- Kammerraad Drewsens Sønner, dHrr.
Christian og Carl* Drewsen, have for egen Reg-
ning forpagtet Silkeborg, hvor de efter Forlydende
ville anlægge en Papiirfabrik, for derfra at forsyne
Jylland og Hertugdømmerne med Papiir.
     * må være Michael Drewsen, en skrivefejl!!

     Regjeringen har overdraget til Brødrene dHrr. C. & M.
Drewsen, dels i Arvefæste, dels i Forpagtning Vandkraften og Jor-
derne ved Silkeborg i Jylland. I Forpagtning paa 50 Aar er dem
overdraget alle de til Silkeborg hørender Jorder, circa 500 Tønder
Land, for en Afgift af 160 Rbd. aarlig. Denne Afgifts Ubetydelig-
hed grunder sig paa, at Jorderne ved Silkeborg ere saa slette, at, der-
som de kunne bringes op, dette kun kan skee med store Bekostninger
og efter mange Aars Arbeide. I Arvefæste er overdraget dem Vand-
kraften tilligemed en derværende Melmølle med 5 Qværne, et Tegl-
værk, 10 à 15 Tønder Land til Byggeplads for Fabrikker af hvil-
kensomhelst Art og Fiskeriet i Søerne. Afgiften heraf er bestemt til
840 Rbd. i de første 10 Aar; 1440 Rbd. i de næste 5 Aar og efter
20 Aars Forløb aarligen 2500 Rbd., dog i den sidstnævnte Sum
indbefattede de 160 Rbd., som skulle erlægges i Forpagtningsafgift af 
Jorderne indtil Udløbet af af de ommeldte 50 Aar. Bygningerne ved
Silkeborg, med undtagelse af det saakaldte Slot, ere overladte Brø-
drene Drewsen til fri Afbenyttelse, imod at de, naar Forpagt-
ningstiden er Udløben, igjen sættes i den Stand, i hvilken de nu
ere. Den første Fabrik, som vil blive anlagt, er en Papir-Fabrik,
hvortil alle Maskiner med Tilbehør leveres fra England; disse ville
altsaa blive af bedste Qvalitet og med de nyeste Forbedringer. Denne
Fabrik ventes at kunne være i Gang inden dette aars Uldøb. Der-
efter skal Melmøllen undergaae en Hovedforandring, idet alt det Ind-
vendige vil blive kasseret, og Møllen i det Hele blive indrettet efter
de nyeste Principper. Hvad den betydelige Vandkraft Angaaer, som 
endnu vil blive tilovers, efterat Papirfabrikken og Melmøllen ere
satte i Gang, da er det endnu ikke bestemt, til hvilke Fabrikker den
skal anvendes. Men Hensigten er, at den ene nye Fabrik skal reise
efter den anden, indtil hele Vandkraftern har fundet Anvendelse, og der
saaledes midt i Jyllands Heder er fremstaaet en Fabrik-by.

      den 25de og 26de November 1844.

c.) Samme Collegiums Skrivelse af 15de October
      sidstafvigte, hvorefter der er resolveret [besluttet] i Anled-
      ning af en fornyet Ansøgning fra Brødrene C.
      og M. Drewsen paa Silkeborg, om Bevilling
      til at drive Handel med Urtekram og Høker-
      varer ved de Fabrikker som de agte at anlægge 
      ved Silkeborg, at det maa have sit Forblivende
      ved den tidligere afgivne Bestemmelse, hvorefter
      det ansøgte ikke for Tiden kan bevilges;
d.) Samme Collegiums Skrivelse af 22de October
      dette Aar, som Communicerer et Kongeligt Re-
      script [svarskrivelse] af 21de næstforhen, hvorefter den under
      Litra c ommeldte Handel er bevilget Fabrikeierne
      Drewsen i 2 Aar, dog ikkun [kun] med Arbeiderne
      ved Fabrikkerne paa Silkeborg Hovedgaard, samt
      disse Arbeideres Familier;

     Kongl. Bevillinger. L. J. Cohn af Kolding med-
deelt Bevilling til at anlægge en Tøifabrik; Gaardmand
N. C. Winther i Vesterbrønderslev, Hjørring Amt, do.
til at anlægge et Jern- og Metalstøberi; Viseconsul og
Kbm. C. Nielsen i Hjørring til at anlægge en To-
baksfabrik; C. og M. Drewsen, under Firma: Drewsen
og Sønner, til et Papiirfabrik ved Silkeborg; P. Fin-
nerup til et Strømpevæveri i Horsens.

     - Strax efter at en Forening i Randers var sam-
mentraadt for at befordre [fremme] en Prambuxeerindretning paa Gu-
denaaen, og Beslutningen derom var kommen til offentlig Kund-
skab: Har Generaltoldkammerets Handels- og Canal-Sektion
henvendt sin Opmærksomhed herpaa og sendt Digeinspecteur
Petersen til Randers for at undersøge Localiteterne og 
sætte sig i Forbindelse med den sammentraadte Committee.
Det kan tilvisse kun glæde at see Collegiet saa umiddelbart
følge Impulsen til et saa almeennyttigt Foretagende og i det
Hele i den senere Tid med Iver at slutte sig til Bestræbel-
sen for Almeenforetagenders Fremme, der have Handelens og
den industrielle Virksomheds Opkomst til Hensigt. Denne
meer udviklede Stræben skyldes vel ogsaa Beslutningerne
med Hensyn til Glückstadts og Husums intenderede [planlagte] Havne-
anlæg og den ligeledes foretagende betydelige Havneudvidelse
ved Aarhuus efter den engang forkastede, men siden med al
Føie optagne større, Maalestok saaledes at Havneterrainet
kommer til at strække sig heelt til den saakaldte Skolebakke
og man ikke indskrænker sig til den mindre Plan, der aldeles
vilde forfeile Øiemedet [formålet]. Hvad Gudenaaen angaaer, da er det
forunderligt nok, at dens industrielle og commercielle Vigtig-
hed for det hele store Strøg, den beskyller, først nu er ble-
ven anerkjendt og paaskjønnet, navnlig siden Fabrikfliden [produktionen] ved 
det Drewsen'ske Anlæg paa Silkeborg har givet en saa
rigelig Beskjæftigelse. Hvor betydelig Farten er, paa dette Flod-
vand, kan ogsaa skjønnes deraf, at Gudenaaen og Nørre-
aaen allerede fortiden befares af c. 100 Pramme.

     Fra Kbhavn meldes i Thomsens Avis: De jydske
Kjøbstæders Antal vil snart kunne ventes forøget med
en ny, da det er paatænkt at give Silkeborg
Kjøbstadret. Egnen skal være bleven stærkt bebygget
i de senere Aar ved de flere Fabrikanlæg, der der 
ere oprettede, og Stedet vil sikkert, naar det bliver
ophøiet til Kjøbstad, snart hæve sig til en betydelig
Rang blandt de danske Kjøbstæder, da det har en 
fordeelagtig Beliggenhed.

