Linaa og Dallerup Sognekald i Aarhuus
Stift; gammel Angivelse 345 Rd. (Opslaaet vacant
den 2den April.) Den, som ansættes i dette Embede
skal være pligtig at underkaste sig de nærmere Bestem-
melser, som maatte gives med Hensyn til Gudstjenesten
paa Silkeborg.

     Hr. Redacteur! Jeg er voxet op med en af landets største gamle
Ruiner daglig for Øie, Synet af sammenstyrtende hundredaarige Mure,
hvorover Tidsler og Græs skyde frem, og som gjenlyde af Allikers og
Uglers Skrig, har derfor intet ræddeligt for mig; men jeg kan ikke
Andet end gribes af en bitter og uhyggelig Følelse ved at se endnu
nye Bygninger mærkede af Ødelæggelsens Spor, ved at se nylig
udførte, aldrig benyttede Anlæg synke sammen, enten fordi de ikke have
svaret til deres Hensigt, eller fordi stivsindet Fordom har modsat sig
deres nyttige Brug. En saadan kun 10 Aar gammel Ruin er jeg 
under min jydske Reise uventt stødt paa ved den 2 Mile Vest for 
Viborg liggende venlige Landsby Daugberg. Det er bekjendt, at her
og i Nabosognet Mønsted findes betydelige Kalklag; Beboerne bear-
beide disse paa deres egen Vis, uden al anden Kundskab om Reg-
lerne for slig Bedrift, end den, de have nedarvet fra deres Fædre;
enhver Bonde, som finder Kalk paa sin Mark, graver sig selv en
Grube, som han lader bearbeide af Husmænd eller sine Tjenestefolk,
og disse hugge sig frem gjennem høist uregelmæssige Gange, saalænge
indtil de støde paa Vand; da holde de op og begynde paa et nyt
Sted. Hvad der ligger under Vandet, om nye endnu bedre og
rigere Kalklag, eller Stenkul eller hvilketsomhelst andet Mineral, det
veed Ingen, thi Grubernes Eiere have ikke Raad til at foretage
Udpumpning eller til at bore sig dybere ned. Det var, synes mig,
altsaa Regeringen, der her skulde være kommet til Hjælp, og have
foranstaltet de fornødne Undersøgelser, men man fortalte mig paa
Stedet — skjønt jeg næsten ikke kan troe det forholder sig rigtigt —
at ingen Undersøgelse nogensinde har fundet Sted, ja at Gruberne
aldrig have været besøgte af nogen Geolog. Jeg skulde dog troe, at
det maatte interessere det Offentlige lige saa meget at komme til Kund-
skab om disse Egnes mineralske Beskaffenhed, som det har været det
magtpaaliggende at undersøge Islands og Færøernes. Kalken fra
Daugbjerg og Mønsted er i en viid Omegn bekjendt og søgt for sin
Godhed, den vil vistnok blive det end mere, naar Landeveienes For-
bedring tillader dens Transport længere bort, og ifald man virkelig
ikke kjender enten Lagenes Udstrækning, eller hvad der ligger under
dem, saa var det jo altid muligt, at disse Gruber engang i Tiden
kunde bringe et rigere Udbytte, end nu. Dog, jeg maa ikke sige, at
Regeringen Intet har gjort; den har i det mindste havt Villien der-
til, og Resultatet deraf er, som alt antyder, — en ny Ruin. Nord
for Byen Daugbjerg i en Huling mellem Bakkerne og i Randen af
et Egekrat, reiser sig en Bygning, der i det Fjerne seer ret impo-
sant ud, og som, naar man kommer til Stedet, viser sig at være en
sexkantet 3 Etager høi Kalkovn, efter et nyere System, opført for
en halv Snes Aar siden for Regeringens Regning af Hr. Kammer-
raad Kabell, for at træde i Stedet for de ufuldkomne brændselspil-
dende Ovne, Bønderne opføre sig selv. Men enten det nu forholder
sig, som disse paastaae, at Hr. Kabells Ovn er ubrugelig, fordi den
ikke vil trække, eller det kun er Vane og Fordom, som har for-
hindret dens Tagen i Brug, saa er det vist, at den kun staaer der
til Pynt for Egnen og til Spot for den gode Villie, der har spildt
8 à 10,000 Rbd. paa den. Lugerne hænge løse og klappre for Vin-
den, forsaavidt de ikke ere bortstjaalne til Brændsel eller nedfaldne
paa Jorden, fordi Hængslerne ere afbrækkede, Stormen river Tag-
stenene af og det indre Træværk vil snart raadne bort eller bortstjæ-
les; det for en Opsynsmand opførte Hus ved Siden af staaer lige-
saa øde; Dørene ere borttagne, Ruderne udslagne, Sprosser, Gulve
og Paneler overdragne med Skimmel og begyndte at raadne. Be-
fandt der sig en Røverbande i Nærheden, saa kunde den finde et yp-
perligt Skjul i disse Bygninger, som ligge afsides og vist saare sjel-
dent betrædes af nogen fremmed Fod. Hvorom nu Alting er, saa
forekommer det mig, at Regeringen havde gjort bedre at anvende den
Sum, denne Ovn har kostet, til at indrette et Pumpeværk for at
faae det Arbeidet hvert Øieblik standsende Vand ud af Gruberne, eller
at den, hvis den endelig vilde lære Bønderne en bedre Brændings-
methode, burde have ansat en sagkyndig Mand der, som kunde veilede
dem og praktisk overbevise dem om den nye Methodes Fortrin, men
at man har handlet meget besynderligt ved at foretage et efter Forhol-
dene ret kostbart Anlæg og saa overlade det, som man siger, til
Vind og Vove.
     Med Indtrykket af Ruinen ved Daugbjerg friskt ankom jeg til den
smilende Oase i den jydske Hedeeørk, Herregaarden Hald, der, som
bekjendt, ligger en Miilsvei Sydvest for Viborg, ved en betydelig Sø
og omgiven af Skove. Ogsaa her skulde der være en Ruin, og det
en gammel og ærværdig, af Ridder Bugges Slot; nu er den des-
værre ikke langt fra at være forsvunden, paa de mægtige Volde og
Grundvolden af et Planketaarn nær, thi de forefundne Masser af
Muursteen og tilhugne Qvadre have forlængst faaet al Slags nyttig
Anvendelse paa og om Gaarden. Jeg kan meget godt lide Driftighed
og holder af at see nye Bygninger, velholdte Gjærder og pyntelige
Terrasser, men jeg synes mindre godt om — maaskee er det en For-
dom, et Sværmeri — at Minder fra Fortiden, det være nu Lev-
ninger af gamle Bygninger, der have en Historie, eller blot Steen-
dysser paa Marken anvendes dertil. Noget er imidlertid nogenlunde
