- "Aarhus Avis" har atter optaget Noget

af "Silkeb. Av." med urigtig Hjemmel [fuldmagt], nemlig om-

trent Halvdelen af vor Artikel om Hr. M. Som-

mer. At vi gjentagende berigtige saadant, er in-

genlunde alene for at gjøre vor Ejendomsret gjæl-

dende; men vi ville især derved værge os selv mod

Beskyldningen for Plagiat, naar vor ærede Collega

saaledes udgiver vore originale Artikler for Andres

Eiendom. - Endnu mindre troe vi at burde tie til,

at vore Ord forvandskes i "Aarh. Av.", som f. Ex.

naar det hedder: "Silkeborg er et Samlingssted for

de omvandrende mormonske Proselytmagere [påtrængende] etc" -

En saadan Sætning har aldrig staaet i vort Blad,

men derimod, at der "heri Byen er et Samlingssted

etc", og vi maae paa det Bestemteste protestere imod

at man paa vor Bekostning vil gjøre Silkeborg

til et Samlingssted for mormonske Proselytmagere,

hvilket vistnok er noget ganske Andet, end at der her

findes et enkelt saadant Samlingssted.

     I anledning af Gasværksanliggendet troe vi

at imødekomme et almindeligt Ønske ved at indbyde

samtlige Beboere af Silkeborg Commune til et Møde

hos Hr. Gjæstgiver Keller Mandagen den 24de Au-

gust, Kl. 8 Aften, for at tage under Overveielse:

om og hvilke Skridt, der bør gjøres for muli-

gen at komme Communalbestyrelsen til hjælp med

hensyn til at afværge de Tab, denne i sin Byg-

ning forfeilede Indretning formeentligen [efter min mening] truer at til-

føie Communen.                             Flere Beboere.

De to Herrer, som paatage sig at indsamle

Bidrag til Æresporten i Søndergade, opfordres her-

ved til med det Første at aflægge det lovede offent-

lige Regnskab.

                                         Flere Bidragydende.

     Da det i den senere Tid gaar saa rask med

nye Bevillinger i forskjellige Retninger heri Byen,

og der især af Snedker- og Tømmerbevillinger er

givet 4 a 5 det sidste Halvaar, saa opfordre vi

herved Autoriteterne til at virke for, at Bevillings-

væsenet hellere reent afskaffes snarest muligt og Næ-

ringsfriheden træder istedet, da det jo er Synd at

flere stakkels Mennesker skulle give deres 16 Rd.

4 Mk. for en Bevilling, der er dem til ingen Nytte.

Den fuldkomne Næringsfrihed vilde derimod aabne

en retfærdig og ligelig Adgang for Enhver til at 

ernære sig paa bedste Maade.

                                   Flere trykkede Snedkere.

     Da Hr. Drewsen stundom viser sig uvillig til 

at besvare de Spørgsmaal, der til sine Tider af

Beboerne ere rettede til ham som Formand i Com-

munalbestyrelsen, saa har jeg troet det rigtigt denne

Gang at benytte den offentlige Vei.

     Ved en almindelig Communalforsamling i Slut-

ningen af September ankede jeg over, at vi ved

vort Gasværk manglede en Justeermaskine. Dertil

svarede Hr. Drewsen, at han allerede havde draget

Omsorg for at erholde en saadan. - Endnu er den 

ikke kommen, og da jeg ikke kan benytte Gas, førend

mit Gasometer er blevet reguleret, saa spørges: naar

vil Hr. Drewsen indfrie sit givne Løvte, eller kan 

man slet ikke erholde det opfyldt?

          Silkeborg, den 11te Decbr. 1857.

                                       N. P. Thorendahl.

     Da det i den senere Tid viser sig, at Land-

boerne stadig mere og mere udvide deres Handel

med Brød her paa Pladsen, hvilken de ikke ind-

skrænke til Rugbrød, men især Sigtebrød og 

Franskbrød, ja der siges endog, at flere af dem have

lovet at bringe Pebernødder til Salg til Julen; saa

tillade vi os ærbødigst at gjøre Hr. Kammerjunker

Drechsel det Spørgsmaal: om Loven hjemler dem

Ret hertil, eller ialtfald, om de ere berettigede til at 

kjøre fra Dør til Dør og falbyde deres Varer.

                                                  Flere Bagere.

