Paa Silkeborg Hovedgaard, bliver til næst-
kommende 1ste Maii trende Parceller at faae til Leie.
Den ene har meget betydelige Jorder og svære Enge
og kan strax tiltrædes til Drift. De 2de andre kan
faaes Bopæl, Ildebrand, Græs og Foeder til 2 Køer
i 3 Aar og siden en passende Avling. Bygningerne
ere store, smukke Værelser, saaledes at enhver Familie
af hvad Stand kan beboe dem; en meget behagelig
Egn, let Levested og alt mere indrettet med Hensyn
til at forøge Selskabeligheden i Egnen end at opnaae
Fordeel.      Ryomgaard, den 12te Martii 1800.
                                                                                 Hoff.

     80 Stykkker meget store og velgræssede Stude findes
paa Ryomgaard. Et lige Antal meget velgræssede fin-
des paa Silkeborg, Liebhavere vilde i min Fraværelse
derom handle med Forvalter Bay paa Ryomgaard og 
Hr. Wodschou paa Silkeborg.                            Hoff.

               Ved Silkeborg.
   3) Crestinedal, en udfløttet Gaard med behagelig Boe-
        pæl gode Jorde og ypperlig Eng er til Bortforpagt-
        ning paa endeel Aar. Tvende andre Gaarde hvoraf
        den ene Grundmuur, Teglhængt med 8 til 10 re-
        eller Værelser, ere strax til leye for honette Fami-
        lier, med Græsning og Foder til 2 Kiør; kan og 
        faaes Avling efter 2 Aars Forløb naar forlanges.
Desuden findes saavel ved Ryomgaard som Silkeborg,
endeel fæsteledige og nye opbygte Huse tienlige for Haand-
værks Folk med tillagt Jord og Eng; Liebhaverne vilde
om alt henvende dem til Forvalter Bay paa Ryom-
gaard og Forvalter Wodschou paa Silkeborg.
     Silkeborg, den 11te Julii 1801.                    Hoff.

     20 Stkr. Malkekiør unge og gamle, er at faae til-
kiøbs paa Silkeborg og Ryomgaard.               Hoff.

     Paa Ryomgaard kan 50 Stykker Stude blive vel-
fodrede, og paa Silkeborg 60 eller 80 Stykker, naar 
man saasnart mueligt henvender sig til Forvalterne
Bay og Wodschou.

     Trende [3] nye opbygte Gaarde paa Silkeborg Ho-
vedgaards Mark, hvoraf den ene er grundmuuret og Tegl-
hængt, og hvor der findes en 7 til 8 reele Værelser,
foruden Kiøkken paa hver Sted, kan tiltrædes til næst-
kommende 1ste Maj tilligemed Græsning og Foder til 
2de Kiør. Da Stæderne ere opbygte med Hensyn til at 
forøge Selskabeligheden her i Egnen, og at være tien-
lige for Enhver Familie, den enten vil leve af sine Midler
eller Pension i en behagelig Egn og let Levested; Saa om-
bedes enhver Liebhaver at ville henvende sig til Forvalter
Wodschou, da der foruden andre Agrements tillige
kan erholdes [fås] efter Accort, frie Ildebrændsel, samt efter
et Par Aars Forløb ogsaa Avling til Stæderne om for-
langes.          Silkeborg i Linaa Sogn, Giern Herred,
Aarhuus Amt.                                                     Hoff.

     Paa Silkeborg er til 1ste Maii Plads ledig for en
ærlig, flittig og ædruelig Skytte som tillige er Skov-
rider; man melder sig der paa Gaarden.

     For et ædrueligt, troe og paapassende Menne-
ske, helst ugift, bliver til 1ste Maii en fordeelagtig
Plads ledig paa Silkeborg ved Aarhuus, som 
Skytte og Skovrider, men uden at forstaae slige
Ting vel og have gode Attester nytter det ei at mel-
de sig. Sammesteds er og Plads for en god Møl-
lersvend til 1ste Maii.

     Af Ryomgaards Hovedgaards Mark, som ikke er 
underlagt Hovedparceller, …...
        Af Silkeborg Eiendomme:
   1) Marienlund, Hovedgaards Taxt 261 13/14 Tønder
Land, ypperlig Agerjord, der bærer Klever og al Slags
Korn; men for endeel skal opbrydes, betydelig Eng, svæ-
re Tørvemoser, endeel Skov og meget romantisk Belig-
genhed; særdeles vitløftig Fiskeri og Jagt, en smuk Grund-
muret teglhængt Bygning, kan tiltrædes strax til 1ste
November eller 1ste Mai.
   2) En meget betydelig Gaard i Virklund Sønder Skov,
udmærket ved sin romantiske Beliggenhed, Fiskeri og Jagt,
ufrie Jord, 743 ¾ Tøndre Land, særdeles god Jordbund,
overmaade svære Enge, over 500 Tønder Land, deraf Skov
med usædvanlig Opgrøde og mellem 40 til 50000 Favne
Træe, alt til Gauningsbrug og som til Træskoe og Stau-
retræer udgjør 7 a 8 ?dlr. Favnen, et betydelig Teglværk,
der har Afsætning, og kan drives saavidt som ønskes af 
Toppe og Grene, som ej bruges til andet; tTil Bygnin-
gen kan leveres Steen, Fjel og Pommerske Bielker.
     Nærmere Underretning om disse Eiendomme kan ind-
hentes hos Ejeren Landsdommer Hoff, der opholder sig
paa Ryomgaard fra den 2den til 13de Juni, og siden ind-
til Maanedens Udgang paa Silkeborg.

     Tirsdagen den 12te September om Formiddagen
Kl. 10 bliver paa Silkeborg Skriverstue ved offentlig
Auction opraabt til Bortforpagtning paa flere Aar.
Hovedgaarden Silkeborg med tillagte Eiendomme, Gaar-
dene Marienlund og Sophienlyst.
     Samme Dag....
                                                                            .... Conditionerne
som nærmere paa Stedet bekiendtgiøres bliver fordeel-
agtige for Kjøberne og Eiendommene forevises af Forval-
ter Press paa Bøttrupholt og her paa Silkeborg.

     Paa Ryomgaard findes et Hundrede store Stude
som staae i Tøire, tienlig til Slagtning; ligesaa paa
Silkeborg 74 Stkr. Meget gode Foederstude.

     Da der ikke til Silkeborg Skoves betydelige Olden
i dette Aar, endnu har anmeldt sig saa mange at et 
støre Antal jo derpaa kan feedes, saa bliver saadant
for Liebhavere herved bekiendtgiort, da de kan vente
sig samme billige Behandling som tilforn.
     Silkeborg den 20de October 1804.    H. Stabel,
                                                                      Fuldmægtig.

     Silkeborg Gaard og Gods er i disse Dage solgt af 
Landsdommer Hoff til Ober Krigskommissair Ingerslev
paa Rugaard og Ritmester Halling paa Frisholt for
200,000 Rdr.

     Silkeborg Gaard kan underhaanden faaes til
Forpagtning. Silkeborg Mølle, er Eierne og [også]
sindet at bortforpagte paa flere Aar. Liebhavere
ville herom henvende sig til Overkrigscommissair In-
gerslev paa Rugaard eller Ritmester Halling paa Friis-
holt.

     Sophienlund, en smuk Afbyggergaard paa Silkeborg
Mark, hvortil er 111 Tdr. Land af Agre, Eng og 
Græsningsjord kan faaes i Forpagtning næstkommende
1ste Maii paa nogle Aar, naar Liebhavere melder sig
hos Oberkrigscommissair Ingerslew paa Rugaard.

     Efter kongl. Allernaadigst Bevilling af 18de April
1806, der til rette Tiid er tinglæst ved Viborg Bye-
ting og Landsoverretten, indkaldes herved alle, der ha-
ve noget at fordre efter her afgangne Ritmester Hans
Nicolai Hoff, forhen Eyer af Silkeborg, med Aar
og Dags Varsel sub poena præelusi et perpetui filentii,
at anmelde og beviisliggiøre saadan deres Fordring for
undertegnede befalede Skiftekommissair, da enhver
skal vederfares Ret efter Loven.
     Viborg den 28de April 1806.
     Zarhtland,                                 Buxlund,
     Sognepræst.                             Overrets-Advokat.

     Undertegnede er sindet at sælge enten Rugaard eller
Silkeborg, da de ligge for langt fra hindanden for at 
kunne bestyres ordentlig af een Eier. En Liebhaber
kan faae hvilken af disse Gaarde han helst ønsker sig.
At begge ere smukke, baade af Bygning og Beliggen-
hed, er temmelig bekiendt.
     Ruugaard, som ligge tæt ved Havet, ...

     Silkeborg ligger ved den bekiendte Guddens Aae
som nu efter kongelig Resolution bliver gjort seilbar
fra Randers til Silkeborg Mølle: Til Hovedgaarden
er 550 Tdr. Land, af Ager og Eng, og Skovene ud-
giøre et Areal af omtrent 5000 Tdr. Land. Bønder-
godset bestaaer af Ager og Engs Hartkorn 38 Tdr. 4
Skpr., Skovskyld 11 Tdr. 2 Fdkr. 2 Alb. og Mølle-
skyld 17 Tdr. Det Tiendeydende Hartkorn er 357 Tdr.
1 Skpr. 1 Fdkpr 1 Alb. Til Silkeborg er et meget
betydelig Fiskerie som indbringer over 1000 Rdr. aar-
lig.
     Videre Beskrivelse ansees ufornøden, da vel ingen kiø-
ber Eiendommen ubeset.             Rugaard den 29de Julii
1806.                                                          Ingerslev.

     Da her paa Gaarden er indtagen en sortbroget Stud,
saa averteres samme, herved til Oplysning; naar den 
retmæssige Eier melder sig, kan Studen, imod Foderløn
samt dette Advertissements og videre Omkostningers Er-
stattelse, her bekommes hos Undertegnede. Silkeborg
den 18de Decbr. 1806.                    Lorentzen, Forpagter.

     90 Stk. store velforede Stude kan faaes tilkiøbs hos
Forpagteren paa Silkeborg.

     Svar paa Hr. Forpagter Sjørsleffs Opfordring i 
                    Stats-Tidenden No. 22.
     Da Hr. Professor Begtrup i Statstidenden No. 24 har erklæret,
at have den omventilerede [drøftede] Beregning over Silkeborg fra mig, og i øv-
rigt henviser Hr. Siørsleff til mig om nærmere Oplysning, saa mel-
des herved til behagelig Efterretning: at jeg rigtig nok, strax efter
at jeg havde kiøbt Silkeborg, har opsat en saadan Beregning over samme,
som den hvorom her handles, men N. B. til Foreviisning for forven-
tede Liebhavere som ville kiøbe Eiendommene. - Hvem beskriver
ikke den Eiendom han vil sælge saa fordelagtig som mueligt. Adskil-
lige Exemplarer deraf bleve uddelte til Commissionairen, og ventelig
har jeg giver Hr. Professor Begtrup en Gienpart deraf ved hans Nær-
værelse her for 3 Aar siden, da han siger han har den fra mig selv, erin-
dre det kan jeg ikke, men saa meget kan jeg sige bestemt: at jeg hverken
har givet ham i den Hensigt, eller med den Tilladelse, at han 
maatte lade den trykke. Det var mig paa den Tid meget om at giøre
at sælge Silkeborg, og ventelig har jeg bedet Professoren om at recom-
mendere [anbefale] mig en Liebhaver, og til den Ende givet ham en Copi af min 
Beregning. Skiønt denne Beregning saaledes kun var affattet til
privat Brug, og ikke for at trykkes offentlig, saa tør jeg dog paastaae
og om det skulle behøves med lovlig Taxations-Forretning bevise, at 
Silkeborg med sit Tilhørende, i det hele er mere værd end jeg har be-
regnet den til, om dog Revenüen af en enkelt Ting kunne være for
høit ansat, som jeg dog ikke troer; thi ved saadanne Beregninger an-
tager man ikke altid som Regel hvad Eiendommene paa den Tid ind-
bringer, men hvad de ved muelige Forbedringer og Forandringer
kunne indbringe. Jeg skal til Oplysning kortelig giennemgaae Hr. 
Siørsleffs Anmærkninger:
   1) Jeg har ansat Græsningens Værdie paa Skovgrundene for
1 Rd. pr. Tdr. Land, dette kan vel ikke ansees for overdrevent, da
den kan benyttes til Stude, Ungqvæg og Faar. Et faar kan vel
græsses paa en Tønde Skovland, og med sin Uld og Grøde give mere
end 1 Rd. aarlig Indtægt.
   2) Det hele Skov-Areal til Silkeborg er ikke speciel opmaalt i min
Eietid, men har bestandig været anseet og angivet for omtrent 5000
Tønder Land. At der i saa store Skove findes aabne Arealer, dette
er Tilfældet i ethvert Skovrevier.
   3) At antage som Middeltal 40 Favne Brænde pr. Tønde Land, er
er en meget lav Ansætning. Der findes adskillige hundrede Tønder Land
i Silkeborg Skove som kun afgive over 150 Favne pr. Td. Land.
Kammeraad Brüel, kongelig Oberförster, i hans Bidrag til den 
practiske Forstvidenskab, trykt 1802, og Professor Begtrup i hans
Beregninger over Indholden af siellandske og fyenske Skove (see
hans udgivene Beskrivelser over disse Provindser) antage begge som et
Medicum i Blandings-Skove, 72 Favne storslaget Brænde og 15
Favne Fagot pr. Tønde Land.
   4) At jeg har taxeret en Favn Brænde i Silkeborg Skove til 4 Rd.
i frie Penge, er ingenlunde for høit, men endog meget under hvad
jeg herefter kan have; som Beviis herfor anføres, at jeg i forrige Uge
lod nedseile fra Silkeborg ( i den af mig oprensede Guden-Aae) directe
til Randes 4 Pramme med 50 Favne Brænde, og solgte samme ved
offentlig Auction paa Randers Brøgge den 14de Marts for 9 Rd.
2 Mk. til 9 Rd. 4 Mk. pr. Favn, foruden Auctions-Salarium.
At jeg deraf har fuldkommen 7 Rd. i frie Penge pr. Favn, det kan lov-
lig bevises.
   5) At begge Teglværker ikke i de sidste Aaringer have været i Drift,
er en Følge af at man under nærværende Forhold ikke har kunnet faae
de behøvende Folk, øde er ingen af dem, og begge komme i Drivt i
dette Foraar, saa tidlig som Veirliget tillader det, da jeg ved Hielp
af 50 svenske Krigsfanger som ere mig overladte af Regieringen, nu
seer mig i Stand til at fremme baade dette og flere nyttige Arbeider
som før maatte hvile. Hvad Afsætningen angaaer, da kan vel neppe
nogen for Alvor kalde i Tvivl, at Oplandet langs Gudden-Aae og 
Randers Bye kan forbruge flere Muurstene end 2 Teglværker til 
24000 Stene, kan producere, uden at tale om en fiernere Forsen-
delse. 
     I øvrigt vil jeg overlade til Publicum at fælde Dom over Hr. For-
pagter Siørslef, som uden nogen anledning fra min Side, paa en 
uædel Maade har søgt offentlig at kaste Skygge paa min Eiendom, eller
rettere sagt at sætte den i et ufordeelagtig Lys: han var som uvedkom-
mende Mand baade uberettiget og ubeføiet [uden tilladelse] hertil.
     Rugaard den 18de Marts 1809.
                                                                           Ingerslev.

     Paa Veien fra Silkeborg til Borum, er Natten til  
den 20de Maii sidst tabt en Tobakspibe, nemlig et 
stort Mærskums pibehoved, Sølvbeslagen, hvorudi et
simpel Rør med hvide og sorte Ringe. Hovedet var 
fastbundet til Røret med en guul og sort Silkelidse.
Da Efterlysningen hidtil har været forgiæves, skiøndt
Piben rimeligviis for længst er funden, saa anbydes her-
ved en god Douceur til den, som skaffer samme tilstæde,
og enten anmelder saadant, eller leverer den til Eieren
Forvalter Stabel paa Silkeborg.

     Tvende Bester, en sort Hest 8 Aar gammel, og en 
liden sortebruun Hoppe med kort Hale, 10 Aar gl.,
er bortgaaet her fra Silkeborg Mark; tillige er bort-
gaaet en Stud, klippen paa den venstre Side med et 
K, og paa Hoften af samme Side med et L. Hvem
som kan tilveiebringe eller give Efterretning om disse
Creature, til Forpagteren paa Silkeborg, loves Om-
kostninger betalt, og desuden en passende Douceur.

     Tirsdagen den 25de Maj, er fra Undertegnede bort-
gaaet en sort og bruun Hest, omtrent 10 Aar, den høire
Bagfod hvid. Hvo som kan give mig Oplysning om
samme, lover jeg en passende Douceur, naar de henven-
der dem til Eieren Anders Laursen fra Skjellerup,
Silkeborg Gods.

