En Deputation, be-
staaende af Rigsdagsmændene C. Jensen og L. 
Schøler samt Kjøbmand L. B. Lihme*, har 
havt Audients hos Hs. M. Kongen, og overrakt
Allerhøistsamme en Adresse [udtalelse], underskreven af 5043
Eiendomsbesiddere (fra Skanderborg, Viborg, Ring-
kjøbing og Veile Amter), hvori samme andrage [ansøge]
paa, at der ved Anlæget af Jernbanen fortrinlig
maatte tages Hensyn til den Deel af Jylland, som af 
Naturen ikke var saa heldigt begunstiget som Østkan-
ten, og paa Grund heraf andrager [ansøger] man paa, at 
Høideryggen af Jylland maa blive valgt som 
Hovedlinie for den paatænkte Jernbane. Hs. M. 
Kongen har længe Underholdt sig med Deputa-
tionen, og har allernaadigst yttret, at Adressens [udtalelsens]
Indhold skal blive taget Hensyn til og paa det om-
hyggeligste blive undersøgt.
* se rettelse af 11/8

     Ordføreren for den Deputation fra Jylland,
som vi havde omtalt i vort Fredags-Nr., og som overrakte
Kongen en Adresse [udtalelse] var Hr. H. K. Lihme fra Silkeborg
(ikke som anført J. B. Lihme).

Landmanden i Egnen omkring Silkeborg var
tidligere saagodtsom ganske afskaaren fra Forbin-
delse med Kjøbstæderne. Fra Silkeborg er Af-
standen til Skanderborg 4 1/2 Miil, til Randers
7 Miil (ad Vandveien paa Gudenaaen c. 10
Miil), til Horsens, Viborg og Aarhuus 6 Miil *);
desuden vare Veiene til alle disse Stæder, selv
i den gunstigste Aarstid, saa slette, at de ikke
kunde befares med større Læs, og Følgen deraf
var, at den allerstørste Mængde af Landmandens
Produkter kun stode i en meget ringe Priis.
Handelspladsen Silkeborg aabner nu Adgang til
Afsætning af disse Produkter, og alt som Vei-
arbeiderne skride frem, og Communicationen let-
tes, vil Omsætningen stige betydelig. Alene
fra Hammerum Herred kan man regne, at der
aarlig vil kunne føres til Silkeborg c. 20,000
Tønder Korn, der forhen ere blevne forede op [fodrede op] og
saaledes kun have givet en ringe Fordeel; det
Samme gjælder de tilgrændsende Herreder. Men
ikke blot Jordens Afgrøde har ved Anlæget af
Silkeborg faaet forøget Værdi. De store Tørve-
moser, Ruinerne af de gamle Skove, laae tid-
ligere saagodtsom ganske hen; Enhver skar Tørv,
hvor og som han lystede; nu derimod er Tørven
bleven afsættelig (alene Fabriken paa Silkeborg
bruger for c. 25 Rbd. Brændsel, væsenlig Tørv,
i Døgnet), og som en uundgaaelig Følge har
der nu reist sig en Række Processer angaaende
Eiendomsretten til Moserne. Brændet fra de
udstrakte Skove er steget til den dobbelte Værdi
mod tidligere (Gjennemsnitsprisen er nu c. 5 1/2
Rbd. pr. Favn af Kløvbrænde og 3 à 4 Rbd.
for Fagotter), og Statskassen har derved faaet
en betydelig forøget Indtægt. De fiskerige Ind-
søer **) ville ved hensigtsmæssig Benyttelse kunne
give et anseeligt Udbytte og en ikke ringe Ind-
tægt. De faa Teglværker, der tidligere fandtes,
ere forøgede med en Mængde nye, hvis Produkt
finder en hurtig og let Afsætning til gode Pri-
ser (c. 7 Rbd. pr. 1000). Uldvarerne fra
Bindeegnen have ligeledes naaet en lettere og
fordeelagtigere Afsætning, og endelig maa det
fremhæves som et stort Gode – uagtet rigtig-
nok mange af de større Landmænd i Egnen bit-
tert beklage det –, at Daglønnen er steget hen-
ved 100 pct. Det forøgede Handelsrøre har
endelig skaffet mange Mennesker Beskjæftigelse
ved Pramfarten; før Anlæget af Silkeborg fand-
tes der paa Gudenaaen c. 50 smaa, omtrent
lig med 25 store, Pramme, medens der nu er
70 store, som alle ere i stadig Fart. Alene
mellem Randers og Silkeborg er der en aarlig
Omsætning af c. 80,000 Skp., og henved en
Fjerdedeel deraf føres til og fra Fabriken.
     Jeg nærer ikke nogen Tvivl om, at Silke-
borg i Fremtiden vil faae en meget stor Betyd-
ning. Den betydelige Vandkraft, som endnu
ikke er anvendt i sin fulde Udstrækning, mulig-
gjør endnu flere industrielle Anlæg af forskjellig
Art. Dens Beliggenhed gjør fremdeles Han-
delspladsen til et naturligt Oplagssted for Pro-
duktionen fra hele det indre Jylland. Den pro-
jekterede Jernbane vil komme til at gjennem-
skjære Silkeborg, som allerede er udseet til Cen-
trum for de projekterede Veie til Viborg, Ran-
ders, Aarhuus, Skanderborg, Horsens og Ring-
kjøbing, og den Forøgelse i Produktion, som
Jernbanen vil bevirke, og om hvilken der tid-
ligere er givet interessante Oplysninger i "Dag-
bladet", vil søge sit Marked i Silkeborg. Den
henrivende skjønne Egn – som enkelte Partier,
paa hvilke jeg i Særdeleshed henleder de Be-
søgendes Opmærksomhed, nævner jeg foruden det
storartede Himmelbjerg, omtrent 2 Miil fra
Silkeborg, endnu Amalias Kilder, Olymp, Fre-
derikkehøi, Fru Ingeborgs Bank, det venlige
Kynast, Lovisehøi, Tindebjerget, Aasen med den
smukke Udsigt fra H. C. Andersens Bænk, Ulve-
hovedet, Lavahaandsbænken, Dronningestolen, det
vakkre Panorama fra Vindingedal osv. – vil,
naar den endnu stedse besværlige Communication
lettes ved Jernbanen og gode Veie, aarlig drage
en Mængde Reisende til Stedet. – Det vil ikke
vare mange Aar, førend Silkeborg bliver et af de
vigtigste Punkter paa den jydske Halvø, Hjertet
for det Liv, som nu er ifærd med at skabes, og
som skal give Jylland Erstatning for mange Aars
Tilsidesættelse. Maatte kun den "Jernbanefart",
hvormed vi haabe at see dette Liv voxe frem,
ogsaa vise sin Virkning paa Autoriteterne, og
forjage den Tilbagegangsaand, som nu til vor
Ulykke yttrer sig i det Ene som i det Andet.

*) Som Curiosum kan det bemærkes, at endnu i 1844
var Silkeborg saa lidet bekjendt, at Veilængden fra
Aarhuus kun ansloges til 5 Miil; men da Færselen
efterhaanden forøgedes, berigtigede Vognmændene i
Aarhuus, at Veien blev maalt, og Veilængden fandtes
da at være 6 Miil.
**) Som en Mærkeligdighed anfører jeg, at man i en
af Søerne har fundet en Gjedde med en Ørn paa Ryg-
gen; Fisken havde været stærk nok til at drage sin For-
følger, hvis Kløer vare borede ind i dens Kjød, ned
under Vandet, hvor de begge ere omkomne.

     — Om Jernbaneanlægget i Nørre-
Jylland har Hr. Ottesen nylig udgivet et lille
Skrift, hvori han søger at henlede Opmærkſom-
heden paa denne for Halvøen saa vigtige Gjen-
stand. Han betragter Hjerting som det natur-
lige Udgangspunkt for en saadan Bane, der mod
Nord skulde føres op til Midten af Liimfjorden
og med Sidebaner forbindes med Gudenaa og
en af Jyllands betydeligere Byer paa Østkysten,
nemlig Aarhuus, paa Grund af dens gode Havn
og beqvemme Beliggenhed for Dampskibsforbin-
delser. Herfor taler, at Landet henimod Vester-
egnen er temmelig jævnt, Jorderne i Hedeegnene
yderst billige, og at der her findes endeel Materia-
lier, der vilde kunne benyttes til Jernbaneanlæg-
get. Dette vilde altsaa blive langt mindre kost-
bart end paa Østkysten og vilde tillige kunne
have en betydelig Indflydelse paa Hedestræknin-
gernes Opdyrkning og hele Vesterlandets Op-
komst. Silkeborg og Randers vilde da faae For-
bindelse med Jernbanen ved Gudenaa, der skulde
gjøres seilbar, og Aalborg og de mindre Liim-
fjordsstæder ved Liimfjorden selv. Strøget mellem
Hobro og Aalborg anseer Forf. ligesom hele Ven-
syssel, paa Grund af det bakkede og gjennem-
skaarne Terrain, for mindre gunstigt for Jern-
baneanlæg. Hvad de mindre Stæder her an-
gaaer, da gjælder det Samme om dem som om
de sydligere jydske Stæder, at de ere beliggende
enten lige ud til Havet eller ved seilbare Fjorde
og altſaa have tilſtrækkelig Forbindelse tilsøes.
Viborg, Holstebro og Ringkjøbing vilde, ved en
rigtig Benyttelse og Forbedring af Aaer kunne
ſættes i Forbindelse med Banen. Forf. synes
mindre gunstigt stemt for at Anlægget skulde over-
drages til et engelskt Compagni, hvorved man
vilde komme i Afhængighed af Fremmede. Han
nærer den Overbeviiſning, at den stedse stigende
Velstand her i Landet gjør det muligt for det
danske Folk, selv at tilveiebringe den fornødne
betydelige Capital, som Anlægget vilde kræve, ved
Actietegning.