     Ikke sjeldent taber man en vigtig Ting af Syne

for at beobagte [betragte] en anden Gjenstand, fordi den synes

at være større. Medens man her i Silkeborg alene

beskjæftiger sig med den indtraadte og saameget om-

skrevne Pengekrisis, som dog vist kun bruges til 

Coulisser i Silkeborg, bag hvilke vel Enkelte staae

og trække i Strikkerne, er Tanken bleven bortledet

fra vort Gasværk. - Uagtet det gik fra Mund til 

Mund, at Byen var for lille til at bekoste et sligt

Anlæg og at man her opoffrede sin Formue, der 

burde have været anvendt til at afhjælpe nogle af

de mange andre Savn, den unge opblomstrende By

endnu saa haardt føler, lykkedes det alligevel et vis

Aristokrati at sætte sin Villie igjennem. Vi fik

Gas. Glæden var kort, thi Ballonen sprang. Mis-

fornøielsen indskrænkede sig nu ikke alene til at have

hjemme hos Hr. Sørensen, men den fandt ogsaa 

Næring hos Entrepreneuren, Bestyrelsen og mange

andre Pæne, der bevirkede Tab, Forkleinelse [forringelse] og Pro-

cesser for flere Uskyldige. - For at bøde Noget

paa det begaaede Misgreb, antog man en anden 

Værkmester, der skal kunne tilvirke c. en Trediedeel

mere Gas af Kullene, end hans Formand gjorde.

Derved opnaaes selvfølgelig, at Forbrugerne, som

Hver bekjendt, maae spænde deres Haner paa viid

Gab og altsaa lade Gasometret løbe uden at have

den Belysning, man blev vant til fra Begyndelsen.

Bestyrelsen seer sig ikke engang dækket ved denne

forøgede Udgift, de saaledes paadrage Forbrugerne,

men fordre [fremmer] desuden Betaling for de os overladte

Gasometre i et Aar. Det er Gud og hver Mand

bekjendt, at man kun havde Benyttelsen af Gassen

i nogle faa Maaneder, og maatte derefter ikke alene

savne denne, men ogsaa de gode gamle danske Lam-

per, som man havde afskaffet. Ligesom en Eier

ikke kan fordre nogen Afgift af den Leilighed, som

han nægter sin Leier at beboe. saaledes synes det 

rimeligt, at Gasbestyrelsen ikke er berettiget til at 

fordre et Aars afgift af de Gasuhre, som Gas-

værket har forbudt os at afbenytte i c. et halvt

Aar. Heri haaber jeg at alle ere enige med mig.

                                     N. P. Thorendahl.

     For nogen Tid siden læste man i Silkeborg

Avis, at der havde dannet sig et Triumvirat [ledergruppe] her i

Byen, for at indsamle frivillige Bidrag, som "med

Tiden kunde være tilstrækkkelige til at bygge et Syge-

huus her paa Pladsen". I forrige Numer af Avi-

sen bekjendtgjordes, at der opføres paa Theatret i

Silkeborg to Vaudeviller til "Indtægt for Syge-

huset". Det er mig desuden bekjendt, at der her i

Byen er indsamlet ikke ubetydelige Summer til For-

deel for Idiotanstalten paa Bakkehuset ved Kjøben-

havn, da jeg selv har givet Bidrag dertil. End-

skjønt disse Bestræbelser ere meget priisværdige,

kan det dog ikke bortraisonneres [bortforklares], at der bagved denne

noget pompeuse Optræden i Philantropiens Tjeneste

indirecte ligger den Insinuation [fornærmelse], at Districtslægen,

hvem det egentlig tilkommer, forholder sig indifferent [ligeglad]

ligeoverfor Oprettelsen af et Sygehuus, og jeg maa

derfor tillade mig at knytte nogle oplysende Bemærk-

ninger til de ovenfor omtalte offentlige Bekjendt-

gjørelser.

