De Reguleringsarbeider, som foretages ved Gu-

denaa tilligemed det almindelige Eftersyn og Udbe-

dringen af de anlagte Værker ere nu saavidt frem-

skredne, at der maa tænkes paa en Forandring i Be-

styrelsens Form, fordi der, naar de ved Arbeidernes 

Udførelse beskjæftigede Technikere have forladt Egnen, 

vil behøves et stadigere Tilsyn med Aaen end der 

billigviis [med god grund] kan paalægges det nuværende Bestyrelses-

personale. Indenrigsministeriet har i dette Øiemed [hensigt]

nedsat en Commission, som deels skal tage under

Overveielse, hvilken Bestyrelse Gudenaaen hensigts-

mæssigt for Eftertiden kan undergives, deels vil

have at undersøge hvorvidt, og da paa hvilken Maa-

de, de øvrige samme vedkommende reglementariske

Bestemmelser maatte være at modificere, og navnlig

at gjøre Afgiftsvæsenet til Gjenstand for en omhyg-

gelig Drøftelse, hvorunder det Spørgsmaal bliver

at inddrage: hvorvidt den Afgift, der af Prammene,

som passere Omløbsrenden ved Frisenvold Laxegaard,

tidligere har været erlagt til Laxegaardens Eier, for

Fremtiden skal opkræves at det Offentlige. Com-

missionen, der, foruden Amtmanden for Randers

Amt, som er første Medlem, bestaar af Dhrr. Stats-

raad Holm (den nuværende Bestyrer af Pramfar-

ten), Cancelliraad, Herredsfoged Kampmann, Ju-

stitsraad, Vandbygningsinspecteur Carlsen og Rigs-

dagsmændene, Gaardeierne Schøler og Chr. Jensen

i Bording, afholder sine Møder i Randers.

     Ved nævnte Forbedringer af Gudenaaens Seil-

løb er unegtelig skeet en Velgjerning mod hele det

betydelige Opland og navnlig Silkeborg, der for

Tiden af Pramfartens Endepunkt. At derved imid-

lertid endnu kun er udrettet en ringe Deel af hvad

Randers og de vigtige Landstrækninger, nævnte seil-

bare Aa gjennemstrømmer, vil Enhver, der gjør sig

bekjendt med Forholdene, lettelig kunne Overbevise

sig om. Pramfarten har, som sagt, nu sit Ende-

punkt eller Udgangspunkt ved Silkeborg, men det er

utvivlsomt, at den ved forholdsviis ubetydelig Be-

kostning vil kunne fortsættes meget længere opad    

Aaen og derved i høi Grad befordre Omegnens Op-

komst [fremvækst]. Men ogsaa dette fraregnet er Gudenaasei-

ladsen langtfra endnu hvad den kan og sikkert ogsaa

om kortere eller længere Tiid vil blive, naar der for

Alvor bliver gjort noget for den. Regjeringen har

gjort de første og vigtigste Skridt til at ophjælpe disse

Egne, der paa Grund af den ubeqvemme Commu-

nikation med Landets Hovedlandeveie, endnu for

faa Aar siden stode langt tilbage; vi have seet, hvor

betydelig den før saa lidet ændrede Fart paa Guden-

aaen har udvidet sig siden Silkeborgs Begrundelse [grundlæggelse],

og at den, trods al dens Ufuldkommenhed, allerede

nu kan beskjæftige 70 – 80 store Pramme, maa borge [garantere]

for, at den udvidet opad og lettet ved Arhundre-

dets store Opfindelse: Dampkraften, vil faa et Op-

sving, hvis gavnlige Indflydelse endmere vil hæve

disse Egnes Betydning og Velstand.

     Fra Statens side, er der, siden Kong Chri-

stian den Ottende besluttede at grunde en Kjøbstad

herpaa Pladsen, gjort saa Betydeligt for denne Egn,

at det hverken tør fordres [fremmes] eller ventes, at Initiati-

vet til Dampkraftens Anvendelse paa Gudenaaen

skal tages af det Offentlige; det er Beboerne, der

bør gjøre Alt, for at fortsætte det Begyndte og da

et Foretagende som en Dampbaads Anskaffelse i

pecuniair [økonomisk] henseende ingenlunde er uoverkommeligt,

saa have vi ikke kunnet undlade at gribe denne Lei-

lighed til at henlede Opmærksomheden paa Vigtig-

heden heraf, saa meget mere som vi have erfaret,

at de Skridt, der tidligere ere gjorte i denne Ret-

ning, hidtil have været uden Følge [resultat].

     Det fortaltes sidste Vinter med bestemthed, at

en bekjendt kjøbenhavnsk Dampskibsspeculant allerede

i England havde bestilt en for denne Fart construe-

ret Dampbaad; men nu, da de af ham paapegede

Hindringer for en Saadans Fart paa Gudenaaen

ere bortryddede, hedder det ligesaa bestemt, at han

har opgivet Projectet; af hvilken Grund, vide vi

ikke, men derimod troe vi med Bestemthed at kunne

forsikre, at ligesaalidt som det i sin Tid med et

svagt og aldeles uhensigtsmæssigt bygget lille Damp-

skib mislykkede Forsøg, der var ham fuldkommen

bekjendt, inden han tiltraadte Sagen, har bevæget

ham til at træde tilbage, ligesaalidt bør dette være

nogen Hindring for hans Optagelse paany. Vi

haabe tillige, at dette snart vil ske, ligesom det er

vores overbeviisning, at de tvivl, om Foretagendets

heldige Udførelse, Nogle maaske endnu nære, da

ville blive beseirede; de grunde, vi hidtil have hørt

fremføre derimod, finde vi langtfra stærke nok til at

fraraade et saa almeengavnligt Værk og vi opfordre

Enhver, der kan bidrage til nærmere at belyse Sa-

gen, til, i det Almenes interesse, offentlig at frem-

sætte sine Anskuelser.

     I en Artikel i Silkeborg Avis betitlet: "Guden-

aaens Vigtighed som seilbar Flod," er omtalt et

Dampfartøi, bygget i England, hvis Dyggaaende

kun er 12 af 14 Tommer. Har det uden Ladning

en saadan Dybgaaen, er det ikke noget Overordent-

ligt, og jeg er overbeviist om at et lignende kan

bygges i Danmark. Ved at læse dette, vil Mæng-

den maaske tvivlende ryste paa Hovedet, thi ikke

Mange veed, at vi her i Landet have en Fabrik,

hvori der forfærdiges større Dampmaskinerier. For

at vise, hvor grundløs denne Anskuelse er, at vi

maa have alt Saadant fra Udlandet, vil jeg oplyse,

at paa Dhrr. Baumgarten & Burmeisters Etablis-

sement i Kjøbenhavn er forfærdiget flere fortrinlige

Dampskibsmaskinerier af nyere Construction, ligesom

der fra dette leveres mange Arbeider, som man tid-

ligere antog, kun at kunne erholde fra England.

