Linaa og Dallerup Sognekald i Aarhuus
Stift; gammel Angivelse 345 Rd. (Opslaaet vacant
den 2den April.) Den, som ansættes i dette Embede
skal være pligtig at underkaste sig de nærmere Bestem-
melser, som maatte gives med Hensyn til Gudstjenesten
paa Silkeborg.

     Søndagen den 6te October var en sand
Høitidsdag for Nybyggerne paa Silkeborg Han-
delsplads, da det længe nærede Ønske: at faae 
Gudstjeneste paa Handelspladsen, blev opfyldt.
Allerede Kong Christian den Ottende havde erkjendt
Nybyggernes trang dertil, da de havde 1¼ Miil
til Linaa Kirke, hvortil de hørte, hvorfor han 
havde indrømmet en Sal paa Slottet til Bedesal;
men ved Kongens Død og Krigens Udbrud blev
det Regjeringen umuligt at indrette Salen efter
dens Bestemmelse. Saameget mere maa det paa-
skjønnes, at den nu ved privat Godgjørendhed er
indrettet til et smukt og værdigt Skovkapel; Hr. 
Kjøbmand Høltzermann paa Silkeborg er den Hæ-
dersmand, der paa sin Bekostning har ladet den
indrette og skjænket vasa sacra [hellige kar] med øvrige For-
nødenheder til Handelspladsen. Paa ovennævnte 
Dag blev Kapellet indviet af Høiærværdige Hr. 
Biskop Brammer ved en Tale, hvortil Texten var
tagen  af Esias 56, 5 - 7; hvorefter Biskoppen
selv prædikede over Dagens Evangelium for en 
talrig Menighed. Handelspladsens Beboere ud-
trykte deres Glæde over, herefter af faae Leilighed til
at høre Guds ord, ved en festlig Illumination
om Aftenen, hvorved tillige Transparenter mindede
om, at der var vor høitelskede Konges Fødselsdag.

     27. Indenrigsministeriet har i Skrivelse af 24de
Mai d. A. forlangt Raadets Betænkning, efter forud
indhentet Erklæringer fra Beboerne af Silkeborg og
Linaae, i Anledning af et indgivet Forslag om at den 
tilkommende Sognepræst for Linaae og Silkeborg paa-
lægges at tage Bopæl paa sidstenævnte Sted, - m. v.
     Raadet gav sin Erklæring, og maatte navnlig
henholde sig til hvad der af Majoriteten er yttret i 
Mødet i December Maaned 1850 om at det forme-
nes rettest, at Sognepræsten vedbliver at boe i Linaae,
hvorimod Minoriteten, Formanden, har antaget, at 
Silkeborg i saa Henseende bør gives Fortrinet.

     Til 1ste Januar 1858 bliver en 2den Lærer

at ansætte ved Handelspladsen Silkeborgs Skole.

Lønnen er: 50 Tdr. Byg efter Cap. T., 150 Rd.,

Andeel, i Skolepenge, mindst 30 Rd., 2 Favne

Brænde til eget Brug og Fri Bolig for en Ugift.

Foruden Duelighed i samtlige Underviisningsgjen-

stande, der fordres i Kjøbstadskole i Almindelig-

hed, vil der bliver forlangt Orgelspil i Kirken og

Underviisning i Gynmastik og Svømning. Ansøg-

ninger om dette Embede modtages indtil 5te Decem-

ber d. A. af Provst Schiørring i Fruering pr. 

Skanderborg.

     Igaar høitideligholdtes Indvielsen af vort nye

Raadhus, hvis Facade var smykket med Danne-

brogsflag og grønne Guirlander med Amtmandens

og Birkedommerens Navne over Indgangen. Efterat

have inspiceret Bygningen, holdt Amtmanden, Hr.

Grev Bille-Brahe, i den med Guirlander og Hs. 