     Ved min Ankomst hertil, for omtrent halvan-

andet Aar siden, troede jeg ogsaa, at her var Trang

til et Sygehuus, endskjøndt det benægtedes af Flere,

og jeg indsendte derfor et motiveret Andragende til

Communalbestyrelsen om at bygge et Sygehuus og 

lade hele Birket, og maaske tillige Hids Herred, 

bære dette Foretagende. Denne Skrivelse forblev

ubesvaret, men man lod mig privat vide, at Com-

munen for Tiden var beskjæftiget med andre store

og kostbare Foretagender, hvilket ogsaa senere har

viist sig at være Tilfældet. Jeg stillede derfor Sa-

gen i bero, men opgav dog ikke haabet om, at 

Communen engang vilde faae Evne til at indlade

sig derpaa. Da Cholera forrige Efteraar truede

med at bryde ud i Aarhuus, og Faren altsaa stod

for Døren, fik jeg ved Birkedommerens forekommende

Assistance indrettet et provisorisk [midlertidigt] Sygehuus af alle-

rede tilstedeværende Inventarium. Imidlertid ude-

blev Cholera, men da vi saaledes allerede havde et

Sygehuus, anmodede jeg Birkedommeren om at be-

virke, at vi ogsaa kunde beholde det, en Ønske, som

han strax beredvilligen imødekom. Dette Sygehuus

existerer factisk endnu, og skjøndt det kun er indret-

ret til 4 Senge, har jeg dog netop i disse Dage været

nødsaget til at lade opstille en femte. Om det er 

til Indtægt for dette Sygehuus, at der opføres to

Sangspil paa Theatret i Silkeborg, kan vist være

Tvivl underkastet, da der er Tale om at sætte "de

indsamlede Bidrag i Sparekassen". Jeg nærer

endnu det Haab, at Communen, Birket og det ud-

viddede Landdistrict "med Tiden" kan faae Raad til

at træde activt op i denne Sag, især naar vi i 

Forveien have Indsamlet det fornødne Inventarium

og Reqvisiteter, og jeg kan derfor ikke tilbageholde

det Forslag, at vi, istedetfor at bygge tre Sygehuse

 - et, som ligger i Silkeborg, et, som ligger paa 

Bakkehuset, og et, som ligger i Maanen - concen-

trere alle Kræfterne paa det engang dannede Grund-

lag, thi det kan neppe være nogen urimelig Paa-

stand, at de, som for Tiden, og medens Penge-

pesten endnu grasserer, ere syge og trængende her i

Communen, ligge os nærmere og have større Krav

paa Opmærksomhed, end Idioterne i Kjøbenhavn

og de Individer, som om 10, maaske om 20 Aar,

muligen kunne blive syge.          C. Fibiger.

     Silkeborg, den 19de Februar 1858.

     En vis Kjøbmand S. har opfundet en ny

Maade at udsende sine Qvartalsregninger paa, nem-

lig at lade sit Bud gaae ganske aabenlys med dem

hele Byen rundt. Da han ikke tidligere har

brugt denne Methode, saa spørge vi ham herved

om Grunden til denne nye Fremgangsmaade imod

sine Kunder.                        Flere Indvaanere.  

     De "Flere Indvaanere" [indbyggere], som under 24de Ds.

have indrykket et Advertissement i denne Tidende, sti-

let til Kjøbm. S., bedes herved at navngive Dem,

hvorefter De, dersom Undertegnede er meent, skulle

erholdt [have fået] Svar.                       Th. Ths. Sabroe.

     Naar man staar iblandt en flok Hunde, saa

piber den, som man rammer! - Da Hr. Sabroe

har taget sig af Advertissementet [annoncen] angaaende den nye

Methode med Regningers omsendelse, saa kunne vi

gjerne sige, at det virkelig er ham, der er meent.

Men, da vore Navne jo Intet gjør til Sagen,

finde vi det aldeles overflødigt at offentliggjøre dem;

har Hr. S noget at svare, vil han vel ligefuldt

fremkomme dermed.                              2 - 4

     Indsenderen heraf har ved Gjennemlæsningen

af forrige Nr. af Silkeborg Avis bemærket et In-

serat med Underskrift "flere Indvaanere" [indbyggere], hvori En

eller maaske Flere paa en meget upassende Maade

søger at ville chikanere en Kjøbmand S., angaaende

dennes Methode paa at sende sine Regninger i Byen.

Ovennævnte Inserat [meddelelse] maa vist have forundret Alle,

som have læst samme ligesaavel som mig; thi Faa

eller Ingen have vel kjendt nogen anden Maade at

udsende Regninger paa, end den gamle brugelige,

nemlig enten ved selv at bringe eller ved sit Bud

at lade dem bringe til sine Debitorer. Men efter

ovennævnte Inserat [meddelelse] at dømme, maa man antage

at Vedkommende ansee det for en stor Ulykke, at

erholde [få] en Regning tilstillet, og jeg vil derfor fore-

slaae de Ærede, som ere af en saadan Mening, ikke

at lade sig skrive hos nogen Kjøbmand, tilmed da

man i denne pengeknappe Tid kan faae ret antage-

lig Rabat for contant Betaling, hvilket er den aller-

sikkreste Udvei til at blive slige Regninger qvit.