heelt, skjønt ogsaa i ramponeret Tilstand, tilovers af det gamle Slots
Minder; det er de mærkelige og i konstnerisk Henseende ikke alle vær-
diløse Portraiter af dets ældre Besiddere, som have givet Steen Bli-
cher Stoffet til en smuk Novelle. For deres Bevaring og Restaura-
tion antager jeg der nu vil blive sørget, thi nu er Hald med sit Til-
liggende af Skove, Jorder, Møller og Afbyggersteder, efter lang
Underhandling og megen Omtale, endelig bleven Regjeringens Eiendom;
Approbationen [godkendelse] paa Kjøbet ankom, just som jeg befandt mig der i Eg-
nen; Kjøbesummen er 67,000 Rbd. foruden nogle mindre Emolu-
menter [indtægter], som den forrige Eier har betinget sig. Jeg erindrer, at
denne Handel, da den første Gang var paa Bane, blev omtalt i
Deres Blad og Regjeringens Hensigt misbilliget og fraraadet, og
uagtet Eiendommen nu staaer Staten noget billigere end dengang, er
det vistnok tvivlsomt, om man ikke endnu maa give Dem Ret. Jeg
begriber vel, at Viborgs Indbyggere kunne glæde sig over, at see
Halds Skove gaae over i Regjeringens Haand og forbindes med de
Plantninger, der ere begyndte Syd for Byen, hvorved denne faaer
Udsigt til engang at see sin Hedeomgivelse forvandlet til en smuk Skov-
egn. Jeg maa ogsaa nu erkjende, at De, Hr. Redacteur! tidligere har
været mindre vel underrettet, naar De har kaldt Halds Skove for-
huggede, thi i det mindste i den sidste Snes Aar have de været saa
varsomt fredede, at de nu paa sine Steder kunne trænge til Udluft-
ning, og disse Skove, der indtage 600 Tdr. Land, ere altsaa, uagtet
Træerne ikke have nogen betydelig Størrelse, i denne skovløse Egn
en Gjenstand af Værdi. Jeg indrømmer endelig gjerne Priseligheden
af Regjeringens Stræben at konservere nogle større Skove i Jyl-
land og navnlig at beplante ødeliggende Sandbanker og Hedestræk-
ninger. Men med alt Dette troer jeg ikke, at det er rigtigt, at Sta-
ten anbringer betydelige Summer i nye Domainer, saalænge den har
saamange andre haardt savnede og ganske uundværlige Anlæg og Indret-
ninger at anvende sit, formedelst det stedse voxende Udgiftsbudget tarve-
lige og i Tidens Længde problematiske, Overskud til; jeg troer saa-
meget mindre dette, som det er vist, at Staten altid har mindre Ind-
tægt af sine Eiendomme, end disse i privat Besiddelse kunne yde, saa
at de i Domainer anlagte Capitaler ikke engang ere godt anlagte.
Jeg troer fremdeles, at, da de for Landmanden haarde Tider, der bevæ-
gede en stor Deel af de private Skoveiere til at slaae deres Skove
ned for Fode, forlængst ere forbi, og det tvertimod er vist, at ikke
blot de større Besiddere, men selv de mindre Lodseiere have lært, at
fornuftig bestyrede Skove ere en fordeelagtig Eiendom, og derfor baade
skaane denne Art Besiddelse og bestræbe sig for at forøge den, saa
behøver Staten nu ikke at sætte sig i Besiddelse af flere Skovstræk-
ninger, for at være vis paa deres Bevaring og fornuftig Behand-
ling; men der burde snarere være god Anledning til at bortsælge dem,
den alt er i Besiddelse af, idet Salget af de baadesgaardske Skove
paa Lolland, som er skeet for nylig, har viist, at Skove, der, saa-
længe de vare Statens, saa godt som slet Intet have indbragt i
aarlig Indtægt, af Privatmand kunne betales med c. 50,000 Rbd. Den
gjældende Lovbestemmelse — der, foreløbig bemærket, forekommer mig
at være en meget nærgaaende Indskrænkning i den private Eiendomsret
— at ingen privat Skoveier i de første 10 Aar af sin Besiddelsestid
tør hugge mere i sine Skove, end der udvises af den dertil ansatte
kgl. Forstembedsmand, en Bestemmelse, der i Jylland i det mindste,
saavidt mig bekjendt, omhyggelig overholdes, turde i alt Fald
være mere end tilstrækkelig til at forebygge Ødelæggelse af private
Skove. Jeg troer saaledes ikke, at Regjeringen burde have kjøbt
Hald; jeg troer, at man rolig kunde seet paa, at dens Skove gik
over i en privat Eiers Haand. Nu, da Kjøbet er sluttet, vil det
vel snart vise sig, om det ene er Skovene — det eneste Værdifulde
af Halds Tilliggende — man har villet sætte sig i Besiddelse af; thi
i saa Tilfælde vil det Øvrige af Eiendommen vistnok blive fraskilt og
bortsolgt igjen, samlet eller i mindre Dele. Jeg maa tilstaae, at jeg
efter flere Yttringer, jeg hørte, ikke troer ret derpaa, men er tilbøielig
til at nære den Formodning, at den bekjendte Localembedsmand, der
har været Regjeringens Commissionair ved denne Handel og har
drevet paa den med stor Iver, turde have Noget derunder. Mulig
kunde han finde det en passende Belønning for sin Tjenstiver i
denne og andre Retninger at erholde [få] Hald anvist til Sommerresidens;
thi det siges at være betydet den forrige Eier, som har betinget sig
fri Bolig for sin Levetid paa Gaarden, at han i paakommende Til-
fælde maatte finde sig i at flytte ud af Hovedbygningen og ind i et
til Bolig for ham opført nyt Hus. At nemlig enten Hs. Majestæt
selv skulde agte at indrette Hald til et kongeligt Lystslot, eller at
Staten skulde have noget andet særeget Brug for den ingenlunde
rummelige eller solide og langt fraliggende Bygning, synes uantageligt.
     Er det urimeligt, Hs. Majestæt skulde ville holde Hof paa 
Hald, saa er det vist, at Silkeborg Hovedbygning for Tiden ind-
rettes til denne Bestemmelse. Ingen kan fortænke Hs. Majestæt i
at Allerhøiestsamme finder dette Sted Smukt og kan have lyst til at
dvæle der nogle Sommerdage; det er ogsaa vist, at Hovedbygningen,
som den var, var uendelig slet [ringe] skikket [indrettet] til at være et kongeligt Op-
holdsted, og at deres Majestæters Følge under de tidligere Ophold
her have lidt de allerføleligste Savn på Bekvemmeligheder. Men 
