Det jydske Jernbanespørgsmaal har senest været

bragt paa Bane af Hr. Lieutenant Daue i et Skrift,

betitlet: "Jernbaner paa den cimbriske Halvø", hvoraf

man seer, at Forfatteren projecterer en Jernbane fra 

Slesvigs Grændse til Frederikshavn, anlagt inde i 

Landet med Sidebaner til de østlige Købstæder.

Dette System benævner Forfatteren Gudenaabanen.

og fremhæver dets Fortrin ved siden af de forskjel-

lige andre Projecter til Jernbaner her i Jylland.

Det er ikke vor hensigt, at gjøre Bemærkninger over

ovennævnte Skrift, men foranlediget af et senere

Inserat [meddelelse] af Hr. Daue i Aarhus Avis, hvori han 

forsvarer sin Plan imod en Hr. X, og hvori han 

siger: "Jylland kan kun bære en Jernbane, der, 

som Gudenaabanen, er nogenledes billig i Anlæg

og Vedligeholdelse, og som kan drage Næring saa-

vel af Kjøbstæderne som af Landdistricternes større

Oplande" - kunne vi ikke undlade at gjøre op-

mærksom paa det Skjæve, der ligger i hele Hr. 

Daues Opfattelse af Forholdene, og søge at vise,

at Gudenaaen, som han ganske overseer som Trans-

portvei, allerede er en vigtig Vandvei og upaatviv-

ligen i en ikke fjern Fremtid  vilde blive en farlig

Concurrent for en Gudenaabane.

     Gudenaaen har tidligere for en Deel været be-

skrevet her i Bladet, og vi skulle nu tillade os at

give en fundstændigere geografisk Fremstilling af 

denne Danmarks betydeligste Flod. Gudenaa ud-

springer paa Thinnet Mark i Veile Amt i Nær-

heden af nogle Gravhøie fra hedenold, der kaldes

Gudenhøie, efter hvilke den formodentlig har sit

Navn, og falder, efter et bugtet Løb af henved 20

mile, i Randersfjord. De sidste 11 Mile (imellem

Silkeborg og Randers) befares den af store Pramme,

der bære 200 a 300 Tønder Korn. At denne Sei-

lads ingenlunde er ubetydelig, sees deraf, at i de

senere Aar 70 - 80 saadanne Fartøier have været 

beskjæftigede fra de forskjellige Ladepladse ved Aaen;

dog befare de fleste af dem stadig hele Strækningen

fra Silkeborg til Randers.

     Fortsættelsen af Aaen ovenfor Silkeborg egner

sig, ligesom de store Indsøer, den forener, fortrinlig

til Seilads. Her beskjæftiges imidlertid endnu kun

3 - 4 større Pramme af samme Drægtighed, som 

de, der gaae til Randers; de transportere Træ,

Brænde, Tømmer og andre Producter, der losses

ved Rye, Rye Mølle og Thulstrup, for derfra at

føres videre. Ved Rye Mølle er en opstemning,

ligesom ved Silkeborg, der  hindrer Seiladsen til den

ovenfor værende Gudenaa eller, som den kaldes, 

Gudensø, der ved en dyb Aa staar i forbindelse

med Mossø, en af Danmarks største Indsøer, og

kommer Skanderborg næsten paa en halv Miil nær.

Ligesom Regjeringen allerede har bevilget en Sum

til Anlæget af en Gjennemfartsluse ved Silkeborg,

saaledes vil en lignende uden Vanskelighed kunne

anlægges ved Rye Mølle, hvorved det betydelige

Opland i det frugtbare Skanderborg Amt kunde

blive meddeelagtig i Fordelen af denne billige Trans-

portvei.

     Gudenaaens Udspring kan vistnok siges at finde

Sted umiddelbar paa Jyllands Høideryg; thi blot

et par Hundrede Alen fra Vældene, der løbe mod

Øst, løber Vandet fra et Mosevæld mod vest, og

her udspringer den store Skjernaa, der falder i Ring-

kjøbingfjord. Det Dalstrøg, som Gudenaaen her 

gjennemløber, har meget forskjellige Terrainforhold.