Naturligviis kan man slutte, at de ærede Indsen-

dere ønske sig deres Regninger tilstillede paa en An-

den, hemmelighedsfuld Maade; men paa hvilken da,

om jeg maa være saa fri at spørge? Skal man

om Natten bringe dem ud, saaledes at Ingen ser

dem, eller maaske skal man sende dem forseglede til

en eller anden nærliggende By, for derfra at retour-

nere med Posten tilbage, saa at saavel Vedkom-

mende som Andre da kunne antage dem for at være

Familie- istedetfor Rykkerbreve? Paa nogen anden

Maade kan jeg ikke tænke mig, de ærede Indsen-

dere ønske deres Regninger, undtagen de skulde ville

fordre [fremme], at man ved disses Ombringelse skal have en

Lomme til hver særskilt Regning; men det vilde jo

blive en pokkers mængde Lommer.

     Jeg ønsker derfor denne nye Regningsudsendel-

sesmethode at kjende, hvilket de ærede "flere Ind-

vaanere" [indbyggere] ganske vist maae kunne forklare.       X.

          Naar Hr. Thorendahl i Silkeborg Avis Nr. 8

for indeværende Aar fortæller, at den nuværende

Værkmester ved Silkeborg Gasværk kan tilvirke c.

en Trediedeel mere Gas af Kullene end hans For-

mand, da maae vi beklage, at han har skrevet uden

i Forveien at have søgt de fornødne Oplysninger i 

Sagen. Iaar bruges nemlig Kulmaal, istedetfor 

Kornmaal, som er en Difference af 2 Skpr. pr. 

Tønde, og dette er vel Hr. Thorendahls Trediedeel.

Bedre havde det maaske været, at Hr. Thorendahl

havde gjort opmærksom paa, at medens Hr. Schoug

stedse deeltog i Arbeidet og navnlig ved Rensning

af Kalkkasserne, Indsættelse af Retorterne osv., hol-

der Hr. Larsen sig udenfor Alt. At omtale, at Gas-

sen er ureen og tynd, behøves ikke, thi dette kan jo

Enhver see. Efterat vi, der havde lært af Hr. Schoug,

nu nogenledes have sat Hr. Larsen ind i Forretnin-

gerne, har han givet os vor Afsked. Vi ønske Byen

tillykke med Hr. Larsen, og gjøre Beboerne opmærk-

somme paa, selv at eftersee, hvormegen Gas de 

forbruge; thi Larsen kan saamænd ikke udregne det

til enhver Tid, ligesaalidt som han kjender til, hvad

Spænding, der skal paa Gassen, eller i det Hele

har synderlig Begreb om et Gasværk. Dog, alt

Dette er jo ligegyldigt, saalænge han har Vorher-

res Venskab, som vi savne. Naar dette brister, 

gaaer det ham som hans Formand og vi Andre.

          Silkeborg, den 5te Marts 1858.

               C. J. Knudsen          Niels Nielsen.

                    (Forlangt indrykket).
     Har Bagere i  Silkeborg Ret til i Huset at ud-
sælge Meel, Smør, Ost, Punsch, Snapse, saavel
couleurte som hvide, opkjøbe og udsælge ferskt, sal-
tet og røget Flæsk, saavel i større som mindre Par-
tier?  Paa Spekhøkere [dagligvarehandel], Værtshuusholdere og Slag-
tere, har Byen vist ingen Mangel.
              Flere Indvaanere [beboere] i Silkeborg.

     Som Svar til de anonyme Indsendere i dette 
Blads Nr. 38, under Navn af "flere Musikusser
heri Byen", tjener Følgende til Efterretning, saavel
for Indsenderne som for et æret Publicum.
     At jeg for Fremtiden agter at holde mit gjen-
nem dette Blads Nr. 36 givne Løvte, at levere
saamange Stemmer, som maatte ønskes; men an-
gaaende Spørgsmaalet om: med hvor lang Forud-
bestilling, skyldes de ærede Indsendere intet Regn-
skab, og først da, naar min Bekjendtgjørelse ikke
overholdes, kan de anonyme Indsendere tage til
Gjenmæle.
     Jeg har betragtet Alt indenfor Billighedens
Grændser, og saafremt ingen større Fordring fore-
kommer end hidtil er skeet paa Silkeborg, haaber
jeg nok at kunne tilfredsstille enhver billig Fordring
i saa henseende.
     Forøvrigt troede jeg ikke med min Bekjendt-
gjørelse i dette Blads Nr. 36 at have kunnet for-
nærme nogen Rettænkende - og den er heller ikke
skeet for at indlade mig i nogen Avisfeide, ligesom
jeg i Fremtiden ei skal indlade mig herpaa.
                                                   Ærbødigst
                                             C. Brødegaard.