     At trække en Sag som verserer for Domstolene, frem
for et heelt Publicum, røber upaatvivlelig et Menneske
hvis Hjerte og Forstand i lige Grad kunne mistænkes:
Foruden at ville forekomme Rettens Kjendelse, troer et
saadant Menneske, ved at udspye sin Gift i Aviserne, at 
sætte et heelt Publicums Følelser i samme krampagtige
Bevægelse som hans egne, uden at betænke, at kun Faa
kunne interessere sig for hans Sag, at Færre forstaae
at bedømme den, og at de Forstandige, som ere de Færreste,
opsætte deres Dom indtil Sagen er belyst og documenteret
fra begge Sider, hvilket ikke kan skee uden for Domstolene.
     Man har tilforn [tidligere] seet en Don Quixot at fægte imod
en Veier-Mølle, og tror at det var et ridderligt Tog - 
Intet nyt skeer under Solen, sagde en af Alderdommens
Vise. - Saaledes kan det da heller ikke være noget Nyt,
at der er opstaaet en sig kaldende patriotisk Helt, som fæg-
ter mod eget Hjernespind, og anseer sin Daad ikke min-
dre drabelig: Hans Rodomontader vil maaskee dog blæn-
de Nogle; men neppe forføre Mange. Uden at fægte i 
Luften som han, og uden at svare ham et Ord, vil jeg of-
fentliggjøre nogle sikkre og uimodsigelige Data i en Sag,
som nu er saa meget omtalt, og saa lidet kjendt, og 
hvis Resultat først sildigere [senere] vil kunne erfares, hvilket jeg
troer at skylde den tænkende Deel af Publicum, som har
læst Angriberens Sarkastiske Bekjendtgjørelser.
     Da jeg var bleven Eier af Silkeborg, var det mig vig-
tigt, at Gudden Aae kunne blive Seilbar: At dette af 
Regjeringen forlængst var attraaet [eftertragtet], og Undersøgelser
desangaaende allerede iværksatte i Aaret 1736, sees af 
Stadfeldts trykte Beskrivelse over Randers Bye, Pag. 
50. Senere blev et Kort optaget over Aaen i Aaret 
1777 af Landinspecteur Wessenberg senior, hvis 
Resultat gik ud paa, at ikke mindre end 15 Sluser ansaaes
fornødne. Og endelige havde nuværende Overadjutant
v. Brock i Aaret 1799 undersøgt Aaen og formeent, at 
saa kostbare Anlæg her ikke burde anvendes, og at Hensig-
ten som blot var at faae Pramfart, kunne opnaaes i det 
høieste ved een Sluse, eller i dens Sted en Dæmning
paa det Sted, hvor Vandfaldet var stærkest: Opmuntret
herved og bestyrket ved locale Undersøgelser, besluttede jeg at 
paatage mig et Værks Udførelse, som Regjeringen saa 
længe havde ønsket, og som baade var gavnlig for mig
selv og det Almindelige.
     Jeg meldte mig hos høie Vedkommende, og tilbød
at jeg ville gjøre Gudden Aae seilbar, paa min egen Be-
kostning, uden nogen Erstatning, naar jeg dertil maatte
erholde [få] fornøden Autoritet og man ville bevilge mig en 
Tønde Guld til Laans af offentlige Penge, som jeg 
maatte afbetale med 6 proc. aarlig i 28 Aar, saaledes
som Creditkasse-Laan betales, og derfor imidlertid give
Prioriteter i mine Godser. Mit Tilbud blev særdeles naa-
dig optaget, og Forslaget i det hele approberet [godkendt].
     Hoved Bestemmelsen for Aaens Oprensning blev, at 
Seildybet skulle gjøres 3 Fod dyb og 15 til 20 Al. bred,
saaledes, at Aaen kunne blive Seilbar for Pramme som
føre 10 Favne Brænde eller 100 Tønder Korn, samt at 
der skulle anlegges en Trække-Vei ved siden af Aaen for
en Hest, til at trække Prammene. Dette blev afgjort i 
Juni Maaned 1806. Jeg lagde strax Haand paa Vær-
ket, og sidst i Aaret 1808 troede jeg allerede at have bragt
det saavidt, som man med Hensyn til det muelige og
gavnlige efter den antagne Plan, kunne vente,
og lod derfor optage et Interims-Syn [midlertidigt]; men da Isen
brød op om Vinteren imellem 1808 og 1809, løsrev den 
hele Jordstykker og Steene fra Aabredden særdeles i de
snevre Bugter og satte nye Grunde hvor før ingen vare:
Disse lod jeg da fremdeles oprense og da jeg dermed var
færdig, indberettede jeg saadant til det kgl. Rentekam-
mer, og forlangte at aflevere mit fuldførte Arbeide ved
et lovligt Syn, som da høibemeldte Collegium foran-
staltede afholdt i August Maaned 1809 ved sagkyndige og 
upartiske Mænd, udmeldte fra Randers Byeting. Hvor-
vidt jeg har opfyldt min Forpligtelse kan ikke sikrere be-
vises, end med disse Mænds eedelige [bekræftet ved ed] afhjemlede [bekræftede] Syn, hvor-
ved det kgl. Rentekammer acqviescerede [gjorde sig gældfri]. Syns-Forret-
ningen lyder saaledes:
     "Anno 1809 d. 26de, 27de og 28de August, indfandt vi
Underskrevne, efter Rettens foregaaende Udmeldelse, os i 
Bjerring Mølle, 4re Mile fra Randers, for at undersøge
Gudden Aaes nuværende Tilstand, derfra og op til Silkeborg.
     Ved denne Forretning var fra dens Begyndelse til 
dens Ende bestandig nærværende, S. T. Hr. Statsraad
Carøe, Ridder af Dannebrogen, og Hr. Overkrigs-
Commissair Ingerslev.
     Ved bemeldte Bjerring Mølle forefandt vi, en af Hr. 
Overkrigs-Commissairens tomme Pramme, paa hvilken 
vi samtlig gik ombord, og som i 9 Timer, uden Hjelp af 
Seil, førtes, ved en Hestes Trækning paa den anlagte
Trækkevei til Silkeborg imod den haarde Strøm, uagtet
vi for det meste havde Vinden imod os. En anden
Pram blev derefter paa Silkeborgs Øverste Ladested, i 
vores Nærværelse ladet med 17 Favne vinterskovet Bø-
ge-Brænde, som af os forhen var maalt, og kunde denne
Pram endnu have indraget tilvisse [samme vis] 2 Favne, foruden de 
11 Mennesker som var paa samme, hvoraf de 2de kuns
hørte til Prammen, saa at denne Pram kunde have
ført ca. 20 Favne af dette Slags Brænde,  uden at 
stukket dybere end 2 Fødder eller 1 Alen; den laae nu
med ovenanførte Ladning, allene 22 Tommer i Vandet,
men den er og 27 Alen lang og næsten 7 Alen bred,
og kunde den dog godt klare alle Bugterne, uagtet den
haarde medgaaende Strøm og en temmelig haard deels
Side- deels Modvind, saa at Touren fra Silkeborg til 
Bjerring Mølle blev tilbagelagt i 8 Timer, hvoraf vi 
allene i de første 3 Timer havde god Vind; Ved denne
Undersøgelse befandt vi da:
                         1.
     At Aaen overalt paa denne Distance er 30 a 50 Alen bred.
                         2.
     At den er saaledes opmudret og renset, det den vel
og godt kan befares med saadanne Pramme, som Hr. 
Over-Krigs-Commissairen har ladet bygge, naar disse fø-
res af bekjendte Folk, der vide paa hvad Side Grun-
dene og de overmaade store Steen, som endnu paa visse
Steder findes i Aaen, ere.
                        3. 
     Da det formedelst den stærke Vind var vanskeligt at
holde den ladede Pram i det opmudrede Løb, det og var 
for os som fremmede i dette Farvand vanskeligt at be-
stemme hvad der skal ansees for daglig Vand, saa og 
da der nu formedelst [pga.] Regn var meer Vand i Aaen end
almindelig, kan vi ikke med Vished bestemme, om der 
var med daglig Vand 3 Fod overalt; men bestemt bør
vi sige, at det ville blive til Skade at mudre dybere
end der nu er, fordi Vandfaldet hertil er alt for stærk,
i særdeleshed imellem Kongens Broe og Tange.
                         4.
     Af Aalegaarde forefandt vi som følger:
     a) Gjødvad Gaarden, tilhørende Silkeborg; den gaaer
          fra den ene Aabred til den anden, og hvorigjennem
          Prammene gaae ved en Art af Sluse.
     b) En Aalegaard, tilhører en Mand i Svostrup.
     c) En Aalgegaard, tilhører ligeledes Svostrup.
     d) En ditto tilhører ligeleds Svostrup,
     e) En dito, tilhører Jens Sørensen i Tvilum.
     f) En dito, tilhører Mathias Jensen i Tvilum.
                        5.
     Den ved Aaens Side anlagte og gaaende Trækkevei
for en Hest, fandt vi hensigtsmæssig, da vi paa denne
Maade tilbagelagde 7 Mile i 9 Timer; men, som en  
Vei hvorover Vandet ofte gaaer og som jevnligen bru-
ges, maae den som enhver anden Vei have aarlig Re-
paration, der ansees ubetydelig, især for de der boede i
Nærheden.
                         6.
     For, naar meget tøre Veie og lange sydlige Vinde
indtreffer, der fører Vandet ud af Randers Fjord og
bevirker der meget leg Vande, og altsaa foraarsager
lave Vande i Aaen, har Hr. Overkrigs-Commissairen
mellem Ans og Tange under Friisholt Skov, hvor Vand-
faldet er størst, opført en Dæmning fra Aabredde til
Aabredde med Pæleværk og Fylding, i hvis Midte er 
gjennemgang for Prammene, og som kan, ved at ned-
sætte til Bunden af Aaen Planker fra 2 til 3 Fods Høide
for Aabingen, bestandig holde saameget Vand i Aaen
for oven, som til Farten behøves; men i dette Tiifæl-
de, og saa længe de lave Vande vaere, bliver her et Om-
losningssted, som Hr. Overkrigs-Commissairen og vil 
indrette.
                         7.
     De i 4de Post opgivne Aalegaarde ere ikke til Far-
tens Hindring; de hjelpe endog til at  holde Vandet, at 
det faaer mindre Fald, og er der nu fri Passage paa
een af Siderne af dem. 
     Sluttelig skjønne vi ikke rettere eller bedre, end at 
alt Arbeidet er fuldført saa Hensigtsmæssig, som Van-
det har villet tillade, og saa godt, at naaer Aaen
befares af kjendte Folk og med saadanne
Pramme, som der nu haves ved Silkeborg,
kan Seiladsen efter vores Tykke [mening] gaae bestandig,saa-
længe Iislæg [isdannelse] ikke forhindre samme.
     Det falder af sig selv, at Løbet maa holdes aaben 
og renses, om det maatte sætte Grunde.
     Denne vores afholdte Forretning bliver ikke allene af 
os underskreven, men endog næste Rettensdag afhjemlet.
     Randers, den 31te August 1809.
     Adam Thuesen.     Lars Sørensen.     M. Augu-
                    stiny.     And. Solsbek. 
     Da denne Forretning er holdt udi i min bestandige
Overværelse og jeg finder den affattet med Nøiagtighed,
og saaledes, at Hs. kgl. Maj. allernaadigste Resolution
af 13de Juni 1806, i det muelige er efterkommet;
saa kan jeg paa det kgl. Rentekammers Vegne aldeles
intet have imod dens Afhjemling [bekræftelse] at erindre.
     Randers, den 4de Septbr. 1809.
                                               J. F. Carøe.
     At foranførte Gjenpart er ordlydende med Origina-
len, bevidnes herved under min Haand og Notarial-
Seglet.
     Randers, den 11te Januari 1812. Stabel
                                                     Notarius Publ.
                                                         (L. S.).
     betalt med 3 Mk. 6 Sk.
tre Mark og Sex Skilling
                Stabel."
     At forekomme Læserne i deres Domme i Henseende til 
disse Data, vil jeg ikke, dog maatte det maaske tillades 
mig at gjøre dem opmærksomme paa følgende:
a) Da jeg betaler Renter af den laante Capital,
     samt aarlig Afdrag paa Capitalen selv, indtil den 
     ganske er afbetalt, kan Gudden Aaes Oprensning ik-
     ke siges at være skeet paa Statens Bekostning, men
     aldeles for min egen Regning.
b) At vedligeholde det gjorte Arbeide er jeg ikke forplig-
     tet til, uden for saa vidt egen Fordeel kan tilskynde;
     ligesom jeg heller ikke kan indestaae for, at jo Natur-
     begivenheder som stærk Isgang eller andre Tilfælde,
     uden Vedligeholdelse kunne forstyrre en Deel af det
     gjorte Arbeide.
c) At Gudden Aaes Oprendsning har havt gode Følger, 
     kan sluttes deraf, at jeg allene for min Deel har ladet
     nedseile med 8te Pramme i Aaret 1810 og 1811, fra 
     Silkeborg til Bjerring Mølle, omtrent 4000 Favne
     Brænde, en Favne Brænde koster for nærværende
     Tid 32 Rdlr. i Randers - hvad mon den ville have 
     kostet nu, om denne Tilførsel ikke havde fundet Sted?
     Ei at tale om, at der fra flere Stæder end Silke-
     borg er nedseilet Brænde og andre Producter, hvis
     Qvantitet jeg ikke kan bestemme.
Naar Dom er falden i denne Sag, da agter jeg at be-
kjendtgjøre Udfaldet ved Trykken; indtil den Tid skal
Publicum ikke blive uleiliget med mere fra mig den Sag
angaaende.
     Rugaard, den 9de Januari 1812.
                                                         Ingerslew.

Forvalter-Tienesten paa Silkeborg bliver ledig til 1ste November næstkom-
mende: Til samme ønskes et ugivt solid Menneske, af sat Alder, som
har de Kundskaber og den Erfaring der udfordres til paa egen Haand at 
bestyre baade Avlingens Drivt, Regnskabsføring og alt hvad videre der kan
forefalde ved en Gaard, hvor Eieren ikke boer. Den eller de der attraae
Tienesten ville behage at melde sig hos undertegnede Eier.
     Rugaard pr. Grenaae, den 6te Julii 1812.            Ingerslew,
                                                                         Over.krigskommissair.

     En sort kastreret Spidshund, uden aftegning, er
bortløbet fra Silkeborg, den havde et stykke Reb om
Halsen hvori den har været bundet. For sammes
Opdagelse betales 5 Rdlr, naar anmeldelse sker til 
Forvalteren paa Silkeborg eller Rugaard, og leveres
Hunden frit paa et af nævnte Steder, betales derfor 
10 Rdlr. d. C.

     Silkeborg. Gaard og Gods, er underhaanden [privat] solgt
af Overkrigskommissær Ridder Ingerslew, til Stads-
hauptmand Aastrup i Randers, for 600,000 Rbdlr., halvt
i Sølv og halvt i Navneværdie.

     Silkeborg Gaard og Gods, er underhaanden [privatsalg] solgt
af Overkrigskommissair Ridder Ingerslew, til Statshaupt-
mand Aastrup i Randers, for 600,000 Rdlr., halvt i 
Sølv og halvi Navneværdie.

     I Anledning af Silkeborg Hovedgaards Bortfor-
pagtning bliver sammesteds Mandagen den 28de April
og efterfølgende Dage, ved offentlig Auction bortsolgt
circ 50 Stkr. gode Meierikøer og nogle Unghøveder,
10 Stkr. Aarningssviin, Vogne, Plouge, Harver, Heste-
tøi, med alt andet, Gaards-, Meierie- og Avlings-
Redskaber, en betydel Deel gode Sengeklæder, Sen-
gestæder og Linned, 3 Kaabber Gruekiedler, hvora en
paa 1½ Tøndes Rum, med meget mere Kaabber, Mes-
sing, Jern og Træfang, samt Ind- og Udbo af alle
Slags, og Conditionerne [betingelserne] erfares paa Auctionsstedet. Lyst-
havende indbydes.
     Silkeborg, den 10de April 1817.
                                                                  Aastrup.

     Den nylig i Viborg i saare trange Kaar
afdøde Landsdommer Hoff har engang eiet betydelige Godser
her i Landet: Silkeborg, Ryomgaard, Asmildkloster, Sohu-
gaardsholm, Hald, Aunsberg, o. fl. have været hans. Penge-
væsenet skal have været en af de væsentligste Aarsager til hans
Ruin. Ogsaa som skribent var han bekjendt; hans periodiske
Skrift: Patrioten, indeholdt mange læseværdige Afhandlinger.
Han var født 1763 paa Høgholm.

     I Følge Forliig og Udlæg samt Creditors Begiæring, bliver ved trende Auctioner, opbudet til abso-
lut Bortsælgelse 8 Gaard og 13 Huse i Wierklund Bye, og paa dens Eiendomme i Them Sogn, Wrads
Herred, hvilke tilhører Hr. Overkrigskommissair Ingerslev, Ridder af Dannebrogen, og ere af Silkeborg
Gods. Disse Steder besiddes af følgende Fæstere:
(herefter følger navne mv. på fæstere, som kan ses i original kilde)

     Ifølge høie Ordre, bliver herved Vedkommende ind-
kaldte til inden 6 Uger fra Dato, at anmelde for un-
dertegnede, om de agter at lade istandsætte et ved Them
Kirke, i Aarhuus Amt, stedfindende Begravelses-Ca-
pel, tilhørende den Hoffske familie, forhen Eiere af 
Silkeborg.
     Da ellers Ansøgning vorde [bliver] indgivet om sammes 
Nedbrydelsae, efterdi der er saaledes combineret med Kir-
ken, at denne lider ved dets Brøstfældighed [skrøbelighed].
     Silkeborg, den 13de Octbr. 1823.
                                              J. S. Eilersen, Forvalter.

    Ved Silkeborg kan i anstundende Vinter erholdes [fås]
Foder til 30 a 4 Stude eller andre Fæekreaturer, for 
en med Tiderne passende Betaling. Det nærmere af-
handles med Undertegnede.
     Silkeborg, den 13de Octbr. 1863.
                                                       J. S. Eilersen.

     Efter Foranstaltning af Directionen for den almin-
delige Enkekasse som Pantecreditor, og ifølge foregaaet
Forlig og Udlæg, agtes Silkeborg Hovedgaard med
underliggende Eiendomme opbydet til Bortsælgelse ved
3de offentlige Auctioner, som afholdes:
          Løverdagen, den 19de April,
               dito            den 3die Mai, og
               dito            den 17de dito,
førstk., hver Dags Formiddag Kl. 10, første og an-
den Auction paa Tingstedet her i Byen, men tredie
Auction paa Gaarden selv. Bemeldte Eiendomme be-
staae af følgende:
     Silkeborg Hovedgaard, belliggende i Gjern
Herred, Aarhuus Amt, staaend for Hartkorn, Ho-
vedgaardstaxt, Ager og Eng 24 Tdr. 4 Skpr., og
Skovskyld 2 Tdr. 5 Skpr. 1 Fdkr.
     Silkeborg Mølle hvortil en betydelig Aale-
fangst, skyldsat for 17 Tdr.
     Bøndergods, Jordskyld 34 Tdr. 7 Skpr. 3 Fdkr.
7/12 Album.
     Bøndergods, Skovskyld 8 Tdr. 2 Skpr. 3 Fdkr.
     Tiendeydende Konge-, Korn og Qvæg-Tiende i
Them Sogn af Hartkorn 5 Tdr. 6 Skpr. 2 Fdkr.
¾ Alb.
     Kirketiden afgivt i samme Sogn af Hartkorn 175
Tdr. 5 Skpr.
     Them Kirke med Jus Patronatus & propo-
nendi, samt de paa Hovedgaardens og Bøndergodsets
Grunde værende betydelige Skove.
     Auctions Conditionerne [betingelserne] ville forinden 1ste Auction
være til Eftersyn hos Raadmand Olsen i Aarhuus.
     Denne Publication skeer i Overeensstemmelse med 
Placaten [bekendtgørelsen] af 22de April 1817, saavel til Lysthaveres
som Panthaveres Efterretning.
     Skanderborg, den 3die Marts 1823.
                                   Blichfeldt, Auctionsdirecteur.

     Formedelst Forpagtningens Fratrædelse lader under-
tegnede her paa Silkeborg bortsælge ved offentlig Auc-
tion Onsdagen den 14de Mai førstk: Ind- og Udboe,
Besætning, Gaars- og Avlings Redskaber, bestaaen-
de af Borde, Stole, Speile, Sengesteder og adskil-
lige gode Sengeklæder, Dækketøi og Lagner, samt
meget mere Indboe - Heste, Stude, Køer og gode
Qvier 1, 2, 3 og 4 Aar gamle, omtrent 180 Faaer
af god Blandings-Race, Vogne, Plouge, Harver-
og andre Gaards- og Avlings-Redskaber, Kobber-,
Messing- og Jern-Tøi, samt Meieri-Redskaber m. 
m. Auctionen begynder ovenmeldte Dag Kl. 9.
     Silkeborg, den 2den Mai 1823. 
                                        Tørslev, Forpagter.

