Søg Silkeborg - Silkeborgkommissionens arbejde 1844-1852

Navn

Fødselsdag

Født i sogn

Navneændring

Silkeborg Købstad

Navn

Silkeborg Købstad

Fødselsdag

Født i sogn

Navneændring

Etableringsbevilling

25-01-1845

Adresse i 2026

. Matr. nr.: ,

Silkeborgkommissiones kildetekst

Ved hoslagt at fremsende Extracter saa-
vel af et Andragende hvori Beboerne fra Ham
merum Herred, blandt Andet, anholde om Anlæg-
gelsen af en Handelsetablissiment ved Silkeborg, 
saavidt muligt maatte bevilges, som af den af
Amtmanden over Ringkjøbing Amt i saa Hen-
seende afgivne Erklæring, skulde man tjenstligt,
udbede sig Komiteens Yttringer i den Anledning
behageligen meddeelte i Forbindelse med dens
Forslag i Sagen angaaende det nævnte Etablis-
ment.

Rentekammeret, den 25de Januar 1845.
____________ ___________ ____________

Til Kommissionen til at meddele Forslag til de Be-
tingelser, under hvilke et Kjøbstadanlæg ved Sil-
keborg kunde være at tillade m. v.

Etableringsbevilling

25-11-1845

Adresse i 2026

. Matr. nr.: ,

Silkeborgkommissiones kildetekst

Gjenpart
Angaaende Etableringen af et
Kjøbstadanlæg ved Silkeborg i
Jylland.

"Vi bifalde allernaadigst, at der
ved Hovedgaarden Silkeborg i
Linaae Sogn, Gjern Herred,
Skanderborg Amt, i Vort Land
Nørre-Jylland maa oprettes
en Handelsplads under føl-
gende Bestemmelser:

I
Angaaende nærmere Be-
tegning af Stedet, hvor
____________________________

Allerunderdanigst Forestilling.

Paa Rentekammerets allerun-
derdanigste Forestilling har det
behaget Deres Majestæt under 17de
September forrige Aar allernaadigst
at beordre Deputeret i Det Danske
Cancellie, Conferentsraad Lange,
Deputeret i General Toldkammer
og Commerce-Collegiet, Confe-
rentsraad Garlieb, og medunder-
tegnede Unsgaard at sammen-
træde i en Commission, for, efter
indhentede Oplysninger fra og
Overveielse med alle Vedkommen-
de, at meddele et allerunderdanigst
Forslag til de  Betingelser, under
hvilke et Kjøbstadanlæg ved Silke-
borg i Jylland kunde være at til-
lade, og til Reguleringen af
dette Anliggende i det Hele.

Bemeldte Commission, som 
strax traadte i Virksomhed og
som, efter at have i sine forskjel-
lige Møder overveiet Sagen,
fandt det nødvendigt i afvigte
Sommer at træde sammen paa
selve Silkeborg og der at tilkal-
de adskillige Mænd, som, ifølge
deres Embedsstilling eller deres
nøie Kjendskab til Forholdene,
maatte antages at kunne have
en begrundet Mening om de flere
under Overveielse komne Puncter,
har derefter forfattet og til Kamme-
ret afgivet en allerunderdanigst
Forestilling, hvori Commissionen,
næst at udtale som et Princip, hvor-
fra den er gaaet ud,

at det paatænkte Kjøbstadanlæg
ikke strax bør iværksættes, men
alene forberedes ved at paa den
ene Side de Midler, som kunne
befordre Opnaaelsen af Øiemedet,
saavidt muligt, fremmes, me-
dens paa den anden Side de
Hindringer, som maatte findes
at stille sig derimod, søges fjer-
nede,

omstændeligen har yttret sig om,
hvad der i disse Retninger hen-
sigstmæssigen kunde være at iagt-
tage, samt derhos har fremsat
Forslag til den allerhøieste Re-
solution, som det ansees ønskeligt,
at det maatte behage Deres Maje-
stæt at afgive.

Kammeret, som i alt Væsentligt
fandt Anledning til at tiltræde
de af Commissionen udviklede
Principer og Anskuelser, har, ef-
erat Sagen var saa vidt frem-
met, over samme indhentet det
danske Cancellies Betænkning.
I denne Betænkning har Cancel-
liet

1
aldeles tiltraadt de af Commis-
sionen udtalte Grundprinciper
med Hensyn til Ordningen af
det omhandlede Anliggende, idet
Cancelliet navnlig med Commis-
sionen har fundet det aldeles hen-
sigtsmæssigt, at det paatænkte
Kjøbstadanlæg ikke strax iværksæt-
tes, men at det kun forberedes
ved de Midler, som af Commis-
sionen ere foreslaaede,

og 2
hvad i Særdeleshed angaaer de
i Commissionens Forestilling
foreslaaede Bestemmelser an-
gaaende Adgang for Nybygger-
ne til at nedsætte sig paa det
for den eventuelle Kjøbstad
bestemte Gebeet, yttret, at det
vel ikke forekommer Cancel-
liet meget sandsynligt, at der
letteligen vilde opstaae en over-
dreven Conflux af Folk, der
vilde drive Haandværk samme-
steds, men at det dog, efter Col-
legiets Formening, er forsig-
tigt, at man, saaledes som
af Commissionen foreslaaet,
værner imod overdreven Con-
flux, ved at gjøre Nedsættelsen 
til Gjenstand for Bevilling.

I Hovedsagen har saaledes Cancel-
liet erklæret sig for, at et Kjøb-
stadanlæg ved Silkeborg forberedes
paa den af Commissionen foreslaae-
de Maade. Derimod har Cancelli-
et fremsat nogle Bemærkninger
ved enkelte af Commissionens Ind-
stillingspuncter.

Idet Kammeret nu hermed aller-
underdanigst fremlægger den af
Commissionens udarbeidede Fore-
stilling saavelsom Cancelliets Be-
tænkning, skulde vi tillade os
ordlydende at optage bemeldte
Commissions Forslag til den al-
lerhøieste Resolution, som den har
anseet det ønskeligt, at Deres Maje-
stæt allernådigst vilde afgive i
Sagen. Og skulde vi derhos ved
de paagjældende Indstillingspunc-
ter fremsætte Cancelliets Bemærk-
ninger saavelsom Kammerets der-
ved, samt ved Sagen i det Hele
fremkaldte Yttringer.

Commissionens nysmeldte
Forslag til en allerhøiest Reso-
lution er af følgende Indhold:

Hermed har Cancelliet - som
meldt - Intet havt at erindre.

Etableringsbevilling

25-11-1845

Adresse i 2026

. Matr. nr.: ,

Silkeborgkommissiones kildetekst

Handelspladsen skal anlægges,
dens Størrelse, Inddeling, m.v.

1
Bemeldte Handelsplads bliver
at anlægge paa Hovedgaardens 
Vestermark, og navnlig paa den
Deel af samme, som grændser til
Langsøen, saaledes at der ved
Anlæget i det Væsentlige tages
Hensyn til den af Major
Schlegel af Vort Ingenieurcorps
udarbeidede Plan, hvilken
Vi allernaadigst approbere.

2.
Medens ovennævnte Plads fore-
løbig vil komme til at udgjø-
re Byens vestlige Deel, uden
at der dog endnu for samme
afstikkes bestemte Grændser,
idet Pladsens Udstrækning
mod Vesten langs Langsøen
forbeholdes, skal Byens østlige
Deel omfatte det drewsenske
Fabrikanlæg, saaledes som
dette nu er opført eller i sin
Tid yderligere maatte vorde
udvidet, tilligemed samtlige 
Vaaninger, der ere eller maat-
te vorde opbyggede til Beboel-
se for Fabrikkens Betjente og
Arbeidere, som i Eet og Alt
blive at indbefatte under By-
en.

3.
Da den nye Hovedlandevei,
der, ifølge Vor allerhøieste Be-
stemmelse, skal anlægges fra
Aarhuus til Ringkjøbing over
Silkeborg, ved den under No 1
bifaldte Plan er givet saadan
Retning, at den danner Byens
Hovedgade, ville Vi have Vort
Ingenieurcorps paalagt at for-
anstalte, at det fornødne
Jordarbeide paa denne Vei,
forsaavidt den fører gjen-
nem Byen, snarest muligt
vorder udført.
____________________________________
1.
Herved er Intet fra Cancelliets
Side bemærket. Vi skulde derfor
allerunderdanigst anbefale indbe-
meldte af Major Schlegel ud-
arbeidede, ved Forestillingen
fremlagte, Plan til Deres Maje-
stæts allerhøieste Approbation.

2.
Herved hr Cancelliet bemær-
ket:
Om det er hensigtsmæssigt, at
de drewsenske Fabrikanlæg indlem-
mes i den eventuelle Kjøbstad,
synes tvivlsomt, navnlig med
Hensyn til den Fare, at disse i
Tiden ville afgive mange Fatti-
ge til Communens Forsorg. I
alt Fald synes det, at der maatte
stilles nogle Betingelser med Hen-
syn til Fabrikarbeidernes Forsør-
gelse i Trangstilfælde. Ligeledes
burde det vel udtrykkeligen udta-
les, at de Immuniteter, der
maatte blive bevilgede Nybygger-
ne, ikke skulle komme det drew-
senske Fabrikanlæg og de for det-
tes Skyld allerede opførte Byg-
ninger tilgode.