Majestæt Kongens Navnetræk prydede Retssal, en

Tale, hvori han fremhævede, hvilket stort Savn

der ved denne Bygnings Opførelse var blevet af-

hjulpet for Silkeborg, som hidtil har maattet laane

Huus, saavel til Retslocale, Communalbestyrelsens

Møder som til - Arrestanter, hvilke sidste med stor

Bekostning har mattet bringes til andre Byers 

Fængsler. At Bygningen har erholdt [fået] en saa ansee-

lig Størrelse og at man ved dens Opførelse har

kunnet tage de archtektoniske hensyn, hvorved den

ikke alene har faaet gode og hensigtssvarende Loca-

ler, men ogsaa et Ydre, der gjør den til en Pryd

for Byen, skyldes især Silkeborgs og Birkets øvrige

Communalbestyrelser, som med den nidkjære Birke-

dommer, Hr. Kammerjunker Drechsel, i Spidsen

ufortrødent have virket i denne Retning, uanseet at

ifølge Districtets sandsynligviis nærforestaaende Ud-

videlse flere andre Communer ville komme til at 

benytte samme uden at have bidraget til de ved

dens Opførelse medgaaede Omkostninger. Specielt

takkede Amtmanden Dhrr. Architekt Zeltner og Byg-

mester Nielsen med særdeles Anerkjendelse af den

Dygtighed, hvormed de have udført de dem i denne

Anledning overdragne Arbeider. Efter derpaa at

have mindet om, at hvor nu det blomstrende Silke-

borg ligger var for faa Aar siden kun en nøgen

Plet, samt udtalt den Overbeviisning, at Byen ved

sin egen Driftighed og Regjeringens Omsorg sikkert

fremdeles vilde gaae fremad, yttrede han det Ønske

og Haab, at denne Silkeborgs første offentlige Byg-

ning ikke maatte blive enestaaende [den eneste], men at den snart

maatte efterfølges af flere lignende til Gavn og Ziir [pryd]

for Byen, og sluttede Indvielseshøitideligheden med 

at udbringe et "Længe leve" for Hs. Majestæt Kon-

gen, som af de Tilstedeværende besvaredes med et

nifoldigt Hurra.

     Derefter blev Retten sat af Dommeren, Hr. 

Kammerjunker Drechsel. Den første Sag, der fore-

toges var forhenv. Forpagter af Gjern Præstegaards

Jorder J. A. Tind contra Pastor Becher af Gjern.

Indstævnte havde til igaar berammet et Thingsvidne.

Citantens antagne Sagfører, Hr. Krigsraad Dei-

gaard, lod ved sin Befuldmægtigede, Hr. Exam.

Juris Schmidt, udtale, at da der kun var Parterne

30 Rd. imellem, saa vilde denne betale halvdelen

af Differencen, naar Modparten betalte den anden 

Halvdeel, for at det kunde staae som et straalende 

Exempel, at den første i det nye Raadhus fore-

tagne, i længere Tid verserende, og som det synes

noget indviklede Sag, var bleven forligt, idet han

tilføiede, at vist ikke en Præst kunde ønske at bryde

den processuale Vane i det nye Thinghuus. Veder-

parten [modparten], Hr. Proc. Zielian, der formeente [mente], i Ind-

stævntes fraværelse ikke at være forsynet med en til

at indgaae Forlig fornøden Fuldmagt, kunde ikke

entrere [samtykke] paa Tilbudet, og Thingsvidnet blev saaledes

fremmet.

     Vort nye Raadhuus, der er bygget i en ædel

Rococostiil, med sit smukke gothiske Taarn og slanke

Spiir, er unægtelig en sand Prydelse for Byen,

ligesom der ogsaa ved det i Taarnet anbragte Uhr

er afhjulpet et føleligt Savn, idet man tidligere ikke

har havt noget Normaluhr at rette sig efter, og

Uhrene derfor ofte i Byens forskjellige Kanter have

afveget en halv Time eller mere fra hverandre, hvil-

ket man dog nu, ved at stille sine Uhre efter Raad-

huusuhret, kan undgaae. - Idet vi dele vor høit-

agtede Amtmands udtalte Ønske og Haab om, at

Raadhuset som offentlig Bygning ikke maae blive

enestaaende [den eneste], ville vi tilføie, at det almindeligste Ønske

der i denne Retning næres heri Byen vistnok er, at

det maatte blive os muligt snart at kunne ombytte

den til Gudstjenesten afbenyttede Sal i den gamle

saakaldte Slotsbygning med et værdigt Herrens

Tempel.