     — Ved det i Randers igaar afholdte Valg-
møde til Valg af to nye Landsthingsmænd for
den 9de Landsthingskreds, bleve med fleste Stem-
mer valgte: Justitsraad og Departementsdirec-
teur Ridder Dahl til Moesgaard, og Kammers-
herre, Overførster Ridder Jessen i Randers.
I et Møde, som Valgmændene holdt i Anled-
ning af det jydske Jernbaneanlæg, blev valgt en
Deputation, bestaaende af dHrr. Godseier Rid-
der Vind til Tustrup, Fabrikeier C. af Db.
Drewsen af Silkeborg, Godseier Cancelliraad
Ingerslev til Marselisborg, Kjøbmand Boye
af Viborg og Lærer Kraiberg af Aarhuus,
som skal søge Sagen fremmet hos Regjeringen.

Samme Dags Aften ankom Indenrigs-

ministeren hertil i Anledning af Jernbaneanliggendet

og tog Dagen efter, ledsaget af Vandbygningsinspec-

teur, Justitsr. Carlsen, til Ans, seilede derfra paa

Gudenaaen til Svostrup, hvor Vogn herfra var holdt

i Beredskab, med hvilken han samme Aften retour-

nerede hertil. Næste Dag fortsatte Excellencen Rei-

sen over Brabrand.

I Silkeborg søgte jeg at gjøre nogle af de indflydelses-

rigeste Mænd bekjendte med mine Anskuelser angaaende

en bedre Seilads paa Gudenaa ved hjælp af en Damp-

baad; men den maade, hvorpaa det opfattedes, for-

aarsagede at jeg foreløbig ikke forebragte Sagen i Ran-

ders. For dog at gjøre noget for Planen, som jeg 

saa har mange Vanskeligheder at bekæmpe, og for at

den kunne blive Regjeringens Opmærksomhed tildeel,

sendte jeg Finantsministeren og senere ogsaa Indenrigs-

ministeren en Oversigt over Sagen. - Nu, da Re-

gjeringen har overladt mig en Plads i Silkeborg Skov,

hvor jeg ved Vandkraft har anlagt et Maskinsaug-

skæreri, har den omhandlede Sag faaet en forøget

Interesse for mig, og ved at erfare, at de hindringer,

Broerne over Aaen ligge for en Dampbaad, ved Re-

gjeringens Foranstaltning fjernes, kan jeg ei undlade 

paany at henlede Opmærksomheden paa Foretagendets

Gavnlighed, formenende [antagende], at dette maa være en Op-

fordring til vedkommende Egne og Steders Beboere

at bidrage til Planens heldige Udførelse.

     Af hvad der har bidraget til at svække Tilliden

til, at en Dampbaad kan beseile Gudenaa, maa næv-

nes det Forsøg, der i sin Tid blev gjort ved et Mis-

foster af et Dampskib, som blev bygget i Randers.

Der siges, at dette Forsøg løb uheldigt af forbi Damp-

skibet var for lille, og skal der gjøres et nyt Forsøg,

maa dette skee i det Store. Forrige Aar taltes her

om, at der var foreslaaet en Dampskibsrheder, at sætte

en Damper i Fart [sejlads] paa Gudenaa, som skulde være

idetmindste af 30 hestes kraft og blot bære de for-

nødne Kul, men daglig trække 3 store pramme, byg-

gede af Jern, til Silkeborg. Om dette Forslag, til-

ligemed Planen til hiin beklagelige Dampbaad, ere ud-

gaaede fra den Mand, der har beregnet, at Transport-

omkostningerne paa Gudenaa alene til og fra Silke-

borg, forrenter 600,000 Rd., er mig ubekjendt. Om

en Større Dampbaad kan trække Pramme helt op til 

Silkeborg hersker megen Tvivl, og saameget er vist, at

førend den blev tagen Bestemmelse om at anlægge en

kostbar Trækvei for Heste, er Spørgsmaalet om at 

benytte Bugseerdampbaade paa den øvre deel af Gu-

denaa, fra Bjerring Mølle til Silkeborg, blevet over-

veiet af mange indsigtsfulde Mænd og af disse udsat

til en fjernere Tid. Tiden til at tilraade Nogen at 

gjøre overordentlige Opoffrelser paa et Project, der

vilde afstedkomme en Revolution i den bestaaende Trans-

port, der er mange Menneskers Næringsvei, er ikke

moden, saalænge det ikke er beviist, at en Dampbaad

kan afløse den kostbare Trækning paa den nederste Deel

af Aaen og at den med Fordeel kan seile til Silkeborg.

Ved et Foretagende, om hvilket der er saa forskjellige

Anskuelser, bør der følges en Middelvei, dersom det skal

føre til et heldigt Resultat; thi feiler et gjentaget For-

søg, vil Sagen, om ikke være Skriinlagt, dog være op-

given for længere Tid.

     For at gjøre sig et tydeligt Begreb om Gudenaa

og dens Vigtighed, maa man kjende de Egnes Natur-

lige Rigdomme, den gjennemløber, og det, der endnu

er at gjøre for disses materielle Udvikling. Den til-

tagende Velstand og Virksomhed har i høi Grad for-

øget Transporten, der tidligere har været ubetydelig,

men nu beskjæftiger henved 80 store Pramme. At 

Gudenaa syd for Silkeborg forener flere store Indsøer

og, ligesom disse, er seilbar i en betydelig deel af 

Skanderborg Amt, er kun lidet [lidt] paaagtet [påskønnet], hvorimod der

har været skrevet meget om det gavnlige i, at en

Jernbane anlægges i den saakaldte Gudenaadal. Denne,

der begynder ved Aaens Udspring, vest for Veile, be-

grændses mange Steder af høie Bakker og dybe Dale.

Skulde en Bane føres over disse eller følge Aaens 

bugtede Løb og med store Omveie gaa forbi flere be-

tydelige Indsøer, vil et saadant Anlæg blive et Uhyre 

Foretagende, og det, der er fornødent for at gjøre

Gudenaa til en god Transportvei, kan betragtes som 

en Biting imod den deraf flydende Bekostning. De

vigtigste af disse Indsøer ere: Mossø, der gaar op i

Skanderborg Egnen, Gudensø, Knudsø, Juulsø ved Him-

melbjerget, og Borresø og Brassø ved Silkeborg Skove.

De to første adskilles fra de andre ved Ry Mølle, og

disse, hvorpaa der seile tre Pramme, skilles ved Silke-

borg Mølle fra den stærkt befarede Gudenaa. Regje-

ringen har for faae Aar siden henvendt Opmærksom-

heden paa denne deel af Aaen, da der i udkastet til

Finantsloven for 1854 er foreslaaet en Sum "til An-

læggelsen af en Kanal eller Gennemfartssluse ved

Silkeborg, for at lette Forbindelsen imellem den øvre

og nedre Deel af Gudenaaen, der adskilles ved Silkeborg

Dæmning". Der blev tillige erindret, "at der maatte

drages Omsorg for, at muliggjøre Afbenyttelsen af den

Statskassen reserverede Plads og Vandkraft paa en

hensigtsmæssig Maade". En Kanal er med stor Be-

kostning gravet for den bevilgede Sum, og Gjennem-

fartsslusen vil forhaabentlig blive anlagt. Naar den

øvre Gudenaa da kan blive befaret directe fra den

nedre, ville de Indsøer, den i det frugtbare Skander-

borg Amt forbinder, blive af større Betydenhed for

Transporten, og naar disse med Skove og vort Lands

høieste Bakker omgivne Vande bleve beseilede med 

Dampfartøier, afgav det en Seilads, som i naturlig

Skjønhed kun faa Steder har sin lige.

     Min hensigt med denne Afhandling er, at give

Anledning til at den omhandlede Sag kan blive under-

kastet de Overveielser, den ifølge sin Betydning fortje-

ner, for derefter at fremmes paa den hensigtsmæssigste

Maade.

          Silkeborg Sønderskov, i Septbr. 1857.