     Den betydelige Eiendom Silkeborg Hovedgaard
fordum et Slot og Lehnsmænds Bolig, omgivet med
yndige Skove, Søer etc. som Nutidens Haand har 
rokket betydelig ved, siden sal. Ritmester Hoffs
Eietid og Gudenaaes Pramfart; de Skove, hvor de 
sidste Vildsviin fandtes i Nørrejylland, med et af de 
bedste Aalefiskerier i Provindsen; seer man nu skal
sælges efter Forlig og Udlæg og gjentaget Reqvisi-
tion fra Directionen for den almindelige Enkekas-
se. - At disse Eiendomme maatte falde i Mænds
Hænder, der ville tænke noget mere paa Efterslæg-
ten, end Herregaardsslagterne hidtil have gjort var
høilig at ønske. - I en stor Skovløs mager Omegn
ville ellers Vogntømmer ikke faaes, Træskomænd
ikke faae det nødvendige til deres lige saa nyttige Pro-
fession som deres der forarbeide Læderfodtøi; ikke at 
tale om at Bygningstømmeret og de mange andre
Sorter Træ, ville vorde [blive] fordyrede paa urimelig Maa-
de. Auctionen holdes 3die Gang den 28de Juli
paa Silkeborg - Silkeborg staaer for 24½ Tde.
Hovedgaardstaxt, Skovskyld 2 Tdr. 5 Skpr. 1 Fdkr.
Møllen for 17 Tdr. Skylde. Bondegodset er ikke
fuldt 35 Tdr., men dets Skovskyld er 8 Tdr. 2 Skpr. 
3 Fdkr. hvorpaa er betydelig Skov. Them og 
Linaae Kirker med Kongetiende af 126 Tdr.
5 Skpr. etc. Desuden Kirketiden af Them etc. Gid
en Riigmand, der aander for Fædrelandets Frem-
tidsheld, vorde [bliver] Eier af disse saare Skiønne Eiendomme!

     Da mit Ophold, ikke tillader mig, at opfylde den
Pligt der paalægger mig, at sige samtlige mine Venner og Be-
kjendtere, et mundtligt Lev Vel, saa tilgiv at saadant herved
frembringes dem Alle. Ligesom jeg maa bede enhver der mue-
lig kunne have noget Krav paa mig (skjøndt intet saadant er 
mig bevidst) at henvende Dem til Hr. Kjøbmand P. Borre-
smith, i Aalborg der imod behørig Legitimation afgjør
samme.
     Aalborg, den 13de August 1823.
                                                           J. S. Ejlersen.
                                      Forvalter ved Silkeborg pr. Aarhuus.

     Silkeborg, Gjern Herred, Linaa Sogn, be-
liggende ved den bekiendte Guddenaaes Bredde, bliver
med dens Underliggende, betydelige Mølle, Aalegaard,
Fiskerie, Stampeværk, og endeel Tiender, stillet til 
Bortforpagtning ved Auction, som afholdes paa Gaar-
den selv, næstk. 14de April Kl. 12, udi 6 Aar fra 1ste
Mai næst at regne, alt efter saadanne Conditioner [betingelser] som 
fra Dato af findes til Eftersyn paa Adressekontoiret i 
Aarhuus, og hos Undertegnede, der tillige paaviser
Eiendommene og meddeler nøiagtig Kundskab om det
Hele.
     Gaarden staar for Hartkorn, Ager og Eng frie
   Hovedgaardstaxt 24 Tdr. 4 Skpr. og ufrie 3 Skpr.
   3 Fdkr. og 1½., dens Areal Ager og Eng er circa
   560 Tdr. og Overdrev 146 Tdr. alt geometrisk Maal,
   tildeels sandmuldede Jorder, til hvis Forbedring til-
   strækkelig god Mergel haves. Driftsmaaden er for
   Tiden 4 Aars Brug og 5 Aars Hvile, og Hovedsæ-
   den Rug og Boghvede. Engene afgive aarlig circa
   200 læs Høe, og Besætningen kan i mindste være
   50 a 60 Stkr. Fæhøveder, 200 Faaer og fornødne
   Heste.
     Enkelt Tiende af 72 Tdr. 4 Skpr. 2 Alb. Hart-
   korn som oppebæres in natura. Møllen af Hart-
   korn 17 Tdr., har 5 Qværne og mangler ingensinde
   fornødent Vand. Aalegaarden der med saare liden
   Uleilighed kan pleies, afgiver forskjelligt aarligt Ud-
   bytte, som vides at have opløbet til 900 Lpd.
   Stampeværket er beqvemt indrettet, og har tilstræk-
   kelig Vand.
Forpagteren indrømmes Bopæl i Hovedbygningen, en 
derved liggende god Urte- og Frugthave, og vil vorde [være]
overleveret det meste af fornødent Ind- og Udboe og 
Besætning, samt alt til Værkernes Drift hørende
Redskaber.
     Silkeborg i Aarhuus Amt, den 1ste April 1824.
                                          Efter høie Ordre
                                         J. S. Eilersen, Forvalter.

     Paa Grund af Omstændighederne bliver den over
Silkeborg Hovedgaards Bortforpagtning averterede
Auction herved tilbagekaldt.
     Silkeborg, den 2den April 1824.
                    Efter høie Ordre, J. S. Eilersen.

     Underhaanden er at komme tilkiøbs et Partie
Kornvare, bestaaende af: circa 200 Tdr. Rug, 35 Tdr.
Byg og 70 Tdr. Boghvede, efter passende Priser, naar 
lysthavende behageligen vil henvende dem til underteg-
nede, hvor det nærmere erfares.
     Silkeborg, den 16de Mai 1824.
                                   J. S. Eilersen, Forvalter.

     En ugift Møllersvend, der tillige forstaaer at ved-
ligeholde Møllerværkerne, samt en ugivt Smed der vil
finde sig i, at deeltage i Avlings-Arbeide, kan erholde
Tieneste til 1ste Mai, naar de med paalidelige Anbefa-
linger om deres Duelighed og gode Opførsel, henven-
dem til Forvalteren paa Silkeborg.

     Løverdagen den 20de ds. Kl. 10 Formiddag, bliver
efter Reqvisition og Aftale med Vedkommende, paa
Tingstedet her i Byen foretaget offentlig Licitation over
opførelsen af en Skovrider-Bolig paa Silkeborg 
Gaards Grund og et Skovfoged-Huus i Vrads Her-
red, samt Leverancen af nogle dertil fornødne Mate-
rialier. Conditioner [betingelser] og Overslag kunne erfares hos
Hr. Forvalter Eilersen paa Silkeborg, nogle Dage
før Licitationen. Lysthavende indbydes.
     Skanderborg, den 3die August 1825.
                          Blichfeldt, Auctionsdirecteur.

     Tirsdagen den 21de Marts førstkommende, om
Formiddagen Kl. 10 slet, afholdes Licitation paa Her-
reds-Contoiret i Skanderborg, over endeel Manglers
Istandsættelse ved Hovedgaarden Silkeborgs Bygnin-
ger, samt over Leverancen af de dertil behøvende Ma-
terialier. Arbeidet bestaaer for det meste af Snedker-,
Muur-, Maler-, Smede- og Glarmesterarbeide. Til
Efterretning tjener at Overslaget beløber til noget over
1000 Rbd. Sedler, hvilket, tillige med Conditionerne [betingelserne],
vil blive fremlagte ved Licitationen, og ere forinden til
Eftersyn hos Undertegnede. Lysthavende indbydes.
     Silkeborg, den 20de Februar 1826.
                         Efter høie Ordre,
                    J. S. Eilersen, Forvalter.

     En duelig og ordentlige Karl, der er forsynet med
godt Vidnesbyrd, som har været på en Mølle i nogle
Aar og forstaaer den simple Maling, kan til 1ste No-
vember erholde Tjeneste her ved Møller, naar man sna-
rest muligt personlig melder sig til Undertegnede.
     Silkeborg pr. Aarhuus, den 14de August 1826.
                                    J. S. Eilersen, Forvalter.

     Paa Silkeborg Hovedgaard kan fra nu af og indtil
1ste Maii modtages 12 Stk. Fækreaturer i Foder, mod
8 a 10 Rbd. Foderleie pr. Stk., sammesteds kan erhol-
des 2 Fjerdinger nedsaltede Aal til 7½ Rbd. Sedler pr. 
Fjerding, man behager at henvende sig desangaaende til
Forvalteren.

     Paa Silkeborg Hovedgaard kan indtil 1ste Maii mod-
tages 12 a 16 Stk. Fækreaturer til Fodring mod 8 a 10 
Rbmk. maanedlig Foderleie pr. Stk., hvilket bekjendt-
gjøres til Berigtigelse af Advertissementet i Stiftstidenden
No. 15 af 2den Februar.

     Ikke langt fra Silkeborgs's ligger en liden Landsby:
Kjærsgaard er dens navn. En af dens Beboere havde ud-
mærket sig saaledes i Krigen mod Venderne, at Erik Ejegod
gav ham Tilladelse til at anlægge en Mølle ved den Bæk,
som rinder forbi Kjærsgaard ud i Søen. Møllen byggede og
indrettede han selv, ved hjælp af sine Sønner; thi Beboerne
i Balle Sogn have fra utænkelige Tider været kløgtige i Træ-
arbejde. Imellem denne Mølle og Kjærsgaard er Egnen vild:
paa den ene Side sees Intet, uden en sort Lyngbakke, og 
paa den anden Side spor af Ødelæggelser, Bækken ved Tøbrud og
Regnskyl har efterladt sig. Men desto skjønnere er Udsigten
ved Møllen selv. Den fiskerige Sø, hvorved den ligger, for-
lyster Øjet, idet man skuer den muntre Odder at boltre sig i
Vandfladen, Gjedder og Brasen at staae op over samme, og
Hejren at forfølge de mindre Fisk i Landkanten. Hist sidder
Jægeren i sit Knagskib, for at lure paa Vildandens Yngel;
her beskjæftige Hjulmænd sig med at føre vinterfældede Træ-
kjevler over Vandet. En Lystbaad farer dem forbi og Fløjte-
toner lyde fra dens Stavn. I en smilende Krog ved Søens
søndre Bredde ligger Silkeborg: yndige Skove omgive den.
Røgen, som af Kulmilerne opstiger mellem Træernes Toppe,
kalder Forfædrenes Offerlunde tilbage i Beskuerens Erindring.
De unge Ørne øve sig i deres høje Flugt, medens Tørsten lok-
ker de frygtsomme Daadyr til Søen. Fuglesang høres fra 
Buskene, og Faar og Lam græsse i deres Skygge. Borgen 
var i den katholske Old et Bispesæde: sit Navn bekom den af
en Silkekalot, hvilken den første Prælat, da han sejlede paa
Søen, satte i vandet, meldende derhos: "Hvor Kalotten lan-
der bygger jeg mit Fæste. " I det Fjærne standse Lyngs
begroede Høje Synet: Skovklædte Dale skjule sig bag dem.
For mange Tider siden, tildrog det sig, at tvende Smaakonger
strede der i Nærheden med en mægtig Avindsmand. Denne
maatte flygte, og Dalen, som modtog ham, bevarer indtil
denne Dag, ved sit Navn, mindet om hans Uheld. Skjal-
den, som besang denne Sværdeleg, skal hvile i en af Højene.
Af hans Kvad synge Egnens Piger endnu følgende Vers:
          Lave vender sin Ganger brat;
          ad Skoven lader han stande
          Grene finge i Hatten fat:
          den faldt af svedige Pande.

          Standse ej tør den Drot sin Blæs,
          for Hatten atter at tage,
          Skoven kaldte han Hattenæs,
          hvor det sig monne tildrage.

Saaledes saa jeg Eder! I skjønne maleriske Egne! men tvende 
Aarti have forandret eders Udseende. Bøgen spejler sig ikke
længere i Søen; dens Aske er solgt i Randers. Sangfug-
lene ere forsvundne og golde bakker Staae, som sørgelige Vid-
ner paa Nutidens Ødelæggelser. Vilde dog en kjærlig Haand
igjen tage sig af eder og give Naturen det Smykke tilbage,
som vindesyge Pramme have berøvet den!
     Lige overfor Kjærsgaard-Mølle, hvor Blaabærene plukkes,
laa en Gaard, Søgaard kaldet, af hvilken man nu ingen 
anden Lævning seer, end nogle mosbegroede Kampesteen, Han-
del med forarbejdede Trævare og de Silkeborg Bispers yndest
gjorde dens Beboere rige. Om deres Daab og Samfærdsel
med Møllefolkene og Bønderne i Kjærsgaard og Balle har
gamle Niels Petersen fortalt mig adskillelige Sagn, hvilke jeg
med Fornøjelse meddelte Læserne, naar jeg kunde blive enig
med mig selv om Dragten, hvori jeg bør lade dem træde frem.

     - Hs. Majestæt afreiste herfra i Morges Kl. 7, efter 
iforveien allernaadigst at have givet Afsjedscour for en talrig
Forsamling af Embedsmænd og Honoratiores. Hs. Majestæt
tog herfra til det kgl. Gods Silkeborg, hvor Allerhøistsamme
vil behage at overnatte, og derfra i Morgen tidlig at begive
sig til Randers. Under Kanonskud og Klokkeringning kjørte
H. M. ud af Staden, ledsaget af Alles hjerteligste Ønsker og
Velsignelser. Borgervæbningen paraderede udenfor Vesterport,
og udbrød atter i Hurraraab da Hs. Majestæt, venligthilsende,
med blottet Hoved, passere forbi dens opstilte Rækker. Gar-
nisonens Officeercorps og et Detachement af Hs. k. H. Prinds
Frederik Ferdinands Dragoner, eskorterede Kongen til Stadens
Grændse, hvor Magistraten og Byens Repræsentanter bragte H. 
M. for dennesinde Byens sidste Afskedshilsen.

     En ugivt skikkelig Karl, der er forsynet med gode
Anbefalinger, kan til 1ste Novbr. Erholde tjeneste som
Møllersvend, naar han forstaaer Malingen og snarest
mulig personlig melder sig hos Forvalteren paa Silkeborg.

     At den sjeldne duelige og vakre Ungkarl Peder
Pedersen Søeballe, der for Tiden Conditio-
nerede her som Møllebygger, er i Dag ved Døden af-
gaaet af et ulykkeligt tilfælde ved udøvelsen af sine
Tjenestepligter, maae jeg sørgeligst bekjendtgjøre for hans
fraværende Familie og Venner.
     Silkeborg, den 23de Januar 1828.
                                                     Eilersen, Forvalter.

     At Skiftet efter afgangne Møllebygger Peder
Pedersen Søeballe paa Silkeborg, bliver fore-
taget paa mit Contoir her i Byen Tirsdagen d. 26de Fe-
bruar næstkommende Kl. 10 Formiddag, og at der ved
denne Samling vil blive tagen Bestemmelser ihenseende
til Realisationen af den afdødes Efterladenskaber m. v.,
kundgjøres herved, overeensstemmende med Pl. [bekendtgørelse] 21 April
1824, til alle Vedkommendes Efterretning.
     Skanderborg, den 1ste Febr. 1828.
                                                           Blichfeldt.

At Skiftet efter afgangne Møllebygger Peder Pedersen Søeballe
paa Silkeborg, bliver foretaget paa mit Contoir heri Byen, Tirsdagen
den 26de Februar næstkommende, Kl. 10 Formiddag, og at der ved denne
Samling vil blive tagen Bestemmelser i henseende til Realisationen af den
Afdødes Efterladenskaber m. v., kundgjøres herved, overeenstemmende med
Placaten [bekendtgørelsen] 21de April 1824, til alle Vedkommendes Efterretning.
     Skanderborg, den 1ste Februar 1828.                         Blichfeldt.

     Paa Hovedgaarden Silkeborg kan bekommes
extra god Provstierug til Sæd, naar saadant bestilles
hos Forvalteren 4 a 8 Dage i Forveien.

     Tirsdagen den 28de førstkommende om Efter-
middagen Kl. 3 bliver paa Ebeltoft Raadstue afholdt of-
fentlig Auction over nogle af afgangne Overkrigscom-
missair Ingerslew til Nyegaard i Nationalban-
ken hypothiserede Gjeldsbeviser, hvoriblandt:
     1) en Panteobligation fra Kjøbmand Niels Kjers-
          gaard i Grenaae, dat. 14de, tinglæst 23de De-
          cember 1816, for 20,000 Rbd. Sedler.
     2) en dito fra Ole Jørgensen i Ryde Bye,
          Saxild Sogn, tinglæst 10de August 1807, med 1ste
          Prioritet i Debitors Selveiergaard m. v., for til
          Rest 1400 Rbd. S. V.
og 3) en dito fra Peder Bisp i Nøruplund, dat.
          24de Decb. 1909, for 1600 Rbd. S. V.
                         saa bortsælges også:
     4) en Obligation af afg. Overkrigscommissair
          Ingerslew, lydende paa Panteret i Hoved-
          gaarden Silkeborg med Tilhørende, for 100,000
          Rbd. Sedler.
                         Lysthavende indbydes.
     Ebeltoft, den 28de Mai 1831.
                                                    Seidelin, const.

     Copulerede [viede] i Grønbæk (Svostrup) Kirke: Forpagter Chr. Ras-
mussen fra Silkeborg og Jomfrue Nicoline Ma-
grethe Stabell fra Allingskougaard.

     Aalefiskeriet ved Hovedgaarden Silkeborgs saakaldte
Aaleværk, samt det øvrige Fiskerie i Hovedgaardens
mange og betydelige Søer og Fiskevande, bliver ifølge
det kongl. Rentekammers Bestemmelse og efter Over-
eenskomst med vedkommende Auctionsdirecteur opraabt
til Bortforpagtning paa 1 eller 6 Aar ved Auction Tors-
dagen den 29de d. M. Formiddagen Kl. 12, som afhol-
des paa Hovedgaarden selv. Conditionerne [betingelserne] ere forin-
den til Eftersyn hos undertegnede Godsforvalter.
Lysthavende indbydes.
     Silkeborg, den 15de December 1831.
                                                        Knudsen.

     Et Meierie paa circa 100 Stk. gode Køer ønskes i 
Forpagtning fra 1ste Mai næstkommende, helst imod
Aftigt 1 Fjerding Smør pr. Koe. Den Søgende op-
gives af Forpagter Rasmussen paa Silkeborg pr.
Skanderborg.

     Efter det kongelige Rentekammers Bestemmelse, bli-
ver Aalefiskeriet og det øvrige Fiskeri til Hovedgaarden
Silkeborg opraabt til Bortforpagtning ved Auction, som
holdes paa Hovedgaarden selv Lørdagen den den 2den Fe-
bruar førstkommende, om Formiddagen Kl. 10. Con-
ditionerne [betingelserne] ere forinden til Eftersyn hos Undertegnede
Forvalter. Lysthavende indbydes.
Silkeborg, den 10de Januar 1833.                 Knud

     At den forhen avarterede Auction over Bortforpagt-
ningen af Silkeborg Aaleværk og øvrige Fiskerie, ere
udsat til Torsdagen den 28de d. M. om Formiddagen
Kl. 10, bekjendtgjøres herved til Lysthavendes Efter-
retning.
     Silkeborg, den 19de Februar 1833.
                                                             Knudsen.

     Fredagen den 27de Juni førstkommende, om For-
middagen Kl. 10, bliver Silkeborg Teglværk stillet til
Bortforpagtning 1ste November d. A., ved Auction,
som holdes paa Hovedgaarden selv.
     Conditionerne [betingelserne[ ere fra Dato til Eftersyn hos Un-
dertegnede. Lysthavende indbydes.
     Silkeborg, den 14de juni 1834.
                                                        Knudsen.