mon der alligevel er nogen fornuftig Grund til at anvende, det være
nu 10 eller 16000 Rbd. - thi jeg har hørt begge Summer op-
give af paalidelige Folk - paa Silkeborgs Istandsættelse? Det er 
for det Første vist [sikkert og vist], at Anlæggerne af de silkeborgske Fabriker, Brø-
drene Drewsen, have andraget paa tilligemed Gaardens Jorder og
Ladegaardsbygninger ogsaa at sættes i Besiddelse af Hovedbygningen, 
med det Tilbud, at de vilde istandsætte og udvide samme og indrømme
Hs. Majestæt og Følge Bolig der, naar Allerhøiestsamme besøgte 
Stedet. Det er dernæst vist [sikkert og vist], at Silkeborg Hovedbygning - eet een-
etages Hus med en tre Fags Qvist midt paa og en toetages Pavillon
ved hver ende - ikke blot er saa lille, at den aldrig kan blive noget
beqvemt Opholdssted for et Hof, hvordan den saa indrettes; at den
er usolid, saa at dens Vedligeholdelse altid vil koste meget, og at den 
endelig er saa uanselig og ligger saa afsides nede i en Krog mellem 
de til Fabrikarbeiderboliger og Kludemagaziner indrettede Ladebygnin-
ger, at den ikke engang synes passende til en Kongebolig. Og hvad
er det saa, Hr. Statsraad Koch - der paa een Gang er Hoffets
Bygningskyndige Raadgiver og dets Bygningsentrepreneur, og som
sikkert maa kunne give Oplysning om de høist vigtige Grunde, der 
have talt for at anvende en betydelig Sum for at skaffe Hs. Majestæt
et Logis paa nogle Dage hvert 3die eller 4de Aar, et Logis, som 
var tilbudt Hs. Majestæt gratis - har faaet ud af dette gamle Hus
for 10 eller 16000 Rbd.? Det er nogle smaaværelser, der til Nød
kunne kaldes Dagligstuer for en borgerlig Familie, det er en Række
ved høilys Dag bælmørke Qvistceller, hvori formodenlig Hofbetjenin-
gen skal kukkelure, det er endelig en lille net Bedesal i Christiansfelter
Stil. En Bedesal! udbryder De, Hr. Redacteur, kan Hoffet da ikke
opholde sig et Par Dage paa Silkeborg midt i en yndig Naturs
store Gudshus, uden at skulle sukke og bede inden fire dertil hvidtede
Vægge? De gjør imidlertid Hoffet uret; Bedesalen indrettes ikke for
dets Gudsfrygt, men for den vordende [kommende] Kjøbstad Silkeborgs; og der 
enten er allerede ansat eller skal ansættes en Capellan pro loco [residerende] i det
Landsogn, hvori samme skal ligge, til at administrere Bedesalen. De
spørger vel altsaa fremdeles: men er der da en Kjøbstad? Det kan 
man egentlig ikke sige; der er rigtignok Noget, nemlig 5 færdige Huse,
5 eller 6 under Bygning, et Stykke brolagt Gade saa langt, som 
Amagertorv er bredt, og for Enden af samme nogle Rudera [ruiner] af
en Qvaderstens Bro over en Arm af Aaen, der er stillet i 
Bero, fordi man har manglet den Kalk, som man i Daugberg
ikke bryder sig om; men da jeg intetsteds har bemærket de grønt-
malede Stakitter, der, ifølge Anordningen [bekendtgørelsen] for Kjøbstadens Anlæg,
skulde udgjøre en af sammes characteriske Bestanddele, saa veed jeg
ikke rigtig, om jeg tør betragte disse Ting som dens Begyndelse. I
alt Fald, vil De svare, Hr. Red., tykkes det mig da, at man kunde
vente med Bedesal og Præst, til Byen fik Indbyggere. Fuldkommen
rigtigt, det er ogsaa min Mening: jeg vil betroe Dem, at, da jeg fra
Bedesalen gik tilbage over  nysomtalte brolagte Gade, ventede jeg der
at møde i det mindste Træskoene af en Vægter og Stokken af en Po-
litimester. Imidlertid kan der dog siges Noget for, at Bedesalens Anlæg
gaaer forud for de bedendes Ankomst, thi det er ikke usandsynligt,
at Silkeborg vil komme til at ligne Rom deri, at dens første Befolk-
ning størstendels kommer til at bestaae af Landstrygere, og saadanne
kunne naturligviis have godt af fra det første Øieblik af at vænnes
til Gudsfrygt og gode Sæder [traditioner]. Af Alt, hvad jeg saa her, glædede
kun Naturens Skjønhed og den drewsenske Fabrik mig; ved siden
af den sidste er alt en ny under Bygning, og Grunden er lagt til
en Bolig for Fabrikherren, der aldeles vil stille Kongeboligen i Skygge,
uagtet hin vel neppe koster mere at bygge end denne at indrette; men
Brødrene Drewsen have heller ikke Statsraad Koch til Bygmester.
     Hermed vil jeg, Hr. Redacteur, slutte denne Brevvexling; vel
har jeg endnu seet og hørt Et og Andet, der mulig turde være offen-
lig Meddelelse værdt, men jeg frygter for at falde deres Læsere be-
sværlig ved at udbrede mig længer over en Provinds, hvilken en stor
Del af dem ere vante til at betragte som et fjernt Siberien, eller dog
som et ligegyldigt Tilhængsel til det store kjøbenhavnske Rige. Maa-
skee hører De dog en anden Gang mere fra mig om jydske Forholde,
naar jeg tør antage denne Portion for fordøiet eller glemt. Jeg
vil endnu blot tilføie, at jeg besaae den nye Fængselsbygning ved
Horsens, men at den endnu ikke er saavidt fremmet, at jeg tør yttre
mig om dens Indretning, da Planen ikke er kommet mig for Øie;
saa vidt jeg kunde skjønne, vil den blive af behørig Soliditet, og
Stedet, der er høit og frit beliggende, synes mig godt valgt. — De
har maaskee læst i andre Blade, at Jylland i denne Tid er bleven
bereist af en Commission, bestaaende af Dhrr. Etatsraad Ussing,
Bygningsinspecteur Friis og Lægen Selmer, med det Hverv at
opsøge en beqvem Plads til Anlægget af en stor Daareanstalt. Efter
Forlydende har Commissionen fundet en saadan Plads tæt Norden
for Aarhus, og staaer nu i Underhandling om dens Erhvervelse. —
Høstberetninger vil De kunne have friskere og paalideligere fra Pro-
vindsaviserne, end fra mig. De Landmænd, jeg havde Leilighed til
at tale med, vare alle særdeles tilfredse med Rughøsten; derimod ven-
tede de mindre af Vaarkornet, navnlig af Byggen.
     Jeg har den Ære at forblive
                                                       Deres osv.

