I deres Blad er der nylig berettet, at der skal finde
en Udvidelse og Forøgelse af de kongelige Slotte Sted.
Navnligen er det anført, at Silkeborg skal omformes til
en kongeligt Opholdssted. Uden at kunne bedømme hvor-
vidt denne rigtignok meget omtalte Foranstaltning vil 
komme til Udførelse eller ei, skal jeg, som nøie bekjendt
med Localiteterne, tillade mig at meddele nogle Bemærk-
ninger om Silkeborg, da dette Sted vistnok er aldeles
Ubekjendt for det langt overveiende Fleertal af "Kjøben-
havnspostens" Læsere. Silkeborg, beliggende i Linaa
Sogn, Gjern Herred, Skanderborg Amt, maa ved de
Naturskjønheder, hvorpaa dens Omegn frembyder en
overraskende og afvexlende Rigdom, tiltale Enhver, der
skjænker den endog blot nogle faae og flygtige Blik.
Den romantiske, i Danmark mageløse, Natur, som her i 
en Omkreds af nogle Miil udfolder sig for Beskueren,
kan ikke andet en dybt indprænte sig i Erindringen.
Gaarden Silkeborg selv med sin eenetages Stuebygning
overgaaer i Størrelse ikke nogen af Jyllands Middel-
herregaarde. Som Avlsgaard betragtet kan den forme-
delst faa og sandige Jorders Magerhed ikke føde sin
Mand; derfor er dens store Lade ogsaa omtrent ligesaa
Tom om Vinteren som om Sommeren. Al pecuniair [økonomisk]
Interesse erholder [får] Silkeborg fra Gudenaaen, som her
forlader den Gruppe af Søer, hvori den træder ind ved
Rye, og allerede her, skjøndt endnu en 14 Miil fra sin
Munding, opnaaer en betydelig Størrelse. Ad denne for
Pramme lige til Silkeborg seilbare Strøm udføres dens
enorme Mængde Skovproducter, ved den drives et stort
og indbringende Mølleværk, den skyldes et udstrakt og
fordeelagtigt Fiskeri. Silkeborgs Beliggenhed er inde-
sluttet. Mod Nord og Øst begrændser en række meget
Steile, tildeels skovbevoxede og ganske tæt ved Gaarden
liggende Bakker Udsigten, mod Vesten kan Øiet frit svæve
over den 1 Miil lange og derhos temmelige smalle Lange-
sø, men standses inden en halv Miils Afstand af den 
lange Række sorte Lyngbakker, der med stor Eensformig-
hed i flere Miles Strækning danne Gudenaaens vestlige
Flodgrændse; imod Syden begrændser Skoven i en Afstand
af en Fjerdingvei Synskredsen. Men hele Omegnen - 
saa uendelig rig paa Bakker, Dale, Skove, Søer og 
Aaløb - pranger [praler] overalt med de skjønneste Vuer. Udsig-
ten mod Syd fra een af hine tæt ved Silkeborg belig-
gende Bakker - Frysenberg kaldet - ud over Gaarden,
Møllen osv. er frydefuld og henrivende. Vil man nyde
Jyllands mest imponerende Naturskjønheder, da gjøre
man den 2 Mile lange Tour fra Silkeborg  til Himmel-
bjerg. - "Men man kan ikke leve af skjønne Egne og 
smukke Udsigter", sige Jyderne simpelt og træffende, navn-
ligen om Silkeborg. De private Mænd, der i Mands
minde have eiet Silkeborg, bekræfte Sætningens Rig-
tighed, thi ere dragne ind som rige og have listet sig
bort som fattige. For omtrent 20 Aar siden overtog
Statskassen Eiendommen, men den, som troer, at Sta-
ten har spunden Silke ved Silkeborg, feiler vistnok Høi-
ligen [meget]. Det vakte derfor almindelig Opsigt, at Regerin-
gen for nogle Aar siden viste fra sig en bekjendt jydsk
Klædefabrikant, der fremstillede sig som Liebhaver til Sil-
keborg, hvor han, i Betragtning af den store Vandkraft,
som der er til Disposition, og den ringe Arbeidsløn,
hvormed Egnens Beboere tage tiltakke, agtede, ikke min-
dre i det Offentliges end i egen Interesse, at anlægge
et omfattende Klædemanufactur. Endnu senere skal der
forgjæves være gjort Regeringen antageligt [acceptabelt] Bud. Naar
det erindres, at Liebhaverne ikke have attraaet Silkeborgs
henimod 5000 Tdr. Land indtagende Skovstrækninger - 
hvis Besiddelse af det Offentlige paa et Strøg, hvor
Skovvegetationen ophører, sikkert var meget ønskeligt, og
dog faaet Afslag paa deres Bud, saa er det vistnok ikke
at undres over, om man i Jylland ikke Vidste paa an-
den Maade at forklare Regjeringens handlemaade, end
ved at fæste Lid til det Rygte, at Silkeborg var bestemt
en Husarofficier, der stod i nært Forhold til den afdøde
Konge. Statskassen beholdt imidlertid Silkeborg - dog 
neppe for nu at omforme den til et kongeligt Slot. Jeg
vilde ønske, at dette ikke skete. Og veed De hvor-
for? Fordi Danmark og dets Finantser ere altfor fat-
tige til at tilbyde Kongen et kongeligt Opholdssted i en-
hver Krog af Riget, hvor der findes et eller andet Pi-
quant [særpræget]; for Silkeborgs Bygninger ere af et saa snæ-
vert og indskrænket Omfang, at der behøves en ganske
overordentlig Tilbygning for at endog det Antal Hoffolk,
der ledsager Kongen paa Reiser, kan nyde den sædvan-
lige Comfort i en nogenlunde Grad; og at hele Hoffet
maa tage Ophold paa selve Silkeborg er klart, naar
man veed, at der i en Afstand af en Miil findes, med
Undtagelse af en lille Parcel fra Silkeborg, Marien-
borg, ikke et eneste Sted, som kan anvises en Kammer-
tjener, endsige en Kammerjunker eller Kammerherre til
Domicilium; fordi Haven ved Silkeborg er aldeles for-
falden og saa godt som ingen Have, og en Have er jo,
som Pløen især godtgjør, uundværlig for et Hof, hvor-
meget den end Koster at anlægge og vedligeholde; fordi
en stadig og taalig god Vedligeholdelse af de Biveie,
som føre til og fra Silkeborg, der ligger fjern fra alle
nogenlunde befarne Communicationslinier, vil paavælte
Beboerne i denne sparsomt befolkede og paa mange Ste-
der næsten øde Egn en uoverkommelig Byrde - noget,
jeg af Erfaring kan bekræfte, da jeg flere end een Gang
har hørt Bønderne her beklage sig over det haarde Vei-
arbejde, naar enten Kongen eller en Prinds var i vente.
Endnu kunne jeg anføre flere Grunde, der op-
lyse Uhensigtsmæssigheden af at omdanne Silkeborg til 
et kongeligt Slot; men jeg vil lade det bero ved dem,
jeg nu har fremhævet. Hvad der har bevæget Christian
den 8de til en saadan Forøgelse af de kgl. Slottes An-
tal, er mig, som aldeles fremmed for de Anskuelser, der
herske ved Hoffet, ubekjendt. Men det veed jeg, der lever
i Folkets Midte og - selv Jyde - kjender Jyderne paa
det nøieste, at Kongen ved en paatænkte Plans Iværk-
sættelse ikke vil vinde de sparsommelige Jyders Tak. De
have ventet noget ganske Andet af Regeringens Bestræ-
belser for at vedligeholde Besiddelsen af det magre Silke-
borg. De have ventet, at Reringen vilde fremme just
paa Silkeborg Oprettelsen af et Jernværk, efterat det
har viist sig, at der findes en stor Mængde Myremalm i
de tilstødende Hedeegne. Deres, desto værre altfor sang-
vinske [optimistiske], Forhaabninger gik for 1 Aars Tid siden saavidt,
at de troede, at de Undersøgeler, der anstilledes for at 
udvide Gudenaaens Seilbarhed stode i Forbindelse med
Jernværkets Anlæggelse. Det vilde være deres praktikske
Sind en bitter Skuffelse om nogen Tid at se et konge-
ligt Slot prange [imponere], i Stedet for at høre de industrieuse
Maskiners Larmen. - Endnu Eet. Jeg har hørt, at
Kongen har til Hensigt at besøge Silkeborg for Jagtens
Skyld. Jeg troer det ikke. Vildsvin, hvoraf der ved
Aarhundredets Begyndelse fandtes adskillelige i Skovene,
ere som bekjendt aldeles forsvundne, og man maatte i alt
Fald paany forplante dem derhen fra Lauenborg eller
Mecklenborg, hvor de som bekjendt haves. Af Raadyr
Daadyr findes der for Øieblikket ikke mange, da de i 
Sommeren 1839 for Træplantningens Skyld bleve saa-
godtsom aldeles bortskudte og forjagede. Andejagten er  
derimod af Betydenhed; men paa Grund af Localiteterne
er den her saa besværlig, at der skal et stort Liebhaveri
til at finde Behag i den. Jeg er osv. 
                                                                 Deres
                                                                             J.

     Silkeborg. Hvor længe man endog har 
været vænnet til at see Besynderligheder i visse
Blade, saa kan man dog ikke andet end forundres
over deres Uudtømmelighed i at opfinde selvgjorte
Argumenter, skjøndt de maa forudsee, at disse ikke
længer ville blænde neppe den flygtigste Læser. Vi
have saaledes i en tidligere artikel berettet, at Silke- 
borg Hovedgaard med underliggende Gods var gaaet
over til at være en Domaine, og at det havde vakt
en almindelig Glæde i Jylland, at der var Udsigt til,
at Kongen oftere vilde vælge sit Ophold paa denne
Gaard. At dette sidste ikke skulde være Jydernes 
Ønske, har en sig kaldende Jydsk Correspondent villet
godtgiøre derved, at den Deputeret (Kolbye) i sidste
Viborgske Stænderforsamling fremsatte et Forslag og
at forvandle Silkeborg til en Handels- og Ladeplads,
hvilket jo vilde have udelukket denne Gaards Be-
stemmelse til et kongeligt Slot. Correspondenten
raisonnerer da som saa, at hvis der havde været en 
almindelig Glæde i Jylland over Kongens overom-
talte Hensigt, da maatte i det mindste een Deputeret
af denne Grund have yttret sig mod Forslaget, thi
ellers maatte det jo have Udseende af at Jyderne
ønskede Gaarden en anden Bestemmelse end til kon-
gelig Bopæl. Rigtignok blev Forslaget aldeles af-
viist af Stænderforsamlingen, men der var dog In-
gen ligefrem modsagde Proponenten - og den som
tier, samtykker. Ligesaa interessant og med lige saa 
stor logisk Stringents gjennemført er Corresponden-
tens anden Demonstration: Silkeborg er overtaget af
Staten for tilgodehavdende Penge, følgelig maa den 
atter afhændes, for at faae disse Penge ind igjen,
afhændes den ikke, tabes Pengene; men hvad værre
er, den er erklæret for "kongelig Domaine", og det er
da alene efter Ordene indlysende for Enhver, at en 
"kongelig" Domaine ikke er Statens: rigtignok have
vi seet, at der paa Finantsoversigten er anført Ind-
tægter af Domainer, men dette er rimeligviis et af 
de Syn, vi efter Correspondentens Mening undertiden
skulle have. Vi maa imidlertid ærligen bekjende, at  
vi ikke kunne sammenrime disse tvende Beviisførelser.
Skal det være et almindeligt Folkeønske i Jylland,
at Silkeborg forvandles til en Handelsplads, fordi
en Deputeret fremsætter et Forslag herom, hvilket
ganske falder igjennem, hvorledes skal da dette Folke-
ønske forenes med det, efter Correspondentens Forsik-
ring, ligesaa almindelige Folkeønske, at denne Gaard
maa blive afhændet, thi Afhændelsen maa jo dog
udelukke dens Forvandling til en Handelsplads, da
det ikke er givet, at Kjøberen vil give sig Samtykke
hertil. Saa vidt hvad Corresponten angaar.
     Med Hensyn til selve Sagen maae vi gjentage,
hvad vi tidligere have yttret, at det ikke kan ansees
uden Interesse for en saa vidtudstrakt og fra Resi-
dentsstaden fjerntliggende Provinds som Jylland, at 
dens Beboere for en Tid kan lettes Adgang til Kon-
gens Person, samt at det ikke er uden oekonomisk Vig-
tighed for denne Provinds, at Regjeringen søger at 
conservere [bevare] saa mange Skove som muligt saa Høi-
ryggen af Jylland til Værn for den østlige Deel af
Landet mod den ødelæggende Vestenvind, og tillige at
sikre Forbruget af Brænde og Bygningstømmer.
Ved en fri Disposition over Grunden kan staten derhos
tillige sætte sig i Stand til at fremvirke en Hensigts-
mæssig Benyttelse af de Naturfonds af Mineralriget,
saasom Myrejern, Bruunkul m. m. samt den til Fa-
briksdrift vigtige Vandkraft, der findes paa Silkeborg
Gods. Sluttelig skulle vi endnu tilføie, at det alle-
rede ved kongelige Resolutioner af 29de August 1837
og 7de Februar 1840 var bestemt, at Silkeborg med
tilliggende skulle consereveres [bevares] som kongelig Domaine.
det vil sige, ikke skulde søges afhændede, men bevares
som Statens Eiendom, samt at det nu under 
13de d. M. er bestemt, at Eiendommen skal over-
tages af Finantskassen for den Sum, hvorfor den stod
i Statsgjældens Bøger eller 180,000 Rbd., hvorhos
den dog indtil videre vedbliver at staae under samme
Tilsyn og Bestyrelse som hidtil.

     Det herlige Punct Silkeborg, saa fortjent yndet af 
Regentparret, synes nu ikke d. A. at skulle istandsættes
til Beboelse for den Kgl. Familie til Ophold blandt Jy-
derne. Skulde den Plan gaae ind, da er det vist at 
Jyderne høilig derover maa sørge, the see vi hen til Col-
ding Slot, og dette skulde istandsættes, da vilde saadant
være forbunden med langt større Bekostning end Forbe-
dringer ved Silkeborg, og det var dog paa Udkanten
af Provindsen, hvorimod Silkeborg ligger i Landets Midte
mellem folkelige Byer. Her vilde Kongen med liden Be-
kostning kunde søges under sit Ophold her, og hvor vig-
tigt maatte det ikke være for Jyllands Beboere, af og 
til at see Kongen i Middelpuncten af Provindsen. Inter-
essen for denne forsømte herlige Provinds vilde meer og 
meer vækkes, til Velfærds Opkomst saavel for Byerne
som for Landet, og enhver Beboer i denne Provinds maa
af Hjertet ønske, at Kongen ikke vilde, for at skaane en
Udgift for Staten, lade Goder tabes for en Provinds,
der rigeligen fortjener allerhøieste Opmærksomhed.

