Søg Silkeborg
- Silkeborgkommissionens arbejde 1844-1852
Navn
Fødselsdag
Født i sogn
Navneændring
Silkeborg Købstad
Navn
Silkeborg Købstad
Fødselsdag
Født i sogn
Navneændring
Tilbage
Hent PDF
Etableringsbevilling
25-11-1845
Adresse i 2026
. Matr. nr.: ,
Silkeborgkommissiones kildetekst
6. Med Hensyn til de personlige Qualificationer, hvorefter de Paa- gjældendes Adkomst til at med- deles en ansøgt Bevilling bli- ver at bedømme, maa iagttages, at uagtet duelige Landhaand- værkere ikke derfra skulle ude- lukkes, ville dog solide Haand- værkere, der allerede have væ- ret bosatte i en Kjøbstad eller i alt Fald der ere oplærte, være at tage i fortrinlig Betragt- ning. At de Paagjældende have gjort et Mesterstykke, en- ten det laugsmæssige eller i alt Fald et saadant, som for- dres i Kjøbstæderne, hvor der ikke er Laug, bliver vel at ansee som en anbefalende Om- stændighed, men dog ikke som saa afgjørende, at Andre skulle ude- lukkes, der ikke have aflagt saa- dan Prøve, naar de paa andre Maader fyldestgjørende kunne legitimere deres Duelighed, og at deres oeconomiske Forfatning er af den Beskaffenhed, at de ikke letteligen ere udsatte for at falde det Offentlige til Byrde. Imidlertid ville dog ordentligviis alene de Haandværkere, som have aflagt Mesterprøve, være at med- dele Bevilling til at holde Sven- de og Drenge, med mindre der maatte findes Anledning til at meddele En eller Anden blandt dem, som ikke ere i dette Til- fælde og som i Reglen kun er- holde Adgang til at arbeide med egne Hænder, særlig Be- villing af samme Omfang. Da Hovedformaalet med Pladsens Oprettelse er at forskaf- fe Beboerne i det Indre af Jyl- land en lettere Adgang til Af- sætning af deres Producter, bli- ver der, ved Meddelelse af Be- villing til at drive Handel sam- mesteds, at tage nøie Hensyn til, at slige Bevillinger kun forundes solide og dygtige Han- delsmænd, helst saadanne, der allerede tidligere have siddet i en omfattende Virksomhed og navnlig beskjæftiget sig med Producthandel. 7. Naar en Indbygger ønsker at for- lade Pladsen eller ved Døden af- gaaer, vil han eller hans Boe kun- ne forvente, at den ham meddeel- te Bevilling ombyttes med en an- den, lydende paa den Person, til hvem han afhænder sine Byg- ninger, m.v., saafremt Kjø- beren iøvrigt findes qualifice- ret til Udøvelsen af sligt Næringsbrug. 8. Ved Meddelelsen af de omhand- lede Bevillinger, der maae ud- leveres gratis og udfærdiges paa ustemplet Papiir, forsaavidt saadant ellers dertil vilde være fornødent, bliver ordentligviis at iagttage, at der indtil vide- re ikke udfærdiges flere, end Egnens og Pladsens Tarv ud- fordrer; de blive samtlige at clausulere derhen, at de forta- bes, saafremt det Næringsbrug, paahvilket Bevillingen ly- der, ikke etableres inden en vis Tid efter sammes Udfærdigel- se; i Almindelighed bliver Fristen at bestemme til et Aar, dog kan der forundes en længere, hvis Saadant ef- ter Næringsbrugets Beskaf- fenhed eller andre særlige Omstændigheder findes tilstrækkelig begrundet. _________________________________ 6. Kancelliet har herved bemærket, at det formeentlig turde være et Spørgsmaal, om de Betingelser, som ere opstillede for Meddelelse af Bevillinger saavel til Haand- værksdrift som til Handelsdrift, ere i alle Dele aldeles svarende til Forholdene, og at der navn- lig synes at kunne være Tvivl om Hensigtsmæssigheden af den foreslaaede fortrinlige Adgang til slige Bevillinger for dem, der forhen have været Haandværkere eller Handlende i en anden Kjøb- stad. Imidlertid - tilføier Cancelliet - ere de i denne Hen- seende foreslaaede Regler dog ikke mere bindende, end at der ved sammes Anvendelse kan tages Hensyn til alle andre Forhold. Med hensyn til disse Cancelliets Yttringer, der synes at forudsætte, at Collegiet ikke har havt noget Væsentligt at erindre i den om- handlede Henseende, hvad for Vort Vedkommende ogsaa er Tilfældet, maae vi indskrænke os til at bemærke, at der i Commissio- nens Forslag alene er antydet de vigtigste Momenter, der kun- ne komme i Betragtning ved Bevillingers Meddelelse, men at der vistnok turde være Grund til at befrygte, at det ei vilde lede til Opnaaelsen af de bedste Resultater, naar dem endelige Afgjørelse, navnlig hvad Haand- værksbevillinger angaaer, ikke skeer med Nogen, der har en ret levende Interesse for det nye Anlæg, hvorom vi til- lade os allerunderdanigst at henvise til hvad vi allerede oven- for under No 5 have yttret. 