     Søndagen den 6te October var en sand
Høitidsdag for Nybyggerne paa Silkeborg Han-
delsplads, da det længe nærede Ønske: at faae 
Gudstjeneste paa Handelspladsen, blev opfyldt.
Allerede Kong Christian den Ottende havde erkjendt
Nybyggernes trang dertil, da de havde 1¼ Miil
til Linaa Kirke, hvortil de hørte, hvorfor han 
havde indrømmet en Sal paa Slottet til Bedesal;
men ved Kongens Død og Krigens Udbrud blev
det Regjeringen umuligt at indrette Salen efter
dens Bestemmelse. Saameget mere maa det paa-
skjønnes, at den nu ved privat Godgjørendhed er
indrettet til et smukt og værdigt Skovkapel; Hr. 
Kjøbmand Høltzermann paa Silkeborg er den Hæ-
dersmand, der paa sin Bekostning har ladet den
indrette og skjænket vasa sacra [hellige kar] med øvrige For-
nødenheder til Handelspladsen. Paa ovennævnte 
Dag blev Kapellet indviet af Høiærværdige Hr. 
Biskop Brammer ved en Tale, hvortil Texten var
tagen  af Esias 56, 5 - 7; hvorefter Biskoppen
selv prædikede over Dagens Evangelium for en 
talrig Menighed. Handelspladsens Beboere ud-
trykte deres Glæde over, herefter af faae Leilighed til
at høre Guds ord, ved en festlig Illumination
om Aftenen, hvorved tillige Transparenter mindede
om, at der var vor høitelskede Konges Fødselsdag.