     I Nr. 72 af "Aarhuus Stiftstidende" har man læst
et Slags Beklagelse over, at Silkeborg ei i Løbet
at dette Aar vil blive omformet og udvidet, passende
til Sommerophold for den kongelige Familie. Bevæg-
grunden hertil formaar den enfoldige Landmand ikke
at tænke sig, hvad enten den udflyder fra Kjærlighed
til Kongeparret, til Nationen, til selve Silkeborg eller
til egen Individualietet.
     Naar vi i offentlige Blade have læst, at de kon-
gelige Slotte og Haver i Aaret 1839 til Vedligehold
have modtaget 151,411 Rbd., saa forekommer det mig,
at Nationen, sukkende under en uhyre Gjeldsbyrde, in-
gen aarsag kan have til at ønske Lystslottes eller Ha-
vers forøgelse, om det endog var i Jyllands Midte,
og hvis Stemmesamling herover fandt Sted, vilde den 
ærede Indsender upaatvivlelig blive i Minorieteten.
Vor afdøde ædle Frederik, var paa sine Reiser igjennem
Provindserne altid tilgjængelig for sine Undersaatter,
og Kong Christian den 8de vil, de vide vi allerede af 
Erfaring, være det i lige Grad, om han end ingen
Sommerresidents lade opføre paa det magre Silke-
borg.
     Hvor Regenten i en Stat, har en efter dens Stør-
relse og Indtægter afpasset ved Civilliste bestemt Ind-
tægt, der torde det vel ansees saa retligt som ønskeligt
at Overskudet anvendes paa slige og andre Fornøiel-
ses Gjenstande; men hvor Statens Indtægter aldeles
ere Fyrstens Raadighed undergivne, der bør man glæde
sig, naar han vil spare, hvor det gjørligt, og anven-
de det mulige Overskud paa en mere Gavnlig og hen-
sigtsmæssig Maade.
     Kongen har selv ved en Leilighed sagt til os Jy-
der: Ja! Nu maa vi Allesammen spare. Det maa
derfor glæde os at erfare, at der forhaabentligt ei vil
vorde [blive] anvendt Summer på  saadanne Ting som Hs.
Majestæts Viisdom maa finde uundværlige; glæde os
til, i de senere Dage at have erfaret, at Finantsernes
ei betydelige Overskud skal vorde [blive] anvendt til extraor-
nair afbetaling af Statsgjelden, til Tallotteriets Op-
hævelse, samt til mulig lettelse i visse dertil trængende
Afgiftsbyrder.
     Hvad nu Silkeborg angaaer, og at den, som vi
for længe Tid siden have læst, ei skal afhændes,
men bevares som Statens Eiendom, da finder den Een-
foldige [naive] hertil ei nogen antagelig, mindre nogen overvei-
ende Grund. Forhæstet, som jeg troer, til Statsgjelds-
fonden for 180,000 Rbd. gaaer den derfor over paa
Finantserne, men man tør vel spørge: hvorved skal 
den Capital forrentes? Bestyrelser for offentlig Reg-
ning have sjelden ført til noget fordeelagtigt Resultat,
da de sædvanlig falde for bekostelige; Hovedgaarden,
med sinde afbyggere, skal, til 24 Tdr. Hartkorn, have
omtrent 1200 Tdr. Land, man hvad er der for Jorder?
Et Skovareal paa (som man angiver) 5000 Tønder
Land, maa, naar det er bevoxet, unægtelig have Værdi,
som dog ikkun [kun] kan bestemmes efter den Udviisning, sam-
med ved forstmæssig Behandling aarlig kan afgive, og
den vil efter Skovens Beskaffenhed neppe være af Be-
tydenhed. Kornmøllen med sit betydelige Fiskeri er vel
for Tiden det meest indbringende ved denne Eiendom,
thi 38 Tønder Hartkorn Bøndergods samt Tiende af 
omtrent 60 Tdr. Hartkorn vil ei bringe store Revenuer [indtægter].
Skulde nu Hovedgaardens indskrænkede Bygninger for-
vandles til Sommerpallais for den kongelige Familie,
da maatte derpaa anvendes saa store Summer, at dette 
Foretagende, hvad Nationen angaaer, aldrig kan være
eller vorde [blive] ønskeligt.
     Man har endog projecteret en ny Kjøbstads An-
læg ved Silkeborg, uagtet man jevnlig hører Klage ført
over, at Kjøbstæderne ei kunne bestaae; man maa der-
for glæde sig til, at det kongelige Collegium ei vil 
gaae ind paa denne Speculation, men mulig meddele
Bevilling til Enkelte, dersteds at drive nogen Handel.
Ja! hvis der her som i Hertugdømmerne bevilgedes Han-
del paa Landet ved Siden af Haandværksdrift, da vilde
muligt danne sig Byer, hvor ganvlig Industri vilde
finde et bedre Hjem end som i mangen Kjøbstad, og
at fremme det Heles Vel, er jo dog Hovedformaalet
for vore Ønsker og Bestræbelser.
                                                     En jydsk Landmand.

I "Fædrelandet" og den "Berlingske Tidende" findes tvende Ar-
tikler, hvori man er uenig, om det er Regeringens eller Stændernes
Skyld, at den hidtil bestaaende Udførselstold paa Klude er forbleven
uforandret; hvorimod man er enig i, at Kludetolden bør betydelig
nedsættes, eller returneres saaledes, at den ikke mere kan blive nogen
Beskyttelse for Fabrikerne.
     Naar Frihandelssystemet er blevet organiseret i de andre Stater,
kunde vi, for vort Vedkommende, naturligvis ei have Noget imod, at 
det ogsaa her træder i Kraft, men indtil den Tid maae vi som
Fabrikanter paa det bestemteste opponere [protestere] imod en Forholdsregel,
hvorved Fabrikvæsenet absolut maa tilintetgjøres. Fabrikanternes
Tal her i Landet er desto værre kun saare lidet, og ved Stænderne
ere de saa svagt repræsenterede, at det bliver en let Sag for den
større og lang kraftigere repræsenterede Handelsstand at undertrykke
Fabrikstanden, naar den ikkun vil varetage sin egen Interesse. Spørgs-
maalet bliver her, om Danmark skal vedblive selv at have Papirfabriker,
eller om Kludene, som et raat Materiale, skal gaae ud af Landet, og komme
tilbage som Fabriat; og som Følge deraf, om Danmark staaer sig
bedre ved at betale en Arbeidsløn til Udlandet, end ved selv at lade
Landets Befolkning have Fortjenesten ved denne Fabrikation. - Ind-
senderen af Artiklen i Nr. 256 af "Fædrelandet" godtgjør efter
Dieterici [forfatter], at Productionen for Danmark af Klude, beregnet til 
4 Pd. pr. Individ, udgjør 80,000 Centner [1 centn. = 50 kg] aarlig. Denne Bereg-
ning kan være meget rigtig for Preussen, men det ligger i Sa-
gen selv, at den ikke kan anvendes for alle Lande. I Jylland, som
er Danmarks største Provinds, gaaer den simplere Mand almindelig
kun i uldent og ligger kun paa Uldent. I denne Provinds vil 
Dieterici's Beregningsmaade ikke kunne holde Stik, og vi paastaae, at 
Danmark ikke frembringer flere Klude, end hvad dets Papirfabriker
selv kunne forbruge. Anslaae vi dette Forbrug til 60,000 Centner,
saa mener Indsenderen i "Fædrelandet", at Fabrikationen af disse
60,000 Centnerkoster Landet 173,000 Rbd. Udførte Danmark
derimod disse 60,000 Centner, og indførte dem igjen som Papir, saa
komme vi, Kludene beregnet til en Mellempris af 4 Mk. pr. Lpd.,
og Papiret til en Mellempris af 2 Rbd. pr. Ris, til følgende Re-
sultat:
     60,000 Centner Klude à 4 Mk. pr. Lpd.          250,000 Rbd.
   375,000 Ris Papir à 2 Rbd. pr. Ris                      750,000 Rdb.
Danmark vil altsaa komme til at betale til Udlandet for Fabrikationen
af sinde Klude 500,000 Rbd., og vi ville nu spørge Indsenderen i 
"Fædrelandet", hvad der vil  være det dyreste for Landet
     Hvad de 300 Rbd. angaaer, som hver Arbeider ved Papirfabri-
kerne aarlig skulde koste Landet, da er denne Paastand lige saa daarlig
baseret, som de øvrige Paastande mod "de beskyttede" Papirfabriker.
Her paa Silkeborg, hvor der kun er een Papirmaskine, leve 150
Individer, og da der i Danmark er 6 Papirmaskiner, ernæres der 
omtrent 900 mennersker ved disse.
     Med Hensyn til Artiklen i den "Berlingske Tidende", som 
mener, at Forhøielsen af Papirprisen og Nedsættelsen af Kludeprisen
er en Følge af, at den bestaaende Udførselstold paa Klude er bleven
uforandret, da ville vi gjøre Opmærksomme paa, at Forhøielsen kun
angaaer de hvide Trykpapirer med 2 Skilling pr. Pund. Disse Pa-
pirer ere i det sidste Aar blevne langt bedre og smukkere end forhen,
og det vil for Enhver være Indlysende, at en saadan Forbedring ikke 
kan skee uden en forøget Udgift for Fabrikanten; regner man hertil
den ved Dyrtiden foraarsagede høiere Arbeidsløn, saa vil man let
indsee Grunden til den omtalte ForHøielse. Hvad Nedsættelsen af 
Kludeprisen angaaer, da tillade vi os at spørge den "Berlingske Ti-
dende" om den troer, at Klude have en faststaaende Pris, og at disse
ei ligesom andre Handelsartikler er underkastede Conjunkturer, hvor-
ved Prisen snart er lavere, snart høiere.
     Dersom den "Berlingske Tidende" stadigen havde viist os den 
Opmærksomhed som nu, da vilde den have fundet, at dette ikke er den
første Gang, at der er sket Forandring i Kludepriserne.
     Silkeborg i November.                                           M. Drewsen.

(kun tekst vedr. Silkeborg er tastet)   
De i Folketinget førte Forhandlinger om forskjellige Ud-
giftsposter give mig Anledning til at fremkomme med
et Par Bemærkninger. ….
     Til Gudenaaens bedre Seilbargjørelse er der af Re-
geringen kun forlangt en lille Sum, som nok kun skal
anvendes til Vedligeholdelse af det ifjor paabegyndte Ar-
beide. Det vilde være ønskeligt at erfare, af hvad Grund
dette vigtige Arbeide nu skal sættes i Bero. Paa den 
Strækning, som det nu er forbunden med største Besvær-
lighed og Opoffrelse af Tid at befare, nemlig fra Bjerring
til Randers, hvor ingen Trækveie haves, tænkes der nok
endnu slet ikke paa at lette Seiladsen. Det ønskeligste
vilde være, hvis en saa lang Strækning af Aaen som 
muligt blev gjort seilbar for Dampskibe, men kan dette
ikke opnaaes, saa er Anlæggelsen af en Trækvei nød-
vendig. Det er beklageligt, at der ikke med Kraft virkes
for denne og lignende Sager. Saaledes synes ogsaa
Sagen om Opførelse af en Bro over Langsø ved Silke-
borg at ville sove ind, og det er derfor glædeligt af Rigs-
dagens Forhandlinger at see, at et Forslag om at bevilge
en Sum til dette Øiemed [formål] vil blive stillet. Ved en saadan
Bro vil et stort Oplands Communication med Silkeborg
i høi Grad lettes, og det er derfor af megen Vigtighed
for Silkeborg og Omegn, at Broens Opførelse jo før jo 
heller paabegyndes. Om denne sag har der forøvrigt
været talt og skrevet i en halv Snes Aar, og endda er 
man nok endnu ikke bleven enig om, hvor Broen bør
anlægges, eller hvormeget Viborg Amt og hvormeget Skan-
derborg Amt skal bidrage hertil. Underhandlingerne [forhandlingerne]
herom ere nok endnu "svævende" og ville neppe endnu
i lang Tid blive førte til noget Resultat, naar ikke Rigs-
dagen bevilger en Sum hertil. Broen, som antages at 
ville koste henved 7000 Rbd., bør formentlig ved Silke-
borg føres over Langsø.                               J. R. 

     Extract at Skanderborg Amtsraads Forhand-
linger den 27de og 28de November 1854 indeholder
bl. A. Følgende:
          "12. Formanden for Linaa Sogneforstander-
     skab har, næst at bemærke, at Forstraad, Skov-
     rider Klüver er udtraadt af Forstanderskabet, ind-
     stillet til Approbation det derefter foregaaende Valg
     af Gjæstgiver Schou paa Silkeborg.
          Raadet maa misbillige den af Forstanderskabet
     valgte Fremgangsmaade, at foretage nyt Valg
     paa en Sogneforstander uagtet Raadet ved dets
     Resolution [beslutning] i Februar Maaneds Mødet d. A. har,
     overeensstemmende med Forstanderskabets egne
     Yttringer, udtalt sig derhen, at der for Klüver
     ikke findes nogen lovmedholdelig Grund til at ud-
     træde som Sogneforstander. Iøvrigt blev efter
     Omstændighederne Gjæstgiver Schous Valg ap-
     proberet [godkendt]."
Som det sees af anførte er Hr. Forstraad og Skov-
rider Klüver egenraadig udtraadt af Forstanderska-
bet; dog ramm Raadets Misbilligelse ikke ham,
men Forstanderskabet - allerede dette er mærkeligt.
Men iøvrigt skulde man, paa Grund af det Anførte,
udbede sig af det ærede Amtsraad oplyst, om det
er tilladt for alle Medlemmer i Forstanderskaberne
at udtræde, naar det dem selv behager; og, dersom
ikke, hvilket særligt Privilegium herpaa Hr. Forst-
raad og Skovrider Klüver monne have, saa at Raa-
det ikke har foranlediget Tvang anvendt paa ham.
     At Cancelliet i sin Tid har dicteret Mulct [bøde] for 
Medlemmer af et vist Communalraad, dersom de 
udebleve fra dettes Møder, det kan næppe være ube-
kjendt for Skanderborg Amtsraad.

     I den sidste Tid har Silkeborg og Omegn
været meget foruroliget ved udspredte Rygter om
Overfald og Røveri; men da det nu ved vor nid-
kjære dygtige Polities utrættelige, aarvaagne Virk-
somhed og ved Udsprederens egen Tilstaaelse til-
deels er blevet oplyst, at disse Rygter have været
og ere falske og opdigtede, saa føle vi os foranle-
digede, for at berolige enhver Veifarende, herved
at offentliggjøre dette.
     Silkeborg, den 26de Januar 1856.
                                       Flere Bosiddende.

     - "Aarhus Avis" har atter optaget Noget

af "Silkeb. Av." med urigtig Hjemmel [fuldmagt], nemlig om-

trent Halvdelen af vor Artikel om Hr. M. Som-

mer. At vi gjentagende berigtige saadant, er in-

genlunde alene for at gjøre vor Ejendomsret gjæl-

dende; men vi ville især derved værge os selv mod

Beskyldningen for Plagiat, naar vor ærede Collega

saaledes udgiver vore originale Artikler for Andres

Eiendom. - Endnu mindre troe vi at burde tie til,

at vore Ord forvandskes i "Aarh. Av.", som f. Ex.

naar det hedder: "Silkeborg er et Samlingssted for

de omvandrende mormonske Proselytmagere [påtrængende] etc" -

En saadan Sætning har aldrig staaet i vort Blad,

men derimod, at der "heri Byen er et Samlingssted

etc", og vi maae paa det Bestemteste protestere imod

at man paa vor Bekostning vil gjøre Silkeborg

til et Samlingssted for mormonske Proselytmagere,

hvilket vistnok er noget ganske Andet, end at der her

findes et enkelt saadant Samlingssted.

     I anledning af Gasværksanliggendet troe vi

at imødekomme et almindeligt Ønske ved at indbyde

samtlige Beboere af Silkeborg Commune til et Møde

hos Hr. Gjæstgiver Keller Mandagen den 24de Au-

gust, Kl. 8 Aften, for at tage under Overveielse:

om og hvilke Skridt, der bør gjøres for muli-

gen at komme Communalbestyrelsen til hjælp med

hensyn til at afværge de Tab, denne i sin Byg-

ning forfeilede Indretning formeentligen [efter min mening] truer at til-

føie Communen.                             Flere Beboere.

                   (af H. Ottesen).

     At befare Gudenaa, Danmarks vigtigste Flod,

med Dampfartøi er et Spørgsmaal, som i flere

Aar forskjellige Gange har været fremsat, men kan

kaldes ubesvaret, indtil en Dampbaads heldige Far-

ter [sejlads] har fjernet enhver Tvivl om Foretagendets Mulig-

hed. Ved at have været tilstede ved Discussioner,

der førtes om denne sag, har den tiltrukket sig min

Opmærksomhed, og jeg har ikke undladt at tale til

Fordeel for Dampkraftens Anvendelse til Lettelse af

Transporten paa denne Nørrejyllands vigtige Vand-

vei, der ved Pramfarten er langsom og ubestemt.