     Uagtet Deres Inferat i dette Blads Nr. 41 er
noget langt og vidtløftigt, saa har De dog ikke med-
deelt os noget Svar paa vores Spørgsmaal. Grun-
den hertil er vel den, at De ikke disponerer over
flere end Deres egen Stemme, og derfor ikke har
kunnet opgive noget Antal.
     At De betragter Alt indenfor Billighedens
Grændser, kan vi ingenlunde indrømme, eftersom
De i forrige Uge forlangte 7 Rd., siger og skriver
Syv Rigsdaler Rigsmønt for een Stemme.
     At De har kunnet opfylde hvad Fordring [udfordring] eller
Bestilling, der hidtil er skeet til Dem, troe vi; thi
det hører vist til Sjeldenheder, at De leverer nogen
Musik.            Flere Musikusser heri Byen.

     Paa given Foranledning undlader Undertegnede
ikke herved at bevidne, at Musicus C. Brødegaard
saavel tidligere som i afvigte Vinter har leveret
Musik til vore Baller, og at vi baade i henseende
til Musikstemmernes Antal som Musikens Godhed
og Priisbillighed stedse have fundet os fuldkommen
tilfredsstillede, saa at vi kunne anbefale ham til
Enhver, som fremtidigen har Brug for god Dandse-
musik.
     Silkeborg, den 31te Mai 1858.
                    Directionerne for 
     "Harmonien" og "Nybyggerforeningen."

afgav sine Medlemmer ifjor et Par glade Dage og 
et Medlem af Directionen udtalte sig den sidste Fest-
aften ved Bordet meget begeistret om den gemytlige
og muntre Stemning, der begge Dage havde været
fremherskende, og udbragte et Ønske om, at Selska-
bet hvert Aar indtil Dommedag maatte have slige 
glade Dage, hvilket Ønske fandt almindelig Gjen-
klang hos Selskabets Medlemmer.
     Skyttecompagnier, Skyttelaug eller Skydeselska-
ber have fra Arilds Tid aarligen trindt omkring i 
Landet afholdt Fugle- og Skiveskydninger, og navn-
lig har og er endnu den Dag i Dag den aarlige
Fugleskydning i de fleste Byer ikke alene en Festdag
for Skytterne, men en sand Folkefest for Unge og
Gamle, og flere Steder anvendes endog to hele
Dage (ligesom her ifjor, hvilket dog vistnok turde
kaldes lovlig meget) for ret tilgavns at kunne feire
denne vore eneste fra Fortiden tilbageblevne nationale
Folkefest.
     Og der var virkelig grund til at haabe, at 
Silkeborg Skydeselskabs Fugleskydningsdag - naar 
den honnette [tiltalende] Ambitions Spøgelse engang i sin selv-
skabte kjedsomhedsdøs havde vandret under Bøge-
træernes grønne hang og speilet dumme Fjæs i
Langsøens Vover samt lært at foragte dets flaue [flove]
Præg - kunde blive til en almindelig Folkefest.
     - Men er der endnu Liv i dette Haab? - Jeg 
veed det minsandten ikke; thi man siger baade hist
og her, at Fædrene til det lille Noer knap ville
vedkjende sig Paterniteten, eller ialfald, at de lade
det gaae for Lud og koldt Vand, uden at bekymre
sig om dets Liv eller Død!
     Jeg kan nu forresten slet ikke tro, at de kjær-
lige Fædre, der ifjor ikke vidste al den Stads, de 
vilde gjøre af den Spæde, allerede iaar saa aldeles
kunne slaae Haanden af en saadan Kjæleunge, og
derfor nærer jeg det glade Haab, at de ret snart
ville bringe de udspredte Rygter til at forstumme.
     Og saafremt Fama [rygtets gudinde] har talet Sandhed, da er
det en Nødvendighed, at de unaturlige Fædre reentud
bekjende deres Skrøbelighed, paa det at Gudfædrene
(hvoraf jeg Uværdige er een blandt de mange) kunne
samles for at raadslaae om, hvorledes vi bedst
kunne enes om at fortfare med den Lilles pleie og 
Opdragelse.
     Haabende, at denne lille Epistel ei maatte være
saa uheldig at vække Forargelse, thi det vilde jeg,
sandt for Dyden, grumme nødig have, tegner jeg
mig                                                     ærbødigst
                                                   Puf v. Pif-Paf-Puf.

     At Slagtersvend Meyer ikke længere er hos 
mig, men allerede den 1ste dennes ophørte med at
arbeide for mig, bekjendtgjøres herved til Efterret-
ning for mine Handelskunder.
     Silkeborg, den 10de August 1858.
                                                        L. Hertz,  
                                                   Slagtermester.

