(kun tekst vedr. Silkeborg er tastet)
- I Søndags og Mandags er der afholdt en jydsk
Sangfest….
Næste Aar have de jydske Sangforeninger besluttet at
samles i Silkeborg.
Til afbenyttelse er os velvilligen overladt neden-
staaende skjønne Sang, der, rigtignok tildeels ved
sin Vittighed udenfor Sandhedens Gebeet, nylig skal
have opbygget en udsøgt Kreds ganske kosteligen:
Silkeborg Nationalsang.
Mel. Der var engang en tapper Mand.
O, Silkeborg! Din Priis gaar vidt,
Saa vidt som Bølger rulle;
Du prises høit, Du prises tidt;
Men aldrig dog tilfulde.
I Dalens Favn, ved Søen reen,
Vi trygt paa Sandet bygge,
Og kom vi ei paa grønne Green,
Vi dog boe i dens Skygge.
Vi har en By, en lille reen,
Med Tage lyserøde;
Vi har en Gade, lagt med Steen,
og fire deilig bløde,
Og vi har Gas og vi har Vand
Fra hele Søens længde,
Og naar engang der raabes Brand,
vi Spande har i Mængde.
Og Rygter trives deilig her,
Ja vi har og en Presse,
Det er en Fælled, hvor Enhver
kan frit faae lov at græsse.
Den opfandt nys, det mindes vi
(Derved dens Roes skal stige)
Det ny slags Laan, det rentefri
Og uopsigelige.*)
Et Huus vi har til Lov og Dom
I purpurfarvet Kjole,
En Kirke har vi, som faldt om,
Og saa en huusvild Skole;
Men det forbittrer ei vort Liv,
Derfor vi ei tør Klage)
Vi har to ny - i Perspektiv,
Og de er uden Mage.
Da et af vore Savn, nemlig Savnet af en "Natio-
nalsang" for Silkeborg, herved maaske kan afhjæl-
pes, have vi ei villet undlade at give den en større
Udbredelse, især da vor Virksomhed er bleven saa
venlig omtalt deri. Sangen har endnu to Vers,
men da det ikke skader Poemet at de udelades, sy-
nes vi, at Nationalsangen kan være lang nok for
det lille Silkeborg, og den er saaledes lettere at lære
udenad til Brug ved festlige Sammenkomster. Man
gav os Visen med de Ord af en bekjendt Æventyr-
comedie: "Er det ikke lampent, Hans?" - men vi
kunde, efterat have gjort os bekjendt med Indholdet,
ikke frakjende den Gemytlighed. Vor Færd som
Journalist ligger jo aaben for Enhver, og vi maae
finde os i, at ikke Alle og Enhver er saa gunstig
stemt; og da vi ynde Gemytlighed, skal vi, saavidt
det er os muligt, for Forfatterens Gemytligheds
Skyld, søge at dække de slemme Insinuationer med
den dristelige Kjærligheds Kaabe. Manden har maa-
ske ikke meent noget Ondt dermed, men kun villet
gjøre sig behagelig for en formaaende Velynder og
muligen tillige more en udsøgt Kreds.
I Anledning heraf maa vi erklære, at vi nu,
som altid, ville benytte den os tilkommende Ret, og
optage i eller udelukke fra vort Blad enhver Artikel,
eftersom vi finde den passende eller ei, enten ubetin-
get eller betingelsesviis med hensyn til Indhold eller
Tiden for sammes Optagelse; dog skal Bladet stedse
staae Aabent for Angreb paa os selv, naar disse ere
affattede i et Sprog, som vi tør byde Publicum,
og ikke antage mere Plads, end Bladets indskræn-
kede Rum tør offre dertil. - Forfatteren af "Na-
tionalsangen" har, om det behøvedes, viist os, at
man ikke kan være vaersom nok i henseende til hvad
man skikker ud i Verden, enten det saa skeer ved
Pressen eller ved Pennen, thi begge kunne give sorte
Pletter. Vi ville nu korteligen tale om Rygterne,
idet vi forholde os, muligen senere at tage en eller
anden Rygtesmed under Behandling. Skjøndt Ryg-
ter vistnok ikke "trives deiligere" her, end i de fleste
andre mindre Byer, kan det jo ikke negtes, at her
fødes og maaske man ogsaa kan sige døbes ad-
skillige, og vi have oftere, navnlig da Gasrygterne
havde gjort saa stor Alarm i de forskjellige Leire,
opfordret Vedkommende til at benytte Offentligheden
som det bedste og næste overalt anerkjendte Mid-
del til at nedslaae Rygter med. Og da det nylig
blev os fortalt, at en skjønne "Nationalsang", hvori
vi beskyldtes for gruelige Ting, i Afskrifter løb
Byen rundt, søgte vi strax at komme paa Spor
efter Sandheden; det lykkedes os snart fra en paa-
lidelig Haand at modtage en Afskrift af den veritable
Nationalsang og - vi have lagt den offentligen
frem for Verden, idet vi ikke frygte upartiske
Dommere. - Nu taler man somme Steder om,
at den gemytlige Forfatter vil sagsøge os, fordi vi
uden hans Tilladelse have offentliggjort de fire Vers
(de to sidste Vers angaae hverken os eller Offent-
ligheden); men dette Rygte finde vi dog virkelig
altfor - gemytligt.
I Søndags Aftes og i Nat lagde Vinteren
sit hvide Dække over vor By og Omegn; det var
vel ikke høit, men dog stærkt nok til at Kanefarten
i Mandags kunde tage sin Begyndelse heri Gaderne.
Igaar Morges vare Vinduesruderne tæt tilfrosne,
men inat har det kun frosset ubetydeligt, og Solen
har nu næsten borttøet Snelaget.
Hr. Lindemanns Stereoscop-Udstilling, der er
ankommen hertil Byen, anbefales paa det Bedste
fra alle de Byer, hvor den har været opstillet, lige-
som ogsaa flere Autoriteter, navnlig Medlem af
Kunstacademiet i Kjøbenhavn Professor Christensen,
have givet den meget rosende Anbefalinger. "Aalb.
Amtstid." anbefaler den saaledes:
"Hr. Lindemanns Stereoscop-Udstilling, hvilken
aldrig før har været seet her i Byen, har tiltrukket
sig Publicums særlige Opmærksomhed, og den er
og jevnlig stærkt besøgt, som fuldkommen ogsaa
berettiger dertil, saameget mere som Hr. Lindemann
er i Besiddelse af fortrinlige Anbefalinger af vore
større Kunstnere; hvad der især lægges mærke til
er den ypperlige Fremstilling af franske Militaire og
de to Buskmennesker, som vare her for kort Tid
siden; de ere saa lignende og naturtro, at man maa
synes dem levende".
Foruden iaften er Udstillin-
gen aaben imorgen (Løverdag)
hele Dagen fra Kl. 10 Form.
og for sidste Gang paa Søn-
dag fra Kl. 4 Eftm. Ganske
nye Gjenstande ere da udstillede.
Entréen koster 24 Sk. For Voxne og 8 Sk. for Børn.
Ærbødigst H. Lindemann.