De Fordringer [udfordringer], en Dampbaad til denne Fart [sejlads] skulde

opfylde, ere efter min Formening [mening]: at udføre Pram-

trækningen fra Randers til Bjerring Mølle; at ved-

ligeholde en regelmæssig forbindelse imellem Ran-

ders og Silkeborg, og at kunne benyttes som Trans-

portfartøi i Vintertiden, naar Aaen er aaben, men

høi Vandstand forhindrer Pramseiladsen. Paa den

nederste Deel af Aaen, fra Bjerring Mølle til Silkeborg,

har flere steder stridere Strøm og lavere Vand; her

trækkes Prammene med Heste. Da 3 Heste, selv

under ugunstige Forhold, kunne trække en ladet Pram

imod Strømmen, vil en velconstrueret Dampbaad

upaatvivlelig kunne seile der med hurtighed. En

Damper, passende til nævnte Fart, maatte være lidt

større end Prammene, dens Bund kunde f. ex.

være 36 Alen lang og 6 Alen bred; det, som kom

i berørelse med Vandet, maatte bygges af Jern,

og det øvrige saa vidt muligt være let Træarbeide;

den maatte have Høitryksdampmaskine af 16 Hestes

Kraft, men en Kjedel, der kunde taale en høiere

Spænding, saaledes at Maskinens Virksomhed, naar

Forholdene (Strøm og Modvind) bøde det, kunde

forhøies over dette Hestetal. En saadan Damp-

baad vil, udstyret til en Reise imellem Randers og

Silkeborg, kunne føre en Last af circa 30,000 Pd.

(150 Tdr. Korn) og seile paa en Dybde af een Alen

Vand. 6 Mands Arbeide regnes lig een Hests

Kraft; altsaa vil en Damper, hvis Maskine mindst

svarer til 16 Hestes Kraft, fra Randers til Bjer-

ring Mølle - hvor 3 Mand kan trække en ladet

Pram - kunne trække flere saadanne. Til at

trække en Pram imellem disse Steder leies 2 a 3

Mænd, der almindeligen faae 10 Rd. for en Reise

og Øl og Brændeviin under Arbeidet. Da en af

Prammændene maa hjælpe ved denne ubehagelige

Trækning, give de naturligviis hellere 8 Rd. for af

en Dampbaad at kunne blive trukne denne stræk-

ning i 6 a 8 Timer, som de nu under strengt Ar-

beide mindst bruge halvanden Dag til og som i

ugunstigt Veir medtager flere Dage. Antages det,

at Dampbaaden de 4 Dage i Ugen daglig trækker

3 Pramme fra Randers til Bjerring Mølle, og der

gives 8 Rd. for hver, bliver det for en Reise 24

Rd. og for 100 Reiser i et halvt Aar 2,400 Rd.

Fører den tillige paa hver af de 100 Reiser 60

Skpr. Fragtgods, og der for hvert 100 Pd. gives

4 Sk., bliver det for een Reise 8 Rd., for 100 Reiser

800 Rd. Den havde da 3 Dage i Ugen til 2 Rei-

ser imellem Randers og Silkeborg; naar den til de

forskjellige Pladse ved Aaen da medtog 24,000 Pd.,

Tour og Retour 48,000 Pd. (150 Skpd.) af Manu-

factur, Colonialvarer, Smør, Ost, Kjød og andet

Mere, som kunde ønskes afsendt og modtaget til

bestemt Tid, og der for hvert 100 Pd. gaves 12 Sk.,

bliver det for en Reise 60 Rd. og for 50 Reiser

3000 Rd. Indtægten i et halvt Aar blev da

6,200 Rd. Udgiften ved Farten kan ansættes saa-

ledes: En Dampbaad, solid og smukt bygget, sva-

rende til de Fordringer, der kan gjøres ved denne

Fart, vil koste 15000 Rd. Denne Sums Forrent-

ning med 4 pCt. aarlig gjør 600 Rd.; Kost og 

Løn til 4 Mand i de 6 Maaneder, i hvilke der reg-

nes at seiles regelmæssige Farter [sejladser]: 1200 Rd.; Kul

til en Reise fra Randers til Bjerring Mølle og til-

bage, 8 a 10 Timer, 5 a 6 Tdr., 10 Rd., for

100 Reiser: 1000 Rd.; Kul til en Reise fra Ran-

ders til Silkeborg og tilbage, 18 Timer, 8 a 10

Tdr., 16 Rd., for 50 Reiser: 800 Rd.; til de aar-

lige Reparationer, Expedition ved de forskjellige

Anløbssteder, Smørelse ved Maskinen og uforudseete

Udgifter: 800 Rd. Udgiften ved Farten i 6 Maa-

neder, med den i Dampbaaden staaende Capitals

Forrentning, bliver saaledes 4,400 Rd. Efter dette

Overslag vil Dampbaaden have en Indtægt af

6,200 Rd., en Udgift af 4,400 Rd., altsaa et Netto-

Udbytte af 1,800 Rd., uden at der er beregnet No-

get for den Personbefordring, der ad denne Skjønne

Naturvei er at forvente; ei heller for den Brug, 

Prammene ville gjøre af den, naar de paa Nedsei-

lingen hindres af Modvind; eller for den Trans-

port, der vil blive i Vintertiden, naar ugunstigt

Veir og Vandets stigen over Aabrederne hindrer

Pramseiladsen.

     Benyttelsen af Dampkraften paa Gudenaa, for

derved at bidrage til at lette Communicationen i

det indre Jylland, har jeg tidligere berørt i 2 Smaa-

skrifter, der foranledigede at jeg blev anmodet om

at virke for at faa en nyttig og fordeelagtig Plan

kunde komme til Udførelse, hvilket i Forening med

tilfældige Omstændigheder bevirkede, at jeg anstil-

lede nøjagtigere Betragtninger over denne meget om-

tvistede Sag.

     Under et Ophold i Kjøbenhavn i Aaret 1855

udkastede jeg Planen til en Dampbaad og dens

Fart [sejlads], der lovede at give et gunstigere Resultat end

jeg hidtil havde formodet. Jeg affattede en Afhand-

ling tilligemed Tegning, Model og Overslag over

en Dampbaad til Fart paa Gudenaa, som jeg viste

til flere Herrer, hvem jeg vidste interesserede sig for

saadant; disse raadede mig at forebringe Planen

i Randers og Silkeborg, for at see Sagen sat i 

Bevægelse ved dem, der fortrinsviis kunde have Gavn

af den Udførelse.

I Silkeborg søgte jeg at gjøre nogle af de indflydelses-

rigeste Mænd bekjendte med mine Anskuelser angaaende

en bedre Seilads paa Gudenaa ved hjælp af en Damp-

baad; men den maade, hvorpaa det opfattedes, for-

aarsagede at jeg foreløbig ikke forebragte Sagen i Ran-

ders. For dog at gjøre noget for Planen, som jeg 

saa har mange Vanskeligheder at bekæmpe, og for at

den kunne blive Regjeringens Opmærksomhed tildeel,

sendte jeg Finantsministeren og senere ogsaa Indenrigs-

ministeren en Oversigt over Sagen. - Nu, da Re-

gjeringen har overladt mig en Plads i Silkeborg Skov,

hvor jeg ved Vandkraft har anlagt et Maskinsaug-

skæreri, har den omhandlede Sag faaet en forøget

Interesse for mig, og ved at erfare, at de hindringer,

Broerne over Aaen ligge for en Dampbaad, ved Re-

gjeringens Foranstaltning fjernes, kan jeg ei undlade 

paany at henlede Opmærksomheden paa Foretagendets

Gavnlighed, formenende [antagende], at dette maa være en Op-

fordring til vedkommende Egne og Steders Beboere

at bidrage til Planens heldige Udførelse.

     Af hvad der har bidraget til at svække Tilliden

til, at en Dampbaad kan beseile Gudenaa, maa næv-

nes det Forsøg, der i sin Tid blev gjort ved et Mis-

foster af et Dampskib, som blev bygget i Randers.

Der siges, at dette Forsøg løb uheldigt af forbi Damp-

skibet var for lille, og skal der gjøres et nyt Forsøg,

maa dette skee i det Store. Forrige Aar taltes her

om, at der var foreslaaet en Dampskibsrheder, at sætte

en Damper i Fart [sejlads] paa Gudenaa, som skulde være

idetmindste af 30 hestes kraft og blot bære de for-

nødne Kul, men daglig trække 3 store pramme, byg-

gede af Jern, til Silkeborg. Om dette Forslag, til-

ligemed Planen til hiin beklagelige Dampbaad, ere ud-

gaaede fra den Mand, der har beregnet, at Transport-

omkostningerne paa Gudenaa alene til og fra Silke-

borg, forrenter 600,000 Rd., er mig ubekjendt. Om

en Større Dampbaad kan trække Pramme helt op til 

Silkeborg hersker megen Tvivl, og saameget er vist, at

førend den blev tagen Bestemmelse om at anlægge en

kostbar Trækvei for Heste, er Spørgsmaalet om at 

benytte Bugseerdampbaade paa den øvre deel af Gu-

denaa, fra Bjerring Mølle til Silkeborg, blevet over-

veiet af mange indsigtsfulde Mænd og af disse udsat

til en fjernere Tid. Tiden til at tilraade Nogen at 

gjøre overordentlige Opoffrelser paa et Project, der

vilde afstedkomme en Revolution i den bestaaende Trans-

port, der er mange Menneskers Næringsvei, er ikke

moden, saalænge det ikke er beviist, at en Dampbaad

kan afløse den kostbare Trækning paa den nederste Deel

af Aaen og at den med Fordeel kan seile til Silkeborg.

Ved et Foretagende, om hvilket der er saa forskjellige

Anskuelser, bør der følges en Middelvei, dersom det skal

føre til et heldigt Resultat; thi feiler et gjentaget For-

søg, vil Sagen, om ikke være Skriinlagt, dog være op-

given for længere Tid.

     For at gjøre sig et tydeligt Begreb om Gudenaa

og dens Vigtighed, maa man kjende de Egnes Natur-

lige Rigdomme, den gjennemløber, og det, der endnu

er at gjøre for disses materielle Udvikling. Den til-

tagende Velstand og Virksomhed har i høi Grad for-

øget Transporten, der tidligere har været ubetydelig,

men nu beskjæftiger henved 80 store Pramme. At 

Gudenaa syd for Silkeborg forener flere store Indsøer

og, ligesom disse, er seilbar i en betydelig deel af 

Skanderborg Amt, er kun lidet [lidt] paaagtet [påskønnet], hvorimod der

har været skrevet meget om det gavnlige i, at en

Jernbane anlægges i den saakaldte Gudenaadal. Denne,

der begynder ved Aaens Udspring, vest for Veile, be-

grændses mange Steder af høie Bakker og dybe Dale.

Skulde en Bane føres over disse eller følge Aaens 

bugtede Løb og med store Omveie gaa forbi flere be-

tydelige Indsøer, vil et saadant Anlæg blive et Uhyre 

Foretagende, og det, der er fornødent for at gjøre

Gudenaa til en god Transportvei, kan betragtes som 

en Biting imod den deraf flydende Bekostning. De

vigtigste af disse Indsøer ere: Mossø, der gaar op i

Skanderborg Egnen, Gudensø, Knudsø, Juulsø ved Him-

melbjerget, og Borresø og Brassø ved Silkeborg Skove.

De to første adskilles fra de andre ved Ry Mølle, og

disse, hvorpaa der seile tre Pramme, skilles ved Silke-

borg Mølle fra den stærkt befarede Gudenaa. Regje-

ringen har for faae Aar siden henvendt Opmærksom-

heden paa denne deel af Aaen, da der i udkastet til

Finantsloven for 1854 er foreslaaet en Sum "til An-

læggelsen af en Kanal eller Gennemfartssluse ved

Silkeborg, for at lette Forbindelsen imellem den øvre

og nedre Deel af Gudenaaen, der adskilles ved Silkeborg

Dæmning". Der blev tillige erindret, "at der maatte

drages Omsorg for, at muliggjøre Afbenyttelsen af den

Statskassen reserverede Plads og Vandkraft paa en

hensigtsmæssig Maade". En Kanal er med stor Be-

kostning gravet for den bevilgede Sum, og Gjennem-

fartsslusen vil forhaabentlig blive anlagt. Naar den

øvre Gudenaa da kan blive befaret directe fra den

nedre, ville de Indsøer, den i det frugtbare Skander-

borg Amt forbinder, blive af større Betydenhed for

Transporten, og naar disse med Skove og vort Lands

høieste Bakker omgivne Vande bleve beseilede med 

Dampfartøier, afgav det en Seilads, som i naturlig

Skjønhed kun faa Steder har sin lige.

     Min hensigt med denne Afhandling er, at give

Anledning til at den omhandlede Sag kan blive under-

kastet de Overveielser, den ifølge sin Betydning fortje-

ner, for derefter at fremmes paa den hensigtsmæssigste

Maade.

          Silkeborg Sønderskov, i Septbr. 1857.

                                                           H. Ottesen.

De to Herrer, som paatage sig at indsamle

Bidrag til Æresporten i Søndergade, opfordres her-

ved til med det Første at aflægge det lovede offent-

lige Regnskab.

                                         Flere Bidragydende.

     Da det i den senere Tid gaar saa rask med

nye Bevillinger i forskjellige Retninger heri Byen,

og der især af Snedker- og Tømmerbevillinger er

givet 4 a 5 det sidste Halvaar, saa opfordre vi

herved Autoriteterne til at virke for, at Bevillings-

væsenet hellere reent afskaffes snarest muligt og Næ-

ringsfriheden træder istedet, da det jo er Synd at

flere stakkels Mennesker skulle give deres 16 Rd.

4 Mk. for en Bevilling, der er dem til ingen Nytte.

Den fuldkomne Næringsfrihed vilde derimod aabne

en retfærdig og ligelig Adgang for Enhver til at 

ernære sig paa bedste Maade.

                                   Flere trykkede Snedkere.

     Da Hr. Drewsen stundom [sommetider] viser sig uvillig til 

at besvare de Spørgsmaal, der til sine Tider af

Beboerne ere rettede til ham som Formand i Com-

munalbestyrelsen, saa har jeg troet det rigtigt denne

Gang at benytte den offentlige Vei.

     Ved en almindelig Communalforsamling i Slut-

ningen af September ankede jeg over, at vi ved

vort Gasværk manglede en Justeermaskine. Dertil

svarede Hr. Drewsen, at han allerede havde draget

Omsorg for at erholde en saadan. - Endnu er den 

ikke kommen, og da jeg ikke kan benytte Gas, førend

mit Gasometer er blevet reguleret, saa spørges: naar

vil Hr. Drewsen indfrie sit givne Løvte, eller kan 

man slet ikke erholde det opfyldt?

          Silkeborg, den 11te Decbr. 1857.

                                       N. P. Thorendahl.

     Da det i den senere Tid viser sig, at Land-

boerne stadig mere og mere udvide deres Handel

med Brød her paa Pladsen, hvilken de ikke ind-

skrænke til Rugbrød, men især Sigtebrød og 

Franskbrød, ja der siges endog, at flere af dem have

lovet at bringe Pebernødder til Salg til Julen; saa

tillade vi os ærbødigst at gjøre Hr. Kammerjunker

Drechsel det Spørgsmaal: om Loven hjemler dem

Ret hertil, eller ialtfald, om de ere berettigede til at 

kjøre fra Dør til Dør og falbyde deres Varer.

                                                  Flere Bagere.

     Ikke sjeldent taber man en vigtig Ting af Syne

for at beobagte [betragte] en anden Gjenstand, fordi den synes

at være større. Medens man her i Silkeborg alene

beskjæftiger sig med den indtraadte og saameget om-

skrevne Pengekrisis, som dog vist kun bruges til 

Coulisser i Silkeborg, bag hvilke vel Enkelte staae

og trække i Strikkerne, er Tanken bleven bortledet

fra vort Gasværk. - Uagtet det gik fra Mund til 

Mund, at Byen var for lille til at bekoste et sligt

Anlæg og at man her opoffrede sin Formue, der 

burde have været anvendt til at afhjælpe nogle af

de mange andre Savn, den unge opblomstrende By

endnu saa haardt føler, lykkedes det alligevel et vis

Aristokrati at sætte sin Villie igjennem. Vi fik

Gas. Glæden var kort, thi Ballonen sprang. Mis-

fornøielsen indskrænkede sig nu ikke alene til at have

hjemme hos Hr. Sørensen, men den fandt ogsaa 

Næring hos Entrepreneuren, Bestyrelsen og mange

andre Pæne, der bevirkede Tab, Forkleinelse [forringelse] og Pro-

cesser for flere Uskyldige. - For at bøde Noget

paa det begaaede Misgreb, antog man en anden 

Værkmester, der skal kunne tilvirke c. en Trediedeel

mere Gas af Kullene, end hans Formand gjorde.