     Ligesom de fleste andre Steder, saaledes er der 
ogsaa Folk nok her, der ansee Bagernes Fortjeneste
paa deres Brød som ganske overordentlig høi, og
dette maa disse ikke alene høre, men ogsaa føle på
forskjellige Maader, ogsaa ved at deres Beskatning
ansættes høiere end for andre Næringsdrivende med
lignende Folkehold. Dette kunde nu have sin Rime-
lighed, da Bagernes Antal var saaledes, at de
kunde holde 2, 3 a 4 Medhjælpere og have stadig
afsætning paa alt det Brød de kunde faae færdigt;
men nu maa det kalde ubilligt, da Forholdene i 
høi Grad have forandret sig. Iaar er her, som 
bekjendt, langtfra ikke saamange Consumenter som
i de foregaaende Aar, idet her næsten slet ikke byg-
ges og Omegnens Teglværker og Jordforbedrings-
foretagender ligeledes næsten ere standsede, saa at 
ikke Tiendedelen af de fremmede Arbeidere, der ellers
hele Sommeren vare beskjæftigede her, iaar have
kunnet finde Anbringelse. Concurrencen er steget, 
saavel indenbyes som ved Landboernes tiltagende
Indførsel af Brød til Byen, og uagtet Afsætnin-
gen saaledes er blevet ringere for den Enkelte, er
Fortjenesten paa det Afsatte nu mindre, da Brødet
leveres større og bedre end tidligere. Et Beviis paa
hvor betydeligt Bagernes Stilling alene i det sidste
Aar har forandret sig, ligger i den factiske Omstæn-
dighed, at medens der ifjor i Byens 5 Bagerier
arbeidede 10 Svende, er der iaar kun 2 Bagere der
holde Svende og kun 1 hver. En anden Ubillighed
er det, dersom det bekræfter sig, at Autoriteterne,
uden at tage hensyn til de forhaandenværende mis-
lige Forhold, ikke alene allerede har meddelt en ny
Bagerbevilling her paa stedet, men især om vor 
Communalbestyrelse fremdeles anbefaler lignende, og
om man end vil sige, at en forøget concurrence er
til Gavn for det hele, saa er dette dog kun til en 
hvis Grad sandt, idet en til Yderlighed dreven Con-
currence absolut maa føre til yderlig slette Varer, og
ligesaa vist som at saadanne ikke ere ønskelige, lige-
saa vist er det, at her allerede i Forhold til Ind-
vaanernes Antal er flere Bagere endi de fleste af
Landets Kjøbstæder, hvor dog loven yder de Næ-
ringsdrivende Beskyttelse imod Fuskere.
                                                                     Th.

     Enhver, som har kjendt Silkeborg fra Begyn-
delsen af dens Udviklingsperiode og har fulgt den
lille virksomme Befolknings travle Færd, vil det ikke
være undgaaet, at Associations-Aanden har været
meget fremtrædende, om end dens Frugter ei altid
have været de bedste. "Nybyggerforeningen", "Har-
monien", "Silkeborg Læseforening", "Silkeborg
Sangforening", "Silkeborg Forening", atter en 
Forening ved Navn "Harmonien", "Recreationen",
"Silkeborg Skydeselskab", "Keglebaneselskabet", "Sil-
keborg Sygekasse" og mange andre Selskaber, af 
hvilke endeel endnu bestaae, ere stiftede i vor unge
By. Det har, som heraf sees, ikke været vanske-
ligt at oprette Foreninger, men hvad der har været
vanskeligere at tilveiebringe, det er (trods den dob-
belte Repræsentation af Navnet): Harmoni, og En-
hver, som nærmere kjender de forskjellige Forenin-
ger, maa sande, at der i de fleste af dem langtfra
ikke er sand Enighed eller Harmoni tilstede. Men
det kan dog med hensyn til Forlystelsesforeningerne
ikke gjøre stort fra eller til om et Medlem træder
ud eller hele Selskabet gaaer overstyr, thi i første
Tilfælde kommer der nok et andet ind igjen, og i
det sidste, laver man strax en ny Forening igjen, 
og skeer det ikke, saa er der sagtens ikke stort at 
beklage derved. Dette kan derimod ikke siges om
de Selskaber, der ere oprettede i alvorligere Øiemed,
og det er paa et saadant, Indsenderen vil tillade
sig at henlede sine Medborgeres Opmærksomhed.
Silkeborg Sygekasse, hvis Medlemmer, imod
et ugentligt Bidrag af 8 Sk., i Sygdomstilfælde er-
holde 3 Rd. (tidligere 4 Rd.) om Ugen, har alle-
rede bestaaet næsten i to Aar og ydet virksom hjælp
i mangt et Sygdomstilfælde. Et enkelt Medlem
har saaledes (her maa man dog sige desværre for
Vedkommende) under sin Sygdom erholdt 78 Rd.,
i Sandhed ingen ringe Hjælp for en Familie, hvis
Huusfader er hjemsøgt af Sygdom og sat ud af 
Stand til at virke for sig og sine. Og dog tæller
Sygekassen saa faa Medlemmer, at det undertiden,
naar flere Sygdomstilfælde indtræffe paa engang,
synes som om den hele saa saare gavnlige Forening
med Et vil blive sprængt, men endnu har den hel-
digviis opretholdt sig, og den lille Flok, hvoraf 
den nu bestaar, holder saa fast sammen og er saa
enig om dens fremtidige Bestaaen, at den, som et-
hvert godt Træ, ikke vil falde for det første Hug.
Sygekassens Medlemmer, der maae være Bo-
siddende i Byen, ere for største Delen Haandvær-
kere; men det var ønskeligt, om de større Industri-
drivende og Handlende ogsaa vilde indtræde, thi
kun ved en stigende Interesse for Selskabet vil dets
Formaal kunne naaes, og fordi man ikke synes for 
Øieblikket at trænge til Understøttelse i paakommende
Sygdomstilfælde (efter Selskabets Love maa ingen 
Syg undslaae sig for at modtage den ham tilkom-
mende Understøttelse), saa vil det dog altid være i
det Heles Interesse, at see en saa gavnlig Indret-
ning vedligeholdt og fremhjulpet, og derfor henledes
hermed Opmærksomheden paa en af de anbefalelses-
værdigste af de herværende mange Foreninger.