     (Fortsat, see Gaards-Nr.)
     C. Angaaende de Handelspladsen tilliggende Gaardes
          Afbenyttelse, Bygningernes Indretning, de Ny-
          byggerne indrømmede Begunstigelser, m. v.
     Commissionen bemærkede i Henseende til dette Punkt
foreløbig, at det ved den med Brødrende Drewsen ind-
gaaede Contract var bestemt, at de af de dem i For-
pagtning paa 50 Aar overdragne Jorder skulde, efter
skeet Opsigelse til 1ste Mai eller 1ste November, afgive
til det nye Kjøbstadanlæg, imod at samme overtog den
derpaa hvilende Jordafgift af 32 Sk. pr. Td. Land og 
erstattede Engenes Forbedring, - foruden 50 Tdr. Land
Eng, Alt hvad der iøvrigt maatte ansees tjenligt til den 
nye Communes Brug. Med Hensyn i Særdeleshed til 
Engene gjordes opmærksom paa, at medens den ene, be-
liggende ved Lysbro og indeholdende omtrent 72 Tdr.
Land, er for langt fjernet fra Pladsen til at kunne af-
benyttes til Græsning, hvorimod den vil egne sig godt til
Høbjergning, grændser den anden, indeholdende 7 á 8
Tdr. Land, umiddelbart til den for Etablissementet udvalgte
Plads, og maatte især ønskes Nybyggerne forbeholdt, dog
under visse nærmere Betingelser med Hensyn paa Mu-
ligheden af en Udvidelse af Brødrene Drewsens Fabrik-
anlæg.
     Med Hensyn til Afbenyttelsen af selve Markjor-
derne, da maatte det erkjendes, at Adgang til Ager-
brug, vilde være nødvendig i det mindste for enkelte Ny-
byggere, og idet Commissionen derfor androg paa [forholdt sig til], at 
den saakaldte Vestermark, der udgjør et Areal af om-
trent 250 Tdr. Land, af hvilke imidlertid de Pladsen til-
grændende Jorder ere af en maadelig Bonitet, stilledes 
til Nybyggernes Disposition, troede den tillige at burde
anbefale, at dette skete paa en saadan Maade, at me-
dens Jordernes mulige Forbedring midlertidig derved 
blev bevirket, der dog ikke blev taget nogen definitiv Be-
stemmelse i Henseende til deres fremtidige Anvendelse,
men at det fornødne i denne Henseende forbeholdtes til 
endelig Afgjørelse, naar der i sin Tid opstod Spørgs-
maal om Pladsens Oprettelse til Kjøbstad.
     Hvad angaaer de Regler, som burde iagttages ved
Bygningernes Opførelse, da fandt Commissionen, at det 
maatte ønskes, at Pladsen strax erholdt [fik] et Kjøbstadsmæs-
sigt Udseende, og da Grundmuur, efter de locale For-
hold, antoges i Reglen dog at ville være den billigste
Bygningsmaade, blev det under Forhandlingerne paa Silke-
borg vedtaget, at det burde bestemmes, at Bygningerne 
skulde være solide og, i det mindste Forhusene, af Grund-
muur samt forsynes med Tegltag, og at den Deel af 
Grunden, der ikke blev indtaget af de respective Bygnin-
ger, der maatte anbringes med Facaden umiddelbart ud
til Gaden, skulde indhegnes med forsvarligt malet Sta-
kit eller Plankeværk.
     Iøvrigt troede Commissionen ikke at burde anbefale
Etablissementet til nogen betydelig og vedvarende Be-
gunstigelse, men da Beboerne dog i de første Aar, ind-
til Næringsbrugene havde fixeret [fæstnet] sig, kunde behøve nogen
Lettelse, saa anbefalede den, at de Nybyggere, der ned-
satte sig paa Pladsen, i de 5 Aar, fra den allerhøieste Re-
solutions Datum at regne, forundtes Fritagelse for at 
erlægge saavel Jordafgift af det Areal, der anvistes dem
til Byggeplads, m. v., som Bygningsafgift af de Byg-
ninger, som herpaa opførtes, hvorimod de, efter bemeldte
Tidsrums Forløb, vilde, foruden Bygningsafgift efter de 
for Kjøbstæderne gjældende Regler, have at svare en
passende Aarlig Leie til Statskassen, der imidlertid ikke
burde bestemmes lige for alle Pladse, men maatte variere
i Forhold til disses Beliggenhed og Afbenyttelse; kun
troede man, da det dog maatte være magtpaaliggende
for Nybyggerne at vide, hvad de gik ind paa, at der 
strax burde fastsættes et Maximum, som ikke burde over-
skrides, og foreslog derfor, at Grundleien i intet Til-
fælde maatte overskride 4 Sk. pr. 100 □ Alen. At
Pladsens Beboere i foranførte 5 Aar maatte fritages 
for Indførsels-Consumtion [afgift] og Formalingafgift [maling af korn] var alle-
rede en Følge deraf, at den endnu ikke var nogen egent-
lig Kjøbstad; men derimod formeentes det, at de Brænde-
viinsbrændere, der maatte erholde [få] Tilladelse til der at 
nedsætte sig, i Henseende til Control og Beskatning i det 
ommeldte Tidsrum kunde underkastes de for Landbrænde-
rierne gjældende Regler.
     Af Foranstaltninger, sigtende til Planens Fremme, og
hvis Udførelse maatte ansees for Paatrængende, udhævede
Commisionen Afstikningen af Hovedlandeveien, forsaavidt
den fører gjennem Byen, hvis Hovedgade den skulde
danne, og Udførelsen af det fornødne Jordarbeide ved
samme, om end Brolægning indtil videre blev stillet i 
Bero, og den androg [forholdt sig til] derfor paa, at Veivæsenet maatte 
bemyndiges til snarest muligt at foranstalte det i denne 
Henseende fornødne.
     Fremdeles gjorde Commissionen opmærksom paa, at 
der snarest muligt paa Stedet burde etableres et Told-
opsyn, og anbefalede derfor, at det paalagdes det konge-
lige General-Toldkammer og Commerce-Collegium at tage
denne Gjenstand under Overveielse, ligesom og hvad
der kunde være at foranstalte i Henseende til at den paa
Planen afsatte Ladepladses Inddæmning og Forsyning
med Bolværk, samt anbringelse af en Skibsbro eller 
Mole, og hvorledes de dermed forbundne Udgifter kunde
tilveiebringes og tækkes [smigres].
     Under Forhandlingerne paa Silkeborg blev det i Særde-
leshed udhævet, hvor yderst magtpaaliggende det vilde
være for Pladsens Opkomst og den derved tilsigtede gavn-
lige Indflydelse for Beboerne i det indre af Jylland,
at der blev truffet kraftige Foranstaltninger til yderligere
Forbedring af Farten [sejladsen] paa Gudenaa, og at der snarest
muligt begyndtes paa det paatænkte nye Hovedlandeveis-
Arbeide mellem Aarhuus og Ringkjøbing, og i Særde-
leshed paa den Deel, som fører fra Silkeborg til Ikast,
paa hvilken Strækning den nærværende Vei er besvær-
ligst, og da Commissionen ganske maatte dele denne An-
skuelse, androg [folholdt sig til] den paa, at det maatte paalægges det
kongelige General-Toldkammer- og Commerce-Collegium
og det kongelige Rentekammer at tage de ommeldte Gjen-
stande under Overveielse, og dernæst at nedlægge aller-
underdanigst Forestilling [vurdering] desangaaende.
     Endnu bemærkede Commissionen, som et i Forbindelse
hermed staaende Punkt, at det maatte ansees for særde-
les gavnligt, for at lette Communicationen mellem Han-
delspladsen og Districtet paa den anden Side af Langsø,
om der over samme blev anbragt en Bro, saaledes ind-
rettet, at den ikke blev til Hinder for Seiladsen. Dette
kan imidlertid ventes udført som privat Entreprise, og
der indløb allerede under Forhandlingerne et dertil sig-
tende Forslag, hvilket dog fandtes mindre tilfredsstillende,
og derfor blev stillet i Bero.
     Sluttelig tilføjede Commissionen, at det af alt For-
anførte fremgik, at den vel ikke fandt det usandsynligt,
at det paatænkte Etablissement ved Silkeborg vilde ud-
vikle sig til en saadan Betydenhed, at der omsider kunde
findes Anledning til at organisere samme som Kjøbstad,
men at man, for ikke i denne Henseende at gjøre noget
Misgreb og for ikke uden Nytte at forøge det allerede
for store Antal af ubetydelige Kjøbstæder i Landet, havde
troet, under Forventning af hvorledes Forholdene i Løbet
af nogle Aar maatte udvikle sig, foreløbig at burde ind-
skrænke sig til de foranførte Forslag. Men idet den
haabede, at det vilde vinde hans Majestæts Bifald, at 
den definitive Løsning af den Commissionen ved aller-
høieste Resolution af 17de Septbr. 1844 stillede Opgave
forbeholdtes til en senere Tid, der formeentes passende
at kunde bestemmes til Slutningen af Aaret 1849, troede
den at burde andrage [formelt] paa, at Commissionen indtil videre
maatte forblive i Function, og at det maatte overdrages
den, at træffe de Foranstaltninger og afgjøre de Spørgs-
maal, der maatte opstaae under det nye Etablissements
Fremspiren, forsaavidt samme efter deres Natur ikke
egnede sig til vedkommende Regjerings-Collegiers eller
Hans Majestæts egen allerhøieste Afgjørelse. Herved
vilde Commissionen, der under det nøie Bekjendskab
den nu har erhvervet til Forholdene, uden Vanskelighed
vilde kunne behandle disse Anliggender, bedst blive istand
til at vedligeholde Overblikket over Tingenes Stilling
og at opfatte de Momenter, som ved Sagens definitive
Regulering maatte komme i væsentlig Betragtning. 

