I Torsdags Morges Kl. imellem 8 og 9 ud-

brød Ild i et Brændekammer i Tømmermester Bangs

Gaard paa Hovedgaden her i Byen. En Lykke var 

det, at Røgen strax blev bemærket af Forbigaaende,

thi da der var rigeligt letfængende Brændstof, vilde

Ilden, der allerede brændte stærkt i Bræddeskille-

rummet mellem Loftskamrene, da det blæste stærkt,

sandsynligviis faa Minutter senere have omspændt

hele Bygningen. Ved virksom hjælp af Huusbe-

boerne og de tililende Naboer samt Eierens ivrige

Bestræbelser, var man allerede førend Sprøiternes An-

komst saa godt som Herre over Ilden.

     Igaar morges gjordes Brandallarm her i Byen.
Det hed, at en nærliggende Skov stod i Lue, og
bevæbnede med Spader og Øxer strømmede Mæng-
den ud for at hjælpe. Heldigviis var Ilden, der 
var opkommen i en Lyngstrækning, som omtrent en 
fjerdingvei herfra indesluttes af Skoven og Aarhuus-
veien, opdaget itide, ligesom ogsaa Vinden bar fra
Skoven, saa at det snart lykkedes at dæmpe den.
Havde Vinden havt en modsat Retning og Ilden
faaet tid til at udbrede sig, vilde sikkert en frygte-
lig Brand være opstaaet i den tætte Gran- og Bøge-
skov, hvor Alt efter den langvarige Tørke er saa
gjennemtøret. Hr. Skovfoged Langhoff, hvem det 
især skyldes at hjælpen saa hurtig kom tilstede, har
ogsaa strax opdaget Aarsagen til Ildens Opkomst, 
der, ligesom den betydeligere Brand forrige Aar i 
Silkeborg Vesterskov, er foranlediget af et Par Smaa-
drenge ved Frictionsstikker.

     Grundlovsdagen gik her ganske stille af, ikke
engang et udstukket Dannebrogsflag mindede om
Dagens Betydning. Man kunde derfor let fristes
til at tro, at den kongelige Gave, der for 9 Aar 
siden skjænkedes os og med taknemmelig Jubel mod-
toges af alle trofaste Danske, nu har tabt sit Værd;
men vi vide, at det ikke er saa. Vel har Grund-
loven ikke opfyldt og umulig kunnet opfylde de
mange, tildeels sangvinske [optimistiske], Forhaabninger, der den-
gang knyttede sig til den; vel har det egentlige Folk
tilsyneladende endnu kun høstet ringe Frugter af det
unge Frihedstræ, og vel har det lidt meget under
ubehjælpsomme og ukjærlige Gartneres Hænder, der
have bortskaaret nogle af den unge Plantes bedste
Skud; men dog troe vi, at om end interessen for 
at afholde politiske Grundlovsfester her, som overalt,
har tabt sig, saa har dog Grundloven (skjøndt ilde
medtaget) endnu en dyb Værd for alle de, der 
forstaae at skatte de ubetalelige Goder, som endnu
kan og sikkert ogsaa vil blive dens Frugt. Den 
Frihedsaand og Selvstændighedsfølelse, som mere
end een Generations frisindede Mænd have arbeidet
paa at vække, er med Grundloven pludselig modnet
hos det hele Folk, og dette vil, naar Faren staar
for Døren, flokke sig om Frihedstræet og værne om
sine Rettigheder og Danmarks Ret, hvad enten
Kampen skal føres med blanke Vaaben mod frem-
mede Voldsmænd, eller den gjælder et frihedsfjendsk
Slæng med en reactionair Fører i Spidsen, der ad
Snigveie vil tilintetgjøre Frugterne af Kong Frederik
den Syvendes dyrebare Gave.

     - En ung Mand af en bekjendt københavnsk 
Familie, der tidligere i et par Aar har været Bog-
holder paa et Handelscontoir heri Byen, hvor han
nu paany siden Marts Maaned havde indtaget 
sin forrige Stilling, fandtes i Torsdags, efter at have
været savnet siden i Søndags, hængende høit oppe
i et Træ i Lysbro Skov. Anledningen til dette for-
tvivlede Skridt er ubekjendt, men den Afdøde var
undertiden meget tungsindig, hvilken Sindsstemning
allerede skal have yttret sig under hans tidligere Op-
hold her.

     For Byens og Omegnens Beboere bekjendt-
gjøres, at jeg, under et kort Ophold her fra Løver-
dagen den 12te Juni, aftager Portraiter, ogsaa i 
Grupper og smaae Medaillons.
     Nærmere Underretning meddeles paa Forlan-
gende af Toldassistent Bjørnsen.
                                                Aagaard.

     I Søndags Aftes og i Nat lagde Vinteren
sit hvide Dække over vor By og Omegn; det var
vel ikke høit, men dog stærkt nok til at Kanefarten
i Mandags kunde tage sin Begyndelse heri Gaderne.
Igaar Morges vare Vinduesruderne tæt tilfrosne,
men inat har det kun frosset ubetydeligt, og Solen 
har nu næsten borttøet Snelaget.