I den Anledning maa Kamme-
ret yttre, at dette Collegium an-
seer netop det dewsenske Fa-
brikanlægs Indmeldelse i den
paatænkte By for en af de største
Fordele, der kan tænkes for denne,
navnlig med Hensyn til de betyde-
lige Bidrag, som derved ville er-
holdes til Byens Skolevæsen, Fat-
tigvæsen og alle dens communale
Indretninger. Kan Noget bidrage
til dens Velvære og Flor, vil det
vistnok blive Forbindelsen mellem
Fabrikkerne og de øvrige Haand-
teringer, men i saa Fald maa
det sikkerligen ogsaa ansees af
Vigtighed for den nye Commune,
at Fabrikkernes og dens egen Tarv
gjøres saa uadskillelig forbun-
den som muligt. Kammeret skjøn-
ner derfor ikke rettere, end
at man bør holde saa meget som
muligt paa, at Fabriketablisse-
mentet indlemmes i den even-
tuelle Kjøbstad, og Collegiet er
derhos tilbøieligt til at antage,
at Fabrikeierne snarere kun-
de finde Regning ved at holde
sig adskilt fra Byen, en ved
at erholde Fabrikken inlem-
met i samme, i hvilken An-
ledning undertegnede Unsgaard
maa bemærke, at Drewsen først
efter megen Overveielse erklære-
de sig for, at Etablissementet
incorporeredes i Byen.

Om der bør stilles nogle Betin-
gelser med Hensyn til Fabrikarbei-
dernes Forsørgelse i Trangstilfælde,
er en anden Sag. Efter hvad Drew-
sen mundtlig har yttret for mig,
Unsgaard, vil der vist ikke være
Meget til Hinder for at opnaae saa-
danne Betingelser. Vi skulde der-
for allerunderdanigst indstille, at
det maatte være Cancelliet forbe-
holdt at arrangere det Fornødne
i denne Henseende.

At Fabrikken ei bliver deelag-
tig i de ovenfor af Cancelliet
omhandlede  Immuniteter er
ogsaa Commissionens Mening.
Vi maae for saa vidt allerun-
derdanigst henvise til, hvad neden-
for under No 12 er yttret.

3.
Herved er Intet bemærket af 
Cancelliet. Jordarbeidet, som 
i og for sig ikke vil medføre 
nogen betydelig Udgift, er
- forsaavidt det, førend Deres
Majestæts allerhøieste Resolu-
tion er afgiven, kunde skee -
allerede paabegyndt for Vei-
kassens Regning og vil uophol-
deligen blive fortsat.

Etableringsbevilling

25-11-1845

Adresse i 2026

. Matr. nr.: ,

Silkeborgkommissiones kildetekst

4.
Uagtet der paa bemeldte
Handelsplads skal kunne
udøves alle de samme Næ-
ringsbrug , som ellers i
Almindelighed ere Kjøbstæ-
derne forbeholdte, saa skulle
dog de Næringsbrugere, som
der attraae at nedsætte sig, 
for der at drive saadan Næ-
ring, saalænge Pladsen end-
nu ikke definitivt er orga-
niseret som Kjøbstad, der-
til erhverve Bevilling. Her-
fra undtages dog de enkelte
Haandværkere og andre Næ-
ringsbrugere, som, ifølge de
gjældende Regler, frit kunne
nedsætte sig overalt paa Lan-
det og der udøve deres Be-
drift; thi disse skulle ogsaa
være berettigede til at ned-
sætte sig paa Handelsplad-
sen og uden særlig Bevil-
ling der at drive bemeldte
Næringsbrug med samme
Frihed, som andetsteds
paa Landet, saalænge Plad-
sen endnu ikke har er-
holdt Kjøbstædernes sæd-
vanlige Rettigheder. Saa-
længe skulle ogsaa de con-
cessionerede Landhaand-
værkere frit kunne arbeide 
for Byens Indvaanere.

5.
Bevillinger til Handel, Møl-
lebrug, Krohold, Fabrikdrift,
Farverie, o.s.v., der, efter de
Sædvanlige Regler, erhverves
i Vort danske Cancellie, Vort
Rentekammer og Vort General-
Toldkammer- og Commerce-
Collegium af dem, der paa slige
Næringsbrug ville etablere sig
paa Landet, og som tildeels
ogsaa udfordres til sammes
Udøvelse i Kjøbstæderne, ville
ogsaa for Handelspladsens Ved-
kommende blive at ansøge i
det Regjerings Collegium, un-
der hvis Ressort samme hen-
høre. Derimod ville saadanne
Bevillinger til Haandværks og
andet Næringsbrug, som el-
lers henhøre under den locale
Øvrigheds Ressort, være at an-
søge hos den af Os under 17de
September forrige Aar, for 
at gjøre Forslag til Plad-
sens Regulering nedsatte
Commission, der indtil vi-
dere skal forblive i Func-
tion.
________________________________
II
4.
Da Pladsen er bestemt til en
Kjøbstad, kunde det, efter Can-
celliets Formening, være
et Spørgsmaal, om det var
principmæssigt, at i sig saa be-
tydende Haandværk som Smede-
haandværket og Hjulmagerprofes-
sionen skulde gjøre Undtagelse
fra den foreslaaede almindelige
Regel om Nødvendigheden af at
erhverve Bevilling.

Kammeret maa indrømme,
at vistnok Meget taler for, at
al Haandværksdrift, hvad den
før omhandlede nye Commune 
angaaer, blev Gjenstand for
Bevilling. Imidlertid kan for
den modsatte Mening anføres
den Betragtning, der har mo-
tiveret Commissionens For-
slag, nemlig at det, saalænge
Pladsen ikke endnu er nogen 
Kjøbstad, maa, efter de gjælden-
de Regler, være de Haandvær-
kere, der ellers frit kunne
nedsætte sig paa Landet, til-
ladt ogsaa at nedsætte sig ved
Silkeborg, og at det Modsatte
vil være en Undtagelse fra 
den gjældende Lovgivning.

Maatte Cancelliet ikke des-
mindre finde en slig Undta-
gelse hensigtsmæssig, kan Kam-
meret fra sin Side ei have No-
get derimod at erindre.

5.
Herved er af Cancelliet be-
mærket, at det ansees tvivl-
somt, om den foreslaaede Be-
myndigelse for Commissionen
til at meddele saadanne Bevillin-
ger, som andetsteds henføre under
den locale Øvrigheds Ressort, har
saa betydelige Grunde for sig,
at en saadan Undtagelse fra hiin
Øvrigheds sædvanlige Myndighed
derved skulde være tilstrækkelig
motiveret.

I den Anledning maa medun-
dertegnede Unsgaard saavel paa
Commissionens øvrige Medlem-
mer som paa egne Vegne allerunderdanigst
tillade sig den Yttring, at det
vistnok kan ansees hævet over
al Tvivl, at Commissionen ikke
vilde have foreslaaet en slig
Foranstaltning, hvorved dens
Medlemmer paatage sig et van-
skeligt og ulønnet Hverv, der
sikkerligen vil medføre flere
Bryderier og Ubehageligheder,
naar det ei havde været dens
Overbeviisning, at Saadant vil-
de være nødvendigt til Opnaaelsen
af det tilsigtede Øiemed. Efter
Cancelliets ovenfor fremsatte
Yttringer maatte Commissionen
derfor vistnok saa meget mere
attraae sig fritagen for det om-
handlede Hverv, saafremt hiint
Forslag paa nogen mulig Maa-
de kunde ansees motiveret med
Andet, end Interesse for det nye 
Anlæg.

Lige som Kammerets øvrige Med-
lemmer imidlertid i Commis-
sionens her omhandlede Forslag
kun see et umiskjendeligt Be-
viis paa dens særdeles Interesse
for Sagen, saaledes finde vi ik-
ke alene ingen Betænkelighed ved,
at den omhandlede Bemyndigelse med-
deles, men maa endog, efter de be-
staaende Forhold, ansee den som en
væsentlig Betingelse for det nye An-
lægs heldige Fremgang.

Vi kunne desaarsag ikke finde
Grund til allerunderdanigst at
tilraade nogen Forandring i den
af Commissionen i saa Henseende
foreslaaede Bestemmelse, og det
saa meget mindre, som Cancelliet
har fundet det nødvendigt, at Com-
missionen desuagtet indtil vide-
re forbliver i Function, hvad vi 
ikke kunne andet end ansee øn-
skeligt.

