ar-
beide. Det vilde være ønskeligt at erfare, af hvad Grund
dette vigtige Arbeide nu skal sættes i Bero. Paa den 
Strækning, som det nu er forbunden med største Besvær-
lighed og Opoffrelse af Tid at befare, nemlig fra Bjerring
til Randers, hvor ingen Trækveie haves, tænkes der nok
endnu slet ikke paa at lette Seiladsen. Det ønskeligste
vilde være, hvis en saa lang Strækning af Aaen som 
muligt blev gjort seilbar for Dampskibe, men kan dette
ikke opnaaes, saa er Anlæggelsen af en Trækvei nød-
vendig. Det er beklageligt, at der ikke med Kraft virkes
for denne og lignende Sager. Saaledes synes ogsaa
Sagen om Opførelse af en Bro over Langsø ved Silke-
borg at ville sove ind, og det er derfor glædeligt af Rigs-
dagens Forhandlinger at see, at et Forslag om at bevilge
en Sum til dette Øiemed [formål] vil blive stillet. Ved en saadan
Bro vil et stort Oplands Communication med Silkeborg
i høi Grad lettes, og det er derfor af megen Vigtighed
for Silkeborg og Omegn, at Broens Opførelse jo før jo 
heller paabegyndes. Om denne sag har der forøvrigt
været talt og skrevet i en halv Snes Aar, og endda er 
man nok endnu ikke bleven enig om, hvor Broen bør
anlægges, eller hvormeget Viborg Amt og hvormeget Skan-
derborg Amt skal bidrage hertil. Underhandlingerne [forhandlingerne]
herom ere nok endnu "svævende" og ville neppe endnu
i lang Tid blive førte til noget Resultat, naar ikke Rigs-
dagen bevilger en Sum hertil. Broen, som antages at 
ville koste henved 7000 Rbd., bør formentlig ved Silke-
borg føres over Langsø.                               J. R. 

          Dhrr.
Rée m. Fl. i Randers indbyde til Actietegning paa
eet Dampskib til Gudenaaen ad Silkeborg til.

     Ifølge den Indby-
delse, som af en i den Anledning sammentraadt Co-
mitee var udgaaet til Tegning af Actier for at an-
skaffe en Dampbaad til Afbenyttelse paa Gudenaaen
imellem Randers og Silkeborg, afholdtes i gaard et Møde
af Actionairerne, i hvilket man besluttede at overdrage
til en Bestyrelse at fremme Sagen. Til Medlemmer 
af Bestyrelsen valgtes Dhrr. J. Rée, T. Westermann,
A. Falkenberg, M. Drewsen og H. N. Bay. Til
Suppleanter valgtes Dhrr. J. Møller og G. F. Mel-
chiorsen. En Dampbaad af 9 Hestes Kraft, som fo-
reløbig vil blive anskaffet, antages om 3 Maaneder at 
kunne være færdig.

     Silkeborg, hvor Papipfabr. Drewsen
vil have den Ære, paa sin smukke Villa at
gjæste Hs. M. Kongen og Gemalinde, hæver
sig - hedder det i en Reiseberetning i "Alt. M"
 - Aar for Aar. Dampskibsfarten paa Guden-
aaen til Randers skal aabnes i denne Maaned.
Chausseen [hovedvejen] til Aarhuus er halv færdig; den til 
Ringkjøbing ligesaa. Tillige skal der anlægges
en Bro over Søen til Silkeborg, som nu alle-
rede tæller 8 Handlende, alle Slags Haand-
værkere og et stort Antal "Ferskvandsmatroser",
da der hver Dag seile fleer og flere Pramme
op ad Aaen. Omegnen er saa fortryllende, at 
Reisende, som ellers droge til Himmelbjerget, nu
opsøge Silkeborg, hvor der er etableret 2 Gjæst-
givergaarde i stor Stil, som heller ikke have 
Mangel paa Gjæster.

     Randers har nu faaet en lille Dampbaad til Fart paa Gu-
denaaen til Silkeborg. Det var en sand Fornøielse,
den 25de f. M. at overvære dens første Bevægelse.
Uden Vanskeligheder skjød den som en Piil ud fra 
Landet. Dens første Prøvetour nedad Fjorden faldt
heldig ud; den 26de tiltraadte den Vandringen opad
Gudenaaen. Comitteen har tænkt paa at give den 
Navnet "Gudenaaen", men Publicum har allerede 
døbt den "Strygejernet", hvilket Redskab den, flydende
paa Vandet, ikke er ulig. Den Lilles Forældre ere 
Skibsbygm. Langeland og Mechanicus Schmidt,
to allerede tidligere anerkjendte dygtige Mænd. Man
maa vel sige, at her ikke er udført noget Stort; men
det er roesværdigt, at de nævnte Mænd til tilsynela-
dende Tilfredshed have udført, hvad de have paata-
get sig. Havnecommissionen i Randers har atter i 
denne Tid gjort den sørgelige Opdagelse, at dens
Kjædedægge, "Fulton", befinder sig i en betænkelig
Tilstand, den maa nu for sandsynligviis Lang Tid
tages ud af Fart [sejlads] for at underkastes en Hovedrepa-
ration.

     De Reguleringsarbeider, som foretages ved Gu-

denaa tilligemed det almindelige Eftersyn og Udbe-

dringen af de anlagte Værker ere nu saavidt frem-

skredne, at der maa tænkes paa en Forandring i Be-

styrelsens Form, fordi der, naar de ved Arbeidernes 

Udførelse beskjæftigede Technikere have forladt Egnen, 

vil behøves et stadigere Tilsyn med Aaen end der 

billigviis [med god grund] kan paalægges det nuværende Bestyrelses-

personale. Indenrigsministeriet har i dette Øiemed [hensigt]

nedsat en Commission, som deels skal tage under

Overveielse, hvilken Bestyrelse Gudenaaen hensigts-

mæssigt for Eftertiden kan undergives, deels vil

have at undersøge hvorvidt, og da paa hvilken Maa-

de, de øvrige samme vedkommende reglementariske

Bestemmelser maatte være at modificere, og navnlig

at gjøre Afgiftsvæsenet til Gjenstand for en omhyg-

gelig Drøftelse, hvorunder det Spørgsmaal bliver

at inddrage: hvorvidt den Afgift, der af Prammene,

som passere Omløbsrenden ved Frisenvold Laxegaard,

tidligere har været erlagt til Laxegaardens Eier, for

Fremtiden skal opkræves at det Offentlige. Com-

missionen, der, foruden Amtmanden for Randers

Amt, som er første Medlem, bestaar af Dhrr. Stats-

raad Holm (den nuværende Bestyrer af Pramfar-

ten), Cancelliraad, Herredsfoged Kampmann, Ju-

stitsraad, Vandbygningsinspecteur Carlsen og Rigs-

dagsmændene, Gaardeierne Schøler og Chr. Jensen

i Bording, afholder sine Møder i Randers.