Postdampskibet "Hermod" paa 120 Hestes Kraft

som i Skjønhed, Soliditet og som Seiler ikke staar

tilbage for noget Skib af lignende Størrelse, er leve-

ret af disse Mænd, og senere have de til Orlogsflaa-

den bygget et større Dampskibsmaskineri med

Skrue. I Aaret 1855 blev der i nævnte Etablisse-

ment bygget et Seilfartøi af Jern til Transport

ved Marinen paa 60 a 70 Commercelæsters Dræg-

tighed, der var saa let flydende, at da det var løbet

af Stabelen, laae det kun 10 Tommer dybt i Van-

det, og i complet Stand, med 300 Mand inden

Borde, skulde det kunne seile paa 2½ Fod Vand.

     I den Tid, jeg arbeidede paa Værftet, talte

Hr. Baumgarten og Skibsconstructeur Sandorff ofte

med mig om Gudenaa, og efter de Meddelelser, jeg

gav dem, nærede de ingen Tvivl om, at de kunde

bygge en Damper, der med held kunde befare dette

Farvand, naar Broerne over Aaen tillod at give

det en passende Construction. For at bidrage til

at fremme dette da omtvistede [omdiskuterede] Foretagende, udtalte

jeg mig offentlig til Fordeel for en Dampbaadfart

paa Gudenaa, og anmodet om at virke mere for 

Sagen, gjorde jeg, efterat have besluttet at etablere

mig i Silkeborg-Egnen, et Udkast til en Dampbaad

med Beregning over dens Tyngde og over dens Far-

ter imellem Silkeborg og Randers. En Dampbaad,

passende til disse Farter, har jeg ansat til 72 Fods

Længde, 12 Fods Brede og 6 Fods Dybde. Byg-

ges den nederste Halvdel af Jern, Bunden af ¼ 

Tom. Plader, Siderne af 1/6 Tom. Plader, den

øverste Halvdel af Træ, og erholder den en høi-

tryksdampmaskine af 16 Hestes Kraft, saa vil den

i complet Stand og forsynet med Kul for 18 Timer

have en Dybgaaende af kun 14 a 15 Tommer, og

med en Last af 100 Skpd. circa 2 Fod. Med 30

Pund Damptryk med Hjul af 9 Fods Diameter,

vil disse have 3 Miils Fart i Timen, og da Damp-

trykket ved at forhøies giver Maskinen større hur-

tighed, taler dette for at de strideste Strømninger

kunne overvindes. Jeg har ladet Planen, med de

Beregninger, hvortil jeg støtter det her Fremsatte,

og med Modeller, der vise, hvorledes jeg antager at

Dampbaaden bør construeres, bedømme af Sagkyn-

dige, der have erkjendt at den fortjente at bringes

til Udførelse.

     Uagtet af Forholdene i henseende til Alt, der

gjør Fordring paa Penge, ere ugunstige, maa jeg

dog tillade mig at udtale den Formening, at naar

Mænd med Indflydelse og Interesse for Sagen vilde

danne et Selskab til dens Fremme, kan Planen ufeilbar-

ligen realiseres, idet ikke alene Mange i Aaens Omegn,

men ogsaa i Randers sikkert ville slutte sig dertil.

Ved en Fremstilling, jeg f. A. gav over Planen,

viste jeg, at Foretagendet kan forrente sig, da Far-

ten uden Overdrivelse kan ansættes til at give et 

Netto-Overskud af 2400 Rd.: 16 Pct. af den i

Dampbaaden staaende Capital, hvilket lader for-

mode, at Mænd med Capitaler ville være at for-

maae til at deeltage i en Actietegning, hvorved der

kan garanteres for en Sum af henved 15000 Rd.,

som jeg formener en hensigtsmæssig Dampbaad vil

kunne leveres for, og hvis Bygning vist heldigere

kunde foretages af Dhrr. Baumgarten & Burmeister

i Kjøbenhavn end i Udlandet, da de locale Forhold

maa tages i Betragtning, naar de paa Foretagen-

get anvendte Bekostninger skulle føre til det forøn-

skede Resultat.                                   H. Ottesen.

     Silkeborg Sønderskov, den 8de April 1858.