Etableringsbevilling

25-11-1845

Adresse i 2026

. Matr. nr.: ,

Silkeborgkommissiones kildetekst

6.
Med Hensyn til de personlige
Qualificationer, hvorefter de Paa-
gjældendes Adkomst til at med-
deles en ansøgt Bevilling bli-
ver at bedømme, maa iagttages,
at uagtet duelige Landhaand-
værkere ikke derfra skulle ude-
lukkes, ville dog solide Haand-
værkere, der allerede have væ-
ret bosatte i en Kjøbstad eller
i alt Fald der ere oplærte, være
at tage i fortrinlig Betragt-
ning. At de Paagjældende
have gjort et Mesterstykke, en-
ten det laugsmæssige eller i
alt Fald et saadant, som for-
dres i Kjøbstæderne, hvor der
ikke er Laug, bliver vel at
ansee som en anbefalende Om-
stændighed, men dog ikke som saa
afgjørende, at Andre skulle ude-
lukkes, der ikke have aflagt saa-
dan Prøve, naar de paa andre
Maader fyldestgjørende kunne
legitimere deres Duelighed, og at
deres oeconomiske Forfatning
er af den Beskaffenhed, at de
ikke letteligen ere udsatte for at
falde det Offentlige til Byrde.
Imidlertid ville dog ordentligviis
alene de Haandværkere, som have
aflagt Mesterprøve, være at med-
dele Bevilling til at holde Sven-
de og Drenge, med mindre der
maatte findes Anledning til at
meddele En eller Anden blandt
dem, som ikke ere i dette Til-
fælde og som i Reglen kun er-
holde Adgang til at arbeide
med egne Hænder, særlig Be-
villing af samme Omfang.

Da Hovedformaalet  med
Pladsens Oprettelse er at forskaf-
fe Beboerne i det Indre af Jyl-
land en lettere Adgang til Af-
sætning af deres Producter, bli-
ver der, ved Meddelelse af Be-
villing til at drive Handel sam-
mesteds, at tage nøie Hensyn
til, at slige Bevillinger kun
forundes solide og dygtige Han-
delsmænd, helst saadanne, der
allerede tidligere have siddet
i en omfattende Virksomhed
og navnlig beskjæftiget sig
med Producthandel.

7.
Naar en Indbygger ønsker at for-
lade Pladsen eller ved Døden af-
gaaer, vil han eller hans Boe kun-
ne forvente, at den ham meddeel-
te Bevilling ombyttes med en an-
den, lydende paa den Person, 
til hvem han afhænder sine Byg-
ninger, m.v., saafremt Kjø-
beren iøvrigt findes qualifice-
ret til Udøvelsen af sligt
Næringsbrug.

8.
Ved Meddelelsen af de omhand-
lede Bevillinger, der maae ud-
leveres gratis og udfærdiges paa
ustemplet Papiir, forsaavidt
saadant ellers dertil vilde være
fornødent, bliver ordentligviis
at iagttage, at der indtil vide-
re ikke udfærdiges flere, end
Egnens og  Pladsens Tarv ud-
fordrer; de blive samtlige at
clausulere derhen, at de forta-
bes, saafremt det Næringsbrug,
paahvilket Bevillingen ly-
der, ikke etableres inden en vis
Tid efter sammes Udfærdigel-
se; i Almindelighed bliver
Fristen at bestemme til et
Aar, dog kan der forundes
en længere, hvis Saadant ef-
ter Næringsbrugets Beskaf-
fenhed eller andre særlige
Omstændigheder findes tilstrækkelig
begrundet.
_________________________________
6.
Kancelliet har herved bemærket,
at det formeentlig turde være et
Spørgsmaal, om de Betingelser,
som ere opstillede for Meddelelse
af Bevillinger saavel til Haand-
værksdrift som til Handelsdrift,
ere i alle Dele aldeles svarende
til Forholdene, og at der navn-
lig synes at kunne være Tvivl
om Hensigtsmæssigheden af den
foreslaaede fortrinlige Adgang
til slige Bevillinger for dem, der
forhen have været Haandværkere
eller Handlende i en anden Kjøb-
stad. Imidlertid - tilføier 
Cancelliet - ere de i denne Hen-
seende foreslaaede Regler dog
ikke mere bindende, end at der ved
sammes Anvendelse kan tages
Hensyn til alle andre Forhold.

Med hensyn til disse Cancelliets 
Yttringer, der synes at forudsætte,
at Collegiet ikke har havt noget
Væsentligt at erindre i den om-
handlede Henseende, hvad for Vort
Vedkommende ogsaa er Tilfældet,
maae vi indskrænke os til at
bemærke, at der i Commissio-
nens Forslag alene er antydet
de vigtigste Momenter, der kun-
ne komme i Betragtning ved
Bevillingers Meddelelse, men
at der vistnok turde være Grund
til at befrygte, at det ei vilde
lede til Opnaaelsen af de bedste
Resultater, naar dem endelige
Afgjørelse, navnlig hvad Haand-
værksbevillinger angaaer,
ikke skeer med Nogen, der har
en ret levende Interesse for
det nye Anlæg, hvorom vi til-
lade os allerunderdanigst at
henvise til hvad vi allerede oven-
for under No 5 have yttret.

7.
Den her foreslaaede Bestemmelse
har Cancelliet formeent maa skee
at kunne have nogen Betænkelighed,
da Næringsretten derved kommer
til at nærme sig et reelt Privi-
legium, hvis Erhvervelse derved
bliver kostbarere.

Denne Betænkelighed er vistnok 
ikke undgaaet Commissionens
Opmærksomhed. Men den har - som
dens Forestilling viser - fundet
den Betragtning overveiende, at
man, hvis Bevillingssystemet
ikke modificeres noget i Faveur
af de Nybyggere, som havde op-
ført Bygninger, kunde frygte
for, at Mange vilde lade sig
afholde fra at nedsætte sig paa
Pladsen og der opføre Vaanin-
ger, idet de vare udsatte for,
at saadanne Vaaninger ei kun-
de ventes afhændede til anta-
gelig Priis, naar Eierne se-
bere ved døden afgik eller
bestemte sig til at forlade Plad-
sen. Den af Cancelliet udhæve-
de Følge at det Foreslaaede vil
ogsaa, efter vort Begreb, for
største Delen bortfalde,  naar -
som Commissionen har for-
meent - det omhandlede Til-
sagn kun skulde gjælde for de
første Nybyggere og saalænge
Pladsen ikke maatte være op-
tagen blandt Kjøbstæderne. Det-
te kunde maaskee have været
udtrykt noget tydeligere i
Indstillingspunctet. Men naar
Saadant skeer, skjønner vi ikke
at der bør skee nogen Forandring
i det Foreslaaede.

8.

Herved har Cancelliet Intet
specielt fundet at erindre.
________

Kammeret skal iøvrigt, med
Hensyn til Afdelingen No II
eller Indstillingspuncterne
No 4-8, begge inclusive, tilla-
de sig i Almindelighed allerund-
derdanigst at andrage paa, at
Cancelliet maatte meddeles Com-
missionens Forslag og Kam-
merets Yttringer, og derhos
paalægges det allersnareste
muligt at indgive allerun-
derdanigst Forslag til ende-
lig Afgjørelse af de Regler,
hvorefter Tilladelsen til Ny-
byggernes Nedsættelse ved Sil-
keborg indtil videre kunde 
være at meddele.

Etableringsbevilling

25-11-1845

Adresse i 2026

. Matr. nr.: ,

Silkeborgkommissiones kildetekst

III
Angaaende de Nybygger-
ne indrømmede Begunsti-
gelser, Bygningernes Ind-
retning, m.v.

9.
Af de, Silkeborg tilligende,
Enge og Markjorder, ville Brø-
drene M. og C. Drewsen, i
Henhold til den Forbeholdenhed,
der er taget ved Grundlaget for
den med dem indgaaede For-
pagtningscontract, foreløbi-
gen have at afgive 50 Tønder
Land Eng og den saakaldte
Vestermark, bestaaende af om-
trent 250 Tønder Land. Dis-
se Enge og Jorder ville Vi -
under Forbehold af, i sin Tid,
naar Spørgsmaalet om Plad-
sens Organisation som Kjøb-
stad definitivt Afgjøres, at
tage en yderligere Bestem-
melse om sammes Anven-
delse - indtil videre have
anviist til Afbenyttelse for Ny-
bygggerne, saaledes, at de afsæt-
tes i passende Lodder til Bort-
forpagtning ved Auction,
Markjordene paa 9 og En-
gene paa 1 Aar ad Gangen.

Iblandt Forpagtningsvil-
kaarene, der iøvrigt blive
nærmere at bestemme, maa
navnlig optages, at Leierne,
foruden de øvrige paa Lod-
derne hvilende Skatter og
Afgifter, have at svare en Grund-
afgift af 32 Sk pr Tønde Land,
samt at Afgrøden kun maa
hjemføres til den Deel af Plad-
sen, der ligger vesten for
Gudenaa, og den derefter
faldende Gjødning kun paa-
føres Vestermarken.

