Det Held og den Hurtighed, hvormed Hr. Over-Krigs-
kommissair Ingerslev har fuldendt Gudenaaes Seilbargjø-
relse fra Bjerring Mølle til Silkeborg, vækker længsel efter,
ogsaa snart at se hans anden for Jylland saare vigtige
Kanalplan udført. Denne Kanal skulde, efter Hr. Over-
krigskommissairens Forslag, bestaae i 2 Hoved-Afdelinger,
som adskildtes ved et Omlosningssted paa Stavring Præste-
gaards Mark. Den ene Hoved-Afdeling skulde begynde ved
Silkeborg og gaae igjennem Brads Søe, Borre Søe, Juul
Søe, Knuds Søe, Ravn Søe, Wenge Søe, Pitter Søe,
og ende i Gammelgaards Søe. Disse Søer staae alle 
i aaben Forbindelse med hinanden ved en Aae, som begynder
fra Gammelgaards Søe, gaaer siden af den ene Søe i den 
anden og forener sig tilsidst med Gudenaa ved Silkeborg.
Af denne Strækning, som skal udgjøre omtrent 3½ Miil,
skal 2½ Miil vare Seilbar, nemlig fra Silkeborg til Knuds
Søe; altsaa kun een Miil at arbeide paa for at faa Aaen
dyb og bred nok til at seile udi med en Pram fra een Søe
i en anden. Kanalens anden Hoved-Afdeling skulde begynde
ved Tostrup, følge Aaen gjennem Brabrand Søe og 
ende ved Aarhuus Mølle. Denne Strækning udgjør om-
trent 2½ Miil, hvoraf 1½ Miil fra Brabrand Søe til Aar-
huus skal være Seilbar, altsaa heller ikke i denne Afdeling
mere end een Miil at oprense.

     Ikke langt fra Silkeborgs's ligger en liden Landsby:
Kjærsgaard er dens navn. En af dens Beboere havde ud-
mærket sig saaledes i Krigen mod Venderne, at Erik Ejegod
gav ham Tilladelse til at anlægge en Mølle ved den Bæk,
som rinder forbi Kjærsgaard ud i Søen. Møllen byggede og
indrettede han selv, ved hjælp af sine Sønner; thi Beboerne
i Balle Sogn have fra utænkelige Tider været kløgtige i Træ-
arbejde. Imellem denne Mølle og Kjærsgaard er Egnen vild:
paa den ene Side sees Intet, uden en sort Lyngbakke, og 
paa den anden Side spor af Ødelæggelser, Bækken ved Tøbrud og
Regnskyl har efterladt sig. Men desto skjønnere er Udsigten
ved Møllen selv. Den fiskerige Sø, hvorved den ligger, for-
lyster Øjet, idet man skuer den muntre Odder at boltre sig i
Vandfladen, Gjedder og Brasen at staae op over samme, og
Hejren at forfølge de mindre Fisk i Landkanten. Hist sidder
Jægeren i sit Knagskib, for at lure paa Vildandens Yngel;
her beskjæftige Hjulmænd sig med at føre vinterfældede Træ-
kjevler over Vandet. En Lystbaad farer dem forbi og Fløjte-
toner lyde fra dens Stavn. I en smilende Krog ved Søens
søndre Bredde ligger Silkeborg: yndige Skove omgive den.
Røgen, som af Kulmilerne opstiger mellem Træernes Toppe,
kalder Forfædrenes Offerlunde tilbage i Beskuerens Erindring.
De unge Ørne øve sig i deres høje Flugt, medens Tørsten lok-
ker de frygtsomme Daadyr til Søen. Fuglesang høres fra 
Buskene, og Faar og Lam græsse i deres Skygge. Borgen 
var i den katholske Old et Bispesæde: sit Navn bekom den af
en Silkekalot, hvilken den første Prælat, da han sejlede paa
Søen, satte i vandet, meldende derhos: "Hvor Kalotten lan-
der bygger jeg mit Fæste. " I det Fjærne standse Lyngs
begroede Høje Synet: Skovklædte Dale skjule sig bag dem.
For mange Tider siden, tildrog det sig, at tvende Smaakonger
strede der i Nærheden med en mægtig Avindsmand. Denne
maatte flygte, og Dalen, som modtog ham, bevarer indtil
denne Dag, ved sit Navn, mindet om hans Uheld. Skjal-
den, som besang denne Sværdeleg, skal hvile i en af Højene.
Af hans Kvad synge Egnens Piger endnu følgende Vers:
          Lave vender sin Ganger brat;
          ad Skoven lader han stande
          Grene finge i Hatten fat:
          den faldt af svedige Pande.

          Standse ej tør den Drot sin Blæs,
          for Hatten atter at tage,
          Skoven kaldte han Hattenæs,
          hvor det sig monne tildrage.

Saaledes saa jeg Eder! I skjønne maleriske Egne! men tvende 
Aarti have forandret eders Udseende. Bøgen spejler sig ikke
længere i Søen; dens Aske er solgt i Randers. Sangfug-
lene ere forsvundne og golde bakker Staae, som sørgelige Vid-
ner paa Nutidens Ødelæggelser. Vilde dog en kjærlig Haand
igjen tage sig af eder og give Naturen det Smykke tilbage,
som vindesyge Pramme have berøvet den!
     Lige overfor Kjærsgaard-Mølle, hvor Blaabærene plukkes,
laa en Gaard, Søgaard kaldet, af hvilken man nu ingen 
anden Lævning seer, end nogle mosbegroede Kampesteen, Han-
del med forarbejdede Trævare og de Silkeborg Bispers yndest
gjorde dens Beboere rige. Om deres Daab og Samfærdsel
med Møllefolkene og Bønderne i Kjærsgaard og Balle har
gamle Niels Petersen fortalt mig adskillelige Sagn, hvilke jeg
med Fornøjelse meddelte Læserne, naar jeg kunde blive enig
med mig selv om Dragten, hvori jeg bør lade dem træde frem.

     Lørdagen den 29de Februar førstkommende, om Formid-
dagen Kl. 10, bliver Aalefiskeriet i det ved Silkeborg
Hovedgaard værende Aaleværk, samt Fiskeriet i de mange
til denne Gaard henhørende betydelige Søer, stillet til Bort-
forpagtning paa 3 à 6 Aar, fra 1ste Mai i d. A. at regne.
     Auctionen haldes paa Hovedgaarden selv. Lysthavende
indbydes.
     Silkeborg, den 13de Februar 1840.          Knudsen.

     Til at undersøge Gavnligheden og Fordelene af en Ka-
nalforbindelse mellem Silkeborg og Aarhuus er nu ud-
nævnt en Commission, som allerede er traadt i Virksom-
hed.