                                                           H. Ottesen.

     Den jydske Jernbane. Af Premierlieute-

nant H. J. Daue - som, saavidt vides, selv

har deeltaget i Militair- Jernbanerecognoseeringer i

Jylland - er nys i Kjøbenhavn udgivet et Skrift:

"Om Jernbaner paa den cimbriske Halvø", hvori

det Natur- og Fornuftstridige ved en Jernbane nær-

mere belyses, samt paavises Nødvendigheden af en

Længdebane gjennem Halvøen mellem Østkysten og 

Høideryggen, og nærmest den midterste af Agent

Renck i 1852 foreslaaede og fremhævede af 3 Bane-

linier: (i Slesvig f a Øster-Ørsted vestlig over Tøn-

der, Lygumkloster, Vest for Haderslev) og i Jyl-

land: Vest for Kolding (Leirskov), Veile (Engel-

holm), forbi Horsens og Skanderborg (Fuldbro

Mølle), med eventuelle Sidelinier til de nævn Ste-

der, Sidelinier til Aarhus, vestlig til Silkeborg og 

østlig til Gudenaa (Randers), over Viborg, med 

Sidelinie til Hjarbek, Aalborg og over Hjørring til 

Frederikshavn. Hvad Bekostningen angaaer, oply-

ser Forfatteren iblandt Andet, at hele denne Bane, 

som han benævner Gudenaabanen vilde med sine

63½ Mile koste henved 24 Millioner Rd. eller c.

378,000 Rd. pr. Miil, derimod den directe Øst-

kjøbstadbane (Major Dreyers og og Randers Kjøb-

stadforenings) paa kun 45 4/5 Mile: c. 22½ Millioner

eller c. 490,000 Rd. pr. Miil.     (Aalb. Av.)

     Det jydske Jernbanespørgsmaal har senest været

bragt paa Bane af Hr. Lieutenant Daue i et Skrift,

betitlet: "Jernbaner paa den cimbriske Halvø", hvoraf

man seer, at Forfatteren projecterer en Jernbane fra 

Slesvigs Grændse til Frederikshavn, anlagt inde i 

Landet med Sidebaner til de østlige Købstæder.

Dette System benævner Forfatteren Gudenaabanen.

og fremhæver dets Fortrin ved siden af de forskjel-

lige andre Projecter til Jernbaner her i Jylland.

Det er ikke vor hensigt, at gjøre Bemærkninger over

ovennævnte Skrift, men foranlediget af et senere

Inserat [meddelelse] af Hr. Daue i Aarhus Avis, hvori han 

forsvarer sin Plan imod en Hr. X, og hvori han 

siger: "Jylland kan kun bære en Jernbane, der, 

som Gudenaabanen, er nogenledes billig i Anlæg

og Vedligeholdelse, og som kan drage Næring saa-

vel af Kjøbstæderne som af Landdistricternes større

Oplande" - kunne vi ikke undlade at gjøre op-

mærksom paa det Skjæve, der ligger i hele Hr. 

Daues Opfattelse af Forholdene, og søge at vise,

at Gudenaaen, som han ganske overseer som Trans-

portvei, allerede er en vigtig Vandvei og upaatviv-

ligen i en ikke fjern Fremtid  vilde blive en farlig

Concurrent for en Gudenaabane.

     Gudenaaen har tidligere for en Deel været be-

skrevet her i Bladet, og vi skulle nu tillade os at

give en fundstændigere geografisk Fremstilling af 

denne Danmarks betydeligste Flod. Gudenaa ud-

springer paa Thinnet Mark i Veile Amt i Nær-

heden af nogle Gravhøie fra hedenold, der kaldes

Gudenhøie, efter hvilke den formodentlig har sit

Navn, og falder, efter et bugtet Løb af henved 20

mile, i Randersfjord. De sidste 11 Mile (imellem

Silkeborg og Randers) befares den af store Pramme,

der bære 200 a 300 Tønder Korn. At denne Sei-

lads ingenlunde er ubetydelig, sees deraf, at i de

senere Aar 70 - 80 saadanne Fartøier have været 

beskjæftigede fra de forskjellige Ladepladse ved Aaen;

dog befare de fleste af dem stadig hele Strækningen

fra Silkeborg til Randers.

     Fortsættelsen af Aaen ovenfor Silkeborg egner

sig, ligesom de store Indsøer, den forener, fortrinlig

til Seilads. Her beskjæftiges imidlertid endnu kun

3 - 4 større Pramme af samme Drægtighed, som 

de, der gaae til Randers; de transportere Træ,

Brænde, Tømmer og andre Producter, der losses

ved Rye, Rye Mølle og Thulstrup, for derfra at

føres videre. Ved Rye Mølle er en opstemning,

ligesom ved Silkeborg, der  hindrer Seiladsen til den

ovenfor værende Gudenaa eller, som den kaldes, 

Gudensø, der ved en dyb Aa staar i forbindelse

med Mossø, en af Danmarks største Indsøer, og

kommer Skanderborg næsten paa en halv Miil nær.

Ligesom Regjeringen allerede har bevilget en Sum

til Anlæget af en Gjennemfartsluse ved Silkeborg,

saaledes vil en lignende uden Vanskelighed kunne

anlægges ved Rye Mølle, hvorved det betydelige

Opland i det frugtbare Skanderborg Amt kunde

blive meddeelagtig i Fordelen af denne billige Trans-

portvei.

     Gudenaaens Udspring kan vistnok siges at finde

Sted umiddelbar paa Jyllands Høideryg; thi blot

et par Hundrede Alen fra Vældene, der løbe mod

Øst, løber Vandet fra et Mosevæld mod vest, og

her udspringer den store Skjernaa, der falder i Ring-

kjøbingfjord. Det Dalstrøg, som Gudenaaen her 

gjennemløber, har meget forskjellige Terrainforhold.

Nogle steder have Bakkerne jævne Skraaninger, der

tabe sig i lave Sandmarker, begrændsede af Enge;

andre Steder er de mere Bratte, bevoxede med Lyng

eller Krat, og adskilles ved Kjær og Moser fra 

Aaen, der atter andre Steder løber med stærkt Fald

under høie Bredder. De store Indsøer have lige-

ledes afvexlende Omgivelse af smilende og frugtbare

Marker og Enge og Lyng- og Skovbevoxede Bakker

og Dale, der yde et storartet og romantisk Skue.

Den store Gudenaadal imellem Silkeborg og Ran-

ders har paa sin første halvdeel lignende Terrain-

forhold, hvorimod den sidste Halvdeel henimod Ran-

ders er mindre afvexlende; her begrændses Aaen i

betydelig Udstrækning paa begge Sider af ypper-

lige Enge.                            (Forts.)

(Fortsat.)

     Igjennem ovenbeskrevne Dal er det, at Hr. 

Daue vil lægge sin Jernbane, som han, i Sammen-

ligning med den af Regjeringens Ingenieurer afstukne

Østbane, kalder billig, da den skal kunne haves

130,000 Rd. billigere pr. Miil, altsaa for 344,800

Rd. pr. Miil. Hvorvidt denne Paastand er rigtig,

kan naturligviis ikke bedømmes, førend et nøiagtigt

Nivellement er foretaget, men vi befrygte at Hr. 

D. har forregnet sig; thi dette store Dalstrøg be-

grændses, som sagt flere Steder af høie Bakkeskraa-

ninger, gjennemskaarne af en Mængde Slugter og 

Tværdale med større og mindre Vandløb, der, i

forening med blød Eng og Mosegrund, ville for-

aarsage store Jordarbeider og kostbare Brobygnin-

ger, eller ved mange Krumninger gjøre Banen ufor-

holdsmæssig lang og kostbar.

     Det er saaledes mere end tvivlsomt, om Gudenaa-

banestrækningen - selv under den nu stedfindende

ufuldkomne Afbenyttelse af Vandveien - vilde kunne

forrente de store Summer, dens Anlæg, Drift og

Vedligeholdelse ville udfordre; thi største Delen af

det, der gaaer denne Vei, er Varer, der mere gjøre

Fordring [krav] paa en billig end hurtig Transport. Og

kommer Dampskibsfart igang paa Gudenaaen, saa

vil Trangen til en Dampsporvei langs med samme

selvfølgelig, idetmindste for den nærmeste Fremtid,

saagodtsom forsvinde.

     Haabet om Realisationen af nogetsomhelst af

de forskjellige Jernbaneprojecter paa den cimbriske

halvø synes desværre for Tiden næsten at være op-

givet, og at kjøre Jylland rundt paa Jernbaner,

efter et af Justitsraad Klee i "Randers Avis" anbe-

falet Banesystem, er vistnok forbeholdt Efterslægten,

der muligen vil have større Tillid til Hr. Klee's

Ord: "at i et Land, som Danmark, ere Terrain

forhindringerne i Regelen det Underordnede", end de

Nulevende. Men, da det i flere Retninger sted-

moderligt behandlede Jylland saaledes bliver skuffet

i de paa Dampcommunicationen pr. Sporveie vakte

forhaabninger, saa er der saa meget mere Anled-

ning til at henlede Opmærksomheden paa det store

Gode, Forbedringen af Vandcommunicationen pr.