Nogle steder have Bakkerne jævne Skraaninger, der

tabe sig i lave Sandmarker, begrændsede af Enge;

andre Steder er de mere Bratte, bevoxede med Lyng

eller Krat, og adskilles ved Kjær og Moser fra 

Aaen, der atter andre Steder løber med stærkt Fald

under høie Bredder. De store Indsøer have lige-

ledes afvexlende Omgivelse af smilende og frugtbare

Marker og Enge og Lyng- og Skovbevoxede Bakker

og Dale, der yde et storartet og romantisk Skue.

Den store Gudenaadal imellem Silkeborg og Ran-

ders har paa sin første halvdeel lignende Terrain-

forhold, hvorimod den sidste Halvdeel henimod Ran-

ders er mindre afvexlende; her begrændses Aaen i

betydelig Udstrækning paa begge Sider af ypper-

lige Enge.                            (Forts.)

(Fortsat.)

     Igjennem ovenbeskrevne Dal er det, at Hr. 

Daue vil lægge sin Jernbane, som han, i Sammen-

ligning med den af Regjeringens Ingenieurer afstukne

Østbane, kalder billig, da den skal kunne haves

130,000 Rd. billigere pr. Miil, altsaa for 344,800

Rd. pr. Miil. Hvorvidt denne Paastand er rigtig,

kan naturligviis ikke bedømmes, førend et nøiagtigt

Nivellement er foretaget, men vi befrygte at Hr. 

D. har forregnet sig; thi dette store Dalstrøg be-

grændses, som sagt flere Steder af høie Bakkeskraa-

ninger, gjennemskaarne af en Mængde Slugter og 

Tværdale med større og mindre Vandløb, der, i

forening med blød Eng og Mosegrund, ville for-

aarsage store Jordarbeider og kostbare Brobygnin-

ger, eller ved mange Krumninger gjøre Banen ufor-

holdsmæssig lang og kostbar.

     Det er saaledes mere end tvivlsomt, om Gudenaa-

banestrækningen - selv under den nu stedfindende

ufuldkomne Afbenyttelse af Vandveien - vilde kunne

forrente de store Summer, dens Anlæg, Drift og

Vedligeholdelse ville udfordre; thi største Delen af

det, der gaaer denne Vei, er Varer, der mere gjøre

Fordring [krav] paa en billig end hurtig Transport. Og

kommer Dampskibsfart igang paa Gudenaaen, saa

vil Trangen til en Dampsporvei langs med samme

selvfølgelig, idetmindste for den nærmeste Fremtid,

saagodtsom forsvinde.

     Haabet om Realisationen af nogetsomhelst af

de forskjellige Jernbaneprojecter paa den cimbriske

halvø synes desværre for Tiden næsten at være op-

givet, og at kjøre Jylland rundt paa Jernbaner,

efter et af Justitsraad Klee i "Randers Avis" anbe-

falet Banesystem, er vistnok forbeholdt Efterslægten,

der muligen vil have større Tillid til Hr. Klee's

Ord: "at i et Land, som Danmark, ere Terrain

forhindringerne i Regelen det Underordnede", end de

Nulevende. Men, da det i flere Retninger sted-

moderligt behandlede Jylland saaledes bliver skuffet

i de paa Dampcommunicationen pr. Sporveie vakte

forhaabninger, saa er der saa meget mere Anled-

ning til at henlede Opmærksomheden paa det store

Gode, Forbedringen af Vandcommunicationen pr.

Gudenaaen og den i samme faldende Nøraa, der er 

seilbar til Viborgegen, vilde være for de betydelige

Landstrækninger, den gjennemløber. En eneste af de

mange Millioner Rigsdaler, som Jernbanelinierne 

vilde udkræve, vilde være tilstrækkelig til at skabe et

nyt og, med hensyn til de materielle Fordele, ube-

regnelig heldbringende Liv i de nærmestliggende Egne.