     Da Undertegnede af Communalbestyrelsen i Aar-
huus ere udvalgte til at sammentræde i en Comittee,
for at undersøge Gavnligheden og Fordelene ved et Ka-
nalanlæg fra Søerne ved Rye til Aarhuus, og et saa-
dant Anlæg upaatvivlelig maa have en høi Grad af In-
teresse, ei blot for Aarhuss Bye og den Egn hvor igjen-
nem Kanalen skulde gaae, men ogsaa for alle de Egne
der grændse til de mange og betydelige Vande ved Rye,
Skanderborg og Silkeborg, saasom: Mos-Søe, Skan-
derborg Søe, Guden-Søe, Saltenlang Søe, Birk-Søe,
Knud Søe, Juul Søe, Borre Søe, Bra Søe, Lang Søe,
m. fl., tillade vi os at anmode alle de Mænd, der maatte
interessere sig for denne vigtige Sag, om at meddele os
alle de Oplysninger, de maatte antage kunne være os
gavnlige til Udførelsen af vort Hverv. Det vil være os
lige kjært paa hvilken Maade saadanne Oplysninger
komme os tilhænde, enten gjennem de offentlige Blade
eller privat til en af os selv.
     Vi antage at Kanalen vil skaffe Agerdyrkningen paa
disse Egne et betydeligt Opsving, derved forøge produc-
tionen af alle Landmandens Producter, saasom Kornvare,
Kartofler m. m., og bevirke en lettere og større Afsæt-
ning af Bygningsmaterialer, Brænde, Kuul, Tørv, Muur-
steen, alle Slags Trævare, samt tildannede Kampesteen,
deels til Brolægning, deels til Bygninger m. v.
     Det vilde derfor være os saare kjært, at høre ind-
sigtsfulde Mænds Betragtninger herover, og især deres
Meninger om, hvor stor Productionen af saadanne eller
lignende Ting nu er, og i Tiden vil kunne ventes at blive
fra de Egne som ville benytte en Forbindelse, hvorved
de bragtes en af Danmarks betydelige Handelsstæder, og
derved Udlandet saa meget nærmere.
     Det tør vel ogsaa antages, at ei faa Reisende vilde
benytte Leiligheden med smaa Fartøier paa Kanalen og 
Søerne, til at besee disse malerisk skjønne, og i Dan-
mark i sit Slags maaske eneste Egne.
     Aarhuus, den 20de Juli 1841.
          Høegh-Guldberg.     Rosenkranz.     Dahl.
              Hammershøi.     Hald.      Herskind.

     "Fædrelandet" har, efter sin foreløbige Indledning om det
udkomne Finantsbudget og det tilhørende Normalreglement, paa-
begyndt sin Kritik over de specieller Brancher, og gjort Be-
gyndelsen med Jordebogs, og Forpagtnings-Indtæg-
terne i Danmark, hvilken kritiks væsentligste Ankepost er 
den, at ikke altid disse Indtægter ere behørigen sondrede fra 
de Hoffet vedkommende. Med Hensyn til Spørgsmaalet,
om Silkeborg skulde være Lystslot eller gaae over til at 
blive Fabrikanlæg enten for privat, eller i det mindste for
kongelig Regning, hedder det: "at der strax maa begyndes
med at gjøre et offentlig Anlæg der, eller og med at sælge
det Hele; og at et Jernværk ikke er det eneste, her er at 
gjøre. Dette bruger nemlig kun 10 a 20 Hestes Kraft,
medens Gudenaa har 120, og antages det, at denne kan
benyttes paa 3 Steder, selv uden at forhindre dens Anbenyt-
telse som Communikationsvei, saa er her altsaa 3 a 400
Hestes Kraft, som bestandig er gaaet og endnu hver Dag
gaaer tilspilde. Her gjældet det Ordets egentlige Forstand:
Hora ruit [tiden flyver], hver time drukner en Hest i Kattegattets Bøl-
ger, hver Dag tilintetgjør et Par hundrede Tønder Havre.
Al denne Vandkraft i forbindelse med den ringe Arbeidsløn
gjør, at ved Siden af Jernværket mange industrielle Anlæg
vilde kunne bestaae her, og vi ville derfor lægge Hr. Stats-
raad Unsgaard det paa Hjertet, ikke at tøve for længe
med at tilvende den private Vindskibelighed [driftighed] al denne ubenyt-
tede Kraft, ved portionsviis at bortarvefæste den (f. Ex. til 
Bruun, Classen o. A.) - lægge ham paa Hjertet, om 
det ikke turde være en værdig Gjenstand for hans patrio-
tiske Bestræbelser, her at kalde et lille Birmingham tillive,
og gjøre denne fattige Egn til Sæde for en indbringende
industriel Virksomhed. Med en saadan Plan for Øie, der 
er noget ganske andet, end at bygge et Slot til Frokost, kan 
der ikke være noget imod, at Staten beholder Silkeborg, og
det bliver da mindre vigtigt, om det er aldeles correct at po-
stere det paa Domainernes Conto.

     Om "Silkeborg" hedder det i Bladet "Fædrelandet"
at det bør snart afgjøres, om det skal være til Lystslot
eller Fabrikanlæg; at der strax maa begyndes med et of-
fentligt Anlæg der, eller sælges det hele. Et Jern-
værk er ikke her det Eneste som kan drives. Dette bru-
ger nemlig - hedder det endvidere - kun 10 a 20 He-
stes Kraft, medens Gudenaa har 120, og antages det at
denne kan benyttes paa tre Steder, selv uden at forhindre dens
Afbenyttelse som Communicationsvei, saa er her altsaa
3 a 400 Hestes Kraft, som bestandig er gaaet og endnu
hver Dag gaaer tilspilde. Her gjelder det i Ordets egent-
lige Forstand: hora ruit [tiden flyver], hver Time drukner en Hest i 
Kattegattets Bølger, hver Dag tilintetgjør et Par Hun-
drede Tønder Havre. Al denne Vandkraft i Forbindelse
med den ringe Arbeidsløn gjør at ved siden af Jern-
værket mange industrielle Anlæg vilde kunne bestaae her
og vi ville derfor lægge Statsr. Unsgaard det paa Hjertet,
ikke at tøve for længe med at tilvende den private Vind-
skibelighed [driftighed] al den ubenyttede Kraft, ved portionsviis
at bortarvefæste den (f. ex. til Bruun, Classen o. A.)
 - lægge ham paa Hjertet, om det ikke turde være en
værdig Gjenstand for hans patriotiske Bestræbelser, her
at kalde et lille Birmingham tillive, og gjøre denne fat-
tige Egn til Sæde for en indbringende Industriel Virk-
somhed.

     Det er glædeligt at erfare, at der har dannet sig 
en Comitee til Undersøgelse om Silkeborg-Søes Forbindelse
ved en Canal med Aarhuus, da det ingen Tvivl kan være
underkastet, at en saadan Communicationsvei i flere hen-
seender vilde være til stor Nytte og meget sammenknytte 
det indre af Jylland med Østkysten, hvorved Handelen og 
Omsætningen betydelig vilde fremmes og navnlig Aarhuus
vinde, over hvilken By saaledes en ny Handelsforbindelse
vilde aabne sig, som navnlig, hvad Transporten angaaer,
vilde være af Vigtighed. Saavidt os bekjendt ere de tid-
ligere Forslag i Anledning af dette Canalanlæg strandede
paa en Strækning af omtrent een Fjerdingmiils Længde
vesten for Brabrandsøen, som skal falde saa høit, at man
over dette Terrain har maattet aldeles opgive Tanken om 
Canalens Continuation [fortsættelse] med denne Sø, idet man skal have
forslaaet over dette Veistykke ved Chauseeanlæg [hovedlandevej] at over-
føre Transporten. Hvorvidt saadant nu aldeles vil
kunne iværksættes, dette vil Tiden vise.