     Ved nævnte Forbedringer af Gudenaaens Seil-

løb er unegtelig skeet en Velgjerning mod hele det

betydelige Opland og navnlig Silkeborg, der for

Tiden af Pramfartens Endepunkt. At derved imid-

lertid endnu kun er udrettet en ringe Deel af hvad

Randers og de vigtige Landstrækninger, nævnte seil-

bare Aa gjennemstrømmer, vil Enhver, der gjør sig

bekjendt med Forholdene, lettelig kunne Overbevise

sig om. Pramfarten har, som sagt, nu sit Ende-

punkt eller Udgangspunkt ved Silkeborg, men det er

utvivlsomt, at den ved forholdsviis ubetydelig Be-

kostning vil kunne fortsættes meget længere opad    

Aaen og derved i høi Grad befordre Omegnens Op-

komst [fremvækst]. Men ogsaa dette fraregnet er Gudenaasei-

ladsen langtfra endnu hvad den kan og sikkert ogsaa

om kortere eller længere Tiid vil blive, naar der for

Alvor bliver gjort noget for den. Regjeringen har

gjort de første og vigtigste Skridt til at ophjælpe disse

Egne, der paa Grund af den ubeqvemme Commu-

nikation med Landets Hovedlandeveie, endnu for

faa Aar siden stode langt tilbage; vi have seet, hvor

betydelig den før saa lidet ændrede Fart paa Guden-

aaen har udvidet sig siden Silkeborgs Begrundelse [grundlæggelse],

og at den, trods al dens Ufuldkommenhed, allerede

nu kan beskjæftige 70 – 80 store Pramme, maa borge [garantere]

for, at den udvidet opad og lettet ved Arhundre-

dets store Opfindelse: Dampkraften, vil faa et Op-

sving, hvis gavnlige Indflydelse endmere vil hæve

disse Egnes Betydning og Velstand.

     Fra Statens side, er der, siden Kong Chri-

stian den Ottende besluttede at grunde en Kjøbstad

herpaa Pladsen, gjort saa Betydeligt for denne Egn,

at det hverken tør fordres [fremmes] eller ventes, at Initiati-

vet til Dampkraftens Anvendelse paa Gudenaaen

skal tages af det Offentlige; det er Beboerne, der

bør gjøre Alt, for at fortsætte det Begyndte og da

et Foretagende som en Dampbaads Anskaffelse i

pecuniair [økonomisk] henseende ingenlunde er uoverkommeligt,

saa have vi ikke kunnet undlade at gribe denne Lei-

lighed til at henlede Opmærksomheden paa Vigtig-

heden heraf, saa meget mere som vi have erfaret,

at de Skridt, der tidligere ere gjorte i denne Ret-

ning, hidtil have været uden Følge [resultat].

     Det fortaltes sidste Vinter med bestemthed, at

en bekjendt kjøbenhavnsk Dampskibsspeculant allerede

i England havde bestilt en for denne Fart construe-

ret Dampbaad; men nu, da de af ham paapegede

Hindringer for en Saadans Fart paa Gudenaaen

ere bortryddede, hedder det ligesaa bestemt, at han

har opgivet Projectet; af hvilken Grund, vide vi

ikke, men derimod troe vi med Bestemthed at kunne

forsikre, at ligesaalidt som det i sin Tid med et

svagt og aldeles uhensigtsmæssigt bygget lille Damp-

skib mislykkede Forsøg, der var ham fuldkommen

bekjendt, inden han tiltraadte Sagen, har bevæget

ham til at træde tilbage, ligesaalidt bør dette være

nogen Hindring for hans Optagelse paany. Vi

haabe tillige, at dette snart vil ske, ligesom det er

vores overbeviisning, at de tvivl, om Foretagendets

heldige Udførelse, Nogle maaske endnu nære, da

ville blive beseirede; de grunde, vi hidtil have hørt

fremføre derimod, finde vi langtfra stærke nok til at

fraraade et saa almeengavnligt Værk og vi opfordre

Enhver, der kan bidrage til nærmere at belyse Sa-

gen, til, i det Almenes interesse, offentlig at frem-

sætte sine Anskuelser.

I Silkeborg søgte jeg at gjøre nogle af de indflydelses-

rigeste Mænd bekjendte med mine Anskuelser angaaende

en bedre Seilads paa Gudenaa ved hjælp af en Damp-

baad; men den maade, hvorpaa det opfattedes, for-

aarsagede at jeg foreløbig ikke forebragte Sagen i Ran-

ders. For dog at gjøre noget for Planen, som jeg 

saa har mange Vanskeligheder at bekæmpe, og for at

den kunne blive Regjeringens Opmærksomhed tildeel,

sendte jeg Finantsministeren og senere ogsaa Indenrigs-

ministeren en Oversigt over Sagen. - Nu, da Re-

gjeringen har overladt mig en Plads i Silkeborg Skov,

hvor jeg ved Vandkraft har anlagt et Maskinsaug-

skæreri, har den omhandlede Sag faaet en forøget

Interesse for mig, og ved at erfare, at de hindringer,

Broerne over Aaen ligge for en Dampbaad, ved Re-

gjeringens Foranstaltning fjernes, kan jeg ei undlade 

paany at henlede Opmærksomheden paa Foretagendets

Gavnlighed, formenende [antagende], at dette maa være en Op-

fordring til vedkommende Egne og Steders Beboere

at bidrage til Planens heldige Udførelse.

     Af hvad der har bidraget til at svække Tilliden

til, at en Dampbaad kan beseile Gudenaa, maa næv-

nes det Forsøg, der i sin Tid blev gjort ved et Mis-

foster af et Dampskib, som blev bygget i Randers.

Der siges, at dette Forsøg løb uheldigt af forbi Damp-

skibet var for lille, og skal der gjøres et nyt Forsøg,

maa dette skee i det Store. Forrige Aar taltes her

om, at der var foreslaaet en Dampskibsrheder, at sætte

en Damper i Fart [sejlads] paa Gudenaa, som skulde være

idetmindste af 30 hestes kraft og blot bære de for-

nødne Kul, men daglig trække 3 store pramme, byg-

gede af Jern, til Silkeborg. Om dette Forslag, til-

ligemed Planen til hiin beklagelige Dampbaad, ere ud-

gaaede fra den Mand, der har beregnet, at Transport-

omkostningerne paa Gudenaa alene til og fra Silke-

borg, forrenter 600,000 Rd., er mig ubekjendt. Om

en Større Dampbaad kan trække Pramme helt op til 

Silkeborg hersker megen Tvivl, og saameget er vist, at

førend den blev tagen Bestemmelse om at anlægge en

kostbar Trækvei for Heste, er Spørgsmaalet om at 

benytte Bugseerdampbaade paa den øvre deel af Gu-

denaa, fra Bjerring Mølle til Silkeborg, blevet over-

veiet af mange indsigtsfulde Mænd og af disse udsat

til en fjernere Tid. Tiden til at tilraade Nogen at 

gjøre overordentlige Opoffrelser paa et Project, der

vilde afstedkomme en Revolution i den bestaaende Trans-

port, der er mange Menneskers Næringsvei, er ikke

moden, saalænge det ikke er beviist, at en Dampbaad

kan afløse den kostbare Trækning paa den nederste Deel

af Aaen og at den med Fordeel kan seile til Silkeborg.

Ved et Foretagende, om hvilket der er saa forskjellige

Anskuelser, bør der følges en Middelvei, dersom det skal

føre til et heldigt Resultat; thi feiler et gjentaget For-

søg, vil Sagen, om ikke være Skriinlagt, dog være op-

given for længere Tid.