     27. Indenrigsministeriet har i Skrivelse af 24de
Mai d. A. forlangt Raadets Betænkning, efter forud
indhentet Erklæringer fra Beboerne af Silkeborg og
Linaae, i Anledning af et indgivet Forslag om at den 
tilkommende Sognepræst for Linaae og Silkeborg paa-
lægges at tage Bopæl paa sidstenævnte Sted, - m. v.
     Raadet gav sin Erklæring, og maatte navnlig
henholde sig til hvad der af Majoriteten er yttret i 
Mødet i December Maaned 1850 om at det forme-
nes rettest, at Sognepræsten vedbliver at boe i Linaae,
hvorimod Minoriteten, Formanden, har antaget, at 
Silkeborg i saa Henseende bør gives Fortrinet.

     Efter vedkommende Authoriteters Begjæring
bliver Linaa Præstegaard, i Linaa By, Silke-
borg Birk, med tilhørende Eiendomme af Ager,
Eng, Skov, Mose og Hede, beliggende deels i Linaa
deels i Mollerup, deels ved Seis (Remstrup Aa)
og ved Gudenaa, af samlet Hartkorn 9 Tdr. 4 Skpr.
1 Fdkr. 2¼ Alb., stillet til Bortsalg ved een eneste
Auction, som afholdes i selve Gaarden Onsdagen
den 28de November førstkommende, Form. Kl. 12.
     Denne bekjendte gode Eiendom ligger lige ved
Aarhuus-Ringkjøbing-Chausseen, c. 1 Miil fra
Silkeborg Handelsplads og c. ½ Miil fra den seil-
bare Gudenaa; den har et, i Forhold til Hartkor-
net, stort Areal, for Størstedelen af udmærket Bo-
nitet. Med Gaarden følger den iaar indbjergede
Afgrøde af Sæd og Hø, samt den i Marken ned-
lagte Vintersæd. Tiltrædelsen skeer strax efter at
Approbation [godkendelsen] paa Auctionsbudet er erholdt [modtaget] fra det
kongelige Ministerium for Kirke- og Underviis-
ningsvæsenet. Auctionsconditionerne [betingelserne], deriblandt at
Kjøbesummen udbetales til de to førstkommende Juni
Terminer, med det Halve til hver, og at Opraabet
skeer baade over Eiendommen samlet og de særskilte
Dele, samt den over Eiendommen optagne Taxa-
tionsforretning, ved hvilken denne er vurderet til
28,366 Rigsd. incl. Bygningerne, ligge til Eftersyn
herpaa Contoiret og Eiendommen forevises af dens
Bestyrere, Sognefoged Kofod og Gaardeier Ras-
mus Høgh sammesteds. Lysthavende indbydes.
     Silkeborg Birk, den 24de October 1855.
                                                    Drechsel.

     Umiddelbart efter Salget af Linaa Præste-
gaard sælges for Vedkommendes Regning endeel
Besætning, saasom 5 a 6 Heste, 10 a 12 Køer,
Vogne, Plove, Harver. Credit gives i 4 Maaneder.
          Hvilket herved bekjendtgjøres.
     Silkeborg Birk, den 17de Novbr. 1855.
                                                   Drechsel.

     Fredagen den 1ste Februar förstkommende,
Formiddag Kl. 10, afholdes Præsteordination
i Domkirken her i Byen af Hs. H. Hr. Biskop
Dr. Brammer.
          Af Ordinanderne:
     Hr. J. C. Hostrup, beskikket til Sognepræst
for Silkeborg og Linaae Menigheder,
     Hr. F. D. Möller, beskikket til Sognepræst
for Seiling og Sinding Menigheder, og
     Hr. L. A. Hjorth, beskikket til Sognepræst
for Laurberg og Leerberg Menigheder,
prædiker Förstnævnte.

     Til 1ste Januar 1858 bliver en 2den Lærer

at ansætte ved Handelspladsen Silkeborgs Skole.

Lønnen er: 50 Tdr. Byg efter Cap. T., 150 Rd.,

Andeel, i Skolepenge, mindst 30 Rd., 2 Favne

Brænde til eget Brug og Fri Bolig for en Ugift.

Foruden Duelighed i samtlige Underviisningsgjen-

stande, der fordres i Kjøbstadskole i Almindelig-

hed, vil der bliver forlangt Orgelspil i Kirken og

Underviisning i Gynmastik og Svømning. Ansøg-

ninger om dette Embede modtages indtil 5te Decem-

ber d. A. af Provst Schiørring i Fruering pr. 

Skanderborg.

     Igaar høitideligholdtes Indvielsen af vort nye

Raadhus, hvis Facade var smykket med Danne-

brogsflag og grønne Guirlander med Amtmandens

og Birkedommerens Navne over Indgangen. Efterat

have inspiceret Bygningen, holdt Amtmanden, Hr.