     Interessen for Jyllands adspredte yndige Egne synes
meer og mere at vækkes, og selv de udyrkede med Lyng
begroede Sletter findes af mange at eie noget Tiltræk-
kende, Eiendommeligt. Blandt denne betydelige Provind-
ses skjønneste Puncter har ufeilbarligt Egnen mellem 
Silkeborg, Rye og Sophiendal Fortrinet. Afvexlingerne 
ere her saa hyppige, de skovklædte Banker, vandrige Dale
saa yndige, som den varmeste Phantasie kan danne sig
dem. Alt er den rene Natur, Intet skyldes Kunsten. Og
dog, hvad ville her ikke kunne udrettes, naar Natur og 
Kunst bød hinanden Haanden! Jordens Skjød gemmer
Skatte af Jern til Efterslægten, og Kilderne vise overalt
tydelige Tegn paa deres Jernholdighed; saakaldte hellige
Kilder nævnes, og enten skylde saadanne Overtroen deres
Hellighed eller Brugen af Vandet besad helbredende 
Kraft. Ogsaa disse Kilder synes at skulle benyttes i
Tiden af kommende Slægter. At Jorden og derværende
Moser indeholde en Mængde Svovl, behøver intet Beviis.
Om Saltpartikler meddeles Vandet er ogsaa endnu uaf-
gjort. Dog! Tiden maa komme, da saadant befales un-
dersøgt af sagkyndige Mænd. En fundet Sunheds-
Brønd i denne fortryllende Egn, maatte bringe Liv og
Bevægelse i dette endnu saa mennesketomme Paradiis.
Ligesaa godt kunde her Sundheden tilbagevindes, som 
ved fremmede Bade, der for Bekostningernes Skyld ikkuns
kunne besøges af Faa, medens denne skjønne Egn, i Lan-
dets Midte, vilde blive Gjenstanden for Manges Besøg.
Gid der da snart maatte foranstaltes en chymisk Under-
søgelse af Kilderne i disse her omhandlede jernholdige
Egne. Betragter man uden Fordom den jernholdige Ahl
paa Jyllands Heder i Silkeborg og Rye Sogne, da er 
det ikke en gediegen Jernmalm, men den indeholder dog
en Rigdom af Jern; dens Ophugning, dens Transport
m. v. vilde beskjæfte mange Mennesker og give Jords-
monet [jordskorpen], der nu saa ofte ikke kan bruges fordi Ahlen er 
Jordoverfladen for nær, en dobbelt Værdi. De lettere
Communikations-Linier, deels ad de gode lige Veie, deels
ved Kanalforbindelser, paa hvilke volumineuse og tunge
Varer fra det Indre af Landet kunne bringes til Kyst-
byerne i Masser, vilde da snart vise deres Gavnlighed
saavel for den enkelte Commune som for Staten selv.
Vilde man befatte sig med at udsmelte Jernet ved Bru-
gen af Træ eller Tørv, da vilde Skovene misbrugte for-
svinde og Tørvemasserne lide alt for meget, til stor For-
dærvelse for Provindsens Beboere. Man skulde næsten
antage det rigtigst at den jernholdige Ahl førtes ad Kanal-
eller Aaveien hentil Kystbyerne, for der i anlagte Smel-
teovne at udsmeltes ved hjælp af Steenkul. Vel maa
man endnu i Danmark benytte Steenkul fra England,
fordi man endnu, saa at sige, slet ikke har søgt dette 
Brændematerial hos os selv ved Boringer; men hvad
skader det om ogsaa fremmede Steenkul skulde bruges
hertil, det vil altd være fordeelagtigere end at smelte
Jernet ved Træ eller Tørv. Tre Tønder Steenkul gjør
samme Virkning som en Favn Bøgebrænde. Man kunde
vel indvende, at Steenkullende kunde bringes ind i Landet
ad samme Vei som Ahlen bragtes til Kysten, men Jer-
net maatte dog føres til Byen, og Hænder til det meget
Arbeide vilde vist mangle inde i Landet, medens Byerne
ikke have Mangel paa disse. Ved saaledes at benytte
Jernahlen, vilde den ønskede Kanal-Forbindelse mellem
Silkeborg og Aarhuus blive af Vigtighed, endog med
Hensyn til Jernproductionen.

     Fra Silkeborg-Egnen har Red. Modtaget følgende
Linier:
     "Det Haab om forøget Handel og Vandel [forretningsførelse] som vak-
tes heromkring, da det for nogen Tid siden rygtedes, at 
Aarhuus driftige Communalbestyrelse vilde lade under-
søge af sagkyndige Folk, hvorvidt det var muligt ved Ca-
nalgravninger at sætte Gudenaaen i forbindelse med
Aarhuus-Aa, forøgedes endmere, da Nivelleringen af det 
mellem Silkeborg Aarhuus liggende Terrain, hvor-
igjennem den nye Vandvei skulde anlægges, kort efter
paabegyndtes af et Par Ingenieurofficierer. Kunde der
nemlig aabnes en Seilads, vilde derved vindes ube-
regneligt for en stor Deel af Skanderborg, Viborg og 
Aarhuus Amter. Derved vilde det blive lettere at 
afsætte Kornvarer. Vel kunne nu baade den vestlige
Deel af Skanderborg Amt og den sydlige Deel af Viborg
Amt indskibe deres Producter ad Gudenaaen til Randers;
men bragtes der tillige en Pramfart i Stand paa Aar-
huus, vilde denne Vei for flere af disse Egne ikke blot
være kortere end den til Randers, men der vilde tillige
gives Landmanden Leilighed til at vælge mellem forskjel-
lige Afsætningssteder, hvilket ingenlunde ville være lige-
gyldigt, da Priserne saavel paa Raps som paa andre
Sædearter i Regelen staae et Par Mark høiere pr. Td.
i Aarhuus end i Randers (formodentlig fordi det com-
mercielle Liv er større hist end her og fordi Udsei-
lingen fra Randers er saare vanskelig i Sammenligning
med den fra Aarhuus). Det er bekjendt, at Jyllands
betydeligste Skovstrækninger findes mellem Silkeborg og 
Rye. For den fordeelagtigste Afbenyttelse af disse vilde 
Aabningen af en Seilads til Aarhuus være et fortrinligt
Middel. De laveste Brændepriser i hele Jylland herske
altid paa Skovauctioner i denne Egn, da her desuden og-
saa findes betydelige Moser, som afgive godt og rigeligt
Brændselsmateriale, og da disse Skove ligge altfor afsi-
des, saalænge Exporten af dem kun kan ske til Randers,
hvor der ikke i nogen betydelig Grad finder Afsætning af 
Brænde Sted, fordi denne By altid meget lettere kan
forsynes med de fornødne Qvantiteter Tørv, som graves
paa den vestlige Side af Gudenaaen. Ved en Forbindel-
se med Aarhuus vilde Afsætningen af Skoveffecter sik-
kert tiltage baade i Masse og Priis. Men dette vilde være
af temmelig Vigtighed for Statskassen. Blandt de Skove,
Statskassen eier i Jylland, ere Silkeborgs de vigtigste. De
udgjøre 5000 Tdr. Land, hvoraf de 3000 Tdr. ere aldeles
skovbevoxede. Men den hele Indtægt heraf er høit reg-
net kun 2000 Rbd. aarligen, hvilken Sum imidlertid
medgaaer til Underholdning af Skovanlæggene paa He-
derne, i den Grad, at hele Nettoindtægten for Stats-
kassen af den Skove i Jylland, ifølge den publicerede Fi-
nantsoversigt, ikkun udgjør 50 til 100 Rbd.! Der kan 
ikke væren nogen Tvivl om, at dette kummerlige Udbytte
kunde forøges betydeligt ved den Udvidelse som Afsætningen
vil faae ved anlægget af en Canalvei til Aarhuus. Na-
turligvis er dette Foretagende ogsaa af særdeles Inter-
esse for de store private Skoveiere østen for Silkeborg
i Them og Rye Sogne. Endnu er neppe bekjendt,
om Nivellementet har ført til noget bestemt Resultat.
Vi ville naturligviis ugjerne fæste Lid til et Rygte, som
siger, at Canalanlægger er upracticabelt, fordi nogle af 
de Søer, som skulle afgive Vand til Canalen, fattes den
fornødne Vandmasse.

     Silkeborg, hvor Papipfabr. Drewsen
vil have den Ære, paa sin smukke Villa at
gjæste Hs. M. Kongen og Gemalinde, hæver
sig - hedder det i en Reiseberetning i "Alt. M"
 - Aar for Aar. Dampskibsfarten paa Guden-
aaen til Randers skal aabnes i denne Maaned.
Chausseen [hovedvejen] til Aarhuus er halv færdig; den til 
Ringkjøbing ligesaa. Tillige skal der anlægges
en Bro over Søen til Silkeborg, som nu alle-
rede tæller 8 Handlende, alle Slags Haand-
værkere og et stort Antal "Ferskvandsmatroser",
da der hver Dag seile fleer og flere Pramme
op ad Aaen. Omegnen er saa fortryllende, at 
Reisende, som ellers droge til Himmelbjerget, nu
opsøge Silkeborg, hvor der er etableret 2 Gjæst-
givergaarde i stor Stil, som heller ikke have 
Mangel paa Gjæster.