10.
Ved Engenes Deling skal der
dog ikke gjøres Krav paa det
Ladebygningen nærmest belig-
gende Stykke af den saakaldte
Store Mae, hvilket Stykke, der
paa det Os forelagte Kort over 
Hovedgaardens Tilliggende er be-
tegnet med a.,skal forbeholdes
Brødrene Drewsen til Byggeplads,
dog saaledes, at de deraf maae
afgive fornøden Plads til en Vand-
ledning fra Aaen, saafremt
en saadan maatte ansees hensigt-
mæssig til Driften af det in-
tenderede Jernværk eller andet
Fabrikanlæg, ligesom ogsaa
en yderligere Lod af den endnu
disponible Deel af bemeldte
Eng, der foreløbig skal være til
Nybyggernes Brug, imod 
forholdsmæssig Godtgjørelse 
andetsteds, maa tilbagegi-
ves bemelde Fabrikeiere til
Byggeplads efter Afbenyttel-
sen af de paa den østlige Si-
de af Gudenaa beliggende,
dem i Arvefæste overdragne
Grundstykker.

11.
Ligesom den i foregaaende
5te Post nævnte Commission
overhovedet, indtil anderle-
des bestemmes, vil have at ord-
ne det Fornødne i Henseen-
de til Reguleringen af Etablis-
sementets Anliggender og at
afgjøre de desangaaende opstaaen-
de Spørgsmaal, forsaavidt sam-
me ei henhøre under vedkom-
mende Collegiers eller Vor egen
allerhøieste Afgjørelse, saaledes
ville Vi navnlig have den over-
draget, efter foregaaende Opsi-
gelse, at iværksætte Delingen
af Engene mellem Forpagterne
og Communen, at foranstalte Lod-
derne afsatte i Engene og i Mar-
ken, at approbere Conditioner-
ne, hvorefter disse Lodder
stilles til Auction, og de ske-
te Auctionsbud, samt at an-
vise Nybyggerne Byggeplad-
sene og paa disse at udfær-
dige Overdragelsesdocumen-
ter. Endelig ville Vi have
bemeldte Commission be-
myndiget til, indtil videre,
at anvende Overskudet af de
aarlige Forpagtningssummer
saavel af Engene som af Jor-
derne, efter Fradrag af de
derpaa hvilende Skatter og Af-
gifter, til Bestridelse af Be-
kostningen paa offentlige
Indretninger ti Communens
Tarv.
_______________________________
III
9.
Herimod kan Kammeret, efter
hvad det tidligere har yttret for
Deres Majestæt i Anledning
af forpagtnings-Overdragelsen
til Brødrene Drewsen, Intet
have at erindre for den Kongelige
Kasses Vedkommende.

Iøvrigt har Cancelliet ved dette
Punct bemærket: "Med Hensyn
til de den vordende Commune for-
beholdte Enge og Markjorder fore-
kommer det ikke Collegiet raade-
ligt, at der tages nogen ubetin-
get Bestemmelse om, at Lodderne
skulle sættes til Auction mellem
Nybyggerne, hvilket stundom
kunde gjøre det vanskeligt for
disse paa billige Vilkaar at
erholde den fornødne Jord. Det
kunde derimod overlades Com-
missionen, efter Omstændigheder-
ne, enten at bortforpagte Lod-
derne ved Auction eller under-
haanden at distribuere dem blandt
Nybyggerne i Aaremaal, mod
en i ethvert Tilfælde fastsat aar-
lig Afgift, og dette sidste Alter-
nativ kunde maaskee i det Hele
være det retteste".
Denne Cancelliets Yttring,
som Kammeret ikke kan andet,
end finde fuldkommen begrun-
det, maae vi saaledes aldeles
tiltræde.

10.
Herunder Intet bemærket fra
Cancelliets Side, og Kammeret
kan, for sit Vedkommende, heller
Intet have derimod at erindre,
da det Hele sigter til at forme
den vordende Communes og
Fabrikeiernes Tarv paa  en hen-
sigtsmæssig Maade. Paa den 
Maade vil det ogsaa kunne op-
naaes, at den tidligere til et
Jernværk forbeholdte Plet Jord
kan overlades Brødrene Drew-
sen, hvorved igjen undgaaes
de Ulemper, der kunde flyde
for Deres Majestæts Kasse af
de hidtil gjældende Bestemmelser
med Hensyn til Flademaalet
ved Silkeborg.

11.
Cancelliet har herved Intet
havt at bemærke, og Kamme-
ret kan fra sin Side ikke heller
have Noget derved at erindre,
naar undtages den Forandring
i Redactionen, der vil være
en Følge af Cancelliets Yt-
tringer ad No 9 ovenfor, saa-
fremt disse finde allerhøist
Bifald.

Etableringsbevilling

25-11-1845

Adresse i 2026

. Matr. nr.: ,

Silkeborgkommissiones kildetekst

12
De Nybyggerne, som herefter
nedsætte sig paa Pladsen,
skulle i 5 Aar, fra denne al.-
høieste Resolutions Datum
at regne, være fritagne for
at erlægge saavel Jordafgift
af det Areal, der anvises
dem til Byggeplads, m.v.,
som Bygningsafgift af de
Bygninger, som derpaa op-
føres; men efter bemeldte Ter-
mins Forløb ville de foruden
Bygningafgift efter de for
Kjøbstæderne gjældende Regler,
have at svare en passende aar-
lig Grundleie til Statskassen,
der nærmere bliver at bestem-
me for hver Grund i Forhold
til sammes Beliggenhed og
Afbenyttelse, men i intet Til-
fælde maa overstige 4 Sk pr
100 Kv Alen.

Foreløbigen, saalænge Pladsen
ikke organiseres som Kjøbstad, 
bortfalder Erlæggelse af Con-
sumtion og Formalingsafgift,
men de Brændeviinsbrændere,
som maatte erholde Tilladelse
til at nedsætte sig, skulle, i Hen-
seende til Control og Beskatning,
i det ommeldte Tidsrum være
at underkaste de for Landbræn-
derierne gjældende Regler.

13.
De Bygninger, som Nybygger-
ne opføre, skulle være solide,
og i det Mindste Forhuset
af Grundmuur, samt forsy-
nes med Tegltag, og den Deel
af Grunden, der ikke indtages
af de respective Bygninger,
af hvilke Vaaninghusene
mae anbringes med Faca-
den umiddelbart ud til Ga-
den, skal indhegnes med
forsvarligt malet Stakit
eller Plankeværk.
___________________________________

12.
Ligesom Cancelliet Intet har
havt at erindre ved dette Punct,
saaledes kan Kammeret, efter
hvad det tidligere allerunder-
danigst har foreslaaet for
Deres Majestæt, heller Intet ha-
ve at bemærke ved Forslagene.

At iøvrigt de ældre saavel-
som de tilkommende Fabrik-
etablissementer ikke blive
deelagtige i de her omhandlede
Immuniteter, synes tydeligt
nok at ligge i Ordne: "da
Nybyggerne, som herefter nedsætte 
sig paa Pladsen." Imidlertid
kunde maaskee for større Tyde-
ligheds Skyld, i Stedet for Or-
det "Pladsen", sættes "den Deel
af Pladsen, der ligger paa den
vestlige Side af Gudenaa." Her-
om henholde vi os allerunder-
danigst til Bemærkningerne
ovenfor ad No2.

13.
Det er uden Tvivl med Hensyn
til dette Punct at Cancellie
har bemærket, at de Indskrænk-
ninger, som Lovgivningen
har foreskrevet i Henseende til
Landbygninger, maae være
uanvendelige paa de Bygnin-
ger, der opføres paa den om-
handlede Plads, forudsat at
ogsaa Bagbygningerne skulle
være teglhængte, hvilket sidste
Punct Cancelliet formener ik-
ke tydeligt nok udtalt i Commis-
sionens Forestilling.

Der kan vistnok ikke være
Tvivl om, at det har været
Commissionens Mening, at
Bygningerne i det Hele skulle
være teglhængte, og maaskee, til
større tydelighed, kunde foran Or-
det. "forsynes" indskydes Ordene
"Bygningerne i det Hele."

Iøvrigt har det behaget Deres maje-
stæt gjentagende allernaadigst at
yttre for mig, Unsgaard, at der
burde sørges for, at Bygningerne
erholdt et anstændigt, hyggeligt
Udvortes. I den Henseende troer
Kammeret at burde allerunder-
danigst foreslaae, at det gjøres
Vedkommende til Pligt saalænge
Commissionen vedbliver at fun-
gere, at indsende en Tegning
til de nye Bygninger, forinden
disse opføres. Commissionen
kunde da conferere med en
Bygningskyndig og derefter
enten approbere Tegningen
eller antyde de Forandringer,
der burde gjøres.

Etableringsbevilling

25-11-1845

Adresse i 2026

. Matr. nr.: ,

Silkeborgkommissiones kildetekst

IV
Angaaende Pladsens of-
fentlige Indretninger, dens
communale Væsen og
sammes Bestyrelse

14.
I Henseende til Gudstjene-
sten og Udførelsen af Mini-
sterialia skulle Pladsens
Beboere fremdeles og indtil
videre henhøre unde Linaae
Sogn, til hvis Præst de ogsaa
indtil videre have at svare
Offer. Dog ville Vi have det
sat under nærmere Over-
veielse, hvilke Foranstaltnin-
ger der kunne være at træffe,
for at den egentlige Gudstjeneste
paa Søn- og Helligdagene kun-
de afholdes paa selve Pladsen,
i hvilken Henseende Vi imø-
see Vort Cancellies nærme-
re allerunderdanigste Fore-
stilling.