     En duelig, troe og ædruelig Møllersvend, helst ugift,
og som kan fremvise paalideligt Vidnesbyrd om at han 
besidder disse Egenskaber, kan til 1ste Mai 1836 faae
Tjeneste paa Silkeborg, pr. Skanderborg, naar han
herom melder sig til Forpagter Asmussen.

Søndagen, den 5te Juni, om Morgenen, afrejser Hs. 
     Majestæt Kongen fra Kjøbenhavn, over Roes-
     kilde, Holbek til Callundborg, gaaer der ombord
     paa Dampskibet "Kiel" og fortsætter Reisen til 
     Aahuus.
          Hs. Majestæt forbliver i Aarhuus til
Torsdagen den 16de Juni, om Morgenen, da der 
     rejses til Silkeborg-Gaard.
Fredagen den 17de Juni, om Morgenen, afrejser
     Hs. Majestæt fra Silkeborg over Resenbro og
     Grønbeck til Randers.
Løverdagen den 18de Juni, om Morgenen, afrejser Hs. 
     Majestæt fra Randers over Hobro til Aalborg.
Søndagen den 19de Juni, om Eftermiddagen, holder
     Hs. Majestæt Special-Revue over det tredie
     Jydske Infanteri-Regiment.
Mandagen d. 20de Juni forbliver Kongen i Aalborg.
Tirsdagen den 21de Juni, om Morgenen, afrejser
     Hs. Majestæt fra Aalborg over Hobro og Ran-
     ders til Aarhuus.
Onsdagen den 22de Juni, om Morgenen, afrejser
     Hs. Majestæt fra Aarhuus til Horsens.
Torsdagen den 23de Juni, om Morgenen, afrejser
     Hs. Majestæt fra Horsens til Vejle.
          I Vejle holder Hs. Majestæt Special-Revue
     over det fyenske Infanteri-Regiment, og strax
     om Eftermiddagen begiver Hs. Majestæt Sig
     ombord paa Dampskibet "Kiel", og gaaer med
     dette Nord om Sjelland igjemmen Sundet til
     Kjøbenhavn, hvor Allerhøjstsamme after at ind-
     træffe Fredagen den 24de Juni.

     Hs. Majestæt Kongen afreiste herfra i Morges
Kl. 7, efter iforveien allernaadigst at have givet Af-
skedskour for en talrig Forsamling af Embedsmænd
og Honoratiores. Hs. Majestæt tog herfra til det kgl.
Gods Silkeborg, hvor Allerhøiestsamme vil behage at
overnatte, og derfra i Morgen tidlig at begive sig til
Randers. Under Kanonskud og Klokkeringning kjørte
Hs. Maj. ud af Staden, ledsaget af Alles hjerteligste
Ønsker og Velsignelser. Borgervæbningen paradere-
de udenfor Vesterport, og udbrød atter i Hurraraab
da Hs. Majestæt, venligthilsende, med blottet Hoved,
passerede forbi dens opstilte Rækker. Garnisonens
Officeerkorps og et Detachement af Hs. K. H. Prinds
Frederik Ferdinands Dragoner, eskorterede Kongen til 
Stadens Grændse, hvor Magistraten og Byens Re-
præsentanter bragte Hs. Majestæt for dennesinde Byens
sidste Afskedshilsen. - Vel have vi den Glæde ivente,
atter om nogle faa Dage at see den elskede Monark
hos os igjen paa Sin tilbagereise, men desværre bli-
ver det da kun for nogle Øieblikke. Hs. Majestæt
agter at indtræffe hertil paa Tirsdag Aften, og at reise
herfra den næste Morgen.

     Aarhuus. Hs. Kongl. Høihed Prinds Christian Fre-

derik med Gemalinde og Suite kom til Silkeborg Mandag
Eftermiddag henimod Aften den 15de dennes, og reise derfra
Onsdagen den 17 August. D. K. H. komme fra Skander-
borg, lægge Veien om ad Himmelbjerget, og seile derfra til
Himmelbjerget.

     Det ved Silkeborg Hovedgaard værende Teglværk
der har en fordeelaftig Beliggenhed tæt ved den seil-
bare Gudenaae, bliver Lørdagen den 10de Februar 
førstkommende, om Formiddagen Kl. 10, stillet til Bort-
forpagtning ved Auction som holdes paa Hovedgaarden
selv. - Conditionerne [betingelserne] kunne forinden erfares hos un-
tegnede Godsforvalter.
     Silkeborg, den 22de Januar 1838.
                                                  Knudsen.

     Efter sigende skal Regjeringen have i Sinde paa den, den
kongl. Kasse tilhørende Hovedgaard Silkeborg, nogle Miil
vesten for Randers, at anlægge et Jernværk, hvorved de 
til Silkeborg hørende meget betydelige Skove, som have en ual-
mindelig Udstrækning, vistnok kunne blive gjorte meget frugt-
bringende. Hr. Professor Forchhammer skal for nogen
Tid siden have været paa Silkeborg og anstillet Undersøgelser
med en Jordart, som der er funden, hvilke Undersøgelser skulle
have givet Haab om den paatænkte Plans Realisation.

     Det er Myremalm, som er funden ved Silkeborg
og paa Egnen deromkring, der har vakt den Opmærksomhed,
at man har paatænkt at anlægge en Smelteovn paa en
passende Plads ved denne Eiendom. Fra den store Skov-
strækning afgives aarligt et betydeligt Qvantum Brænde,
som menes fordeelagtigere at kunne anvendes til Smelteov-
nen, end, som hidtil, til Salg til Randers, hvorhen det 
prammes op ad Aaen; ogsaa haves der Tørv i stor Mæng-
de, og Gudenaa tilbyder sig fordeelagtigt til Anlæg af me-
chaniske Værker, drevne ved Vandkraft, og til Transport af
Værkets Fabrikata. - Det skal være et virkeligt historisk
Factum, at i gamle Tider ydede Bønderne i Them Sogn
Landgildeafgifter i Myremalm, der lader formode, at Smel-
teovne der have været anlagte, og den Myremalm, som nu
er prøvet ved chemisk Analyse, er derved befunden at inde-
holde 46½ pCt. reent Jern. - Ved Professor, Ridder
Forchhammer's Undersøgelser skal det endvidere have viist
sig, at Massen af raa Myremalm paa Egnen er stor nok
for Driften af et betydeligt Værk. Man tør saaledes fore-
løbigt haabe, at denne Sag vil udvikle sig til noget Gavn-
ligt og Godt, og derhos være forvisset om, at det kongelige
Rentekammer vil gribe den med fornøden Iver, men tillige
med den Varsomhed og Overveielse, der bør gaa forud
førend betydige Bekostninger anvendes. Gaaer Sa-
gen derefter fremad, og udvikler sig efter Ønske, da fortje-
ner Godsinspecteuren Justitsraad Bindesbøll med tak
og Erkjendelse, fordi han bragte denne Gjendstand
til høiere Opmærksomhed, og saaledes først virkede for, at 
det raa Naturproduct kommer til Nytte, at Næringsveiene
derved endmere udvides, og at en Deel Capitaler ville spares
for at udgaae af Landet for et for Alle uundværligt Product.

     Den Berlingske Tidende bemærker, at det endnu vil beroe
paa Hr. Professor Forchammer's nærmere Betænkning, for-
inden der videre kan foretages Noget i Henseende til Anven-
delse at det ved Silkeborg forefundne Myremalm.

     Lørdagen den 30te i denne Maaned, om Formidda-
Kl. 10, bliver paa Silkeborg Hovedgaard holdt Lici-
tation over Anskaffelsen af det fornødne Langhalm til et 
nyt Tag paa Gaardens Mølle og over Arbeidet ved dets
Oplægning sammesteds; hvilket herved bekjendtgjøres.
     Silkeborg, den 21de November 1839.
                                                                     Knudsen.

     Lørdagen den 29de Februar førstkommende, om Formid-
dagen Kl. 10, bliver Aalefiskeriet i det ved Silkeborg
Hovedgaard værende Aaleværk, samt Fiskeriet i de mange
til denne Gaard henhørende betydelige Søer, stillet til Bort-
forpagtning paa 3 à 6 Aar, fra 1ste Mai i d. A. at regne.
     Auctionen haldes paa Hovedgaarden selv. Lysthavende
indbydes.
     Silkeborg, den 13de Februar 1840.          Knudsen.

     En duelig Teglbrænder kan strax blive ansat ved
Silkeborg Teglværk. Vedkommende vilde snarest
mulig henvende sig til undertegnede Forvalter. 
     Silkeborg, den 19de marts 1840.        Knudsen.

     Randers, den 12te April. Det skjønne Veirlig, der 
endog har bragt os næsten sommerlige Dage, har sat Land-
manden i fuld Beskjæftigelse heromkring. Vintersæden staaer
godt overalt, Græsgangene grønnes ligeledes dagligt og af
Vaarsæden er allerede størstedelen af Havre nedlagt. - 
Blandt de Landmænd, der have erholdt kgl. allernaadigst
Tilladelse til Land-Brænderiers Anlæg, er ogsaa Hr. Sta-
bell til Øster-Keilstrup, der ligger ved Gudenaa, ligeover-
for den kgl. Gaard Silkeborg og 5 a 6 Miil fra hver af 
Kjøbstæderne Randers, Viborg, Aarhuus og Horsens.

     Den 13de dennes agte Vi at 
tiltræde en Reise til Provindserne og have vi indtil
den 1ste August bestemt denne Reise saaledes om følger:
Den 13de August over Roeskilde, Ringsted til Sorøe, den 
14de Slagelse, Corsør og Nyborg til Odense, den 
17de over Middelfart og Fredericia til Veile, den 18de
til Horsens, 20de til Aarhuus, 22de til Randers, 23de
til Viborg, 24de til Lemvig, 25de til Viborg, 27de til
Silkeborg, 29de til Veile, 30te over Colding til Chri-
stiansfeldt, 31te over Hadersleben til Apenrade, 1ste
August til Augustenborg.
    I vor Fraværelse skulle begge Vore Liv-Garder,
Kjøbenhavns borgerlige Infanteri og Artillerie, samt
vort Livcorps i tactisk Henseende staae under General-
commandoen paa Sjælland.

     Vi have tidligere (Nr. 204) foreløbig meddeelt Deres Maje-
stæters Reiseroute; for vore udenbyes Abonnenters Skyld give vi den 
idag detailleret tillige med en Liste over de Personer, der skulle ledsage
deres Majestæter. Mandagen d. 13de Juli om Morgenen Kl. 7 af-
reise Deres Majestæter fra Sorgenfri over Roeskilde til Sorø, hvor
Allerhøistsamme agte at indtræffe om Eftermiddagen Kl. 7. Tirsdagen
d. 14de Juli om Morgenen Kl. 8 afreise deres Majestæter fra Sorø
over Nyborg til Odense, hvor Allerhøistsamme agter at indtræffe Kl. 9
om Eftermiddagen. Deres Majestæter forblive i Odense til Fredagen
d. 17de Juli om Morgenen, hvor der reises over Middelfart og Fre-
dericia til Veile. Løverdagen d. 18de Juli om Formiddagen afreise
Deres Majestætet fra Veile til Horsens, hvor Allerhøiestsamme forblive
til Mandagen d. 20de Juli om Morgenen Kl. 8, hvor der afreises til 
Aarhuus. Den 21de Juli begive deres Majestæter sig til Grevskabet
Frysenborg og rertournere om Aftenen til Aarhuus. Onsdagen d. 22de
Juli reises fra Aarhuus til Randers. Torsdagen d. 23de Juli afreise
Deres Majestæter til Viborg om Formiddagen Kl. 11. Fredagen d. 
24de Juli reises Kl. 7 om Morgenen over Holstebro til Lemvig. Lø-
verdagen d. 25de Juli om Morgenen Kl. 5 reiser Hs. Majestæt Kon-
gen til Agger-Canalen, hvorfra retourneres til Lemvig omtrent Kl. 1,
hvorefter reises over Holstebro tilbage til Viborg. Søndagen d. 26de
Juli forblive deres Majestæter i Viborg. Mandagen d. 27de Juli
afreise deres Majestæter til Silkeborg, hvor Allerhøistsamme agte at
indtræffe imellem Kl. 2 og 3. Deres Majestæter forblive paa Silke-
borg til Onsdagen d. 29de Juli, da der afreises til Veile, hvor Aller-
høistsamme agte at indtræffe om Aftenen. Torsdagen d. 30te Juli
reises fra Veile til Kolding og herfra til Christiansfeldt. Fredagen d. 
31te Juli reises over Haderslev til Aabenraa. Løverdagen d. 1ste
August reise deres Majestæter fra Aabenraa Kl. 9 om Morgenen, over
Sønderborg til Augustenborg. 

     Om Kongens Reise have vi modtaget følgende
Efterretning: Deres Majestæter ere den 27de om Afte-
nen ankomne til Silkeborg, hvor Allerhøistsamme
have besluttet at forblive til den 1ste August og der-
efter at fortsætte Reisen efter Bestemmelsen over Col-
ding, Hadersleben og Apenrade til Augusten-
borg, hvor Ankomsten vil finde Sted den 5te August.

     Aarhuus. DD. MM. Kongen og Dronningen tilli-
gemed Hs. K. H. Kronprindsen aflagde i Onsdags et Be-
søg paa Himmelbjerget og bleve ogsaa der med hjertelig
Jubel modtagne af en betydelig Folkemængde, der havde ind-
fundet sig fra Omegnen og de omkringliggende Stæder:
Aarhuus, Randers, Skanderborg, Horsens, Viborg og Veile.
Paa Veien til Bjerget bragtes Majestæterne den første
Hilsen af 50 Bønder (Sognefogder) til Hest, hvilke der-
paa som Eskorte sluttede sig til det kgl. Tog, og henimod
Kl. 2 om Eftermiddagen ankom de høie Reisende til en 
aaben Plads foran Opgangen til den høieste Deel af Bjer-
ger, hvor en smuk  Æresport stod opreist og paa begge 
Sider var omgivet af Mænd og Qvinder, der med Hurra-
raab modtoge de kgl. Gjæster. Deres Majestæter hen-
vendte sig her til enkelte af Bønderne med nogle hjerte-
lige Ord og stege derpaa af Vognen, for, ledsagede af Kron-
prindsen og det kgl. Følge, at fortsætte Veien opad.
Paa Bjerget selv var der opreist Telte paa en yndig Plads,
hvorfra man havde en viid Udsigt over den hele deilige
Omegn. Ankomne hertil standsede Majestæterne, hvorpaa
den forsamlede Mængde dannede en Kreds og istemmede
en Sang, der ledsagedes af begiestrede Hurraraab for 
Kongen, Dronningen og Kronprindsen. Hs. M. Kongen
takkede med bevæget Røst for den hjertelige Modtagelse,
og efter at have yttret det Ønske: "at de brave Jyder maatte
blive saa lykkelige, som Han ønskede og haabede," udbragte
allerhøistsamme et Hurra for "enhver tro Jyde", hvilket
hurra Kronprindsen og det hele kgl. Følge istemmede.
Derpaa begave DD. MM. sig, med endeel festligklædte
Damer som Veivisere, op paa den høieste Top af Bjerget,
hvor der var opreist et særdeles smukt Telt, fra hvis Top
det danske Flag vaiede og ved hvis Indgang hvidklædte 
Damer indbøde DD. MM. og Kronprindsen til at indtage
nogle Forfriskninger, medens Curiasseerregimentets Mu-
sikkorps musicerede. Derpa behagede det DD. MM. at
tage den henrivende Udsigt i Øiesyn, og Hs. M. steg selv
nedad Bjergets Lyngside, for nærmere at undersøge dets
Høide. Efter at DD. MM i temmelig lang Tid havde 
opholdt sig paa dette høie Punkt, der syntes særdeles at
have vundet Allerhøiestsammes Interesse, begyndte Tilba-
getoget med Musikcorpset i Spidsen og under Mængdens
jublende Hurraraab. Paa Veien tiltalte DD. MM. med
venlig Nedladenhed flere af Mængden, blandt andre Bjer-
gets Eier, Peder Nielsen, der anmodedes om at ind-
finde sig hos Hs. M. Kongen, paa Silkeborg, da Aller-
høiestsamme ønskede at bringe det dertil, at der paa
Himmelbjerget til alle tider kan være fri
adgang for Alle og Enhver. Under Folkets Hur-
raraab stege DD. MM. og Kronprindsen tilvogns og
tiltraadte Tilbageveien, ledsagede af de 50 Sognefogder
til Hest. Mængden stirrede efter Toget indtil det forsvandt0
og vendte derpaa igen tilbage til Bjerget, stolende paa
Kongens Udsagn: "Dronningen og jeg befinde os saa vel
herovre, at vi haabe, snart igjen at besøge de brave Jyder."

     Silkeborg, den 3die Aug. Den 1ste ds. om 
Form. Kl. 9 forlode DD. MM. Og Hs. K. H. Kron-
prindsen med Følge Silkeborg og fortsatte Reisen til 
Veile. Deres Majestæter havde opholdt sig her
siden 27de Juli om Aftenen. Paa Godsets Grændse
vare D. M. modtagne af Amtets Øvrighedspersoner
og det Silkeborgske Forstpersonale. Den 28de havde
hele Egnens Beboere forsamlet sig ved Silkeborg.
Der blev dandset under et stort Telt. Alt var besje-
let af Munterhed og Glæde. Hds. M. Dronningen
besøgte de mangfoldige romantiske Udsigter, medens
Hs. M. Kongen, ledsaget af Kronprindsen, inspicerede 
Skovene. Paa Minstrupaae foretoges der Lystpure
med smaae Fartøier under Musik og Kanonering, og
om Aftenen flammede Glædesblus saalangt man kunne
øine. En Kongesalut blev affyret ved D. Ms. bort-
reise. Allerhøistsammes Ophold her vil forblive os i 
uforgængeligt Minde, og vi glæde os i Haabet om
at blive beæret med DD. og MMs Besøg igjen til 
næste Sommer.

     - Paa Silkeborg, hvor Kongen med Suite forlæn-
gede Opholdet indtil 5 Dage, skal de samtlige Bønder paa
Godset, henved 4 a 500 i Tallet, flere Gange under dette
Ophold ret have delicateret sig. Saaledes fortælles der,
at de Tirsdagen den 28de skal have indtaget ikke mindre af 
Vædelse end 4 Tdr. Brændeviin og 5 Tdr. Øl, foruden 
en umaadelig Mængde Hvedebrød m. m., hvilket Alt fra 
de nærliggende Kjøbstæder blev indkjøbt med de Trans-
portvogne, som i disse Dage uafbrudt afgik til og fra
Silkeborg. At størstedelen af Bønderne flere Gange skal
have været saa complet berusede, at de Natten efter Svi-
ren dratviis vare at finde langs hen ad Veien, og at En-
kelte endog ved denne Leilighed skal have vandret til deres
Fædre, dette maa man ønske maatte være Overdrivelse.
At den kongl. Suite, som ialt, med Majestæterne og Kronprind-
sen, skal udgjøre 72 Personer, med stor Vanskelighed maa have
været indlogeret i denne temmelig indskrænkede Vaaning [beboelse], kan 
man deraf tænke sig, at den kongelige Godsinspecteur un-
der dette Ophold maatte beqvemme sig til, hver Nat at  
tage Qvarteer, just ei under aaben Himmel, men - i Her-
redsfogdens Vogn.