Gudenaaen og den i samme faldende Nøraa, der er 

seilbar til Viborgegen, vilde være for de betydelige

Landstrækninger, den gjennemløber. En eneste af de

mange Millioner Rigsdaler, som Jernbanelinierne 

vilde udkræve, vilde være tilstrækkelig til at skabe et

nyt og, med hensyn til de materielle Fordele, ube-

regnelig heldbringende Liv i de nærmestliggende Egne.

Men selv med langt ringere Midler kan Betydeligt

udrettes, naar blot de i Sagen nærmest interesserede

med kraftig Villie tage Sagen i deres Haand.

     At Dampkraften ogsaa kan anvendes paa

Gudenaaen er hævet over al Tvivl, og til Anskaf-

felsen af en Dampbaad til Brug mellem Randers

og Silkeborg er Tiden sikkert moden, da den til-

tagende Fart borger for Foretagendets Rentabilitet.

Regjeringen, Rigsdagen og Amterne have ved at

bevilge Penge, for hvilke de væsentligste Hindringer

Dampskibsfarten blive fjernede, viist Sagen forøn-

sket Imødekommen, og de to over Aaen værende

Broer nærmest Silkeborg ere sidste Sommer ombyg-

gede, saa de nu er passable for en Dampbaad.

Det er derfor en Opgave for de i Sagen In-

teresserede, selv at kunne bringe en Dampskibsfart

i Gang; thi det vil ikke feile, at en entreprenant

Mand i modsat Fald vil komme dem i Forkjøbet,

og det kan i saa Tilfælde let blive et Livsspørgs-

maal for Silkeborg.

     Aabnes nemlig Farten med et større Dampskib,

der ikke uden Hindringer kan passere de for Pram-

farten vanskelige Steder ved Friisholdt Skov, er det

at befrygte, at dets Farter nærmest ville blive til

Ans, og kun sjeldent til Silkeborg, og hvad vil den

naturlige Følge heraf blive?              (sluttes.)

(Sluttet.)

     Handlende, Haandværkere etc. ville, beskyttede 

af Næringsloven, nedsætte sig paa en mere beqvem

Plads ved Aaen, der ved sin lettere Forbindelse

med Randers snart vil opblomstre til en livlig Han-

delsstad, medens Silkeborg, da Landets Udvikling

ikke svarer til en Forøgelse af Handelsstæder, upaa-

tvivlelig vil hensygne og dens engang saa meget

lovende Fremtidsforhaabninger ville blive uopfyldte.

     Havde derimod en til Farten imellem Randers

og Silkeborg passende Dampbaad sin Hovedstation

her og betragtedes som at tilhøre Silkeborg, vilde 

dette betydelig forandre Sagen; thi kun ved bestan-

dig Fremadgaaen, sikkrer man sig imod Tilbagegang.

     Skjøndt det for Enhver, der kjender Gudenaaen

og tillige veed, hvilke ubetydelige Aaer eller snarere

Bække, der navnlig i Frankrig og Tydskland befares

med Dampfartøier, trods deres ofte rivende Strøm-

ninger, er aabenbart, hvor falsk den Paastand er:

at Gudenaaens Vandstand og Strømning er hinder-

lig [en hindring] for Dampskibsfart; saa skulle vi dog henvise til

et af de allernyeste Exempler paa, at man er istand

til at bygge Dampfartøier, der med tilstrækkelig 

Drivkraft forener et saa ringe Dybgaaende, at en-

hver Tvivl i denne Retning maa forsvinde. der

er nemlig netop i disse Dage fra det engelske Skibs-

værft Birkenhead afløbet et Dampfartøi, bestemt til

at føre den bekjendte Reisende Dr. Levingstone opad

Zambesefloden i det indre Africa. Dette Fartøi er 

forfærdiget af en Metalcomposition, som er opfunden

i Sheffield og kaldes Staalplader, der har det For-

trin for Jernplader, at de kun behøve at være halv

saa tykke og dog have samme Styrke som disse.

Det bestaar af 3 ligestore Dele, der hver for sig er

vandtæt; den midterste Deel indeholder Dampkjedlen

og en enkelt Høitryksmaskine af 12 Hestes Kraft,

medens Kahyter og Magasiner ere anbragte i de to

andre Afdelinger. Men en længde af 75 Fod, en 

brede af 8 Fod og en Dybde af 3 Fod, bliver

dets Dybgaaende ikke over 12-14 Tommer. Guden-

aaen har, som bekjendt, paa de laveste Steder en

Dybde af c. 2 Fod.

     For Silkeborg, beliggende i en betydelig Af-

stand fra andre Kjøbstæder, i en Egn, hvor den 

materielle Udvikling i lang Tid vil kunne forøge

Velstanden, er den fuldkomneste Forbindelse med

Randers og med Landdistricterne af yderste Vigtig-

hed, og da, som bemærket, haabet om en Jern-

baneforbindelse kan kaldes opgivet, kan vore For-

haabninger kun knyttes til de forbedrede Landeveie

og den af Naturen lagte Vandvei.

     Silkeborg maa, for at sikkre sig imod Tilbage-

gang, gjøre Alt for at kunne blive Middelpunctet

for en Dampskibsfart i det indre Jylland, hvorved 

den, om det end ikke bliver muligt at udgaae en 

Nordlig Concurrent, ialtfald vil kunne hemme dennes

Omsiggriben og paa samme Tid vinde nye Kræfter.

ved at drage de sydligere Egne langsmed Guden-

aaen og de store Indsøer til sig. Vel ere Penge-

forholdene i Øjeblikket ugunstige, men da det maa

være Enhver, der interesser sig for Silkeborgs Op-

komst, magtpaaliggnede at forhindre, at en Entre-

preneur, som kun seer paa egen Fordeel ved et 

større Dampskib river Byens Handel udaf dens

Hænder, og da et Foretagende af ovenfremstillede

Beskaffenhed indenlunde kræver store Midler, men

godt kan realiseres ved de Interesseredes egen kraf-

tige Samvirken; saa opforfre vi herved navlig

Silkeborgs Handelsstand og Grundeiere samt Eien-

domsbesiddere i Silkeborgs omegn til, ikke at lade

det gunstige Tidspunkt ubenyttet.          D & H.

     Vi leve i Opfindelsernes Aarhundrede, og 

næsten intet er saa umuligt, at det jo maa kunne

beseires af opfindsomme Genier. I forrige Aarhun-

drede var der ikke en eneste Dampbaad til, og Damp-

kraftens Anvendelse til Maskineri var ubekjendt. I

Aaret 1807 stak den første Dampbaad i Søen, og

nu gjennemkrydse 3000 Dampskibe Amerikas Vande,

og de fleste Floder i Verden befares med Damp-

skibe. I Aaret 1800 kjendte man heller ikke Jern-

baner, og nu er der alene i England og Amerika

22,000 Mile Sporveie. Den Tid, der spares paa 

Reiser, er meget stor. Dampvognen gjennemfarer

nu i en Time den Strækning, man før 1800 brugte 

en Dag til at reise. I 1800 behøvede man 2 Uger

for at bringe Efterretninger imellem Philadelphia

og Ny-Orleans; nu skeer det i to Minutter ved den 

elekstriske Telegraph, der skriver sig fra 1813. Den 

voltaiske Søile opdagedes i Marts 1800; Elektro-

magnetismen i 1821. Ogsaa Gaslyset er opdaget

i dette Aarhundrede, og nu findes det næsten over-

alt, medens man har Haab om at det snart atter 

vil fortrænges af en langt nyttigere Opdagelse, hvor-

ved Lys, Varme og Drivkraft vil kunne frembrin-

ges af Vand, og - meget billigere. Ikke at regne

de mange smukke Opfindelser på de skjønne Viden-

skabers Gebeet, hvoriblandt vi blot ville nævne de

naturtroe Lysbilleder, som Daquerre i 1839 for-

bausede Kunstverdenen med. Og desuden en utal-

lig Mængde mindre storartede, men hver i sig selv

ikke mindre hensigtsmæssige og nyttige Opfindelser.

     - En stor Opfindelse, som i et Seculum [århundrede] har be-

skjæftiget forskjellige Tænkere, staaer tilbage: Luft-

seiladsen! der endogsaa oftere har været troet

opfunden, senest ifjor af en Adjunct i Haderslev;

men endnu bestandig har man for tidligt raabt

Victoria. Men skal det sidste halve Aarhundredes

Opfindelser ikke staae som Dværge ved siden af 

den forløbne første halvdeels Kæmpeskikkelser, saa

maa det partout ikke opvarte os med Ringere, end

Fuldførelsen af Luftfartsprojectet. Umuligt er det 

idetmindste ikke. See heri ligger ogsaa et uigjen-

driveligt Forsvar for de Regjeringer og Administra-

tioner, som ikke strax ere villige til at bortkaste Sta-

ternes og Communernes Penge til derfor at ind-

føre de første de bedste Forbedringer, der udskriges

som nyttige eller besparende; thi sæt, at man Aaret

efter gjorde nye Opdagelser, der vare endnu mere

nyttige og besparende! Exempli gratia [for eksempel]: Dersom 

vi nu maaske om nogle faae Aar kunne gaae op i

Silkeborg Raashustaarn, for igjennem Fjernrør

at speide efter det til det eller det Klokkeslet forven-

tede Luftbanetog, og senere selv stige op og gjøre

os en lille gemytlig Sviptour til Kjøbenhavn osv.

og hjem igen paa et Par Timers Tid. Var det 

ikke noget ganske Andet, end at have faaet Jern-

banespor paa kryds og tværs i vor cimbriske Halvø?

