Søg Silkeborg
- Silkeborgkommissionens arbejde 1844-1852
Navn
Fødselsdag
Født i sogn
Navneændring
Silkeborgkommissionen
Navn
Silkeborgkommissionen
Fødselsdag
Født i sogn
Navneændring
Tilbage
Hent PDF
Etableringsbevilling
26-02-1850
Adresse i 2026
. Matr. nr.: ,
Silkeborgkommissiones kildetekst
I Skrivelse af 12de December s. A. har den hvis Kommission paa- lagt mig at meddele; nu fuldstændig beretning om hvorledes for- holdene paa Silkeborg Handelsplads have udviklet sig og nu detaie- lerer skrivelse over Handelspladsen nærværende Tilstand og for- hold samt derfor forlangt min betænkning om hvorvidt der efter tingenes nærværende Stilling maatte være Anledning til at forunde Pladsen de sædvanlige Købstads rettigheder. Efter at jeg nu tidlang Sygdom har været forhindret i at behandler denne mig lige Sag, hvorfor Sagens Afhold beder und- skyldt, vil jeg nu efter bedste Evne sige efterkomme det mig givne paalæg. A Silkeborg bevillinger i aarene 1844 – 1849 incl. Da de Silkeborgske Fabrikker vel maa antages byens Hjerne vel jeg begynde med disse. Herres Drewsen’s Papirfabrik. hvortil grundstenen blev lagt i Aaret 1844, og blev fuldført endnu samme Aar, saaledes at det første Ark Papir blev forfærdiget 1 fse Januar 1845. Samtidig med Fabrikken / No 1 / byggede Drewsen: nu boliger til 6 familier. En Smedie Et Vaaringshuus for Fabriksmesteren og indrettet endelig. nu at Hovedgaardens Udhuuslænger til Vaaringer for 14 familier. 1845 Byggeske Drewsen en Gjæstgivergaard med Bageria og Bryggeria paa den til Handelspladsen udsende Grund /: Byggegrund betegnes senere med No 4 ;/ 1846 Til Gjæstgiver Thomas Jensen /; af Them :/ hvori endnu en Gjæst- givergaard paa No. 10 Kjøbmand Høltzermann byggede en Kjøbmandsgaard paa No 6 og Uhrmager Bloch en mindre bygning paa No. 27 1847 Byggede Skomager Nissen paa No. 28 Bager Christensen paa No. 11 Træskomand Willum Christensen paa No. 29 Maler Larsen paa No. 24 og Mureermester Keller paa ¬¬¬¬¬¬¬¬¬¬¬¬¬¬¬¬ andeel af No. 22 og 23. Samme Aar fuldførte Drewsen følgende Bygninger som allerede var paabegyndte Aaret i forveien nemlig: det andet Papirfabrik /: No. 2:/ boliger til 10 familier, et Vaaringhuus til Drewsens egen familie en Teglovn og indrettede i den anden Udhuus Længde af Hovedgaarden boligen- heder til 4 Familier. 1848 byggede: Skræddermester Jonassen paa No. 31 Smedemester Lykkeberg paa No. 16 Farver Langhoff pa No. 13 Toldkontrollør Jansen paa No. 20 og en andeel af No. 21 Snedker Larsen paa No. 25 Veibetjent Jensen paa No. 38 og Drewsen en Bolig til Maskinmesteren. 1849 Byggede Tømrermester Hansen paa No. 32 Snedkermester Frederiksen paa No. 33 Murermester Nielsen paa No. 19 Tømrersvend Rasmus Nielsen paa No. 63 og Rebslager Holst paa No. 64 Bundmager Sørensen har begyndt Opførelsen af en Bygning paa No. 30 Alle forannævnte Bygninger ere Opført til Vaaningen og som Forhuse efter approberede Tegninger, men der er tillige op- ført nogle Baghuse, som ogsaa ere beboende, nemlig Tømrermester Bendiksen paa No. 14 i Aaret 1846 Murermester Keller pa No. 39 i Aaret 1848 Tømrermester Bang paa No 47 i Aaret 1849 og Garver Th. Jensen på No. 9 i Aaret 1849 Med hensyn til Nybyggerens Stilling, da man vistnok i det hele taget om en den for temmelig god, uagtet den i de første Aar er virket under særdeles uheldige Tidsomstændigheder, hvor- til ogsaa maas regnes at disse Tidsforhold har forvidret Rege- ringen i at vise denne begyndende Bye opmærksomhed og Understøttelse, som den ønsker under andre forhold vist hende været sikker der er ogsaa at beklage at Nybyggerene ikke aldeles uden Grund besvære sig den mangel af Interesse som enkelte af de nærmeste Authoviteter