     For at gjøre sig et tydeligt Begreb om Gudenaa

og dens Vigtighed, maa man kjende de Egnes Natur-

lige Rigdomme, den gjennemløber, og det, der endnu

er at gjøre for disses materielle Udvikling. Den til-

tagende Velstand og Virksomhed har i høi Grad for-

øget Transporten, der tidligere har været ubetydelig,

men nu beskjæftiger henved 80 store Pramme. At 

Gudenaa syd for Silkeborg forener flere store Indsøer

og, ligesom disse, er seilbar i en betydelig deel af 

Skanderborg Amt, er kun lidet [lidt] paaagtet [påskønnet], hvorimod der

har været skrevet meget om det gavnlige i, at en

Jernbane anlægges i den saakaldte Gudenaadal. Denne,

der begynder ved Aaens Udspring, vest for Veile, be-

grændses mange Steder af høie Bakker og dybe Dale.

Skulde en Bane føres over disse eller følge Aaens 

bugtede Løb og med store Omveie gaa forbi flere be-

tydelige Indsøer, vil et saadant Anlæg blive et Uhyre 

Foretagende, og det, der er fornødent for at gjøre

Gudenaa til en god Transportvei, kan betragtes som 

en Biting imod den deraf flydende Bekostning. De

vigtigste af disse Indsøer ere: Mossø, der gaar op i

Skanderborg Egnen, Gudensø, Knudsø, Juulsø ved Him-

melbjerget, og Borresø og Brassø ved Silkeborg Skove.

De to første adskilles fra de andre ved Ry Mølle, og

disse, hvorpaa der seile tre Pramme, skilles ved Silke-

borg Mølle fra den stærkt befarede Gudenaa. Regje-

ringen har for faae Aar siden henvendt Opmærksom-

heden paa denne deel af Aaen, da der i udkastet til

Finantsloven for 1854 er foreslaaet en Sum "til An-

læggelsen af en Kanal eller Gennemfartssluse ved

Silkeborg, for at lette Forbindelsen imellem den øvre

og nedre Deel af Gudenaaen, der adskilles ved Silkeborg

Dæmning". Der blev tillige erindret, "at der maatte

drages Omsorg for, at muliggjøre Afbenyttelsen af den

Statskassen reserverede Plads og Vandkraft paa en

hensigtsmæssig Maade". En Kanal er med stor Be-

kostning gravet for den bevilgede Sum, og Gjennem-

fartsslusen vil forhaabentlig blive anlagt. Naar den

øvre Gudenaa da kan blive befaret directe fra den

nedre, ville de Indsøer, den i det frugtbare Skander-

borg Amt forbinder, blive af større Betydenhed for

Transporten, og naar disse med Skove og vort Lands

høieste Bakker omgivne Vande bleve beseilede med 

Dampfartøier, afgav det en Seilads, som i naturlig

Skjønhed kun faa Steder har sin lige.

     Min hensigt med denne Afhandling er, at give

Anledning til at den omhandlede Sag kan blive under-

kastet de Overveielser, den ifølge sin Betydning fortje-

ner, for derefter at fremmes paa den hensigtsmæssigste

Maade.

          Silkeborg Sønderskov, i Septbr. 1857.

                                                           H. Ottesen.

     Det jydske Jernbanespørgsmaal har senest været

bragt paa Bane af Hr. Lieutenant Daue i et Skrift,

betitlet: "Jernbaner paa den cimbriske Halvø", hvoraf

man seer, at Forfatteren projecterer en Jernbane fra 

Slesvigs Grændse til Frederikshavn, anlagt inde i 

Landet med Sidebaner til de østlige Købstæder.

Dette System benævner Forfatteren Gudenaabanen.

og fremhæver dets Fortrin ved siden af de forskjel-

lige andre Projecter til Jernbaner her i Jylland.

Det er ikke vor hensigt, at gjøre Bemærkninger over

ovennævnte Skrift, men foranlediget af et senere

Inserat [meddelelse] af Hr. Daue i Aarhus Avis, hvori han 

forsvarer sin Plan imod en Hr. X, og hvori han 

siger: "Jylland kan kun bære en Jernbane, der, 

som Gudenaabanen, er nogenledes billig i Anlæg

og Vedligeholdelse, og som kan drage Næring saa-

vel af Kjøbstæderne som af Landdistricternes større

Oplande" - kunne vi ikke undlade at gjøre op-

mærksom paa det Skjæve, der ligger i hele Hr. 

Daues Opfattelse af Forholdene, og søge at vise,

at Gudenaaen, som han ganske overseer som Trans-

portvei, allerede er en vigtig Vandvei og upaatviv-

ligen i en ikke fjern Fremtid  vilde blive en farlig

Concurrent for en Gudenaabane.

     Gudenaaen har tidligere for en Deel været be-

skrevet her i Bladet, og vi skulle nu tillade os at

give en fundstændigere geografisk Fremstilling af 

denne Danmarks betydeligste Flod. Gudenaa ud-

springer paa Thinnet Mark i Veile Amt i Nær-

heden af nogle Gravhøie fra hedenold, der kaldes

Gudenhøie, efter hvilke den formodentlig har sit

Navn, og falder, efter et bugtet Løb af henved 20

mile, i Randersfjord. De sidste 11 Mile (imellem

Silkeborg og Randers) befares den af store Pramme,

der bære 200 a 300 Tønder Korn. At denne Sei-

lads ingenlunde er ubetydelig, sees deraf, at i de

senere Aar 70 - 80 saadanne Fartøier have været 

beskjæftigede fra de forskjellige Ladepladse ved Aaen;

dog befare de fleste af dem stadig hele Strækningen

fra Silkeborg til Randers.

     Fortsættelsen af Aaen ovenfor Silkeborg egner

sig, ligesom de store Indsøer, den forener, fortrinlig

til Seilads. Her beskjæftiges imidlertid endnu kun

3 - 4 større Pramme af samme Drægtighed, som 

de, der gaae til Randers; de transportere Træ,

Brænde, Tømmer og andre Producter, der losses

ved Rye, Rye Mølle og Thulstrup, for derfra at

føres videre. Ved Rye Mølle er en opstemning,

ligesom ved Silkeborg, der  hindrer Seiladsen til den

ovenfor værende Gudenaa eller, som den kaldes, 

Gudensø, der ved en dyb Aa staar i forbindelse

med Mossø, en af Danmarks største Indsøer, og

kommer Skanderborg næsten paa en halv Miil nær.

Ligesom Regjeringen allerede har bevilget en Sum

til Anlæget af en Gjennemfartsluse ved Silkeborg,

saaledes vil en lignende uden Vanskelighed kunne

anlægges ved Rye Mølle, hvorved det betydelige

Opland i det frugtbare Skanderborg Amt kunde

blive meddeelagtig i Fordelen af denne billige Trans-

portvei.

     Gudenaaens Udspring kan vistnok siges at finde

Sted umiddelbar paa Jyllands Høideryg; thi blot

et par Hundrede Alen fra Vældene, der løbe mod

Øst, løber Vandet fra et Mosevæld mod vest, og

her udspringer den store Skjernaa, der falder i Ring-

kjøbingfjord. Det Dalstrøg, som Gudenaaen her 

gjennemløber, har meget forskjellige Terrainforhold.