     Fra London skrives under Mærket B. den 27de 
August til "Dagbladet": "Jeg er nylig hjemkom-
met fra en Feriereise i Danmark, hvor jeg blandt
andre Udflugter med mine Venner ogsaa besøgte
den storartede Egn omkring Silkeborg og Himmel-
bjerget. Jeg har som Barn tidligere været paa
dette Danmarks høieste Punkt, men aldrig før er 
jeg som denne Gang bleven greben af denne mæg-
tige Natur, og Grunden ligger vistnok fornemmelig
deri, at vi gav os Tid til at see os om og ikke lod
os nøie med at sove i Silkeborg og spise Frokost
paa Toppen af Himmelbjerget. Man behøver vir-
kelig ikke at reise ud af Danmark for at see stor-
artede Prospecter og vidunderlig skjønne Ting i Guds
frie Natur; efter min Formening vil et 14 Dages 
Ophold i disse skjønne Egne have en idetmindste
ligesaa gavnlig Indflydelse paa Touristen som at 
gaae til det sachsiske Schweiz ellen nedad Rhinen.
Men Silkeborg og Omegnen ere til Trods for
al deres Skjønhed kun forholdsviis lidet besøgte, og
Grunden maa vel fornemmelig søges deri, at der 
bliver sørget saa uendelig slet for at gjøre det lidt
hyggeligt og beqvemt for dem, der vove sig paa
denne Udflugt. I Silkeborg By er der to (tre)
store Gjæstgivergaarde, men afseet fra det stadselige
og respectable Ydre, er der ikke meget Godt at sige
om dem. Vi tog ind i "Hotel de Silkeborg", men 
vare grumme misfornøiede med vort Valg. Opvart-
ningen var slet, Fødevarerne endnu slettere, og Pri-
serne meget høie; det synes, at Værten i Sommer-
maanederne tager Opreisning for den svage Fortje-
neste i Vintertiden.
     Den smukkeste Vei fra Silkeborg til Himmel-
bjerget er igjennem de mange smukke Indsøer, der
under Navn af Kongedybet, Borre og Braad Sø
samt Juul Sø strække sig heelt op til Foden af 
Himmelbjerget og langt forbi samme. For at til
bagelægge denne Vei bliver man anbragt i en be-
synderlig Maskine, som agerer Dampskib, men dri-
ves fremad ved hjælp af to Skovlhjul, der atter
sættes i Gang af et meget støiende Maskineri, dre-
vet ved Haandkraft. Uanseet at denne Maade at
befordre Folk paa i varmt Veir maa være gruelig
anstrengende for de to Mand, der fungere som Damp-
maskine og hele Veien maa dreie Maskineriet som 
en anden Qværn, minder den Fart, som man Sky-
der, mere om Sneglegang end om nogen anden Be-
vægelse. Jeg troer, at det tog os over to Timer
at komme de halvanden Miil frem, hjemad gik det
forholdsviis hurtigere, da vi havde Vind og Strøm
med. Nogen Opreisning har man rigtignok i den 
vidunderlig skjønne Natur, som paa hele Seiladsen
uafbrudt forandrer sig. For Baaden betales 5 Rd.
hen og Hjem.
     Man stiger i Land ved Foden af Himmelbjer-
get paa dets steileste Side; da Stierne op til Top-
pen slet ikke ere banede, og da de vare blevne for-
vandlede til Kløfter ved et øsende Regnveir et Par
Dage i forveien, var det kun med det største Be-
svær, at vi naaede derop med vor Bagage, ja et
Par af vore Damer havde vi nær maattet lade
blive tilbage paa halvveien. Nu skulde man dog 
troe, at der, naar man havde naaet Maalet, var 
Leilighed til at gjøre sig det lidt beqvemt efter de
store Anstengelser, men vee den Reisende, som tager
til Himmelbjerget med slige Illusioner! Ikke en-
gang Vand, denne Livets allerførste Fornødenhed,
er at opdrive uden det største Besvær. Man kan
Bogstavelig ikke faae Vand paa Himmelbjerget, med-
mindre man vil slæbe det op med sig fra Søen og og
tage tiltakke med det lunkent og lidt muddret, eller
ogsaa hente det fra en fjern Tørvemose, og det er 
da af en ubehagelig guul Farve, men forresten vel-
smagende. Man seer paa Bjerget ikke en Hytte,
ikke spor af Mennesker, og det er en reen Umulig-
hed at faa saa Meget som varmt Vand til en Kop
Thee eller Kaffe, naar man ikke selv slæber alle
mulige Redskaber med sig.
     Saaledes er den Modtagelse, der bydes Touri-
sten paa et af de skjønnesteder i Danmark, hvor
Naturen har gjort Alt, hvad der kunde gjøres *),
men hvor Menneskehaand ikke vil gjøre det Mindste.
Med forholdsviis ringe Bekostninger, som i de smukke
Sommermaaneder vilde gjenvindes dobbelt ved den
forøgede Freqvents, vilde alle de her paaankede
Savn med Lethed kunne afhjælpes. Hvilken lettelse
vilde det ikke være for de Besøgende, om der var 
et bedre Communicationsmiddel mellem Silkeborg 
og Himmelbjerget, og hvor velkommen ville ikke en
godt indrettet Kro, hvor Folk kunde overnatte, oppe
paa eller ikke langt fra Toppen være! Naar man
er sikker paa at finde en god Modtagelse, vil man
valfarte til disse skjønne Egne fra alle Kanter af 
Danmark, ja det ville neppe vare længe, inden 
Englænderne i masse vilde komme derover, saasnart
det blot blev bekjendt, at Landet kunde modtage
civiliserede Reisende (!); Englænderne er hjertelige
kjede af den evige "continental tour" til Tydskland,
Schweiz, Frankrig og Italien, og gaae nu til Norge,
og Sverrig i stor Mængde, de vilde ogsaa snart
finde Veien til Danmark."
     *) Dog intet klart Kildevæld.
     Hr. B. viser os unegtelig et smukt Billede af 
Silkeborgs Fremtid! naar "man fra alle Kanter af 
Danmark valfarter" hertil og de civiliserede Eng-
lændere med spækkede Lommer i Masse komme her-
over; hvilket Liv vil her ikke da blive, og hvilken 
Opkomst vil ikke det hidstrømmende Guld bevirke i
alle Retninger her i disse vidunderlige skjønne Egne?
Det er ikke mere end billigt, at der gjøres Noget
for at kunne opnaae en saadan Fremtid, men man
tør dog neppe stole paa at Alt vil gaae efter Hr. 
B's Spaadom, idetmindste synes hans Naivetet i 
Forening med en hvis Fripostighed ikke at give os
nogen Sikkerhed derfor. Hr. B har "som Barn"
tidligere været paa Himmelbjerget, men aldrig før er han
som denne Gang "bleven greben af denne mægtige
Natur." Vi finde det ganske naturligt, at en stor-
artet Naturs Skjønhed bedre opfattes af og virker
mere gribende paa et voxent Menneske, end paa et
Barn, og vi behøve ikke paa anden Maade at for-
klare os dette. Derimod kunne vi ikke forklare os,
hvorledes Hr. B. offentlig kan fortælle, at der ikke
er andet Godt ved Silkeborgs to store Gjæstgiver-
gaarde, end deres stadselige og respectable Ydre (at
her er en tredie, som ikke i respectabelt Ydre giver
de andre noget efter, veed Hr. B ikke), da han jo
dog kun havde Leilighed til at lære den at kjende,
hvorpaa hans grumme uheldige Valg faldt. De
stærke Beskyldninger, han fremfører imod denne
Gjæstgivergaard, ere vistnok meget ubillige, idetmind-
ste have vi ikke før hørt nogen Daddel udtale over
dennes Beværtning eller Opvartning, og om end
Priserne ikke kunne kaldes billige, saa ere de dog 
ingenlunde høiere end i de fleste andre Gjæstgiver-
gaarde her i Landet. - Vi ville nu betragte de For-
anstaltninger, der "med Forholdsviis ringe Bekost-
ninger", som vilde gjenvindes dobbelt ved det uhyre
tilløb af "civiliserede Reisende", skulde skabe den
glimrende Fremtid for Silkeborg. Først og frem-
mest maa der skaffes et Dampskib til Silkeborg-
Himmelbjerg-Routen, thi paa ingen anden Maade
kan det nuhavende Communikationsmiddel forbedres,
(denne "besynderlige Maskine", hvori man "anbragte"
Hr. B, er iøvrigt slet ikke andet end en Baad med
Hjul paa Siderne, omtrent af samme Construction
som den, Kjøbenhavnerne i en Række af Aar har
seet og hørt i Frederiksdalsø, dog er Silkeborg Hjul-
baad ingen uformelig bred Kasse, som hiin, og gjør
langt mindre Støi); dernæst skal der anlægges en 
beqvem Spadseresti fra Søen til Himmelbjergets 
Top, og paa selve Toppen eller i nærheden deraf
en godt indrettet Kro. At disse gode Ting vare
heel deilige at have, er der neppe Nogen, der vil 
benegte, men de ere sandelig ikke lette at tilveie-
bringe, især saalænge der kun er liden Sandsynlig-
hed for at Omkostningerne derved vilde svare Reg-
ning; umuligt var det jo ikke, men Hr. B vil vel
neppe garantere derfor. Kromanden, der i Aarets
8 Maaneder skulde sidde alene paa Himmelbjergets
Top, for i de fire at opvarte de fashionable Gjæs-
ter, var virkelig at beklage; thi enten vilde han kun
faae Sulteføde, eller ogsaa kom han i Sommer-
maanederne til at tage Opreisning for den mang-
lende Fortjeneste i Vintertiden, og gjorde han dette,
saa blev han evig fordømt og Landet til evige Ti-
der kendt uskikket til at modtage "civiliserede Rei-
sende".