viset for denne vordende Bye, saa at ethvert Andragende fra denne optages med mildes talt, Lunkenhed, i det man i deligt fører i Munden ”lod Drewsen hjælpe sig selv” og ” V s´ have kjøbstæder nok, men skal ikke oprette flere”. Vil kan det ikke nægtes at Byens saavel Handlende som Pensiini- ster sidste have hav I den væsentlige Indtægt ved fabrikkens og dens Arbejdere, men paa den endnu Side maae Enhver, - der ikke forud er indtaget mod dette Etablisiment og vil gjøre sig den Uleilighed at undersøge det faktiske – kunne opdage at denne Handelsplads allerede har vist sig gavnlig for er en større kreds af oplandet og for dette vil faae en betydning større end de fleste vente – det er mærkeligt nok, at Hele de fornuftig- ste af denne Plads Antagenister have den forkeerte forestil- ling at dette Etablisment er bleven til for Drewsens, eller, at man laver en Købstad for dennes egen Skyld, der det dog er alene for det forsømte Landdistricte Opkomst man har søgt at anlægge en Handelsplads efter de Oplysnin- ger jeg har indhentet fra det store Hammerum Herred, vil der alene fra denne Egn kunne ventes en tilførelse til Silke- borg af ciaca 20.000 Tdr. Korn aarlig, en ikke ubetydelig Ind- tægt for en Egn, len mig endfinde før har huset Indtægten af Kornskjeppes. Den nærmeste Omegn har allerede haft stor Fordeel af Silkeborg, med arbeide, handel med smør, Smaakreaturer o. s. v., men især maae jeg udhave Handelen med Brændsel - hidtil har Indtægten af de fleste Tørvemoser været aldeles udtjendte og i det Hele taget ringeagtede ansete som en slags fælles Eien- dom, hvori Enhver skær Tørv efter forgodtbefindende uden Paatale. Nu derimod have disse Moser ved den betydelige Afsætning til Fabrikkerne, der udbetales 18 a 20 Rdl for at holde dampkjedelen vedlige 24 Timer:/ Byfolkene, erholdt det er ogsaa beklage at Nybyggerne ikke aldeles uden Grund da den under alle Omstændigheder Evnen til at give nær her forbi Foruden det naturlige i at Pladsen i Saavidt muligt ved veie forenes med de nærmeste Kjøbsteder, samt foruden den Fordel det vil være for Pladsen at slige Veie passere denne - vil den medføre et større Gode, idet den vil have fremtvinge den omtalte Broe over Langsøe – Man burde derfor vente, at disse Omstændigheder ville blive taget i betragtning Authoriteterne, men da der af disse, som allerede bemærket, med slige foranstaltninger mindst tænkes paa Silkeborgs Opkomst, er det med god grund at Nybyggerne i saavel i denne som i andre Henseender sætte deres Haab til hvis Commissionen og udbeder sig deres kraftige Bi- stand – med hensyn til Broen over Langsøe er Sagen først indstillet til vedkommende Amts authoriteter mon de maa her var ubekjendt med, om de indladte forhandlinger førte til noget resultat og da hvilket og maa ikke lovede sig noget godt bifald af Sagen, med Hensyn til den Interesse den blev viste – Saa blev Sidste Sommer afholdt et Møde her og ved dette blev af Silkeborg samt Lysgaard Hids Herreders beboere August som frivilligt Bidrog til samme, saavidt erindret circa 1500 Rdl, hvorpaa man indgav en Indstilling bilagt med Overslag og Tegning til Indenrigsministeriet i hvilke Sagen blev fremstillet og hvori man udbad sig Regeringens Assistance, men paa dette Andragende er intet svar indløben, hvad Gudenaaens Oprensning angaaer, da har jeg ingen kendskab om til hvilket Resultat den i Randers samme sammentraadte Kommission forhandlinger har ført og Udskiftning vil jeg ikke ønske berøre, da det er den høie Kommission bekjendt, hvad der er foretaget Fremme. Næst derfor at bemærke, at Byen som ifølge den oprindelige Plan bestod af 6 større og 22 mindre Byggegrunde er udvidet ved Kommissionens skrivelse af 20de Juni, 10de Oktober 1848 og 19de Marts 1849 ført i vestlig Retning med 1 stor og 16