     At var kjære Datter, Lovise Frederikke, 22½ Aar
gammel, efter kun faa Dages forudgaaet Sygdom, fuld-
ente sit Liv herneden paa Silkeborg sidste Fredag, med-
deles herved fraværende Slægtninge og Venner af hen-
des dybtsørgende Forældre.
     Aarhuus, den 7de September 1840.
          L. Rinkel,                      M. Rinkel.
         født Zehman.

     Jyllandsposten melder som Rygte, at der paa
Silkeborg (som nu er oprettet til et kongeligt 
domaine) skal opføres et Slot, og at det kongl. 
Herskab her agter hver Sommer at opholde sig en Tid.

     Fleertallet af de kongelige Slotte skal nu sættes i be- 
boelig Stand. Saaledes er Overbygningsdirecteuren, Con-
ferentsr. Hansen, erholdt [fået] Kgl. Ordre til at drage Om-
sorg for at 2den Etage paa Christiansborg Slot
bliver fuldfærdig til Beboelse inden Udgangen 1841. Slot-
tet i Odense skal forstørres ved Tilbygning. Ved Fre-
densborg Slot (paa hvis Istandsættelse der for omtrent
10 Aar siden anventes over 50,000 Rbd.) skal atter skee
betydelige Forandringer, hvorhos endeel af Slotshaven vil
blive afsondret til speciel Afbenyttelse for Hds. K. H. Prind-
sesse Juliane. Paa Frederiksborg Slot repare-
res fremdeles. Silkeborg, der, som bekjendt, kun 
er en simpel Eenetages Bygning, skal omformes til et
kongeligt Slot, og det nu af Stiftamtmanden beboede saa-
kaldede Slot i Aalborg skal ved Tilbygning sættes i 
saadan Stand, at H. M. Kongen der kan tage sin Re-
sidents, hvis det maatte behage ham at gjæste Aalborg.
Endelig skal Slottet Plön, som Hs. Majestæt har 
valgt til sin Residents, naar han besøger Holsteen, ind-
rettes for dette Øiemed [formål], ligesom ogsaa den derværende
lille Slotshave betydeligt skal forskjønnes, til hvilken Hen-
sigt en Slotsgartner er forskreven fra Hannover og aflagt
med en aarlig Gehalt af c. 1500 Rbd. - Herregaarden
Frederiksgave ved Assens er udseet til at skulle indrettes
til en Sommerresidents for Hs. K. H. Kronprindsen. Det
er overdraget Hofbygmester Statsraad Koch af affatte Over-
slaget over Bekostningernen herved saavelsom over Tilbyg-
ningerne ved Odense Slot.

     Bygningsomkostningerne paa endeel kongelige Slotte,
ville sikkerligen opstige til betydelige Summer, naar de Ud-
gifter beregnes, som Frederiksborg iaar medtog, forinden Kro-
ningsfesten fandt Sted. Ligeledes skal Enkedronningens
Palais paa Amalienborg, som i Sommer blev repareret
under hendes Ophold paa Frederiksberg, have kostet bety-
deligt, da dette Palais nu er bleven arrangeret efter hendes
Hofstat. Men hvad der endnu vil koste meget mere, dette
bliver vistnok den anden Etage paa Christiansborg Slot,
som nu er beordret istandsat inden et Aars Forløb, og som
skal befindes saagodtsom i ganske raa Tilstand. De aarlige
Besparelser af 80,000 Rbdr. ved Christiansborg Slot, som
nu i nogle Aar have fundet Sted, ville saaledes med bety-
delig Forøgelse medgaa til denne forehavende Reparation,
som er overdraget Conferentsraad Hansen. - Tegningen
til den Bygning, der skal opføres paa Silkeborg er allerede
færdig, dog skal man endnu ikke være aldeles enig om 
Udførelsen.

    I deres Blad er der nylig berettet, at der skal finde
en Udvidelse og Forøgelse af de kongelige Slotte Sted.
Navnligen er det anført, at Silkeborg skal omformes til
en kongeligt Opholdssted. Uden at kunne bedømme hvor-
vidt denne rigtignok meget omtalte Foranstaltning vil 
komme til Udførelse eller ei, skal jeg, som nøie bekjendt
med Localiteterne, tillade mig at meddele nogle Bemærk-
ninger om Silkeborg, da dette Sted vistnok er aldeles
Ubekjendt for det langt overveiende Fleertal af "Kjøben-
havnspostens" Læsere. Silkeborg, beliggende i Linaa
Sogn, Gjern Herred, Skanderborg Amt, maa ved de
Naturskjønheder, hvorpaa dens Omegn frembyder en
overraskende og afvexlende Rigdom, tiltale Enhver, der
skjænker den endog blot nogle faae og flygtige Blik.
Den romantiske, i Danmark mageløse, Natur, som her i 
en Omkreds af nogle Miil udfolder sig for Beskueren,
kan ikke andet en dybt indprænte sig i Erindringen.
Gaarden Silkeborg selv med sin eenetages Stuebygning
overgaaer i Størrelse ikke nogen af Jyllands Middel-
herregaarde. Som Avlsgaard betragtet kan den forme-
delst faa og sandige Jorders Magerhed ikke føde sin
Mand; derfor er dens store Lade ogsaa omtrent ligesaa
Tom om Vinteren som om Sommeren. Al pecuniair [økonomisk]
Interesse erholder [får] Silkeborg fra Gudenaaen, som her
forlader den Gruppe af Søer, hvori den træder ind ved
Rye, og allerede her, skjøndt endnu en 14 Miil fra sin
Munding, opnaaer en betydelig Størrelse. Ad denne for
Pramme lige til Silkeborg seilbare Strøm udføres dens
enorme Mængde Skovproducter, ved den drives et stort
og indbringende Mølleværk, den skyldes et udstrakt og
fordeelagtigt Fiskeri. Silkeborgs Beliggenhed er inde-
sluttet. Mod Nord og Øst begrændser en række meget
Steile, tildeels skovbevoxede og ganske tæt ved Gaarden
liggende Bakker Udsigten, mod Vesten kan Øiet frit svæve
over den 1 Miil lange og derhos temmelige smalle Lange-
sø, men standses inden en halv Miils Afstand af den 
lange Række sorte Lyngbakker, der med stor Eensformig-
hed i flere Miles Strækning danne Gudenaaens vestlige
Flodgrændse; imod Syden begrændser Skoven i en Afstand
af en Fjerdingvei Synskredsen. Men hele Omegnen - 
saa uendelig rig paa Bakker, Dale, Skove, Søer og 
Aaløb - pranger [praler] overalt med de skjønneste Vuer. Udsig-
ten mod Syd fra een af hine tæt ved Silkeborg belig-
gende Bakker - Frysenberg kaldet - ud over Gaarden,
Møllen osv. er frydefuld og henrivende. Vil man nyde
Jyllands mest imponerende Naturskjønheder, da gjøre
man den 2 Mile lange Tour fra Silkeborg  til Himmel-
bjerg. - "Men man kan ikke leve af skjønne Egne og 
smukke Udsigter", sige Jyderne simpelt og træffende, navn-
ligen om Silkeborg. De private Mænd, der i Mands
minde have eiet Silkeborg, bekræfte Sætningens Rig-
tighed, thi ere dragne ind som rige og have listet sig
bort som fattige. For omtrent 20 Aar siden overtog
Statskassen Eiendommen, men den, som troer, at Sta-
ten har spunden Silke ved Silkeborg, feiler vistnok Høi-
ligen [meget]. Det vakte derfor almindelig Opsigt, at Regerin-
gen for nogle Aar siden viste fra sig en bekjendt jydsk
Klædefabrikant, der fremstillede sig som Liebhaver til Sil-
keborg, hvor han, i Betragtning af den store Vandkraft,
som der er til Disposition, og den ringe Arbeidsløn,
hvormed Egnens Beboere tage tiltakke, agtede, ikke min-
dre i det Offentliges end i egen Interesse, at anlægge
et omfattende Klædemanufactur. Endnu senere skal der
forgjæves være gjort Regeringen antageligt [acceptabelt] Bud. Naar
det erindres, at Liebhaverne ikke have attraaet Silkeborgs
henimod 5000 Tdr. Land indtagende Skovstrækninger - 
hvis Besiddelse af det Offentlige paa et Strøg, hvor
Skovvegetationen ophører, sikkert var meget ønskeligt, og
dog faaet Afslag paa deres Bud, saa er det vistnok ikke
at undres over, om man i Jylland ikke Vidste paa an-
den Maade at forklare Regjeringens handlemaade, end
ved at fæste Lid til det Rygte, at Silkeborg var bestemt
en Husarofficier, der stod i nært Forhold til den afdøde
Konge. Statskassen beholdt imidlertid Silkeborg - dog 
neppe for nu at omforme den til et kongeligt Slot. Jeg
vilde ønske, at dette ikke skete. Og veed De hvor-
for? Fordi Danmark og dets Finantser ere altfor fat-
tige til at tilbyde Kongen et kongeligt Opholdssted i en-
hver Krog af Riget, hvor der findes et eller andet Pi-
quant [særpræget]; for Silkeborgs Bygninger ere af et saa snæ-
vert og indskrænket Omfang, at der behøves en ganske
overordentlig Tilbygning for at endog det Antal Hoffolk,
der ledsager Kongen paa Reiser, kan nyde den sædvan-
lige Comfort i en nogenlunde Grad; og at hele Hoffet
maa tage Ophold paa selve Silkeborg er klart, naar
man veed, at der i en Afstand af en Miil findes, med
Undtagelse af en lille Parcel fra Silkeborg, Marien-
borg, ikke et eneste Sted, som kan anvises en Kammer-
tjener, endsige en Kammerjunker eller Kammerherre til
Domicilium; fordi Haven ved Silkeborg er aldeles for-
falden og saa godt som ingen Have, og en Have er jo,
som Pløen især godtgjør, uundværlig for et Hof, hvor-
meget den end Koster at anlægge og vedligeholde; fordi
en stadig og taalig god Vedligeholdelse af de Biveie,
som føre til og fra Silkeborg, der ligger fjern fra alle
nogenlunde befarne Communicationslinier, vil paavælte
Beboerne i denne sparsomt befolkede og paa mange Ste-
der næsten øde Egn en uoverkommelig Byrde - noget,
jeg af Erfaring kan bekræfte, da jeg flere end een Gang
har hørt Bønderne her beklage sig over det haarde Vei-
arbejde, naar enten Kongen eller en Prinds var i vente.
Endnu kunne jeg anføre flere Grunde, der op-
lyse Uhensigtsmæssigheden af at omdanne Silkeborg til 
et kongeligt Slot; men jeg vil lade det bero ved dem,
jeg nu har fremhævet. Hvad der har bevæget Christian
den 8de til en saadan Forøgelse af de kgl. Slottes An-
tal, er mig, som aldeles fremmed for de Anskuelser, der
herske ved Hoffet, ubekjendt. Men det veed jeg, der lever
i Folkets Midte og - selv Jyde - kjender Jyderne paa
det nøieste, at Kongen ved en paatænkte Plans Iværk-
sættelse ikke vil vinde de sparsommelige Jyders Tak. De
have ventet noget ganske Andet af Regeringens Bestræ-
belser for at vedligeholde Besiddelsen af det magre Silke-
borg. De have ventet, at Reringen vilde fremme just
paa Silkeborg Oprettelsen af et Jernværk, efterat det
har viist sig, at der findes en stor Mængde Myremalm i
de tilstødende Hedeegne. Deres, desto værre altfor sang-
vinske [optimistiske], Forhaabninger gik for 1 Aars Tid siden saavidt,
at de troede, at de Undersøgeler, der anstilledes for at 
udvide Gudenaaens Seilbarhed stode i Forbindelse med
Jernværkets Anlæggelse. Det vilde være deres praktikske
Sind en bitter Skuffelse om nogen Tid at se et konge-
ligt Slot prange [imponere], i Stedet for at høre de industrieuse
Maskiners Larmen. - Endnu Eet. Jeg har hørt, at
Kongen har til Hensigt at besøge Silkeborg for Jagtens
Skyld. Jeg troer det ikke. Vildsvin, hvoraf der ved
Aarhundredets Begyndelse fandtes adskillelige i Skovene,
ere som bekjendt aldeles forsvundne, og man maatte i alt
Fald paany forplante dem derhen fra Lauenborg eller
Mecklenborg, hvor de som bekjendt haves. Af Raadyr
Daadyr findes der for Øieblikket ikke mange, da de i 
Sommeren 1839 for Træplantningens Skyld bleve saa-
godtsom aldeles bortskudte og forjagede. Andejagten er  
derimod af Betydenhed; men paa Grund af Localiteterne
er den her saa besværlig, at der skal et stort Liebhaveri
til at finde Behag i den. Jeg er osv. 
                                                                 Deres
                                                                             J.

har siden Kongens sidste Ophold paa denne Gaard
saameget mere tildraget sig Folks Opmærksomhed, som 
det skal være mere end blot et Rygte, at Bygningen
stunder til [rykker nærmere] en væsentlig Omformning efter en allerede
dertil lagt Plan. At Beliggenheden af denne Eiendom
er ligesaa indtagende som Godsets Jordbonietet er slet,
dette er noksom bekjendt, hvilket meget træffende udfol-
dede sig ved den Samtale, som hendes Majestæt Dron-
ningen i afvigte Sommer havde havde med en Bondekone
fra Egnen ved Silkeborg, idet Dronningen ved at  beskue
Landskabets yndige Udsigt udbrød til Bondekonen: "O
hvor boer Du dog i en deilig Egn", hvortil Bondeko-
nen svarede sukkende: "Ja men hun maa troe, der 
er mæn skarp"; og virkelig havde Bondekonen i mate-
riel Henseende ikke Uret, thi Skarpheden gaar saa vidt,
at selve Eiendommen stedse for Statsgjeldsdirectionen
skal have afgivet betydelig Underbalance. I "Khvnsp."
har en Indsender, ved at udtale sig noget om denne
Eiendom, blandt Andet bemærket: "For omtrent 20
Aar siden overtog Statskassen Eiendommen, men den,
som troer, at Staten har spundet Silke ved Silkeborg,
feiler vistnok høiligen. Det vakte derfor almindelig Op-
sigt, at Regjeringen for nogle Aar siden viste fra sig
en bekjendt Jydsk Klædefabrikant, der fremstillede sig
som Liebhaver til Silkeborg, hvor han, i Betragtning
af den store Vandkraft, som der er til Disposition, og 
den ringe Arbeidsløn, hvormed Egnens beboere tage
tiltakke, agtede, ikke mindre i det Offentliges end i egen
Interesse, at anlægge et omfattende Klædemanufactur.
Endnu senere skal der forgjæves være gjort Regjerin-
gen antageligt Bud. Naar det erindres, at Liebhaver-
ne ikke have attraaet Silkeborgs henimod 5000 Tdr.
indtagende Skovstrækninger - hvis besiddelse af det
Offentlige paa et Strøg, hvor Skovvegetationen op-
hører, sikkert var meget ønskelig, og dog faaet afslag paa
deres Bud, saa er det vistnok ikke at undres over, om 
man i Jylland ikke vidste paa anden Maade at for-
klare Regjeringens Handlemaade, end ved at sætte Lid
til det Rygte, at Silkeborg var bestemt en Husaroffi-
ceer, der stod i nært Forhold til den afdøde Konge.
Statskassen beholdt imidlertid Silkeborg - dog neppe
for nu at omforme den til et kongl. Slot. Jeg
vilde ønske, at dette ikke skete. Og veed De
hvorfor? Fordi Danmark og dets Finantser ere altfor
fattige til at tilbyde Kongen et kongeligt Opholdssted i
enhver Krog af Riget, hvor der findes et eller andet 
Piquant; fordi Silkeborgs Bygninger ere af et saa 
snævert og indskrænket Omfang, at der behøves en
ganske overordentlig Tilbygning for at endog det Antal
Hoffolk, der ledsager Kongen paa Reiser, kan nyde den
sædvanlige Comfort i nogenlunde Grad; og at hele
Hoffet maa tage Ophold paa selve Silkeborg er klart,
naar man ved, at der i en Afstand af en Miil findes,
med Undtagelse af en lille Parcel fra Silkeborg, Marien-
borg, ikke et eneste Sted, som kan anvises en Kammer-
tjener, endsige en Kammerjunker eller Kammerherre
til Domicilium; fordi Haven ved Silkeborg er aldeles
forfalden og saa godt som ingen Have, og en Have er 
jo, som Pløen især godtgjør, uundværlig for et Hof, 
hvor meget det end Koster at anlægge og vedligeholde;
fordi en stadig og taalig god Vedligeholdelse af de Be-
veie, som føre til og fra Silkeborg, der ligger fjern fra 
alle nogenlunde befarne Communicationslinier, vil paa-
vælte Beboerne i denne sparsomt befolkede og paa mange
Steder næsten øde Egn en uoverkommelig Byrde -
noget, jeg af Erfaring kan bekræfte, da jeg flere end
een Gang har hørt Bønderne her beklage sig over det 
haarde Veiarbeide, naar enten Kongen eller en Prinds
var i Vente. Endnu kunne jeg anføre flere Grunde,
der oplyse Uhensigtsmæssigheden af at omdanne Silke-
borg til et kongeligt Slot; men jeg vil lade det beroe
ved dem, jeg nu har fremhævet. Hvad der har bevæget
Christian den 8de til en saadan forøgelse af de kgl.
Slottes Antal, er mig, som aldeles fremmed for de An-
skuelser, der herske ved Hoffet, ubekjendt. Men det
veed jeg, der lever i Folkets Midte og - selv jyde - 
kjender Jyderne paa det nøieste, at Kongen ved den 
paatænkte Plans Iværksættelse ikke vil vinde de spar-
sommelige Jyders Tak. De have ventet noget ganske
Andet af Regjeringens Bestræbelser for at vedligeholde
Besiddelsen af det magre Silkeborg. De have ventet,
at Regjeringen vilde fremme just paa Silkeborg Opret-
telsen af et Jernværk, efter at det har viist sig, at der 
findes en stor Mængde Myremalm i de tilstødende
Hedeegne. Deres, desto værre altfor sangvinske [optimistiske], For-
haabninger gik for 1 Aars Tid siden saavidt, at de 
troede, at de Undersøgelser, der anstilledes for at udvide
Gudenaaens Seilbarhed, stode i Forbindelse med Jern-
værkets Anlæggelse. Det vilde være deres praktiske 
Sind en bitter Skuffelse, om nogen Tid at see et kon-
geligt Slot prange, i Stedet for at høre de industri-
euse Maskiners Larmen. - Endnu Eet. Jeg har hørt,
at Kongen har til Hensigt at besøge Silkeborg for Jag-
tens Skyld. Jeg troer det ikke. Vildsviin. hvoraf
der ved Aarhundredets Begyndelse fandtes adskillelige i 
Skovene, ere som bekjendt aldeles forsvundne, og man
maatte i alt Fald paany forplante dem derhen fra Lau-
enborg eller Mecklenborg, hvor de som bekjendt haves.
Af Raadyr og Daadyr findes der for Øieblikket ikke
mange, da de i Sommeren 1839 for Træplantningengs
Skyld bleve saagodtsom aldeles bortskudte og forjagede.
Andejagten er derimod af Betydenhed; men paa Grund
af Localiteterne er den her saa besværlig, at det skal
et stort Liebhaveri til at finde Behag i den.