I Silkeborg søgte jeg at gjøre nogle af de indflydelses-

rigeste Mænd bekjendte med mine Anskuelser angaaende

en bedre Seilads paa Gudenaa ved hjælp af en Damp-

baad; men den maade, hvorpaa det opfattedes, for-

aarsagede at jeg foreløbig ikke forebragte Sagen i Ran-

ders. For dog at gjøre noget for Planen, som jeg 

saa har mange Vanskeligheder at bekæmpe, og for at

den kunne blive Regjeringens Opmærksomhed tildeel,

sendte jeg Finantsministeren og senere ogsaa Indenrigs-

ministeren en Oversigt over Sagen. - Nu, da Re-

gjeringen har overladt mig en Plads i Silkeborg Skov,

hvor jeg ved Vandkraft har anlagt et Maskinsaug-

skæreri, har den omhandlede Sag faaet en forøget

Interesse for mig, og ved at erfare, at de hindringer,

Broerne over Aaen ligge for en Dampbaad, ved Re-

gjeringens Foranstaltning fjernes, kan jeg ei undlade 

paany at henlede Opmærksomheden paa Foretagendets

Gavnlighed, formenende [antagende], at dette maa være en Op-

fordring til vedkommende Egne og Steders Beboere

at bidrage til Planens heldige Udførelse.

     Af hvad der har bidraget til at svække Tilliden

til, at en Dampbaad kan beseile Gudenaa, maa næv-

nes det Forsøg, der i sin Tid blev gjort ved et Mis-

foster af et Dampskib, som blev bygget i Randers.

Der siges, at dette Forsøg løb uheldigt af forbi Damp-

skibet var for lille, og skal der gjøres et nyt Forsøg,

maa dette skee i det Store. Forrige Aar taltes her

om, at der var foreslaaet en Dampskibsrheder, at sætte

en Damper i Fart [sejlads] paa Gudenaa, som skulde være

idetmindste af 30 hestes kraft og blot bære de for-

nødne Kul, men daglig trække 3 store pramme, byg-

gede af Jern, til Silkeborg. Om dette Forslag, til-

ligemed Planen til hiin beklagelige Dampbaad, ere ud-

gaaede fra den Mand, der har beregnet, at Transport-

omkostningerne paa Gudenaa alene til og fra Silke-

borg, forrenter 600,000 Rd., er mig ubekjendt. Om

en Større Dampbaad kan trække Pramme helt op til 

Silkeborg hersker megen Tvivl, og saameget er vist, at

førend den blev tagen Bestemmelse om at anlægge en

kostbar Trækvei for Heste, er Spørgsmaalet om at 

benytte Bugseerdampbaade paa den øvre deel af Gu-

denaa, fra Bjerring Mølle til Silkeborg, blevet over-

veiet af mange indsigtsfulde Mænd og af disse udsat

til en fjernere Tid. Tiden til at tilraade Nogen at 

gjøre overordentlige Opoffrelser paa et Project, der

vilde afstedkomme en Revolution i den bestaaende Trans-

port, der er mange Menneskers Næringsvei, er ikke

moden, saalænge det ikke er beviist, at en Dampbaad

kan afløse den kostbare Trækning paa den nederste Deel

af Aaen og at den med Fordeel kan seile til Silkeborg.

Ved et Foretagende, om hvilket der er saa forskjellige

Anskuelser, bør der følges en Middelvei, dersom det skal

føre til et heldigt Resultat; thi feiler et gjentaget For-

søg, vil Sagen, om ikke være Skriinlagt, dog være op-

given for længere Tid.

     For at gjøre sig et tydeligt Begreb om Gudenaa

og dens Vigtighed, maa man kjende de Egnes Natur-

lige Rigdomme, den gjennemløber, og det, der endnu

er at gjøre for disses materielle Udvikling. Den til-

tagende Velstand og Virksomhed har i høi Grad for-

øget Transporten, der tidligere har været ubetydelig,

men nu beskjæftiger henved 80 store Pramme. At 

Gudenaa syd for Silkeborg forener flere store Indsøer

og, ligesom disse, er seilbar i en betydelig deel af 

Skanderborg Amt, er kun lidet [lidt] paaagtet [påskønnet], hvorimod der

har været skrevet meget om det gavnlige i, at en

Jernbane anlægges i den saakaldte Gudenaadal. Denne,

der begynder ved Aaens Udspring, vest for Veile, be-

grændses mange Steder af høie Bakker og dybe Dale.

Skulde en Bane føres over disse eller følge Aaens 

bugtede Løb og med store Omveie gaa forbi flere be-

tydelige Indsøer, vil et saadant Anlæg blive et Uhyre 

Foretagende, og det, der er fornødent for at gjøre

Gudenaa til en god Transportvei, kan betragtes som 

en Biting imod den deraf flydende Bekostning. De

vigtigste af disse Indsøer ere: Mossø, der gaar op i

Skanderborg Egnen, Gudensø, Knudsø, Juulsø ved Him-

melbjerget, og Borresø og Brassø ved Silkeborg Skove.

De to første adskilles fra de andre ved Ry Mølle, og

disse, hvorpaa der seile tre Pramme, skilles ved Silke-

borg Mølle fra den stærkt befarede Gudenaa. Regje-

ringen har for faae Aar siden henvendt Opmærksom-

heden paa denne deel af Aaen, da der i udkastet til

Finantsloven for 1854 er foreslaaet en Sum "til An-

læggelsen af en Kanal eller Gennemfartssluse ved

Silkeborg, for at lette Forbindelsen imellem den øvre

og nedre Deel af Gudenaaen, der adskilles ved Silkeborg

Dæmning". Der blev tillige erindret, "at der maatte

drages Omsorg for, at muliggjøre Afbenyttelsen af den

Statskassen reserverede Plads og Vandkraft paa en

hensigtsmæssig Maade". En Kanal er med stor Be-

kostning gravet for den bevilgede Sum, og Gjennem-

fartsslusen vil forhaabentlig blive anlagt. Naar den

øvre Gudenaa da kan blive befaret directe fra den

nedre, ville de Indsøer, den i det frugtbare Skander-

borg Amt forbinder, blive af større Betydenhed for

Transporten, og naar disse med Skove og vort Lands

høieste Bakker omgivne Vande bleve beseilede med 

Dampfartøier, afgav det en Seilads, som i naturlig

Skjønhed kun faa Steder har sin lige.

     Min hensigt med denne Afhandling er, at give

Anledning til at den omhandlede Sag kan blive under-

kastet de Overveielser, den ifølge sin Betydning fortje-

ner, for derefter at fremmes paa den hensigtsmæssigste

Maade.

          Silkeborg Sønderskov, i Septbr. 1857.