Etableringsbevillig
26-02-1850
Adresse i 2026
. Matr. nr.: ,
Silkeborgkommissionens kildetekst
I Skrivelse af 12de December s. A. har den hvis Kommission paa- lagt mig at meddele; nu fuldstændig beretning om hvorledes for- holdene paa Silkeborg Handelsplads have udviklet sig og nu detaie- lerer skrivelse over Handelspladsen nærværende Tilstand og for- hold samt derfor forlangt min betænkning om hvorvidt der efter tingenes nærværende Stilling maatte være Anledning til at forunde Pladsen de sædvanlige Købstads rettigheder. Efter at jeg nu tidlang Sygdom har været forhindret i at behandler denne mig lige Sag, hvorfor Sagens Afhold beder und- skyldt, vil jeg nu efter bedste Evne sige efterkomme det mig givne paalæg. A Silkeborg bevillinger i aarene 1844 – 1849 incl. Da de Silkeborgske Fabrikker vel maa antages byens Hjerne vel jeg begynde med disse. Herres Drewsen’s Papirfabrik. hvortil grundstenen blev lagt i Aaret 1844, og blev fuldført endnu samme Aar, saaledes at det første Ark Papir blev forfærdiget 1 fse Januar 1845. Samtidig med Fabrikken / No 1 / byggede Drewsen: nu boliger til 6 familier. En Smedie Et Vaaringshuus for Fabriksmesteren og indrettet endelig. nu at Hovedgaardens Udhuuslænger til Vaaringer for 14 familier. 1845 Byggeske Drewsen en Gjæstgivergaard med Bageria og Bryggeria paa den til Handelspladsen udsende Grund /: Byggegrund betegnes senere med No 4 ;/ 1846 Til Gjæstgiver Thomas Jensen /; af Them :/ hvori endnu en Gjæst- givergaard paa No. 10 Kjøbmand Høltzermann byggede en Kjøbmandsgaard paa No 6 og Uhrmager Bloch en mindre bygning paa No. 27 1847 Byggede Skomager Nissen paa No. 28 Bager Christensen paa No. 11 Træskomand Willum Christensen paa No. 29 Maler Larsen paa No. 24 og Mureermester Keller paa ¬¬¬¬¬¬¬¬¬¬¬¬¬¬¬¬ andeel af No. 22 og 23. Samme Aar fuldførte Drewsen følgende Bygninger som allerede var paabegyndte Aaret i forveien nemlig: det andet Papirfabrik /: No. 2:/ boliger til 10 familier, et Vaaringhuus til Drewsens egen familie en Teglovn og indrettede i den anden Udhuus Længde af Hovedgaarden boligen- heder til 4 Familier. 1848 byggede: Skræddermester Jonassen paa No. 31 Smedemester Lykkeberg paa No. 16 Farver Langhoff pa No. 13 Toldkontrollør Jansen paa No. 20 og en andeel af No. 21 Snedker Larsen paa No. 25 Veibetjent Jensen paa No. 38 og Drewsen en Bolig til Maskinmesteren. 1849 Byggede Tømrermester Hansen paa No. 32 Snedkermester Frederiksen paa No. 33 Murermester Nielsen paa No. 19 Tømrersvend Rasmus Nielsen paa No. 63 og Rebslager Holst paa No. 64 Bundmager Sørensen har begyndt Opførelsen af en Bygning paa No. 30 Alle forannævnte Bygninger ere Opført til Vaaningen og som Forhuse efter approberede Tegninger, men der er tillige op- ført nogle Baghuse, som ogsaa ere beboende, nemlig Tømrermester Bendiksen paa No. 14 i Aaret 1846 Murermester Keller pa No. 39 i Aaret 1848 Tømrermester Bang paa No 47 i Aaret 1849 og Garver Th. Jensen på No. 9 i Aaret 1849 Med hensyn til Nybyggerens Stilling, da man vistnok i det hele taget om en den for temmelig god, uagtet den i de første Aar er virket under særdeles uheldige Tidsomstændigheder, hvor- til ogsaa maas regnes at disse Tidsforhold har forvidret Rege- ringen i at vise denne begyndende Bye opmærksomhed og Understøttelse, som den ønsker under andre forhold vist hende været sikker der er ogsaa at beklage at Nybyggerene ikke aldeles uden Grund besvære sig den mangel af Interesse som enkelte af de nærmeste Authoviteter viset for denne vordende Bye, saa at ethvert Andragende fra denne optages med mildes talt, Lunkenhed, i