     Ved et i Anledning af Dagens Høitidelighed

arrangeret Festmaaltid, hvori foruden Amtmanden

og Birkedommeren samt de tilstedeværende Medlem-

mer af Birkets Communalbestyrelser endeel af Byens

Indvaanere [indbyggere] deeltoge, herskede en særdeles animeret [livlig]

og hjertelig Stemning, og i Skaaltalerne udtaltes

mange gode Ønsker og Forhaabninger for Silke-

borgs Held og vedvarende Opblomstren, navnlig yttrede

Amtmanden, at han ingenlunde, som han meente

Nogle antog, fordi han boer i Skanderborg, der er

en af Landets ældste Byer, derfor nærer mindre In-

teresse for Silkeborg som den yngste, tvertimod er 

det ham ligesaa magtpaaliggende at virke for Silke-

borg, hvilket han ogsaa gjør i henseende til Alt, 

hvad der efter hans Overbeviisning er til Byens

sande Gavn.

     Søndagen den 21de Marts Kl. 7

Aften bliver i Silkeborg Capel afholdt

Takkegudstjeneste i Anledning af H. M. 

Kongens Helbredelse        C. Hostrup.

     - Ved den her i Søndags Aftes afholdte 

Takkefest var vort lille Capel med Forværelse og

den tilstødende Sal aldeles overfyldte med Tilhørere,

og det maa beklages, at Mange paa Grund heraf

ikke vare istand til at opfatte meget af Hr. Pastor

Hostrups smukke og hjertelige Tale.

     En Deputation, bestaaende af nogle af Com-
munalbestyrelsens Medlemmer i Forening med vor
Sognepræst, er i disse Dage afgaaet til Kjøben-
havn, for at formaae Cultusministeren til at inter-
essere sig for vort Kirkebygnings-Anliggende. Det
er at haabe, at Ministeren vil vise denne Deputa-
tion al mulig Imødekommen, især når der gives
ham en træffende Skildring af det lille, uhyggelige
Locale i det forfaldne saakaldte Slot, hvori vi nu
maae afholde vor Gudstjeneste. Det er udenfor al
tvivl, at Mange paa Grund af Localets Beskaf-
fenhed holde sig borte fra Gudstjenesten, navnlig
har Rygtet fortalt, at Bygningens Loftsbjælker ere
saa brøstfældige at man maa frygte for at faae
Loftet paa Hovedet, og skjøndt den tilstødende Skole-
stue er lagt til Kirken, er Pladsen dog altfor ind-
skrænket for de Kirkesøgende, hvorfor det overfyldte,
lave Locales Atmosphære i den varme Sommertid
næsten bliver utaalelig. Begyndelsen er svær, men
"vel begyndt er halv fuldendt"; vi haabe derfor, at
det maa lykkes vor Kirkedeputation at faae god Gang
i Sagen, og det vil da ikke feile, at den samme
velvillige Aane, der har bragt saa betydelige Gaver
til at fremme Bygningen af Johanneskirken paa
Kjøbenhavns Nørrebro, ikke vil undlade at komme
vor lille virksomme Nybyggerby tilhjælp, saa at 
snart et prunkløst, men værdigt Herrens Tempel kan
samle Menigheden til en opbyggelig Gudstjeneste.

     I Kirken er Juleaften bleven forbyttet en Para-
ply. Ombytning kan ske hos.          J. P. Bang.