                                                           H. Ottesen.

     Fra London skrives under Mærket B. den 27de 
August til "Dagbladet": "Jeg er nylig hjemkom-
met fra en Feriereise i Danmark, hvor jeg blandt
andre Udflugter med mine Venner ogsaa besøgte
den storartede Egn omkring Silkeborg og Himmel-
bjerget. Jeg har som Barn tidligere været paa
dette Danmarks høieste Punkt, men aldrig før er 
jeg som denne Gang bleven greben af denne mæg-
tige Natur, og Grunden ligger vistnok fornemmelig
deri, at vi gav os Tid til at see os om og ikke lod
os nøie med at sove i Silkeborg og spise Frokost
paa Toppen af Himmelbjerget. Man behøver vir-
kelig ikke at reise ud af Danmark for at see stor-
artede Prospecter og vidunderlig skjønne Ting i Guds
frie Natur; efter min Formening vil et 14 Dages 
Ophold i disse skjønne Egne have en idetmindste
ligesaa gavnlig Indflydelse paa Touristen som at 
gaae til det sachsiske Schweiz ellen nedad Rhinen.
Men Silkeborg og Omegnen ere til Trods for
al deres Skjønhed kun forholdsviis lidet besøgte, og
Grunden maa vel fornemmelig søges deri, at der 
bliver sørget saa uendelig slet for at gjøre det lidt
hyggeligt og beqvemt for dem, der vove sig paa
denne Udflugt. I Silkeborg By er der to (tre)
store Gjæstgivergaarde, men afseet fra det stadselige
og respectable Ydre, er der ikke meget Godt at sige
om dem. Vi tog ind i "Hotel de Silkeborg", men 
vare grumme misfornøiede med vort Valg. Opvart-
ningen var slet, Fødevarerne endnu slettere, og Pri-
serne meget høie; det synes, at Værten i Sommer-
maanederne tager Opreisning for den svage Fortje-
neste i Vintertiden.
     Den smukkeste Vei fra Silkeborg til Himmel-
bjerget er igjennem de mange smukke Indsøer, der
under Navn af Kongedybet, Borre og Braad Sø
samt Juul Sø strække sig heelt op til Foden af 
Himmelbjerget og langt forbi samme. For at til
bagelægge denne Vei bliver man anbragt i en be-
synderlig Maskine, som agerer Dampskib, men dri-
ves fremad ved hjælp af to Skovlhjul, der atter
sættes i Gang af et meget støiende Maskineri, dre-
vet ved Haandkraft. Uanseet at denne Maade at
befordre Folk paa i varmt Veir maa være gruelig
anstrengende for de to Mand, der fungere som Damp-
maskine og hele Veien maa dreie Maskineriet som 
en anden Qværn, minder den Fart, som man Sky-
der, mere om Sneglegang end om nogen anden Be-
vægelse. Jeg troer, at det tog os over to Timer
at komme de halvanden Miil frem, hjemad gik det
forholdsviis hurtigere, da vi havde Vind og Strøm
med. Nogen Opreisning har man rigtignok i den 
vidunderlig skjønne Natur, som paa hele Seiladsen
uafbrudt forandrer sig. For Baaden betales 5 Rd.
hen og Hjem.
     Man stiger i Land ved Foden af Himmelbjer-
get paa dets steileste Side; da Stierne op til Top-
pen slet ikke ere banede, og da de vare blevne for-
vandlede til Kløfter ved et øsende Regnveir et Par
Dage i forveien, var det kun med det største Be-
svær, at vi naaede derop med vor Bagage, ja et
Par af vore Damer havde vi nær maattet lade
blive tilbage paa halvveien. Nu skulde man dog 
troe, at der, naar man havde naaet Maalet, var 
Leilighed til at gjøre sig det lidt beqvemt efter de
store Anstengelser, men vee den Reisende, som tager
til Himmelbjerget med slige Illusioner! Ikke en-
gang Vand, denne Livets allerførste Fornødenhed,
er at opdrive uden det største Besvær. Man kan
Bogstavelig ikke faae Vand paa Himmelbjerget, med-
mindre man vil slæbe det op med sig fra Søen og og
tage tiltakke med det lunkent og lidt muddret, eller
ogsaa hente det fra en fjern Tørvemose, og det er 
da af en ubehagelig guul Farve, men forresten vel-
smagende. Man seer paa Bjerget ikke en Hytte,
ikke spor af Mennesker, og det er en reen Umulig-
hed at faa saa Meget som varmt Vand til en Kop
Thee eller Kaffe, naar man ikke selv slæber alle
mulige Redskaber med sig.
     Saaledes er den Modtagelse, der bydes Touri-
sten paa et af de skjønnesteder i Danmark, hvor
Naturen har gjort Alt, hvad der kunde gjøres *),
men hvor Menneskehaand ikke vil gjøre det Mindste.
Med forholdsviis ringe Bekostninger, som i de smukke
Sommermaaneder vilde gjenvindes dobbelt ved den
forøgede Freqvents, vilde alle de her paaankede
Savn med Lethed kunne afhjælpes. Hvilken lettelse
vilde det ikke være for de Besøgende, om der var 
et bedre Communicationsmiddel mellem Silkeborg 
og Himmelbjerget, og hvor velkommen ville ikke en
godt indrettet Kro, hvor Folk kunde overnatte, oppe
paa eller ikke langt fra Toppen være! Naar man
er sikker paa at finde en god Modtagelse, vil man
valfarte til disse skjønne Egne fra alle Kanter af 
Danmark, ja det ville neppe vare længe, inden 
Englænderne i masse vilde komme derover, saasnart
det blot blev bekjendt, at Landet kunde modtage
civiliserede Reisende (!); Englænderne er hjertelige
kjede af den evige "continental tour" til Tydskland,
Schweiz, Frankrig og Italien, og gaae nu til Norge,
og Sverrig i stor Mængde, de vilde ogsaa snart
finde Veien til Danmark."
     *) Dog intet klart Kildevæld.
     Hr. B. viser os unegtelig et smukt Billede af 
Silkeborgs Fremtid! naar "man fra alle Kanter af 
Danmark valfarter" hertil og de civiliserede Eng-
lændere med spækkede Lommer i Masse komme her-
over; hvilket Liv vil her ikke da blive, og hvilken 
Opkomst vil ikke det hidstrømmende Guld bevirke i
alle Retninger her i disse vidunderlige skjønne Egne?
Det er ikke mere end billigt, at der gjøres Noget
for at kunne opnaae en saadan Fremtid, men man
tør dog neppe stole paa at Alt vil gaae efter Hr. 
B's Spaadom, idetmindste synes hans Naivetet i 
Forening med en hvis Fripostighed ikke at give os
nogen Sikkerhed derfor. Hr. B har "som Barn"
tidligere været paa Himmelbjerget, men aldrig før er han
som denne Gang "bleven greben af denne mægtige
Natur." Vi finde det ganske naturligt, at en stor-
artet Naturs Skjønhed bedre opfattes af og virker
mere gribende paa et voxent Menneske, end paa et
Barn, og vi behøve ikke paa anden Maade at for-
klare os dette. Derimod kunne vi ikke forklare os,
hvorledes Hr. B. offentlig kan fortælle, at der ikke
er andet Godt ved Silkeborgs to store Gjæstgiver-
gaarde, end deres stadselige og respectable Ydre (at
her er en tredie, som ikke i respectabelt Ydre giver
de andre noget efter, veed Hr. B ikke), da han jo
dog kun havde Leilighed til at lære den at kjende,
hvorpaa hans grumme uheldige Valg faldt. De
stærke Beskyldninger, han fremfører imod denne
Gjæstgivergaard, ere vistnok meget ubillige, idetmind-
ste have vi ikke før hørt nogen Daddel udtale over
dennes Beværtning eller Opvartning, og om end
Priserne ikke kunne kaldes billige, saa ere de dog 
ingenlunde høiere end i de fleste andre Gjæstgiver-
gaarde her i Landet. - Vi ville nu betragte de For-
anstaltninger, der "med Forholdsviis ringe Bekost-
ninger", som vilde gjenvindes dobbelt ved det uhyre
tilløb af "civiliserede Reisende", skulde skabe den
glimrende Fremtid for Silkeborg. Først og frem-
mest maa der skaffes et Dampskib til Silkeborg-
Himmelbjerg-Routen, thi paa ingen anden Maade
kan det nuhavende Communikationsmiddel forbedres,
(denne "besynderlige Maskine", hvori man "anbragte"
Hr. B, er iøvrigt slet ikke andet end en Baad med
Hjul paa Siderne, omtrent af samme Construction
som den, Kjøbenhavnerne i en Række af Aar har
seet og hørt i Frederiksdalsø, dog er Silkeborg Hjul-
baad ingen uformelig bred Kasse, som hiin, og gjør
langt mindre Støi); dernæst skal der anlægges en 
beqvem Spadseresti fra Søen til Himmelbjergets 
Top, og paa selve Toppen eller i nærheden deraf
en godt indrettet Kro. At disse gode Ting vare
heel deilige at have, er der neppe Nogen, der vil 
benegte, men de ere sandelig ikke lette at tilveie-
bringe, især saalænge der kun er liden Sandsynlig-
hed for at Omkostningerne derved vilde svare Reg-
ning; umuligt var det jo ikke, men Hr. B vil vel
neppe garantere derfor. Kromanden, der i Aarets
8 Maaneder skulde sidde alene paa Himmelbjergets
Top, for i de fire at opvarte de fashionable Gjæs-
ter, var virkelig at beklage; thi enten vilde han kun
faae Sulteføde, eller ogsaa kom han i Sommer-
maanederne til at tage Opreisning for den mang-
lende Fortjeneste i Vintertiden, og gjorde han dette,
saa blev han evig fordømt og Landet til evige Ti-
der kendt uskikket til at modtage "civiliserede Rei-
sende".