Grev Bille-Brahe, i den med Guirlander og Hs. 

Majestæt Kongens Navnetræk prydede Retssal, en

Tale, hvori han fremhævede, hvilket stort Savn

der ved denne Bygnings Opførelse var blevet af-

hjulpet for Silkeborg, som hidtil har maattet laane

Huus, saavel til Retslocale, Communalbestyrelsens

Møder som til - Arrestanter, hvilke sidste med stor

Bekostning har mattet bringes til andre Byers 

Fængsler. At Bygningen har erholdt [fået] en saa ansee-

lig Størrelse og at man ved dens Opførelse har

kunnet tage de archtektoniske hensyn, hvorved den

ikke alene har faaet gode og hensigtssvarende Loca-

ler, men ogsaa et Ydre, der gjør den til en Pryd

for Byen, skyldes især Silkeborgs og Birkets øvrige

Communalbestyrelser, som med den nidkjære Birke-

dommer, Hr. Kammerjunker Drechsel, i Spidsen

ufortrødent have virket i denne Retning, uanseet at

ifølge Districtets sandsynligviis nærforestaaende Ud-

videlse flere andre Communer ville komme til at 

benytte samme uden at have bidraget til de ved

dens Opførelse medgaaede Omkostninger. Specielt

takkede Amtmanden Dhrr. Architekt Zeltner og Byg-

mester Nielsen med særdeles Anerkjendelse af den

Dygtighed, hvormed de have udført de dem i denne

Anledning overdragne Arbeider. Efter derpaa at

have mindet om, at hvor nu det blomstrende Silke-

borg ligger var for faa Aar siden kun en nøgen

Plet, samt udtalt den Overbeviisning, at Byen ved

sin egen Driftighed og Regjeringens Omsorg sikkert

fremdeles vilde gaae fremad, yttrede han det Ønske

og Haab, at denne Silkeborgs første offentlige Byg-

ning ikke maatte blive enestaaende [den eneste], men at den snart

maatte efterfølges af flere lignende til Gavn og Ziir [pryd]

for Byen, og sluttede Indvielseshøitideligheden med 

at udbringe et "Længe leve" for Hs. Majestæt Kon-

gen, som af de Tilstedeværende besvaredes med et

nifoldigt Hurra.

     Derefter blev Retten sat af Dommeren, Hr. 

Kammerjunker Drechsel. Den første Sag, der fore-

toges var forhenv. Forpagter af Gjern Præstegaards

Jorder J. A. Tind contra Pastor Becher af Gjern.

Indstævnte havde til igaar berammet et Thingsvidne.

Citantens antagne Sagfører, Hr. Krigsraad Dei-

gaard, lod ved sin Befuldmægtigede, Hr. Exam.

Juris Schmidt, udtale, at da der kun var Parterne

30 Rd. imellem, saa vilde denne betale halvdelen

af Differencen, naar Modparten betalte den anden 

Halvdeel, for at det kunde staae som et straalende 

Exempel, at den første i det nye Raadhus fore-

tagne, i længere Tid verserende, og som det synes

noget indviklede Sag, var bleven forligt, idet han

tilføiede, at vist ikke en Præst kunde ønske at bryde

den processuale Vane i det nye Thinghuus. Veder-

parten [modparten], Hr. Proc. Zielian, der formeente [mente], i Ind-

stævntes fraværelse ikke at være forsynet med en til

at indgaae Forlig fornøden Fuldmagt, kunde ikke

entrere [samtykke] paa Tilbudet, og Thingsvidnet blev saaledes

fremmet.

     Vort nye Raadhuus, der er bygget i en ædel

Rococostiil, med sit smukke gothiske Taarn og slanke

Spiir, er unægtelig en sand Prydelse for Byen,

ligesom der ogsaa ved det i Taarnet anbragte Uhr

er afhjulpet et føleligt Savn, idet man tidligere ikke

har havt noget Normaluhr at rette sig efter, og

Uhrene derfor ofte i Byens forskjellige Kanter have

afveget en halv Time eller mere fra hverandre, hvil-

ket man dog nu, ved at stille sine Uhre efter Raad-

huusuhret, kan undgaae. - Idet vi dele vor høit-

agtede Amtmands udtalte Ønske og Haab om, at

Raadhuset som offentlig Bygning ikke maae blive

enestaaende [den eneste], ville vi tilføie, at det almindeligste Ønske

der i denne Retning næres heri Byen vistnok er, at

det maatte blive os muligt snart at kunne ombytte

den til Gudstjenesten afbenyttede Sal i den gamle

saakaldte Slotsbygning med et værdigt Herrens

Tempel.

     Ved et i Anledning af Dagens Høitidelighed

arrangeret Festmaaltid, hvori foruden Amtmanden

og Birkedommeren samt de tilstedeværende Medlem-

mer af Birkets Communalbestyrelser endeel af Byens

Indvaanere [indbyggere] deeltoge, herskede en særdeles animeret [livlig]

og hjertelig Stemning, og i Skaaltalerne udtaltes

mange gode Ønsker og Forhaabninger for Silke-

borgs Held og vedvarende Opblomstren, navnlig yttrede

Amtmanden, at han ingenlunde, som han meente

Nogle antog, fordi han boer i Skanderborg, der er

en af Landets ældste Byer, derfor nærer mindre In-

teresse for Silkeborg som den yngste, tvertimod er 

det ham ligesaa magtpaaliggende at virke for Silke-

borg, hvilket han ogsaa gjør i henseende til Alt, 

hvad der efter hans Overbeviisning er til Byens

sande Gavn.