     - Jydske Stænder. I det 37te Møde den
28de November foretoges endelig Behandling af Sa-
gen betræffende Udvidelse af Trykkefriheden. Ved
Afstemningen blev:
     I samme Møde foretoges Forligelsescommissair
Kolbys Forslag til en Petition om at Hovedgaarden
Silkeborg maatte forandres til en priviligeret Han-
dels-, Lodse- og Ladeplads.
     Da det sattes under Afstemning, om Andragen-
det skulde oplæses, blev dette Spørgsmaal besvaret
benægtende med 39 Stemmer imod 2.

     - Et at de meget forunderlige Forslag, som ved de
jydske Stænder blev indgivet, var det af Koldby, hvor-
ved han vilde have, at der skulde petitioneres [anmodes] om, at Ho-
vedgaarden Silkeborg maatte forandres til en privilege-
ret Handels-, Losse- og Ladeplads. Men med 39 Stem-
mer mod 2 besluttedes det, at Andragendet ikke skulde
oplæses. For Curiositetens Skyld havde det imidlertid været
værd, at se dette Forslag noget nøiere udviklet, som maa
antages at være opført paa heel mærkelige Støttepunkter. Vist-
nok er det sandt, at en nyttig Handelsplads er for det Al-
menes Vel ulige behageligere at se etableret, end et nyt
oprettet Slot, hvoraf Landet alt forud har mange for
mange, men hellere end at oprette nye Handelspladse midt
inde i Landet maatte man dog altid foretrække, at sørge for
Handelens bedre Opkomst i de alt existerende Handelsstæ-
der, hvor Baand, Tryk  og Hindringer af tusinde Arter
stedse besvære og hæmme Handelens Flor. At en Silke-
borg Handelsplads kunde blive aabnet fri Seilads vilde og-
saa medføre ikke ubetydige Udgifter, væsentligen af den 
Grund, at Jordsmonnet [jordoverfladen] vesten for Brabrand Sø falder 
meget høit og endog forbyder Canalgravning. Det lod sig
derfor tænke, da Silkeborg-Egnen er meget høitliggende,
at et saadant Forslag, om det gik ud paa at sætte Silke-
borg Sø i Forbindelse med Kattegattet, kunde udtappe Søen
indtil den sidste Draabe, ligesom en vis Herre engang i sin 
Tid overbeviste en Cancellideputeret, som reiste om i Jyl-
land for at efterse Kasserne, at saadant vilde ske, naar
det af ham ofte paaberaabte Forslag at gjøre Skanderborg
Sø seilbar ved en Canal ud i Stranden, ubetinget vilde
have til Følge, at ikke engang Nøddeskaller, mindre Baade,
vilde kunne finde vand nok til at seile i, efter som Søens
Bund, ifølge Nivelleringsforretning, vilde befindes mange
Alen over Havfladen. Dette kraftige Modargument betog
Cancelliherren alt Mod til videre at forfølge denne Sind-
rige Idee, ihvorvel det vist ikke er at betviivle, at adskil-
lige Projectmagere, ifølge Høivelbaarenhedens Huldrige [nådige] Op-
fattelse af denne Plan, ere indgaaede med Andragender [ansøgninger] om
Canalens Udførelse; men rimeligviis have disse Andragen-
der undergaaet samme Skjæbne, som den hele øvrige Masse
af Ansøgninger, der i tusindviis indstrømmede til denne Herre
paa Grund af hans fagre Ord og store Nedladenhed; ja man
vilde endog paastaae, at 3de Værelser i Horsens fra loftet
til Gulvet bleve opfyldte med Ansøgninger og Andragender,
uden at de dog videre i mindste Henseende bleve tagne til
Følge.

     - Efterat Kolding Slot - hedder det i "Da-
gen" - i Aaret 1808 var afbrændt og ikke gjen-
opført, gives der ikke noget kongeligt Slot eller Pa-
lais i det udstrakte Nørrejylland, der kan afgive en 
passende Bopæl for Kongen, naar han i længere Tid
vil opholde sig i denne Provinds, for at gjøre sig
bekjendt med Landets Tilstand, samt derhos lette Ad-
gangen til sin Person ogsaa for den Fattige, for 
hvem Reisen til den fjerne Hovedstad ofte vilde
være en umulighed. Det opvakte derfor almindelig
Glæde blandt Jyderne, da Kongen under sit sidste
Opholde paa Silkeborg gav Haab om, oftere at ville
gjæste denne i Midten af Jylland, i en af Naturen 
med romantisk Storhed udstyret Egn, beliggende Gaard,
der er kongelig Eiendom, og som formedelst dens ud-
strakte Skove, hvis Konservation saavel med Hensyn 
til Landets Brændforbrug som af klimatiske Hensyn
er vigtig, er af Kongen erklæret for bestandig konge-
lig Domæne. Vaaningsbygningerne [stuehuset] paa Silkeborg
høre til de mindre Herregaardsbygninger, idet de kun
udgjøre een Etage med tvende smaa Fløie i form af 
Taarne. For at gjøre det mulig for Kongen i læn-
gere Tid med Følge at opholde sig der, er der fore-
slaaet at forhøie Bygningerne med en Mezanin [indskudt]-
Etage.

              Hr. Redacteur!
Da det Blad, hvis Medarbeidere efter sigende holdes 
af Regjeringen, forgjæves havde søgt at bevise, - Gud 
maa vide, i hvilken hensigt - at det numeriske Tal af
kongelige Slotte er større i Storbritanien (med dets 26
Millioner Indbyggere) end i Danmark (med dets 2 Mil-
lioner), er det for nogle Dage siden faldet det ind at
give en Fortegnelse over vore "faa tilbageværende" kgl.
Slotte. Hint blad opregner 20 kgl. Slotte og Pa-
laier i Danmark, Hertugdømmerne fraregnede. Hvorvidt
dette Antal kan fortjene Prædicat af "faa", skal ogsaa
jeg "henstille til Nationens Bedømmelse", især naar det 
ikke glemmes, at "Dagen" har forbigaaet adskillelige Slotte
og Palaier, ikke blot i Jylland, saasom Palaierne i Fre-
dericia og Horsens, men endog i Kjøbenhavn selv lige
for Alles Øine, saasom Prinds Ferdinands og Prind-
sesse Julianes Palaier - en mærkelig glemsomhed hos
den docerende [opdragende] "Dag". Det er imidlertid ligesaa lidet
min Agt at gaa ind paa en Udvikling af det Misfor-
hold, som saaledes synes at aabenbare sig mellem Dan-
marks Slotte og dets Størrelse, som paa en Fremstilling
af de mange andre Betragtninger, der trængte sig ind
paa mig ved Gjennemlæsningen af hiin Fortegnelse og
de dertil knyttede høi-aristokratiske Bemærkninger. Jeg
skal derfor gjerne lade Forfatteren i "Dagen" Phanta-
sere mod dem, der ville at de existerende kgl. Slotte skulle
sælges, ja endog nedrives og synke i gruus; jeg skal
gjerne lade ham klynke over de svære tider, som have
ladet "den Mængde af Kongeborge, der, tildeels udmær-
kede ved deres Pragt og Bygningsmaade, prydede de
danske Sletter", forsvinde eller kun existere i Ruiner; jeg 
skal ikke stræbe at berøve ham den middelalderlige Tanke,
at ethvert Slots Nødvendighed er beviist, naar det kun
afgiver Bopæl for fornemme folk, eller naar dertil
knytter sig et historisk Minde (ret ligesom om Historien
forgik med Fæld paa Tag og Fag). Det er derimod
min Hensigt at omtale forfatterens Yttringer angaaende
Silkeborg: "Efterat Kolding Slot i Aaret 1808 er af-
brændt og ikke gjenopført, gives der ikke noget kongeligt
Slot eller Palais i det udstrakte Nørrejylland, der kan 
afgive en passende Bopæl for Kongen, naar han i læn-
gere Tid vil opholde sig i denne Provinds, for at gjøre
sig bekjendt med Landets Tilstand samt derhos lette Ad-
gangen til sin Person ogsaa for den Fattige, for hvem
Reiser til den fjerne Hovedstad ofte vilde være en Umu-
lighed. Det opvakte derfor almindelig Glæde blandt
Jyderne, da Kongen under sit sidste Ophold paa Silke-
borg hav Haab om oftere at ville gjæste denne i Mid-
ten af Jylland, i en af Naturen med Romantisk Storhed
udstyret Egn, beliggende Gaard, der er kgl. Eiendom og for-
medelst dens udstrakte Skove, hvis Conservation [bevarelse] saavel med
Hensyn til Landets Brændeforbrug som af climatiske Hen-
syn er vigtig, er af Kongen erklæret som bestandig kgl.
Domaine. Vaaningsbygningerne [beboelseshuse] paa Silkeborg høre til 
de mindre Herregaardsbygninger, idet de kun udgjøre
een Etage med tvende smaae Fløie i Form af Taarne.
For at gjøre det muligt for Kongen i længere Tid med
Følge at opholde sig der, er det foreslaaet at for-
høie Bygningen med en Mezzanin [indskudt]-Etage." - Hvilke
Grunde, der kunne bevæge Kongen til at befale Silke-
borgs Omformning til et kongeligt Slot, ere mig ube-
kjendte; men at det ikke er dem, der findes anførte i "Dagen",
synes indlysende for Enhver, der kjender en Smule til 
Forholdene. Det er nemlig ikke let at indsee, hvorledes
Kongen paa sine Reiser for at gjøre sig bekjendt med
Jyllands Tilstand maa opholde sig i en saadan Afkrog
som Silkeborg, der ligger Fjern fra enhver Autoritet.
For at undersøge Forholdene maa han naturligviis gjøre
Reiser omkring i Provindsens forskjellige Dele, og ved
disse Reiser synes adgangen til hans Person bedst at 
være aabnet for den fattige, der fra Jyllands fleste
Egne med lige saa liden Bekostning kan reise til Hoved-
staden som til Silkeborg - hvis man endelig ogsaa i 
denne Sag vil lægge Vægt paa Audientsvæsenet. Der-
imod kan jeg tænke mig mangfoldige Grunde, som kunde
tale imod den omhandlede Omforming af Silkeborg,
hvorom der neppe endnu er tagen nogen definitiv Be-
stemmelse. Herved sigter jeg ikke blot til Iværksættelsen
af de saa stærkt fordrede [udfordrede] energiske Besparelser i flere Ud-
giftsposter, som henhøre under Hofholdningen. Det fo-
rekommer mig nemlig soleklart, at naar Hofftet forbru-
ger omtrent halvanden Million Rbd., hvoraf 200.000
alene anvendes til Vedligeholdelsen af de allerede tilvæ-
rende kongelige Slotte og Haver, maatte en Forøgelse i
disses Antal have mange finantsielle Betænkeligheder at
beseire. Slottenes og som følge deraf ogsaa Havernes
Forøgelse vil jo netop fremkalde det Modsatte af det,
alle Skatteydere have ønsket og endnu ønske; den maa
føre til Budgettets Forhøielse - i det mindste i een af 
de Brancher, hvor Besparelser ansees for iværksættelige.
Det er denne Betragtning, som paatrængte sig Jyderne,
da de erfarede, at Silkeborg skulde omdannes til et Kon-
feligt Slot i Stedet for til en mere praktisk almeennyttig
Indretning, enten til en Fabrik eller en Handelsplads.
Skal "Dagens" Beretning om "Jydernes almindelige
Glæde" derfor forstaaes om Glæde over Silkeborgs fore-
staaende Forvandling - og hvorledes skal den vel ellers
forstaaes her, hvor netop Talen er om denne Gjenstand?
 - da maa jeg tilskrive de lønnede Medarbeideres Beha-
gesyge denne Yttring. De kan jo imidlertid sige, at 
"Dagens" Ja er ligesaa godt som mit Nei. Denne Ind-
vending vil jeg med lethed gaae imøde. I den sidste
jydske Stænderforsamling fremkom den deputerede Koldbye
med et Forslag om at forvandle - vel at mærke ikke
anlægge derved - Silkeborg til en Handels- og Ladeplads.
Dette Forslags Iværksættelse vilde jo have udelukket
Slottets tilblivelse. Begge Forvandlinger ere uforene-
lige. Det forekommer mig nu indlysende, at hvis der 
havde hersket almindelig Glæde i Jylland over, at Kongen
vilde omdanne Silkeborg til et kongeligt Slot, maatte dog i det
mindste een deputeret - efter "Dagen" dog vel vil be-
tænke sig lidt, før den frakjender den jydske Stænderforsamling
al Folkelighed - have yttret sig mod Udførligheden af det 
anførte Forslag paa Grund af Kongens Hensigt at om-
forme Silkeborg til et Slot. Andragendet [ansøgningen] kom rigtignok
ikke under Comiteebehandling, men var det af hiin Grund
at det afvistes? Nei, det var fordi det først fremkom
den anden Decbr., og fordi Justitsraad Holm (der har
været Medlem af den Commission, som har nøiere under-
søgt Gudenaaens Seilbarhed, hvilket Forslag staaer i 
Forbindelse med en Fabriks eller Handelsplads's Anlæg-
gelse paa Silkeborg) bemærkede, at Sagen for Tiden var
under Overveielse i Collegierne. Desuden ere Jyderne
belærte af Erfaring. De vide, at der ikke blot er et di-
recte Budget, men ogsaa, at der gives et indirecte og at
dette sidste ofte er ligesaa vanskeligt at tilfredsstille som
det første. De vide, at det i nærværende Tilfælde giel-
der ikke blot om de Tusinder, Silkeborgs nye Indret-
ning og Vedligeholdelse vil medtage, de vide, at det 
gjelder ikke blot om Afsavnet af den Fordeel, Omegnen
muligviis kunne drage af et andet Arrangement med 
denne Gaard; de ere altfor vante til Ærgrelser og Vei-
arbeide ved kongelige Personers forventede Ankomst til
at de ikke skulde tænke paa det byrdefulde Arbeide, der
vil paavæltes dem ved at Hoffet stundom [sommetider] tager Ophold
paa Silkeborg. Byrdefuldt kalder jeg Arbeidet, fordi
de snevre Veie, der fra alle Kanter føre til Silkeborg, for
største Delen befinde sig i en for fornemme Vognes Be-
fordring ikkun [kun] maadelig Tilstand og fordi det paa Grund
af det bakkede og Couperede Terrain, ere saare vanskelige
at holde i vedbørlig [ordentlig] Stand, og fordi de omkring Silke-
borg beliggende Egne ere langtfra at kunne kaldes vel-
havende og kun saare tyndt befolkede. (Saaledes findes
der ikke nogen Bondeby nærmere ved Silkeborg end
omtrent 1 Miil.) Det er disse oekonomiske Betragt-
ninger, som efter min Overbeviisning bør have stor Vægt
hos Enhver, hvem det er klart, at Fyrsterne ikke blot be-
høve et Folks Penge, men ogsaa dets Hengivenhed. Thi
uden denne er selv en lille Krone altfor tung, og derfor
vil ingen forstandig Fyrste opgive ikke en Gang den 
mindste Deel heraf for et Slot. Fyrsternes største Rig-
dom bestaaer i deres Folks Rigdom, men et Slot mere
eller mindre - hvad gavner det den, hvis Forretning
er at regere? - "Dagen" beretter, at Fløiene paa Sil-
keborg have Form af Taarne. Jeg har været Snese
Gange paa Silkeborg, og dog aldrig opdaget denne Taarn-
form, men "Dagen" har vel havt Syner, thi efter hvad
jeg har hørt, skal det være foreslaaet at anbringe Taarne
paa den. - Endnu maa jeg gjøre Dem, og, om De vil, 
"Kbhvnspostens" Læsere, opmærksom paa den Beretning i
"Dagen", at Kongen har erklæret Silkeborg for bestan-
dig kongelig Domaine. "Ifølge Kongeloven har Kongen
vistnok fuld Eiendomsret over Statskassens Domainer.
Og der er vel ogsaa i Fortiden Exempler at opvise paa,
at det, der fra først af var Statens Eiendom, er ved en 
eensidig Handling fra Kongens Side gaaet over til at 
blive den kongelige Families Private Eiendom. Men
derfor bliver det dog altid et mærkeligt Præcedents [retningslinje], som
Christian den Ottende her skulde have givet; thi det 
har altid været anseet for en ufravigelig Sætning, at de
Godser, som Staten har overtaget for Gjeld - saaledes
som Tilfældet er med Silkeborg - skulle afhændes til 
Statens Fordeel, saasnart dette kunde skee paa antagelige
Vilkaar. Fra denne Sætning er der altsa gjort Undta-
gelse, hvorved Statens Activmasse er formindsket i samme
Forhold, som de til Hofholdningen henlagte Udgifter ere
tiltagne. I en Constitutionel Stat kunde Sligt ikke skee
uden Stændernes Samtykke. Jeg er osv.    Deres

     Silkeborg. Hvor længe man endog har 
været vænnet til at see Besynderligheder i visse
Blade, saa kan man dog ikke andet end forundres
over deres Uudtømmelighed i at opfinde selvgjorte
Argumenter, skjøndt de maa forudsee, at disse ikke
længer ville blænde neppe den flygtigste Læser. Vi
have saaledes i en tidligere artikel berettet, at Silke- 
borg Hovedgaard med underliggende Gods var gaaet
over til at være en Domaine, og at det havde vakt
en almindelig Glæde i Jylland, at der var Udsigt til,
at Kongen oftere vilde vælge sit Ophold paa denne
Gaard. At dette sidste ikke skulde være Jydernes 
Ønske, har en sig kaldende Jydsk Correspondent villet
godtgiøre derved, at den Deputeret (Kolbye) i sidste
Viborgske Stænderforsamling fremsatte et Forslag og
at forvandle Silkeborg til en Handels- og Ladeplads,
hvilket jo vilde have udelukket denne Gaards Be-
stemmelse til et kongeligt Slot. Correspondenten
raisonnerer da som saa, at hvis der havde været en 
almindelig Glæde i Jylland over Kongens overom-
talte Hensigt, da maatte i det mindste een Deputeret
af denne Grund have yttret sig mod Forslaget, thi
ellers maatte det jo have Udseende af at Jyderne
ønskede Gaarden en anden Bestemmelse end til kon-
gelig Bopæl. Rigtignok blev Forslaget aldeles af-
viist af Stænderforsamlingen, men der var dog In-
gen ligefrem modsagde Proponenten - og den som
tier, samtykker. Ligesaa interessant og med lige saa 
stor logisk Stringents gjennemført er Corresponden-
tens anden Demonstration: Silkeborg er overtaget af
Staten for tilgodehavdende Penge, følgelig maa den 
atter afhændes, for at faae disse Penge ind igjen,
afhændes den ikke, tabes Pengene; men hvad værre
er, den er erklæret for "kongelig Domaine", og det er
da alene efter Ordene indlysende for Enhver, at en 
"kongelig" Domaine ikke er Statens: rigtignok have
vi seet, at der paa Finantsoversigten er anført Ind-
tægter af Domainer, men dette er rimeligviis et af 
de Syn, vi efter Correspondentens Mening undertiden
skulle have. Vi maa imidlertid ærligen bekjende, at  
vi ikke kunne sammenrime disse tvende Beviisførelser.
Skal det være et almindeligt Folkeønske i Jylland,
at Silkeborg forvandles til en Handelsplads, fordi
en Deputeret fremsætter et Forslag herom, hvilket
ganske falder igjennem, hvorledes skal da dette Folke-
ønske forenes med det, efter Correspondentens Forsik-
ring, ligesaa almindelige Folkeønske, at denne Gaard
maa blive afhændet, thi Afhændelsen maa jo dog
udelukke dens Forvandling til en Handelsplads, da
det ikke er givet, at Kjøberen vil give sig Samtykke
hertil. Saa vidt hvad Corresponten angaar.
     Med Hensyn til selve Sagen maae vi gjentage,
hvad vi tidligere have yttret, at det ikke kan ansees
uden Interesse for en saa vidtudstrakt og fra Resi-
dentsstaden fjerntliggende Provinds som Jylland, at 
dens Beboere for en Tid kan lettes Adgang til Kon-
gens Person, samt at det ikke er uden oekonomisk Vig-
tighed for denne Provinds, at Regjeringen søger at 
conservere [bevare] saa mange Skove som muligt saa Høi-
ryggen af Jylland til Værn for den østlige Deel af
Landet mod den ødelæggende Vestenvind, og tillige at
sikre Forbruget af Brænde og Bygningstømmer.
Ved en fri Disposition over Grunden kan staten derhos
tillige sætte sig i Stand til at fremvirke en Hensigts-
mæssig Benyttelse af de Naturfonds af Mineralriget,
saasom Myrejern, Bruunkul m. m. samt den til Fa-
briksdrift vigtige Vandkraft, der findes paa Silkeborg
Gods. Sluttelig skulle vi endnu tilføie, at det alle-
rede ved kongelige Resolutioner af 29de August 1837
og 7de Februar 1840 var bestemt, at Silkeborg med
tilliggende skulle consereveres [bevares] som kongelig Domaine.
det vil sige, ikke skulde søges afhændede, men bevares
som Statens Eiendom, samt at det nu under 
13de d. M. er bestemt, at Eiendommen skal over-
tages af Finantskassen for den Sum, hvorfor den stod
i Statsgjældens Bøger eller 180,000 Rbd., hvorhos
den dog indtil videre vedbliver at staae under samme
Tilsyn og Bestyrelse som hidtil.