     Hs. Maj. Kongen har under 8de Jan. allern. Resolveret [besluttet]
Følgende ang. et Kjøbstadanlæg ved Silkeborg:
     "Vi bifalde allernaadigst, at der ved Hovedgaarden Silke-
borg i Linaa Sogn, Gjern Herred, Skanderborg Amt, i Vort
Land Nørre-Jylland, maa oprettes en Handelsplads un-
der følgende Bestemmelser: I. Angaaende nærmere Beteg-
ning af Stedet, hvor Handelspladsen skal anlægges, dens
Størrelse, Inddeling m. v.: 1) Bemeldte Handelsplads bli-
ver at anlægge paa Hovedgaardens Vestermark og navnlig
paa den Deel af Samme, som grændser til Langsøen, saaledes at 
der ved Anlæget i det Væsentlige tages Hensyn til den af Ma-
jor Schlegel af Vort Ingenieurcorps udarbeidede Plan, hvil-
ken vi allernaadigst approbere [godkender]. 2) Medens ovennævnte Plads
vil komme til foreløbig at udgjøre Byens vestlige Deel, uden
at der dog endnu for Samme afstikkes bestemte Grændser, idet
Pladsens Udstrækning mod Vesten langs Langsøen forbeholdes,
skal Byens østlige Deel omfatte det drewsenske Fabrik-Anlæg,
saaledes som dette nu er opført eller i sin Tid yderligere maatte
vorde [blive] opbyggede til Beboelse for Fabrikkens Betjente og Ar-
beidere, som i Eet og Alt blive at indbefatte under Byen.
3) Da den nye Hovedlandevei, der ifølge vor allerhøieste Be-
stemmelse skal anlægges fra Aarhuus til Ringkjøbing over
Silkeborg, ved den under Nr. 1 bifaldte Plan er givet saadan
Retning, at den danner Byens Hovedgade, ville Vi have Vort
Ingenieurcorps paalagt at foranstalte, at det fornødne Jord-
arbeide paa denne Vei, forsaavidt den fører igjennem Byen,
snarest muligt vorde [blive] udført. II. Angaaende Betingelserne
for Nybyggernes Nedsættelse paa Pladsen: 4) Uagtet [selvom] der 
på bemeldte Handelsplads skal kunne udøves alle de samme
Næringsbrug, som ellers i Almindelighed ere Kjøbstæderne for-
beholdte, saa skulle dog de Næringsbrugere, som der attraae [ønsker]
at nedsætte sig, for at drive saadan Næring, saalænge Plad-
sen ikke endnu definitivt er organiseret som Kjøbstad, dertil er-
hverve Bevilling. Herfra undtages dog de enkelte Haandvær-
kere og andre Næringsbrugere med samme Frihed som andet-
steds paa Landet, saalænge Pladsen endnu ikke har erholdt [fået]
Kjøbstædernes sædvanlige Rettigheder; saalænge skulle ogsaa
de concessionerede [bevilgede] Laandhaandværkere frit kunne arbeide for Byens
Indvaanere [indbyggere]. 5) Bevillinger til Handel, Møllebrug, Krohold,
Fabrikdrift, Farveri o. s. v., der efter de sædvanlige Regler
erhverves i Vort danske Cancelli, Vort Rentekammer og Vort
General-Toldkammer og Commerce-Collegium af dem, der paa
slige [saadanne] Næringsbrug ville etablere sig paa Landet og som til-
deels ogsaa udfordres til Sammes Udøvelse i Kjøbstæderne,
ville ogsaa for Handelspladsens Vedkommende blive at ansøge
i det Regjerings-Collegium, under hvis Rescort samme hen-
hører; dog har vedkommende Collegium, forinden nogen saa-
dan Bevilling meddeles, hver Gang desangaaende at corre-
spondere [besvare] med den nedenfor nævnte Regulerings-Commission.
Derimod ville saadanne Bevillinger til Haandværks- og andet
Næringsbrug, som ellers henhøre under den locale Øvrigheds
Rescort, være at ansøge hos den af Os under 17de Septbr.
1844 for at gjøre Forslag til Pladsens Regulering nedsatte
Commission, der indtil videre skal forblive i Function. 7)
Med Hensyn til de personlige Qvalificationer, hvorefter de
Paagjældendes Adkomst til at meddeles en ansøgt Bevilling
bliver at bedømme, maa iagttages, at uagtet duelige Land-
haandværkere ikke derfra skulle udelukkes, ville dog solide Haand-
værkere, der allerede have været bosatte i en Kjøbstad eller i
alt Fald der ere oplærte, være at tage i fortrinlig Betragt-
ning, at de paagjældende have gjort Mesterstykke, enten den 
Laugsmæssige, eller i alt Fald et saadant, som fordres [fremmes] i Kjøb-
stæder, hvor der ikke er Laug, bliver vel at anse som en an-
befalende Omstændighed, men dog ikke som saa afgjørende, at 
Andre skulle udelukkes, der ei have erlagt saadan Prøve, naar
de paa andre Maader fyldestgjørende kunne legitimere deres
Duelighed og at deres oeconomiske Forfatning er af den Be-
skaffenhed, at de ikke lettelig ere udsatte for at falde det Offent-
lige til Byrde. Imidlertid ville dog ordentligviis alene de 
Haandværkere, som have erlagt Mesterprøve, være at meddele
Bevilling til at holde Svende og Drenge, med mindre der 
maatte findes Anledning til at meddele Een eller Anden blandt 
dem, som ikke ere i dette Tilfælde og som i Regelen kun er-
holde [får] Adgang til at arbeide med egne Hænder, særlig Bevil-
ling af samme Omfang. Da Hovedformaalet med Pladsens
oprettelse er at forskaffe Beboerne i det Indre af Jylland en 
lettere Adgang til Afsætning af deres Producter, bliver der ved
Meddelelse af Bevilling til at drive Handel sammesteds, at 
tage nøie Hensyn til at slige [saadanne] Bevillinger kun forundes solide
og dygtige Handelsmænd, helst saadanne der allerede tidligere
have siddet i en omfattende Virksomhed og navnlig beskjæftiget
sig med Producthandel. I ethvert Tilfælde vil der vil der ved Be-
villingernes Meddelelse være at tage væsentlig Hensyn til om
Vedkommende  ere villige og have Evne til at opføre de til 
deres Etablissementer fornødne Bygninger paa Pladsen. 7)
Naar en Nybygger ønsker at forlade Pladsen, eller ved Døden
afgaaer, vil han eller hans Bo, saalænge Pladsen endnu ikke
er oprettet til Kjøbstad, kunne forvente, at den ham meddeelte
Bevilling ombyttes med en anden, lydende paa den Person, til
hvem han afhænder sine Bygninger m. v., saafremt Kjøberen
iøvrigt findes qvalificeret til Udøvelsen af Næringsbrug. 8)
Ved Meddelelsen af de omhandlede Bevillinger, der maae ud-
leveres gratis og udfærdiges paa ustemplet Papiir, bliver or-
dentligviis at iagttage, at der indtil videre ikke udfærdiges
flere end Egnens og Pladsens Tarv udfordrer. De blive samt-
lige at clausulere [krævet] derhen, at de fortabes, saafremt det Nærings-
brug, paa hvilken Bevillingen lyder, ikke etableres inden en 
vis Tid efter sammes Udfærdigelse; i Almindelighed bliver
Fristen at bestemme til et Aar, dog kan der forundes en læn-
gere, hvis saadant efter Næringsbrugets Beskaffenhed eller andre
særlige Omstændigheder findes tilstrækkelig begrundet. (Sluttes.)

     Undertegnede, der forestaaer Dhrr. Drewsen
& Sønners Papir-Oplag her i Horsens, tilla-
der sig at bekjendtgjøre, at Oplaget, som er i 
Gaarden Nr. 103 paa Søndergade, nu er for-
synet med flere Sorter Skriv- og Pakpapirer
af fortrinlig Godhed, som udsælges til Fabrikpriser.
NB. Det bemærkes, at der sælges ikke min-
        dre end et enkelt Riis.
                                            C. C. Fischer.

kan strax faa stadigt Arbeide, til forhøiet Løn, paa Pa-
pirfabrikken i Silkeborg. Det Nærmere aftales med
                                                    Marcus G. Bech.

     Det tegner dog til, at den herværende Plads vil
udvikle sig til en Handelsby. Foruden den af dHrr.
Drewsen & Sønner her anlagte anselige Papirfabrik,
som foraarsager meget Røre og Liv, har Hr. Høltzer-
mann, efter at være hjemkommet fra Udlandet, i disse
Dage her etableret en Manufakturhandel baade for 
Herrer og Damer tillige med vesassorteret Galan-
teri og Kolonialhandel.

I "Fædrelandet" og den "Berlingske Tidende" findes tvende Ar-
tikler, hvori man er uenig, om det er Regeringens eller Stændernes
Skyld, at den hidtil bestaaende Udførselstold paa Klude er forbleven
uforandret; hvorimod man er enig i, at Kludetolden bør betydelig
nedsættes, eller returneres saaledes, at den ikke mere kan blive nogen
Beskyttelse for Fabrikerne.
     Naar Frihandelssystemet er blevet organiseret i de andre Stater,
kunde vi, for vort Vedkommende, naturligvis ei have Noget imod, at 
det ogsaa her træder i Kraft, men indtil den Tid maae vi som
Fabrikanter paa det bestemteste opponere [protestere] imod en Forholdsregel,
hvorved Fabrikvæsenet absolut maa tilintetgjøres. Fabrikanternes
Tal her i Landet er desto værre kun saare lidet, og ved Stænderne
ere de saa svagt repræsenterede, at det bliver en let Sag for den
større og lang kraftigere repræsenterede Handelsstand at undertrykke
Fabrikstanden, naar den ikkun vil varetage sin egen Interesse. Spørgs-
maalet bliver her, om Danmark skal vedblive selv at have Papirfabriker,
eller om Kludene, som et raat Materiale, skal gaae ud af Landet, og komme
tilbage som Fabriat; og som Følge deraf, om Danmark staaer sig
bedre ved at betale en Arbeidsløn til Udlandet, end ved selv at lade
Landets Befolkning have Fortjenesten ved denne Fabrikation. - Ind-
senderen af Artiklen i Nr. 256 af "Fædrelandet" godtgjør efter
Dieterici [forfatter], at Productionen for Danmark af Klude, beregnet til 
4 Pd. pr. Individ, udgjør 80,000 Centner [1 centn. = 50 kg] aarlig. Denne Bereg-
ning kan være meget rigtig for Preussen, men det ligger i Sa-
gen selv, at den ikke kan anvendes for alle Lande. I Jylland, som
er Danmarks største Provinds, gaaer den simplere Mand almindelig
kun i uldent og ligger kun paa Uldent. I denne Provinds vil 
Dieterici's Beregningsmaade ikke kunne holde Stik, og vi paastaae, at 
Danmark ikke frembringer flere Klude, end hvad dets Papirfabriker
selv kunne forbruge. Anslaae vi dette Forbrug til 60,000 Centner,
saa mener Indsenderen i "Fædrelandet", at Fabrikationen af disse
60,000 Centnerkoster Landet 173,000 Rbd. Udførte Danmark
derimod disse 60,000 Centner, og indførte dem igjen som Papir, saa
komme vi, Kludene beregnet til en Mellempris af 4 Mk. pr. Lpd.,
og Papiret til en Mellempris af 2 Rbd. pr. Ris, til følgende Re-
sultat:
     60,000 Centner Klude à 4 Mk. pr. Lpd.          250,000 Rbd.
   375,000 Ris Papir à 2 Rbd. pr. Ris                      750,000 Rdb.
Danmark vil altsaa komme til at betale til Udlandet for Fabrikationen
af sinde Klude 500,000 Rbd., og vi ville nu spørge Indsenderen i 
"Fædrelandet", hvad der vil  være det dyreste for Landet
     Hvad de 300 Rbd. angaaer, som hver Arbeider ved Papirfabri-
kerne aarlig skulde koste Landet, da er denne Paastand lige saa daarlig
baseret, som de øvrige Paastande mod "de beskyttede" Papirfabriker.
Her paa Silkeborg, hvor der kun er een Papirmaskine, leve 150
Individer, og da der i Danmark er 6 Papirmaskiner, ernæres der 
omtrent 900 mennersker ved disse.
     Med Hensyn til Artiklen i den "Berlingske Tidende", som 
mener, at Forhøielsen af Papirprisen og Nedsættelsen af Kludeprisen
er en Følge af, at den bestaaende Udførselstold paa Klude er bleven
uforandret, da ville vi gjøre Opmærksomme paa, at Forhøielsen kun
angaaer de hvide Trykpapirer med 2 Skilling pr. Pund. Disse Pa-
pirer ere i det sidste Aar blevne langt bedre og smukkere end forhen,
og det vil for Enhver være Indlysende, at en saadan Forbedring ikke 
kan skee uden en forøget Udgift for Fabrikanten; regner man hertil
den ved Dyrtiden foraarsagede høiere Arbeidsløn, saa vil man let
indsee Grunden til den omtalte ForHøielse. Hvad Nedsættelsen af 
Kludeprisen angaaer, da tillade vi os at spørge den "Berlingske Ti-
dende" om den troer, at Klude have en faststaaende Pris, og at disse
ei ligesom andre Handelsartikler er underkastede Conjunkturer, hvor-
ved Prisen snart er lavere, snart høiere.
     Dersom den "Berlingske Tidende" stadigen havde viist os den 
Opmærksomhed som nu, da vilde den have fundet, at dette ikke er den
første Gang, at der er sket Forandring i Kludepriserne.
     Silkeborg i November.                                           M. Drewsen.