     Fra Kjøbenhavn have vi modtaget nedenstaaende,
med Anmodning om dets Optagelse heri Bladet:
     Om Silkeborg og Himmelbjerget.
     Efter at Indsenderen heraf var hjemkommem
fra en Reise paa Silkeborg i dens Omegn, kom
tilfældigviis Silkeborg Avis Nr. 73 for Løverdagen
den 11te September d. A. mig ihænde. Det deri
indrykkede Stykke, overskreven "Silkeborg og Himmel-
bjerget", tiltrak sig strax min Opmærksomhed, idet
jeg ikke kan nægte, at jeg paa min nylig foretagne
Reise paa disse Steder ganske var bleven henreven
af Silkeborgs ualmindelige smukke og interessante
Egn, og navnligen af Udsigten paa Himmelbjerget,
og forsaavidt er jeg ganske enig med Forfatteren til 
det Stykke, som findes indrykket i ovennævnte Avis,
og deler ganske hans Enthusiasmus og Beundring.
Men naar bemeldte Person klager over Gjæstgiver-
gaardene paa Silkeborg, da turde dette i Almindelig-
hed være ubeføiet, og er det ganske vist forsaavidt
navnlig angaaer "Hotel de Silkeborg". Thi Ind-
senderen heraf har dersteds under sit gjentagne Op-
hold fundet et, ikke blot i det Ydre smukt Hotel,
men ogsaa i det Indre tidssvarende, og truffen Be-
værtning, Opvartning, m. v. meget god, og det
til særdeles rimelige og billige Priser, og i det 
Hele nydt en saadan Comfort og Behandling, at
man herfor maa være Gjæstgiveri-Forpagteren, Hr.
Petersen, meget erkendtlig. Denne mening
maa man heller ingenlunde troe er enestaaende, men 
deles af mange ansete Personer, med hvem Indsen-
deren forsætlig har indledet Samtale, for at komme
efter Sandheden, der aldeles er faldet ud til Roes
for Gjæstgiver Petersen i Hotel Silkeborg, og Eng-
lænderens Klage bør derfor som ganske ubeføiet af-
vises og Ubekjendte derved ikke vildledes. Med hen-
syn til Englænderens yttring om, at der burde iste-
detfor en Baad, der bevæges med Haandkraft, være
et Dampskib, som bragte Reisende fra Silkeborg
opad Søerne til Himmelbjerget, da vilde dette unæg-
telig være behageligt for de Besøgende, men hvem
der kun er lidt kjendt med Forholdene vil let indsee,
at dette aldrig kunde betale sig, og derfor er et uri-
meligt og taabeligt Forslag, og dertil mindre nød-
vendigt, da Postbefordringsvæsenet paa Silkeborg er
i meget god Stand. Næsten ligesaa urimeligt er
forlangendet om, at der paa selve Himmelbjerget
skulde være et Gjæstgiveri, der kun i nogle faa
Maaneder af Aaret vilde have en begrænset Søg-
ning, og som følge deraf aldrig vilde kunne betale
sig. Den omtrent en Fjerdingvei derfra beliggende
Rye Kro afhjælper ogsaa tildeels denne Trang, især
da der ved Folkefester og andre solenne Leiligheder
paa Himmelbjerget opføres Beværtningstelte og des-
lige. Derimod kunde der unægtelig saavel paa
Himmelbjerget, som paa de flere fremragende Steder
i Silkeborg-Egnen hygges noget mere af det Offent-
lige end skeet er, og derpaa tillader man sig herved
at henlede Vedkommende Opmærksomhed.
H. W.

     Medens Projectet angaaende Dampseilads
paa Gudenaa imellem Randers og Silkeborg fore-
løbig ligger i Dvale, er her i denne Tid i Stilhed
opdukket ikke mindre end to Projecter med det For-
maal, at tilveiebringe en bedre og hurtigere Trans-
port paa Gudenaaens øvre Deel, herfra til Himmel-
bjerget og Rye Mølle. Den ene Plan gaaer ud 
paa, ved 20-Rigsdalers Actier at tilveiebringe en
Sum af 8000 Rd. til Anskaffelsen af et lille Damp-
skib. Ifølge den anden Plan, skal der bygges et 
Hjulskib, der, efter Beregningen, med 50 Passage-
rer og øvrig Fragt, ved to Heste skal kunne gives en
Hurtighed af 2 Mile i Timen; Anskaffelsescapitalen
anslaaes kun til 500 RD. og skal søges tilveiebragt
ved 5-Rigsdales Actier. Begge Projecter ere, som
sagt, endnu i deres Fødsel; men Actietegningen vil
vel snart vise, om Himmelbjergtouren skal blive den
første Deel af Gudenaa, hvor Farten skeer med
Dampmaskinens hurtighed.