     Fra Kjøbenhavn have vi modtaget nedenstaaende,
med Anmodning om dets Optagelse heri Bladet:
     Om Silkeborg og Himmelbjerget.
     Efter at Indsenderen heraf var hjemkommem
fra en Reise paa Silkeborg i dens Omegn, kom
tilfældigviis Silkeborg Avis Nr. 73 for Løverdagen
den 11te September d. A. mig ihænde. Det deri
indrykkede Stykke, overskreven "Silkeborg og Himmel-
bjerget", tiltrak sig strax min Opmærksomhed, idet
jeg ikke kan nægte, at jeg paa min nylig foretagne
Reise paa disse Steder ganske var bleven henreven
af Silkeborgs ualmindelige smukke og interessante
Egn, og navnligen af Udsigten paa Himmelbjerget,
og forsaavidt er jeg ganske enig med Forfatteren til 
det Stykke, som findes indrykket i ovennævnte Avis,
og deler ganske hans Enthusiasmus og Beundring.
Men naar bemeldte Person klager over Gjæstgiver-
gaardene paa Silkeborg, da turde dette i Almindelig-
hed være ubeføiet, og er det ganske vist forsaavidt
navnlig angaaer "Hotel de Silkeborg". Thi Ind-
senderen heraf har dersteds under sit gjentagne Op-
hold fundet et, ikke blot i det Ydre smukt Hotel,
men ogsaa i det Indre tidssvarende, og truffen Be-
værtning, Opvartning, m. v. meget god, og det
til særdeles rimelige og billige Priser, og i det 
Hele nydt en saadan Comfort og Behandling, at
man herfor maa være Gjæstgiveri-Forpagteren, Hr.
Petersen, meget erkendtlig. Denne mening
maa man heller ingenlunde troe er enestaaende, men 
deles af mange ansete Personer, med hvem Indsen-
deren forsætlig har indledet Samtale, for at komme
efter Sandheden, der aldeles er faldet ud til Roes
for Gjæstgiver Petersen i Hotel Silkeborg, og Eng-
lænderens Klage bør derfor som ganske ubeføiet af-
vises og Ubekjendte derved ikke vildledes. Med hen-
syn til Englænderens yttring om, at der burde iste-
detfor en Baad, der bevæges med Haandkraft, være
et Dampskib, som bragte Reisende fra Silkeborg
opad Søerne til Himmelbjerget, da vilde dette unæg-
telig være behageligt for de Besøgende, men hvem
der kun er lidt kjendt med Forholdene vil let indsee,
at dette aldrig kunde betale sig, og derfor er et uri-
meligt og taabeligt Forslag, og dertil mindre nød-
vendigt, da Postbefordringsvæsenet paa Silkeborg er
i meget god Stand. Næsten ligesaa urimeligt er
forlangendet om, at der paa selve Himmelbjerget
skulde være et Gjæstgiveri, der kun i nogle faa
Maaneder af Aaret vilde have en begrænset Søg-
ning, og som følge deraf aldrig vilde kunne betale
sig. Den omtrent en Fjerdingvei derfra beliggende
Rye Kro afhjælper ogsaa tildeels denne Trang, især
da der ved Folkefester og andre solenne Leiligheder
paa Himmelbjerget opføres Beværtningstelte og des-
lige. Derimod kunde der unægtelig saavel paa
Himmelbjerget, som paa de flere fremragende Steder
i Silkeborg-Egnen hygges noget mere af det Offent-
lige end skeet er, og derpaa tillader man sig herved
at henlede Vedkommende Opmærksomhed.
H. W.

     Om Gudenaa indeholder sidste Hefte af Stats-
raad Traps Danmarks Beskrivelse følgende interes-
sante Oplysninger, der, overeensstemmende med det 
heri Bladet tidlige anførte, godtgjøre af hvilken
uberegnelig Vigtighed denne Vandvei maa kunne
blive for dens betydelige Opland, naar der for Al-
vor gjøres noget for den: Randers - hedder det
 - er den eneste Kjøbstad i Danmark, der er belig-
gende ved et Vandløb, op af hvilket der føres no-
gen Trafik af Betydenhed. Det har været Udgive-
ren af nærværende Skrift af Vigtighed, at erhverve
Data til Belysning af den Færdsel og Omsætning,
denne Handelsvei eller rettere disse Handelsveie, thi
Gudenaa modtager som bekjendt ogsaa Tilløb tæt
ved Randers fra den Seilbare Nørre-Aa, har ført 
til Byen. Trende i Handelsforholdene i Randers
særlig indsigtsfulde Mænd have med velvilllig Imø-
dekommen meddeelt følgende Oplysninger. Paa den
egentlige Gudenaa, med Endestation Silkeborg, be-
skjæftiges c. 80 Kaage af Størrelse fra 200 til 300
Tønders Rum, der uafbrudt befare Aaen, saalænge
Vandet er frit for Iis. Kaagene føre i alminde-
lighed næsten alle slags Colonialvarer og alle gro-
vere Artikler opad Aaen, af hvilke de sidste næsten
udelukkende exporteres fra Randers. Foruden denne
directe Omsætning, føres der med Kaagene ogsaa 
meget Speditionsgods til Silkeborg Handelsplads.
hvilket Gods meest hidføres fra Kjøbenhavn og Ly-
bek, ogsaa enkeltviis fra Flensborg og England. I
Retour tilføres Randers Korn og andre Producter,
Tørv, Teglværksfrembringelser og Brænde samt Pa-
pir fra den Drewsenske Papirfabrik, hvilket sidste i
stor Mængde udføres til Hovedstaden og mange in-
den- og udenlandske Stæder. Ved Kaagfarten be-
skjæftiges 3-400 Mennesker directe og ligesaa mange
indirecte. I 1857 er paa Gudenaa udført til Silke-
borg, Ans, Aabro, Kongensbro, Tvilum og flere
mellemliggende Ladepladse c. 11,000 Tylt Bræder,
1200 Tylt Lægter, 1500 Tylt Tømmer, 100 Skpd. 
Jern, 350 Tdr. Salt, 51 Kister Glas, 6500 Pot-
ter Brændevin, 9500 Tdr. Klude, 11,050 Tdr. Bruun-
steen, 36,000 Pd. Svovlsyre, 50,000 Pd. Soda,
38,000 Pd. Harpix, 73,000 Pd. Chlorkalk, 46,000
Pd. Alun, 4061 Pd. Bomolie. Efter Toldopsy-
nets Calcule i Silkeborg udgjorde de dertil i 1857
bragte Varer, foruden 1200 Clst. til Papirfabrik-
ken, ialt c. 2000 Læster. Det bemærkes sluttelig,
at der nu aarlig Gaar mindst 10 gange saamange
Kaage mellem Randers og Silkeborg, som for 15
til 20 Aar siden.
     Om Gudenaaens tidligere tilstand hedder det:
De tidligste Foranstaltninger til at forbedre Far-
vandet ere næppe ældre end fra 1800. Stadfeldt
bemærker nemlig, at i dette Aar begyndte Havne-
commissionen i Randers at henvende sin Opmærk-
somhed paa Aaens Oprensning ovenfor Byen,
hvorfra der altid havde været Pramfart op til 
Bjerring Mølle. I Aaret 1807 blev det overdra-
get Overkrigscommissair Ingerslev, dengang Eier
af Silkeborg, at sætte Aaen istand lige op til sidst-
nævnte Gaard. De Arbeider, som bleve udførte,
have rimeligviis indskrænket sig til Oprydning af 
Steen samt anbringelse af nogle Værker til Van-
dets Opstuvning. Det synes ikke som om Opryd-
ningen har været betydelig, og Strømværkerne vare
i 1846 sporløst forsvundne. Fremdeles blev anlagt
en Trækvei fra Silkeborg til Bjerring Mølle. I
Aaret 1835 blev igjen nedsat en Commission til 
Undersøgelse af Gudenaaen under Forsæde af Stats-
raad Holm til Dalsgaard. Ved dennes Foranstalt-
ning blev foretaget forskjellige Forbedringer; Træk-
veien blev saaledes forbedret, Steen optaget, lav-
vandede Steder uddybede; men de fornødne Midler
manglede, og disse Foranstaltninger vare derfor uden
gjennemgribende Virkning. I Aarene 1851-1857
er nu ved Udgift af 114,809 Rd., under Justits-
raad, Vandbygningsdirecteur Carlsens Bestyrelse,
foretaget væsentlige Forbedringer af Aaløbet og Træk-
veien fra Silkeborg til Tange. Paa 49 Steder er 
Aaløbet rectificeret, en Længde af tilsammen fem
Fjerdingvei. Ved 26 af disse Partier er anbragt 
82 forskjellige Værker, nemlig 62 Indbygninger, 5
Paraleldæmninger og 15 Couperingsværker. Der
er optaget 2-300 store Stene. Trækveien, der er 
gjort bredere og ligere, har en samlet Længde af
halvfemte Miil.