Maatte vi saa ikke prise den tidligere Regjerings

Viisdom, der forpurrede det for disse hersens Eng-

lændere, denne Baron Peto & Consorter, der vilde

grave op i og ødelægge vore smukke jydske Heder

med sine Jernbaner? Og hvormeget mere maatte

vi ikke prise den senere Regjering, der ved saamange

sindrige Omsvøb vidste at trække Sagen ud saale-

des, at vi fik Nytten af den store Luftdampskibs-

fart, uden at have ødslet Landets egne Millioner

paa saadant noget unyttigt Tøieri som Jernbaner?

Den jydske Jernbane. Som bekjendt har
Regjeringen i denne Tid Underhandlinger igang an-
gaaende den jydske Tverbane. Vi have tidligere her
i Bladet udtalt os om det uhensigtsmæssige i en 
saadan Bane, idet vi sluttede os til dem, der mene,
at den aldrig vil kunne forrente sig som enestaaende
og at den ved at slutte sig til eventuelle syd- og 
nordgaaende Baner vil betydeligt fordyre det for 
Jylland ene naturlige langsgaaende Forbindelsesled
mellem Jylland og hele det europæiske Fastlands
Jernbanenet, der tillige ved Dampskibsfart til 
Christiania og Gothenborg upaatvivlelig vilde blive
anerkjendt og brugt som det naturlige og  billigste
Forbindelsesled mellem en stor Deel af Sverrig-
Norge og Continentet. Vi ville ikke dvæle ved, at 
Jylland allerede nu vilde have havt Frugten af en
Længdebanes Goder, naar Boron Peto's for endeel
Aar siden gjorte Tilbud om paa egen Bekostning
at anlægge en saadan var blevet modtaget, eller
ved at undersøge de Grundes Holdbarhed, der bevæ-
gede det daværende Ministerium til at afslaae Til-
budet; men vi ville søge at klare det Spørgsmaal:
om det i nærværende Tilfælde er bedre at faae No-
get eller Intet. Jernbanespørgsmaalet er af over-
ordentlig Vigtighed for Jylland, og det er derfor
beklageligt, at dette Spørgsmaal ved idelige Kjævle-
rier er trukket i Langdrag; men sørgeligt vilde det
være, om nye Kjævlerier nu - da der dog er Haab
om at faae en Begyndelse, der, skjøndt skjæv, sik-
kert vil lede til at bane Veien for en ligere Fort-
sættelse - atter skulde forsinke, og denne Gang
rimeligviis for lang Tid, Udførelsen af et foreta-
gende, der vil være af uberegnelig Nytte for denne
i saa mange henseender af de tidligere Regjeringer
forsømte Provinds.
Det er derfor let at forstaae, at Mange, og 
vi troe netop Jyllands ægte Venner, med Utilfreds-
hed og Mistro betragte den Indbydelse, der er ud-
gaaet fra Dhrr. Tscherning, Geert Winther, M. 
Drewsen og Fl. til et Møde i Aarhus Fredagen
den 15de April, for at forhandle om Jernbane-
sagen. "Dagbl.", der i en længere Artikel udtaler
sig misbilligende om den ufornuftige Strid de reent
personlige eller dog locale Interesser føre om dette
vigtige Anliggende, idet Enhver, uden at tænke paa
det Almindelige, vil have Jernbanen til at gaae
lige forbi sin Dør - siger, at man paa dette Møde
"agter at optræde decideret imod Tverbanen, den
eneste, som stemmer med Jyllands sande Interesser
og formodentlig tilføie, at ingen Længdebane duer
som ikke anseer Silkeborg for hele den nørrejydske
Halvøes centralpunkt. Om de to første Punkter
vil der vistnok let opnaaes Enighed, men naar
Længdebanen saaledes er proclameret, vil der snart
opstaae den samme Strid om dennes Retning som
for 6 Aar siden, da dette Projekt forelaae og avlede
en Kamp, der strakte sig lige ind i 1857. Man
vil altsaa være lige nær, og Intet vil være opnaaet
uden, at den eneste Bane, hvorom der i dette Øie-
blik kan være Tale, er standset."
Uagtet det naturligviis ogsaa vilde være os
kjært, at faae Jernbanen lige forbi vor Dør, og
uagtet vi ikke kunne fravige denne Mening, at en 
Længdebane omtrent midt igjennem Jylland forbi
Silkeborg ingenlunde er noget daarligt Project, me-
dens en dito over Aarhus og langs Østkysten er 
nogetnær det sletteste af alle de fremkomne, saa sy-
nes vi dog, at enhver uhildet Jyde maae tilstaae,
at vi i nærværende Tilfælde heller maae ønske os
Noget end Intet!
"En Jyde i Sind og Skind" gjør i Aarhus-
avisens Mandagsnummer opmærksom paa det Cu-
rieuse i den Omstændighed, at de meest betydende 
blandt de Mænd, der ved nævnte Indbydelse træde
frem som Ledere for Jyderne, aldeles ikke ere Jyder,
samt at deres Anskuelser er saa uensartede, at den 
Tanke, der kan have samlet saa Heterogene Perso-
ner under een Hat, neppe kan være nogen anden
end "Ingen Jernbane". Det er netop ogsaa dette
vi frygte, og, skjøndt det saa omtrent er det Hele,
hvori vi samstemme med "Sind- og Skindjyden",
maa vi dog med ham udraabe: Lad os modtage 
den Jernbane, der nu tilbydes!
Det er jo ingen absolut Selvfølge, at Banen,
naar den bliver fortsat mod Syd, netop skal udgaae
fra Aarhuus og følge Østkysten fra By til By.
Det bliver jo ingenlunde en Umulighed, at der kan
blive taget en Bestemmelse, at Fortsætlelsen skal
udgaae fra Viborg eller et andet passende Punkt,
hvorfra den kan gennemskjære de Egne, for hvilke
den vil kunne blive en sand Velsignelse og som have
langt større krav paa forbedrede Communications-
midler end Provindsens i denne Retning stærkt favo-
riserede Østkyst. Det bliver saaledes et stort Ansvar,
de Mænd paadrage sig, der, benyttende sig af den 
Indflydelse, de for Tiden besidde, stanse et gavn-
ligt Foretagende, og vi ville derfor haabe, at den
ledende Tanke i Ministeriet, trods alle smaae dito
i Jylland, vil holde fast ved: at det er bedre fore-
løbigt at skjænke Provindsen et mindre Gode, end
at undlade dette og atter spilde en Aarrække med
unyttige Kjævlerier, for maaske da paany at staae
i samme Casus, som nu.

Den Jydske Jernbane. Fra Randers skri-
ves os under 29de December: Stationerne paa før-
ste Section af den jydske Centralbane ere afsatte paa
følgende Steder. Den første Station Randers lig-
ger mellem Gasværket og Hornbek. I Nærheden
af Langaa føres Banen paa en 150 Alen lang Bro
over Gudenaaen; Banegaarden, der forener Linierne
fra Randers, Viborg og Aarhus, faar her en be-
tydelig Udstrækning. Ved Laurbjerg er der en Holde-
plads tæt ved Landeveien fra Silkeborg til Randers.
Ved Hadsteen anlægges Stationen ved det Punkt,
hvor Landeveien mellem Skanderborg og Randers
skjærer Kalø Veien. Den næste Station er Hinne-
rup, der er anlagt ved Enden af Grevskabet Frijsen-
borgs Skove. Denne Station træder istedetfor den
tidligere ved Søften paatænkte. Omgivelserne ere
heldigere, og ved Stationspladsen forener flere Veie
sig. Desuden har Grev Frijs stillet i Udsigt, at
han vil anlægge en Hestebane fra dette Punkt gjen-
nem Grevskabets tilstødende Skove, som have en 
Udstrækning af 1 Miil. Stationen faar en særde-
les smuk Beliggenhed omtrent midtveis mellem Aar-
huus og Randers og vil tilføre Banen en betydelig
Transit. Ved Mundelstrup er Holdepladsen lagt
saa nær som muligt ved det Punkt, hvor Banen
skjærer Viborg-Aarhuus Veien. Stationen ved
Brabrand bliver lagt umiddelbart ved Byen. En-
delig bliver Stationen ved Aarhus lagt syd for
denne By.