Men selv med langt ringere Midler kan Betydeligt

udrettes, naar blot de i Sagen nærmest interesserede

med kraftig Villie tage Sagen i deres Haand.

     At Dampkraften ogsaa kan anvendes paa

Gudenaaen er hævet over al Tvivl, og til Anskaf-

felsen af en Dampbaad til Brug mellem Randers

og Silkeborg er Tiden sikkert moden, da den til-

tagende Fart borger for Foretagendets Rentabilitet.

Regjeringen, Rigsdagen og Amterne have ved at

bevilge Penge, for hvilke de væsentligste Hindringer

Dampskibsfarten blive fjernede, viist Sagen forøn-

sket Imødekommen, og de to over Aaen værende

Broer nærmest Silkeborg ere sidste Sommer ombyg-

gede, saa de nu er passable for en Dampbaad.

Det er derfor en Opgave for de i Sagen In-

teresserede, selv at kunne bringe en Dampskibsfart

i Gang; thi det vil ikke feile, at en entreprenant

Mand i modsat Fald vil komme dem i Forkjøbet,

og det kan i saa Tilfælde let blive et Livsspørgs-

maal for Silkeborg.

     Aabnes nemlig Farten med et større Dampskib,

der ikke uden Hindringer kan passere de for Pram-

farten vanskelige Steder ved Friisholdt Skov, er det

at befrygte, at dets Farter nærmest ville blive til

Ans, og kun sjeldent til Silkeborg, og hvad vil den

naturlige Følge heraf blive?              (sluttes.)

(Sluttet.)

     Handlende, Haandværkere etc. ville, beskyttede 

af Næringsloven, nedsætte sig paa en mere beqvem

Plads ved Aaen, der ved sin lettere Forbindelse

med Randers snart vil opblomstre til en livlig Han-

delsstad, medens Silkeborg, da Landets Udvikling

ikke svarer til en Forøgelse af Handelsstæder, upaa-

tvivlelig vil hensygne og dens engang saa meget

lovende Fremtidsforhaabninger ville blive uopfyldte.

     Havde derimod en til Farten imellem Randers

og Silkeborg passende Dampbaad sin Hovedstation

her og betragtedes som at tilhøre Silkeborg, vilde 

dette betydelig forandre Sagen; thi kun ved bestan-

dig Fremadgaaen, sikkrer man sig imod Tilbagegang.

     Skjøndt det for Enhver, der kjender Gudenaaen

og tillige veed, hvilke ubetydelige Aaer eller snarere

Bække, der navnlig i Frankrig og Tydskland befares

med Dampfartøier, trods deres ofte rivende Strøm-

ninger, er aabenbart, hvor falsk den Paastand er:

at Gudenaaens Vandstand og Strømning er hinder-

lig [en hindring] for Dampskibsfart; saa skulle vi dog henvise til

et af de allernyeste Exempler paa, at man er istand

til at bygge Dampfartøier, der med tilstrækkelig 

Drivkraft forener et saa ringe Dybgaaende, at en-

hver Tvivl i denne Retning maa forsvinde. der

er nemlig netop i disse Dage fra det engelske Skibs-

værft Birkenhead afløbet et Dampfartøi, bestemt til

at føre den bekjendte Reisende Dr. Levingstone opad

Zambesefloden i det indre Africa. Dette Fartøi er 

forfærdiget af en Metalcomposition, som er opfunden

i Sheffield og kaldes Staalplader, der har det For-

trin for Jernplader, at de kun behøve at være halv

saa tykke og dog have samme Styrke som disse.