     Til undertegnede Comitee er endvidere indkommet,
deels directe, deels igjennem Krigsministeriet:
(indsamling i forbindelse med krigen 1848 - kun beløb 
indsamlet i Silkeborg nævnes).

*Linaa og Dallerup Sogne, Papirfabrik-
personalet paa Silkeborg og Hr. M. 
Drewsen.                                                           566 Rbd.  55 Sk.

*Silkeborgs Handelsplads og nogle Bøn-
  der i Mollerup                                                    54 Rbd.  48 Sk.

     I denne for Fædrelandet trykkende Tid, er der for 
enhver god Borger dobbelt Opoffring til, hver i sin
Kreds, at bidrage sit til: at den fattige Arbeider ikke
lider Afbræk i sin vante Næring, der tarveligt nok
er ham meddelt, og oprørende vilde det vistnok
være, om en enkelt Mand, hvis Virksomhed griber
ind i talrige Familiers Existence, og hvis Velstand
er begrundet i en Toldsats, der gjelder lige med
Prohibation, vilde benytte sig af de forhaan-
denværende Omstændigheder, uden Hensyn til den
Elendighed, han derved fremkalder for den fat-
tige Classe. En saa vanærende Beskyldning, ville
vi opfordre Dhrr. Drewsen og & Sønner offentlig at
fralægge sig. Flere af de Commissionairer, der gjøre
Opkjøb af Klude for Dhr. Drewsen & Sønner, have
anmeldt for de mindre Samlere, at Dhr. D. & S.
have nedsat Kludene med omtrent en Treidedeel af
den for disse tidligere betalte Priis, og derved endnu
foreskrevet Betingelser for samme Betaling, som i og
for sig er ligesaa trykkende.
    Naar det nu er factisk beviselig, at Drewsen &
Sønner fra Begyndelsen af dette Aar har har forhøiet
Priserne paa deres Papir, at de kun have kunnet
gjøre dette paa Grund af den Begunstigelse, de finder
i den høie Toldsats for fremmed Papir, naar det
fremdeles er indlysende for Enhver, at ingen af de
Omstændigheder, der i vore nærværende Forhold
kunne indvirke Trykkende paa en Fabricata, kunne 
have havt nogen Indflydelse paa den, der her er Tale
om, saa er der vistnok stor Opfordring for Dhrr. til 
offentlig at fralægge sig denne Beskyldning, eller for 
Regjeringen, ved en provisorisk [midlertidig] Ophævelse af den be-
staaende Told for Udførsel af Klude, at bidrage sit
til at lette de Fattiges Kaar, for hvem Kludesamling
er det eneste Erhverv.

               Hr. Redacteur!
     I Anledning af et Inferat i Deres Avis af Man-
dagen den 15de ds. anmode vi Dem om at give
nedenstaaende Bemærkninger Plads i Deres Blad.
     Den senere Tids foruroligende Begivenheder, der 
for os vare saameget mere truende som vor vigtigste
Fabrik er beliggende i en af Fjenden occuperet Pro-
vinds hvor vi daglig kunde vente et fjendtligt Over-
fald, maatte vel bringe os til at tænke paa at tage
Forholdsregler, for at imødegaae hvad de maatte
komme.
     Da al Communication over Randers til Silkeborg
for Øieblikket er standset, hvorved vi altsaa ere for-
hindrede fra at bringe de fornødne raae Materialier, 
Klude etc. derover, da endvidere Aftsætningen i Papir
ligeledes er indskrænket derved, at Holsteen, Slesvig
og Jylland ere occuperede af Fjenden, ved at Bogtryk-
kerierne i Kjøbenhavn kun arbeide lidet og at forre-
sten Enhver kun kjøber det Allernødvendigste, formene
vi, at det i et saadant vanskeligt Øieblik maa være
Fabrikanten saavelsom enhver anden Næringsdrivende
tilladt at tage de Forholdsregler, som han anseer ab-
solut nødvendige for at holde det Hele igang.
     Dersom vi vilde have gaaet den almindelige Vei
og taget de Forholdsregler, som i lignende Tilfælde
ere brugelige i andre Lande, da havde vi standset
med at arbeide, vi havde sat Fabriken i Stilstand,
suspenderet alt Indkjøb af raae Materialier og af-
skediget Arbdeiderne. Det er det, som dag skeer i
England, og endskjøndt denne Forholdsregel ikke kan 
billiges [bifaldes], maa man dog vel indrømme, at Fabrikanten
kun til en vis Tid kan vedblive at fabrikere uden at 
sælge. Men dette er ikke skeet hos os, Fabriken her
er nu som før i fuldt Arbeide Dag og Nat, ingen
af vore Folk ere afskedigede, og de faae deres sæd-
vanlige fulde Betaling. Det er især for at glæde
Hr. 14., hvem vi troe vort Vee og Vel særdeles lig- 
ger paa Hjertet, at vi have givet denne Oplysning.
     De Forholdsregler, som vi derimod have anseet for
nødvendige i en kort Tid at lade indtræde, bestaae
deri, at vi have tilskrevet samtlige de Folk, som vi 
staae i Forbindelse med, at de maae afvente vor nær-
mere Ordre, inden de igjen sende os Klude, og at de
maae beholde, hvad de have i Forraad, saalænge ind-
til vi igjen kunne seile til Randers, og indtil Papir-
handelen igjen kommer igang. Vi troe at dette er al-
mindelig Kjøbmands-Coutume, naar uforudstte Om-
stændigheder indtræffe, og da al Handel i dette Øie-
blik meer eller mindre lider under Tidsomstændig-
hederne, hvorledes skulde da Kludehandelen kunne
gaae Fri? Men vi maae aldeles benægte den Paa-
stand, at vi skulde have nedsat Priserne paa Klude,
for derved paa en uædel Maade at tilvende os en
Fordeel paa Fattiges Bekostning; denne Efterretning,
der er flydt af den samme urene Kilde som Hr. 14's
hele øvrige Inferat, er aldeles blottet for al Sand-
hed. Vor directe Forbindelse med de egentlige Klude-
samlere er saagodt som ingen; med Undtagelse af 
nogle faa her ude i Egnen have vi ingen Forbin-
delse paa første Haand, alt vort Indkjøb af Klude
er paa anden og treide Haand, og vore Priser ere 
aldeles uforandret de samme som de i længere Tid
have været. Maaske vil Hr. 14 gjøre os ansvarlig
for mere end vore egne handlinger, Noget hvorimod
vi dog maae protestere.
     Forøvrigt skulle vi ikke trætte Publicum videre ved
at omtale de noksom belyste Toldsatser paa Klude
og Papir, kun om de saakalte forhøiede Priser paa
vort Papir skulle vi endnu tillade os Følgende: -
Naar Fabrikanten saameget som muligt stræber efter
at forbedre sit Fabrikat, at give det de Egenskaber,
hvorved han ene sikkrer sig Afsætning og hvorved
han kan tage det op med fremmed Concurrence;
naar han for at komme dette Maal nær, anskaffer
Maskiner, tilegner sig nye Opfindelser og i det Hele
gaar frem med Tiden, ere vi af den Formening, at 
naar disse Bestræbelse lykkedes, naar han ved en Rast-
løs Stræben forvandler vort indenlandske raae Ma-
teriale, Kludene, der her er af saa ringe Qvalitet,
til gode brugelige Vare, er han berettiget til, efter-
haanden som hans vare blive bedre, at forlange en 
Priis, der staaer i forhold til deres Qvalitet. Det
er ikke andet end netop dette, der er skeet. Vi ville
her kun tale om vore Trykpapirer og navnlig om 
Aviserne Berlings Tidende, Fædrelandet, Adresse-
avisen, saaledes som disse nu udgaae og saaledes som de
kom blot for et Aar siden. Men af alle vore Skriv-,
Tryk- og Pakpapirer er der netop kun een Sort, nemlig
vort Trykpapir Nr. 1, som er hævet i Prisen; det 
er om denne ene Slags, at dette Rama-Skrig har
reist sig. Men vort Tryk Nr. 2 kan nu bruges
mange Steder, hvor der forhen brugtes Nr. 1.
     Ovenstaaende Bemærkninger have vi kun givet for 
at oplyse Publicum, men paa ingen Maade for at 
imødegaa saadanne ligesaa ubeføiede [uberettigede] som umotive-
rede Angreb af Hr. 14, og disse Ord ville derfor
ogsaa i denne Sag være de sidste fra vor Side.
     Strandmøllen den 18de Mai 1848.
                                       Drewsen & Sønner.