Nogle steder have Bakkerne jævne Skraaninger, der

tabe sig i lave Sandmarker, begrændsede af Enge;

andre Steder er de mere Bratte, bevoxede med Lyng

eller Krat, og adskilles ved Kjær og Moser fra 

Aaen, der atter andre Steder løber med stærkt Fald

under høie Bredder. De store Indsøer have lige-

ledes afvexlende Omgivelse af smilende og frugtbare

Marker og Enge og Lyng- og Skovbevoxede Bakker

og Dale, der yde et storartet og romantisk Skue.

Den store Gudenaadal imellem Silkeborg og Ran-

ders har paa sin første halvdeel lignende Terrain-

forhold, hvorimod den sidste Halvdeel henimod Ran-

ders er mindre afvexlende; her begrændses Aaen i

betydelig Udstrækning paa begge Sider af ypper-

lige Enge.                            (Forts.)

(Fortsat.)

     Igjennem ovenbeskrevne Dal er det, at Hr. 

Daue vil lægge sin Jernbane, som han, i Sammen-

ligning med den af Regjeringens Ingenieurer afstukne

Østbane, kalder billig, da den skal kunne haves

130,000 Rd. billigere pr. Miil, altsaa for 344,800

Rd. pr. Miil. Hvorvidt denne Paastand er rigtig,

kan naturligviis ikke bedømmes, førend et nøiagtigt

Nivellement er foretaget, men vi befrygte at Hr. 

D. har forregnet sig; thi dette store Dalstrøg be-

grændses, som sagt flere Steder af høie Bakkeskraa-

ninger, gjennemskaarne af en Mængde Slugter og 

Tværdale med større og mindre Vandløb, der, i

forening med blød Eng og Mosegrund, ville for-

aarsage store Jordarbeider og kostbare Brobygnin-

ger, eller ved mange Krumninger gjøre Banen ufor-

holdsmæssig lang og kostbar.

     Det er saaledes mere end tvivlsomt, om Gudenaa-

banestrækningen - selv under den nu stedfindende

ufuldkomne Afbenyttelse af Vandveien - vilde kunne

forrente de store Summer, dens Anlæg, Drift og

Vedligeholdelse ville udfordre; thi største Delen af

det, der gaaer denne Vei, er Varer, der mere gjøre

Fordring [krav] paa en billig end hurtig Transport. Og

kommer Dampskibsfart igang paa Gudenaaen, saa

vil Trangen til en Dampsporvei langs med samme

selvfølgelig, idetmindste for den nærmeste Fremtid,

saagodtsom forsvinde.

     Haabet om Realisationen af nogetsomhelst af

de forskjellige Jernbaneprojecter paa den cimbriske

halvø synes desværre for Tiden næsten at være op-

givet, og at kjøre Jylland rundt paa Jernbaner,

efter et af Justitsraad Klee i "Randers Avis" anbe-

falet Banesystem, er vistnok forbeholdt Efterslægten,

der muligen vil have større Tillid til Hr. Klee's

Ord: "at i et Land, som Danmark, ere Terrain

forhindringerne i Regelen det Underordnede", end de

Nulevende. Men, da det i flere Retninger sted-

moderligt behandlede Jylland saaledes bliver skuffet

i de paa Dampcommunicationen pr. Sporveie vakte

forhaabninger, saa er der saa meget mere Anled-

ning til at henlede Opmærksomheden paa det store

Gode, Forbedringen af Vandcommunicationen pr.

Gudenaaen og den i samme faldende Nøraa, der er 

seilbar til Viborgegen, vilde være for de betydelige

Landstrækninger, den gjennemløber. En eneste af de

mange Millioner Rigsdaler, som Jernbanelinierne 

vilde udkræve, vilde være tilstrækkelig til at skabe et

nyt og, med hensyn til de materielle Fordele, ube-

regnelig heldbringende Liv i de nærmestliggende Egne.

Men selv med langt ringere Midler kan Betydeligt

udrettes, naar blot de i Sagen nærmest interesserede

med kraftig Villie tage Sagen i deres Haand.

     At Dampkraften ogsaa kan anvendes paa

Gudenaaen er hævet over al Tvivl, og til Anskaf-

felsen af en Dampbaad til Brug mellem Randers

og Silkeborg er Tiden sikkert moden, da den til-

tagende Fart borger for Foretagendets Rentabilitet.

Regjeringen, Rigsdagen og Amterne have ved at

bevilge Penge, for hvilke de væsentligste Hindringer

Dampskibsfarten blive fjernede, viist Sagen forøn-

sket Imødekommen, og de to over Aaen værende

Broer nærmest Silkeborg ere sidste Sommer ombyg-

gede, saa de nu er passable for en Dampbaad.

Det er derfor en Opgave for de i Sagen In-

teresserede, selv at kunne bringe en Dampskibsfart

i Gang; thi det vil ikke feile, at en entreprenant

Mand i modsat Fald vil komme dem i Forkjøbet,

og det kan i saa Tilfælde let blive et Livsspørgs-

maal for Silkeborg.

     Aabnes nemlig Farten med et større Dampskib,

der ikke uden Hindringer kan passere de for Pram-

farten vanskelige Steder ved Friisholdt Skov, er det

at befrygte, at dets Farter nærmest ville blive til

Ans, og kun sjeldent til Silkeborg, og hvad vil den

naturlige Følge heraf blive?              (sluttes.)

(Sluttet.)

     Handlende, Haandværkere etc. ville, beskyttede 

af Næringsloven, nedsætte sig paa en mere beqvem

Plads ved Aaen, der ved sin lettere Forbindelse

med Randers snart vil opblomstre til en livlig Han-

delsstad, medens Silkeborg, da Landets Udvikling

ikke svarer til en Forøgelse af Handelsstæder, upaa-

tvivlelig vil hensygne og dens engang saa meget

lovende Fremtidsforhaabninger ville blive uopfyldte.

     Havde derimod en til Farten imellem Randers

og Silkeborg passende Dampbaad sin Hovedstation

her og betragtedes som at tilhøre Silkeborg, vilde 

dette betydelig forandre Sagen; thi kun ved bestan-

dig Fremadgaaen, sikkrer man sig imod Tilbagegang.

     Skjøndt det for Enhver, der kjender Gudenaaen

og tillige veed, hvilke ubetydelige Aaer eller snarere

Bække, der navnlig i Frankrig og Tydskland befares

med Dampfartøier, trods deres ofte rivende Strøm-

ninger, er aabenbart, hvor falsk den Paastand er:

at Gudenaaens Vandstand og Strømning er hinder-

lig [en hindring] for Dampskibsfart; saa skulle vi dog henvise til

et af de allernyeste Exempler paa, at man er istand

til at bygge Dampfartøier, der med tilstrækkelig 

Drivkraft forener et saa ringe Dybgaaende, at en-

hver Tvivl i denne Retning maa forsvinde. der

er nemlig netop i disse Dage fra det engelske Skibs-

værft Birkenhead afløbet et Dampfartøi, bestemt til

at føre den bekjendte Reisende Dr. Levingstone opad

Zambesefloden i det indre Africa. Dette Fartøi er 

forfærdiget af en Metalcomposition, som er opfunden

i Sheffield og kaldes Staalplader, der har det For-

trin for Jernplader, at de kun behøve at være halv

saa tykke og dog have samme Styrke som disse.