Den nye Jernbanelov, som
nu bliver foretaget i Rigsdagen, gaar ud paa at
Regjeringen bemyndiges til at søge Concessionen til
Tverbanen saaledes forandret, at Strækningen Vester-
paa fra Skive til Struer foreløbig opgives, og den 
øvrige Deel af Banen paa hensigtsmæssig Maade
sættes i Forbindelse med en Længdebane til Sles-
vigs Grændse og Nordpaa til Aalborg; endvidere
søger Regjeringen Bemyndigelse til at bygge en Jern-
bane gjennem Fyen, fra Nyborg til Middelfart med 
en Dampfærge over Lillebælt; altsaa et heelt dansk
Jernbanesystem, saa at Danmark herved kommer i 
umiddelbar Forbindelse med hele Fastlandets Jern-
banenet. Til tilveiebringelsen af de hertil fornødne
Midler udsteder Regjeringen i Gennemsnit for hver
dansk Miil, det hele Anlæg udgjør, et Beløb af 
indtil 300,000 Rd. 4 pCt. rentebærende Obligatio-
ner, henhørende til Kongerigets særlige Statsgjæld.
I Motiverne til dette Lovforslag udvikles det For-
deelagtige i, at Staten selv bygger og bortforpagter
Drivten af Banerne, istedetfor at indlade sig paa
Garantisystemet, som tilfældet er ved Tverbanen,
og der kommes til det Resultat, at Spørgsmaalet 
ikke længere er, "om der er Anledning for Staten
til at yde betydelige aarlige Tilskud til et Jernbane-
anlæg i Jylland, men det Spørgsmaal, der fore-
ligger til Besvarelse, er dette: Bør Kongerigets Fi-
nantser hellere yde et Tilskud af 2 a 300,000 Rd.
aarlig, alene for en Jernbane fra den vestlige
Deel af Liimfjorden til Aarhus og Randers, end
for den allervæsentligste Deel af dette Stykke Jern-
bane tilligemed en Længdebane fra Aalborg til Sles-
vigs Grændse og derfra over Lillebælt gjennem Fyen.

     Jernbanesagen. Af et Brev fra Aarhus
til "Dgbl." erfares, at man der, uden at lade sig
genere af det nye Lovudkast til en Gudenaa-Længde-
bane, ufortrødent, "saasnart Veiret tillader det, for
Alvor vil tage fat paa Arbeidet paa den første Sec-
tion af den jydske Centralbane" (Tverbanen). Der
er allerede afgaaet et Dampskib fra England til Aar-
huus med fornødne Materialer og Formænd for
Arbeiderne, ligesom de nødvendige Foranstaltnnger
ere trufne med hensyn til Expropriationen.

     I en længere Artikel i "B.
T." om endeel af den jydske Jernbanes Beliggen-
hed udvikles det, at det fordeelagtigste for Silkeborg
vil være, ikke at komme i directe Berørelse med sam-
me. Den Beliggenhed, som bedst synes at svare
til Opnaaelsen af hovedøiemedene [hovedformålet]: Landets Tarv
og Foretagendets Rentabilitet, bliver da for denne
Egns Vedkommende mod Nord den saa ofte om-
talte Linie over Tange til Viborg og mod syd fra
Brabrand-Stationen til den østre Ende af Mossø.
     "Skanderborg - hedder det - passeres i en 
halv Miils Afstand, og ved Søen tilveiebringes
Forbindelse med Silkeborg og Omegn ved en c.
3½ Miils Seilads ad Sø-rækken, idet Mossø sæt-
tes i Forbindelse med Guden- og Ryemølle-Søer,
ved at istandsætte den i sin Tid benyttede, ikkun [kun] c. 
1500 Alen lange Emborg-Canal, og ved at en Hæv-
ningssluse bygges ved Rye Mølle (Forskjellen  i 
Vandhøiden er omtrent 5 Fod). Hermed er For-
bindelsen tilveiebragt til Dampskibe og Pramme med
tilstrækkeligt Dybtgaaende, uden synderlig Regule-
ring af de øvrige, Søerne forbindende Løb, da hele
Strækningen intet Fald har. Naar der anbringes
en Hævningssluse ved Silkeborg, hvortil Canal-
arbeidet er udført, er Forbindelsen med den nedre
Gudenaaseilads tilveiebragt og hele Strækningen mel-
lem Jernbanestationerne ved Mossø og Tange seilbar.
     Alt vel overveiet er Silkeborg med Omegn vist
bedst tjent med, paa denne maade at udvikle de
naturlige og billigste Transportveie som Forbindel-
sesled med de saaledes ikkun halvanden Times Damp-
skibsseilads fjernede Banestationer i Nord og Syd.
At man allerede under nærværende Forhold anseer
en Dampskibsseilads via Rye Mølle for nyttig og 
rentabel, fremgaar af Dhrr. Kammerjunker, Birke-
dommer Drechsels, Frabrikeier Drewsens m. Fleres
Indbydelse til Aktietegning i April f. A., hvori Ca-
pitalen anslaaes til 8000 Rd. og Udbyttet for Actio-
nairerne til 7½ pCt. Om end den fremsatte Cal-
cules [beregnings] Rigtighed er meget problematisk, viser Ind-
bydelsen dog, at de localkyndige Mænd ansee
Vandveien for Dampskibsseilads at være i behørig
Stand."
     Da Talen er kommen paa det Fordeelagtige i
bedre at benytte Silkeborgs saa ofte heri Bladet
fremhævede Vandvei, kunne vi ikke undlade hertil at
knytte et par Bemærkninger. At Dampskibsfart
paa den nævnte Strækning mod Syd, ligesom og-
saa flere Mile mod Nord, er mulig, betvivles vist
ikke af nogen localkyndig Mand; derimod ere Me-
ningerne om et Dampskibsforetagendes Rentabilitet
meget deelte. Vi hørte saaledes ifjor, da den oven-
omtalte Indbydelse var udgaaet, gjentagne Gange
yttre, og det endog af Mænd, der selv havde teg-
net sig for Actier, at de ingen Tro havde til at 
den opstillede Calcule [beregning] kunde holde Stik, Ja En yt-
trede endog, at Actionairerne hverken vilde faae Ren-
ter eller Capital, idet hele Indtægten vilde blive op-
slugt af Driftsomkostningerne; thi Skibets Afbenyt-
telse kunde langtfra ikke blive saa stor, som i Ind-
bydelsen calculeret [beregnet]. Derimod hørtes ofte den paa-
stand fremsat, at en Dampbaad af halv saa stor
Drægtighed vilde være tilstrækkelig til det Brug-
ger [brug], der for Tiden haves for den, og at et saame-
get mindre Maskineri vilde have kraft nok, ikke blot
til at give Baaden almindelig Dampskibsfart, men 
tillige til at kunne tage en af de største Pramme paa
slæb; hvilket ikke synes utroligt, naar man veed,
at to Mænd ere istand til, imod Strømmen, at frem-
dreie en Hjulbaad, der rummer c. 30 Personer, med
en Fart af c. 1 Miil i Timen. - Nu er vistnok
et Dampskib til en Priis af 8000 Rd. ikke meget
stort, men det er indlysende, at naar der ikke er til-
strækkelig Brug for det, vil et mindre bedre kunne
svare Regning, og de Meninger, der yttredes om
det Førstes Urentabilitet, vare sikkert ogsaa Aarsag
til at nævnte Actietegning ikke havde det forønskede
Udfald. Vi ere ikke Sagkyndige, og kunne derfor
ingen bestemt Mening have om, hvilket af de to
der bør foretrækkes, men det forekommer os, at naar
det Mindre besidder den paastaaede Kraft, vilde det
være fuldkomment tilstrækkeligt til at afhjælpe Øie-
blikkets Savn, og vi ere overbeviste om, at Capi-
talen til et saadants Anskaffelse letteligen vilde kunne
tilveiebringes ved Actier; viser det sig saa om nogle 
Aar, naar f. Ex. Længdebanen kommer istand, at 
her er Trang til et større Skib, saa vil der ogsaa
nok blive Raad for det.

     I Fredags Aftes tilende-
bragtes i Folketinget 3die Behandling af Jernbane-
loven efter en lang og ivrig debat. Ved den ende-
lige Afstemning over Lovens § 1, som paa for-
langende foretoges ved Navneopraab, forkastedes
denne med 62 Nei mod 23 Ja; 11 var fravæ-
rende, 3 stemte ikke. Hele Loven er hermed forka-
stet, og Sagen kan ikke paany komme frem i denne
Session. Jernbanesagens Venner have altsaa fore-
løbigt kun det at trøste sig med, at der allerede i
forestaaende Sommer kraftigt vil blive taget fat paa
Bygningen af Tverbanestumpen, hvorved der dog
altid bliver gjort en, om end skjæv, Begyndelse til
et jydsk Banenet, og dette maa efter omstændighe-
derne ansees som et held for Provinsen; thi lige-
saa vist som at en saadan Banestump ikke vil kunne
forrente sig, ligesaa vist vil Følgen deraf blive, at 
den fra et eller andet Punkt vil blive fortsat mod
Syd, for at komme i directe Forbindelse med Eu-
ropas store Fastlands-Jernbanenet, og mod Nord
til Frederikshavn, for ved Dampskibsfart at blive
sat i Forbindelse med de Svenske Jernbaner og Norge.
Vel vil Sagen herved lide nogen Forsinkelse og
Banenettet ikke blive saa lidt dyrere, men for dem,
der hylde en Anskuelse, at en hurtig og regelmæs-
sig Communication mellem de forsjellige Egne og
med Udlandet hører til et Lands største Goder, vil
denne mindre heldige Begyndelse dog langt være at
foretrække for Sagens fuldstændige udsættelse til en
usikker Fremtid.