det man i deligt fører i Munden ”lod Drewsen hjælpe sig selv” og ” V s´ have kjøbstæder nok, men skal ikke oprette flere”. Vil kan det ikke nægtes at Byens saavel Handlende som Pensiini- ster sidste have hav I den væsentlige Indtægt ved fabrikkens og dens Arbejdere, men paa den endnu Side maae Enhver, - der ikke forud er indtaget mod dette Etablisiment og vil gjøre sig den Uleilighed at undersøge det faktiske – kunne opdage at denne Handelsplads allerede har vist sig gavnlig for er en større kreds af oplandet og for dette vil faae en betydning større end de fleste vente – det er mærkeligt nok, at Hele de fornuftig- ste af denne Plads Antagenister have den forkeerte forestil- ling at dette Etablisment er bleven til for Drewsens, eller, at man laver en Købstad for dennes egen Skyld, der det dog er alene for det forsømte Landdistricte Opkomst man har søgt at anlægge en Handelsplads efter de Oplysnin- ger jeg har indhentet fra det store Hammerum Herred, vil der alene fra denne Egn kunne ventes en tilførelse til Silke- borg af ciaca 20.000 Tdr. Korn aarlig, en ikke ubetydelig Ind- tægt for en Egn, len mig endfinde før har huset Indtægten af Kornskjeppes. Den nærmeste Omegn har allerede haft stor Fordeel af Silkeborg, med arbeide, handel med smør, Smaakreaturer o. s. v., men især maae jeg udhave Handelen med Brændsel - hidtil har Indtægten af de fleste Tørvemoser været aldeles udtjendte og i det Hele taget ringeagtede ansete som en slags fælles Eien- dom, hvori Enhver skær Tørv efter forgodtbefindende uden Paatale. Nu derimod have disse Moser ved den betydelige Afsætning til Fabrikkerne, der udbetales 18 a 20 Rdl for at holde dampkjedelen vedlige 24 Timer:/ Byfolkene, erholdt det er ogsaa beklage at Nybyggerne ikke aldeles uden Grund da den under alle Omstændigheder Evnen til at give nær her forbi Foruden det naturlige i at Pladsen i Saavidt muligt ved veie forenes med de nærmeste Kjøbsteder, samt foruden den Fordel det vil være for Pladsen at slige Veie passere denne - vil den medføre et større Gode, idet den vil have fremtvinge den omtalte Broe over Langsøe – Man burde derfor vente, at disse Omstændigheder ville blive taget i betragtning Authoriteterne, men da der af disse, som allerede bemærket, med slige foranstaltninger mindst tænkes paa Silkeborgs Opkomst, er det med god grund at Nybyggerne i saavel i denne som i andre Henseender sætte deres Haab til hvis Commissionen og udbeder sig deres kraftige Bi- stand – med hensyn til Broen over Langsøe er Sagen først indstillet til vedkommende Amts authoriteter mon de maa her var ubekjendt med, om de indladte forhandlinger førte til noget resultat og da hvilket og maa ikke lovede sig noget godt bifald af Sagen, med Hensyn til den Interesse den blev viste – Saa blev Sidste Sommer afholdt et Møde her og ved dette blev af Silkeborg samt Lysgaard Hids Herreders beboere August som frivilligt Bidrog til samme, saavidt erindret circa 1500 Rdl, hvorpaa man indgav en Indstilling bilagt med Overslag og Tegning til Indenrigsministeriet i hvilke Sagen blev fremstillet og hvori man udbad sig Regeringens Assistance, men paa dette Andragende er intet svar indløben, hvad Gudenaaens Oprensning angaaer, da har jeg ingen kendskab om til hvilket Resultat den i Randers samme sammentraadte Kommission forhandlinger har ført og Udskiftning vil jeg ikke ønske berøre, da det er den høie Kommission bekjendt, hvad der er foretaget Fremme. Næst derfor at bemærke, at Byen som ifølge den oprindelige Plan bestod af 6 større og 22 mindre Byggegrunde er udvidet ved Kommissionens skrivelse af 20de Juni, 10de Oktober 1848 og 19de Marts 1849 ført i vestlig Retning med 1 stor og 16