Det bestaar af 3 ligestore Dele, der hver for sig er

vandtæt; den midterste Deel indeholder Dampkjedlen

og en enkelt Høitryksmaskine af 12 Hestes Kraft,

medens Kahyter og Magasiner ere anbragte i de to

andre Afdelinger. Men en længde af 75 Fod, en 

brede af 8 Fod og en Dybde af 3 Fod, bliver

dets Dybgaaende ikke over 12-14 Tommer. Guden-

aaen har, som bekjendt, paa de laveste Steder en

Dybde af c. 2 Fod.

     For Silkeborg, beliggende i en betydelig Af-

stand fra andre Kjøbstæder, i en Egn, hvor den 

materielle Udvikling i lang Tid vil kunne forøge

Velstanden, er den fuldkomneste Forbindelse med

Randers og med Landdistricterne af yderste Vigtig-

hed, og da, som bemærket, haabet om en Jern-

baneforbindelse kan kaldes opgivet, kan vore For-

haabninger kun knyttes til de forbedrede Landeveie

og den af Naturen lagte Vandvei.

     Silkeborg maa, for at sikkre sig imod Tilbage-

gang, gjøre Alt for at kunne blive Middelpunctet

for en Dampskibsfart i det indre Jylland, hvorved 

den, om det end ikke bliver muligt at udgaae en 

Nordlig Concurrent, ialtfald vil kunne hemme dennes

Omsiggriben og paa samme Tid vinde nye Kræfter.

ved at drage de sydligere Egne langsmed Guden-

aaen og de store Indsøer til sig. Vel ere Penge-

forholdene i Øjeblikket ugunstige, men da det maa

være Enhver, der interesser sig for Silkeborgs Op-

komst, magtpaaliggnede at forhindre, at en Entre-

preneur, som kun seer paa egen Fordeel ved et 

større Dampskib river Byens Handel udaf dens

Hænder, og da et Foretagende af ovenfremstillede

Beskaffenhed indenlunde kræver store Midler, men

godt kan realiseres ved de Interesseredes egen kraf-

tige Samvirken; saa opforfre vi herved navlig

Silkeborgs Handelsstand og Grundeiere samt Eien-

domsbesiddere i Silkeborgs omegn til, ikke at lade

det gunstige Tidspunkt ubenyttet.          D & H.

     Vi leve i Opfindelsernes Aarhundrede, og 

næsten intet er saa umuligt, at det jo maa kunne

beseires af opfindsomme Genier. I forrige Aarhun-

drede var der ikke en eneste Dampbaad til, og Damp-

kraftens Anvendelse til Maskineri var ubekjendt. I

Aaret 1807 stak den første Dampbaad i Søen, og

nu gjennemkrydse 3000 Dampskibe Amerikas Vande,

og de fleste Floder i Verden befares med Damp-

skibe. I Aaret 1800 kjendte man heller ikke Jern-

baner, og nu er der alene i England og Amerika

22,000 Mile Sporveie. Den Tid, der spares paa 

Reiser, er meget stor. Dampvognen gjennemfarer

nu i en Time den Strækning, man før 1800 brugte 

en Dag til at reise. I 1800 behøvede man 2 Uger

for at bringe Efterretninger imellem Philadelphia

og Ny-Orleans; nu skeer det i to Minutter ved den 

elekstriske Telegraph, der skriver sig fra 1813. Den 

voltaiske Søile opdagedes i Marts 1800; Elektro-

magnetismen i 1821. Ogsaa Gaslyset er opdaget

i dette Aarhundrede, og nu findes det næsten over-

alt, medens man har Haab om at det snart atter 

vil fortrænges af en langt nyttigere Opdagelse, hvor-

ved Lys, Varme og Drivkraft vil kunne frembrin-

ges af Vand, og - meget billigere. Ikke at regne

de mange smukke Opfindelser på de skjønne Viden-

skabers Gebeet, hvoriblandt vi blot ville nævne de

naturtroe Lysbilleder, som Daquerre i 1839 for-

bausede Kunstverdenen med. Og desuden en utal-

lig Mængde mindre storartede, men hver i sig selv

ikke mindre hensigtsmæssige og nyttige Opfindelser.