     I Silkeborg Avis Nr. 22 hedder det, at Actie-
tegningen til et Dampskib paa Gudenaa, som i f. A.
blev sat i Gang af Undertegnede med Flere, ikke har
havt det forønskede Udfald. Dette maa jeg berigtige
derhen, at da der ikke engang er bleven holdt noget
Møde af Indbyderne, er det ikke muligt at vide,
hvor mange Actier der ere tegnede, eller hvilke Ud-
sigter der er til Sagens fremme; thi den har været
stillet heelt i Bero efter Forhandlingerne om Jern-
banen, af hvis Resultat det væsentligt vilde afhænge,
paa hvilke Punkter af Gudenaa Opmærksomheden
fortrinlig burde henvendes. Efterat disse Forhand-
linger nu foreløbig ere tilendebragte, og Tværbanen
Aarhus-Skive er slaaet fast, Silkeborg Handels-
plads udelukket ialfald i en lang Fremtid fra at faae
en Jernbane i sin Nærhed, maa Tange antages at 
blive det Punkt, hvorpaa Opmærksomheden herfra
fornemmelig bør rettes, og en Fart [sejlads] fra Silkeborg
til Tange i Nordost og fra Silkeborg til Ry Mølle
i Syd at maatte staa paa Dagsordenen her paa
Pladsen.
     For mit Vedkommende tvivler jeg ikke om at
en saadan Fart vil rendere [indbringe], fornemmelig naar Slu-
sen imellem Langsø og Remstrup Aa kunne komme
istand og Farten saaledes udføres med een Baad.
Om Rentabiliteten kan der jo imidlertid være for-
skjellige Meninger; men da Planen er udkastet saa-
ledes at Ingen behøver at risikere Noget, idet der
for Actien kan betinges Personfart med Baaden, og
Foretagendet er af den almeennyttige Beskaffenhed,
at denne langt overveier Pengespørgsmaalet, beder
jeg Enhver, der har Sagens Fremgang kjær, ikke
at svække Tilliden til dette Foretagende ved ugrun-
det Frygt, men trøstig anbefale det til Andres Op-
mærksomhed.
Et offentligt Møde er ansat til at afholdes i
Hotel Dania den 7de April førstk. Kl. 12 Middag;
hvilket jeg benytter Leiligheden til at meddele, og 
hvortil Enhver, der har Interesse for Sagen, ind-
bydes.
Silkeborg, den 20de Marts 1860.
Drechsel.

     Vi have oftere heri Bladet henledet Opmærk-
somheden paa det Gavnlige i, at en Dampskibs-
fart etableres paa Gudenaa, ligesom ogsaa Hr. 
Saugværkseier Ottesen i Silkeborg Sønderskov alle-
rede for et Par Aar siden har opfordret til at eta-
blere en saadan Fart [sejlads] mellem Silkeborg og Randers
samt ved en detailleret Plan søgt at godtgjøre saa-
vel Muligheden som Rentabiliteten af en saadan.
Hr. Ottesens Forslag vakte endeel Opmærksom-
hed baade her og i Randers, men Ingen forsøgte
at realisere Planen, muligen fordi Haabet om, at
en Jernbanelinie tæt forbi Silkeborg snart skulde
overflødiggjøre Dampsejladsen, hvilket sidste dog vist-
nok ikke vilde være blevet Tilfældet. Endelig udgik
den i dette Blads Nr. 22 og 23 omtalte Indby-
delse, foreløbig kun bestemt til at gjælde Stræknin-
gen Silkeborg-Himmelbjerget eller Rye Mølle. At
denne Indbydelse ikke fandt den forønskede Deelta-
gelse, blev i sin Tid almindeligt sagt heri Byen og 
vi troe at dette endnu er den almindelige Mening,
skjøndt noget Bestemt jo - ifølge Hr. Kammerjun-
Drechsels i dette Blads Nr. 23 givne Oplys-
ninger - ikke derom kan siges. - Som Hr. Kam-
merjunkeren meget rigtigt bemærker, har den ende-
lige Afgjørelse af Jernbanesagen med hensyn til
Tverbanen foranlediget, at Tange maa "antages
at blive det Punkt, hvorpaa Opmærksomheden her-
fra fornemmelig bør rettes", og det vilde jo ogsaa
være baade gavnligt og behageligt, naar et og det 
samme Dampskib tillige kunde gjøre Farter til Him-
melbjerget og omliggende Punkter.
     Det synes indlysende, at der, naar Jernbanen
kommer istand, vil blive en uafviselig Trang for
Silkeborg til ved Dampskibsfart at komme i For-
bindelse med samme, og der kan neppe være Tvivl
om, at naar et Dampskib af passende Størrelse an-
skaffes, vil det ogsaa kunne forrente sig. Et For-
søg med et større Skib, end der haves Brug for,
vil derimod have Tab og mistillid til efterfølgende
Forsøg tilfølge, ligesom et tidligere Forsøg med et
flotbygget og med et for svagt Maskineri forsynet
Skib allerede har bragt Mange til at tvivle om
Gudenaaens Seilbarhed for Dampskibe.
     Det bliver derfor Hovedopgaven for et eventuelt
Dampskibs-Actieselskab, at anskaffe et Dampskib,
der netop har den tilstrækkelige Maskinkraft til, med
et indskrænket Antal Passagerer og nogle Læster
Gods, at bevæge sig med den fornøde hurtighed.
Saadanne smaae Dampskibe, der kunne anskaffes
for 4 a 5000 Rd., befare flere engelske, franske og 
tydske Floder, hvor vel Freqventsen, men ikke Flo-
dernes Dybde tilsteder større Skibes fart. Et lig-
nende Skib vilde, efter vor Formening, være fuld-
komment tilstrækkeligt til en Begyndelse her, og for
yderligere at imødegaae, hvad vi oftere have hørt
indvende imod smaae Dampskibe, nemlig at de ikke
kunne gives Kraft nok til at gaae imod Strømmen
paa Floder, henvise vi til den ifjor udkomne Over-
sættelse af C. Bakewells "Vort Aarhundredes mær-
keligste Opfindelser" (der er forsynet med en meget
anbefalende Fortale af Professor, R. af Dbr. C.
Holten),  hvoraf man seer, at den første i Europa
byggede Dampbaad, "Cometen", der løb af Stabe-
len 1811, kun var af 12 Læsters Drægtighed,  med 
tre Hestes Kraft, men ikkedestomindre tilbagelagde
omtrent 2 Mile i Timen paa den skotske Flod Frith
of Forth. Det kommer følgelig ikke saameget an
paa Størrelsen, som paa, hvorledes Skib og Ma-
skineri er bygget og svare til hinanden, - og med
Hensyn hertil bliver det Actieselskabets Direction,
der maa slutte en fuldkommen betryggende Accord
med vedkommende Leverandeur.
     Som af Hr. Kammerjunker Drechsel bekjendt-
gjort, vil der førstkommende Løverdag Middag Kl.
12 i Hotel Dania blive afholdt et offentligt Møde
denne Sag betræffende, og vi ville Haabe, som vi
ogsaa ønske, at den derved vil komme under en om-
hyggelig Drøftelse og i god Gang. Det er let at
udkaste en Plan paa Papiret, let at forsvare den,
naar det f. Ex. lader sig gjøre med at sige: Ingen
behøver at tabe sin Actiecapital ved Foretagendet,
thi han kan reise den op med Skibet; men slige
Garantier troe vi ikke formaae at lokke Mange,
ligesom eiheller at Sagens almenyttige Beskaffen-
hed alene vil være istand til at bringe Actietegnin-
gen et heldigt Udfald, naar Planen synes at mangle
Soliditet.
     Vi ansee Dampskibsspørgsmaalet for at være
af megen Vigtighed for Silkeborg, og derfor have
vi ikke kunnet undlade at gjøre opmærksom paa den
Fare, Sagen let udsættes for, naar den gribes an
paa en mindre heldig Maade; vi have ikke indladt
os paa at udkaste Planer eller at bedømme den fore-
liggende, men kun udtalt en Anskuelse, der deles af
Flere, og forøvrigt henviist til Kjendsgjerninger. -
Med Anerkjendelse af den Fortjeneste, der allerede
ligger i at have bragt denne Sag paa Bane, op-
fordre vi til en nøie Overvejelse af samme, inden
Actietegning paany søges fremmet, og anbefale en-
hver Ven af Silkeborg, efter bedste Evne at under-
støtte dette gavnlige Foretagende.