     Angaaende det tidligere omtalte Hjulskib til 
Fart [sejlads] paa Gudenaa ovenfor Silkeborg er os med-
delt Følgende:
     "Skibet eller Baaden bliver 40 Fod lang, 8 
Fod bred med en Bund paa 232 Qvadratfod, en 
Flade, der for en Vægt af 76 Lpd. kun synker 1
Tomme i Vandet, hvoraf man kan slutte sig til den
Indflydelse Vægten af 50 Personer vil have paa
Baadens Dybgaaende. I et Rum af 7 Alen i 
Diameter, i Høide og Flugt med Hjulkasserne, an-
bringes en Bane nærved Vandlinien, hvor to smaae
stærke Heste gaae rundt og ved en sindrig Mecha-
nisme sætter Skovlhjulene i Bevægelse. Foran bli-
ver en Kahyt 11 Fod lang og 7½ Fod bred; da
Baaden kun er beregnet paa at blive benyttet i 
Sommertiden og tildeels af Folk, der tage opad
Aaen for at fryde sig ved den rige Afvexling af
Naturskjønheder, som her overalt tilbyder sig, saa er
megen Kahytsplads unødvendig. For at gjøre Vin-
dens Tryk mindre føleligt, bliver endeel af begge
Ender aaben (uden Dæk), hvorpaa der bliver en 
Flade af 84 Qvadratfod, som tilligemed Kahytten
og endeel af Dækket kan afgive Plads for mange
Passagerer.
     Naar man ved, at to Mænd, endog i temme-
lig stærk Blæst, kan stage en med 15 - 20 Favne
Brænde ladet Pram imod Vinden, maa man an-
tage, at to hensigtsmæssigt indrettede Skovlhjul,
der trækkes af to Heste, kunne bringe en af for-
nævnte Størrelse letbygget Baad frem med temme-
lig Hurtighed, især da de længste Router sjeldent
blive 2 Miil.
     Driftsplanen er følgende:
I 20 Søn- og Festdage gjøres 2 Toure daglig
     imellem Silkeborg og Naaege med 18 Personer
     hver Gang, der for Frem- og Tilbagetouren be-
     tale hver 1 Mk.                                             120 Rdlr.
I 16 Uger gjøres 1 Tour ugentlig til Bor-
     geraa, Thingbjerg (Tindebjerg) anløbende
     Naaege med 24 Personer a 1 Mk. for
     Tour og Retour.                                              64 Rdlr.
16 Dage i 4 Maaneder gaaes der til 
     Sønderskoven, Aasen, med 20 Personer
    a 1 Mk. 8 Sk. for Tour og Retour.                    80 Rdlr.
Til Himmelbjerget 16 Toure, anløbende de 
     andre Punkter, 18 Personer a 2 Mk.
     8 Sk. for Tour Retour.                                  120 Rdlr.
For Baaden naar den leies af Selskaber,
     24 Toure fra Silkeborg til Naaege
     a 1 Rdlr.                                                        24 Rdlr.
18 Toure til Thingbjerg a 1 Rdlr 3 Mk.                27 Rdlr.
20 Toure til Sønderskoven og Aasen a 2 Rd.    40 Rdlr.
20 Toure til Himmelbjerget a 3 Rd. 3 Mk.          70 Rdlr.
20 Toure til Allingaa, Rye Mølle og 
     Thulstrup, for at give beboerne ved 
     ved Knudsø, Juulsø og Borresø en regel-
     mæssig og billig Befordring til Silke-
     borg om Torvedagene; herfor kan afsæt-
     tes 4 Rd. pr. Reise.                                       80 Rdlr.
                                                          Indtægt  625 Rdlr.
     Foretages kun ovennævnte Toure, ville de føl-
gelig optage den mindste Tid af de 4 Maaneder,
hvori Baaden regelmæssig er i Fart.
     Udgifterne ville blive:
     Løn til 2 Mand, der ikke behøve at være 
     Maskinkyndige                                            200 Rdlr.
Til Hestehold                                                    150 Rdlr.
Smørelse og Reparationer                                50 Rdlr.
                                                          Udgift     400 Rdlr.
    Fradrages Udgiften fra Indtægten, bliver der 
til den i Baaden staaende Capitals Forrentning og
Afbetaling 225 Rdlr.
     Actietegningen har  - skjøndt Planen hidtil nær-
mest kun er foreviist Indbydernes Venner og Be-
kendte - allerede en god Fremgang, og da Risi-
coen ikke kan blive stor for Aktionairerne, vil for-
haabentlig de Modbemærkninger, der gjøres (selv af
Folk, som ikke have nogen klar Idee om Baadens
Construction og mechaniske Indretning), neppe have
nogen skadelig Indflydelse paa dette Forehavendes
Udførelse".
     Om Actietegningen paa det lille Dampskib til 
samme Router, der ligeledes nærmest søges fremmet
ved Bekjendtskab, savne vi endnu nøiere Underret-
ning, dog troe vi, at ogsaa dette Foretagende Nyder
god Fremgang. Man kan saaledes glæde sig ved
Haabet om, at en livlig Communication snart vil 
finde Sted imellem ovennævnte Steder, hvilket uneg-
telig vil være en stor Behagelighed ikke alene for
Silkeborgs og Omegnens Beboere, men ogsaa for
de mange Reisende, der komme hertil for at besøge
disse af Naturen saa rigt begavede Egne.