15.
Hvad Jurisdictions-For-
holdene angaaer, da skal vel
Pladsen indtil videre henhø-
re under Hjelmslev-Gjern Her-
reder. Imidlertid skal Her-
redsfogeden være forpligtet
til paa selve Pladsen at hol-
de en af Amtet autoriseret
Fuldmægtig. Angaaende de
nærmere Bestemmelser
for denne Fuldmægtigs Func-
tion samt Vilkaarene for
hans Ansættelse vil Vort
Cancellie have at indkom-
me med allerunderdanigst
Forslag.

16.
Saasnart 20 Nybygger-Fa-
milier have nedsat sig
paa Pladsen, bliver af Her-
redsfogden eller dennes
Fuldmægtig og 2de af Ny-
byggerne dertil udvalgte
Mænd blandt Pladsens 
Beboere at udarbeide et
Regulativ for Bestyrelsen
af sammes communale
Væsen, der bliver at ind-
sende til Vort danske Cancel-
lies Approbation, og ved hvis
Udarbeidelse der bliver at
tage Hensyn til Anordnin-
gen af 24de October 1837 og
det, ifølge Vor allerhøieste
Resolution af 17de November
1841, under 22de Februar
1842 approberede særskilte
Regulativ for Ladepladsen
Løgstøer.

Men, da det ansees magt-
paaliggende, at der uophol-
deligen drages Omsorg for
Skolevæsenets Organisation,
ligesom det i det Mindste
er tvivlsomt, om der ikke
strax for Pladsen burde
indrettes en særlig Fattig-
bestyrelse, vil Vort Cancel-
lie have at anordne en
Commission bestaaaende af
Mænd, der ere velbekjendte
med de locale Forhold, for,
efter Conference med Sog-
neforstanderskabet i
Linaae Sogn, at gjøre For-
slag angaaende  begge de
ommeldte Gjenstande,
hvilke Forslag gjennem
vedkommende Amtsraad
og Skoledirection og for-
synet med sammes Be-
tænkning bliver at indsen-
de til Cancelliets Ap-
probation.

______________________________________
IV
14-16
Hvad der forekommer Cancel-
liet som den vigtigste Tvivl
ved hele Sagen, er, om Plad-
sen strax skal betegnes og, al-
lerede inden det er afgjort,
om den bliver Kjøbstad, behand-
les som en særlig Commune.
Navnlig er det anseet ikke
lidet betænkeligt med Hensyn
til Fattigvæsenet; thi vel har
Commissionen i denne Hen-
seende yttret, at der i Løbet
af de første 5 Aar næsten kun
vil blive Spørgsmaal om in-
terimistiske Understøttelser i-
mod Refusion af vedkommen-
de Commune, men Cancel-
liet har hertil bemærket, at
der ogsaa i bemeldte Tids-
rum vil kunne blive Spørgs-
maal om mere, end blot
Forskud. Saaledes vilde navn-
lig Tjenestefolk og Fabrikar-
beidere i Sygdomstilfælde
en Tidlang kunne blive at
forsørge af denne særegne
Commune, uden at der her-
for vilde kunne fordres
Refusion af den forøvrigt
forsørgelsespligtige Commu-
ne.

I Henseende til Skolevæse-
net bør der, efter Cancel-
liets Formening, vistnok 
uden Ophold gjøres Noget
med Hensyn til Fabrikbør-
nene, men dette burde - ved-
bliver Cancelliet - vel sna-
rest skee paa Fabrikeier-
nes Bekostning. Vel kunde
disse ikke umiddelbart
nødes til at oprette en egen
Skole, men da de ellers
maatte finde sig i, at Bør-
nene bleve tilholdte at søge
Districtets Skole, vilde de, for
at undgaa dette, vistnok væ-
re villige til at oprette en
egen Skole, imod at det Bidrag,
som kunde fordres af dem og
deres Fabrikarbeidere til Ste-
dets almindelige Skolevæsen
bortfalde.

At for Øieblikket et eget
Polititilsyn paa Stedet skulde
være nødvendigt, er ikke
forekommet alle Cancelliets
Medlemmer klart, og ligesaa
lidet, at en særlig Gudstje-
neste dér behøves at organi-
seres. Forsaavidt det navn-
lig i førstnævnte Henseende
er foreslaaet, at en særegen
Politifuldmægtig dér skulde
have Bolig, har Cancelliet
formeent, at en definitiv
Bestemmelse derom for Tiden
ikke er fornøden, og Cancel-
liet har i denne Henseende
forbeholdt sig at tage under
nærmere Overveielse og
nedlægge allerunderdanigst
Forestilling angaaende,
om og hvorvidt en saadan
Foranstaltning maatte
vise sig at være nødven-
dig.

I Henseende til de her om-
handlede Puncter skal Kam-
meret tillade sig allerunder-
danigst at yttre Følgende:

Forsaavidt Spørgsmaalet er om
Fattig- og Skolevæsenets Organisa-
tion, da maae vi formeene, at
Noget i den Henseende strax
bør gjøres, selvom der kun var
Spørgsmaal om Fabriketablis-
sementet alene. Og vi tror,
at netop den Omstændighed, at Fa-
brikeierne var saameget inter-
esserede i sagen, vil gjøre, at
denne for Øieblikket lettere
vil lade sig midlertidigen ord-
ne. Commissionen har ogsaa
kun andraget paa, at et For-
slag i denne Henseende maatte
indgives til Cancelliet, og det
maae vi ogsaa ansee for rig-
tigst.

Hvad Gudstjenesten angaaer,
da maae vi ligeledes henholde
os til Commissionens Ind-
stilling, i hvilken Henseende
jeg, Unsgaard, iøvrigt
maa allerunderdanigst be-
mærke, at det er mig  bekjendt,
at saavel Fabrikeierne som
Sognepræsten i Linaae an-
see det for rigtigt, at der under-
tiden maatte gives Fabrikar-
beiderne Leilighed til at kun-
ne bivaane Gudstjenesten paa
Stedet selv, og det er en Selv-
følge, at Sagen bliver vigtige-
re, efterhaanden som flere Folk
nedsætte sig dér, thi Linaae
ligger over 1 Miil borte.

Af særdeles Vigtighed maae
vi ansee det, at der ved Silke-
borg selv stationeres en Mand
der kan fungere paa Herredsfog-
dens Vegne saavel hvad Poli-
tiet som hvad flere andre For-
retninger angaaer. Naar
dette ikke skeer, og naar der-
til ikke vælges en Mand, der
har særegen Interesse for det
unge Anlæg, turde der være
Grund til at frygte for, at
Etablissementet aldrig vil
komme til Kræfter.

Etableringsbevilling

25-11-1845

Adresse i 2026

. Matr. nr.: ,

Silkeborgkommissiones kildetekst

17.
Til Anvendelse i Ilde-
brandstilfælde bliver ved
enhver Bygning at anskaf-
fe de i Brandforordnin-
gen for Kjøbstæderne af
6te April 1832, §15, bestem-
te Brandredskaber.

18.
For at controllere den nøi-
agtige Overholdelse af de i
§ 13 givne Forskrifter an-
gaaende Bygningernes
Beskaffenhed, skal der strax
sammentræde en Commis-
sion, bestaaende af Politime-
steren eller hans Fuldmægtig
og 2de andre af Amtet til-
forordnede Mænd. Denne
Commission skal, naar be-
meldte Forskrifter ere til-
sidesatte, og Eieren ikke god-
villigen efterkommer Paa-
læget om deres Overholdelse,
foranstalte ham sagsøgt
til, under en daglig Mulct,
enten at nedrive Bygningen
eller at efterleve de for Byg-
ningsmaaden i det Hele
fremsatte Regler.

19.
Vi ville have Vort General
Toldkammer og Commerce-
Collegium paalagt at tage
under nærmere Overveielse,
hvorledes det fornødne Told-
opsyn kan indrettes paa
Pladsen, ligesom og, hvad 
der kunne være at foran-
stalte i Henseende til den
paa Pladsen afsatte Lade-
pladses Inddæmning og
Forsyning med Bolværk,
samt Anbringelsen af en
Skibsbro eller Mole, og
hvorledes de dermed forbund-
ne udgifter kunne tilveie-
bringes og dækkes.

20.
Naar nogle Aar ere for-
løbne og senest inden Ud-
gangen af Aaret 1849 vil
den af Os under 17de Sep-
tember forrige Aar ned-
satte Commission have
at nedlægge allerunderda-
nigst Beretning angaaen-
de hvorledes Forholdene 
paa Pladsen imidlertid
have udviklet sig, og der-
hos at afgive allerunder-
danigst Betænkning, om
hvorvidt der efter Tin-
genes daværende Stilling
maatte være Anledning
til at forunde Pladsen
de sædvanlige Kjøbstad-
rettigheder, under hvil-
ken Forudsætning det er
en Selvfølge, at de, som
tidligere have nedsat sig
sammesteds, maae un-
derkaste sig de dertil
svarende Forpligtelser.

