Den Hurtighed, hvormed Papirfabriken paa
Silkeborg reiste sig, og den store Virksomhed,
som den allerede nu udfolder, er i og for sig
betragtet mærkelig nok, men endnu mærkeligere er
den Virkning, som Fabrikken har havt udadtil,
og det Liv, som den har skabt omkring sig. M.
Drewsen er virkelig, som en aandrig Mand har
sagt, bleven "Faderen til den yngste By i Dan-
mark". Omkring den af ham reiste Fabrik har
der dannet sig en By, som i otte Aar er voxet
frem af Jorden til en Størrelse, som alt nu
gjør mange af vore alderstegne Kjøbstæder til-
skamme. - Ved kgl. Resolutioner [erklæringer] af 15de
Decbr. 1845 og 7de Jan. 1846 blev det bestemt,
at der ved Silkeborg skulde indrettes en Handels-
plads eller Kjøbstad, det dertil fornødne Terrain
blev udlagt af Hovedgaardens Jorder, og med
utrolig Hurtighed reiste den ene Bygning efter
den anden. Foruden Plads til Kirke,
Raadhuus og Toldbodbygninger udlagdes ialt 
101 Byggepladse, og paa disse er der allerede
opført 61 Gaarde og Huse til en Assurancesum
(efter Opgivelse den 1ste Jan. 1853) af 91,380
Rbd., hvortil endnu kommer Assurancesummen
for Fabriksbygningerne osv., der høre med til 
Handelspladsen, tilsammen altsaa 279,200 Rbd.
Byen tæller nu c. 900 Indvaanere [indbyggere], og for at 
man kan danne sig en Forestilling om de indu-
strielle Liv i Bygen anfører jeg, til Trods for det
Vidtløftige [ekstreme] i Opregningen, at der blandt disse
findes 7 Kjøbmænd, 2 Gjæstgivere, 4 Høkere og 
Værtshuusholdere, 3 Bagere, 2 Tobaksspindere,
2 Uhrmagere, 3 Malere, 1 Dreier, 1 Bogbin-
der, 2 Bødkere, 3 Smede, 1 Hjulmand, 1
Blikkenslager, 2 Rebslagere, 5 Modehandlerinder,
8 Skræddere, 5 Skomagere, 2 Farvere, 1 Børsten-
binder, 1 Guldsmed, 2 Sadelmagere, 1 Mar-
schandiser, 1 Bundtmager, 1 Væver; af industrielle
Anlæg findes et Brændeviinsbrænderi, et Kalkbræn-
deri, der alenen til Fabrikens Brug leverer 50 Tdr.
Kalk om Maaneden, et Garveri, og desuden er pro-
jekteret endnu et Garveri i større Stiil og et Jernstø-
beri. I Byen findes baade Læge og Gjordemo-
der, men det er endnu ikke lykkedes at erhverve
Bevilling til et Apothek, uagtet det nærmeste, i 
Them, er 1¾ Miil borte, og Veien dertil nanv-
lig om Vinteren er næsten ufremkommelig.
     I geistlig Henseende har Byen hidtil hørt
under Linaa og Dallerup Sogne, men der har 
været holdt Gudstjeneste i et Kapel, som Kjøb-
mand Høltzermann paa egen Bekostning har
ladet indrette paa Hovedgaarden, og der vil nu
blive ansat en egen Præst i Silkeborg med Linaa
som Annex; Byen har allerede en vakke Kirke-
gaard. Skolen, der ligeledes er paa Hovedgaar-
den, er besøgt af c. 90 Børn. Der findes en 
egen Postexpedition, men Silkeborg er endnu ikke
blevet noget Toldsted, ligesom det hidtil har staaet
under Gjern Herreds Jurisdiktion, hvori dog
ogsaa forhaabenlig ved en Omordning af Herre-
derne vil ske en Forandring, saa at Silkeborg
faar en egen Herredsfoged. I Commerciel Hen-
seende hører Byen under Linaa Sogn, og et
Lovforslag om Handelspladsen Silkeborgs Commu-
nale Bestyrelse er endnu ikke vedtaget af Rigs-
dagen. Det er at haabe, at der ikke vil med-
gaae lang Tid, førend de forskjellige Foranstaltnin-
ger, som vi her have paapeget, blive fuldførte
og at Silkeborg saaledes bliver sat istand til med
Selvstændighed og Kraft at ordne og fremme
sine Anliggender.
     Det er indlysende, at en By ikke saa hurtig
kunde voxe frem af et Intet til en ret anseelig
Størrelse, dersom der ikke var en stærk naturlig
Trang til en Kjøbstad netop paa dette Sted.
Hvor stor Virksomhed Papirfabriken paa Silke-
borg end udfolder, saa vilde den dog være ude
af stand til alene at give Erhverv og Under-
hold til de Mange, som i Aar ere strømmede til 
Stedet. Nogle korte Oplysninger, som vi 
næste Gang skule give, ville ogsaa vise, hvilken
Betydning den nye Handelsplads har som Afsæt-
ningssted for et udstrakt Oplands Produkter, og 
forklare dens ellers uforstaaelig hurtige Opvæxt.

     Undertegnede har, som afdøde Ernst Steins
Ven og Compagnon, ifølge vor Troesbekjendelse, i
6 Uger maattet bede paa Kirkegaarden hver Fredag
Nat Kl. 12. Da jeg Markedsdagens Aften knælede
paa Graven med min Lygte i den ene Haand og
Bønnebogen i den anden, blev Lygten bagfra slaaet
mig af Haanden og istykker. Jeg har mistanke 
om, at to Herrer, der kort forud var gaaet fra Kel-
lers Gjæstgiverlocale, paa denne Maade har villet
forskrække mig, og jeg udlover derfor en Douceur
af 10 Rd. til Den, der beviislig kan oplyse Sam-
menhænget hermed, saa at de Skyldige, der have
forstyrret min Andagt ved Graven, kunne drages til
Ansvar og Straf efter Loven.
                                                    Fritz Brauer.

     De, som endnu ikke have indbetalt 2det 
Afdrag for Jord til Familiebegravelser, an-
modes om snarest muligt at indbetale samme.
     Silkeborg, i August 1861.
                               Kirkeinspectionen.