     Angaaende det tidligere omtalte Hjulskib til 
Fart [sejlads] paa Gudenaa ovenfor Silkeborg er os med-
delt Følgende:
     "Skibet eller Baaden bliver 40 Fod lang, 8 
Fod bred med en Bund paa 232 Qvadratfod, en 
Flade, der for en Vægt af 76 Lpd. kun synker 1
Tomme i Vandet, hvoraf man kan slutte sig til den
Indflydelse Vægten af 50 Personer vil have paa
Baadens Dybgaaende. I et Rum af 7 Alen i 
Diameter, i Høide og Flugt med Hjulkasserne, an-
bringes en Bane nærved Vandlinien, hvor to smaae
stærke Heste gaae rundt og ved en sindrig Mecha-
nisme sætter Skovlhjulene i Bevægelse. Foran bli-
ver en Kahyt 11 Fod lang og 7½ Fod bred; da
Baaden kun er beregnet paa at blive benyttet i 
Sommertiden og tildeels af Folk, der tage opad
Aaen for at fryde sig ved den rige Afvexling af
Naturskjønheder, som her overalt tilbyder sig, saa er
megen Kahytsplads unødvendig. For at gjøre Vin-
dens Tryk mindre føleligt, bliver endeel af begge
Ender aaben (uden Dæk), hvorpaa der bliver en 
Flade af 84 Qvadratfod, som tilligemed Kahytten
og endeel af Dækket kan afgive Plads for mange
Passagerer.
     Naar man ved, at to Mænd, endog i temme-
lig stærk Blæst, kan stage en med 15 - 20 Favne
Brænde ladet Pram imod Vinden, maa man an-
tage, at to hensigtsmæssigt indrettede Skovlhjul,
der trækkes af to Heste, kunne bringe en af for-
nævnte Størrelse letbygget Baad frem med temme-
lig Hurtighed, især da de længste Router sjeldent
blive 2 Miil.
     Driftsplanen er følgende:
I 20 Søn- og Festdage gjøres 2 Toure daglig
     imellem Silkeborg og Naaege med 18 Personer
     hver Gang, der for Frem- og Tilbagetouren be-
     tale hver 1 Mk.                                             120 Rdlr.
I 16 Uger gjøres 1 Tour ugentlig til Bor-
     geraa, Thingbjerg (Tindebjerg) anløbende
     Naaege med 24 Personer a 1 Mk. for
     Tour og Retour.                                              64 Rdlr.
16 Dage i 4 Maaneder gaaes der til 
     Sønderskoven, Aasen, med 20 Personer
    a 1 Mk. 8 Sk. for Tour og Retour.                    80 Rdlr.
Til Himmelbjerget 16 Toure, anløbende de 
     andre Punkter, 18 Personer a 2 Mk.
     8 Sk. for Tour Retour.                                  120 Rdlr.
For Baaden naar den leies af Selskaber,
     24 Toure fra Silkeborg til Naaege
     a 1 Rdlr.                                                        24 Rdlr.
18 Toure til Thingbjerg a 1 Rdlr 3 Mk.                27 Rdlr.
20 Toure til Sønderskoven og Aasen a 2 Rd.    40 Rdlr.
20 Toure til Himmelbjerget a 3 Rd. 3 Mk.          70 Rdlr.
20 Toure til Allingaa, Rye Mølle og 
     Thulstrup, for at give beboerne ved 
     ved Knudsø, Juulsø og Borresø en regel-
     mæssig og billig Befordring til Silke-
     borg om Torvedagene; herfor kan afsæt-
     tes 4 Rd. pr. Reise.                                       80 Rdlr.
                                                          Indtægt  625 Rdlr.
     Foretages kun ovennævnte Toure, ville de føl-
gelig optage den mindste Tid af de 4 Maaneder,
hvori Baaden regelmæssig er i Fart.
     Udgifterne ville blive:
     Løn til 2 Mand, der ikke behøve at være 
     Maskinkyndige                                            200 Rdlr.
Til Hestehold                                                    150 Rdlr.
Smørelse og Reparationer                                50 Rdlr.
                                                          Udgift     400 Rdlr.
    Fradrages Udgiften fra Indtægten, bliver der 
til den i Baaden staaende Capitals Forrentning og
Afbetaling 225 Rdlr.
     Actietegningen har  - skjøndt Planen hidtil nær-
mest kun er foreviist Indbydernes Venner og Be-
kendte - allerede en god Fremgang, og da Risi-
coen ikke kan blive stor for Aktionairerne, vil for-
haabentlig de Modbemærkninger, der gjøres (selv af
Folk, som ikke have nogen klar Idee om Baadens
Construction og mechaniske Indretning), neppe have
nogen skadelig Indflydelse paa dette Forehavendes
Udførelse".
     Om Actietegningen paa det lille Dampskib til 
samme Router, der ligeledes nærmest søges fremmet
ved Bekjendtskab, savne vi endnu nøiere Underret-
ning, dog troe vi, at ogsaa dette Foretagende Nyder
god Fremgang. Man kan saaledes glæde sig ved
Haabet om, at en livlig Communication snart vil 
finde Sted imellem ovennævnte Steder, hvilket uneg-
telig vil være en stor Behagelighed ikke alene for
Silkeborgs og Omegnens Beboere, men ogsaa for
de mange Reisende, der komme hertil for at besøge
disse af Naturen saa rigt begavede Egne.

     I en længere Artikel i "B.
T." om endeel af den jydske Jernbanes Beliggen-
hed udvikles det, at det fordeelagtigste for Silkeborg
vil være, ikke at komme i directe Berørelse med sam-
me. Den Beliggenhed, som bedst synes at svare
til Opnaaelsen af hovedøiemedene [hovedformålet]: Landets Tarv
og Foretagendets Rentabilitet, bliver da for denne
Egns Vedkommende mod Nord den saa ofte om-
talte Linie over Tange til Viborg og mod syd fra
Brabrand-Stationen til den østre Ende af Mossø.
     "Skanderborg - hedder det - passeres i en 
halv Miils Afstand, og ved Søen tilveiebringes
Forbindelse med Silkeborg og Omegn ved en c.
3½ Miils Seilads ad Sø-rækken, idet Mossø sæt-
tes i Forbindelse med Guden- og Ryemølle-Søer,
ved at istandsætte den i sin Tid benyttede, ikkun [kun] c. 
1500 Alen lange Emborg-Canal, og ved at en Hæv-
ningssluse bygges ved Rye Mølle (Forskjellen  i 
Vandhøiden er omtrent 5 Fod). Hermed er For-
bindelsen tilveiebragt til Dampskibe og Pramme med
tilstrækkeligt Dybtgaaende, uden synderlig Regule-
ring af de øvrige, Søerne forbindende Løb, da hele
Strækningen intet Fald har. Naar der anbringes
en Hævningssluse ved Silkeborg, hvortil Canal-
arbeidet er udført, er Forbindelsen med den nedre
Gudenaaseilads tilveiebragt og hele Strækningen mel-
lem Jernbanestationerne ved Mossø og Tange seilbar.
     Alt vel overveiet er Silkeborg med Omegn vist
bedst tjent med, paa denne maade at udvikle de
naturlige og billigste Transportveie som Forbindel-
sesled med de saaledes ikkun halvanden Times Damp-
skibsseilads fjernede Banestationer i Nord og Syd.
At man allerede under nærværende Forhold anseer
en Dampskibsseilads via Rye Mølle for nyttig og 
rentabel, fremgaar af Dhrr. Kammerjunker, Birke-
dommer Drechsels, Frabrikeier Drewsens m. Fleres
Indbydelse til Aktietegning i April f. A., hvori Ca-
pitalen anslaaes til 8000 Rd. og Udbyttet for Actio-
nairerne til 7½ pCt. Om end den fremsatte Cal-
cules [beregnings] Rigtighed er meget problematisk, viser Ind-
bydelsen dog, at de localkyndige Mænd ansee
Vandveien for Dampskibsseilads at være i behørig
Stand."
     Da Talen er kommen paa det Fordeelagtige i
bedre at benytte Silkeborgs saa ofte heri Bladet
fremhævede Vandvei, kunne vi ikke undlade hertil at
knytte et par Bemærkninger. At Dampskibsfart
paa den nævnte Strækning mod Syd, ligesom og-
saa flere Mile mod Nord, er mulig, betvivles vist
ikke af nogen localkyndig Mand; derimod ere Me-
ningerne om et Dampskibsforetagendes Rentabilitet
meget deelte. Vi hørte saaledes ifjor, da den oven-
omtalte Indbydelse var udgaaet, gjentagne Gange
yttre, og det endog af Mænd, der selv havde teg-
net sig for Actier, at de ingen Tro havde til at 
den opstillede Calcule [beregning] kunde holde Stik, Ja En yt-
trede endog, at Actionairerne hverken vilde faae Ren-
ter eller Capital, idet hele Indtægten vilde blive op-
slugt af Driftsomkostningerne; thi Skibets Afbenyt-
telse kunde langtfra ikke blive saa stor, som i Ind-
bydelsen calculeret [beregnet]. Derimod hørtes ofte den paa-
stand fremsat, at en Dampbaad af halv saa stor
Drægtighed vilde være tilstrækkelig til det Brug-
ger [brug], der for Tiden haves for den, og at et saame-
get mindre Maskineri vilde have kraft nok, ikke blot
til at give Baaden almindelig Dampskibsfart, men 
tillige til at kunne tage en af de største Pramme paa
slæb; hvilket ikke synes utroligt, naar man veed,
at to Mænd ere istand til, imod Strømmen, at frem-
dreie en Hjulbaad, der rummer c. 30 Personer, med
en Fart af c. 1 Miil i Timen. - Nu er vistnok
et Dampskib til en Priis af 8000 Rd. ikke meget
stort, men det er indlysende, at naar der ikke er til-
strækkelig Brug for det, vil et mindre bedre kunne
svare Regning, og de Meninger, der yttredes om
det Førstes Urentabilitet, vare sikkert ogsaa Aarsag
til at nævnte Actietegning ikke havde det forønskede
Udfald. Vi ere ikke Sagkyndige, og kunne derfor
ingen bestemt Mening have om, hvilket af de to
der bør foretrækkes, men det forekommer os, at naar
det Mindre besidder den paastaaede Kraft, vilde det
være fuldkomment tilstrækkeligt til at afhjælpe Øie-
blikkets Savn, og vi ere overbeviste om, at Capi-
talen til et saadants Anskaffelse letteligen vilde kunne
tilveiebringes ved Actier; viser det sig saa om nogle 
Aar, naar f. Ex. Længdebanen kommer istand, at 
her er Trang til et større Skib, saa vil der ogsaa
nok blive Raad for det.