Idet Vi saaledes ved Op-
rettelsen af denne Han-
delsplads have søgt at
afhjælpe et i de indre Her-
reder af Nørrejylland læn-
ge følt Savn, der har været
en væsentlig Hindring for
Landbrugets og Industriens
Fremskridt i denne Deel
af Provindsen, ville Vi til-
lige, idet Vi erkjende Vig-
tigheden af, at Pladsens
Communicationsmidler
snarest muligt erholde den
Grad af Fuldkommenhed,
som Forholdene tilstede,
have Vort Rentekammer
paalagt at tage under Over-
veielse, hvorledes det paa-
tænkte nye Hovedlande-
veisanlæg fra Aarhuus
til Ringkjøbing, navnlig
forsaavidt den Deel an-
gaaer, som skal føre igjen-
nem Hammerum Her-
red og fremfor Alt fra 
Silkeborg til Ikast, sna-
rest muligt kan fremmes,
ligesom og Vort General
Toldkammer- og Commer-
ce-Collegium vil have
at tage under nærmere
Overveielse, hvilke For-
anstaltninger der maatte
være at træffe, for snarest
muligt at give Farten
paa Gudenaa al den
Forbedring, som Omstæn-
dighederne tillade, hvoref-
ter bemeldte Collegier, et-
hvert for sit Vedkommen-
de, har at forelægge Os
Sagen til allerhøieste Af-
gjørelse.

____________________________

17.
Herimod er Intet fra Can-
celliets Side yttret. Ogsaa
dette Punct vedkommer i-
midlertid nynævnte Colle-
gies Virkekreds og maatte
formeentlig nærmere derigjen-
nem behandles.

18.
En særegen Bygningscommis-
sion har Cancelliet antaget
maaskee ikke at være for Ti-
den nødvendig, idet Brand-
directeuren formeentligen
maatte kunne føre det fornød-
ne Tilsyn i denne Henseende.

Kammeret skulde imidlertid
meget tilraade at en slig Com-
mission anordnes strax, da
det dog er af Vigtighed, at Folk
paa Stedet, og ikke den langtfra
boende Branddirecteur har sta-
digt Tilsyn med, at de ikke faa
Bygninger, om hvis Opførelse
der i den første Tid vil blive
Spørgsmaal, bygges forsvarli-
gen og i Overensstemmelse med
de givne Forskrifter. Ogsaa
dette Punct hører under
Cancelliet, og bliver, dersom
Forslaget af Deres majestæt
bifaldes, derigjennem at be-
handle.

19.
Dette Forslag vove vi aller-
underdanigst at anbefale til 
allehøiest Bifald.

20.
Herimod ved Kammeret In-
tet at erindre.

Heller ikke ved dette Punct
har Kammeret Noget at er-
indre.

Idet Kammeret endnu
tillader sig at vedlægge en
Tegning, hvorpaa saavel det
drewsenske Etablissement
som Pladsen til den  nye Han-
delsplads i det Hele er optaget,
skulde Collegiet i Henhold til
alt Foranførte, i dybeste Un-
derdanighed indstille til De-
res majestæts allerhøieste 
Resolution:

1.
at indbemeldte af den, med
Hensyn til Etableringen af
en Kjøbstad ved Silkeborg
i Jylland, anordnede Commis-
sion i dette Øiemed fremsat-
te Forslag No 1, 2, 3, 9, 10,
11, 12, 13, 19 og 20, saavel-
som Slutningsforslagene,
maatte, i alt Fald med de
af Rentekammeret ved No 9,
11, 12 og 13 paapegede Mo-
dificationer, blive aller-
naadigst approberede, og


2.
at det allernaadigst maatte
paalægges det danske Can-
cellie snarest muligt at indkom-
me med nærmere allerunder-
danigst Forestilling angaaen-
de Forslagene No 4, 5, 6, 7, 8,
14, 15, 16, 17 og 18 samt at Can-
celliet i denne Hensigt maat-
te, navnlig hvad No 4 til 8,
begge inclusive angaaer,
meddeles selve Forslagene
og Kammerets Yttringer i
Anledning af samme.

Rentekammeret, d. 25 November 1845.

Etableringsbevilling

25-11-1845

Adresse i 2026

. Matr. nr.: ,

Silkeborgkommissiones kildetekst

Hoslagte, til Rentekammeret
indkomne, til constitueret Forval-
ter Beders Erklæring ledsagede
2de Andragender med Bilage,
det ene fra Kromand Thomas
Jensen i Them om Tilladel-
se til, i den Kjøbstad, der paa-
tænkes anlagt ved Silkeborg,
at etablere et Gjæstgiverie
i Forbindelse med Handel af
alle Slags Føde- og Spækhøker-
varer, saavel som til at anlægge 
et Garverie, med Ret til Ud-
salg i store og smaae Partier
af det dér garvede Læder, og det 
andet fra Søren Peter Larsen
om Tilladelse til at nedsætte
sig som Maler sammesteds, skul-
de man hermed tjenstligst tilstil-
le Commissionen til videre be-
hagelig Foranstaltning.

Rentekammeret 1te Section, den 6. December 1845

Til
Kommissionen for at meddele Forslag 
til de Betingelser, under hvilke et Kjøb-
stadanlæg ved Silkeborg kunde være at
tillade m. v.

Etableringsbevilling

30-12-1845

Adresse i 2026

. Matr. nr.: ,

Silkeborgkommissiones kildetekst

I Forbindelse med Rentekammerets Skri-
velse af 27de dennes, skulde man herved tjenst-
ligst tilstille Commissionen en Gienpart af Kam-
merets allerunderdanigste Forestilling af 25de i
forrige Maaned angaaende Etableringen af
et Kiøbstadanlæg ved Silkeborg.

Rentekammerets 1ste Section, den 30te Decbr 1845.
Unsgaard

Til
den, med Hensyn til Anlægget af
en Kjøbstad ved Silkeborg i Jylland,
anordnede Commission

Etableringsbevilling

07-01-1846

Adresse i 2026

. Matr. nr.: ,

Silkeborgkommissiones kildetekst

Det Kongelige Rentekammer har communi-
ceret dette Collegium, at det paa Kammerets derom
allerunderdanigst vedlagte Forestilling har behaget
Hans Majestæt Kongen ved allerhøieste Resolution af
15 f. M. med nogle Modificationer og nærmere Bestem-
melser allernaadigst at approbere de af den med Hensyn
til Etableringen af en Kjøbstad ved Silkeborg i Jylland
allernaadigst anordnede Commission i dette Øiemed
fremsatte Forslag, med Undtagelse af de under 4 – 8 an-
gaaende Betingelserne for Nybyggernes Nedsættelse paa
Pladsen og under N. 14 –18 angaaende Pladsens offent-
lige Indretninger, dens communale Væsen og sammes
Bestyrelse foreslaaede Bestemmelser, i Hensende til hvil-
ke det allernaadigst blev paalagt Kancelliet at indkomme
med nærmere allerunderdanigst Forestilling.
Idet Kollegiet med Hensyn til de under No. 14 – 18
fremsatte Forslag maa ansee det nødvendigt at indlede
Korrespondance med de locale Autoriteter, forinden denne
Deel af Sagen kan ansees moden til Afgjørelse, har man
derimod, forsaavidt angaaer de af Kommissionen under 
No. 4 – 8 foreslaaede Bestemmelser, troet ikke at burde
udsætte allerede nu at forelægge Hans Majestæt den-
ne Deel af Sagen til allerhøieste Afgjørelse.
Paa Cancelliets i Henhold hertil allerunderdanigst
vedlagte Forestilling har det derpaa behaget Hans Maje-
stæt Kongen med allerhøieste Resolution af 7 d. M. aller-
naadigst at approbere de omhandlede af Commissionen
under No. 4 – 8 fremsatte Forslag angaaende Nybygger-
nes Nedsættelse paa Pladsen, dog med følgende Tiltag
og Modificationer: at der i Slutningen af den med
No 5 betegnede Bestemmelse bliver efter Ordene: ”under
hvis Ressort samme henhøre”, at indskyde: ”at Regule-
ringscommissionen bør gives Leilighed til at yttre sig
angaaende de Ansøgninger, hvis Afgjørelse er forbe-
holdt de forskjellige Kollegier, – at der blandt de i No. 6
omhandlende Momenter, der ville komme i særdeles Be-
tragtning ved Meddelelse af Bevillinger saavel til Haandværks-
drift som til Handelsdrift, vil blive at tage et væsentligt,
skjøndt ei absolut Hensyn til, om de Vedkommende opføre
Bygninger paa Pladsen, – at der i 7 Post mellem Ordene:
hans Sko .......... kunne forvente "bliver at indskyde: saalæn-
ge Pladsen ikke endnu er oprettet til Kjøbstad", – i Slutnin-
gen bør Ordene: "et sligt" foran Næringsbrug bor(t)falde.
I Forbindelse hermed har det behaget Hans Maje-
stæt allernaadigst at bifalde, at disse Puncter i Fore-
ning med Commissionens øvrige, ved den ovenmeldte
allerhøieste Resolution af 15 f. M. med nogle Modifica-
tioner og nærmere Bestemmelser approberede Forslag gjen-
nem Collegialtidenden maa blive bragte til
almindelig Kundskab.
Hvorom man ei har villet undlade herved tjenst-
ligst at meddele velbemeldte Commission behagelig
Underretning.