     Allerede ved Kgl. Resol. af 29de Aug. 1837
og 7de Febr. 1840 var det bestemt at Silkeborg
Hovedgaard med underliggende Gods ikke skulde af-
hændes men bevares som Statens Eiendom. Frem-
deles er det under 13de ds. allernaadigst bestemt, at 
denne Eiendom skal overtages af Finantskassen for
den Sum, hvorfor den stod i Statsgjeldens Bøger
eller 180,000 Rbd., hvorhos den dog indtil videre ved-
bliver at staae under samme Tilsyn og Bestyrelse
som hidtil.

Handelsefterretninger.  Som man erfarer har
den kgl. Godsinspecteur, Justitsraad Bindesbøll, til 
Rentekammeret indgivet et Forslag om Handelsfrihed
eller et Slags Kjøbstadret for nybyggere paa Sil-
keborg Gaards Grund. Det kgl. Amtshuus i Ran-
ders, til hvis Erklæring Sagen er hidsendt fra Cancel-
liet, har forlangt Randers Byes Magistrats og Commu-
nalbestyrelses Betænkning derover. Foreløbing beroer
samme hos den for kort Tid siden her oprettede Handels-
Committee, og det er at vente, at en saa vigtig Sag
fleersidig og paa bedste Maade grundig vil blive drøftet,
forinden den enten anbefales eller fraraades. Rentekam-
meret antager i sin Henstilling til det kgl. danske Can-
cellie, at Sagen fortjener særdeles Opmærksomhed saa-
vel i Betragtning af Silkeborgs Beliggenhed saa langt
inde i Landet, fjern fra Kjøbstæder, som og med
Hensyn til de forskjellige Fabrikanlæg, man er betænkt
paa der at etablere, for at benytte den  betydelige Vand-
kraft, som sammesteds haves. Imidlertid finder Kamme-
ret dog ikke Anledning til, nu allerede at udkaste nogen 
Plan i det Store til Anlæg af en Kjøbstad eller Fabrik-
stad ved Silkeborg, hvilket formeentlig helst efterhaanden
og fremkaldt af Leiligheden maatte danne sig;  men det
skjønner derimod ikke rettere, end at der vel kunde være 
Anledning til, for det første at meddele en enkelt Han-
delsmand, og siden muligt flere, Privilegium til at drive Han-
del ved Silkeborg, imod at svare en aarlig Afgivt.

     Efter forlydende skal den tilsigtede Udvidelse af 
Bygningerne paa Silkeborg være udsat indtil videre.
Hidtilværende Forpagter af denne Eiendom, Hr. As-
mussen, der var opsagt, har nu faaet Forpagtningen
fornyet paa 2 Aar. En Contrahering [aftale] om Oust-
mølles Forpagtning, som Hr. Asmussen Betingelses-
viis havde indgaaet med Eieren, Hr. Regimentsdyr-
læge Faith, (imod en afgivt af 3000 Rdlr., foruden 
Natural-Præstationer og Skatter, samt Eierens For-
behold af øverste Etage og Have) er igjen falden
bort.

     Det herlige Punct Silkeborg, saa fortjent yndet af 
Regentparret, synes nu ikke d. A. at skulle istandsættes
til Beboelse for den Kgl. Familie til Ophold blandt Jy-
derne. Skulde den Plan gaae ind, da er det vist at 
Jyderne høilig derover maa sørge, the see vi hen til Col-
ding Slot, og dette skulde istandsættes, da vilde saadant
være forbunden med langt større Bekostning end Forbe-
dringer ved Silkeborg, og det var dog paa Udkanten
af Provindsen, hvorimod Silkeborg ligger i Landets Midte
mellem folkelige Byer. Her vilde Kongen med liden Be-
kostning kunde søges under sit Ophold her, og hvor vig-
tigt maatte det ikke være for Jyllands Beboere, af og 
til at see Kongen i Middelpuncten af Provindsen. Inter-
essen for denne forsømte herlige Provinds vilde meer og 
meer vækkes, til Velfærds Opkomst saavel for Byerne
som for Landet, og enhver Beboer i denne Provinds maa
af Hjertet ønske, at Kongen ikke vilde, for at skaane en
Udgift for Staten, lade Goder tabes for en Provinds,
der rigeligen fortjener allerhøieste Opmærksomhed.

     Efter Forlydende skal det nu være 
til kyndige Mænds Undersøgelse om For- 
deelagtigheden af et Jernværks Anlæggelse ved
Silkeborg og hvorledes saadant kan paa bedste
Maade udføres.

     I Nr. 72 af "Aarhuus Stiftstidende" har man læst
et Slags Beklagelse over, at Silkeborg ei i Løbet
at dette Aar vil blive omformet og udvidet, passende
til Sommerophold for den kongelige Familie. Bevæg-
grunden hertil formaar den enfoldige Landmand ikke
at tænke sig, hvad enten den udflyder fra Kjærlighed
til Kongeparret, til Nationen, til selve Silkeborg eller
til egen Individualietet.
     Naar vi i offentlige Blade have læst, at de kon-
gelige Slotte og Haver i Aaret 1839 til Vedligehold
have modtaget 151,411 Rbd., saa forekommer det mig,
at Nationen, sukkende under en uhyre Gjeldsbyrde, in-
gen aarsag kan have til at ønske Lystslottes eller Ha-
vers forøgelse, om det endog var i Jyllands Midte,
og hvis Stemmesamling herover fandt Sted, vilde den 
ærede Indsender upaatvivlelig blive i Minorieteten.
Vor afdøde ædle Frederik, var paa sine Reiser igjennem
Provindserne altid tilgjængelig for sine Undersaatter,
og Kong Christian den 8de vil, de vide vi allerede af 
Erfaring, være det i lige Grad, om han end ingen
Sommerresidents lade opføre paa det magre Silke-
borg.
     Hvor Regenten i en Stat, har en efter dens Stør-
relse og Indtægter afpasset ved Civilliste bestemt Ind-
tægt, der torde det vel ansees saa retligt som ønskeligt
at Overskudet anvendes paa slige og andre Fornøiel-
ses Gjenstande; men hvor Statens Indtægter aldeles
ere Fyrstens Raadighed undergivne, der bør man glæde
sig, naar han vil spare, hvor det gjørligt, og anven-
de det mulige Overskud paa en mere Gavnlig og hen-
sigtsmæssig Maade.
     Kongen har selv ved en Leilighed sagt til os Jy-
der: Ja! Nu maa vi Allesammen spare. Det maa
derfor glæde os at erfare, at der forhaabentligt ei vil
vorde [blive] anvendt Summer på  saadanne Ting som Hs.
Majestæts Viisdom maa finde uundværlige; glæde os
til, i de senere Dage at have erfaret, at Finantsernes
ei betydelige Overskud skal vorde [blive] anvendt til extraor-
nair afbetaling af Statsgjelden, til Tallotteriets Op-
hævelse, samt til mulig lettelse i visse dertil trængende
Afgiftsbyrder.
     Hvad nu Silkeborg angaaer, og at den, som vi
for længe Tid siden have læst, ei skal afhændes,
men bevares som Statens Eiendom, da finder den Een-
foldige [naive] hertil ei nogen antagelig, mindre nogen overvei-
ende Grund. Forhæstet, som jeg troer, til Statsgjelds-
fonden for 180,000 Rbd. gaaer den derfor over paa
Finantserne, men man tør vel spørge: hvorved skal 
den Capital forrentes? Bestyrelser for offentlig Reg-
ning have sjelden ført til noget fordeelagtigt Resultat,
da de sædvanlig falde for bekostelige; Hovedgaarden,
med sinde afbyggere, skal, til 24 Tdr. Hartkorn, have
omtrent 1200 Tdr. Land, man hvad er der for Jorder?
Et Skovareal paa (som man angiver) 5000 Tønder
Land, maa, naar det er bevoxet, unægtelig have Værdi,
som dog ikkun [kun] kan bestemmes efter den Udviisning, sam-
med ved forstmæssig Behandling aarlig kan afgive, og
den vil efter Skovens Beskaffenhed neppe være af Be-
tydenhed. Kornmøllen med sit betydelige Fiskeri er vel
for Tiden det meest indbringende ved denne Eiendom,
thi 38 Tønder Hartkorn Bøndergods samt Tiende af 
omtrent 60 Tdr. Hartkorn vil ei bringe store Revenuer [indtægter].
Skulde nu Hovedgaardens indskrænkede Bygninger for-
vandles til Sommerpallais for den kongelige Familie,
da maatte derpaa anvendes saa store Summer, at dette 
Foretagende, hvad Nationen angaaer, aldrig kan være
eller vorde [blive] ønskeligt.
     Man har endog projecteret en ny Kjøbstads An-
læg ved Silkeborg, uagtet man jevnlig hører Klage ført
over, at Kjøbstæderne ei kunne bestaae; man maa der-
for glæde sig til, at det kongelige Collegium ei vil 
gaae ind paa denne Speculation, men mulig meddele
Bevilling til Enkelte, dersteds at drive nogen Handel.
Ja! hvis der her som i Hertugdømmerne bevilgedes Han-
del paa Landet ved Siden af Haandværksdrift, da vilde
muligt danne sig Byer, hvor ganvlig Industri vilde
finde et bedre Hjem end som i mangen Kjøbstad, og
at fremme det Heles Vel, er jo dog Hovedformaalet
for vore Ønsker og Bestræbelser.
                                                     En jydsk Landmand.

(kun tekst vedr. Silkeborg er tastet herunder - vedr. Finansbudget for 1841)
Vi have berettet, at det Jordegods, der findes fordeelt
i de 8 forhen anførte Districter, i Budgettet er anslaaet til 
en Nettoindtægt af 74,000 Rbd. Foruden disse gives…...

     I Budgetbilaget findes endnu angivet, at Frederikshave
med Flenstofte i Fyen og Silkeborg i Jylland er henlagte 
under Domainerne.
     Hvad Silkeborg Skove angaaer, der udgjøre et 
Areal af 4937 Tdr. Land, er denne Foranstaltning alt truf-
fet forinden denne Konges Tronbestigelse, og da det ansees
for hensigtsmæssigt, at Staten har flere Skove, da Jylland
har følelig Mangel paa saadanne, og da disse Skove ved en
foregaaende slet og anordningsstridig Behandling næsten
ere ødelagte, kan denne Foranstaltning vistnok ikke andet end
billiges [godkendes]. Men Hensigtsmæssigheden af, at ogsaa den daar-
lige Hovedgaard er gjort til Domaine, er, da Budgetbilaget
ikke derom indeholder nogen Oplysning, vistnok vanskelig at 
indsee. Efter hvad tidligere er udviklet, maa det efter selve
Regjeringens Begreb om Domainer vistnok betragtes som no-
get væsentligt, at de give en Statsindtægt; men dertil er 
Silkeborg, efterat Skovene nu ere fradragne, paa ingen Maade
skikket [egnet]. Derimod er det ypperligen skikket [egnet] til Salg, da dets
Beliggenhed og den efter vore Forhold betydelige Vandkraft,
Gudenaa har, giøre det fortrnlig skikket [egnet] til forskjellige in-
dustrielle Anlæg. Skulde den dertil fornødne Capitalkraft og
Foretagelsesaand ikke findes i Landet, da er det mere end 
blot Gisning, at den vilde kunne erholdes [fås] f. Ex. i Hamborg,
og hvilke overordentlige Fordele det vilde medføre for Landet,
om her reiste sig et livligt Fabrikrøre, der kunde skaffe hin
fattige Egns vindskibelige [driftige] og nøisomme Beboere Arbeide og
Fortjeneste, forvandle flere derværende, hidtil ubenyttede Na-
turproducter til afsættelige Handelsvarer, skaffe Brændet fra
selve Silkeborgs Skove, der nu paa Grund af Transportom-
kostningerne kun kunne afgive ringe Fordeel, en frugtbringende
Anvendelse paa Stedet osv. - alt dette er saa let at indsee,
at det ingen Udvikling behøver. At Regjeringen selv skulde
paatænke her at etablere Fabriker, er ikke antageligt, efterat
den sees omsider at være kommet til den Erkjendelse, at det 
Offentlige ikke kan og ikke bør selv være Fabrikant eller Kjøb-
mand. Naar det nu tilmed erfares, at der er anviist en
Sum (omtrent 10,000 Rbd.) for at indrette Hovedgaarden
paa Silkeborg til Beboelse for den kongelige Familie, saa kan 
det desværre nok ikke være tvivlsomt, at Grunden, hvorfor
den er gjort til Domaine, er, at den er bestemt til kongeligt
Lystslot. Der turde da vel være god føie [grund] til at opkaste det 
Spørgsmaal, om ikke det lille Danmark er saaledes velsignet
med kongelige Slotte, at det snarere kunne synes tilraadeligt
at formindske, end at forøge deres Antal, og om i alt Fald
den Fordeel, at et eller andet Medlem af den kongelige Fa-
milie hvert andet, tredie Aar i et Par Uger kunde nyde det
eneste Silkeborg frembyder - en smuk Udsigt - kan opveie
det Gode, at Landets Industri kunde finde Tilhold [hjemsted] og Op-
sving paa et Sted, hvor alle naturlige Betingelser - Vand-
kraft, Skov, Tørv, Jern, billig Arbeidsløb osv. - synes at 
forene sig om at love den god Fremgang, og derved bringe
Virksomhed og Velstand ind i en nu saa fattig Egn. Idet
vi maa overlade det til Læseren selv at besvare disse Spørgs-
maal, tør vi tilføie, at kongelige Lystslotte i alt Fald ikke ved-
komme Domainevæsenet, der en en væsenlige finantsiel Insti-
tution; men at, saavist de bestaaende kongelige Slotte ikke
regnes derhen, forde de kun medføre Udgifter, men ikke Ind-
tægter, saaviist bør hverken Silkeborg eller noget andet projec-
teret Lystslot opbygges, istandsættes, forskjønnes, vedligeholdes
osv. under Domainernes Firma.