Derved opnaaes selvfølgelig, at Forbrugerne, som

Hver bekjendt, maae spænde deres Haner paa viid

Gab og altsaa lade Gasometret løbe uden at have

den Belysning, man blev vant til fra Begyndelsen.

Bestyrelsen seer sig ikke engang dækket ved denne

forøgede Udgift, de saaledes paadrage Forbrugerne,

men fordre [fremmer] desuden Betaling for de os overladte

Gasometre i et Aar. Det er Gud og hver Mand

bekjendt, at man kun havde Benyttelsen af Gassen

i nogle faa Maaneder, og maatte derefter ikke alene

savne denne, men ogsaa de gode gamle danske Lam-

per, som man havde afskaffet. Ligesom en Eier

ikke kan fordre nogen Afgift af den Leilighed, som

han nægter sin Leier at beboe. saaledes synes det 

rimeligt, at Gasbestyrelsen ikke er berettiget til at 

fordre et Aars afgift af de Gasuhre, som Gas-

værket har forbudt os at afbenytte i c. et halvt

Aar. Heri haaber jeg at alle ere enige med mig.

                                     N. P. Thorendahl.

     For nogen Tid siden læste man i Silkeborg

Avis, at der havde dannet sig et Triumvirat [ledergruppe] her i

Byen, for at indsamle frivillige Bidrag, som "med

Tiden kunde være tilstrækkkelige til at bygge et Syge-

huus her paa Pladsen". I forrige Numer af Avi-

sen bekjendtgjordes, at der opføres paa Theatret i

Silkeborg to Vaudeviller til "Indtægt for Syge-

huset". Det er mig desuden bekjendt, at der her i

Byen er indsamlet ikke ubetydelige Summer til For-

deel for Idiotanstalten paa Bakkehuset ved Kjøben-

havn, da jeg selv har givet Bidrag dertil. End-

skjønt disse Bestræbelser ere meget priisværdige,

kan det dog ikke bortraisonneres [bortforklares], at der bagved denne

noget pompeuse Optræden i Philantropiens Tjeneste

indirecte ligger den Insinuation [fornærmelse], at Districtslægen,

hvem det egentlig tilkommer, forholder sig indifferent [ligeglad]

ligeoverfor Oprettelsen af et Sygehuus, og jeg maa

derfor tillade mig at knytte nogle oplysende Bemærk-

ninger til de ovenfor omtalte offentlige Bekjendt-

gjørelser.

     Ved min Ankomst hertil, for omtrent halvan-

andet Aar siden, troede jeg ogsaa, at her var Trang

til et Sygehuus, endskjøndt det benægtedes af Flere,

og jeg indsendte derfor et motiveret Andragende til

Communalbestyrelsen om at bygge et Sygehuus og 

lade hele Birket, og maaske tillige Hids Herred, 

bære dette Foretagende. Denne Skrivelse forblev

ubesvaret, men man lod mig privat vide, at Com-

munen for Tiden var beskjæftiget med andre store

og kostbare Foretagender, hvilket ogsaa senere har

viist sig at være Tilfældet. Jeg stillede derfor Sa-

gen i bero, men opgav dog ikke haabet om, at 

Communen engang vilde faae Evne til at indlade

sig derpaa. Da Cholera forrige Efteraar truede

med at bryde ud i Aarhuus, og Faren altsaa stod

for Døren, fik jeg ved Birkedommerens forekommende

Assistance indrettet et provisorisk [midlertidigt] Sygehuus af alle-

rede tilstedeværende Inventarium. Imidlertid ude-

blev Cholera, men da vi saaledes allerede havde et

Sygehuus, anmodede jeg Birkedommeren om at be-

virke, at vi ogsaa kunde beholde det, en Ønske, som

han strax beredvilligen imødekom. Dette Sygehuus

existerer factisk endnu, og skjøndt det kun er indret-

ret til 4 Senge, har jeg dog netop i disse Dage været

nødsaget til at lade opstille en femte. Om det er 

til Indtægt for dette Sygehuus, at der opføres to

Sangspil paa Theatret i Silkeborg, kan vist være

Tvivl underkastet, da der er Tale om at sætte "de

indsamlede Bidrag i Sparekassen". Jeg nærer

endnu det Haab, at Communen, Birket og det ud-

viddede Landdistrict "med Tiden" kan faae Raad til

at træde activt op i denne Sag, især naar vi i 

Forveien have Indsamlet det fornødne Inventarium

og Reqvisiteter, og jeg kan derfor ikke tilbageholde

det Forslag, at vi, istedetfor at bygge tre Sygehuse

 - et, som ligger i Silkeborg, et, som ligger paa 

Bakkehuset, og et, som ligger i Maanen - concen-

trere alle Kræfterne paa det engang dannede Grund-

lag, thi det kan neppe være nogen urimelig Paa-

stand, at de, som for Tiden, og medens Penge-

pesten endnu grasserer, ere syge og trængende her i

Communen, ligge os nærmere og have større Krav

paa Opmærksomhed, end Idioterne i Kjøbenhavn

og de Individer, som om 10, maaske om 20 Aar,

muligen kunne blive syge.          C. Fibiger.

     Silkeborg, den 19de Februar 1858.

     En vis Kjøbmand S. har opfundet en ny

Maade at udsende sine Qvartalsregninger paa, nem-

lig at lade sit Bud gaae ganske aabenlys med dem

hele Byen rundt. Da han ikke tidligere har

brugt denne Methode, saa spørge vi ham herved

om Grunden til denne nye Fremgangsmaade imod

sine Kunder.                        Flere Indvaanere.  

     De "Flere Indvaanere" [indbyggere], som under 24de Ds.

have indrykket et Advertissement i denne Tidende, sti-

let til Kjøbm. S., bedes herved at navngive Dem,

hvorefter De, dersom Undertegnede er meent, skulle

erholdt [have fået] Svar.                       Th. Ths. Sabroe.

     Naar man staar iblandt en flok Hunde, saa

piber den, som man rammer! - Da Hr. Sabroe

har taget sig af Advertissementet [annoncen] angaaende den nye

Methode med Regningers omsendelse, saa kunne vi

gjerne sige, at det virkelig er ham, der er meent.

Men, da vore Navne jo Intet gjør til Sagen,

finde vi det aldeles overflødigt at offentliggjøre dem;

har Hr. S noget at svare, vil han vel ligefuldt

fremkomme dermed.                              2 - 4

     Indsenderen heraf har ved Gjennemlæsningen

af forrige Nr. af Silkeborg Avis bemærket et In-

serat med Underskrift "flere Indvaanere" [indbyggere], hvori En

eller maaske Flere paa en meget upassende Maade

søger at ville chikanere en Kjøbmand S., angaaende

dennes Methode paa at sende sine Regninger i Byen.

Ovennævnte Inserat [meddelelse] maa vist have forundret Alle,

som have læst samme ligesaavel som mig; thi Faa

eller Ingen have vel kjendt nogen anden Maade at

udsende Regninger paa, end den gamle brugelige,

nemlig enten ved selv at bringe eller ved sit Bud

at lade dem bringe til sine Debitorer. Men efter

ovennævnte Inserat [meddelelse] at dømme, maa man antage

at Vedkommende ansee det for en stor Ulykke, at

erholde [få] en Regning tilstillet, og jeg vil derfor fore-

slaae de Ærede, som ere af en saadan Mening, ikke

at lade sig skrive hos nogen Kjøbmand, tilmed da

man i denne pengeknappe Tid kan faae ret antage-

lig Rabat for contant Betaling, hvilket er den aller-

sikkreste Udvei til at blive slige Regninger qvit.

Naturligviis kan man slutte, at de ærede Indsen-

dere ønske sig deres Regninger tilstillede paa en An-

den, hemmelighedsfuld Maade; men paa hvilken da,

om jeg maa være saa fri at spørge? Skal man

om Natten bringe dem ud, saaledes at Ingen ser

dem, eller maaske skal man sende dem forseglede til

en eller anden nærliggende By, for derfra at retour-

nere med Posten tilbage, saa at saavel Vedkom-

mende som Andre da kunne antage dem for at være

Familie- istedetfor Rykkerbreve? Paa nogen anden

Maade kan jeg ikke tænke mig, de ærede Indsen-

dere ønske deres Regninger, undtagen de skulde ville

fordre [fremme], at man ved disses Ombringelse skal have en

Lomme til hver særskilt Regning; men det vilde jo

blive en pokkers mængde Lommer.

     Jeg ønsker derfor denne nye Regningsudsendel-

sesmethode at kjende, hvilket de ærede "flere Ind-

vaanere" [indbyggere] ganske vist maae kunne forklare.       X.

          Naar Hr. Thorendahl i Silkeborg Avis Nr. 8

for indeværende Aar fortæller, at den nuværende

Værkmester ved Silkeborg Gasværk kan tilvirke c.

en Trediedeel mere Gas af Kullene end hans For-

mand, da maae vi beklage, at han har skrevet uden

i Forveien at have søgt de fornødne Oplysninger i 

Sagen. Iaar bruges nemlig Kulmaal, istedetfor 

Kornmaal, som er en Difference af 2 Skpr. pr. 

Tønde, og dette er vel Hr. Thorendahls Trediedeel.

Bedre havde det maaske været, at Hr. Thorendahl

havde gjort opmærksom paa, at medens Hr. Schoug

stedse deeltog i Arbeidet og navnlig ved Rensning

af Kalkkasserne, Indsættelse af Retorterne osv., hol-

der Hr. Larsen sig udenfor Alt. At omtale, at Gas-

sen er ureen og tynd, behøves ikke, thi dette kan jo

Enhver see. Efterat vi, der havde lært af Hr. Schoug,

nu nogenledes have sat Hr. Larsen ind i Forretnin-

gerne, har han givet os vor Afsked. Vi ønske Byen

tillykke med Hr. Larsen, og gjøre Beboerne opmærk-

somme paa, selv at eftersee, hvormegen Gas de 

forbruge; thi Larsen kan saamænd ikke udregne det

til enhver Tid, ligesaalidt som han kjender til, hvad

Spænding, der skal paa Gassen, eller i det Hele

har synderlig Begreb om et Gasværk. Dog, alt

Dette er jo ligegyldigt, saalænge han har Vorher-

res Venskab, som vi savne. Naar dette brister, 

gaaer det ham som hans Formand og vi Andre.

          Silkeborg, den 5te Marts 1858.

               C. J. Knudsen          Niels Nielsen.

     - Ved den her i Søndags Aftes afholdte 

Takkefest var vort lille Capel med Forværelse og

den tilstødende Sal aldeles overfyldte med Tilhørere,

og det maa beklages, at Mange paa Grund heraf

ikke vare istand til at opfatte meget af Hr. Pastor

Hostrups smukke og hjertelige Tale.

     Som Svar til de anonyme Indsendere i dette 
Blads Nr. 38, under Navn af "flere Musikusser
heri Byen", tjener Følgende til Efterretning, saavel
for Indsenderne som for et æret Publicum.
     At jeg for Fremtiden agter at holde mit gjen-
nem dette Blads Nr. 36 givne Løvte, at levere
saamange Stemmer, som maatte ønskes; men an-
gaaende Spørgsmaalet om: med hvor lang Forud-
bestilling, skyldes de ærede Indsendere intet Regn-
skab, og først da, naar min Bekjendtgjørelse ikke
overholdes, kan de anonyme Indsendere tage til
Gjenmæle.
     Jeg har betragtet Alt indenfor Billighedens
Grændser, og saafremt ingen større Fordring fore-
kommer end hidtil er skeet paa Silkeborg, haaber
jeg nok at kunne tilfredsstille enhver billig Fordring
i saa henseende.
     Forøvrigt troede jeg ikke med min Bekjendt-
gjørelse i dette Blads Nr. 36 at have kunnet for-
nærme nogen Rettænkende - og den er heller ikke
skeet for at indlade mig i nogen Avisfeide, ligesom
jeg i Fremtiden ei skal indlade mig herpaa.
                                                   Ærbødigst
                                             C. Brødegaard.

     Uagtet Deres Inferat i dette Blads Nr. 41 er
noget langt og vidtløftigt, saa har De dog ikke med-
deelt os noget Svar paa vores Spørgsmaal. Grun-
den hertil er vel den, at De ikke disponerer over
flere end Deres egen Stemme, og derfor ikke har
kunnet opgive noget Antal.
     At De betragter Alt indenfor Billighedens
Grændser, kan vi ingenlunde indrømme, eftersom
De i forrige Uge forlangte 7 Rd., siger og skriver
Syv Rigsdaler Rigsmønt for een Stemme.
     At De har kunnet opfylde hvad Fordring [udfordring] eller
Bestilling, der hidtil er skeet til Dem, troe vi; thi
det hører vist til Sjeldenheder, at De leverer nogen
Musik.            Flere Musikusser heri Byen.

     Paa given Foranledning undlader Undertegnede
ikke herved at bevidne, at Musicus C. Brødegaard
saavel tidligere som i afvigte Vinter har leveret
Musik til vore Baller, og at vi baade i henseende
til Musikstemmernes Antal som Musikens Godhed
og Priisbillighed stedse have fundet os fuldkommen
tilfredsstillede, saa at vi kunne anbefale ham til
Enhver, som fremtidigen har Brug for god Dandse-
musik.
     Silkeborg, den 31te Mai 1858.
                    Directionerne for 
     "Harmonien" og "Nybyggerforeningen."

afgav sine Medlemmer ifjor et Par glade Dage og 
et Medlem af Directionen udtalte sig den sidste Fest-
aften ved Bordet meget begeistret om den gemytlige
og muntre Stemning, der begge Dage havde været
fremherskende, og udbragte et Ønske om, at Selska-
bet hvert Aar indtil Dommedag maatte have slige 
glade Dage, hvilket Ønske fandt almindelig Gjen-
klang hos Selskabets Medlemmer.
     Skyttecompagnier, Skyttelaug eller Skydeselska-
ber have fra Arilds Tid aarligen trindt omkring i 
Landet afholdt Fugle- og Skiveskydninger, og navn-
lig har og er endnu den Dag i Dag den aarlige
Fugleskydning i de fleste Byer ikke alene en Festdag
for Skytterne, men en sand Folkefest for Unge og
Gamle, og flere Steder anvendes endog to hele
Dage (ligesom her ifjor, hvilket dog vistnok turde
kaldes lovlig meget) for ret tilgavns at kunne feire
denne vore eneste fra Fortiden tilbageblevne nationale
Folkefest.
     Og der var virkelig grund til at haabe, at 
Silkeborg Skydeselskabs Fugleskydningsdag - naar 
den honnette [tiltalende] Ambitions Spøgelse engang i sin selv-
skabte kjedsomhedsdøs havde vandret under Bøge-
træernes grønne hang og speilet dumme Fjæs i
Langsøens Vover samt lært at foragte dets flaue [flove]
Præg - kunde blive til en almindelig Folkefest.
     - Men er der endnu Liv i dette Haab? - Jeg 
veed det minsandten ikke; thi man siger baade hist
og her, at Fædrene til det lille Noer knap ville
vedkjende sig Paterniteten, eller ialfald, at de lade
det gaae for Lud og koldt Vand, uden at bekymre
sig om dets Liv eller Død!
     Jeg kan nu forresten slet ikke tro, at de kjær-
lige Fædre, der ifjor ikke vidste al den Stads, de 
vilde gjøre af den Spæde, allerede iaar saa aldeles
kunne slaae Haanden af en saadan Kjæleunge, og
derfor nærer jeg det glade Haab, at de ret snart
ville bringe de udspredte Rygter til at forstumme.
     Og saafremt Fama [rygtets gudinde] har talet Sandhed, da er
det en Nødvendighed, at de unaturlige Fædre reentud
bekjende deres Skrøbelighed, paa det at Gudfædrene
(hvoraf jeg Uværdige er een blandt de mange) kunne
samles for at raadslaae om, hvorledes vi bedst
kunne enes om at fortfare med den Lilles pleie og 
Opdragelse.
     Haabende, at denne lille Epistel ei maatte være
saa uheldig at vække Forargelse, thi det vilde jeg,
sandt for Dyden, grumme nødig have, tegner jeg
mig                                                     ærbødigst
                                                   Puf v. Pif-Paf-Puf.