7. Den her foreslaaede Bestemmelse har Cancelliet formeent maa skee at kunne have nogen Betænkelighed, da Næringsretten derved kommer til at nærme sig et reelt Privi- legium, hvis Erhvervelse derved bliver kostbarere. Denne Betænkelighed er vistnok ikke undgaaet Commissionens Opmærksomhed. Men den har - som dens Forestilling viser - fundet den Betragtning overveiende, at man, hvis Bevillingssystemet ikke modificeres noget i Faveur af de Nybyggere, som havde op- ført Bygninger, kunde frygte for, at Mange vilde lade sig afholde fra at nedsætte sig paa Pladsen og der opføre Vaanin- ger, idet de vare udsatte for, at saadanne Vaaninger ei kun- de ventes afhændede til anta- gelig Priis, naar Eierne se- bere ved døden afgik eller bestemte sig til at forlade Plad- sen. Den af Cancelliet udhæve- de Følge at det Foreslaaede vil ogsaa, efter vort Begreb, for største Delen bortfalde, naar - som Commissionen har for- meent - det omhandlede Til- sagn kun skulde gjælde for de første Nybyggere og saalænge Pladsen ikke maatte være op- tagen blandt Kjøbstæderne. Det- te kunde maaskee have været udtrykt noget tydeligere i Indstillingspunctet. Men naar Saadant skeer, skjønner vi ikke at der bør skee nogen Forandring i det Foreslaaede. 8. Herved har Cancelliet Intet specielt fundet at erindre. ________ Kammeret skal iøvrigt, med Hensyn til Afdelingen No II eller Indstillingspuncterne No 4-8, begge inclusive, tilla- de sig i Almindelighed allerund- derdanigst at andrage paa, at Cancelliet maatte meddeles Com- missionens Forslag og Kam- merets Yttringer, og derhos paalægges det allersnareste muligt at indgive allerun- derdanigst Forslag til ende- lig Afgjørelse af de Regler, hvorefter Tilladelsen til Ny- byggernes Nedsættelse ved Sil- keborg indtil videre kunde være at meddele.
Etableringsbevillig
25-11-1845
Adresse i 2026
. Matr. nr.: ,
Silkeborgkommissionens kildetekst
6. Med Hensyn til de personlige Qualificationer, hvorefter de Paa- gjældendes Adkomst til at med- deles en ansøgt Bevilling bli- ver at bedømme, maa iagttages, at uagtet duelige Landhaand- værkere ikke derfra skulle ude- lukkes, ville dog solide Haand- værkere, der allerede have væ- ret bosatte i en Kjøbstad eller i alt Fald der ere oplærte, være at tage i fortrinlig Betragt- ning. At de Paagjældende have gjort et Mesterstykke, en- ten det laugsmæssige eller i alt Fald et saadant, som for- dres i Kjøbstæderne, hvor der ikke er Laug, bliver vel at ansee som en anbefalende Om- stændighed, men dog ikke som saa afgjørende, at Andre skulle ude- lukkes, der ikke have aflagt saa- dan Prøve, naar de paa andre Maader fyldestgjørende kunne legitimere deres Duelighed, og at deres oeconomiske Forfatning er af den Beskaffenhed, at de ikke letteligen ere udsatte for at falde det Offentlige til Byrde. Imidlertid ville dog ordentligviis alene de Haandværkere, som have aflagt Mesterprøve, være at med- dele Bevilling til at holde Sven- de og Drenge, med mindre der maatte findes Anledning til at meddele En eller Anden blandt dem, som ikke ere i dette Til- fælde og som i Reglen kun er- holde Adgang til at arbeide med egne Hænder, særlig Be- villing af samme Omfang. Da Hovedformaalet med Pladsens Oprettelse er at forskaf- fe Beboerne i det Indre af Jyl- land en lettere Adgang til Af- sætning af deres Producter, bli- ver der, ved Meddelelse af Be- villing til at drive Handel sam- mesteds, at tage nøie Hensyn til, at slige Bevillinger kun forundes solide og dygtige Han- delsmænd, helst saadanne, der allerede tidligere have siddet i en omfattende Virksomhed og navnlig beskjæftiget sig med Producthandel. 