          Ifølge den nu udkomne Lov om
"Anlæg og Drift af Jernbaner i Kongeriget" bemyn-
diges Regjeringen til at ophæve Consessionen til 
Anlægget af den Jydske Tverbane og derefter til at
indgaae Contract om Anlæg og Drift af et Jern-
banenet af enkeltsporede Locomotivbaner igjennem
Fyen og Nørrejylland. Nettet skal indbefatte føl-
gende Baner: 1) fra Nyborg over Odense til Mid-
delfart; 2) fra den slesvigske Grændse ved Vam-
drup over Kolding og Fredericia til Veile, med Side-
bane til Snoghøi; 3) fra Veile gjennem Gudenaa-
dalen over Rye Mølle til Aarhus, enten over Hor-
sens eller med en Sidebane til denne Kjøbstad: 4)
fra Aarhus over Langaa, Randers og Hobro til 
Aalborg; 5) fra Langaa, over Viborg og Skive
til Venøbugten samt 6) fra Venøbugten til Holste-
bro, foruden 7) Hestebaner fra Stationerne ved flere
Kjøbstæder til disses Havne. - Indenrigsministe-
riet er bemyndiget til at erlægge de Betalinger, der
skee i henhold til denne Lov, enten i rede Penge
eller med 4 pCt. Obligationer, som ere uopsigelige
fra Creditors Side, og som udstedes i dette Øiemed [formål].
Disse Obligationer maa dog ikke afhændes til 
en lavere Priis end 96 pCt. af deres paalydende
Sum - Det Tidsløb og den Rækkefølge, hvori
de heromhandlede Jernbaner blive at fuldføre, for-
beholdes Regjeringens Bestemmelse. Først blive
Banerne fra Aarhus til Venøbugten og Randers
at fuldføre.

     — Beretning om de ved Gudenaa mellem 
Silkeborg og Tange udførte Reguleringsarbeider, 
af C. Carlsen, Vandbygningsinspekteur, udgivet 
paa Indenrigsministeriets Foranstaltning : Guden- 
aaen er det største Vandløb i Danmark og dan- 
nes ved en Forening af to mindre Aaer, Ham- 
mermølle Aa og Stougaardaa, et Par Mil nord- 
vest for Veile. Man kan dele Aaen i tre Ho- 
veddele, nemlig den første 5 Mile lange Stræk- 
ning indtil Aaens Udløb i Mos Sø ; det 3½ Mil 
lange Løb fra Mos Sø omkring Himmel- 
bjerget til Silkeborg og endelig Løbet fra Sil- 
keborg til Randers Fjord, som er den største og 
vigtigste Deel og er af 11 Mils Længde. Den 
første Deel af disse har kun en ringe Vand- 
mængde og kan af den Grund ikke blive seilbar ; 
den anden Deel fra Mos Sø til Silkeborg er 
derimod under meget gunstige Forhold med Hen- 
syn til Seilbarheden, hvorved dog maa bemærkes, 
at Løbet her bliver standset af tvende Opdæm- 
ninger, nemlig ved Rye og Silkeborg, der enten 
vilde medføre Omladninger af Fartøierne eller 
maaskee gjøre Anbringelse af Skibssluser nødven- 
dig. Paa denne Strækning har der endnu ikke 
viist sig stor Trang til en saadan Transportvei, 
men det er vel ikke ganske umuligt, at den om 
kort Tid vil vise sig. Der er nemlig fornylig i 
Silkeborg Omegn fundet et Bruunkullag, som 
skal være af en antagelig Mægtighed, og saa-
fremt det ved nærmere Undersøgelse skulde vise 
sig at have en betydelig Udstrækning, vil det vel 
være sandsynligt, at man vil bruge Kullene paa 
den jydske Jernbane, hvis denne kommer til at 
passere Gudenaadalen ved Rye. Efter Gasværks- 
bestyrer Howitz's Undersøgelse skulle disse Bruun- 
kul kun give meget lidt Aske, og 1 Td. have en 
Brændselsværdi, der er ligesaa stor, som 7/10 
Td. Cinders og ⅓ Td. gode Dampskibskul. 
At man ikke vil kunne benytte en bedre og bil- 
ligere Vei end Gudenaa til at bringe Kullene 
fra Silkeborg til Rye, følger af sig selv. Den 
tredie og vigtigste Deel af Gudenaa, fra Sil- 
keborg til Randers, er den Deel, hvorpaa der i 
et Decennium nu har været arbeidet, og hvor- 
paa der er anvendt en Kapital af næsten 122,000 
Rd., hvoraf omtrent de 22,000 ere medgaaede

til Expropriationer. Formaalet for de udførte 
Arbeider har været: 1) at tilveiebringe et reent 
Farvand af saa stor Regelmæssighed, Brede og 
Dybde, som de naturlige Betingelser tilstedede, 
og i Forbindelse hermed 2) at træffe de fornødne

Foranstaltninger til, at Fartøierne paa den under

de stedfindende Omstændigheder beqvemmeste og

hensigtsmæssigste Maade, nemlig ved Trækning 
med Heste, kunde bringes op mod Strømmen. 
     Forfatteren paaviser tillige Hensigtsmæssig- 
heden af at anvende Hestekraft istedetfor Damp- 
kraft, idet han dog bemærker, at Aaens i sin Tid 
regulerede Tilstand ikke desmindre tillader 
en Dampskibsfart. Det er os heller ikke bekjendt 
Andet, end at man paa Vandveie af mindre 
Størrelse som denne stedse kun bruger Hestekraft 
paa en Trækbane og har fundet Dampkraft paa 
Skovlhjulsskibe uanvendelig, og det synes ogsaa 
klart for et uhildet [neutral], praktisk Blik, at man med 
ulige større Fordel i dette Tilfælde kan benytte 
en Kraft, der bevæger sig paa et fast Underlag, 
end en Kraft, der bevæger sig i Vand. Aaens 
Løb i den nu regulerede Strækning har ikke frem- 
budt saa faa Vanskeligheder. Løbet har nemlig snart 
været meget bredt og kun havt en ringe Dybde 
(12 a 18 Tommer) en ringe Hastighed af Van- 
det samt en sandet eller muddret Bund, snart 
havt en haard, stenet Bund, smalt Løb og saa 
stor en Hastighed af Vandet, at man for at 
formindske Modstandskraften mod de opgaaende 
Pramme af den stærke Strømning maatte med 
megen Besvær udvide Aaløbets Bredde, saa at 
Vandet ved at faae et større Tværgjennemsnit 
kunde komme til at bevæge sig langsommere. 
Paa de førstnævnte Dele har man indskrænket 
Løbet deels ved Indbygninger eller Dæmninger, 
der bestaae af Kasser af Riisfletninger, fyldte 
med Gruus og Jord og beskyttede med Steen- 
sætninger. Disse Dæmninger ligge næsten paa- 
tværs af Aaløbets Retning og tjene til at for- 
mindske Aaens Brede, hvor denne var unødven- 
dig stor, regulere Strømmens Retning, forhindre 
Tilsanding i Strømløbet, samt i Mellemrummene 
at give Plads for det overflødige Vand ved For- 
aarstøbrud eller deslige. Paa andre Steder har 
man anlagt Parallelværker eller Dæmninger, der 
løbe i samme Retning som Aaløbet, paa andre 
igjen, hvor Strømmen har spaltet sig i mindre 
Dele, har man lagt de saakaldte Couperings- 
værker eller saadanne Dæmninger, som afskar de 
øvrige Løb fra Hovedløbet. En anden ikke ringe 
Vanskelighed var den store Mængde kunstige 
Indsnævringer i Løbet, nemlig de saakaldte Aale- 
gaarde, som deels maatte exproprieres, deels om- 
bygges, deels blot nedrives. Der er endelig an- 
bragt en meget betydelig Mængde Steenkister og 
Vandrender for mindre Løb, tilsammen af en 
Længde af over 2200 Alen. Forfatteren frem- 
hæver stærkt, at de Erstatningssummer, som i 
forskjellige Retninger ere blevne betalte, have 
været uforholdsmæssigt høie. Det er ikke første 
Gang, at Sligt paatales i Pressen, sidst saavidt 
erindres for 7 a 8 Aar siden ved nogle i Harre- 
strup, 2½ Mil fra Kjøbenhavn stedfundne Ex- 
propriationer, hvor to Jordstykker bleve taxerede
til respektive 900 og 1000 Rd. pr. Tde. Land. 
Ligesaa vist det er, at Vedkommende have billigt [rimeligt]
Krav paa at erholde [få] en endog rigelig Erstatning 
i saadanne Tilfælde, ligesaa uretfærdigt og skade- 
ligt for nyttige Foretagender er det, naar enkelte 
Personer paa denne Maade blive berigede paa 
Almeenvæsenets Bekostning. Betragtes Sagen i 
dens Heelhed, saa har man altsaa indvundet en 
Vandvei imellem Silkeborg og Randers, der 
snoer sig igjennem en vigtig Deel af Jylland i 
en Strækning af c. 10 Mil, for en Anlægssum 
udgift af 122,000 Rd. og en aarlig Vedligeholdelses- 
udgift af 2000 Rd., hvor een Hest med samme 
Hastighed bevæger en større Last, end den, der 
paa Vogne kan bevæges af 50 Heste paa en 
Chaussee, hvis Anlæg koster c. 70,000 Rd. pr. 
Mil og i aarlig Vedligeholdelse efter Færdselens 
Størrelse indtil omtrent 800 Rd. pr. Mil.