     Inferatet i Silkeborg Avis Nr. 83 betragter
jeg som sigtende til mig, og jeg beder derfor de flere
Tømmermestre om de ville opgive deres Navne, for
at jeg kan imødegaae dem paa en beskeden Maade
 - forresten veed jeg jo Formandens, efter hans eget
Ord til mig i Løverdags, den 16de October d. A.
For at gjøre det saa kort som muligt, vil jeg blot
tilføie, som Ordsproget lyder:"Hver feier for sin Dør,
          Og ofte man opdaget faar
          en Skjæv i Næstens Øie;
          Men Bjælken som i eget staaer,
          Man regner ei saa nøie.
Nu faae de flere Tømmermestre ei mere fra mig
denne Gang.          J. Christensen,
                       Snedker- Tømmermester,
             som de andre herpaa Handelspladsen.

     I Anledning heraf maa vi erklære, at vi nu, 
som altid, ville benytte den os tilkommende Ret, og
optage i eller udelukke fra vort Blad enhver Artikel,
eftersom vi finde den passende eller ei, enten ubetin-
get eller betingelsesviis med hensyn til Indhold eller
Tiden for sammes Optagelse; dog skal Bladet stedse
staae Aabent for Angreb paa os selv, naar disse ere
affattede i et Sprog, som vi tør byde Publicum,
og ikke antage mere Plads, end Bladets indskræn-
kede Rum tør offre dertil. - Forfatteren af "Na-
tionalsangen" har, om det behøvedes, viist os, at 
man ikke kan være vaersom nok i henseende til hvad
man skikker ud i Verden, enten det saa skeer ved
Pressen eller ved Pennen, thi begge kunne give sorte
Pletter. Vi ville nu korteligen tale om Rygterne, 
idet vi forholde os, muligen senere at tage en eller
anden Rygtesmed under Behandling. Skjøndt Ryg-
ter vistnok ikke "trives deiligere" her, end i de fleste
andre mindre Byer, kan det jo ikke negtes, at her
fødes og maaske man ogsaa kan sige døbes ad-
skillige, og vi have oftere, navnlig da Gasrygterne
havde gjort saa stor Alarm i de forskjellige Leire,
opfordret Vedkommende til at benytte Offentligheden
som det bedste og næste overalt anerkjendte Mid-
del til at nedslaae Rygter med. Og da det nylig
blev os fortalt, at en skjønne "Nationalsang", hvori
vi beskyldtes for gruelige Ting, i Afskrifter løb
Byen rundt, søgte vi strax at komme paa Spor
efter Sandheden; det lykkedes os snart fra en paa-
lidelig Haand at modtage en Afskrift af den veritable
Nationalsang og - vi have lagt den offentligen
frem for Verden, idet vi ikke frygte upartiske
Dommere. - Nu taler man somme Steder om,
at den gemytlige Forfatter vil sagsøge os, fordi vi
uden hans Tilladelse have offentliggjort de fire Vers
(de to sidste Vers angaae hverken os eller Offent-
ligheden); men dette Rygte finde vi dog virkelig
altfor - gemytligt.