     Tolv arbeidsføre Fruentimmer kunne strax er-
holde [få] Arbeide ved Papirsfabriken paa Silkeborg;
man henvende sig desangaaende til Fabrikmester Da-
nielsen sammesteds.

Fortegnelsen over de Gjenstande, som ved Centralcomiteen for
Danmark ere afsendte til samme.
(kun indhold vedr. Silkeborg er tastet)
     Fra Papirfabrikanterne Drewsen & Sønners
Fabrik i Silkeborg. Prøver af Postpapir. Do. af
Søkortpapir. Det udstillede Papir er fabrikeret paa det
dem tilhørende Fabrik, Silkeborg i Jylland, og glittet
paa en af dem selv construeret Satineer-Maskine. Prø-
verne ere glittede i heel Længde. Fordelen herved er 
den, at man sparer en betydelig Arbeidskraft, idet man
paa denne Maskine med to Arbeidere udretter i den 
samme Tid det Dobbelte af det som udrettes med sex
Arbeidere ved at glitte paa den gamle Maade imellem
Plader. Hvad der endvidere maa ansees for en stor
Fordeel ved denne Satineer-Maskine er, at den frem-
bringer den største Glathed uden at beskadige Papiret,
medens derimod den haarde Glitning med Plader altid
gjør Papiret Transparent. Tillige er Fabrikanten fri
for at holde Lager af forskjellige Plader til forskjellige 
Papirsorter, da den her omhandlede Maskine glitter i 
alle Formater og kan, om man vil, bringes til at glitte
Papiret i samme Brede som Papirmaskinen leverer det,
uden først at være skaaren i Strimler.

     Til Silkeborg Papirfabrik indkjøbes alle Slags finere og 
grovere Lærreds-, Bomulds- og Hvergarns-Klude i Lispund
og Pundeviis, efter foresatter Priser; ligesom Kludesamlere,
efter Fabrikkens mig givne Fuldmagt, kan erholde [få] Pas til
Kludesamling paa Landet hos                S. Sørensen
     Viborg, den 30te Mai 1851.               Papirhandler,
                                                              paa Hjultorvet.

     Alle Slags Papirsorter, af Skriv-, Tryk- og Pakpapir fra 
Silkeborg Papirfabrik, udsælges saavel en detail som en gros,
i sidstnævnte Henseende til Fabrikpriis, fra min her etablerede
Papirhandel.                                           S. Sørensen,
     Viborg, den 30te Mai 1851.              paa Hjultorvet.

     - "Centralblatt für deutsche Papir Fabrication von Alwin
Reidel in Halle" indeholder følgende Anmeldelse af de Papir-
prøver, der af Firmaet "Drewsen og Sønner" ere sendte til 
den store Industriudstilling i London:
          "Fra Danmark er til Industriudstillingen i London frem-
     sendt af Drewsen & Sønner (Silkeborg, i Jylland)
     Mønstre af de i Fabriken fremvirkede og i deres oprinde-
     lige Længde glittede Papirer. Den til Glitningen benyttede
     Maskine gjør Papiret overordentlig glat, uden at beskadige 
     dette, og kan glitte Papir af forskjellig Størrelser, saa at 
     flere større og mindre Glitteplader bespares.
     "De udstillede Papirer ere glittede med den af os i Cen-
tralbladet tidligere anbefalede Satineermaskine og fremvises som 
en Prøve paa, hvad herved kan præsteres. De med denne Ma-
skine forbundne Fordele ere betydelige, thi, uden at tale om, at 
alle Zink- eller andre Metalplader eller Glandspapper spares, saa
er Betjeningen ved selve Maskinen ogsaa meget billig, idet der 
nu hertil kun udfordres 3 Mand, medens man tidligere maatte
anvendes 15 til 20 Fruentimmer. Maskinens egale [jævne] Arbeide har
fremdeles ogsaa den Fordel ved sig, at det intet Affald frem-
kommer ved Satineringen, at Papirerne paa alle Steder blive ens
satinerede [tilpasset], og at Farverne paa Brev- og fine Omslagspapirer
ikke blive trykkede, saa at der hist og her opstaar Pletter. Men
hvad der forekommer os at være den største Gevinst, er den ved
Satineermethoden frembragte større Holdbarhed ved alle limede
Papirer, hvilket ogsaa opnaaes ved det for Maskinen til Grund
liggende ejendommelige Princip.
     "Vi ansee dette nye Satineerapparat, uagtet de med An-
skaffelsen af samme forbundne Omkostninger, for en Nødven-
dighed i enhver Fabrik, hvor der tilvirkes fine Sorter, ja
selv hvor der kun fabrikeres Middelsorter, da man i den senere
Tid ikke godt kan sælge andre end satinerede Papirer.
     "Hvad selve Papirerne angaaer, da ere de hævede over al
Roes. Renhed og Nethed i Arbeidet, omhyggelig Behandling af
Stoffet, en smuk Hvidhed ved de ufarvede og en fin Farvefor-
deling ved de farvede Papirer, ikke at tale om den fortræffelige
Limning, ere Fortrin, der berettige dem til frit at kunne stilles
ved Siden af Udstillingens bedste Fabrikata."

(kun indhold vedr. Silkeborg er tastet)
     Foruden det officielle Catalog, der indeholder en
kort Beskrivelse af de ved den engelske Udstilling ud-
stillede Ting, har Commissionen foranstaltet en 
mere omfattende Beskrivelse med Træsnit og Bedøm-
melse af Sagkyndige, som have deeltaget i at for-
fatte dette interessante og indholdsrige Værk. Det
bestaaer af fem Dele, som nu alle ere udkomne.
Femte Del indeholder iblandt andet Beskrivelse af 
de fremstillede danske Gjenstande, samt Træsnit af 
følgende:   .....
     4. Drewsen & Sønner, Silkeborg i Jylland,
Fabrikanter, Prøver af Papir, som er glaseret i 
dets hele Længde ved en Maskine, der er constru-
eret af Opfinderne. Denne Maskine frembringer en
betydelige Besparelse i Forarbeidningen, da den, ved
Hjælp af to Mand, vil glasere det dobbelte af den 
Mængde Papir, som sex Mand i samme Tid paa 
den ældre Maade imellem Plader. Den frembrin-
ger stor Jævnhed, uden at beskadige Papiret, medens
Fremgangsmaaden med at anvende Plader gjør Pa-
piret gjennemsigtigt. Med denne Maskine kan ogsaa
glaseres Papir af alle Sorter i samme Form og 
Længde, hvormed det forlader Maskinen.
     Glasering af Papir i England frembringes ved at
lade det passere imellem vel polerede Staal-Valtser.
Naar disse ere ophedede siges Papiret at være varmt
valtset. Valtserne føres imod hinanden med Skruer
og Papiret underkastes derved et saa stærkt Tryk,
at det erholder [får] en meget Jævn og poleret Overflade.
I nogle Tilfælde anvende ikkun en Valtse af Staal
under Papiret medens den Valse, der frembringer
Glaseringen, bestaaer af en dreiet Cylinder af Pa-
pir. Denne Cylinder dannes af en meget stor
Mængde runde Skiver af tyndt, limet Papir, som
ere sammentrykkede ved en hydraulisk Presse og der-
efter afdreiede. Det udstillede Papir er formeentlig
glasseret ved et lignende Apparat.

(kun indhold vedr. Silkerborg er tastet)
….  Endvidere
bør udgaae 1000 Rbd., som er stillet til Disposi-
tion for den Silkeborgske Commission og endelig
kortes 1000 Rbd. til uforudseelige Udgifter. Udvalget
foreslaaer altsaa at istedetfor 13,140 Rbd. sættes
10,000 Rbd. Udvalget bemærker med Hensyn til 
Silkeborg, at Statskassens Bidrag til communale
Øiemed [formål] ere temmelig høie, og at det kunde være paa
Tiden, at man gjorde Ende herpaa, og  heri maae
vi give Udvalget Ret. Indenrigsministeren har be-
svaret Udvalgets Bemærkninger med at de 1000 Rbd.
til Silkeborg er nødvendig til askillige Anlæg som 
ere nødvendige: saaledes har man til Ex. paatænkt
at anlægge en Havn ved Silkeborg, og denne Com-
mune er endnu ikke af den Betydenhed, at den 
selv vil være istand til af afholde det Beløb, som 
hertil vil medgaae. Vi maae imidlertid dog her
gjøre opmærksom paa, at det her kommer an paa,
hvis egentlige Interesse det er, at der anlægges en
Havn ved Silkeborg, vi kjende ikke ganske nøie til
Localiteterne, og kunne ikke bestemt afgjøre, om ikke,
saaledes som vi formode, dette Havneanlæg er i
særlig Interesse for Fabrikeierne i Silkeborg. Er
dette Tilfældet, da kunde det dog vel antages, at
den lille Commune selv sørgede for en Havn, naar
Regjeringen ikke gjorde Anlægget for Statskassens
Regning. Industrien bør opmuntres, men Alt bør
dog have sine Grændser. Den Industrigreen vi
her sigter til, er Papirfabrikationen, og vi mene,
at ingen Deel af Industrien var og er endnu
saa høiligen begunstiget, baade men Hensyn til Ud-
og Indførsels-Tolden som netop Papirfabrikationen.
Her er ikke Stedet til at udvikle dette mere, nok, 
vi mene, at naar dette Havne-Anlæg særligen gjelder
den i Silkeborg anlagde Fabriks Tarv, da bør Com-
munen her ligesom paa mange andre Steder, selv
sørge for Havnevæsenet. - Udvalgets Forslag er
eenstemmigen blevet vedtaget med 74 St.