Det Kongelige Danske Cancellie d. 17 Januar 1846.

__________ ____________ __________ __Holm

Til
Den med Hensyn til Etableringen af en Kjøbstad
ved Silkeborg allernaadigst anordnede Com-
mission.

Etableringsbevillig

25-01-1845

Adresse i 2026

. Matr. nr.: ,

Silkeborgkommissionens kildetekst

Ved hoslagt at fremsende Extracter saa-
vel af et Andragende hvori Beboerne fra Ham
merum Herred, blandt Andet, anholde om Anlæg-
gelsen af en Handelsetablissiment ved Silkeborg, 
saavidt muligt maatte bevilges, som af den af
Amtmanden over Ringkjøbing Amt i saa Hen-
seende afgivne Erklæring, skulde man tjenstligt,
udbede sig Komiteens Yttringer i den Anledning
behageligen meddeelte i Forbindelse med dens
Forslag i Sagen angaaende det nævnte Etablis-
ment.

Rentekammeret, den 25de Januar 1845.
____________ ___________ ____________

Til Kommissionen til at meddele Forslag til de Be-
tingelser, under hvilke et Kjøbstadanlæg ved Sil-
keborg kunde være at tillade m. v.

Etableringsbevillig

25-11-1845

Adresse i 2026

. Matr. nr.: ,

Silkeborgkommissionens kildetekst

Gjenpart
Angaaende Etableringen af et
Kjøbstadanlæg ved Silkeborg i
Jylland.

"Vi bifalde allernaadigst, at der
ved Hovedgaarden Silkeborg i
Linaae Sogn, Gjern Herred,
Skanderborg Amt, i Vort Land
Nørre-Jylland maa oprettes
en Handelsplads under føl-
gende Bestemmelser:

I
Angaaende nærmere Be-
tegning af Stedet, hvor
____________________________

Allerunderdanigst Forestilling.

Paa Rentekammerets allerun-
derdanigste Forestilling har det
behaget Deres Majestæt under 17de
September forrige Aar allernaadigst
at beordre Deputeret i Det Danske
Cancellie, Conferentsraad Lange,
Deputeret i General Toldkammer
og Commerce-Collegiet, Confe-
rentsraad Garlieb, og medunder-
tegnede Unsgaard at sammen-
træde i en Commission, for, efter
indhentede Oplysninger fra og
Overveielse med alle Vedkommen-
de, at meddele et allerunderdanigst
Forslag til de  Betingelser, under
hvilke et Kjøbstadanlæg ved Silke-
borg i Jylland kunde være at til-
lade, og til Reguleringen af
dette Anliggende i det Hele.

Bemeldte Commission, som 
strax traadte i Virksomhed og
som, efter at have i sine forskjel-
lige Møder overveiet Sagen,
fandt det nødvendigt i afvigte
Sommer at træde sammen paa
selve Silkeborg og der at tilkal-
de adskillige Mænd, som, ifølge
deres Embedsstilling eller deres
nøie Kjendskab til Forholdene,
maatte antages at kunne have
en begrundet Mening om de flere
under Overveielse komne Puncter,
har derefter forfattet og til Kamme-
ret afgivet en allerunderdanigst
Forestilling, hvori Commissionen,
næst at udtale som et Princip, hvor-
fra den er gaaet ud,

at det paatænkte Kjøbstadanlæg
ikke strax bør iværksættes, men
alene forberedes ved at paa den
ene Side de Midler, som kunne
befordre Opnaaelsen af Øiemedet,
saavidt muligt, fremmes, me-
dens paa den anden Side de
Hindringer, som maatte findes
at stille sig derimod, søges fjer-
nede,

omstændeligen har yttret sig om,
hvad der i disse Retninger hen-
sigstmæssigen kunde være at iagt-
tage, samt derhos har fremsat
Forslag til den allerhøieste Re-
solution, som det ansees ønskeligt,
at det maatte behage Deres Maje-
stæt at afgive.

Kammeret, som i alt Væsentligt
fandt Anledning til at tiltræde
de af Commissionen udviklede
Principer og Anskuelser, har, ef-
erat Sagen var saa vidt frem-
met, over samme indhentet det
danske Cancellies Betænkning.
I denne Betænkning har Cancel-
liet

1
aldeles tiltraadt de af Commis-
sionen udtalte Grundprinciper
med Hensyn til Ordningen af
det omhandlede Anliggende, idet
Cancelliet navnlig med Commis-
sionen har fundet det aldeles hen-
sigtsmæssigt, at det paatænkte
Kjøbstadanlæg ikke strax iværksæt-
tes, men at det kun forberedes
ved de Midler, som af Commis-
sionen ere foreslaaede,

og 2
hvad i Særdeleshed angaaer de
i Commissionens Forestilling
foreslaaede Bestemmelser an-
gaaende Adgang for Nybygger-
ne til at nedsætte sig paa det
for den eventuelle Kjøbstad
bestemte Gebeet, yttret, at det
vel ikke forekommer Cancel-
liet meget sandsynligt, at der
letteligen vilde opstaae en over-
dreven Conflux af Folk, der
vilde drive Haandværk samme-
steds, men at det dog, efter Col-
legiets Formening, er forsig-
tigt, at man, saaledes som
af Commissionen foreslaaet,
værner imod overdreven Con-
flux, ved at gjøre Nedsættelsen 
til Gjenstand for Bevilling.

I Hovedsagen har saaledes Cancel-
liet erklæret sig for, at et Kjøb-
stadanlæg ved Silkeborg forberedes
paa den af Commissionen foreslaae-
de Maade. Derimod har Cancelli-
et fremsat nogle Bemærkninger
ved enkelte af Commissionens Ind-
stillingspuncter.

Idet Kammeret nu hermed aller-
underdanigst fremlægger den af
Commissionens udarbeidede Fore-
stilling saavelsom Cancelliets Be-
tænkning, skulde vi tillade os
ordlydende at optage bemeldte
Commissions Forslag til den al-
lerhøieste Resolution, som den har
anseet det ønskeligt, at Deres Maje-
stæt allernådigst vilde afgive i
Sagen. Og skulde vi derhos ved
de paagjældende Indstillingspunc-
ter fremsætte Cancelliets Bemærk-
ninger saavelsom Kammerets der-
ved, samt ved Sagen i det Hele
fremkaldte Yttringer.

Commissionens nysmeldte
Forslag til en allerhøiest Reso-
lution er af følgende Indhold:

Hermed har Cancelliet - som
meldt - Intet havt at erindre.

Etableringsbevillig

25-11-1845

Adresse i 2026

. Matr. nr.: ,

Silkeborgkommissionens kildetekst

Handelspladsen skal anlægges,
dens Størrelse, Inddeling, m.v.

1
Bemeldte Handelsplads bliver
at anlægge paa Hovedgaardens 
Vestermark, og navnlig paa den
Deel af samme, som grændser til
Langsøen, saaledes at der ved
Anlæget i det Væsentlige tages
Hensyn til den af Major
Schlegel af Vort Ingenieurcorps
udarbeidede Plan, hvilken
Vi allernaadigst approbere.

2.
Medens ovennævnte Plads fore-
løbig vil komme til at udgjø-
re Byens vestlige Deel, uden
at der dog endnu for samme
afstikkes bestemte Grændser,
idet Pladsens Udstrækning
mod Vesten langs Langsøen
forbeholdes, skal Byens østlige
Deel omfatte det drewsenske
Fabrikanlæg, saaledes som
dette nu er opført eller i sin
Tid yderligere maatte vorde
udvidet, tilligemed samtlige 
Vaaninger, der ere eller maat-
te vorde opbyggede til Beboel-
se for Fabrikkens Betjente og
Arbeidere, som i Eet og Alt
blive at indbefatte under By-
en.

3.
Da den nye Hovedlandevei,
der, ifølge Vor allerhøieste Be-
stemmelse, skal anlægges fra
Aarhuus til Ringkjøbing over
Silkeborg, ved den under No 1
bifaldte Plan er givet saadan
Retning, at den danner Byens
Hovedgade, ville Vi have Vort
Ingenieurcorps paalagt at for-
anstalte, at det fornødne
Jordarbeide paa denne Vei,
forsaavidt den fører gjen-
nem Byen, snarest muligt
vorder udført.
____________________________________
1.
Herved er Intet fra Cancelliets
Side bemærket. Vi skulde derfor
allerunderdanigst anbefale indbe-
meldte af Major Schlegel ud-
arbeidede, ved Forestillingen
fremlagte, Plan til Deres Maje-
stæts allerhøieste Approbation.

