Aar 1902 den 29. Juli Fm. kl. 9½ mødte paa Raadhuset, hvor
undertegnede Byfoged var tilstede, Arbejdsmand Marius Frede-
rik Christiansen Mølbæk og Hustru Kirstine, f. Sørensen for
at verdslig Mægling med dem kunde foretages i Anledning
af et af Hustruen indgivet Andragende om Separation,
hvilket Andragende var tilstede, forsynet med Attest om
gejstlig Mægling og med Aarhus Stiftamts Bemyndigelse
til Mæglingens Foretagelse.
Ægtefællerne vare enige om Separationen
og fastholdt trods Mæglingen deres Ønsker herom.
De forklarede, at de kun have et levende Fællesbarn, nemlig
Alfred Henry Christiansen Mølbæk, født den 28. Decbr.
1900, men Hustruen har i forvejen et Barn, Alma
Sørine Jensen, født den 14. Septbr. 1895, at forsørge, og
er desuden frugtsommelig saaledes at hun venter
sin Nedkomst sidst i Februar næste Aar. De ejer et Hus
paa Silkeborg Mark, hvilket Manden
har købt af sin Fader for den [Notarsum?], det staar
Faderen i, hvad dennes Papirer maa udrede. Han
har ikke betalt noget derpaa. Desuden ejer de deres Løsøre
og ½ td. Land ved siden af Huset. De skylder foruden
Gælden paa Huset endvidere til Købmand Carl Sørensen
vistnok mellem 50 og 60 kr. og mener Manden,
at de muligt have anden Gæld. For at tilveje-
bringe nøjagtigere Oplysning om Ægtefællernes
Formueforhold udsættes Mæglingen.
Rosenørn
Vidner:
J. Hansen
Jensen