     Søndagen den 21de Marts Kl. 7

Aften bliver i Silkeborg Capel afholdt

Takkegudstjeneste i Anledning af H. M. 

Kongens Helbredelse        C. Hostrup.

     - Ved den her i Søndags Aftes afholdte 

Takkefest var vort lille Capel med Forværelse og

den tilstødende Sal aldeles overfyldte med Tilhørere,

og det maa beklages, at Mange paa Grund heraf

ikke vare istand til at opfatte meget af Hr. Pastor

Hostrups smukke og hjertelige Tale.

     En Deputation, bestaaende af nogle af Com-
munalbestyrelsens Medlemmer i Forening med vor
Sognepræst, er i disse Dage afgaaet til Kjøben-
havn, for at formaae Cultusministeren til at inter-
essere sig for vort Kirkebygnings-Anliggende. Det
er at haabe, at Ministeren vil vise denne Deputa-
tion al mulig Imødekommen, især når der gives
ham en træffende Skildring af det lille, uhyggelige
Locale i det forfaldne saakaldte Slot, hvori vi nu
maae afholde vor Gudstjeneste. Det er udenfor al
tvivl, at Mange paa Grund af Localets Beskaf-
fenhed holde sig borte fra Gudstjenesten, navnlig
har Rygtet fortalt, at Bygningens Loftsbjælker ere
saa brøstfældige at man maa frygte for at faae
Loftet paa Hovedet, og skjøndt den tilstødende Skole-
stue er lagt til Kirken, er Pladsen dog altfor ind-
skrænket for de Kirkesøgende, hvorfor det overfyldte,
lave Locales Atmosphære i den varme Sommertid
næsten bliver utaalelig. Begyndelsen er svær, men
"vel begyndt er halv fuldendt"; vi haabe derfor, at
det maa lykkes vor Kirkedeputation at faae god Gang
i Sagen, og det vil da ikke feile, at den samme
velvillige Aane, der har bragt saa betydelige Gaver
til at fremme Bygningen af Johanneskirken paa
Kjøbenhavns Nørrebro, ikke vil undlade at komme
vor lille virksomme Nybyggerby tilhjælp, saa at 
snart et prunkløst, men værdigt Herrens Tempel kan
samle Menigheden til en opbyggelig Gudstjeneste.

     I Kirken er Juleaften bleven forbyttet en Para-
ply. Ombytning kan ske hos.          J. P. Bang.

          Søndagen den 8. Mai Kl. 6.
     Med høie biskoppelig Tilladelse vil Undertegnede,
med godhedsfuld Assistance, give en Concert. Ind-
holdet vil nærmere blive publiceret. Billetter a 3
Mk., Børn det halve, faaes ved Indgangen, der
aabnes Kl. 5. 
                                       H. Matthison Hansen,
                            Organist ved Roskilde Domkirke.

     - I "Randers Avis" læses følgende: "Medens
Silkeborg i de senere Aar har faaet sig et storartet
Raadhus, et Gasanlæg og en Telegraphstation,
har det endnu ikke seet sig istand til at anskaffe sig
en Kirke. Da det for over en halv Snees Aar 
siden blev paalagt Sognepræsten i Linaa, hvortil
Silkeborg da hørte, at holde særskilt Gudstjeneste
der, blev en Sal i Hovedgaarden ("Slottet") ind-
rømmet til Bedesal eller Capel: men der hengik flere
Aar inden man naaede til at faae denne Sal saa-
ledes indrettet, at der kunde holdes Gudstjeneste der.
Endelig forsynede Kjøbmand Høltzermann i 1850
Salen med Alter, Prædikestol m. m. og den blev
nu indviet og taget i Brug. Forrige Aar blev
denne Bedesal betydelig udvidet ved en tilstødende
Sal, der hidtil havde været benyttet som Skolelocale,
og nu har Fabrikeier Drewsen, hvem Silkeborg skyl-
der saa meget, iaar skjænket Capellet et smukt Or-
gel, der indviedes 1ste Paaskedag." - Da det al-
tid har været dette Blads Red. kjært, at kunne om-
tale ethvert Fremskridt der gjøres til nytte eller
Behagelighed for denne Communes Beboere, saa
finde vi os foranledigede til at oplyse, hvorfor den
velvillige Meddelelse til "Randers Avis" har  naaet
at see Dagens Lys forinden "Silkeborg Avis" har 
omtalt Hr. Drewsens Gave. Naar vi tidligere have
undladt at berigtige enkelte til andre Blade herfra
indsendte fra Sandheden udskeiende Efterretninger,
var det fordi disse vare af privat Natur; men i 
dette Tilfælde kan det synes om vi vilde have
negtet Fortjenesten sin Krone, og derfor have und-
ladt at omtale nævnte Gave. Hr. Drewsens smukke
Hensigt, at afhjælpe et Savn for Kirkegængerne
ved at skjænke Capellet et Orgel, fortjener i Sand-
hed al Paaskjønnelse, og vi ere overbeviste om, at 
han vil sørge for at denne Hensigt opnaaes. Da
et Orgels Bestemmelse imidlertid, efter vor Forme-
ning, især er at lette og høitideliggjøre Psalmesan-
gen, og da der almindelig klages over at dette nye
Orgel i meget ringe Grad formaaer dette, saa have
vi foreløbig undladt at omtale dets Tilstedekommelse.
Efter for Formening [mening] bestaaer et Orgels Skjønhed i 
Tonernes Klang og Fylde; - dette Orgels Toner
lyde saa svagt, at de fra samme Fjernerestaaende ei
engang formaae at følge Melodierne. Hvori denne
Mangel har sin Grund kunne vi ikke bedømme;
Nogle mene, at Orgelet er uheldigt placeret, og at 
Tonernes Styrke vilde forøges, naar det gaves en 
friere Plads. Men hvorom alting er: Hr. Fabrik-
eier Drewsen, hvem Silkeborg skylder saa meget,
vil sikkert sørge for, at hans Gave faaer sand Værdi
for Kirkegængerne, og vi henstille til Hr. Medde-
leren: om det ikke havde været rettere, at lade Om-
talen bero indtil det med Sandhed kunde siges, at 
Silkeborg Capel havde faaet et "smukt", hensigts-
svarende Orgel.