     - En stor Opfindelse, som i et Seculum [århundrede] har be-

skjæftiget forskjellige Tænkere, staaer tilbage: Luft-

seiladsen! der endogsaa oftere har været troet

opfunden, senest ifjor af en Adjunct i Haderslev;

men endnu bestandig har man for tidligt raabt

Victoria. Men skal det sidste halve Aarhundredes

Opfindelser ikke staae som Dværge ved siden af 

den forløbne første halvdeels Kæmpeskikkelser, saa

maa det partout ikke opvarte os med Ringere, end

Fuldførelsen af Luftfartsprojectet. Umuligt er det 

idetmindste ikke. See heri ligger ogsaa et uigjen-

driveligt Forsvar for de Regjeringer og Administra-

tioner, som ikke strax ere villige til at bortkaste Sta-

ternes og Communernes Penge til derfor at ind-

føre de første de bedste Forbedringer, der udskriges

som nyttige eller besparende; thi sæt, at man Aaret

efter gjorde nye Opdagelser, der vare endnu mere

nyttige og besparende! Exempli gratia [for eksempel]: Dersom 

vi nu maaske om nogle faae Aar kunne gaae op i

Silkeborg Raashustaarn, for igjennem Fjernrør

at speide efter det til det eller det Klokkeslet forven-

tede Luftbanetog, og senere selv stige op og gjøre

os en lille gemytlig Sviptour til Kjøbenhavn osv.

og hjem igen paa et Par Timers Tid. Var det 

ikke noget ganske Andet, end at have faaet Jern-

banespor paa kryds og tværs i vor cimbriske Halvø?

Maatte vi saa ikke prise den tidligere Regjerings

Viisdom, der forpurrede det for disse hersens Eng-

lændere, denne Baron Peto & Consorter, der vilde

grave op i og ødelægge vore smukke jydske Heder

med sine Jernbaner? Og hvormeget mere maatte

vi ikke prise den senere Regjering, der ved saamange

sindrige Omsvøb vidste at trække Sagen ud saale-

des, at vi fik Nytten af den store Luftdampskibs-

fart, uden at have ødslet Landets egne Millioner

paa saadant noget unyttigt Tøieri som Jernbaner?