          Søndagen den 8. Mai Kl. 6.
     Med høie biskoppelig Tilladelse vil Undertegnede,
med godhedsfuld Assistance, give en Concert. Ind-
holdet vil nærmere blive publiceret. Billetter a 3
Mk., Børn det halve, faaes ved Indgangen, der
aabnes Kl. 5. 
                                       H. Matthison Hansen,
                            Organist ved Roskilde Domkirke.

     - I "Randers Avis" læses følgende: "Medens
Silkeborg i de senere Aar har faaet sig et storartet
Raadhus, et Gasanlæg og en Telegraphstation,
har det endnu ikke seet sig istand til at anskaffe sig
en Kirke. Da det for over en halv Snees Aar 
siden blev paalagt Sognepræsten i Linaa, hvortil
Silkeborg da hørte, at holde særskilt Gudstjeneste
der, blev en Sal i Hovedgaarden ("Slottet") ind-
rømmet til Bedesal eller Capel: men der hengik flere
Aar inden man naaede til at faae denne Sal saa-
ledes indrettet, at der kunde holdes Gudstjeneste der.
Endelig forsynede Kjøbmand Høltzermann i 1850
Salen med Alter, Prædikestol m. m. og den blev
nu indviet og taget i Brug. Forrige Aar blev
denne Bedesal betydelig udvidet ved en tilstødende
Sal, der hidtil havde været benyttet som Skolelocale,
og nu har Fabrikeier Drewsen, hvem Silkeborg skyl-
der saa meget, iaar skjænket Capellet et smukt Or-
gel, der indviedes 1ste Paaskedag." - Da det al-
tid har været dette Blads Red. kjært, at kunne om-
tale ethvert Fremskridt der gjøres til nytte eller
Behagelighed for denne Communes Beboere, saa
finde vi os foranledigede til at oplyse, hvorfor den
velvillige Meddelelse til "Randers Avis" har  naaet
at see Dagens Lys forinden "Silkeborg Avis" har 
omtalt Hr. Drewsens Gave. Naar vi tidligere have
undladt at berigtige enkelte til andre Blade herfra
indsendte fra Sandheden udskeiende Efterretninger,
var det fordi disse vare af privat Natur; men i 
dette Tilfælde kan det synes om vi vilde have
negtet Fortjenesten sin Krone, og derfor have und-
ladt at omtale nævnte Gave. Hr. Drewsens smukke
Hensigt, at afhjælpe et Savn for Kirkegængerne
ved at skjænke Capellet et Orgel, fortjener i Sand-
hed al Paaskjønnelse, og vi ere overbeviste om, at 
han vil sørge for at denne Hensigt opnaaes. Da
et Orgels Bestemmelse imidlertid, efter vor Forme-
ning, især er at lette og høitideliggjøre Psalmesan-
gen, og da der almindelig klages over at dette nye
Orgel i meget ringe Grad formaaer dette, saa have
vi foreløbig undladt at omtale dets Tilstedekommelse.
Efter for Formening [mening] bestaaer et Orgels Skjønhed i 
Tonernes Klang og Fylde; - dette Orgels Toner
lyde saa svagt, at de fra samme Fjernerestaaende ei
engang formaae at følge Melodierne. Hvori denne
Mangel har sin Grund kunne vi ikke bedømme;
Nogle mene, at Orgelet er uheldigt placeret, og at 
Tonernes Styrke vilde forøges, naar det gaves en 
friere Plads. Men hvorom alting er: Hr. Fabrik-
eier Drewsen, hvem Silkeborg skylder saa meget,
vil sikkert sørge for, at hans Gave faaer sand Værdi
for Kirkegængerne, og vi henstille til Hr. Medde-
leren: om det ikke havde været rettere, at lade Om-
talen bero indtil det med Sandhed kunde siges, at 
Silkeborg Capel havde faaet et "smukt", hensigts-
svarende Orgel.

     - Den til førstkommende Søndag af den for-
trinlige Orgelspiller Matthison Hansen annoncerede
Orgelkoncert her i Capellet, vil forhaabentlig foran-
ledige en bestemt Udtalelse angaaende Aarsagen til
Orgelets ringe Tonefylde, og muligen er mangelen
ei vanskelig at afhjælpe.