Det bestaar af 3 ligestore Dele, der hver for sig er

vandtæt; den midterste Deel indeholder Dampkjedlen

og en enkelt Høitryksmaskine af 12 Hestes Kraft,

medens Kahyter og Magasiner ere anbragte i de to

andre Afdelinger. Men en længde af 75 Fod, en 

brede af 8 Fod og en Dybde af 3 Fod, bliver

dets Dybgaaende ikke over 12-14 Tommer. Guden-

aaen har, som bekjendt, paa de laveste Steder en

Dybde af c. 2 Fod.

     For Silkeborg, beliggende i en betydelig Af-

stand fra andre Kjøbstæder, i en Egn, hvor den 

materielle Udvikling i lang Tid vil kunne forøge

Velstanden, er den fuldkomneste Forbindelse med

Randers og med Landdistricterne af yderste Vigtig-

hed, og da, som bemærket, haabet om en Jern-

baneforbindelse kan kaldes opgivet, kan vore For-

haabninger kun knyttes til de forbedrede Landeveie

og den af Naturen lagte Vandvei.

     Silkeborg maa, for at sikkre sig imod Tilbage-

gang, gjøre Alt for at kunne blive Middelpunctet

for en Dampskibsfart i det indre Jylland, hvorved 

den, om det end ikke bliver muligt at udgaae en 

Nordlig Concurrent, ialtfald vil kunne hemme dennes

Omsiggriben og paa samme Tid vinde nye Kræfter.

ved at drage de sydligere Egne langsmed Guden-

aaen og de store Indsøer til sig. Vel ere Penge-

forholdene i Øjeblikket ugunstige, men da det maa

være Enhver, der interesser sig for Silkeborgs Op-

komst, magtpaaliggnede at forhindre, at en Entre-

preneur, som kun seer paa egen Fordeel ved et 

større Dampskib river Byens Handel udaf dens

Hænder, og da et Foretagende af ovenfremstillede

Beskaffenhed indenlunde kræver store Midler, men

godt kan realiseres ved de Interesseredes egen kraf-

tige Samvirken; saa opforfre vi herved navlig

Silkeborgs Handelsstand og Grundeiere samt Eien-

domsbesiddere i Silkeborgs omegn til, ikke at lade

det gunstige Tidspunkt ubenyttet.          D & H.

     Fra paalidelig Haand kunne vi meddele føl-
gende: Da de Forhandlinger, der ere førte an-
gaaende Lettelsen af Skibsfarten paa Gudenaaen
ikke have ledet til noget bestemt Resultat, saa seer
Ministeriet sig ikke istand til at approbere [godkende] Accordten
om Gjennemgravning af en Kanal ved Frysenvolds
Fiskergaard. Som Følge heraf vil der ikke for 
det Første blive foretaget andre Arbeider ved Gu-
denaa, end hvad der kan tilendebringes i indeværende
Sommer. Det er meget beklageligt, at denne vig-
tige Sag saaledes er gaaet istaae, da derved haabet
om at see en Dampbaad bevirke et nyt og heldbrin-
gende Liv langs Gudenaaens Breder derved atter
er bleven skudt længere ud i Fremtiden. Dog kunde
der vistnok endnu bevirkes en Forandring i oven-
citerede Ministerbeslutning, naar Randers og Silke-
borg, der ere saa stærkt interesserede i, at den paa-
begyndte Forbedring af Aaens Seilløb ikke standses
paa Halvveien, i Gjerningen vilde vise deres Inter-
esse for Sagen.

     Om Gudenaa indeholder sidste Hefte af Stats-
raad Traps Danmarks Beskrivelse følgende interes-
sante Oplysninger, der, overeensstemmende med det 
heri Bladet tidlige anførte, godtgjøre af hvilken
uberegnelig Vigtighed denne Vandvei maa kunne
blive for dens betydelige Opland, naar der for Al-
vor gjøres noget for den: Randers - hedder det
 - er den eneste Kjøbstad i Danmark, der er belig-
gende ved et Vandløb, op af hvilket der føres no-
gen Trafik af Betydenhed. Det har været Udgive-
ren af nærværende Skrift af Vigtighed, at erhverve
Data til Belysning af den Færdsel og Omsætning,
denne Handelsvei eller rettere disse Handelsveie, thi
Gudenaa modtager som bekjendt ogsaa Tilløb tæt
ved Randers fra den Seilbare Nørre-Aa, har ført 
til Byen. Trende i Handelsforholdene i Randers
særlig indsigtsfulde Mænd have med velvilllig Imø-
dekommen meddeelt følgende Oplysninger. Paa den
egentlige Gudenaa, med Endestation Silkeborg, be-
skjæftiges c. 80 Kaage af Størrelse fra 200 til 300
Tønders Rum, der uafbrudt befare Aaen, saalænge
Vandet er frit for Iis. Kaagene føre i alminde-
lighed næsten alle slags Colonialvarer og alle gro-
vere Artikler opad Aaen, af hvilke de sidste næsten
udelukkende exporteres fra Randers. Foruden denne
directe Omsætning, føres der med Kaagene ogsaa 
meget Speditionsgods til Silkeborg Handelsplads.
hvilket Gods meest hidføres fra Kjøbenhavn og Ly-
bek, ogsaa enkeltviis fra Flensborg og England. I
Retour tilføres Randers Korn og andre Producter,
Tørv, Teglværksfrembringelser og Brænde samt Pa-
pir fra den Drewsenske Papirfabrik, hvilket sidste i
stor Mængde udføres til Hovedstaden og mange in-
den- og udenlandske Stæder. Ved Kaagfarten be-
skjæftiges 3-400 Mennesker directe og ligesaa mange
indirecte. I 1857 er paa Gudenaa udført til Silke-
borg, Ans, Aabro, Kongensbro, Tvilum og flere
mellemliggende Ladepladse c. 11,000 Tylt Bræder,
1200 Tylt Lægter, 1500 Tylt Tømmer, 100 Skpd. 
Jern, 350 Tdr. Salt, 51 Kister Glas, 6500 Pot-
ter Brændevin, 9500 Tdr. Klude, 11,050 Tdr. Bruun-
steen, 36,000 Pd. Svovlsyre, 50,000 Pd. Soda,
38,000 Pd. Harpix, 73,000 Pd. Chlorkalk, 46,000
Pd. Alun, 4061 Pd. Bomolie. Efter Toldopsy-
nets Calcule i Silkeborg udgjorde de dertil i 1857
bragte Varer, foruden 1200 Clst. til Papirfabrik-
ken, ialt c. 2000 Læster. Det bemærkes sluttelig,
at der nu aarlig Gaar mindst 10 gange saamange
Kaage mellem Randers og Silkeborg, som for 15
til 20 Aar siden.
     Om Gudenaaens tidligere tilstand hedder det:
De tidligste Foranstaltninger til at forbedre Far-
vandet ere næppe ældre end fra 1800. Stadfeldt
bemærker nemlig, at i dette Aar begyndte Havne-
commissionen i Randers at henvende sin Opmærk-
somhed paa Aaens Oprensning ovenfor Byen,
hvorfra der altid havde været Pramfart op til 
Bjerring Mølle. I Aaret 1807 blev det overdra-
get Overkrigscommissair Ingerslev, dengang Eier
af Silkeborg, at sætte Aaen istand lige op til sidst-
nævnte Gaard. De Arbeider, som bleve udførte,
have rimeligviis indskrænket sig til Oprydning af 
Steen samt anbringelse af nogle Værker til Van-
dets Opstuvning. Det synes ikke som om Opryd-
ningen har været betydelig, og Strømværkerne vare
i 1846 sporløst forsvundne. Fremdeles blev anlagt
en Trækvei fra Silkeborg til Bjerring Mølle. I
Aaret 1835 blev igjen nedsat en Commission til 
Undersøgelse af Gudenaaen under Forsæde af Stats-
raad Holm til Dalsgaard. Ved dennes Foranstalt-
ning blev foretaget forskjellige Forbedringer; Træk-
veien blev saaledes forbedret, Steen optaget, lav-
vandede Steder uddybede; men de fornødne Midler
manglede, og disse Foranstaltninger vare derfor uden
gjennemgribende Virkning. I Aarene 1851-1857
er nu ved Udgift af 114,809 Rd., under Justits-
raad, Vandbygningsdirecteur Carlsens Bestyrelse,
foretaget væsentlige Forbedringer af Aaløbet og Træk-
veien fra Silkeborg til Tange. Paa 49 Steder er 
Aaløbet rectificeret, en Længde af tilsammen fem
Fjerdingvei. Ved 26 af disse Partier er anbragt 
82 forskjellige Værker, nemlig 62 Indbygninger, 5
Paraleldæmninger og 15 Couperingsværker. Der
er optaget 2-300 store Stene. Trækveien, der er 
gjort bredere og ligere, har en samlet Længde af
halvfemte Miil.