     Fra London skrives under Mærket B. den 27de 
August til "Dagbladet": "Jeg er nylig hjemkom-
met fra en Feriereise i Danmark, hvor jeg blandt
andre Udflugter med mine Venner ogsaa besøgte
den storartede Egn omkring Silkeborg og Himmel-
bjerget. Jeg har som Barn tidligere været paa
dette Danmarks høieste Punkt, men aldrig før er 
jeg som denne Gang bleven greben af denne mæg-
tige Natur, og Grunden ligger vistnok fornemmelig
deri, at vi gav os Tid til at see os om og ikke lod
os nøie med at sove i Silkeborg og spise Frokost
paa Toppen af Himmelbjerget. Man behøver vir-
kelig ikke at reise ud af Danmark for at see stor-
artede Prospecter og vidunderlig skjønne Ting i Guds
frie Natur; efter min Formening vil et 14 Dages 
Ophold i disse skjønne Egne have en idetmindste
ligesaa gavnlig Indflydelse paa Touristen som at 
gaae til det sachsiske Schweiz ellen nedad Rhinen.
Men Silkeborg og Omegnen ere til Trods for
al deres Skjønhed kun forholdsviis lidet besøgte, og
Grunden maa vel fornemmelig søges deri, at der 
bliver sørget saa uendelig slet for at gjøre det lidt
hyggeligt og beqvemt for dem, der vove sig paa
denne Udflugt. I Silkeborg By er der to (tre)
store Gjæstgivergaarde, men afseet fra det stadselige
og respectable Ydre, er der ikke meget Godt at sige
om dem. Vi tog ind i "Hotel de Silkeborg", men 
vare grumme misfornøiede med vort Valg. Opvart-
ningen var slet, Fødevarerne endnu slettere, og Pri-
serne meget høie; det synes, at Værten i Sommer-
maanederne tager Opreisning for den svage Fortje-
neste i Vintertiden.
     Den smukkeste Vei fra Silkeborg til Himmel-
bjerget er igjennem de mange smukke Indsøer, der
under Navn af Kongedybet, Borre og Braad Sø
samt Juul Sø strække sig heelt op til Foden af 
Himmelbjerget og langt forbi samme. For at til
bagelægge denne Vei bliver man anbragt i en be-
synderlig Maskine, som agerer Dampskib, men dri-
ves fremad ved hjælp af to Skovlhjul, der atter
sættes i Gang af et meget støiende Maskineri, dre-
vet ved Haandkraft. Uanseet at denne Maade at
befordre Folk paa i varmt Veir maa være gruelig
anstrengende for de to Mand, der fungere som Damp-
maskine og hele Veien maa dreie Maskineriet som 
en anden Qværn, minder den Fart, som man Sky-
der, mere om Sneglegang end om nogen anden Be-
vægelse. Jeg troer, at det tog os over to Timer
at komme de halvanden Miil frem, hjemad gik det
forholdsviis hurtigere, da vi havde Vind og Strøm
med. Nogen Opreisning har man rigtignok i den 
vidunderlig skjønne Natur, som paa hele Seiladsen
uafbrudt forandrer sig. For Baaden betales 5 Rd.
hen og Hjem.
     Man stiger i Land ved Foden af Himmelbjer-
get paa dets steileste Side; da Stierne op til Top-
pen slet ikke ere banede, og da de vare blevne for-
vandlede til Kløfter ved et øsende Regnveir et Par
Dage i forveien, var det kun med det største Be-
svær, at vi naaede derop med vor Bagage, ja et
Par af vore Damer havde vi nær maattet lade
blive tilbage paa halvveien. Nu skulde man dog 
troe, at der, naar man havde naaet Maalet, var 
Leilighed til at gjøre sig det lidt beqvemt efter de
store Anstengelser, men vee den Reisende, som tager
til Himmelbjerget med slige Illusioner! Ikke en-
gang Vand, denne Livets allerførste Fornødenhed,
er at opdrive uden det største Besvær. Man kan
Bogstavelig ikke faae Vand paa Himmelbjerget, med-
mindre man vil slæbe det op med sig fra Søen og og
tage tiltakke med det lunkent og lidt muddret, eller
ogsaa hente det fra en fjern Tørvemose, og det er 
da af en ubehagelig guul Farve, men forresten vel-
smagende. Man seer paa Bjerget ikke en Hytte,
ikke spor af Mennesker, og det er en reen Umulig-
hed at faa saa Meget som varmt Vand til en Kop
Thee eller Kaffe, naar man ikke selv slæber alle
mulige Redskaber med sig.
     Saaledes er den Modtagelse, der bydes Touri-
sten paa et af de skjønnesteder i Danmark, hvor
Naturen har gjort Alt, hvad der kunde gjøres *),
men hvor Menneskehaand ikke vil gjøre det Mindste.
Med forholdsviis ringe Bekostninger, som i de smukke
Sommermaaneder vilde gjenvindes dobbelt ved den
forøgede Freqvents, vilde alle de her paaankede