Hidindtil have vi kun betragtet Domainerne i Forhold til
Budgettet, ved hvilket man i dette Langsomhedens Land maaskee
ikke kunde gjøre andet, end holde sig til Tingene, accurat som 
de nu engang vare. Vilde man derimod ved Siden deraf
opstille et Normalreglement, som skulde have mere, end
Navnet af et saadant, da var det Første, der burde gjøres,
med som aabenbart ikke er gjort, at undersøge, hvad der skal
forstaaes ved Domaine, hvad der altsaa skal regnes herhen,
hvad ikke. Vi have saa stor Høiagtelse for Statsraad Uns-
gaard, at det gjør os ikke lidet ondt at maatte udtale den
Overbevisning, at hvad han her har forelagt Hs. Majestæt som
et Normalreglement for de danske Dominal-Intrader, mangler
alt Fundament og Princip - er værdiløst.
     Spørger man da, om der her findes opført Noget, som 
ikke hører herhen, da have vi forsaavidt alt besvaret Spørgs-
maalet, som vi have protesteret imod, at de kongelige Slotte
forøges under Domainernes Firma. Dette gjelder bestemt
om Frederiksgave, hvorved vi til det derom allerede Anførte
kun skulle føie, at det ved kongelig Resolution ligefrem er be-
stemt, at Udgifterne til sammes Istandsættelse og Indretning
til vor naadigste Kronprindses Sommerfornøielse skal afholdes
af Jordebogskassen. Dette vedkommer ene Civillisten, og skal
derfor hiin Hovedgaard endelig gjøres til Slot, saa skal den 
ogsaa opføres som saadan, ikke som usynlig Tara paa Do-
mainecontoen. Med hensyn til Silkeborg have vi udtrykt
os tvivlsomt, fordi vi vel vidste, at der har været taget Be-
stemmelse om at istandsætte det for Jordebogskassens Regning,
men tillige havde Grund til at antage, at dette indtil videre
er contremanderet [afbestilt]. Her maae vi altsaa hyppothetisk gjentage
det nys Sagte. Endelig er det bekjendt, at der paa Jægers-
pris Gods findes et Slags Slot, et Fasaneri og en Mængde
Mindesmærker, hvilket alt ikke vedkommer Domainevæsenet,
men desuagtet [alligevel] maa antages at koste meget, da hele Godset
næsten intet Overskud giver. Vil man derfor ikke flytte Fa-
saneriet og Monumenterne til Fredensborg - hvor alt dette
henhører - og dernæst fra et reent finantsielt Stanspunkt
behandle Godset - helst ved at sælge Hovedgaarden, vil 
man altsaa endelig conservere dette som Slot, uagtet de
Minder, der knytte sig dertil, just ikke give det stor Adkomst
til den nationale Pietet og uagtet her er Guds Velsignelse 
paa Slotte, saa bør det overføres paa Slottenes Conto, saa
bør det kaldes for det, det er, saa bør det vides, at Udgif-
terne dertil ikke høre til Administrationen af Landets Domai-
ner, men til Omkostningerne i Anledning af Kongehuset.
     Endnu staaer tilbage at tale om Silkeborg som Sæde 
for en tilkommende Fabrikvirksomhed, hvortil det er saa for-
trinligen skikket [egnet]. Som Fundamenter herfor anførte vi Jern,
Brænde, Tørv, Vandkraft og billig Arbeidsløn, idet vi for-
øvrigt antydede, at det endnu var uafgjort, hvorvidt Staten
skulde selv directe medvirke dertil. At saadant i Almindelighed
er urigtigt, er en afgjort og fra alle Sider anerkjendt Sag;
imidlertid have vi hørt anføre ikke uvægtige Grunde for, i 
dette Tilfælde at gjøre en Undtagelse ved at oprette og idet
mindste for en Tid at drive et Jernværk for offentlig Reg-
ning, hvilket Spørgsmaal vi her ikke kunne lade uberørt, da
da Silkeborgs Domanialqvalitet deraf er afhængig. Hvad der
anføres herfor er da væsenligen dette, at det ikke saa meget
kommer an paa at fremkalde en Smelteovn ved Silkeborg,
hvilket vilde kunne skee lige saa godt og maaskee bedre ved en 
Privatmand end ved det offentlige; men at det gjelder i det
Hele at kalde Jernproductionen tillive her i Landet. At dette
maa kunne skee, derfor taler allerede den Omstændighed, at 
det tidligere har været Tilfælde, hvilket ikke blot gamle Tra-
ditioner, f. Ex. Malmveien i Hammerum Herred, Skatte-
bøger, hvori Gaarde ere ansatte til Afgift i Jern, men frem-
for alt de tydelige Spor af Friskslagger, der findes paa for-
skjellige Steder i Jylland, uimodsigeligen [ubestridelig] bevise. At denne
Production atter maatte fremkomme, er i et Land, som ved 
sine Producters store ensartethed værgeløst er voldgivet en
eneste, tilmed af alle den mest foranderlige og lunefulde Con-
junctur, en Sag af største Vigtighed, ligesom det da overalt
er baade Pligt og egen Interesse, at benytte alle de Vel-
standskilder, Naturen frembyder. En saadan ere de Lager af 
Myremalm, der findes paa mange Steder i Jylland og Sles-
vig, lige ned til Rendsborg, det er meget let tilgængeligt,
ualmindelig let smelteligt, og indeholder indtil 50 pCt. reent
Jern. Det ene Reqvisit til Jernproduction er altsaa endog
i fortrinlig Grad tilstede; det, hvorpaa det skorter, der det an-
det, som ved Production udgjør den største Deel af Værdien,
nemlig Brændematerialet. Steenkul have vi ikke; Brænde findes
netop ikke i de Egne, hvor Malmet ligger, eller i alt Fald i
saa ringe Mængde, at det aldrig kan betale sig at anvende
Trækul; derimod findes der Tørv i Mængde, og Spørgs-
maalet er altsaa, om man kan smelte Jern ved Tørvkul - 
dette er det Problem, som endnu ikke er løst, og af hvis
Løsning Sagen er afhængig. Denne Løsning kan bedst, om
ikke ene ske paa Silkeborg, hvor der ikke blot findes Malm
og Tørv, men tillige Skove, saa at Forsøgene kunne støtte
sig til Brugen af Trækul, indtil man ved en Række af Ex-
perimenter har fundet Fremgangsmaaden ved at bruge Tørv-
kul; findes dette af en Privatmand, saa er det hans Hem-
melighed - findes det af de Offenlige, hvis Bøger natur-
ligvis maae staae aabne for Enhver, saa er det Nationens
Eiendom.
     Det er denne Omstændighed, der unegteligen taler me-
get for, at gjøre Anlægget for offentlige Regning. Om dette
Forhold bør vedvare, efterat Tingen er kommen i Gang, er
et andet Spørgsmaal; thi hvorvel Bibeholdelsen af et Møn-
sterværk til fortsatte Forsøg kunde have sine Fordele, have vi
hertillands dog endnu aldrig seet noget industrielt Foretagende
trives i Længden under offenlig Administration; men dette
Spørgsmaal vilde det i alt Fald nu være for tidligt at besvare.
Men hvad der er vist, det er, at der strax maa begyndes,
enten med at gjøre et offenlig Anlæg eller med at sælge det
Hele. Og hvad der er ikke mindre vist, det er, at Jernvær-
ket ikke er det eneste, her er at gjøre. Dette bruger nemlig kun
10 - 20 Hestes Kraft, medens Gudenaa har 120, og antages 
det, at denne kan benyttes paa 3 Steder, selv uden at for-
hindre dens Afbenyttelse som Communicationsvei, saa er her
altsaa mellem 3 og 400 Hestes Kraft, som bestandig er gaaet
og endnu hver Dag gaaer tilspilde. Her gjelder det i Ordets
egenligste Forstand: Hora ruit, hver time drukner en Hest
i Kattegattets Bølger, hver tilintetgjør et Par Hundrede
Tønder Havre. Al denne Vandkraft i Forbindelse med den
ringe Arbeidsløn gjør, at ved siden af Jernværket mange
andre industrielle Anlæg vilde kunne bestaae her, og vi ville
derfor lægge Hr. Statsraad Unsgaard det paa Hjertet, ikke
at tøve forlænge med, at tilvende den private Vindskibelighed [driftighed]
al denne ubenyttede Kraft ved portionsvis at bortarvefæste den
(f. Ex. til Bruun, Classe o. A.) - lægge ham paa Hjer-
tet, om det ikke turde være en værdig Gjenstand for hans pa-
triotiske Bestræbelser, her at kalde et lille Birmingham tillive,
at gjøre denne fattige Eng til Sæde for en indbringende in-
dustriel Virksomhed. Med en saadan Plan for Øie, der er 
noget ganske andet, end at bygge et Slot til Frokost for Med- 
lemmerne af den oldenborgske Familie, kan der ikke være noget
imod at Staten beholder Silkeborg, og det bliver da mindre
vigtigt, om det er aldeles correct at postere det paa Domai-
mernes Conto.
     Det kan naturligvis ikke være vor Sag at udarbeide et 
Normalreglement, og vi skulle derfor indskrænke os til at pro-
testere imod, at Dele af Civillisten skjules under denne Con-
tos - vi gjentage det - usynlige Tara [indpakning]. Om der findes 
flere Poster, der helst maatte udgaae, for enten at gaa over
til fuldkommen Privateie (f. Ex. enkelte spredte Huse og 
Gaarde) eller paa andre Contoer (f. Ex. Brænderiafgifter
o. s. v.) er Spørgsmaal, vi her blot skulle opkaste. Heller
ikke finde vi os foranledige eller engang i Stand til, at 
gjennemgaae Statens øvarige Eiendele, for at udfinde, hvad
der har Domainecharakteer, hvad ikke. Ligesom alt dette
burde være skeet, forinden man nedskrev noget Reglement, som
man gav Navn af normalt, saaledes vil dette i alt Fald
endnu skee ved denne Omarbeidelse, Normalreglementet sikkert
vil befindes overalt at trænge til. Kun om eet Punct skulle
vi tillade os nogle yderligere Bemærkninger.
     Staten besidder endnu en Deel Godser, der henregnes
til Statsactiverne, og der, som alle Sædegaarde, bestaae af 
tvende [to] i deres Væsen aldeles forkjellige Dele, en Hovedgaard
med Hovedgaardstaxt og underliggende Bøndergods, hvoraf 
svares Indfæstning, Landgilde og andre Præstationer. I
gamle Dage havde denne Forbindelse god Mening; thi Bøn-
derne var den Gang "Herskabets" "Tjenere", der dyrkede 
Hovedgaarden for det, og i Stedet for Løn erholdt [fik] visse 
Jordstykker anviste til Brug; men efterat Hoveriet [pligtarbejde] først blev
omgjort til en mellem tvende Contrahenter [personer] ved fast Overens-
komst ansat Arbeidsløn, og efterat senere alt Naturalhoveri
er eller om føie [kort] Tid vil være afskaffet, har den Forbindelse
ikke længer nogen fornuftig Betydning. At Landet er delt i 
større og mindre Agerbrug, har vistnok baade i statsoeko-
nomisk og Landoekonomisk Henseende sine store Fordele, men at 
Eierne af de Første tillige skulde have Ret til af Eierne af 
de Sidste at oppebære visse Ydelser, der er noget, der vel
maa respecteres, hvor det er bestaaende Ret, men som med-
fører saa mange skadelige Følger for hver af Parterne og for
det Hele, at Staten vistnok bør benytte ethvert legitimt Mid-
del til at faae denne Nerus hævet. Vor Mening er derfor
i korthed, at paa de Godser, Staten eier eller paa en eller
anden Maade herefter maatte komme til at eie, Hovedgaarden
maatte sælges for sig, Bøndergodset for sig, - det Første mod
en bestemt Kjøbesum, som, forsaavidt derfor maatte gives Obli-
gation, maatte regnes til den disponible Activformue, det
sidste til selve Bønderne mod en Arvefæsteargift, som da hen-
lagdes under Domainerne. At Staten nemlig eier en betyde-
lig Domaineformue, er vistnok ønskeligt, ikke blot for Dyna-
stiet - hvorom mere paa et andet Sted, - men ogsaa for 
det hele Samfund, som deraf erholder [får] en staaende Indtægt
der sætter det istand til at bestride sine Fornødenheder med at 
saameget mindre sammenskud af Statsborgerne (igjennem
Skatterne), og som derved erhverver sig en fast Støtte for
den offenlige Credit. I begge Henseender maa den her fore-
slaaede Maade at frugtbargjøre Statens Formue paa, ansees
for hensigtsmæssig; thi Arvefæsteafgiften er i sit Væsen ikke
andet en Renten af en uopsigelig Prioritet, men til hvem
Kjøberen (her Bonden) forrenter Kjøbesummen, maa for ham
ansees for ligegyldigt; den er for Yderen altsaaa ikke trykkende,
og da Afgiften naturligvis gaaer forud for enhver senere Be-
hæftelse, maa den for Creditor (Staten) være fuldkommen sik-
kret; og Nødvendigheden af at skaffe rede Penge altsaa vilde
paalægge Staten overordentlige Offre, hvis den ikke kunde
disponere over Formuesgjenstande, der maae kunne evalueres,
saa længe ikke hele Landet er blevet værdiløst. Og se vi nu
hen til, hvad der ellers invendes mod Domainerne, nemlig
at den offenlige Forvaltning i Reglen langtfra udbringer saa
meget af sine Eiendomme, som den private Vindskibelighed [drift],
og at den derfor som oftest er uforholdsmæssig kostbar, saa
sees det let, at disse Betænkeligheder ikke kunne finde Sted
ved et Forslag, som netop gaaer ud paa at overdrage hele
Benyttelsen og Bestyrelsen til den private Frihed, og hvorved
den offenlige Administration af Statens interesse ved samme
kun giver Amtstuerne lidt forøget Arbeide, men i og for sig
aldeles intet koster. Vi skjønne derfor ikke rettere, end at 
man ved at følge dette Forslag ikke blot kraftigen vilde virke
for Bondestandens og Landbrugets Opkomst, men tillige vilde
skaffe Statskassen en Forøgelse i dens faste Formue, der i 
Fredstider vilde give en sikker og let erholdelig [opnåelig] Indtægt og
under overordenlige Omstændigheder kunde blive et fortræffe-
ligt Creditmiddel.
     Det følger af alle de her omhandlede Jordebogs- og
Forpagtnings-Indtægters Natur, at da de fleste af dem ere
bestemte engang for Alle, de ikke væsenligen kunne forhøies.
Det sees derfor ogsaa, at de enkelte Ansættelser i Budgettet
og Normalreglementet er eens, paa to Afvigelser nær, idet
nemlig i et sidste er regnet paa en Indtægt af 13,000 Rbd.
for Frederiksgave og Silkeborg, og paa en Meerindtægt af 
6,000 (egentlig kun 3646) Rbd. af Jordebogskasserne, navn-
lig for Jægerspris og Odsherreds Godser. Den første Post
er imidlertid aldeles illusorisk; thi da 13,000 Rbd. langt fra
ere tilstrækkelige til at forrente de i bemeldte Godser staaende
Prioriteter, kunne disse ved Hjelp deraf aldrig amortiseres [afbetales],
men kunne kun tilkalde Domaineintraderne, naar disse Prio-
riteter udløses ved andre Activer; det er da disse, som 
give hiin Indtægt paa 13,000 Rbd. Hvad den anden 
Post angaaer, da skulde vi meget tvivle paa, at man 
med Rette kan frigøre sig fra de Løfter, der tidligere ere 
givne Fæsterne paa de Odsherredske Godser om Arvefæste
paa allerede fastsatte Vilkaar, og om dette end ikke gjelder
om alle Fæsterne paa Krongodset, saa er det i hvert Tilfælde
dog forholdsvis ubetydeligt, hvad der paa denne Maade kan 
vindes. Derimod gives der en anden Maade, hvorpaa 
Nettoudbyttet i en meget betydelig Grad kan forøges, ved
nemlig at formindske, tildeels endog aldeles at bortskaffe Ad-
ministrationsomkostningerner, der nu sluge en stor, paa enkelte
Steder endog den største Deel af Bruttoindtægten. At dette
ikke med et Ord er berørt i hiint Budgetbilag, og at det 
herefter næsten kunde synes, som om man slette ikke engang
havde i Sinde at gjøre noget der, hvor der er mest at gjøre,
er en Omstændighed, som kunde give Anledning til velbegrun-
det og alvorlig Anke, og som vi derfor haabe, at Statsraad
Unsgaard tilstrækkeligen vil oplyse, om ikke før, saa ved Regn-
skabet for Aaret 1841.

     "Fædrelandet" har, efter sin foreløbige Indledning om det
udkomne Finantsbudget og det tilhørende Normalreglement, paa-
begyndt sin Kritik over de specieller Brancher, og gjort Be-
gyndelsen med Jordebogs, og Forpagtnings-Indtæg-
terne i Danmark, hvilken kritiks væsentligste Ankepost er 
den, at ikke altid disse Indtægter ere behørigen sondrede fra 
de Hoffet vedkommende. Med Hensyn til Spørgsmaalet,
om Silkeborg skulde være Lystslot eller gaae over til at 
blive Fabrikanlæg enten for privat, eller i det mindste for
kongelig Regning, hedder det: "at der strax maa begyndes
med at gjøre et offentlig Anlæg der, eller og med at sælge
det Hele; og at et Jernværk ikke er det eneste, her er at 
gjøre. Dette bruger nemlig kun 10 a 20 Hestes Kraft,
medens Gudenaa har 120, og antages det, at denne kan
benyttes paa 3 Steder, selv uden at forhindre dens Anbenyt-
telse som Communikationsvei, saa er her altsaa 3 a 400
Hestes Kraft, som bestandig er gaaet og endnu hver Dag
gaaer tilspilde. Her gjældet det Ordets egentlige Forstand:
Hora ruit [tiden flyver], hver time drukner en Hest i Kattegattets Bøl-
ger, hver Dag tilintetgjør et Par hundrede Tønder Havre.
Al denne Vandkraft i forbindelse med den ringe Arbeidsløn
gjør, at ved Siden af Jernværket mange industrielle Anlæg
vilde kunne bestaae her, og vi ville derfor lægge Hr. Stats-
raad Unsgaard det paa Hjertet, ikke at tøve for længe
med at tilvende den private Vindskibelighed [driftighed] al denne ubenyt-
tede Kraft, ved portionsviis at bortarvefæste den (f. Ex. til 
Bruun, Classen o. A.) - lægge ham paa Hjertet, om 
det ikke turde være en værdig Gjenstand for hans patrio-
tiske Bestræbelser, her at kalde et lille Birmingham tillive,
og gjøre denne fattige Egn til Sæde for en indbringende
industriel Virksomhed. Med en saadan Plan for Øie, der 
er noget ganske andet, end at bygge et Slot til Frokost, kan 
der ikke være noget imod, at Staten beholder Silkeborg, og
det bliver da mindre vigtigt, om det er aldeles correct at po-
stere det paa Domainernes Conto.

     Om "Silkeborg" hedder det i Bladet "Fædrelandet"
at det bør snart afgjøres, om det skal være til Lystslot
eller Fabrikanlæg; at der strax maa begyndes med et of-
fentligt Anlæg der, eller sælges det hele. Et Jern-
værk er ikke her det Eneste som kan drives. Dette bru-
ger nemlig - hedder det endvidere - kun 10 a 20 He-
stes Kraft, medens Gudenaa har 120, og antages det at
denne kan benyttes paa tre Steder, selv uden at forhindre dens
Afbenyttelse som Communicationsvei, saa er her altsaa
3 a 400 Hestes Kraft, som bestandig er gaaet og endnu
hver Dag gaaer tilspilde. Her gjelder det i Ordets egent-
lige Forstand: hora ruit [tiden flyver], hver Time drukner en Hest i 
Kattegattets Bølger, hver Dag tilintetgjør et Par Hun-
drede Tønder Havre. Al denne Vandkraft i Forbindelse
med den ringe Arbeidsløn gjør at ved siden af Jern-
værket mange industrielle Anlæg vilde kunne bestaae her
og vi ville derfor lægge Statsr. Unsgaard det paa Hjertet,
ikke at tøve for længe med at tilvende den private Vind-
skibelighed [driftighed] al den ubenyttede Kraft, ved portionsviis
at bortarvefæste den (f. ex. til Bruun, Classen o. A.)
 - lægge ham paa Hjertet, om det ikke turde være en
værdig Gjenstand for hans patriotiske Bestræbelser, her
at kalde et lille Birmingham tillive, og gjøre denne fat-
tige Egn til Sæde for en indbringende Industriel Virk-
somhed.

     - Angaaende Himmelbjergfesten har Red. fra en
af sine venner modtaget følgende Skrivelse:
     "Den første større Sammenkomst paa Himmelbjerget
fandt Sted den 1ste August 1839. De Bestræbelser, som
Flere, navnligen Pastor Steen Steensen Blicher, gjorde
for at bringe en lignende Sammenkomst i Stand den 
1ste August f. A. mislykkedes tildeels, deels formedelst [pga.]
Kongens Nærværelse paa Himmelbjerget et Par Dage
forud, dees formedelst den kgl. Families Ophold paa 
Silkeborg. Den Idee, som ligger til Grund for Himmel-
bjergfesten, er imidlertid bliven mere populair og har 
fundet Efterlignelse andre Steder, f. Ex. paa Bulbjerg
og ved Restrup paa det Sted, hvor Nørreriis har staaet.
Allerede af den Grund var det at vente, at der iaar vilde sam-
les en betydelig Mængde Mennesker paa Danmarks høieste
og maaske skjønneste Punkt *). Efter en Opfordring af 
Steen Blicher om at udsætte Sammenkomsten til den 3die
August (fordi den første indtraf paa en Søndag), indfandt
sig en betydelig Forsamling fra Landets forskjellige Egne
og Dele. Om Formiddagen holdtes flere Taler, saasom 
af de jydske Stænderforsamlingers hidtilværende Alders-
præsident, Kammerraad Wulff, om Stænderinstitutionens
Betydning og hurtige og væsenlige Udvikling, af Adjunct
Snedorf Birch om den 28de Mai. Da vi troe, at denne
Tale vil læses med Fornøielse af Flere, tage vi ikke i
Betænkning at aftrykke den:
(Talerne kan læses i den originale vedhæftede fil)

*) Ifølge de idag hidkomne jydske Aviser har Antallet af de
Tilstedeværende været mellem 3 og 4000.