     I Silkeborg Avis Nr. 22 hedder det, at Actie-
tegningen til et Dampskib paa Gudenaa, som i f. A.
blev sat i Gang af Undertegnede med Flere, ikke har
havt det forønskede Udfald. Dette maa jeg berigtige
derhen, at da der ikke engang er bleven holdt noget
Møde af Indbyderne, er det ikke muligt at vide,
hvor mange Actier der ere tegnede, eller hvilke Ud-
sigter der er til Sagens fremme; thi den har været
stillet heelt i Bero efter Forhandlingerne om Jern-
banen, af hvis Resultat det væsentligt vilde afhænge,
paa hvilke Punkter af Gudenaa Opmærksomheden
fortrinlig burde henvendes. Efterat disse Forhand-
linger nu foreløbig ere tilendebragte, og Tværbanen
Aarhus-Skive er slaaet fast, Silkeborg Handels-
plads udelukket ialfald i en lang Fremtid fra at faae
en Jernbane i sin Nærhed, maa Tange antages at 
blive det Punkt, hvorpaa Opmærksomheden herfra
fornemmelig bør rettes, og en Fart [sejlads] fra Silkeborg
til Tange i Nordost og fra Silkeborg til Ry Mølle
i Syd at maatte staa paa Dagsordenen her paa
Pladsen.
     For mit Vedkommende tvivler jeg ikke om at
en saadan Fart vil rendere [indbringe], fornemmelig naar Slu-
sen imellem Langsø og Remstrup Aa kunne komme
istand og Farten saaledes udføres med een Baad.
Om Rentabiliteten kan der jo imidlertid være for-
skjellige Meninger; men da Planen er udkastet saa-
ledes at Ingen behøver at risikere Noget, idet der
for Actien kan betinges Personfart med Baaden, og
Foretagendet er af den almeennyttige Beskaffenhed,
at denne langt overveier Pengespørgsmaalet, beder
jeg Enhver, der har Sagens Fremgang kjær, ikke
at svække Tilliden til dette Foretagende ved ugrun-
det Frygt, men trøstig anbefale det til Andres Op-
mærksomhed.
Et offentligt Møde er ansat til at afholdes i
Hotel Dania den 7de April førstk. Kl. 12 Middag;
hvilket jeg benytter Leiligheden til at meddele, og 
hvortil Enhver, der har Interesse for Sagen, ind-
bydes.
Silkeborg, den 20de Marts 1860.
Drechsel.