     Tirsdagen den 1ste Mai førstkommende, Eftermiddag KL. 
3, bliver ifølge Overeenskomst med Vedkommende Auctions-
directeur afholdt offentlig Licitation hos Gjæstgiver Schou
paa Silkeborg over Leverancen af circa 6000 Lpd.
Rughalm til Brug ved Fabriken hersteds. - Hvilket her-
ved til Lysthavendes Efterretning bekjendtgjøres.
     Silkeborg Papiirfabrik, den 28de April 1852.
                                               Drewsen og Sønner.

     Da der førstkommende Mandag skal kjøres et 
betydeligt Parti Papir til Aarhuus, anmodes de,
som ville paatage sig denne Kjørsel, om at melde
sig paa Undertegnedes Contoir.
                                          Drewsen og Sønner.

Denne Artikel er, med Undtagelse af Slutningen,
laant af "Dag. Nyh.", til hvilket Blad den er 
indsendt under Forfattermærket "H. C" (Hjal-
mar Collin?).
Det var i Aaret 1843.
Der var Folkefest paa Himmelbjerget, en
af disse store Folkefester i Absolutismens Dage,
hvortil Mænd fra alle Landets Egne strøm-
mede. Til denne Fest drog Datidens bekjendte
Frihedsmænd, og blandt disse var naturligviis
J o h a n  C h r i s t i a n  D r e w s e n  fra 
Strandmøllen. Kammerraad D r e w s e n - 
naar han nævnes saadan kjendes han bedst - 
drog imidlertid til Jylland ikke alene for Festens
Skyld; det var hans Hensigt i Selskab med
sin ældste Søn, den nuværende Eier af Strand-
møllen, C h r i s t i a n  D r e w s e n, at besee
Vandkraften ved Silkeborg, som det daværende
Kgl. Kancelli havde henledet hans Opmærksomhed
paa. Det stærkt tiltagende Forbrug af Papir
havde gjort en Udvidelse af Papirfabriken nød-
vendig, men da en saadan Udvidelse viste sig
at være uhensigtsmæssig eller omtremt umulig
paa Strandmøllen, maatte der søges andetsteds
hen i Landet, og hvor der fandtes en Vand-
kraft liig den ved Strandmøllen. En saadan,
ja en langt større, sagdes der, fandtes ved
Silkeborg.
Paa Heden midt i Jylland laae den store 
Herregaard Silkeborg, omgivet af fine Sand-
marker og tæt ved Gudenaaen, som brusende
løb forbi, ilende med at bringe sin Rigdom
af Vand ud i Kattegattet. Eensom laa den 
gamle Gaard; den havde til Nabo kun en 
lille Vandmølle, der syntes som et Legetøi,
hvormed de store Vandmasser paa deres Fart
et Øieblik morede sig. De store Staldbyg-
ninger og den mægtige Lade maatte give Fore-
stilling om, at der her herskede Liv og Travl-
hed, og at det var en stor Bedrift, som For-
pagteren af Gaarden havde; men det var slet
ikke saa. De ufrugtbare, golde Jorder gav
intet Udbytte, Staldene vare kun smaat besatte
med Heste og Kreaturer, og i Laderne kom
der i Høstens Tid kun saare Lidet. De vare
i sin Tid byggede for at modtage alt Tiende-
kornet fra Amtet, thi den Gang blev Tienden
leveret in Natura. Men den Tid var forbi,
og nu stod de store Bygninger som Minde
om en svunden Tid, ventende paa, at den 
kommende maaske skulde faa Brug for dem.
Egnen var stille og øde, ligesaa stille som 
Skovene, thi det Fugleliv, der ellers pleier at 
være i alle Skove, fandtes ikke her. Der
hørtes ingen Kviddren eller Fløiten, naar Bla-
dene grønnedes, thi kun hvor Menneskene
bygge, bygge Sangfuglene med. De enkelte
Reisende, der forvildede sig til disse Steder,
beundrede vel den store, skjønne, vilde Natur,
men Eensomheden og Stilheden overvældede
dem, og de skyndte sig bort fra denne tause og
mennesketomme Egn.
Herhen drog Kammerraad Drewsen med 
sin Søn, tillige med nuværende Professor, Ma-
ler R o e d, der for sin Fornøielses Skyld
havde gjort Touren med til Jylland. Det 
gjaldt om at se, hvorvidt Stedet egnede sig
til Anlæg af en Fabrik, og om Fortællingen
om den store Vandkraft, der løb ubenyttet
bort, ogsaa svarede til Virkeligheden. Hvad
der senere er skeet paa Silkeborg, er Beviis
nok paa, at Reisen ikke blev resultatløs. Kam-
merraad Drewsens Forventninger bleve ikke
skuffede, og opfyldt af, hvad de havde seet,
vendte Fader og Søn tilbage til Strandmøl-
len med Beretning herom til Kammerraad
Drewsens yngste Søn, M i c h a e l  D r e w s e n, 
der var den, der havde foreslaaet Faderen at 
besee Silkeborg med det Samme, han var i 
Jylland. Allerede et Par Maaneder efter, hen
i Sommeren 1843, gjorde nu Michael Drew-
sen alene en Reise til Silkeborg, og efter at 
have undersøgt Forholdene erklærede han, at 
der og intet andet Sted burde den nye Fa-
brik bygges.
Der blev nu ikke spildt Tid, men strax
lagt Haand paa Værket. Kong C h r i s t i a n
d e n  O t t e n d e havde allerede nogle Aar
tidligere udnævnt en Kommission, bestaaende 
af L a n g e,  G a r l i e b  og  U n s g a a r d,
der havde faaet det Hverv at sørge for at
Statseiendommen Silkeborg blev gjort frugt-
bringende enten i den ene eller anden Retning, 
og navnlig saaledes, at den derværende Vand-
kraft ikke gik tabt. Til denne Kommission
henvendte Michael Drewsen sig - det var
nemlig bestemmelsen, at de to Brødre skulde
gjøre Anlægget - med Forlangende om at
kunne disponere over Brugen af den paa
Silkeborg værende Vandkraft. Underhandlin-
gerne gik nogenlunde rask, og i Februar 1844
kom Unsgaard en Dag kjørende til Strand-
møllen med et Document, ifølge hvilken Vand-
kraften paa Silkeborg i Forbindelse med andre 
af Stedets Herligheder overdroges i Arvefæste
til Brødrene Christian og Michael Drewsen.
Kong Christian, der varmt havde interesseret
sig for Sagen og vel nærmest havde været
Skyld i dens hurtige Fremme, modtog deref-
ter Michael Drewsen, som kom for at bringe
Kongen sin Tak, i Audients, viste sig meget
naadig og udtalte sin Glæde over, at Silke-
borg var kommen i saadanne Hænder, som 
nok skulde bringe Liv frem paa Heden. Sa-
gen, sagde Kongen, havde i mange Aar ligget
ham paa Hjerte, og han bad Michael Drew-
sen henvende sig direkte til Ham, naar der var
Noget, han ønskede, eller som han ikke kunde
faa ordnet hurtig nok; han skulde paa enhver
Maade komme ham til hjælp. Foretagendet,
som nu var sikkret, hvad Overeenskomsten med
Staten angik, var imidlertid nærved fuldstæn-
dig at strande paa Grund af en mellem Fa-
deren og Sønnerne opstaaet Uuenighed, der
gik saa vidt, at Kammerraad Drewsen erklæ-
rede, at Silkeborg ikke skulde bygges. Michael
Drewsen vilde imidlertid ikke opgive Planen;
hans Navn, sagde han, var for første Gang
blevet draget frem, han vilde ikke træde til-
bage, og hvad enten han skulde gjøre det sam-
men med sin Fader og Broder eller alene,
Silkeborg skulle bygges. Man enedes imid-
lertid og Kammerraaden gav i den Grad efter
for sine Sønner, at han, samtidig med, at
han gav sit Minde til Silkeborgs Anlæg, som 
aftalt var, tillige overdrog Sønnerne Strand-
møllen og trak sig tilbage fra Forretningen.
Alt endte saaledes i bedste Venskabelighed.
Michael Drewsen afreiste nu med 14
Muursvende, 10 Tømmersvende og 4 Smede-
svende og ankom efter en møisommelig og be-
sværlig Reise paa de ufremkommelige Veie den 
1ste April 1844 til Silkeborg. Af de faa
Ord, vi tidligere have sagt om Forholdene paa
Silkeborg, ville Læserne kunne forstaae, hvilken
Opgave Drewsen havde at løse paa dette iso-
lerede og eensomme Sted. Det er ikke over-
drevent, naar vi sammenligne ham og hans
Ledsagere med en Trop Nybyggere, der droge
ind paa ubeboede Steder for at danne en Ko-
loni. Det første, der maatte gjøres, var at 
skaffe Huus over Hovedet og Mad og Drikke.
Ladebygningerne forvandledes til en Kaserne
for alle Haandværkerne, og i den gamle Hoved-
gaard indrettede Drewsen sig saa godt han 
kunde. En Marketender indstalleredes i en af
Længerne, og da Alt saaledes var gjort for
foreløbig at indrette sig paa et længere Op-
hold, kom det Øieblik, da der skulde tages fat
paa Fabrikens Anlæg.
Der, hvor nu den store, smukke og solide
Fabrik ligger, var der dengang kun en Sump
og næsten bundløs Mose. Grunden maatte 
derfor overalt piloteres, og alle Mand sattes
nu til at hugge Tømmer i Skovene til Pilo-
tagen. Man begyndte herpaa baade med det 
hidbragte Mandskab og med saamange "Ind-
fødte", som det var muligt at skaffe tilveie, og
Alle hang i Taillerne fra Morgen til Aften.
Arbeidet var haardt og langvarigt, thi mange
steder maatte der rammes to 12 Alens Pæle
ovenpaa hinanden, førend der fandtes Bund.
Medens dette Arbeide stod paa, modtog Drew-
sen Besøg af nuværende Konferentsraad
Drewsen og Proprietair Aron David,
og selv disse bleve, naar det kneb paa Arbeids
kraft, satte til Taillerne. De "Indfødte"
havde man ved dette Arbeide ofte mere Ulei-
lighed end Gavn af, thi de kjendte ikke Noget
til Brugen af Taillerne, og hvert Øieblik foer 
der en Bonde tilveirs, naar han i rette Øieblik
glemte at slippe sit Toug.
Mandskabet døiede i Begyndelsen meget 
Ondt, og Opholdet der paa Stedet var i det
Hele taget meget primitivt; varm Mad
kjendtes aldeles ikke, og da derfor Marketen-
deren første Gang saa sig istand til at servere
varm Oxesteg, var dette en Festdag. Alle toge
i den Grad til sig, at den Oxe, der var bleven
slagtet, fortæredes saa hurtig, at der ikke blev
Noget tilovers for Haandlangerne, som derfor
truede Marketenderen med, at "de vilde gaae
et andet sted hen", hvilket denne med grædende
Mine berettede Drewsen, der lo ham ud og 
trøstede ham med, at Haandlangerne neppe vilde
gjøre en Dagsreise til den nærmeste Kro for
at faae en Ret varm Mad. Lægen i Them
By, Doctor R y g e, erklærede, at Folkene ikke
kunde taale uafbrudt at nyde det grove Rugbrød,
og at det navnlig for de Syge var nødvendigt
at skaffe fint Brød. Drewsen lod nu Marke-
tenderen bage Hvedebrød, med da dette rygtedes
paa Egnen, blev Marketenderen indstævnet for 
Retten i Skanderborg for ulovligt Bageri og 
maatte betale Mulkt [bøde]. Ved sin Hjemkomst til 
Silkeborg spurgte Marketenderen Drewsen om,
hvad han nu skulde gjøre, og Svaret lød:

2.

"De skal bage!" Marketenderen bagte , blev 
atter indstævnet, maatte atter give Mulkt og 
spurgte paany, hvad han skulde gjøre, hvortil
Drewsen svarede: "De skal bage!" Efter 
kort tids Forløb gjentog Historien sig for tredie
Gang, men Multken var steget betydelig, og
da Marketenderen ulykkelig herover kom til 
Drewsen, sagde denne atter: "De skal bage!"
Derpaa lod Drewsen spænde for og reiste til 
Kjøbenhavn, hvor han strax personlig henvendte
sig til Kongen, idet han erindrede ham om
hans Løfte til at hjælpe ham. Da Kongen hørte
Sagen, blev han Vred, stampede i Gulvet og 
sagde: "Reis de kun hjem, Drewsen, naar 
De kommer til Silkeborg, skal der ligge Pri-
vilegium til Dem med ret til at bage." Og
Kongen holdt Ord; det Første, Drewsen mod-
tog ved sin hjemkomst, var Privilegiet. Natte-
leiet, der kunde gaae an for en kort Tid, be-
gyndte ogsaa at give Anledning til Ubehagelig-
heder, og selv Drewsen døiede meget Meget i den
gamle forfaldne utætte Hovedbygning, hvor det 
regnede gennem Tag og Lofter. Afdøde Over-
bibliothekar P h i l i p s e n og nuværende kgl. 
Skuespiller Hultman, som ligeledes besøgte be-
søgte Drewsen i Begyndelsen af hans Arbeide,
kunde han ikke tilbyde anden og bedre Bolig
end sin egen, og da han en Morgen, efterat
det havde regnet stærkt hele Natten, kom ind
for at see til sine Gjæster, fandt ham dem begge
liggende i Sengen, hver med en stor Paraply
over sig. De vilde gerne ligge tørt, sagde de.
Man paabegyndte nu Bygningen af en
Mesterbolig og Folkeboliger, og samtidig byg-
gedes en Smedie. Kanalen, der skulde føre
Vandet til Fabriken, anlagdes, og der bygge-
des Filtre eller Vandbassiner for derigjennem
at filtrere Vandet. For at lette Transporten
af Materialerne til Bygningerne tog man til-
lige fat paa at forbedre Veiene, der vare saa
slette og fulde af store Huller, at man, naar
man skulde passere dem, forud vidste, at man
var nød til at vælte, og at det kun gjaldt om
at finde, til hvilken side man fandt det hen-
sigtsmæssigst at falde. I selve Fabrikens nær-
hed vare Hullerne i Veien af en saadan Dybde,
at man en Morgen fandt en Haandlanger, der
Aftenen i Forveien havde forladt Marketende-
riet i bekjænket Tilstand, druknet i et af dem.
Da Pilotagen var færdig, skred det rask
fremad med Murernes og Tømrernes Arbeide
paa Fabrikbygningen, og allerede i Juli Maa-
ned holdtes der Reisegilde. Da Bygningen
derefter var kommen under Tag, ankom der 
fra Strandmøllen store Kludeladninger, og
Kolonien blev desuden forøget med en Mængde
Fruentimmer, der strax sattes i Arbeide med
at sortere Klude. Samtidig arbeidedes der i   
England med Papirmaskinerne, som det gjaldt
om at faae til Silkeborg inden Vinterens
komme, og Alt tegnede til, at det skulde lykkes
Michael Drewsen at naae det Maal, han havde
sat sig, at have Fabriken færdig og kunne lave
Papir inden Aarets Udgang.
Og det lykkedes. Den 1ste Januar 1845 
trak Drewsen Vand paa det store Vandhjul,
der skulde sætte Maskineriet i Bevægelse. Van-
det fra Kanalen strømmede ind, larmede og 
brusede mod Skovlerne, Hjulet gik rundt, og 
faa Timer efter blev det første Ark Papir lavet.
Hvor den dybe Stilhed før kun afbrødes af 
Hjeilens pibende Toner, naar den i Flokke fløi
hen over Gudenaaen, der klang nu Støien af 
den nye Virksomhed. Larmen fra de lange
Bygninger gjenlød i Skovene og trængte ud
over Heden, varslende om, at en anden og 
virksom Mand havde fæstet Bo paa disse før
saa stille og ensomme Steder.
Maalet var foreløbig naaet, men der havde
været og kom tunge Øieblikke for Drewsen.
Stedets afsides Beliggenhed, Befolkningens
Ukjendskab til det nye Slags Arbeide, Opsæt-
sighed blandt Arbeiderne og Autoriteternes for-
ældede Modstand skabte ham ofte mange Bry-
derier, som det ikke altid var lige let at over-
vinde. Større Vanskeligheder gav undertiden
selve Anlæget, og Drewsen havde ofte mismo-
dige Timer, naar disse Vanskeligheder syntes
at skulle overvælde ham. I saadanne Øie-
blikke fandt en Støtte og Opmuntring
hos sin Hustru, J o h a n n e  A m a l i e 
D r e w s e n, født Kümmel, der besøgte
ham, medens Bygningen og Anlæget af Fa-
briken stod paa, og som kort efter dets Fuld-
endelse tog fast Ophold paa Silkeborg. Naar
allehaande Forhindringer lagde sig iveien for
hans Planer, naar hans Forventninger bleve
skuffede, naar Modstand fra alle Sider syntes
at skulle standse hans Værk, og han selv lige-
som lammedes af alle de uventede Gjenvordig-
heder og den nedtrykkende Modgang, da var 
det hende, som holdt Modet og Virksomheden
oppe i ham, som bragte ham til at see alle
Forhold fra den lyseste Side, og som atter
gjengav ham den Kraft, der et Øieblik ligesom 
vilde vige bort fra ham. Hun har saavel sin 
Andeel i, at Silkeborg blev bygget saaledes
og saa hurtig, og naar Michael Drewsens
Navn nævnes sammen med hans Værk, maa
hendes ikke forglemmes.
Kammerraad Drewsen besøgte, som natur-
ligt var, nu sin Søn for at se hans Værk, som
han i alle Henseender fandt fuldstændig til-
fredsstillende, og han lykønskede Sønnen til
hans Arbeide. Han havde Intet at indvende
mod Noget; skulde han gjøre en Indvending, 
da var det, at Alt var for solidt og godt
gjort, en Indvending, som Michael Drewsen
var vel tilfreds med. Ogsaa Broderen, Chri-
stian Drewsen, besøgte Silkeborg i Begyndelsen
af 1845, medens Michael var paa Strand-
møllen hos sin Familie. Christians Glæde og 
Tilfredshed med Broderens Værk udtrykte han
i et meget betegnende Brev, som han fra Silke-
borg sendte Broderen, og hvis Indhold bestod
af følg. fire Ord: "Tak, Michael! Din Christian".
I Sommeren 1845 kom C h r i s t i a n
d e n  O t t e n d e, nysgjerrig efter at see det
nye Værk, til Silkeborg og tog Ophold paa
det gamle Slot, der var undergaaet en nød-
vendig Reparation. Han lod strax Drewsen
kalde og sagde til ham, at han var kommen
til ham for at see, hvad han havde bestilt, og 
spurgte, hvorledes det gik. "Alt er færdigt,"
svarede Drewsen, "der mangler nu kun, at 
Deres Majestæt beseer mit Arbeide". Kongen
var meget tilfreds med Alt, og glad over at 
see sit Ønske, de ubenyttede Kræfters Anven-
delse, opfyldt, lovede han beredvillig at op-
fylde Drewsens Forlangende om at lade en 
Chaussee til Aarhus anlægge istedenfor de
ufremkommelige Veie, der nu førte dertil. - 
Christian den Ottendes Tilfredshed og Aner-
kjendelse af Drewsens Virksomhed viste sig ikke
alene i Ord, men ogsaa i Gjerningen. Ved
sin Hjemkomst til Kjøbenhavn lod han daværende
Geheimeraad Collin kalde til sig for med ham
at overlægge, hvorledes han skulde belønne
Drewsen. De bleve da enige om at stifte en
Fortjenstmedaille i Guld, og at Drewsen skulde
være den Første, der blev dekoreret med denne
Orden. Medaillien stiftedes 1845, og Christian
den 8de skjænkede den paa en meget smuk Maade
til Drewsen, der altsaa, om vi saa maa sige, er
Oldermanden for alle Bærere af denne Udmærkelse.
Fabriken var nu igang, og Arbeidet gik
rask Dag og Nat. Arbeidernes Antal steeg
Efterhaanden, som Fabrikens Virksomhed ud-
foldede sig, og disses tiltagende Forbrug af 
Livsfornødenheder gav Anledning til, at Ste-
det blev besøgt af Kjøbmænd og Næringsdri-
vende, der ved at see og blive bekjendte med
Forholdene snart kom under Veir med, at her
var en fordeelagtig Plads at nedsætte sig paa.
Oppe paa Bakken paa Hovedgaardens nærmeste
Mark reiste der sig nu hist og her et Huus,
saa kom der smaa Gader, saa en lille By,  som
voxede, indtil den tilsidst blev en forholdsviis
stor By, der hurtig vidste at hævde sig en 
Plads blandt Jyllands fremadstræbende Byer.
Den fik saaledes allerede Gas flere Aar før
Kjøbenhavn, ved Telegrafen sattes den lille
Nybyggerby i Forbindelse med den store Ver-
den, snart lød Damppiben fra Dampbaaden,
der befordrede de Reisende gjennem maleriske
Søer og Gudenaaen til Himmelbjerget, og nu
føre udmærkede Chausseer i alle Retninger til
Byen. Det forstaaer sig, den samme Villie,
der havde skabt Fabriken, var ogsaa den, der
gjorde sig gjældende i alle Foretagender. Men
efterhaanden som Byen tog til, voxede ogsaa
Fabriken, som følte Trang til at udvide sig;
thi det gik godt med Fabrikationen. 1848
byggedes den anden Fabrik med den anden
Papirmaskine, og omtrent samtidig hermed byg-
gede Drewsen sit smukke Huus, der blev lagt
i den gamle Klosterhave, hvis maleriske Anlæg
baade ved Natur og Kunst er blevet til en lille
Oase midt i Sandet. - I Fabriken fulgte
Opfindelse paa Opfindelse, det Drewsenske Pa-
pir fortrængte efterhaanden Brugen af det 
udenlandske; i hele Danmark spurgte man kun
efter det Drewsenske Papir, og ved alle Ver-
udstillinger tog det Medailler, som lokkede 
fremmede Fabrikanter til Silkeborg for at 
kjøbe Fabrikens Opfindelser. Produktionen til-
tog Aar for Aar, og Gudenaaen, der paa 
Statens Bekostning paany var sat i Seilbar
Stand, befærdedes tidlig og silde af talrige
Kaage eller Pramme, der førte Raastoffer og
andet Materiale fra Randers til Silkeborg og 
Papir fra Silkeborg til Randers. Overalt
var der Liv og Virksomhed, der føltes af Alle
og ikke mindst af Bonden, som nu lærte at kjende,
hvad det vil sige at have Penge mellem Hæn-
der, Noget, han i denne Egn ikke havde kjendt
før. Alle have jo saaledes nok læst H. C. 
Andersens betegnende og sande Historie om den
eneste paa Egnen værende femdalerseddel, hvis
Eiermand man altid kjendte.
Og stor har Virksomheden og Produktionen 
været i de forløbne 25 Aar. Der er i dette 
Tidsrum fabrikeret for henved 7 Millioner Rd.
Papir til en Vægt af c. 40 Millioner Pd.;
der er forbrugt c. 60 Millioner Pd. Klude og
c. 170 Millioner Kemikalier foruden en 
Mængde andre Raastoffer som Halm, Træ osv.
og en Talløs Mængde andre Materialer, som
det neppe kan interessere at opregne.
Der taltes snart rundt om i Landet om,
hvad der var skeet i Silkeborg, og mange vare
de Reisende, der lokkedes dertil, deels ved For-
tællingen herom og deels ved Beretningerne
om den storartede og skjønne Natur. Ingen
fortrød Reisen, og Alle vendte tilbage opfyldte
af, hvad de havde seet. Det gjæstfrie Huus
modtog baade Ven og Fremmed, Høi og Lav.
Allerede som Kronprinds havde Kong F r e d e-
r i k  d e n  S y v e n d e besøgt Drewsen, og 
som Konge gjentog han tre Gange Besøget;
efter hvad han tidt og ofte udtalte under disse
Ophold, løsrev han sig kun vanskelig fra Op-
holdet paa Silkeborg, hvor han følte sig som
hjemme, og hvor han færdedes rundt om snart
seilende paa Søerne, snart bestigende de tal-
rige skjønne Høider. Den 21de Marts 1855
dekorerede Kong Frederik Drewsen med Kom-
mandeurkorset af Dannebroge, men Drewsen
hverken behøvede eller attraaede denne Udmær-
kelse, hvor kjær en saadan Paaskjønnelse end 
var fra Frederik den 7des Haand; thi allerede
længe havde han indtaget en misundelsesværdig
Plads i den Provinds, hvor han havde skabt 
saa Meget, og som saa paa ham som paa en 
Landsmand, man maatte være stolt af.
(Fortsættes.)