Savn med Lethed kunne afhjælpes. Hvilken lettelse
vilde det ikke være for de Besøgende, om der var 
et bedre Communicationsmiddel mellem Silkeborg 
og Himmelbjerget, og hvor velkommen ville ikke en
godt indrettet Kro, hvor Folk kunde overnatte, oppe
paa eller ikke langt fra Toppen være! Naar man
er sikker paa at finde en god Modtagelse, vil man
valfarte til disse skjønne Egne fra alle Kanter af 
Danmark, ja det ville neppe vare længe, inden 
Englænderne i masse vilde komme derover, saasnart
det blot blev bekjendt, at Landet kunde modtage
civiliserede Reisende (!); Englænderne er hjertelige
kjede af den evige "continental tour" til Tydskland,
Schweiz, Frankrig og Italien, og gaae nu til Norge,
og Sverrig i stor Mængde, de vilde ogsaa snart
finde Veien til Danmark."
     *) Dog intet klart Kildevæld.
     Hr. B. viser os unegtelig et smukt Billede af 
Silkeborgs Fremtid! naar "man fra alle Kanter af 
Danmark valfarter" hertil og de civiliserede Eng-
lændere med spækkede Lommer i Masse komme her-
over; hvilket Liv vil her ikke da blive, og hvilken 
Opkomst vil ikke det hidstrømmende Guld bevirke i
alle Retninger her i disse vidunderlige skjønne Egne?
Det er ikke mere end billigt, at der gjøres Noget
for at kunne opnaae en saadan Fremtid, men man
tør dog neppe stole paa at Alt vil gaae efter Hr. 
B's Spaadom, idetmindste synes hans Naivetet i 
Forening med en hvis Fripostighed ikke at give os
nogen Sikkerhed derfor. Hr. B har "som Barn"
tidligere været paa Himmelbjerget, men aldrig før er han
som denne Gang "bleven greben af denne mægtige
Natur." Vi finde det ganske naturligt, at en stor-
artet Naturs Skjønhed bedre opfattes af og virker
mere gribende paa et voxent Menneske, end paa et
Barn, og vi behøve ikke paa anden Maade at for-
klare os dette. Derimod kunne vi ikke forklare os,
hvorledes Hr. B. offentlig kan fortælle, at der ikke
er andet Godt ved Silkeborgs to store Gjæstgiver-
gaarde, end deres stadselige og respectable Ydre (at
her er en tredie, som ikke i respectabelt Ydre giver
de andre noget efter, veed Hr. B ikke), da han jo
dog kun havde Leilighed til at lære den at kjende,
hvorpaa hans grumme uheldige Valg faldt. De
stærke Beskyldninger, han fremfører imod denne
Gjæstgivergaard, ere vistnok meget ubillige, idetmind-
ste have vi ikke før hørt nogen Daddel udtale over
dennes Beværtning eller Opvartning, og om end
Priserne ikke kunne kaldes billige, saa ere de dog 
ingenlunde høiere end i de fleste andre Gjæstgiver-
gaarde her i Landet. - Vi ville nu betragte de For-
anstaltninger, der "med Forholdsviis ringe Bekost-
ninger", som vilde gjenvindes dobbelt ved det uhyre
tilløb af "civiliserede Reisende", skulde skabe den
glimrende Fremtid for Silkeborg. Først og frem-
mest maa der skaffes et Dampskib til Silkeborg-
Himmelbjerg-Routen, thi paa ingen anden Maade
kan det nuhavende Communikationsmiddel forbedres,
(denne "besynderlige Maskine", hvori man "anbragte"
Hr. B, er iøvrigt slet ikke andet end en Baad med
Hjul paa Siderne, omtrent af samme Construction
som den, Kjøbenhavnerne i en Række af Aar har
seet og hørt i Frederiksdalsø, dog er Silkeborg Hjul-
baad ingen uformelig bred Kasse, som hiin, og gjør
langt mindre Støi); dernæst skal der anlægges en 
beqvem Spadseresti fra Søen til Himmelbjergets 
Top, og paa selve Toppen eller i nærheden deraf
en godt indrettet Kro. At disse gode Ting vare
heel deilige at have, er der neppe Nogen, der vil 
benegte, men de ere sandelig ikke lette at tilveie-
bringe, især saalænge der kun er liden Sandsynlig-
hed for at Omkostningerne derved vilde svare Reg-
ning; umuligt var det jo ikke, men Hr. B vil vel
neppe garantere derfor. Kromanden, der i Aarets
8 Maaneder skulde sidde alene paa Himmelbjergets
Top, for i de fire at opvarte de fashionable Gjæs-
ter, var virkelig at beklage; thi enten vilde han kun
faae Sulteføde, eller ogsaa kom han i Sommer-
maanederne til at tage Opreisning for den mang-
lende Fortjeneste i Vintertiden, og gjorde han dette,
saa blev han evig fordømt og Landet til evige Ti-
der kendt uskikket til at modtage "civiliserede Rei-
sende".