     Vi have oftere heri Bladet henledet Opmærk-
somheden paa det Gavnlige i, at en Dampskibs-
fart etableres paa Gudenaa, ligesom ogsaa Hr. 
Saugværkseier Ottesen i Silkeborg Sønderskov alle-
rede for et Par Aar siden har opfordret til at eta-
blere en saadan Fart [sejlads] mellem Silkeborg og Randers
samt ved en detailleret Plan søgt at godtgjøre saa-
vel Muligheden som Rentabiliteten af en saadan.
Hr. Ottesens Forslag vakte endeel Opmærksom-
hed baade her og i Randers, men Ingen forsøgte
at realisere Planen, muligen fordi Haabet om, at
en Jernbanelinie tæt forbi Silkeborg snart skulde
overflødiggjøre Dampsejladsen, hvilket sidste dog vist-
nok ikke vilde være blevet Tilfældet. Endelig udgik
den i dette Blads Nr. 22 og 23 omtalte Indby-
delse, foreløbig kun bestemt til at gjælde Stræknin-
gen Silkeborg-Himmelbjerget eller Rye Mølle. At
denne Indbydelse ikke fandt den forønskede Deelta-
gelse, blev i sin Tid almindeligt sagt heri Byen og 
vi troe at dette endnu er den almindelige Mening,
skjøndt noget Bestemt jo - ifølge Hr. Kammerjun-
Drechsels i dette Blads Nr. 23 givne Oplys-
ninger - ikke derom kan siges. - Som Hr. Kam-
merjunkeren meget rigtigt bemærker, har den ende-
lige Afgjørelse af Jernbanesagen med hensyn til
Tverbanen foranlediget, at Tange maa "antages
at blive det Punkt, hvorpaa Opmærksomheden her-
fra fornemmelig bør rettes", og det vilde jo ogsaa
være baade gavnligt og behageligt, naar et og det 
samme Dampskib tillige kunde gjøre Farter til Him-
melbjerget og omliggende Punkter.
     Det synes indlysende, at der, naar Jernbanen
kommer istand, vil blive en uafviselig Trang for
Silkeborg til ved Dampskibsfart at komme i For-
bindelse med samme, og der kan neppe være Tvivl
om, at naar et Dampskib af passende Størrelse an-
skaffes, vil det ogsaa kunne forrente sig. Et For-
søg med et større Skib, end der haves Brug for,
vil derimod have Tab og mistillid til efterfølgende
Forsøg tilfølge, ligesom et tidligere Forsøg med et
flotbygget og med et for svagt Maskineri forsynet
Skib allerede har bragt Mange til at tvivle om
Gudenaaens Seilbarhed for Dampskibe.
     Det bliver derfor Hovedopgaven for et eventuelt
Dampskibs-Actieselskab, at anskaffe et Dampskib,
der netop har den tilstrækkelige Maskinkraft til, med
et indskrænket Antal Passagerer og nogle Læster
Gods, at bevæge sig med den fornøde hurtighed.
Saadanne smaae Dampskibe, der kunne anskaffes
for 4 a 5000 Rd., befare flere engelske, franske og 
tydske Floder, hvor vel Freqventsen, men ikke Flo-
dernes Dybde tilsteder større Skibes fart. Et lig-
nende Skib vilde, efter vor Formening, være fuld-
komment tilstrækkeligt til en Begyndelse her, og for
yderligere at imødegaae, hvad vi oftere have hørt
indvende imod smaae Dampskibe, nemlig at de ikke
kunne gives Kraft nok til at gaae imod Strømmen
paa Floder, henvise vi til den ifjor udkomne Over-
sættelse af C. Bakewells "Vort Aarhundredes mær-
keligste Opfindelser" (der er forsynet med en meget
anbefalende Fortale af Professor, R. af Dbr. C.
Holten),  hvoraf man seer, at den første i Europa
byggede Dampbaad, "Cometen", der løb af Stabe-
len 1811, kun var af 12 Læsters Drægtighed,  med 
tre Hestes Kraft, men ikkedestomindre tilbagelagde
omtrent 2 Mile i Timen paa den skotske Flod Frith
of Forth. Det kommer følgelig ikke saameget an
paa Størrelsen, som paa, hvorledes Skib og Ma-
skineri er bygget og svare til hinanden, - og med
Hensyn hertil bliver det Actieselskabets Direction,
der maa slutte en fuldkommen betryggende Accord
med vedkommende Leverandeur.
     Som af Hr. Kammerjunker Drechsel bekjendt-
gjort, vil der førstkommende Løverdag Middag Kl.
12 i Hotel Dania blive afholdt et offentligt Møde
denne Sag betræffende, og vi ville Haabe, som vi
ogsaa ønske, at den derved vil komme under en om-
hyggelig Drøftelse og i god Gang. Det er let at
udkaste en Plan paa Papiret, let at forsvare den,
naar det f. Ex. lader sig gjøre med at sige: Ingen
behøver at tabe sin Actiecapital ved Foretagendet,
thi han kan reise den op med Skibet; men slige
Garantier troe vi ikke formaae at lokke Mange,
ligesom eiheller at Sagens almenyttige Beskaffen-
hed alene vil være istand til at bringe Actietegnin-
gen et heldigt Udfald, naar Planen synes at mangle
Soliditet.
     Vi ansee Dampskibsspørgsmaalet for at være
af megen Vigtighed for Silkeborg, og derfor have
vi ikke kunnet undlade at gjøre opmærksom paa den
Fare, Sagen let udsættes for, naar den gribes an
paa en mindre heldig Maade; vi have ikke indladt
os paa at udkaste Planer eller at bedømme den fore-
liggende, men kun udtalt en Anskuelse, der deles af
Flere, og forøvrigt henviist til Kjendsgjerninger. -
Med Anerkjendelse af den Fortjeneste, der allerede
ligger i at have bragt denne Sag paa Bane, op-
fordre vi til en nøie Overvejelse af samme, inden
Actietegning paany søges fremmet, og anbefale en-
hver Ven af Silkeborg, efter bedste Evne at under-
støtte dette gavnlige Foretagende.

     Det glæder os at erfare, at Indbyderne til 
Actietegning paa et Dampskib til Gudenaasfart har
fulgt vort Raad, og i al Stilhed begyndt en Actie-
tegning til et lille Skib, istedetfor det dobbelt saa
store til 8000 Rdl. Til Tak for vort gode Raad
har man dog ikke fundet sig foranlediget til at give
os en Meddelelse derom, men den her velbekjendte
Haand * har meddelt "Aarh. Av." følgende:
     "Der er nu Haab om, at det længe nærede 
Ønske, at erholde en Dampbaad mellem Silkeborg
og Ry Mølle, anløbende de bekjendte Udsigtspunkter
i de Kgl. Skove, samt Aasen og Himmelbjerget, og
Lossesteder udfor Lauen og Linaa, Thulstrup, Alling
og Ry, kan blive iværksat, naar dette Foretagende
fremdeles imødekommes som det er begyndt. Jern-
støber Løwener & Co. i Kjøbenhavn har nemlig til-
budt at levere en Jernskruedampbaad af 4 Hestes
Kraft, der tilbagelægger 2 Miil i Timen, har 50 a
60 siddende Pladser og et ringe Kulforbrug samt
kun 2 Mands Besætning for 4000 Rd. færdig in-
den Sommerferien. Af de 400 af 450 Actier, paa
10 Rd. pr. Stk., som ville udfordres, er strax af 
Nogle af Indbyderne tegnet henimod 90 Stkr.
Indskudsactierne kunne afdrages med 15 Mk. aarlig
i 4 Aar, hvorved det er muliggjort for næsten Alle
at deeltage. Da Baaden opgives at ville blive ud-
leiet i Lystfart for den billige Priis af 7 a 10 Rd.
Tour og Retour imellem Silkeborg og Himmelbjerg
for den hele Baad, er det at forudsee, at den vil 
blive meget afbenyttet om Sommeren, ligesom den 
ogsaa nu, da Skanderborg-Chausseen bliver færdig
næsten til Ry Mølle, og Viborg-Silkeborg Chaus-
seen heelt færdig, kan ventes at drage Reisende baade
fra Nord og fra Syd i forøget Mængde til dette
"Danmarks Høiland" med sin malerisk smukke Flod-
fart. Det vil derfor efter al Rimelighed blive et 
Foretagende, der vil svare Regning, ligesom det og-
saa her tillands er saa enestaaende i sit Slags, at 
det fortjener al Understøttelse, og maa ønskes en
heldig Fremgang".