     At Slagtersvend Meyer ikke længere er hos 
mig, men allerede den 1ste dennes ophørte med at
arbeide for mig, bekjendtgjøres herved til Efterret-
ning for mine Handelskunder.
     Silkeborg, den 10de August 1858.
                                                        L. Hertz,  
                                                   Slagtermester.

     Ligesom de fleste andre Steder, saaledes er der 
ogsaa Folk nok her, der ansee Bagernes Fortjeneste
paa deres Brød som ganske overordentlig høi, og
dette maa disse ikke alene høre, men ogsaa føle på
forskjellige Maader, ogsaa ved at deres Beskatning
ansættes høiere end for andre Næringsdrivende med
lignende Folkehold. Dette kunde nu have sin Rime-
lighed, da Bagernes Antal var saaledes, at de
kunde holde 2, 3 a 4 Medhjælpere og have stadig
afsætning paa alt det Brød de kunde faae færdigt;
men nu maa det kalde ubilligt, da Forholdene i 
høi Grad have forandret sig. Iaar er her, som 
bekjendt, langtfra ikke saamange Consumenter som
i de foregaaende Aar, idet her næsten slet ikke byg-
ges og Omegnens Teglværker og Jordforbedrings-
foretagender ligeledes næsten ere standsede, saa at 
ikke Tiendedelen af de fremmede Arbeidere, der ellers
hele Sommeren vare beskjæftigede her, iaar have
kunnet finde Anbringelse. Concurrencen er steget, 
saavel indenbyes som ved Landboernes tiltagende
Indførsel af Brød til Byen, og uagtet Afsætnin-
gen saaledes er blevet ringere for den Enkelte, er
Fortjenesten paa det Afsatte nu mindre, da Brødet
leveres større og bedre end tidligere. Et Beviis paa
hvor betydeligt Bagernes Stilling alene i det sidste
Aar har forandret sig, ligger i den factiske Omstæn-
dighed, at medens der ifjor i Byens 5 Bagerier
arbeidede 10 Svende, er der iaar kun 2 Bagere der
holde Svende og kun 1 hver. En anden Ubillighed
er det, dersom det bekræfter sig, at Autoriteterne,
uden at tage hensyn til de forhaandenværende mis-
lige Forhold, ikke alene allerede har meddelt en ny
Bagerbevilling her paa stedet, men især om vor 
Communalbestyrelse fremdeles anbefaler lignende, og
om man end vil sige, at en forøget concurrence er
til Gavn for det hele, saa er dette dog kun til en 
hvis Grad sandt, idet en til Yderlighed dreven Con-
currence absolut maa føre til yderlig slette Varer, og
ligesaa vist som at saadanne ikke ere ønskelige, lige-
saa vist er det, at her allerede i Forhold til Ind-
vaanernes Antal er flere Bagere endi de fleste af
Landets Kjøbstæder, hvor dog loven yder de Næ-
ringsdrivende Beskyttelse imod Fuskere.
                                                                     Th.

     Enhver, som har kjendt Silkeborg fra Begyn-
delsen af dens Udviklingsperiode og har fulgt den
lille virksomme Befolknings travle Færd, vil det ikke
være undgaaet, at Associations-Aanden har været
meget fremtrædende, om end dens Frugter ei altid
have været de bedste. "Nybyggerforeningen", "Har-
monien", "Silkeborg Læseforening", "Silkeborg
Sangforening", "Silkeborg Forening", atter en 
Forening ved Navn "Harmonien", "Recreationen",
"Silkeborg Skydeselskab", "Keglebaneselskabet", "Sil-
keborg Sygekasse" og mange andre Selskaber, af 
hvilke endeel endnu bestaae, ere stiftede i vor unge
By. Det har, som heraf sees, ikke været vanske-
ligt at oprette Foreninger, men hvad der har været
vanskeligere at tilveiebringe, det er (trods den dob-
belte Repræsentation af Navnet): Harmoni, og En-
hver, som nærmere kjender de forskjellige Forenin-
ger, maa sande, at der i de fleste af dem langtfra
ikke er sand Enighed eller Harmoni tilstede. Men
det kan dog med hensyn til Forlystelsesforeningerne
ikke gjøre stort fra eller til om et Medlem træder
ud eller hele Selskabet gaaer overstyr, thi i første
Tilfælde kommer der nok et andet ind igjen, og i
det sidste, laver man strax en ny Forening igjen, 
og skeer det ikke, saa er der sagtens ikke stort at 
beklage derved. Dette kan derimod ikke siges om
de Selskaber, der ere oprettede i alvorligere Øiemed,
og det er paa et saadant, Indsenderen vil tillade
sig at henlede sine Medborgeres Opmærksomhed.
Silkeborg Sygekasse, hvis Medlemmer, imod
et ugentligt Bidrag af 8 Sk., i Sygdomstilfælde er-
holde 3 Rd. (tidligere 4 Rd.) om Ugen, har alle-
rede bestaaet næsten i to Aar og ydet virksom hjælp
i mangt et Sygdomstilfælde. Et enkelt Medlem
har saaledes (her maa man dog sige desværre for
Vedkommende) under sin Sygdom erholdt 78 Rd.,
i Sandhed ingen ringe Hjælp for en Familie, hvis
Huusfader er hjemsøgt af Sygdom og sat ud af 
Stand til at virke for sig og sine. Og dog tæller
Sygekassen saa faa Medlemmer, at det undertiden,
naar flere Sygdomstilfælde indtræffe paa engang,
synes som om den hele saa saare gavnlige Forening
med Et vil blive sprængt, men endnu har den hel-
digviis opretholdt sig, og den lille Flok, hvoraf 
den nu bestaar, holder saa fast sammen og er saa
enig om dens fremtidige Bestaaen, at den, som et-
hvert godt Træ, ikke vil falde for det første Hug.
Sygekassens Medlemmer, der maae være Bo-
siddende i Byen, ere for største Delen Haandvær-
kere; men det var ønskeligt, om de større Industri-
drivende og Handlende ogsaa vilde indtræde, thi
kun ved en stigende Interesse for Selskabet vil dets
Formaal kunne naaes, og fordi man ikke synes for 
Øieblikket at trænge til Understøttelse i paakommende
Sygdomstilfælde (efter Selskabets Love maa ingen 
Syg undslaae sig for at modtage den ham tilkom-
mende Understøttelse), saa vil det dog altid være i
det Heles Interesse, at see en saa gavnlig Indret-
ning vedligeholdt og fremhjulpet, og derfor henledes
hermed Opmærksomheden paa en af de anbefalelses-
værdigste af de herværende mange Foreninger.

     Inferatet i Silkeborg Avis Nr. 83 betragter
jeg som sigtende til mig, og jeg beder derfor de flere
Tømmermestre om de ville opgive deres Navne, for
at jeg kan imødegaae dem paa en beskeden Maade
 - forresten veed jeg jo Formandens, efter hans eget
Ord til mig i Løverdags, den 16de October d. A.
For at gjøre det saa kort som muligt, vil jeg blot
tilføie, som Ordsproget lyder:"Hver feier for sin Dør,
          Og ofte man opdaget faar
          en Skjæv i Næstens Øie;
          Men Bjælken som i eget staaer,
          Man regner ei saa nøie.
Nu faae de flere Tømmermestre ei mere fra mig
denne Gang.          J. Christensen,
                       Snedker- Tømmermester,
             som de andre herpaa Handelspladsen.

     I Anledning heraf maa vi erklære, at vi nu, 
som altid, ville benytte den os tilkommende Ret, og
optage i eller udelukke fra vort Blad enhver Artikel,
eftersom vi finde den passende eller ei, enten ubetin-
get eller betingelsesviis med hensyn til Indhold eller
Tiden for sammes Optagelse; dog skal Bladet stedse
staae Aabent for Angreb paa os selv, naar disse ere
affattede i et Sprog, som vi tør byde Publicum,
og ikke antage mere Plads, end Bladets indskræn-
kede Rum tør offre dertil. - Forfatteren af "Na-
tionalsangen" har, om det behøvedes, viist os, at 
man ikke kan være vaersom nok i henseende til hvad
man skikker ud i Verden, enten det saa skeer ved
Pressen eller ved Pennen, thi begge kunne give sorte
Pletter. Vi ville nu korteligen tale om Rygterne, 
idet vi forholde os, muligen senere at tage en eller
anden Rygtesmed under Behandling. Skjøndt Ryg-
ter vistnok ikke "trives deiligere" her, end i de fleste
andre mindre Byer, kan det jo ikke negtes, at her
fødes og maaske man ogsaa kan sige døbes ad-
skillige, og vi have oftere, navnlig da Gasrygterne
havde gjort saa stor Alarm i de forskjellige Leire,
opfordret Vedkommende til at benytte Offentligheden
som det bedste og næste overalt anerkjendte Mid-
del til at nedslaae Rygter med. Og da det nylig
blev os fortalt, at en skjønne "Nationalsang", hvori
vi beskyldtes for gruelige Ting, i Afskrifter løb
Byen rundt, søgte vi strax at komme paa Spor
efter Sandheden; det lykkedes os snart fra en paa-
lidelig Haand at modtage en Afskrift af den veritable
Nationalsang og - vi have lagt den offentligen
frem for Verden, idet vi ikke frygte upartiske
Dommere. - Nu taler man somme Steder om,
at den gemytlige Forfatter vil sagsøge os, fordi vi
uden hans Tilladelse have offentliggjort de fire Vers
(de to sidste Vers angaae hverken os eller Offent-
ligheden); men dette Rygte finde vi dog virkelig
altfor - gemytligt.

     Under Gaarsdato have vi modtaget følgende
Skrivelse, som vi, om end den luttrede Smag kan 
finde et enkelt stødende Udtryk deri, ordret optage:
           "Hr. Redacteur!
     I Silkeborg Nationalsang, som er indrykket i 
sidste Avis, anføres, at Pressen er en Fælled, hvor
Enhver har Lov at græsse. De har negtet mig og 
Flere Adgang til at faae Noget indrykket, og bedes
derfor at optage disse Linier og igjennem Bladet at
besvare mig.
     Vil De for Fremtiden optage mine Inserater?
Har De Forandret Deres Princip efter egen Over-
veielse eller har Ariens Forfatter omvendt Dem?
I første Fald er jeg og Flere Dem og i sidste Fald
Forfatteren særdeles forbunden. Vil De ved samme
Leilighed føie et Par Vers til Nationalsangen, ere
vi Dem endnu mere forbundne. Bliver Svaret be-
negtende, er Ariens 3die vers jo noget Vrøvl.
     Silkeborg, den 22. Octbr. 1858.  Med Agtelse
                                                           L. Hertz.

     Undertegnede finde, at det er en ganske særegen
Fremgangsmaade af Communen, at udpante Be-
boerne for Skattebidrag uden paa nogen som helst
Maade iforveien at have tilkjendegivet dem, om de
ere ansatte og da, hvad de skulle give i Skat. I 
alle andre Byer, bliver man sendt enten Skattebog
eller Qvittering. Saaledes er Undertegnede Knud-
sen, der boer i min Svigersøns, Bager Jørgensens
Huus, idag bleven udpantet, og da jeg ingenlunde
har betalt Skat her i Byen, eller er bleven afkrævet
endsige har nægtet at betale Skat, saa troer jeg at 
være i min lovlige Ret, naar jeg herved beder mig
de for Pantningen betalte 2 Mk. 8 Sk. tilbagebetalte.
     Silkeborg, den 12te November 1858.
         S. Knudsen.               O. Jørgensen.

     Da man troer, at det er af almindelig Inter-
esse, at det ved det forestaaende Valg af Repræsen-
tanter til Communalbestyrelsen i Silkeborg bliver ud-
kaaret Mænd, der ere selvstændige og baade ere i 
Besiddelse af Evne og Villie til at varetage Byens
Tarav, imødekommes vist Manges Ønske ved herved
at indbyde til et Møde hos Hr. Gjæstgiver Keller
Mandagen den 20de dennes om Aftenen Kl. 7, for
at tale om Sagen og muligen at gjøre et Prøve-
valg. Ved at kaste et Blik paa de senere Begiven-
heder, bliver man vist opmærksom paa Nødvendig-
heden af at være forsigtig.
     Silkeborg, den 15de December 1858.
                                                   Flere Vælgere.

     Communalbestyrelsen opfordres herved til at af-
lægge revideret Regnskab over Byens Indtægter og 
Udgifter (Gasvæsenet indbefattet) i den Tid de nu-
værende Repræsentanter have fungeret, inden nyt
Valg foretages; hvilket muligen er af Vigtighed,
da der, efter Rygtet, skal være Tale om Gjenvalg.
     Silkeborg, den 27de Decbr. 1858.
                                          Mange skatteydere.

     At ringeagte et Menneske, er meget, men at 
ringeagte et heelt Samfund, er mere. Seer man 
hen til, at vor Communalbestyrelse flere Gange og
paa forskjellige Maader er bleven afæsket Oplys-
ninger om dens Færd, uden at den har værdiget de
Mennesker, hvis Lommer der saa haardt trænges
paa, et eneste Ord til Svar, og seer man hen til,
at afholdte Prøvevalg ikke har værdiges et 
Møde af den, men tvertimod at der arbeides paa
at underminere den gode Stemning, som der fandt
Sted, og seer man endelig hen til, at Opfordrin-
gen om Aflæggelse af Regnskab, om at være aaben,
og uforbeholden mod dem, der skulle betale Gildet,
 - til Dato er upaaagtet - saa maa man vist
tilstaae, at man er bleven ringeagtet.
     Var det maaske ikke rigtigere, at der Intet gjø-
res for at sætte Prøvevalget igjennem.
     Lad os hellere indskrænke os til paa Valgdagen
at se om Folk vil være selvstændige eller ikke.
     Silkeborg, den 29de Decbr. 1858.            X-Y

     Blandt de mange Foreninger, der ere og have
været i Silkeborg, er der vist neppe nogen, der har
havt et bedre Formaal for Øie end Silkeborg Syge-
og Liigkasse. Ogsaa den har gjennemgaaet en Cri-
sis. Der var en Tid da de ugentlige Udgifter vare
større end de maanedlige Indtægter og flere Med-
lemmer udmeldte sig. Alligevel holde den lille tap-
pre skare sammen og Kassen overvandt Sygdom-
men. Ny synes en blidere Sol at tilsmile den.
Medens den nemlig i sidste Qvartal har været be-
friet for langvarige og flere Sygdomme, er der ble-
vet optaget mange hæderlige Medlemmer, som ved
at melde sig til Optagelse vist mere have havt Kas-
sens Tarv for Øie, end egen Interesse.
     Den nu opløste Nybyggerforening mødte 
iaftes ved dens Formand i Directionen, Hr. Mølle-
forp. Hansen, og tilkjendegav at dette Selskab havde
besluttet at skjænke Sygekassen 25 Rd., som han 
overrakte.
     Saavel den nu hensovende Nybyggerforening
som enhver Anden, der bidrager til Sygekassens
Opretholdelse og Fremgang, føler Bestyrelsen sig
opfordret til herved at bevidne sin uskrømtede Tak.
     Under de nuværende heldigere Omstændigheder
tør Bestyrelsen haabe at endnu flere ville melde sig
til optagelse som Medlemmer i en Forening, der
ei alene seer hen paa egen Interesse, men ogsaa paa
Medborgernes Vel. At gjøre opmærksom paa, at 
hvis et Medlem bliver syg nyder det Godt af Kas-
sen og bliver det ikke syg, er det langt bedre faren,
behøves vist neppe.
     I Bestyrelsen for Silkeborg Syge- og Liig-
          kasse, den 2den April 1859.
     N. Anthonisen.                         H. W. Ottesen.
                                       Schmidt.

     Undertegnede undlader ikke herved at frabede
sig at blive beskyldt af Den eller De for at have
være Medvirkende i Noget af hvad der har været
indrykket her i Avisen, da jeg ikke engang har væ-
ret vidende i Noget. Jeg advarer derfor herved
Vedkommende om, ikke for Fremtiden at bruge mit
Navn til Dække over Nogetsomhelst.
     Silkeborg, i April 1859.               A. Larsen.