     - Den til førstkommende Søndag af den for-
trinlige Orgelspiller Matthison Hansen annoncerede
Orgelkoncert her i Capellet, vil forhaabentlig foran-
ledige en bestemt Udtalelse angaaende Aarsagen til
Orgelets ringe Tonefylde, og muligen er mangelen
ei vanskelig at afhjælpe.

     Hr. Matthison Hansens Concert heri Ca-
pellet var kun meget svagt besøgt, meest af Damer.
Concertgiveren vidste at aflokke det lille Orgel meget
smukke Toner og det var vistnok ikke hans Skyld,
at intet af Nummerne formaaede at udøve den gri-
bende Virkning paa Tilhørerne, som ved andre Or-
gelconcerter pleier at spores. Hr. Hansen udtalte
forøvrigt sin Tilfredshed med selve Orgelet og paa-
viste, hvorledes Tonerne vilde vinde i Styrke, navn-
lig ved at Orgelet hæves noget fra Gulvet og ved
Anbringelse af større Lydaabninger foroven.

Da det almindelig paastaaes her i Byen, at 
Regjeringen er imødekommen Kirkecomiteen med løfte
om et saa betydeligt Pengebidrag (15,000 Rd.) til 
den længe omtalte Kirkebygning, at der formeentlig
nu, uden Frygt for at den ei skulde blive færdig, kan 
begyndes paa samme, saa opfordres herved nævnte
ærede Comitee til at lægge Haand paa Værket. -
Tiden dertil vil neppe kunne blive beleiligere, idet
saavel alle Bygningsmaterialier som Arbeidskraften
nu ere usædvanlig billige, og der vilde i denne ar-
beidsløse Tid vises en sand Velgjerning imod de
Mange, der ved et saadant større Byggearbeide vilde
finde Beskjæftigelse og Fortjeneste. Man seer jo
ogsaa for Øieblikket fra forskjellige andre Steder, at
Vedkommende paa lignende Maade søge at komme
Haandværksstanden tilhjælp.
                                             Flere Haandværkere

     I Søndags afholdtes ifølge Indbydelse af Co-
miteen i Kirkebygningssagen et offentligt Møde paa
Raadhuset. Hr. Pastor Hostrup gjorde den talrige
Forsamling bekjendt med: at Regjeringen havde til-
sagt Silkeborg et Tilskud af mindst 10,000 Rd. til 
Opførelsen af en Kirke, muligen endog 15.000 Rd.;
at Communen selv tilskjød 5000 Rd., saa at man
saaledes havde en Sum af 15 a 20,000 Rd., og
at Omkostningerne ved Kirkens Bygning vare, ifølge
et af bygningskyndige Mænd heri Byen nøiagtigt
gjennemgaaet Overslag, beregnede til ikke at over-
stige 30,000 Rd. Mødet var derfor foranlediget
for at erfare Beboernes Mening om, hvorvidt man
strax skulde lægge haand paa Værket og forsøge at 
tilveiebringe de manglende 10 af 15,000 Rd., eller
lade Sagen bero indtil videre, og i første Tilfælde,
paa hvilken Maade man da skulde søge at tilveie-
bringe den manglende Sum. Det besluttedes der-
paa næsten eenstemmig, strax at tage fat paa Sa-
gen, og efter nogen Discussion blev man enig om,
for at Enhver kunde faa Leilighed til at bidrage
efter Evne, at der heri Byen skulde iværksættes en
fiirskillingssubskription, og dernæst udgaae en Op-
fordring til alle Landets Communer, om at komme
os tilhjælp med Skjærv i dette smukke Øiemed.
Et Forslag om, paa Grund af den igangværende
Indsamling til Frederiksborg, at udsætte Sagen eet
Aar, vandt ikke Medhold, idet der bemærkedes, at
der altid vilde være Noget, hvortil der blev samlet
Bidrag, og at den Sum, vi behøve, er saa lille og 
Øiemedet [formålet] af den Beskaffenhed, at en henvendelse til
vore Landsmænd neppe vil blive forgjæves. - Den
til Kirken af Hr. Slotsforvalter Zeltner forfattede
Tegning var fremlagt, og saavel dens hensigts-
mæssighed som dens smukke og ædle Stil vandt al-
mindelig Anerkjendelse.