     Mødet i "Hotel Dania" angaaende Damp-
skibsfart paa Gudenaa og Søerne Syd for Silkeborg
aabnedes idag kl. 3½. De tilstedeværendes Antal
beløb sig kun til 8 Personer, dog ankom Enkelte
senere, saa at der ved Mødets Slutning vare 13
tillstede, hvoraf dog kun 12 vare Aktionairer.
     Kammerjunker Drechsel oplæste Navnene paa
de nytilkomne Actionairer med Angivelse af de af 
hver især tegnede Actier. Det hele tegnede Actieantal
beløb sig til 172, nemlig 114 Contantaktier og 58
Indskudsactier ( de sidste at betale i 4 Aar med 15
Mk. aarlig. Ved Mødet anmeldtes endnu nogle
tegnede Actier, saa at den hele tegnede Sum nu
Udgjør 1720 Rd. Hr. Kammerjunkeren bemærkede
imidlertid, at han havde Løvte fra Adskillige, der 
vilde tegne sig for Actier, saa at man sikkert allerede 
nu kunde gjøre Regning paa Actier til et Beløb af 
2000 Rd.
     Det fra det Løwenerske Maskinværksted i Kjø-
benhavn tilbudte Dampskib, der var lovet færdigt
inden Sommerferien iaar, skulde, som bekjendt, 
koste 4000 Rd. Derimod var der skeet Tilbud fra 
Carlshytten ved Rendsborg om at levere et lignende
Skib for 3000 Rd., og et andet fra Kiel er tilbudt
for 3200 Rd.; dog kunde ingen af disse faaes fær-
dige iaar. Da man imidlertid ikke med de forhaan-
denværende Udsigter kunde indlade sig paa at bestille
et Løwenerske Skib, hvilket, for at kunne leveres til 
den lovede Tid, skulde være bestilt inden den 19de
dennes, saa fandt man det rigtigst at opgive samme.
     Hr. Fabrikeier Drewsen udviklede derpaa,
at, naar man ikke alene vilde have et Lystdampskib,
men tillige agtede at benytte samme som Postskib
med Reisende fra Skanderborg over Ry Mølle samt
gjorde Regning paa Freqvents fra de paa Routen
liggende Landsbyer, saa maatte man have et større
Skib, der istedetfor Solseil var forsynet med Kahyt-
ter; et saadant, med 12 Hestes Kraft, forsynet med
2 Kahytter og med betydelig mindre Dybgaaende
end de mindre, var tilbudt fra Karlshytten for 8000
Rd.; det var rigtigbok brugt, men godt, og kunde
erholdes strax. Hr. Drewsen anbefalede derfor sam-
mes Anskaffelse, idet han yttrede, at det var blevet
ham klart, at Silkeborg ikke uden fremmed Hjælp
vilde kunne faa noget Skib, samt at han haabede
ved sine gode Venner i Kjøbenhavn at faae tegnet
et saa betydeligt Antal Actier, at det vilde blive
muligt at anskaffe samme.
     Da der yttredes Tvivl om, hvorvidt de Actio-
nairer, der havde tegnet sig for et mindre Skib, vilde
staae ved Tegningen, naar det større skulde træde
istedet, vedtoges det at udvælge en Comitee, bestaa-
ende af 5 Medlemmer, samt foreløbig at søge Actie-
tegning fortsat, og, naar man havde naaet en Sum
af 4000 Rd., da at sammenkalde en Generalforsam-
ling, ved hvilken det Spørgsmaal vil blive at fore-
lægge: om man ønsker det større eller et mindre Skib.
Til Medlemmer af Comiteen valgtes: Dhrr. Fabrik-
eier Drewsen, Kammerjunker Drechsel, Postmester
Bindesbøll, Apotheker Nielsen og Kjøbmand Due.
Det kan saaledes ansees for afgjort, at man neppe
iaar vil faa Dampskibsfart paa Gudenaa.

     Det lader, at den 16de ds. i Gudenaa-
Dampskibssagen udvalgte Comitee har opgivet 8000- 
Rigsdalers-Skibet og har isinde at anskaffe det ved
Mødet opgivne Løwenerske Skib til 4000 Rd., hvil-
ket de ville "bestræbe sig for" at faae færdigt ved
Sommerferiends Begyndelse; saaledes man man idet-
mindste læse sig til i Aarhuus Avis, hvor Comiteen
tillige indbyder til Actietegning, og en Hr. Metzsch
paa Kjødtorvet sammesteds tilføier, at der nu ialt
er tegnet 3000 Rd. samt at han modtager Actieteg-
ning for Aarhuus og Omegn. - Som bekjendt,
oplystes det ved Mødet den 16de, at 2 Dampskibe,
der i Størrelse og øvrige Egenskaber vare ganske
som det Løwenerske, vare tilbudte for resp. 3200 og
3000 Rd; men rigtignok kunde intet af disse leveres
iaar. Vi vide ikke, hvad der har bevæget Comiteen
til, trods den ved Mødet tagne Beslutning, atter at 
optage det Løwenerske Skib; men dersom det blot
er for at kunne begynde Farterne "ved Sommer-
feriens Begyndelse" iaar, saa forekommer det os
temmelig dyrt, at betale 1000 Rd. for den Fornøielse.

     I Torsdags afholdtes i "Hotel Dania" her i 
Byen Generalforsamling i Actieselskabet for en Damp-
skibsfart paa Søerne ved Silkeborg - Hr. Pastor
Hostrup valgtes til Dirigent, og gav derpaa Ordet
til Hr. Fabrikeier M. Drewsen, som gjorde For-
samlingen bekjendt med Foretagendets Fremskridt
siden Generalforsamlingen den 24de Juli f. A., der 
havde givet ham Bemyndigelse til i Et og Alt at
handle paa Selskabets Vegne. Navnlig meddelte
Hr. Drewsen, at der af Regjeringen var tegnet Ac-
tier for et Beløb af 5000 Rd., imod en Aarlig
Amortisation [tilbagebetaling] af 100 Rd. og imod at der for Be-
løbet gives 1ste Prioritets Panteret i Dampbaa-
den, samt, at der allerede af ham var gjort Be-
stilling af en Damphaad paa 10 Hestes Kraft hos
Dhrr. Baumgarten & Burmeister i Kjøbenhavn,
der for en Priis af 10,000 Rd. (hvoraf Tredie-
delen allerede er udbetalt) har forpligtet sig til at
levere samme færdig først paa forestaaende Foraar.
Hr. Drewsen stillede derpaa det Forslag, at Gene-
ralforsamlingen vilde meddele ham en yderligere
Fuldmagt til ogsaa fremtidig at varetage Selska-
bets Interesser og at modtage og qvittere for det 
af Regjeringen tegnede Beløb. Efter nogen Dis-
cussion sattes dette Forslag under Afstemning, og
med 31 Stemmer imod 1 blev det vedtaget, at med-
dele Hr. Drewsen den begjærede Fuldmagt. Sel-
skabet erklæredes derhos for constitueret, med Hr.
Drewsen som dets Generalbefuldmægtigede, og den
nævnte Fuldmagt blev underskreven og ham over-
leveret. Hr. Drewsen fremlagde endnu 25 ham af
udenbyes Actionairer meddeelte Fuldmagter, der repræ-
sentere 231 Actier. - Hr. Kammerjunker Drechsel
stemte ikke, navnlig fordi han ikke ansaae Selska-
bet for at være tilbørlig constitueret og fordi der ikke
existerede Love for Selskabet, hvorefter Stemme-
retten kunde udøves.

     Ihændehaverne af Interimsbeviser [midlertidige] for Ind-
skudsactier i det til Søerne i Silkeborg bestilte
Dampskib, anmodes herved om snarest paa mit
Contoir at indbetale Indskuddet for dette Aar, med-
bringende Interimsbeviserne for at faae Beløbet af-
skrevet paa disse.
      Silkeborg, den 16de Februar 1861.
                                                             M. Drewsen.

     - Det for det herværende Aktieselskabs
Regning bestilte Dampskib, der paa Grund af
Travlheden med Orlogsfartøier ikke kan blive
færdigt til den fastsatte Tid, er nu bestemt
lovet færdigt til den 1ste Juni, og vil saaledes
nogle Dage senere kunne komme hertil.