     Fra Kjøbenhavn have vi modtaget nedenstaaende,
med Anmodning om dets Optagelse heri Bladet:
     Om Silkeborg og Himmelbjerget.
     Efter at Indsenderen heraf var hjemkommem
fra en Reise paa Silkeborg i dens Omegn, kom
tilfældigviis Silkeborg Avis Nr. 73 for Løverdagen
den 11te September d. A. mig ihænde. Det deri
indrykkede Stykke, overskreven "Silkeborg og Himmel-
bjerget", tiltrak sig strax min Opmærksomhed, idet
jeg ikke kan nægte, at jeg paa min nylig foretagne
Reise paa disse Steder ganske var bleven henreven
af Silkeborgs ualmindelige smukke og interessante
Egn, og navnligen af Udsigten paa Himmelbjerget,
og forsaavidt er jeg ganske enig med Forfatteren til 
det Stykke, som findes indrykket i ovennævnte Avis,
og deler ganske hans Enthusiasmus og Beundring.
Men naar bemeldte Person klager over Gjæstgiver-
gaardene paa Silkeborg, da turde dette i Almindelig-
hed være ubeføiet, og er det ganske vist forsaavidt
navnlig angaaer "Hotel de Silkeborg". Thi Ind-
senderen heraf har dersteds under sit gjentagne Op-
hold fundet et, ikke blot i det Ydre smukt Hotel,
men ogsaa i det Indre tidssvarende, og truffen Be-
værtning, Opvartning, m. v. meget god, og det
til særdeles rimelige og billige Priser, og i det 
Hele nydt en saadan Comfort og Behandling, at
man herfor maa være Gjæstgiveri-Forpagteren, Hr.
Petersen, meget erkendtlig. Denne mening
maa man heller ingenlunde troe er enestaaende, men 
deles af mange ansete Personer, med hvem Indsen-
deren forsætlig har indledet Samtale, for at komme
efter Sandheden, der aldeles er faldet ud til Roes
for Gjæstgiver Petersen i Hotel Silkeborg, og Eng-
lænderens Klage bør derfor som ganske ubeføiet af-
vises og Ubekjendte derved ikke vildledes. Med hen-
syn til Englænderens yttring om, at der burde iste-
detfor en Baad, der bevæges med Haandkraft, være
et Dampskib, som bragte Reisende fra Silkeborg
opad Søerne til Himmelbjerget, da vilde dette unæg-
telig være behageligt for de Besøgende, men hvem
der kun er lidt kjendt med Forholdene vil let indsee,
at dette aldrig kunde betale sig, og derfor er et uri-
meligt og taabeligt Forslag, og dertil mindre nød-
vendigt, da Postbefordringsvæsenet paa Silkeborg er
i meget god Stand. Næsten ligesaa urimeligt er
forlangendet om, at der paa selve Himmelbjerget
skulde være et Gjæstgiveri, der kun i nogle faa
Maaneder af Aaret vilde have en begrænset Søg-
ning, og som følge deraf aldrig vilde kunne betale
sig. Den omtrent en Fjerdingvei derfra beliggende
Rye Kro afhjælper ogsaa tildeels denne Trang, især
da der ved Folkefester og andre solenne Leiligheder
paa Himmelbjerget opføres Beværtningstelte og des-
lige. Derimod kunde der unægtelig saavel paa
Himmelbjerget, som paa de flere fremragende Steder
i Silkeborg-Egnen hygges noget mere af det Offent-
lige end skeet er, og derpaa tillader man sig herved
at henlede Vedkommende Opmærksomhed.
H. W.