     I nærværende Blad har flere gange været Be-
kjendtgjort, at Dhrr. Kjøbmænd i Silkeborg, som 
Opmuntring for Landmanden i Fremtiden vil
kjøbe Korn saaledes, at Prisen bestemmes efter Vægt.
Dette Tilbud formener [mener] Indsenderen er i og for sig
ikkun [kun] af ringe Betydning; thi der haves Ingensom-
he(l)st Garanti for, at det tilbudte Korn med ret og
Skjel erholder den Priis, det fortjener, da Concur-
rensen har frit Spil, og denne Omstændighed er 
alene tilstrækkelig til at kuldkaste Værdien af det af
Dhrr. Kjøbmænd gjorte Tilbud. Vel er der ingen
Tvivl forhaanden om, at Dhrr. Kjøbmænd i Silke-
borg gjerne kjøbe bedste Varer og betale den med
den bedste Priis, de kunne give, men selv heri kan
man vel ikke billigviis [med god grund] fordre [fremme], at Landmanden skal
søge en solid, langt mindre nogen kraftig, Opmun-
tring. Indsenderen erkender det Gode, der er for-
bundet med Levering af gode, vægtige, sunde og
feilfrie Kornvarer og af Interesse derfor foreslaaer
han, der selv er Landmand, at der een bestemt Gang
maanedlig af Dhrr. Kjøbmænd bekjendtgjøres i Silke-
borg Avis, hvem der i den forløbne Maaned til 
hver af dem har leveret den bedste vare af de for-
skjellige Kornsorter, med tilføiet dansk Vægt - hvor-
for bruge hollandsk Vægt i Danmark? - samt den 
derfor givne Priis. Nogen særdeles Uleilighed kunde
det vel ei være forbundet med, at Kjøbmanden ved
Modtagelsen af en Vare giver Skriftlig Tilstaaelse
for, hvad Vægt det leverede Korn havde, samt - 
om man saa vil - den derfor betingede Priis. Til-
liden vil derved styrkes. Vel sandt, at den nærme-
ste Følge deraf i løbet af et Par Aar ei directe 
vil kunne tilfredsstille Dhrr. Kjøbmænd, thi den
paa god Basis vakte Kappelyst vil utvivlsomt be-
virke en rivende Afsætning til Landmændene selv,
blot for deraf at kunne erholde til Sæd. Naar den 
nævnte Tid er gaaet, vil da i større Almindelighed,
end nu kan ventes, godt, vægtigt, sundt og feilfrit
Korn kunne leveres Dhrr. Kjøbmænd i Silkeborg.
Den manglende Gevinst ved Omsætning af godt
Korn i nævnte Tid anbefales søgt indvundet ved
Salg af ved gode Landboforeninger anerkjendte gode
Kaste-, Rense- og Viftemaskiner samt Kornvægte med
danske Vægtangivelser, som nødvendig maa benyt-
tes, naar nævnte Øiemed [formål] fuldstændigt søges opnaaet.

     I de "gode gamle Dage" havde vi her i Lan-
det mange "gode gamle Skikke" og forskjellige Slags
Folkeforlystelser og Folkefester, hvilke nu næsten alle
ere bortfaldne, og de nye, som efterhaanden ere paa-
fulgte, have størstedeels kun havt en forbigaaende
Interesse og ere derfor hensygnede og have snart
tabt deres høitidelige Præg. En af de faae Folke-
fester - ja man kan vistnok sige den eneste - , som 
endnu til denne dag har vedligeholdt sig over hele
Landet, er Fugleskydningsfesten, der i næsten alle
danske Byer af Gamle og Unge, Høie og Lave fei-
res som en almindelig Høitidsdag. Ogsaa her i 
Silkeborg bestaaer, som bekjendt, et Skydeselskab,
og mange Stemmer hævede sig ved Generalforsam-
lingen den 16de dennes, for ogsaa her at søge denne
fra Fædrene nedarvede Folkefest vedligholdt, og det
vedtoges med stor Majoritet, at afholde den aar-
lige Fugleskydning Mandagen den 6te Juni med al
den høitidelighed som andre Steder bruges og som
ogsaa dette Selskabs Love paabyder, navnlig vil 
Udmarschen til Skydepladsen skee fra Byens Torv
under Gevær med fuld Musik og Selskabets Fane i 
Spidsen etc. etc.
     Da her i Silkeborg ellers ikke feieres en eneste
Fest, som har et folkeligt Præg, saa opfordres her-
ved alle og enhver af Byens og Omegnens agtvær-
dige Beboere, som ere Venner af Folkelighed og 
have Kjærlighed til de fra Fædrene nedarvede "gode
gamle Skikke", at slutte sig til dette Samfund, lige-
som vi haabe, at Skydeselskabets Medlemmer - 
enten de agte at deeltage i Skydningen eller ikke - 
til den fastsatte Tid møde paa Silkeborg Torv (saa-
vidt muligt under Gevær), for at deeltage i den 
høitidelige Udmarch til Skydebanen.
                   Flere Venner af Folkefester.

     Hvo, som ikke vil udsætte sig for brutale An-
raab og krav paa offentlig Gade, af Spækhøker
madammen, maa vogte sig for at komme i Gjæld
til denne ædle Qvinde.                    To mark og otte.

     Indsenderen af den i dette Blad Nr. 77 frem-
satte Advarsel om at komme i Gjæld til Spækhø-

kermadammen for ei at blive brutal anraabt og kræ-
vet paa offentlig Gade, bedes om at opgive hvilken
Spækhøkermadamme han sigter, for at de uskyldige
ikke skulle mistænkes for dette usømmelige Krav.
     Silkebog, den 13de August 1859.
    P. Aaboe, Høker.           N. Steenholdt, Høker.
       L. Hertz, Høker.               J. Wæng, Høker.
          A. Gilberg, Høker.

     Madam Steenholdt ved Besked om , hvem det 
er, der kræver Folk paa Gaden for        2 Mk. 8 Sk.

     Da det, naar man sammenholder Silkeborg 
Avis Nr. 77 - 79 maa forekomme Enhver, som om
det var min Kone, der paa offentlige Gade og paa
en brutal Maade har krævet Hr. "to Mark og 
otte" for sin Gjæld til os, kan jeg ikke undlade at 
bekjendtgjøre, at min Kone vel har taget sig den 
Frihed at kræve Hr. "To Mark og otte" for nogle
Penge, han i lang Tid har skyldt os, og at dette 
vel flere paa Gaden, men ikke ved brutale Anraab
eller paa nogen usømmelig Maade.
                                                       Steenholdt.

     Sundhedscommisionens Opmærksomhed henle-
des paa det Svineri, der findes udenfor Apotheket.
 - Har en Apotheker større Ret til at have Vadske-
tud [udledning] ud til Gaden end andre Beboere?          X.

     Da der ifjor blev bestemt at arrangere en Jule-
bazar heri Byen, blev det almindeligt beklaget, at 
Høitiden var saa nær forhaanden, at Arrangemen-
tet kun kunde blive et Hastværksarbeide, og at saa
at sige Ingen fik Tid til at forfærdige nye Gjen-
stande, passende for samme. Vi tillade os derfor
at forespørge, om der iaar, som der blev sagt ifjor,
kan ventes afholdt en lignende Bazar, og i dette
tilfælde, da at anmode de Mænd, der sætte sig i 
Spidsen for samme, om godhedsfuldt snarest at be-
kjendtgjøre det i saa henseende Fornødne.
                                                 Flere Haandværkere.

     Dhrr. Kjøbmænd ere vist ikke blevne fattige af
de Jule- og Nytaarsgaver, de have givet bort; men
om ogsaa en eller anden af Dem tidligere havde,
engang imellem bortgivet en ubetydelighed, da kunde
jo saadant for Fremtiden godt tilbageholdes, uden 
det derfor behøvede at indrykkes i Aviserne.
     Fremmede Folk, som læse Aviserne, maa jo
tænke, at Dhrr. Kjøbmænd hidtil have givet deres
Velfærd bort. Altsaa! da der nu ikke gives Jule- 
og Nytaarsgaver meer, saa er det at haabe, at 
Kjøbmændene snart vil blive til rige Folk. - Glæ-
delig Juul ønskes af    Flere Fabrikarbeidere.

                            Hr. Redacteur!
I Deres ærede Blad Nr. 282 har Kammerjunker,
Birkedommer Drechsel som Svar paa vort i "Dgbl"
Nr. 278 indrykkede Brev, bemærket, at dette inde-
holder lutter Overdrivelser og Opdigtelser, og at
Slagtermester Hertz selv har anmodet ham om at 
tage hans Børn alvorlig for, da det var ham som 
en god Borger at gjøre, at Sandheden kom 
frem. Hvad Overdrivelserne og Opdigtelserne an-
gaaer, da har Hr. Drechsel aldeles ikke oplyst, hvori
disse bestaae; han maa saaledes antages at erkjende
at de fremstillede Facta ere rigtige, at han har ban-
ket en Borgers uskyldige Børn, at han har arre-
steret det ene af dem fra Kl. 11 Formiddag til Kl. 
6 Eftermiddag m. m., thi som Jurist maa Hr. 
Drechsel jo vide, at hvad man ikke negter af be-
stemte Facta under en Sag, der erkjender man.
Denne Erkjendelse er forøvrigt ikke kommen os uven-
tet; thi Børnene blev jo, som de sige, bankede paa
Kammerjunkerens Contoir. Hvad dernæst den an-
førte Opfordring af Slagtermester Hertz angaaer, da
frygte vi meget for, at denne Forklaring ikke er gan-
ske correkt. Efter hvad der siges, har Hertz vel øn-
sket, at Sandheden kom frem, men Yttringer af 
ham i denne Retning - "Opfordringer" er vel et
feilagtigt Udtryk - ere vistnok først fremkomne,
efterat Børnene vare bankede og det ene arresteret,
mulig endog først, efterat de første Forhører over
dem vare sluttede. Det er vel ogsaa Sandhed, at
saadan Yttring er falden fra Hertz, mulig paa
Hr. Drechsels Opfordring, men det sees let, at der 
er stor Forskel paa, om en saadan er fremkommen
før eller efter Prygleaffairen, og er den kommen
efter denne, saa fører Hr. Drechsel Sagen ud af
sin rette Gænge [forløb] og afleder Opmærksomheden fra det,
man skal holde sig til.
     Vi Haabe, at Justitsministeriet, hvis nye Chef,
efter "Fædrelandets" Vidnesbyrd, skal være en
"Handlingens Mand", vil besørge Hertz's Klage un-
dersøgt, og paa denne Undersøgelse ventes der med
Længsel af Mange.

Hr.
Redacteur! Maa jeg bede Dem om at optage føl-
gende Linier fra en Mand, der kjender Forhørene
i den gamle Brandsag, som en Hr. P. atter har
sat Ild i.
Forhørene oplyse, at Slagter Hertz’s Dreng eller
Drenge have haardnakket negtet at have været i den
Afbrændte Gaard og leget med de to andre Drenge,
der have indrømmet ved en Leg at have foraarsaget
Ilden, og det ligeoverfor flere troværdige     
Vidner, som have tilbudt at gjøre Ed paa 
det Modsatte. De oplyse fremdeles, at saavel
Dommeren som Forældrene (de sidste idetmindste
efter deres egen Forklaring) have anvendt alle un-
der saadanne Omstændigheder fornødne Midler for
at faa disse Drenge fra denne Løgnagtighed, men 
intet kunnet udrette. De antyde endvidere, at Dren-
gen Martin Hertz har havt den for hans Alder
usædvanlige og fremtidsbebudende Aandsnærværelse
at sige, idet Ilden udbrød, og da han løb derfra, 
til de to smaadrenge, som have tilstaaet deres Ufor-
sigtighed: ”Siger I, at jeg har været med, faar I 
Prygl, men tie I stille dermed, skulle I hver faae en 
en svineblære.” De oplyse endelig, at Hertz’s 
Drenges Rygte er saaledes, at Forældre forbyde
deres Børn at lege og være sammen med dem.
Paa saadanne uskyldige Drenges Udsagn er
det, at man har bygget Beskyldninger som de frem-
førte. Skulde det virkelig imod Smaadrenge af den
Caliber have været saa urigtigt, hvis der privat var
givet dem en fortjent Huustugtelse for deres Løgn-
agtighed, enten af Forældrene eller Nogen paa de-
res Vegne? Om Faderen Herts havde anmodet
herom forud eller billiget det bagefter, kommer vel
ud paa Eet, men det lyder noget underlig, at han
paa samme Tid, som han fremstilles som den over
sine Børns Behandling Fortørnede, skulde bagef-
ter have bedet en anden Mand at give dem en 
Lussing.
Naar P. endvidere har fremført, at Drengene
eller den ene Dreng skulde være mishandlet, presset
eller pryglet til at bekjende under et Forhør, da veed
Enhver her, som Forhøret ogsaa udviser, at dette
er lutter Poesi, idet ingen af Drengene har
bekjendt, og der ikke er forefaldet Nogetsomhelst under
Forhørene, som kan ligne Sigtelsen.
Indsenderen veed ikke, om eller paa hvilken
Maade Kammerjunker Drechsel vil svare den Ano-
nyme Fjende mere, og han har derfor troet denne
Berigtigelse at være paa sit rette Sted. Iøvrigt
har jo Justitsministeriet resolveret [besluttet], at der ikke er
fundet Føie til at foretage noget i Anledning af
Hertz’s Klage og disse Opdigtelser.
                                                                                     Dgbl.

     En Hr. B. har i "Dagbladet"s Nr. 28 tilladt
sig at fremføre endeel usandfærdige grove Beskyld-
ninger imod mine Børn og derved søgt at stille
Kammerjunker Drechsels Fremfærd i Brandsagen i
det skjønneste Lys. Jeg har allerede tidligere villet
gjendrive den urigtige Forklaring, der fra Hr. Drechsel
gaves i nævnte Blad, og har kun ladet mig bevæge
til at afstaae derfra ved Haabet om, at denne Em-
bedsmands Forhold imod mine Børn vilde blive
underkastet en høiere Prøvelse, dette Haab er nu
tildeels svundet; men dersom Hr. Drechsel ikke ved
sin bebudede Sags Anlæggelse imod "Dagbladet"
selv foranlediger Sagen undersøgt, skal jeg ikke und-
lade at belyse hans Færd saaledes som Sandfær-
digheden og min haardt saarede Faderfølelse byder
mig det.                                             L. Hertz, 
                                                     Slagtermester.
     Silkeborg, den 3die Februar 1860.

     I Silkeborg Avis Nr. 22 hedder det, at Actie-
tegningen til et Dampskib paa Gudenaa, som i f. A.
blev sat i Gang af Undertegnede med Flere, ikke har
havt det forønskede Udfald. Dette maa jeg berigtige
derhen, at da der ikke engang er bleven holdt noget
Møde af Indbyderne, er det ikke muligt at vide,
hvor mange Actier der ere tegnede, eller hvilke Ud-
sigter der er til Sagens fremme; thi den har været
stillet heelt i Bero efter Forhandlingerne om Jern-
banen, af hvis Resultat det væsentligt vilde afhænge,
paa hvilke Punkter af Gudenaa Opmærksomheden
fortrinlig burde henvendes. Efterat disse Forhand-
linger nu foreløbig ere tilendebragte, og Tværbanen
Aarhus-Skive er slaaet fast, Silkeborg Handels-
plads udelukket ialfald i en lang Fremtid fra at faae
en Jernbane i sin Nærhed, maa Tange antages at 
blive det Punkt, hvorpaa Opmærksomheden herfra
fornemmelig bør rettes, og en Fart [sejlads] fra Silkeborg
til Tange i Nordost og fra Silkeborg til Ry Mølle
i Syd at maatte staa paa Dagsordenen her paa
Pladsen.
     For mit Vedkommende tvivler jeg ikke om at
en saadan Fart vil rendere [indbringe], fornemmelig naar Slu-
sen imellem Langsø og Remstrup Aa kunne komme
istand og Farten saaledes udføres med een Baad.
Om Rentabiliteten kan der jo imidlertid være for-
skjellige Meninger; men da Planen er udkastet saa-
ledes at Ingen behøver at risikere Noget, idet der
for Actien kan betinges Personfart med Baaden, og
Foretagendet er af den almeennyttige Beskaffenhed,
at denne langt overveier Pengespørgsmaalet, beder
jeg Enhver, der har Sagens Fremgang kjær, ikke
at svække Tilliden til dette Foretagende ved ugrun-
det Frygt, men trøstig anbefale det til Andres Op-
mærksomhed.
Et offentligt Møde er ansat til at afholdes i
Hotel Dania den 7de April førstk. Kl. 12 Middag;
hvilket jeg benytter Leiligheden til at meddele, og 
hvortil Enhver, der har Interesse for Sagen, ind-
bydes.
Silkeborg, den 20de Marts 1860.
Drechsel.