     I Silkeborg Avis Nr. 22 hedder det, at Actie-
tegningen til et Dampskib paa Gudenaa, som i f. A.
blev sat i Gang af Undertegnede med Flere, ikke har
havt det forønskede Udfald. Dette maa jeg berigtige
derhen, at da der ikke engang er bleven holdt noget
Møde af Indbyderne, er det ikke muligt at vide,
hvor mange Actier der ere tegnede, eller hvilke Ud-
sigter der er til Sagens fremme; thi den har været
stillet heelt i Bero efter Forhandlingerne om Jern-
banen, af hvis Resultat det væsentligt vilde afhænge,
paa hvilke Punkter af Gudenaa Opmærksomheden
fortrinlig burde henvendes. Efterat disse Forhand-
linger nu foreløbig ere tilendebragte, og Tværbanen
Aarhus-Skive er slaaet fast, Silkeborg Handels-
plads udelukket ialfald i en lang Fremtid fra at faae
en Jernbane i sin Nærhed, maa Tange antages at 
blive det Punkt, hvorpaa Opmærksomheden herfra
fornemmelig bør rettes, og en Fart [sejlads] fra Silkeborg
til Tange i Nordost og fra Silkeborg til Ry Mølle
i Syd at maatte staa paa Dagsordenen her paa
Pladsen.
     For mit Vedkommende tvivler jeg ikke om at
en saadan Fart vil rendere [indbringe], fornemmelig naar Slu-
sen imellem Langsø og Remstrup Aa kunne komme
istand og Farten saaledes udføres med een Baad.
Om Rentabiliteten kan der jo imidlertid være for-
skjellige Meninger; men da Planen er udkastet saa-
ledes at Ingen behøver at risikere Noget, idet der
for Actien kan betinges Personfart med Baaden, og
Foretagendet er af den almeennyttige Beskaffenhed,
at denne langt overveier Pengespørgsmaalet, beder
jeg Enhver, der har Sagens Fremgang kjær, ikke
at svække Tilliden til dette Foretagende ved ugrun-
det Frygt, men trøstig anbefale det til Andres Op-
mærksomhed.
Et offentligt Møde er ansat til at afholdes i
Hotel Dania den 7de April førstk. Kl. 12 Middag;
hvilket jeg benytter Leiligheden til at meddele, og 
hvortil Enhver, der har Interesse for Sagen, ind-
bydes.
Silkeborg, den 20de Marts 1860.
Drechsel.

     Vi have oftere heri Bladet henledet Opmærk-
somheden paa det Gavnlige i, at en Dampskibs-
fart etableres paa Gudenaa, ligesom ogsaa Hr. 
Saugværkseier Ottesen i Silkeborg Sønderskov alle-
rede for et Par Aar siden har opfordret til at eta-
blere en saadan Fart [sejlads] mellem Silkeborg og Randers
samt ved en detailleret Plan søgt at godtgjøre saa-
vel Muligheden som Rentabiliteten af en saadan.
Hr. Ottesens Forslag vakte endeel Opmærksom-
hed baade her og i Randers, men Ingen forsøgte
at realisere Planen, muligen fordi Haabet om, at
en Jernbanelinie tæt forbi Silkeborg snart skulde
overflødiggjøre Dampsejladsen, hvilket sidste dog vist-
nok ikke vilde være blevet Tilfældet. Endelig udgik
den i dette Blads Nr. 22 og 23 omtalte Indby-
delse, foreløbig kun bestemt til at gjælde Stræknin-
gen Silkeborg-Himmelbjerget eller Rye Mølle. At
denne Indbydelse ikke fandt den forønskede Deelta-
gelse, blev i sin Tid almindeligt sagt heri Byen og 
vi troe at dette endnu er den almindelige Mening,
skjøndt noget Bestemt jo - ifølge Hr. Kammerjun-
Drechsels i dette Blads Nr. 23 givne Oplys-
ninger - ikke derom kan siges. - Som Hr. Kam-
merjunkeren meget rigtigt bemærker, har den ende-
lige Afgjørelse af Jernbanesagen med hensyn til
Tverbanen foranlediget, at Tange maa "antages
at blive det Punkt, hvorpaa Opmærksomheden her-
fra fornemmelig bør rettes", og det vilde jo ogsaa
være baade gavnligt og behageligt, naar et og det 
samme Dampskib tillige kunde gjøre Farter til Him-
melbjerget og omliggende Punkter.
     Det synes indlysende, at der, naar Jernbanen
kommer istand, vil blive en uafviselig Trang for
Silkeborg til ved Dampskibsfart at komme i For-
bindelse med samme, og der kan neppe være Tvivl
om, at naar et Dampskib af passende Størrelse an-
skaffes, vil det ogsaa kunne forrente sig. Et For-
søg med et større Skib, end der haves Brug for,
vil derimod have Tab og mistillid til efterfølgende
Forsøg tilfølge, ligesom et tidligere Forsøg med et
flotbygget og med et for svagt Maskineri forsynet
Skib allerede har bragt Mange til at tvivle om
Gudenaaens Seilbarhed for Dampskibe.
     Det bliver derfor Hovedopgaven for et eventuelt
Dampskibs-Actieselskab, at anskaffe et Dampskib,
der netop har den tilstrækkelige Maskinkraft til, med
et indskrænket Antal Passagerer og nogle Læster
Gods, at bevæge sig med den fornøde hurtighed.
Saadanne smaae Dampskibe, der kunne anskaffes
for 4 a 5000 Rd., befare flere engelske, franske og 
tydske Floder, hvor vel Freqventsen, men ikke Flo-
dernes Dybde tilsteder større Skibes fart. Et lig-
nende Skib vilde, efter vor Formening, være fuld-
komment tilstrækkeligt til en Begyndelse her, og for
yderligere at imødegaae, hvad vi oftere have hørt
indvende imod smaae Dampskibe, nemlig at de ikke
kunne gives Kraft nok til at gaae imod Strømmen
paa Floder, henvise vi til den ifjor udkomne Over-
sættelse af C. Bakewells "Vort Aarhundredes mær-
keligste Opfindelser" (der er forsynet med en meget
anbefalende Fortale af Professor, R. af Dbr. C.
Holten),  hvoraf man seer, at den første i Europa
byggede Dampbaad, "Cometen", der løb af Stabe-
len 1811, kun var af 12 Læsters Drægtighed,  med 
tre Hestes Kraft, men ikkedestomindre tilbagelagde
omtrent 2 Mile i Timen paa den skotske Flod Frith
of Forth. Det kommer følgelig ikke saameget an
paa Størrelsen, som paa, hvorledes Skib og Ma-
skineri er bygget og svare til hinanden, - og med
Hensyn hertil bliver det Actieselskabets Direction,
der maa slutte en fuldkommen betryggende Accord
med vedkommende Leverandeur.
     Som af Hr. Kammerjunker Drechsel bekjendt-
gjort, vil der førstkommende Løverdag Middag Kl.
12 i Hotel Dania blive afholdt et offentligt Møde
denne Sag betræffende, og vi ville Haabe, som vi
ogsaa ønske, at den derved vil komme under en om-
hyggelig Drøftelse og i god Gang. Det er let at
udkaste en Plan paa Papiret, let at forsvare den,
naar det f. Ex. lader sig gjøre med at sige: Ingen
behøver at tabe sin Actiecapital ved Foretagendet,
thi han kan reise den op med Skibet; men slige
Garantier troe vi ikke formaae at lokke Mange,
ligesom eiheller at Sagens almenyttige Beskaffen-
hed alene vil være istand til at bringe Actietegnin-
gen et heldigt Udfald, naar Planen synes at mangle
Soliditet.
     Vi ansee Dampskibsspørgsmaalet for at være
af megen Vigtighed for Silkeborg, og derfor have
vi ikke kunnet undlade at gjøre opmærksom paa den
Fare, Sagen let udsættes for, naar den gribes an
paa en mindre heldig Maade; vi have ikke indladt
os paa at udkaste Planer eller at bedømme den fore-
liggende, men kun udtalt en Anskuelse, der deles af
Flere, og forøvrigt henviist til Kjendsgjerninger. -
Med Anerkjendelse af den Fortjeneste, der allerede
ligger i at have bragt denne Sag paa Bane, op-
fordre vi til en nøie Overvejelse af samme, inden
Actietegning paany søges fremmet, og anbefale en-
hver Ven af Silkeborg, efter bedste Evne at under-
støtte dette gavnlige Foretagende.

