Aar 1902 den 13. Septbr. mødte paa Byfogedkontoret,
hvor undertegnede Borgmester Rosenørn var tilstede med
Vidnerne Johnsen og Mogensen Ægtefællerne Smed Jens
Peter Nielsen og Hustru Christiane Sørensen [Nielsine] f. Christensen
for at verdslig Mægling kunde foretages med dem i Anledning
af et af Hustruen indgivet Andragende om Separation i
Henseende til Bord og Seng. Det nævnte Andragende, som
er forsynet med Attest om gejstlig Mægling og med
Aarhus Stiftamts Bemyndigelse for Byfogden til at foretage
Mæglingen fremlagdes.
Mægling foretages men uden Resultat, idet
begge Ægtefæller vare enige om Separation paa følgende
Vilkaar.
1. Formuefællesskabet ophæves fra Separationsbevillingens
Dato og erklærede begge Ægtefæller, at Boet er delt imellem
dem, saaledes at hver beholder, hvad hver af dem nu have
i sin Besiddelse. Den Gæld, der er før Separationen betaler
Manden med Undtagelse af 10 Kr., som skyldes paa en
Symaskine, hvilken Gæld Konen skal betale.
2. Ægtefælerne have følgende Børn.
a) Fællesbørn i Ægteskabet
Selma Nielsen født 18/9-1901
Hustruen er højt frugtsommelig og venter sin
Nedkomst i denne Maaned.
b) Hustruens Barn før Ægteskabet
Bodil Marie Christensen, f. 7/11-1897
Til dette Barn svarer i Alimentationsbidrag
50 Kr. aarligt af Søren Nielsen i Aarhus.
c) Mandens Børn af tidligere Ægteskab
Jens Kaster Nielsen, f. 15/5-1894
Kristine Marie Nielsen f. 21/6-1896
Albert Kristian Nielsen f. 22/10-1898
Johanne Anine Nielsen f. 31/7-1900
Sidstnævnte Barn er af Skovmager Jakob Christensen
her i Byen, der er gift med Barnets Moders søster
antaget som deres eget og forsørges af dem.
Hos Hustruen forbliver Børnene
Selma Nielsen
Bodil Marie Christensen
og det Barn, som hun nu er frugtsommelig med.
Hos Manden forbliver Børnene
Jens Kaster Nielsen
Kirstine Marie Nielsen
Albert Kristian Nielsen
hvilke han forpligter sig til alene at forsørge uden
Bidrag fra Hustruen. Saafremt disse Børn maatte
blive af antagne af Foreningen Børnenes Værn i Silkeborg
til Forsørgelse, forpligter han sig til at overdrage
Forældremyndigheden til denne Forening, ligesom
det i Forhold til Hustruen maa blive ham, der
skal udrede, hvad der aarligt skal betales Foreningen
til Børnenes Forsørgelse.
Det Alimentationsbidrag, som udredes af
Søren Nielsen i Aarhus til Bodil Marie Christensens
Forsørgelse, tilfalder Hustruen, saalænge hun
forsørger Barnet.
I øvrigt forpligter Manden sig til at udrede
følgende Bidrag til Forsørgelse af Hustruen og de
Børn, der bor hos hende.
5 kr. maanedligt fra Separationsbevillingens Dato til hvert
af Børnene Selma Nielsen og Bodil Marie Christensens
Forsørgelse, indtil deres fyldt 18. Aar og 5 Kr. maaned-
ligt til det endnu ufødte Barns Forsørgelse fra dets
_______? at regne, indtil dets 18. Aar
6 Kr. maanedligt til Hustruens Forsørgelse i Separations-
tiden.
Disse Bidrag erlægges ugentlig med et forholds-
vist beregnet Beløb.
Endvidere forpligter Manden sig til at betale 1 Kr. om Dagen
hver dag Hustruen ligger i Barselsseng med det Barn, med
hvilket hun nu er frugtsommelig.
Manden lover i dag at indlevere 2 kr. til et Stempelmærke.
Oplæst, Ratihaberet.
Saaledes passeret.
Rosenørn.
Jens Peter Nielsen
Kristiane Nielsen.