     Løverdagen den 24de dennes, Eftermiddag Kl. 
3, bliver paa Raadstuen heri Byen ved offentlig
Auction borforpagtet paa 3 Aar fra 1ste October
d. A. Fiskeriet i de under Silkeborg Domaine hø-
render Søer og Vande.
     Conditionerne [betingelser] henligge til Eftersyn paa Silke-
borg Godscontoir.
     Til samme Tid afholdes offentlig Auction til 
Nedbrydelse over det heri Byen værende gamle Bryg-
ger - og Bagerhuus til Silkeborg Hovedgaard, der
i sin Tid har været benyttet til Arresthuuus.
     Lysthavende indbydes.
     Silkeborg Birks Contoir, den 20de Septbr. 1859.
                                                               Drechsel.

     Efter Overeenskomst med vedkommende auc-
tionsdirecteur bliver Onsdagen den 4de Januar 1860,
Kl. 12 Middag, afholdt offentlig Auction paa Ting-
stedet i Silkeborg over Bortforpagtningen af Fiske-
riet i de under Silkeborg Domaine hørende Søer
og Vandløb for et Tidsrum af 3 Aar, fra 1ste Oc-
tober d. A. at regne, hvilket herved til Lysthavendes
Efterretning bekjendtgjøres.
     Silkeborg Godscontoir, den 19de Decbr. 1859.
                                                          Bindesbøll.

     Det glæder os at erfare, at Indbyderne til 
Actietegning paa et Dampskib til Gudenaasfart har
fulgt vort Raad, og i al Stilhed begyndt en Actie-
tegning til et lille Skib, istedetfor det dobbelt saa
store til 8000 Rdl. Til Tak for vort gode Raad
har man dog ikke fundet sig foranlediget til at give
os en Meddelelse derom, men den her velbekjendte
Haand * har meddelt "Aarh. Av." følgende:
     "Der er nu Haab om, at det længe nærede 
Ønske, at erholde en Dampbaad mellem Silkeborg
og Ry Mølle, anløbende de bekjendte Udsigtspunkter
i de Kgl. Skove, samt Aasen og Himmelbjerget, og
Lossesteder udfor Lauen og Linaa, Thulstrup, Alling
og Ry, kan blive iværksat, naar dette Foretagende
fremdeles imødekommes som det er begyndt. Jern-
støber Løwener & Co. i Kjøbenhavn har nemlig til-
budt at levere en Jernskruedampbaad af 4 Hestes
Kraft, der tilbagelægger 2 Miil i Timen, har 50 a
60 siddende Pladser og et ringe Kulforbrug samt
kun 2 Mands Besætning for 4000 Rd. færdig in-
den Sommerferien. Af de 400 af 450 Actier, paa
10 Rd. pr. Stk., som ville udfordres, er strax af 
Nogle af Indbyderne tegnet henimod 90 Stkr.
Indskudsactierne kunne afdrages med 15 Mk. aarlig
i 4 Aar, hvorved det er muliggjort for næsten Alle
at deeltage. Da Baaden opgives at ville blive ud-
leiet i Lystfart for den billige Priis af 7 a 10 Rd.
Tour og Retour imellem Silkeborg og Himmelbjerg
for den hele Baad, er det at forudsee, at den vil 
blive meget afbenyttet om Sommeren, ligesom den 
ogsaa nu, da Skanderborg-Chausseen bliver færdig
næsten til Ry Mølle, og Viborg-Silkeborg Chaus-
seen heelt færdig, kan ventes at drage Reisende baade
fra Nord og fra Syd i forøget Mængde til dette
"Danmarks Høiland" med sin malerisk smukke Flod-
fart. Det vil derfor efter al Rimelighed blive et 
Foretagende, der vil svare Regning, ligesom det og-
saa her tillands er saa enestaaende i sit Slags, at 
det fortjener al Understøttelse, og maa ønskes en
heldig Fremgang".

     Mødet i "Hotel Dania" angaaende Damp-
skibsfart paa Gudenaa og Søerne Syd for Silkeborg
aabnedes idag kl. 3½. De tilstedeværendes Antal
beløb sig kun til 8 Personer, dog ankom Enkelte
senere, saa at der ved Mødets Slutning vare 13
tillstede, hvoraf dog kun 12 vare Aktionairer.
     Kammerjunker Drechsel oplæste Navnene paa
de nytilkomne Actionairer med Angivelse af de af 
hver især tegnede Actier. Det hele tegnede Actieantal
beløb sig til 172, nemlig 114 Contantaktier og 58
Indskudsactier ( de sidste at betale i 4 Aar med 15
Mk. aarlig. Ved Mødet anmeldtes endnu nogle
tegnede Actier, saa at den hele tegnede Sum nu
Udgjør 1720 Rd. Hr. Kammerjunkeren bemærkede
imidlertid, at han havde Løvte fra Adskillige, der 
vilde tegne sig for Actier, saa at man sikkert allerede 
nu kunde gjøre Regning paa Actier til et Beløb af 
2000 Rd.
     Det fra det Løwenerske Maskinværksted i Kjø-
benhavn tilbudte Dampskib, der var lovet færdigt
inden Sommerferien iaar, skulde, som bekjendt, 
koste 4000 Rd. Derimod var der skeet Tilbud fra 
Carlshytten ved Rendsborg om at levere et lignende
Skib for 3000 Rd., og et andet fra Kiel er tilbudt
for 3200 Rd.; dog kunde ingen af disse faaes fær-
dige iaar. Da man imidlertid ikke med de forhaan-
denværende Udsigter kunde indlade sig paa at bestille
et Løwenerske Skib, hvilket, for at kunne leveres til 
den lovede Tid, skulde være bestilt inden den 19de
dennes, saa fandt man det rigtigst at opgive samme.
     Hr. Fabrikeier Drewsen udviklede derpaa,
at, naar man ikke alene vilde have et Lystdampskib,
men tillige agtede at benytte samme som Postskib
med Reisende fra Skanderborg over Ry Mølle samt
gjorde Regning paa Freqvents fra de paa Routen
liggende Landsbyer, saa maatte man have et større
Skib, der istedetfor Solseil var forsynet med Kahyt-
ter; et saadant, med 12 Hestes Kraft, forsynet med
2 Kahytter og med betydelig mindre Dybgaaende
end de mindre, var tilbudt fra Karlshytten for 8000
Rd.; det var rigtigbok brugt, men godt, og kunde
erholdes strax. Hr. Drewsen anbefalede derfor sam-
mes Anskaffelse, idet han yttrede, at det var blevet
ham klart, at Silkeborg ikke uden fremmed Hjælp
vilde kunne faa noget Skib, samt at han haabede
ved sine gode Venner i Kjøbenhavn at faae tegnet
et saa betydeligt Antal Actier, at det vilde blive
muligt at anskaffe samme.
     Da der yttredes Tvivl om, hvorvidt de Actio-
nairer, der havde tegnet sig for et mindre Skib, vilde
staae ved Tegningen, naar det større skulde træde
istedet, vedtoges det at udvælge en Comitee, bestaa-
ende af 5 Medlemmer, samt foreløbig at søge Actie-
tegning fortsat, og, naar man havde naaet en Sum
af 4000 Rd., da at sammenkalde en Generalforsam-
ling, ved hvilken det Spørgsmaal vil blive at fore-
lægge: om man ønsker det større eller et mindre Skib.
Til Medlemmer af Comiteen valgtes: Dhrr. Fabrik-
eier Drewsen, Kammerjunker Drechsel, Postmester
Bindesbøll, Apotheker Nielsen og Kjøbmand Due.
Det kan saaledes ansees for afgjort, at man neppe
iaar vil faa Dampskibsfart paa Gudenaa.

     - Det for det herværende Aktieselskabs
Regning bestilte Dampskib, der paa Grund af
Travlheden med Orlogsfartøier ikke kan blive
færdigt til den fastsatte Tid, er nu bestemt
lovet færdigt til den 1ste Juni, og vil saaledes
nogle Dage senere kunne komme hertil.