     Under Gaarsdato have vi modtaget følgende
Skrivelse, som vi, om end den luttrede Smag kan 
finde et enkelt stødende Udtryk deri, ordret optage:
           "Hr. Redacteur!
     I Silkeborg Nationalsang, som er indrykket i 
sidste Avis, anføres, at Pressen er en Fælled, hvor
Enhver har Lov at græsse. De har negtet mig og 
Flere Adgang til at faae Noget indrykket, og bedes
derfor at optage disse Linier og igjennem Bladet at
besvare mig.
     Vil De for Fremtiden optage mine Inserater?
Har De Forandret Deres Princip efter egen Over-
veielse eller har Ariens Forfatter omvendt Dem?
I første Fald er jeg og Flere Dem og i sidste Fald
Forfatteren særdeles forbunden. Vil De ved samme
Leilighed føie et Par Vers til Nationalsangen, ere
vi Dem endnu mere forbundne. Bliver Svaret be-
negtende, er Ariens 3die vers jo noget Vrøvl.
     Silkeborg, den 22. Octbr. 1858.  Med Agtelse
                                                           L. Hertz.

     Undertegnede finde, at det er en ganske særegen
Fremgangsmaade af Communen, at udpante Be-
boerne for Skattebidrag uden paa nogen som helst
Maade iforveien at have tilkjendegivet dem, om de
ere ansatte og da, hvad de skulle give i Skat. I 
alle andre Byer, bliver man sendt enten Skattebog
eller Qvittering. Saaledes er Undertegnede Knud-
sen, der boer i min Svigersøns, Bager Jørgensens
Huus, idag bleven udpantet, og da jeg ingenlunde
har betalt Skat her i Byen, eller er bleven afkrævet
endsige har nægtet at betale Skat, saa troer jeg at 
være i min lovlige Ret, naar jeg herved beder mig
de for Pantningen betalte 2 Mk. 8 Sk. tilbagebetalte.
     Silkeborg, den 12te November 1858.
         S. Knudsen.               O. Jørgensen.

     Da man troer, at det er af almindelig Inter-
esse, at det ved det forestaaende Valg af Repræsen-
tanter til Communalbestyrelsen i Silkeborg bliver ud-
kaaret Mænd, der ere selvstændige og baade ere i 
Besiddelse af Evne og Villie til at varetage Byens
Tarav, imødekommes vist Manges Ønske ved herved
at indbyde til et Møde hos Hr. Gjæstgiver Keller
Mandagen den 20de dennes om Aftenen Kl. 7, for
at tale om Sagen og muligen at gjøre et Prøve-
valg. Ved at kaste et Blik paa de senere Begiven-
heder, bliver man vist opmærksom paa Nødvendig-
heden af at være forsigtig.
     Silkeborg, den 15de December 1858.
                                                   Flere Vælgere.

     Communalbestyrelsen opfordres herved til at af-
lægge revideret Regnskab over Byens Indtægter og 
Udgifter (Gasvæsenet indbefattet) i den Tid de nu-
værende Repræsentanter have fungeret, inden nyt
Valg foretages; hvilket muligen er af Vigtighed,
da der, efter Rygtet, skal være Tale om Gjenvalg.
     Silkeborg, den 27de Decbr. 1858.
                                          Mange skatteydere.

     At ringeagte et Menneske, er meget, men at 
ringeagte et heelt Samfund, er mere. Seer man 
hen til, at vor Communalbestyrelse flere Gange og
paa forskjellige Maader er bleven afæsket Oplys-
ninger om dens Færd, uden at den har værdiget de
Mennesker, hvis Lommer der saa haardt trænges
paa, et eneste Ord til Svar, og seer man hen til,
at afholdte Prøvevalg ikke har værdiges et 
Møde af den, men tvertimod at der arbeides paa
at underminere den gode Stemning, som der fandt
Sted, og seer man endelig hen til, at Opfordrin-
gen om Aflæggelse af Regnskab, om at være aaben,
og uforbeholden mod dem, der skulle betale Gildet,
 - til Dato er upaaagtet - saa maa man vist
tilstaae, at man er bleven ringeagtet.
     Var det maaske ikke rigtigere, at der Intet gjø-
res for at sætte Prøvevalget igjennem.
     Lad os hellere indskrænke os til paa Valgdagen
at se om Folk vil være selvstændige eller ikke.
     Silkeborg, den 29de Decbr. 1858.            X-Y