Ifølge Udmeldelse fra Amtmanden over Skander-
borg Amt af 9de April sidstl. Saaledes lydende:
     Til paa lovlig Maade endeligt at constatere det
ved Landvæsenscommissionens Kjendelse af 27de
September 1858 bestemte Flodemaal ved Silkeborg
Mølle og Fabrikker, som ved den samme Dag af-
holdte Forretning er ansat 2 Fod eller 24 danske
Tommer over Overfladen af den med indhugget
Mærke L V C betegende fremspringende Grundsteen
i det norøstre Hjørne af Silkeborg Hovedgaards
Ladebygning samt ved en ved den sydvestre Ende af
Landeveisbroen over Remstrup Aa i Aaen nedram-
met Blyplade forsynet Flodemaalspæl, og hvil-
ket Flodemaal ved Indenrigsministeriets Kjendelse
af 24de Marts d. A. endeligt er stadfæstet, saavidt
af Fabrikeierne C. og M. Drewsen til Ministeriet
paaanket, bliver herved i henhold til Loven af 30te
Decbr. 1858 § 2 udmeldt:
     Hr. Auditeur, By- og Herredsfoged Bülow af 
Skanderborg som Formand,
samt Amtets Landvæsenscommissairer Hr. Land-
inspecteur Ferslev af Horsens og Hr. Proprietair
Møller af Knudlund
bliver til Forretningens Afholdelse berammet et Møde,
som afholdes paa Aastedet Løverdagen den 30te
Juni førstkommende, Formiddag Kl. 9, til hvilken
Tid og Sted Alle og Enhver, der maatte have
Interesse i Sagen, indvarsles at møde for at vare-
tage deres Tarv.
     Skanderborg, den 8de Juni 1860.
                                              A. F. Bülow.

     Mødet i "Hotel Dania" angaaende Damp-
skibsfart paa Gudenaa og Søerne Syd for Silkeborg
aabnedes idag kl. 3½. De tilstedeværendes Antal
beløb sig kun til 8 Personer, dog ankom Enkelte
senere, saa at der ved Mødets Slutning vare 13
tillstede, hvoraf dog kun 12 vare Aktionairer.
     Kammerjunker Drechsel oplæste Navnene paa
de nytilkomne Actionairer med Angivelse af de af 
hver især tegnede Actier. Det hele tegnede Actieantal
beløb sig til 172, nemlig 114 Contantaktier og 58
Indskudsactier ( de sidste at betale i 4 Aar med 15
Mk. aarlig. Ved Mødet anmeldtes endnu nogle
tegnede Actier, saa at den hele tegnede Sum nu
Udgjør 1720 Rd. Hr. Kammerjunkeren bemærkede
imidlertid, at han havde Løvte fra Adskillige, der 
vilde tegne sig for Actier, saa at man sikkert allerede 
nu kunde gjøre Regning paa Actier til et Beløb af 
2000 Rd.
     Det fra det Løwenerske Maskinværksted i Kjø-
benhavn tilbudte Dampskib, der var lovet færdigt
inden Sommerferien iaar, skulde, som bekjendt, 
koste 4000 Rd. Derimod var der skeet Tilbud fra 
Carlshytten ved Rendsborg om at levere et lignende
Skib for 3000 Rd., og et andet fra Kiel er tilbudt
for 3200 Rd.; dog kunde ingen af disse faaes fær-
dige iaar. Da man imidlertid ikke med de forhaan-
denværende Udsigter kunde indlade sig paa at bestille
et Løwenerske Skib, hvilket, for at kunne leveres til 
den lovede Tid, skulde være bestilt inden den 19de
dennes, saa fandt man det rigtigst at opgive samme.
     Hr. Fabrikeier Drewsen udviklede derpaa,
at, naar man ikke alene vilde have et Lystdampskib,
men tillige agtede at benytte samme som Postskib
med Reisende fra Skanderborg over Ry Mølle samt
gjorde Regning paa Freqvents fra de paa Routen
liggende Landsbyer, saa maatte man have et større
Skib, der istedetfor Solseil var forsynet med Kahyt-
ter; et saadant, med 12 Hestes Kraft, forsynet med
2 Kahytter og med betydelig mindre Dybgaaende
end de mindre, var tilbudt fra Karlshytten for 8000
Rd.; det var rigtigbok brugt, men godt, og kunde
erholdes strax. Hr. Drewsen anbefalede derfor sam-
mes Anskaffelse, idet han yttrede, at det var blevet
ham klart, at Silkeborg ikke uden fremmed Hjælp
vilde kunne faa noget Skib, samt at han haabede
ved sine gode Venner i Kjøbenhavn at faae tegnet
et saa betydeligt Antal Actier, at det vilde blive
muligt at anskaffe samme.
     Da der yttredes Tvivl om, hvorvidt de Actio-
nairer, der havde tegnet sig for et mindre Skib, vilde
staae ved Tegningen, naar det større skulde træde
istedet, vedtoges det at udvælge en Comitee, bestaa-
ende af 5 Medlemmer, samt foreløbig at søge Actie-
tegning fortsat, og, naar man havde naaet en Sum
af 4000 Rd., da at sammenkalde en Generalforsam-
ling, ved hvilken det Spørgsmaal vil blive at fore-
lægge: om man ønsker det større eller et mindre Skib.
Til Medlemmer af Comiteen valgtes: Dhrr. Fabrik-
eier Drewsen, Kammerjunker Drechsel, Postmester
Bindesbøll, Apotheker Nielsen og Kjøbmand Due.
Det kan saaledes ansees for afgjort, at man neppe
iaar vil faa Dampskibsfart paa Gudenaa.