7. Naar en Indbygger ønsker at for- lade Pladsen eller ved Døden af- gaaer, vil han eller hans Boe kun- ne forvente, at den ham meddeel- te Bevilling ombyttes med en an- den, lydende paa den Person, til hvem han afhænder sine Byg- ninger, m.v., saafremt Kjø- beren iøvrigt findes qualifice- ret til Udøvelsen af sligt Næringsbrug. 8. Ved Meddelelsen af de omhand- lede Bevillinger, der maae ud- leveres gratis og udfærdiges paa ustemplet Papiir, forsaavidt saadant ellers dertil vilde være fornødent, bliver ordentligviis at iagttage, at der indtil vide- re ikke udfærdiges flere, end Egnens og Pladsens Tarv ud- fordrer; de blive samtlige at clausulere derhen, at de forta- bes, saafremt det Næringsbrug, paahvilket Bevillingen ly- der, ikke etableres inden en vis Tid efter sammes Udfærdigel- se; i Almindelighed bliver Fristen at bestemme til et Aar, dog kan der forundes en længere, hvis Saadant ef- ter Næringsbrugets Beskaf- fenhed eller andre særlige Omstændigheder findes tilstrækkelig begrundet. _________________________________ 6. Kancelliet har herved bemærket, at det formeentlig turde være et Spørgsmaal, om de Betingelser, som ere opstillede for Meddelelse af Bevillinger saavel til Haand- værksdrift som til Handelsdrift, ere i alle Dele aldeles svarende til Forholdene, og at der navn- lig synes at kunne være Tvivl om Hensigtsmæssigheden af den foreslaaede fortrinlige Adgang til slige Bevillinger for dem, der forhen have været Haandværkere eller Handlende i en anden Kjøb- stad. Imidlertid - tilføier Cancelliet - ere de i denne Hen- seende foreslaaede Regler dog ikke mere bindende, end at der ved sammes Anvendelse kan tages Hensyn til alle andre Forhold. Med hensyn til disse Cancelliets Yttringer, der synes at forudsætte, at Collegiet ikke har havt noget Væsentligt at erindre i den om- handlede Henseende, hvad for Vort Vedkommende ogsaa er Tilfældet, maae vi indskrænke os til at bemærke, at der i Commissio- nens Forslag alene er antydet de vigtigste Momenter, der kun- ne komme i Betragtning ved Bevillingers Meddelelse, men at der vistnok turde være Grund til at befrygte, at det ei vilde lede til Opnaaelsen af de bedste Resultater, naar dem endelige Afgjørelse, navnlig hvad Haand- værksbevillinger angaaer, ikke skeer med Nogen, der har en ret levende Interesse for det nye Anlæg, hvorom vi til- lade os allerunderdanigst at henvise til hvad vi allerede oven- for under No 5 have yttret. 7. Den her foreslaaede Bestemmelse har Cancelliet formeent maa skee at kunne have nogen Betænkelighed, da Næringsretten derved kommer til at nærme sig et reelt Privi- legium, hvis Erhvervelse derved bliver kostbarere. Denne Betænkelighed er vistnok ikke undgaaet Commissionens Opmærksomhed. Men den har - som dens Forestilling viser - fundet den Betragtning overveiende, at man, hvis Bevillingssystemet ikke modificeres noget i Faveur af de Nybyggere, som havde op- ført Bygninger, kunde frygte for, at Mange vilde lade sig afholde fra at nedsætte sig paa Pladsen og der opføre Vaanin- ger, idet de vare udsatte for, at saadanne Vaaninger ei kun- de ventes afhændede til anta- gelig Priis, naar Eierne se- bere ved døden afgik eller bestemte sig til at forlade Plad- sen. Den af Cancelliet udhæve- de Følge at det Foreslaaede vil ogsaa, efter vort Begreb, for største Delen bortfalde, naar - som Commissionen har for- meent - det omhandlede Til- sagn kun skulde gjælde for de første Nybyggere og saalænge Pladsen ikke maatte være op- tagen blandt Kjøbstæderne. Det- te kunde maaskee have været udtrykt noget tydeligere i Indstillingspunctet. Men naar Saadant skeer, skjønner vi ikke at der bør skee nogen Forandring i det Foreslaaede. 8. Herved har Cancelliet Intet specielt fundet at erindre. ________ Kammeret skal iøvrigt, med Hensyn til Afdelingen No II eller Indstillingspuncterne No 4-8, begge inclusive, tilla- de sig i Almindelighed allerund- derdanigst at andrage paa, at Cancelliet maatte meddeles Com- missionens Forslag og Kam- merets Yttringer, og derhos paalægges det allersnareste muligt at indgive allerun- derdanigst Forslag til ende- lig Afgjørelse af de Regler, hvorefter Tilladelsen til Ny- byggernes Nedsættelse ved Sil- keborg indtil videre kunde være at meddele.