Hvb.
   Hr. Kammerjunker, Birkedommer Drechsel.
     Undertegnede Værtshuusholdere takke Hr. Kam-
merjunkeren med megen Paaskjønnelse for den ret-
færdige Orden, der er indført siden Nytaar sidstleden
ved Meddelelsen af Tilladelse til at holde offentlig
Dands i henhold til Næringslovens § 62, nemlig
at Enhver af os og Gjæstgiver Keller, der have løst
Tilladelsesbeviis til saadan Dands, kunne holde
Dands hver 14de Dag om Søndagen skifteviis efter
en bestemt Orden.
     Silkeborg, den 26de Marts 1860.
                    N. Høi.                     P. Eilersen.

     I Anledning af Hr. Kammerjunker Drechsels
Inferat i Silkeborg Avis Nr. 25 skal jeg til Over
flødighed henvise til nedenstaaende mit Andragende
til Amtmanden, hvilket kun indeholder den rene
Sandhed.

   Høivelbaarne
     Hr. Kammerherre, Baron Bille Brahe,
Ridder af Nordstjernen og Dannebrog samt Danne-
brogsmand, Amtmand over Skanderborg Amt.
     Den Humanitet og Velvillie, Deres Høivelbaa-
renhed stedse nærer med Enhver af deres Undergivne
heri Amtet, naar man med Tillid og Fortrøstning
henvender sig til Dem, er noksom bekjendt, og gav
mig Mod til at henvende mig til Dem i forrige 
Uge angaaende den Haardhed, hvormed Hr. Kam-
merjunker, Birkedommer Drechsel havde behandlet
mig, fordi jeg, efter min Mening, ikke med en god
Samvittighed kunde opfylde Hr. Kammerjunkerens
strenge Villie med at underskrive en Dom, som jeg
ikke havde forkyndt eller seet Originalen af, men 
kun, som Hr. Kammerherren Bekjendt, et stykkke
Papir, hvorpaa var skrevet "Thi kjendes for Ret"
osv. uden at jeg som meldt har havt Originalen at 
conferere med. Nævnte Stykke Papir har jeg der-
imod leveret Kammerjunkeren i forkyndt Stand med
Underskrift. Havde Hr. Kammerjunkeren ladet det
blive ved dette Ene, at overøse mig med Uqvemsord
og Trusler, vilde jeg ikke have gjort videre ved Sa-
gen, deels fordi jeg elsker Fred med Enhver, deels
fordi jeg som fattig Mand ikke har Raad til at ud-
holde en Proces. Hr. Kammerjunkeren lod det imid-
lertid ikke blive derved, men greb saa følelig ind i 
min Næringsvei, idet han ved Magtsprog forbød
mig at holde Dands Markedsdag, Noget som aldrig
tidligere er bleven mig negtet, og som jeg heller al-
drig har givet Anledning til, da der endnu ikke een
eneste Gang i de mange Aar, jeg har søgt mit Er-
hverv ved at holde Dands, har været mindste Tu-
mult eller Spectakel i mit Huus, hvilket Hr. Kam-
merjunkeren selv for kort Tid siden har bevidnet idet
han sagde: at han var glad ved at han har faaet mig
til Sognefoged, da jeg stedse havde holdt saa god
Orden i mit Huus, at der aldrig havde været An-
ledning til mindste Klage osv.
     Mit Gjæstgiveri indbringer kun saare lidet - 
da det ligger afsides. Mine Skatter og Renter ere
store, og endelig har jeg, som allerede er en ældre
Mand, Kone og 6 Børn at forsørge, og hvorfra
skal jeg fattige Mand tage Føde og Klæder til mine
Kjære, naar man saa grusom berøver mig min
Fortjeneste? I disse bedrøvelige Tanker, men dog
med Haab og Tillid var det jeg reiste til Skander-
borg, Torsdagen den 15de dennes, for at klage min
Nød for Hr. Kammerherren, og aldrig skal jeg
glemme den venlige Forekommenhed hvormed Deres
Høivelbaarenhed modtog mig og den Interesse hvor-
med De tog Dem af min Sag, og da jeg forlod
Deres Høivelbaarenhed var jeg saa glad, at jeg i
mit Hjerte tilgav Hr. Kammerjunker Drechsel sin
Haardhed imod mig for Deres Skyld. Da jeg 
havde Forretning i Aarhuus sendte jeg det Brev,
Hr. Kammerherren var saa god at give mig til Hr.
Kammerjunker Drechsel, med Posten for ikke at op-
holde det. Ved min Hjemkomst kaldte en Forretning
mig til Birkecontoiret, og da jeg nu troede at Kam-
merjunker Drechsel ved Deres Høivelbaarenheds Skri-
velse var bleven mildere stemt imod mig, og for at 
vise at jeg ikke vilde trodse eller tilsidesætte den Re-
spect jeg troer at skylde Enhver af mine Foresatte,
bad jeg for 3die Gang igjen om at maatte holde
Dands den ommeldte Markedsdag; men Kammer-
junkeren svarede, at jeg maatte holde hans tidligere
Forbud efterrettelig. Ligeledes sagde Kammerjun-
keren, at jeg havde givet Hr. Kammerherren en urig-
tig Fremstilling af Sagen og at han i den Anled-
ning havde skrevet til Deres Høivelbaarenhed. Igaar
havde vi det omtalte Marked og jeg gik glip af 
omtrent 70 til 80 Rd., som jeg kunne have fortjent,
havde Kammerjunkeren ikke været saa ubarmhjertig
med mig, et Tab, der er saa meget føleligere som
mine Skatter, der endnu ikke ere betalte, skulde have 
været udredede deraf. Jeg tillader mig her at be-
mærke, at jeg til Kæmnercontoiret har betalt for
Dands Afholdelse for eet Aar indtil 10de Juni d. 
A. Hvad skal nu jeg stakkels ubemidlede Mand
gjøre? Hvad formaaer jeg mod en, ligeoverfor Hr. 
Kammerherrens gode Fredsforslag, egenmægtig Mand.
Hr. Kammerjunkerens første Fremstilling til Deres
Høivelbaarendhed i den Anledning var Usandfærdig,
hvilket de 4 Vidner jeg har paaberaabt skal kunne
bevidne og af den Grund maa jeg frygte at den 
han nu igjen har tilstillet deres Høivelbaarenhed,
mulig endnu er værre for mig, og beder derfor Hr.
Kammerherren ikke uhørt at fæste Lid til denne.
Den Dag, jeg nægtede at underskrive, opfordrede
Kammerjunkeren sin Fuldmægtig til at oplæse for
mig, (hvilket han og gjorde), det Stykke Papir jeg
havde forkyndt, men kun den Sætning "Thi kjendes
for Ret" osv., ikke Originaldommen. Jeg mener, 
at jeg idetmindste selv skulde have havt den rigtige
Dom i mine Hænder for at conferere med det Stykke
Papir hvorefter jeg havde forkyndt, og naar saa
hertil føies, at i den Tid Fuldmægtigen oplæste, gik
Kammerjunkeren op og ned af Gulvet og overøste
med med en Ordstrøm af Uqvemsord, hvorledes 
skulde jeg saa kunne staae med Ro og høre efter?
Sagen har her i Byen vakt almindelig Misfor-
nøielse hos Store som Smaae og jeg er overbeviist
om, at mine Medborgere ville understøtte min Sag
til det Yderste, hvilket jeg troen endnu mere vil over-
bevise Kammerherren om, hvor uretfærdig jeg 
er bleven behandlet, idet jeg maa gjentage at alt
mit tidligere foranførte for Deres Høivelbaarendhed
indeholder den rene Sandhed i enhver henseende,
hvilket jeg med Vidner vil kunne godtgjøre.
     Det er nu min underdanigste Bøn til Hr. Kam-
merherren, at De vil tage dem af Sagen, og min
Æresfølelse byder mig, at fastholde den Begjæring,
at Sagen angaaende den ommeldte Doms Forkyn-
delse samt Hr. Kammerjunkerens mod mig ærekræn-
kende Opførsel maa blive retslig undersøgt og derfor
beder jeg om at Hr. Kammerherren vil beskikke en 
Sættedommer i Sagen.
     Silkeborg, den 21de Marts 1860.
                                         Allerunderdanigst
                                                     Keller.

     Til Hr. Kammerjunker Drechsels Inferat i dette
Blads Nr. 25 skulle vi i Korthed bemærke:
   a) at hans Fremstilling af Sagen i flere Punk-
ter ikke gjør den fuldkommen klar, navnlig er Doms-
conclusionen (Dommens Udfald) ikke ligebety-
dende med selve Dommen;
   b) at Attesterne fra hans Undergivne ikke fri-
kjende ham, b. A., for den paaberaabte uslebne
Opførsel imod Hr. Keller, og endelig
   c) at Takadressen [henvendelse] fra de to Værtshuusholdere er
Sagen aldeles uvedkommende, da den kun
omtaler Søndagsdandsen, medens Hr. Kellers Klage
gjælder Markedsdagen.                 P. & B.

     Endvidere har Kammerjunker Drechsel ladet
mig stævne, fordi unge Mennesker skulle have spillet
Billard hos mig om Søndagen inden Gudstjenesten
var tilende. Jeg mødte ifølge nævnte Stævning i
Tirsdags paa Raadhuset og fremlagde, efterat have
paahørt Klagen, nedenstaaende Indlæg, hvilket Kam-
merjunkeren, efterat have gjennemlæst samme, put-
tede i sin Lomme. Han negtede at afsige den i
Indlæget forlangte Kjendelse, men henviste til Da-
gen efter. Det, Kammerjunkeren derpaa lod tilføre
Protocollen, blev ikke oplæst for mig.
"Stævningen indeholder Usandhed, og Domme-
ren har indstillet mig til Afsked som Sognefoged og
Stævningsmand, fordi jeg ikke vilde bryde den Eed,
jeg har svoren, og han har ogsaa forbudt mig at 
udøve min Næringsvei, hvoraf jeg skal leve, og han
har opført sig saaledes imod mig som der fortælles
i Silkeborg Avis, som jeg herved overrækker Retten
til Indlemmelse i Sagen. - Jeg har søgt om at 
faae Forholdet mellem os undersøgt af en Sætte-
dommer, og af den Ansøgning overleverer jeg her-
ved Retten Concepten, ligeledes til Indlemmelse i
Sagen. Hr. Kammerjunker Drechsel har saaledes 
søgt at skade og forkleine mig, og den Tiltale, han
nu reiser imod mig, antager jeg for yderligere Had.
Jeg protesterer imod at han holder Forhør over mig
eller dømmer, forinden vores Conflicter ere af-
gjorte. Jeg antager ham ikke for at være en upar-
tisk Dommer i denne Sag, og jeg medvirker i disse
Dage for at der indgives Andragende om at vor 
kjære Konge allernaadigst vil forflytte ham, da det
er et fælles Ønske i Byen. Afgiver Hr. Kammer-
junkeren nu en Dom, at Sagen alligevel skal frem-
mes af ham, saa appellerer jeg saadan kjendelse,
hvilket herved erklæres."
     Sluttelig skal jeg, med hensyn til Hr. Kam-
merjunkerens paa Raadstuen fremlagte Skrivelse til
Amtet og hans Contoirpersonales og Politi-
betjents Erklæringer, bemærke, at deri findes flere
Usandheder, navnlig er den Sætning:  - "Kel-
ler blev anmodet om, selv at gjennemlæse Overrets-
dommen, for at overtyde sig om sammes Overeens-
stemmelse med Extractudskriften, men syntes ikke at
ville indlade sig herpaa" - aabenbar Usand-
hed, (da Opfordringen til mig om at underskrive
skete, uden at Noget var læst op for mig,
langt mindre Dommen givet mig selv til 
gjennemsyn; hvorvidt det, Kammerjunkeren senere
lod oplæse for mig, var Dommen, Domsconclu-
sionen eller kun en Extract af denne, veed jeg 
ikke nøie, da han paa samme Tid overøste mig med
Uqvemsord, saa at jeg var i en saa oprørt Stem-
ning, at jeg rystede over hele Legemet, og saaledes
uskikket til at opfatte Noget), ligesom Kammerjun-
kerens fripostige Benegtelse af at have udviist nogen
Fornærmelse imod mig.
     Jeg skal derfor ikke hvile, førend Sagen er 
bleven undersøgt af en upartisk Dommer, der nok
vil vide at forelægge Vidnerne Spørgsmaalene paa
en anden Maade end den anklagede Birkedommer,
 - og jeg haaber med Guds og mine Medborgeres 
Hjælp, at min retfærdige Sag skal seire.
      Silkeborg, den 30te Marts 1860.
                                                  C. Keller.
                                          Dannebrogsmand.

     Da jeg af Mange og ofte er bleven opfordret
til direkte og personlig at henvende mig til Justits-
ministeriet for at forlange den af Kammerjunker
Drechsel imod mine Børn udviste uretfærdighed og 
ærekrænkende Behandling Undersøgt, saa erklærer jeg
herved, at jeg er villig til at foretage en Reise til 
Hovedstaden i dette Øiemed, naar mine Medborgere
ville yde et pecuniairt Bidrag dertil, da min Evne
ellers ikke tillader mig det. Jer har formaaet Re-
dacteuren af Silkeborg Avis til at modtage hvad 
hver især er villig til at yde.
                                                     L. Herts.

    I en Brochure, betitlet "Om Silkeborg
Handelsplads og dens Tilstand" har Forfatte-
ren, Kammerjunker, Birkedommer Drechsel, ved
paa Side 6 at lade Told- og Brænderiafgif-
ternes Størrelse være blanke, tilføiet en An-
mærkning, saalydende:
     "Det bedes undskyldt, at her er et Hul,
     idet den Henvendelse til vedkommende Em-
     bedsmand om at faae Told- og Brænderi-
     afgifterne opgivne, har været forgjæves."
     Den Embedsmand, der herved sigtes til, er 
Undertegnede, men da jeg ikke kan tillade, at
Hr. Drechsel, paa den Maade, som her er 
skeet, omgaaes med mit Rygte som Embeds-
mand, skal jeg her tillade mig at belyse
denne Sag.
     Den 22de Januar hjemkom jeg fra en Em-
bedsreise og modtog samme Dags Aften et 
Brev har Hr. D., dat. 20de f. M., stemplet
af Skanderborg Postkontoir den 22de, hvori
han "til Brug ved en Udsigt over Silkeborg
Handelspladses økonomiske Tilstand" beder
disse Indtægter opgivne. Da jeg næste Dag
Skulde paa en længere Reise, afsendte jeg samme
Aften til Hr. D. et Brev, hvori jeg ikke alene
afgav de begjærte Oplysninger, men ogsaa op-
gav Antallet af ind- og udgaaende Pramme til 
Silkeborg.
     Efter de indhentede Oplysninger er Manu-
skriptet tilstillet Overkrigskommissair Elmquist
i Aarhuus med Skrivelse fra D. 21de Ja-
nuar, og det er trykt hos denne, indbundet
hos Bogbinderen, oplæst af Hr. D. paa Sil-
keborg Raadstue fra bemeldte 21de f. M. til 
den 29de næstefter, altsaa i 8 Dage.
     Det er Hr. D bekjendt, at mit Embede
fører med sig, at jeg ofte paa eengang er 14
Dage borte fra mit Hjem. I Ugen fra den 
21 - 26de Januar var jeg fraværende med Und-
tagelse af de enkelte Timer, jeg den 22de var
hjemme, og naar jeg dertil lægger den paa
hiin Tid ved Sneveir saameget afbrudte Post-
gang, saa er det et stærkt Stykke, at han vri-
ster sig til, offentlig at fremstille mig som en 
efterladen eller modvillig Embedsmand lige-
overfor den Plads der er anviist mig til Birke-
kreds; anderledes kan jeg ikke forstaae den gjorte
Insinuation, og saaledes have de, der have
læst Stykket, ogsaa opfattet Sagen.
     Der havde jo været tilstrækkelig Tid til at
faae de ønskede Oplysninger, naar Kammer-
junkeren samtidig med, at han gik til alle
Kjøbmændene og af deres Handelsbøger ud-
drog, hvilke Sognes Beboere der handlede i
Silkeborg, samlede det øvrige Materiale til 
Brochuren, konciperede og renskrev denne,
havde tilskrevet mig.
     Det synes derfor, at der staaer noget andet
bagved end denne hans Fremgangsmaade. Om
dette nu er, at Toldafgifterne af Silkeborg
ere dalede 30 - 40 pCt. i Aaret 1860, eller 
Kammerjunkeren har havt andre Grunde, skal 
jeg ikke sige, og Tanker ere jo toldfri.
     Silkeborg-Skanderborg Oppebørselskontrol,
          den 9de Januar 1861.
                                              Jansen.