Der er som bekjendt i Lø-
bet af den sidste halve Snees Aar foretaget
endeel Arbeider til Forbedring af Gudenaaen, 
som næst Liimfjorden og Eideren er Danmarks
vigtigste Vandforbindelse. Ifølge Indenrigs-
ministeriets Foranstaltning har Vandbygnings-
inspecteur Carlsen udarbeidet en Beretning om
de ved Aaen udførte Reguleringsarbeider. Disse
have ikke omfattet hele Aaen, men kun Stræk-
ningen fra Silkeborg indtil Tange, da den øvre 
Aastrækning ikke afbenyttes synderlig til Trans-
port, og Strækningen fra Randers indtil Tange
allerede i sin naturlige Tilstand danner en meget
god Vandvei. De hindringer, der stillede sig
iveien for Benyttelsen af hiin Strækning, vare
af forskjellig Art; deels fandtes der flere steder
en mængde store Stene, som endogsaa tildeels
ragede frem over Vandfladen, deels kunde den
naturlige Dybde paa nogle Steder ved laveste
Vandstand synke til 1 - 1½ Fod, især paa saa-
danne Strækninger,  hvor Aaen havde udbredt
sig over stenet Terrain; den største Dybde
fandtes i en smal Rende, ofte saa smal, at en 
Pram neppe havde Plads til at passere; og 
denne Rende bugtede sig undertiden fra den ene
Aabred til den anden. Til disse naturlige Hin-
dringer kom forskjellige andre kunstige, som 
Aalegaarde, Laxegaarde, uhensigtsmæssige
Broer osv. Allerede i 1807 havde man begyndt
Forbedringer der imidlertid ikke vare af stor Be-
tydning, og man havde anlagt en Træksti for 
Hestene, som trak Prammene, der imidlertid
lod saa Meget tilbage at ønske, da den ikke 
var Forsynet med Overgange over de større
Vandløb eller Grøfterne, som overskar Veien,
og derhos sprang fra den ene Side til den an-
den. Formaalet for Reguleringsarbeiderne, der
begyndte i 1851, var at tilveiebringe et reent
Farvand af en saadan Beskaffenhed, som de 
naturlige Betingelser tilstede det, og at træffe
Foranstaltninger til, at Fartøierne paa den 
hensigtsmæssigste Maade, nemlig ved Trækning
med Heste, kunde bringes op imod Strømmen.
Reguleringen af Farvandet er deels tilveiebragt
ved Udgravning - der er skaffet en Dybde 
af c. 3 Fod under almindelig Sommervand-
stand, Normalbreden er 40 Fod -, deels ved 
Hjælp af Værker, som holde Strømmen i det 
for den bestemte Leie, disse have deels været
Inclinerende Indbygninger eller Værker; som
gaae ud fra Aabredden, saaledes at der hermed
danne en Spids Vinkel, der vender imod Strøm-
men, deels Paralleldæmninger eller Værker,
anlagte i Flugt med Strømløbet; endelig har 
man ogsaa anbragt Dæmninger, som fuldstæn-
dig lukke Strømløbet, hvor Aaen deelte sig i to
Render, hvoraf ingen førte den Vandmængde,
der var fornødent til at afgive et brugbart
Farvand. Samtlige Aalegaarde ere blevne
bortskaffede med Undtagelse af Aalegaarden ved 
Resen Bro, som er bleven ombygget, hvilket
ligeledes har været Tilfældet for to Broers
Vedkommende. Til lettelse for Trækningen er
der anlagt en Trækvei langs Aaen fra den nye
Inddæmning over Silkeborg Sø indtil Tange 
Færge; mellem Silkeborg Veidæmning og Kon-
gens Bro blev Trækveien anlagt paa den ven-
stre og herfra til Tange paa den høire Aabred.
Den Side af Aaen, paa hvilken Trækveien
skulde lægges, blev bestemt efter Seildybets
Beliggenhed, og den blev anbragt saa tæt ved 
Aabredden, som de lokale Forhold tilstedede det.
Dens hele længde er 4½ Miil, og den over-
skjærer tre betydelige Aaløb. Optagelsen af 
Steen har medført mange Besværligheder, da
mange af dem vare saa store, at de matte
sprænges, førend de kunde bortskaffes. Udgrav-
ningen er vel paa enkelte Steder udført ved 
Hjælp af en til dette Brug anskaffet mindre 
Muddermaskine, men for den største Deel
maatte Arbeiderne, staaende i Vandet, bryde og 
optage den haarde Grund, da enhver anden
Fremgangsmaade vilde have medført langt 
større Udgifter. De udførte Arbeider have i det 
Hele kostet c. 122,000 Rd., hvoraf c. 101,000
Rd. ere medgaaede til de egentlige Arbeiders
Udførelse, medens øvrige Beløb er anvendt 
til Erstatning for Grund til Trækveien, midler-
tidig Afbenyttelse af nogle Jordstykker m. m. 
Ved disse Arbeider er der frembragt et Far-
vand, som, naar Aaens Vandmængde og Fald
tages i Betragtning, maa ansees for godt.
Det kan under almindelige Betingelser ved 
Sommervandstand befares af Flodfartøier, som 
hensigtsmæssig construerede kunne føre 9 - 12
Commercelæster, og naar de bygges af Jern,
endnu endeel mere. Ved stærk og vedholdende
Tørke synker Vandspeilet vel saa meget, at 
at Prammen ikke kunde indtage fuld Last, men
Gudenaa har dog i de usædvanlige tørre Aar
1857 og 58 , medens Farten maatte aldeles 
ophøre paa flere af Europas større Floder,
bestandig kunnet befares. Ved Trækveisanlæget
er det blevet muligt at bringe Fartøierne op 
imod Strømmen til enhver Tid, naar Aaen
er farbar, og at kunne dette uden noget under
de givne Forhold unødvendigt Krafttab. Aaen 
vil iøvrigt ogsaa kunne befares af mindre
Dampbaade, naar de ere indrettede efter Far-
vandet. Farvandet kan modtage endnu yder-
ligere Forbedringer, men disse ville være mere
bekostelige og forudsætte altsaa en mere om-
fattende Benyttelse af Aaen, end der for det 
Første kan ventes.