3.

Naar den Reisende nu, efterat have tilbage-
lagt Veien ad den magelige Chaussee fra Aar-
huus, ruller ned ad den store Bakke ved Silke-
borg, da møder hans Øie et skjønt Syn.
Ved hans Fødder løber Gudenaaen henimod
Fabriken, den liggende nede tilhøire selv ligner
en lille By med sine lange Maskinbygninger,
sine talrige Udhuse, Magasiner, Værksteder og
lange Rækker af Arbeiderboliger, og paa Bak-
ken ligeoverfor ligger Byen med sine Gader 
ned mod den venlige Langsø; tilhøire og til-
venstre sees noget borte en Uendelighed af 
Søer, Skove og Lyngbakker, og længst ude i 
Horisonten strækker sig den jydske Hede.
Dernede paa Fabriken var det, at der i 
Løverdags var Fest. - Allerede i den tidlige
Morgenstund drog Byens og Fabrikens Musik
korps giennem de flagsmykkede Gader til Fa-
brikherrens Bolig for at bringe Jubilaren den
første Morgenhilsen, og Kl. 10 bragte 7 af de 
Arbeidere, der fulgte Hr. Drewsen herover for
25 Aar siden, deres Herre en hjertelig Tak
for den forbigangne Tid. Henad Middag
samlede alle Byens Korporationer og For-
eninger sig paa Hotel Silkeborg i et Antal
af 4-500 Medlemmer og drog med Musik og 
Foreningernes Faner i Spidsen til Hr. Drewsens
Bolig, hvor Kancelliraad Z i e l i a n som 
Ordfører for de Forsamlede udtalte en smuk
Tak til Hr. Drewsen for hans Virksomhed i 
de forløbne 25 Aar og overrakte Jubilaren,
saavel paa Byens som paa Fabrikarbeidernes 
Vegne, et udmærket lignende Portrait i Legems-
størrelse af Hr. Drewsen, malet af Professor
Roed, idet han dog anmodede om, at dette
efter Hr. Drewsens død maatte tilfalde Byen, 
som nok skulde vide at finde en værdig Plads
til at opbevare det for de kommende Slægter.
Efterat Hr. Drewsen, der i Forbigaaende be-
mærket ingen Anelse havde om den ham til-
tænkte Ære, dybt bevæget havde takket for
Gaven og for den Opmærksomhed, der fra alle
Sider vistes ham, udbragtes paany et Leve
for Hr. Drewsen, Byens og Fabrikens Grund-
lægger, hvorpaa Deputationer fra de forskjellige
Foreninger saavelsom Kommunerepræsentationens
Medlemmer lykønskede ham i hans Hjem. - 
Om Aftenen gav Hr. Drewsen i Fabrikens
Lokaler en smuk Fest for sine Arbeidere og 
modtog af disse talrige Vidnesbyrd om den 
Agtelse og Kjærlighed, han i saa rigt et Maal
har erhvervet sig i de forløbne 25 Aar. - Gud
give ham Sundhed og Kraft til at leve og 
virke endnu i mange Aar iblandt os!