     - Naar Hr. Oppebørselskontrolleur Jansen
i dette Blads Nr. 38 har meent, at jeg ved
min Anmærkning i en Piece om Silkeborg har 
sigtet til ham og hans Embedsforhold, maa
jeg for det første bemærke, at det ikke ved-
kommer hans Embedsforhold at forsyne mig
med Materiale til et privat Arbeide, og for
det Andet, at Anmærkningen, da den af mig
blev nedskreven, slet ikke sigtede til ham, men
til den her paa Stedet boende Toldassistent,
til hvem min Henvendelse var forgjæves, idet
han, som udgjør hele Toldvæsenet her paa 
Pladsen, nægtede at kunne give mig de begjærte
Oplysninger. Jeg henvendte mig derefter 
i et Brev til Kontrolleuren og modtag ganske
rigtig Svar fra ham, Dagen kan jeg nu ikke
opgive, men for sent maa det have været;
thi efter et Brev fra Bogtrykkeriet i Aarhuus
ere de første Exemplarer af Piecen i fær-
dig indheftet Stand afsendte derfra den 26de
f. M. Om jeg kunde have henvendt mig
tidligere til Hr. J., er denne Sag uvedkom-
mende; Toldkamret her er dog vel det første 
Sted til at søge en Saadan Oplysning. - 
Saasnart jeg fik Leilighed dertil, nemlig ved
Foredraget paa Silkeborg Raadstue, meddelte
jeg, at jeg havde nu modtaget den forhen
manglede Oplysning og opgav Indtægternes
Størrelsen Overeensstemmende med Hr. J. 's 
Brev.
     Ifølge det anførte ved jeg dog ikke, om det ved
Hjælp af Tankernes Toldfrihed kar forsvares
at sige paa Papiret om en Mand, at "det
synes, at der staar noget Andet bagved hans
Fremgangsmaade"; - bag min staaer i hvert
fald Intet. Dette maa være mit sidste Ord
i denne Sag, da jeg ikke har Tid til at fort-
sætte en Debat.
     Silkeborg, den 17de Februar 1861.
                                                         Drechsel.

     Dersom den Sætning, at Enhver er sine
egne Ords bedste Fortolker, ubetinget stod ved
Magt, saa kunde der jo Intet siges imod, at 
Kammerjunkeren nu forklarer, at han ved sin
Insinuation i hans Brochure om Silkeborg ikke 
har sigtet til mig, men denne Erklæring kan
ikke forandre den Mening, hvori Brochurens
Læsere have opfattet den; thi de, jeg har talt
med, have forstaaet den som sigtende til mig,
have opfattet min fremstillede Adfærd som
Modtvillighed, og at den er møntet paa mig,
kan paa anden Maade bevises. Det er ganske
rigtigt, at Kammerjunkeren har ladet Told-
assistent Bjørnsen i Silkeborg anmode om at 
give de ønskede Oplysninger; men det er kun 
Sandhed med Modifikation, naar Kammer-
junkeren herom siger saalydende: "til hvem min
Henvendelse var forgjæves", thi heraf maa det
jo antages, at Kammej. enten selv eller ved
et specielt Bud har henvendt sig til B. Dette
er ikke rigtigt; thi Henvendelsen er skeet paa
den Maade, at en tredie den Sag uvedkom-
mende Mand, i eget Ærinde, Søndagen den 
20de f. M. (s. D. der blev skrevet til mig)
kom paa Birkecontoiret, og bad Kammerj. ham
da ved Bortgangen om at skaffe disse Oplys-
ninger af B.; men selv om denne, uden min
Bemyndigelse vilde have meddelt dem, kunde
han dog ikke dette, da han kun var i Besiddelse
af Regnskabet for 3 Qvartaler; de fjerde be-
roer hos mig. En Anmodning, fremsat paa 
en saadan Maade og under en saadan Form,
kan dog den, der gjøre den, ikke ret anføre i
den Betydning, Kammerj. har givet den, som
"egen (min) Henveldelse". At B. udgjør
"hele Toldvæsenet" i Silkeborg, og at Told-
kamret der er det første Sted at søge Op-
lysning om Toldforretninger, ere jo Besynder-
lige Ord i Kammerjunkerens Mund, da han 
jo dog ved, at jeg er den Toldembedsmand,
der alene fører Regnskaberne og leder alle Told-
forretningerne i Silkeborg, og for tre Aar
siden, da Amtet begjærede af Kammerj. Op-
lysninger om Vareførselen paa Gudenaa, vidste
han bedre Besked, idet han henviste dette til 
mig, der var i Besiddelse af disse. Ligesaa
Brøstfældig [skrøbelig] er Kammerjunkerens Anførsel om,
at det ikke vedrører mit Embedsforhold at give
deslige Oplysninger. Dette skulde jeg dog
mene, naar der tales om, at de kunne fremme
det Toldsteds Interesser, som jeg, for Told-
væsenets Vedkommende, skal varetage.
      Men alt dette er kun Biting imod, hvad jeg
nu skal oplyse om Kammerjunkerens Færd i
denne Sag; nu skal jeg oplyse, hvor let det 
havde været ham at undgaae den Fornærmelse,
han har tilføiet mig, naar det havde været ham
om at gjøre at værne om anden Mands Ære.
     Han havde efter indhentet Underretning paa
Postkontoiret mit Brev med de begjærte Op-
lysninger af 22 f. M., den 24de om Mor-
genen, og han havde strax kunnet sendt dem
pr. Telegraph til Bogtrykkeriet i Aarhuus eller
gjort dette skriftlig om Aftenen, thi Manuskrip-
tet har Kammerj. afsendt med Brev den 21de,
det har altsaa ikke været i Aarhuus førend den 
22de, og Korrekturarket er saaledes ikke blevet
færdig tidligst før den 23de om Aftenen. Hvor-
for har han ikke føiet de manglende Oplysnin-
ger til, forinden han uddeelte Brochuren?
Dette kunde han langt lettere have gjort end
at skrive en overflødig Adresse "venskabelig
fra Forfatteren" paa hver. Alt dette har
Kammerj. undladt, men nu kommer det Ufor-
klarligste: Efter indhentet Oplysning har han
selv forlangt at læse Korrekturarket: det første
Ark, der trykkes, efterat Skriftet er sat. Dette
kan han ikke have havt før den 24de Januar
om Morgenen, altsaa samtidig med mit Brev
med de manglende Oplysninger, men hvorfor
har han saa ikke udslettet den fornærmende An-
mærkning og føiet Oplysninger til, som han
havde i sine Hænder? Staaer der nu ikke no-
get bagved dette? Dette skulde jeg dog mene.
At Kammerj. ikke vil svare, er mig ligegyldigt;
nu har jeg fremstillet hans Færd, og dette er 
mig nok.
     Silkeborg-Skanderborg Oppebørselskontrol,
          den 23de Februar 1861.       Jansen.

     Hvorledes Hr. Jægermester Klüver under
Auctionen den 4de dennes paa Thinghuset i 
Silkeborg paa en ærekrænkende maade angreb
mig, fordi Silkeborg Avis havde meddelt, at 
jeg havde fundet et Brunkullag i Silkeborg
Skov, er bekjendt for mange af Byens og 
Omegnens Beboere. Jeg vilde ikke offentligt
have omtalt dette uhyggelige Optrin, naar jeg
ikke havde seet at Avisen efter Opfordring
havde optaget Sagen til Fordeel for Jæger-
mesteren, der ligefrem i Manges overværelse
sagde, at hiin Meddelelse var Løgn. Med
Hensyn til den Paastand, at Forstvæsenet i
mange Aar har kjendt Bruunkullaget i Vester-
skoven, tillader jeg mig at spørge: af hvilke
Grunde har Jægermesteren da ikke søgt at 
komme til Kundskab om dets Betydning førend
jeg lod det bearbeide. Efter min Formening
skylder Enhver sit Fædreland at bidrage til at
dets Naturproducter finde Anvendelse; derfor
anseer jeg det utilgiveligt, at han har vidst
Brunkullagets Tilstedeværelse uden at lade det 
undersøge. Hvorvidt han, som han sagde, 
har kjendt det førend jeg blev født, lader jeg
staae ved sit Værd; men Skovfoged, Danne-
brogsmand Rix, den ældste af Forstbetjentene
ved det silkeborgske District, vil vist erindre, at 
han, da vi i Efteraaret hos Gjæstgiver Hee-
gaard vare sammen med Flere, hvoriblandt
ogsaa et Par af hans Collegaer, sagde, da
Talen førtes hen paa Brunkullene i Rustrup
Skov: at "nu have vi dem ogsaa i Vestersko-
ven, Ottesen har fundet dem". Dengang Hr.
Rix talede saaledes, stod det ham formodentlig
i Erindring, at han kort tilforn havde leveret
Hr. Fabrikeier Drewsen et Stykke Jord i den
Formening at det var Kul. At det sorte Jord-
lag, hvoraf dette var taget, findes i Vester-
skoven. forandrer ikke Sagen til Fordeel for 
Jægermesteren, thi lignende Lag forekommer
mange Steder, uden at det vides at være Kul.
Sagen angaaende det omtvistede Fund er imid-
lertid saaledes: Efterat Hr. Drewsen, hvis 
Virksomhed Egnen i flere Henseender skylder
meget, havde talt med mig om Brunkullene
heri Egnen, yttrede han, at naar de kunde
findes i Mængde og leveres i Silkeborg uden
store Transportomkostninger, antog han at de
kunde benyttes til Ophedning af hans Damp-
kjedler, og at det vilde være ham en Glæde,
hvis de Penge, han maatte give for Kul, kunde
blive heri Landet. Idet jeg indsaae, at kunde
Hr. Drewsen benytte Brunkullene, vilde de
blive som en Guldgrube for Landet, bragte
jeg ham Prøver af et Lag, jeg for flere Aar
siden havde seet paa en til Vesterskoven grænd-
sende Eiendom, R. Gjæssøes Skov i Rustrup.
Da Hr. Drewsen senere anmodede mig om at 
forsøge, om der ikke kunde findes et tilsvarende
Lag paa Statens Grund, og sagde, at han
havde talt med Hr. Klüver, der intet havde
imod at jeg lod grave efter Kul i Skovene,
foretog jeg ved hjælp af to Arbeidere en Un-
dersøgelse i Vesterskoven, hvor vi ogsaa fandt
haarde og faste Brunkul; jeg lod derfor fore-
tage nogle Arbeider, for at komme til Kund-
skab om Lagets Beskaffenhed. Det ugunstige
Veir og den indtraadte Vinter bød mig at 
lade Arbeidet hvile; men da jeg haabede, at 
naar Interessen for Brunkullene var vakt, de
da muligen ogsaa kunde opdages paa Steder,
der laa endmere fordeelagtige for Transpor-
ten, skrev jeg en Afhandling: "Fortjener de
Kullag, der findes i Jyllands Bakker, Op-
mærksomhed?" hvilken i Slutningen af f. A.
optoges i Silkeborg Avis. At denne har hen-
ledt Opmærksomheden i den ønskede Retning,
har jeg erfaret derved, at Flere have givet
mig Meddelelser om, hvor der findes samme
Slags Jord, som den, Hr. Rix antog for Kul.
I formeldte Afhandling har jeg sagt, at jeg
i Vesterskoven, nogle hundrede Alen fra det
Sted, jeg først undersøgte, har fundet et Kul-
lag, der er fast, 3 Fod tykt og lader sig bryde
i store Stykker. At Hr. Jægermester Klüver
lod dette staae upaatalt, vidner om, at han
ikke vil kunne bevise det, han sagde, da han
overøste mig med sine Grovheder ved Auctionen.
 - Det maa foriøvrigt bemærkes, at hvor jeg
har ladet grave, er Lyngbakker og har ikke
været Skov i Mandsminde. Til Hr. Klüvers
Yttring om, at kullaget skal blive undersøgt,
bemærkes, at det allerede kjendes af Mange,
der deels have arbeidet der og deels været der
for at betragte det. Jeg har efter Hr. Drew-
sens Ønske ladet flere Læs kjøre til Silkeborg
i Vinter, og forat faae disse nogenledes gode,
er der gravet 6 til 8 Alen ind i Laget. Det,
der nu hensigtsmæssigt kan foretages for at 
komme til Kundskab om dets Betydning, er 
at den nedfaldne Jord bortskaffes, og de over
Kullene liggende Jordlag afstives ved et solid
Tømmerværk, saa at Laget kan bearbeides i
Gange under Jorden, saaledes som jeg har
seet de bornholmske Kulværker drives, for at 
det kan bedømmes, hvormeget det kan koste at
tage et vist Parti Kul. Det var min hensigt
nu i Foraaret at gjøre dette, for at kunne
levere Hr. Drewsen saa mange tørre Kul, som
vare nødvendige for ved hans Dampkjedler at
forsøge, hvilken Brændværdi de have; men da 
Skovfoged Rix for nogen Tid siden i Jæger-
mester Klüvers Navn forbød mig at komme
til Kullaget, overholdt jeg dette Forbud, uagtet
jeg ikke betvivler, at Regjeringen med Tilfreds-
hed vilde have erfaret at jeg havde forfulgt
Sagen indtil der var Vished om, hvilken Be-
tydning Brunkullene have som Brændsel ved
Dampkjedler og andre Ildsteder, hvor der 
benyttes større Partier Tørv og Steenkul.
                                          H. Ottesen.

     Man tillader sig herved at forespørge
den ærede Bestyrelse for Gasværket, om 
ikke snart Gadelygterne blive tændte, for
dog at faae noget Lys i dette babyloniske
Mørke.              Nogle Gasforbrugere.

     Da det er en bekjendt Sag, at der ikke 
ved Silkeborg Sygehuus findes nogen Des-
infektionsovn (Varmeovn), men at tværtimod
det for Beboerne utaalelige Svineri finder
Sted, at Sengeklæder, der enten ere befængte
med Utøi eller smitsom Sygdom, blive bragte
til Bageren og der i den samme Ovn, hvor 
Beboernes Brød bliver bagt, gjennemgaae en 
Renselsesproces, som er nødvendig for hvilket-
somhelst af de nævnte Tilfælde, - tillade vi
os at stille det Spørgsmaal, om Anlæggelsen
af en saadan aldeles nødvendig Desinfektions-
ovn hviler paa Politiet, Distriktslægen eller 
Kommuneraadet, idet man haaber, at de Au-
toriteter, det ikke paahviler, ville fralægge sig
Skyld for slig en Uorden.            K.  X  L.

     Vi undertegnede Bagere i Silkeborg erklære
herved, at vi hverken nu eller nogensinde have
renset Sengeklæder eller noget lignende i vore 
Bagerovne. Vi opfordre derfor Indsenderne
K. og L. til at tilbagekalde deres Paastand i 
denne Retning, da vi ellers see os nødsagede 
til ad Rettens Vei at tvinge dem til at til-
bagekalde deres usandfærdige Paastand om os
og vor Virksomhed.
     Silkeborg, den 22de Januar 1872.
   C. Kortsen.          L. Holst.          L. Tørsleff.
     N. P. Thorendahl.         J. Jørgensen.
                         A. Stilling.