     Hr. Matthison Hansens Concert heri Ca-
pellet var kun meget svagt besøgt, meest af Damer.
Concertgiveren vidste at aflokke det lille Orgel meget
smukke Toner og det var vistnok ikke hans Skyld,
at intet af Nummerne formaaede at udøve den gri-
bende Virkning paa Tilhørerne, som ved andre Or-
gelconcerter pleier at spores. Hr. Hansen udtalte
forøvrigt sin Tilfredshed med selve Orgelet og paa-
viste, hvorledes Tonerne vilde vinde i Styrke, navn-
lig ved at Orgelet hæves noget fra Gulvet og ved
Anbringelse af større Lydaabninger foroven.

Da det almindelig paastaaes her i Byen, at 
Regjeringen er imødekommen Kirkecomiteen med løfte
om et saa betydeligt Pengebidrag (15,000 Rd.) til 
den længe omtalte Kirkebygning, at der formeentlig
nu, uden Frygt for at den ei skulde blive færdig, kan 
begyndes paa samme, saa opfordres herved nævnte
ærede Comitee til at lægge Haand paa Værket. -
Tiden dertil vil neppe kunne blive beleiligere, idet
saavel alle Bygningsmaterialier som Arbeidskraften
nu ere usædvanlig billige, og der vilde i denne ar-
beidsløse Tid vises en sand Velgjerning imod de
Mange, der ved et saadant større Byggearbeide vilde
finde Beskjæftigelse og Fortjeneste. Man seer jo
ogsaa for Øieblikket fra forskjellige andre Steder, at
Vedkommende paa lignende Maade søge at komme
Haandværksstanden tilhjælp.
                                             Flere Haandværkere

     I Søndags afholdtes ifølge Indbydelse af Co-
miteen i Kirkebygningssagen et offentligt Møde paa
Raadhuset. Hr. Pastor Hostrup gjorde den talrige
Forsamling bekjendt med: at Regjeringen havde til-
sagt Silkeborg et Tilskud af mindst 10,000 Rd. til 
Opførelsen af en Kirke, muligen endog 15.000 Rd.;
at Communen selv tilskjød 5000 Rd., saa at man
saaledes havde en Sum af 15 a 20,000 Rd., og
at Omkostningerne ved Kirkens Bygning vare, ifølge
et af bygningskyndige Mænd heri Byen nøiagtigt
gjennemgaaet Overslag, beregnede til ikke at over-
stige 30,000 Rd. Mødet var derfor foranlediget
for at erfare Beboernes Mening om, hvorvidt man
strax skulde lægge haand paa Værket og forsøge at 
tilveiebringe de manglende 10 af 15,000 Rd., eller
lade Sagen bero indtil videre, og i første Tilfælde,
paa hvilken Maade man da skulde søge at tilveie-
bringe den manglende Sum. Det besluttedes der-
paa næsten eenstemmig, strax at tage fat paa Sa-
gen, og efter nogen Discussion blev man enig om,
for at Enhver kunde faa Leilighed til at bidrage
efter Evne, at der heri Byen skulde iværksættes en
fiirskillingssubskription, og dernæst udgaae en Op-
fordring til alle Landets Communer, om at komme
os tilhjælp med Skjærv i dette smukke Øiemed.
Et Forslag om, paa Grund af den igangværende
Indsamling til Frederiksborg, at udsætte Sagen eet
Aar, vandt ikke Medhold, idet der bemærkedes, at
der altid vilde være Noget, hvortil der blev samlet
Bidrag, og at den Sum, vi behøve, er saa lille og 
Øiemedet [formålet] af den Beskaffenhed, at en henvendelse til
vore Landsmænd neppe vil blive forgjæves. - Den
til Kirken af Hr. Slotsforvalter Zeltner forfattede
Tegning var fremlagt, og saavel dens hensigts-
mæssighed som dens smukke og ædle Stil vandt al-
mindelig Anerkjendelse.