2.
Herved hr Cancelliet bemær-
ket:
Om det er hensigtsmæssigt, at
de drewsenske Fabrikanlæg indlem-
mes i den eventuelle Kjøbstad,
synes tvivlsomt, navnlig med
Hensyn til den Fare, at disse i
Tiden ville afgive mange Fatti-
ge til Communens Forsorg. I
alt Fald synes det, at der maatte
stilles nogle Betingelser med Hen-
syn til Fabrikarbeidernes Forsør-
gelse i Trangstilfælde. Ligeledes
burde det vel udtrykkeligen udta-
les, at de Immuniteter, der
maatte blive bevilgede Nybygger-
ne, ikke skulle komme det drew-
senske Fabrikanlæg og de for det-
tes Skyld allerede opførte Byg-
ninger tilgode.

I den Anledning maa Kamme-
ret yttre, at dette Collegium an-
seer netop det dewsenske Fa-
brikanlægs Indmeldelse i den
paatænkte By for en af de største
Fordele, der kan tænkes for denne,
navnlig med Hensyn til de betyde-
lige Bidrag, som derved ville er-
holdes til Byens Skolevæsen, Fat-
tigvæsen og alle dens communale
Indretninger. Kan Noget bidrage
til dens Velvære og Flor, vil det
vistnok blive Forbindelsen mellem
Fabrikkerne og de øvrige Haand-
teringer, men i saa Fald maa
det sikkerligen ogsaa ansees af
Vigtighed for den nye Commune,
at Fabrikkernes og dens egen Tarv
gjøres saa uadskillelig forbun-
den som muligt. Kammeret skjøn-
ner derfor ikke rettere, end
at man bør holde saa meget som
muligt paa, at Fabriketablisse-
mentet indlemmes i den even-
tuelle Kjøbstad, og Collegiet er
derhos tilbøieligt til at antage,
at Fabrikeierne snarere kun-
de finde Regning ved at holde
sig adskilt fra Byen, en ved
at erholde Fabrikken inlem-
met i samme, i hvilken An-
ledning undertegnede Unsgaard
maa bemærke, at Drewsen først
efter megen Overveielse erklære-
de sig for, at Etablissementet
incorporeredes i Byen.

Om der bør stilles nogle Betin-
gelser med Hensyn til Fabrikarbei-
dernes Forsørgelse i Trangstilfælde,
er en anden Sag. Efter hvad Drew-
sen mundtlig har yttret for mig,
Unsgaard, vil der vist ikke være
Meget til Hinder for at opnaae saa-
danne Betingelser. Vi skulde der-
for allerunderdanigst indstille, at
det maatte være Cancelliet forbe-
holdt at arrangere det Fornødne
i denne Henseende.

At Fabrikken ei bliver deelag-
tig i de ovenfor af Cancelliet
omhandlede  Immuniteter er
ogsaa Commissionens Mening.
Vi maae for saa vidt allerun-
derdanigst henvise til, hvad neden-
for under No 12 er yttret.

3.
Herved er Intet bemærket af 
Cancelliet. Jordarbeidet, som 
i og for sig ikke vil medføre 
nogen betydelig Udgift, er
- forsaavidt det, førend Deres
Majestæts allerhøieste Resolu-
tion er afgiven, kunde skee -
allerede paabegyndt for Vei-
kassens Regning og vil uophol-
deligen blive fortsat.

Etableringsbevillig

25-11-1845

Adresse i 2026

. Matr. nr.: ,

Silkeborgkommissionens kildetekst

4.
Uagtet der paa bemeldte
Handelsplads skal kunne
udøves alle de samme Næ-
ringsbrug , som ellers i
Almindelighed ere Kjøbstæ-
derne forbeholdte, saa skulle
dog de Næringsbrugere, som
der attraae at nedsætte sig, 
for der at drive saadan Næ-
ring, saalænge Pladsen end-
nu ikke definitivt er orga-
niseret som Kjøbstad, der-
til erhverve Bevilling. Her-
fra undtages dog de enkelte
Haandværkere og andre Næ-
ringsbrugere, som, ifølge de
gjældende Regler, frit kunne
nedsætte sig overalt paa Lan-
det og der udøve deres Be-
drift; thi disse skulle ogsaa
være berettigede til at ned-
sætte sig paa Handelsplad-
sen og uden særlig Bevil-
ling der at drive bemeldte
Næringsbrug med samme
Frihed, som andetsteds
paa Landet, saalænge Plad-
sen endnu ikke har er-
holdt Kjøbstædernes sæd-
vanlige Rettigheder. Saa-
længe skulle ogsaa de con-
cessionerede Landhaand-
værkere frit kunne arbeide 
for Byens Indvaanere.

5.
Bevillinger til Handel, Møl-
lebrug, Krohold, Fabrikdrift,
Farverie, o.s.v., der, efter de
Sædvanlige Regler, erhverves
i Vort danske Cancellie, Vort
Rentekammer og Vort General-
Toldkammer- og Commerce-
Collegium af dem, der paa slige
Næringsbrug ville etablere sig
paa Landet, og som tildeels
ogsaa udfordres til sammes
Udøvelse i Kjøbstæderne, ville
ogsaa for Handelspladsens Ved-
kommende blive at ansøge i
det Regjerings Collegium, un-
der hvis Ressort samme hen-
høre. Derimod ville saadanne
Bevillinger til Haandværks og
andet Næringsbrug, som el-
lers henhøre under den locale
Øvrigheds Ressort, være at an-
søge hos den af Os under 17de
September forrige Aar, for 
at gjøre Forslag til Plad-
sens Regulering nedsatte
Commission, der indtil vi-
dere skal forblive i Func-
tion.
________________________________
II
4.
Da Pladsen er bestemt til en
Kjøbstad, kunde det, efter Can-
celliets Formening, være
et Spørgsmaal, om det var
principmæssigt, at i sig saa be-
tydende Haandværk som Smede-
haandværket og Hjulmagerprofes-
sionen skulde gjøre Undtagelse
fra den foreslaaede almindelige
Regel om Nødvendigheden af at
erhverve Bevilling.

Kammeret maa indrømme,
at vistnok Meget taler for, at
al Haandværksdrift, hvad den
før omhandlede nye Commune 
angaaer, blev Gjenstand for
Bevilling. Imidlertid kan for
den modsatte Mening anføres
den Betragtning, der har mo-
tiveret Commissionens For-
slag, nemlig at det, saalænge
Pladsen ikke endnu er nogen 
Kjøbstad, maa, efter de gjælden-
de Regler, være de Haandvær-
kere, der ellers frit kunne
nedsætte sig paa Landet, til-
ladt ogsaa at nedsætte sig ved
Silkeborg, og at det Modsatte
vil være en Undtagelse fra 
den gjældende Lovgivning.

Maatte Cancelliet ikke des-
mindre finde en slig Undta-
gelse hensigtsmæssig, kan Kam-
meret fra sin Side ei have No-
get derimod at erindre.

5.
Herved er af Cancelliet be-
mærket, at det ansees tvivl-
somt, om den foreslaaede Be-
myndigelse for Commissionen
til at meddele saadanne Bevillin-
ger, som andetsteds henføre under
den locale Øvrigheds Ressort, har
saa betydelige Grunde for sig,
at en saadan Undtagelse fra hiin
Øvrigheds sædvanlige Myndighed
derved skulde være tilstrækkelig
motiveret.

I den Anledning maa medun-
dertegnede Unsgaard saavel paa
Commissionens øvrige Medlem-
mer som paa egne Vegne allerunderdanigst
tillade sig den Yttring, at det
vistnok kan ansees hævet over
al Tvivl, at Commissionen ikke
vilde have foreslaaet en slig
Foranstaltning, hvorved dens
Medlemmer paatage sig et van-
skeligt og ulønnet Hverv, der
sikkerligen vil medføre flere
Bryderier og Ubehageligheder,
naar det ei havde været dens
Overbeviisning, at Saadant vil-
de være nødvendigt til Opnaaelsen
af det tilsigtede Øiemed. Efter
Cancelliets ovenfor fremsatte
Yttringer maatte Commissionen
derfor vistnok saa meget mere
attraae sig fritagen for det om-
handlede Hverv, saafremt hiint
Forslag paa nogen mulig Maa-
de kunde ansees motiveret med
Andet, end Interesse for det nye 
Anlæg.

Lige som Kammerets øvrige Med-
lemmer imidlertid i Commis-
sionens her omhandlede Forslag
kun see et umiskjendeligt Be-
viis paa dens særdeles Interesse
for Sagen, saaledes finde vi ik-
ke alene ingen Betænkelighed ved,
at den omhandlede Bemyndigelse med-
deles, men maa endog, efter de be-
staaende Forhold, ansee den som en
væsentlig Betingelse for det nye An-
lægs heldige Fremgang.

Vi kunne desaarsag ikke finde
Grund til allerunderdanigst at
tilraade nogen Forandring i den
af Commissionen i saa Henseende
foreslaaede Bestemmelse, og det
saa meget mindre, som Cancelliet
har fundet det nødvendigt, at Com-
missionen desuagtet indtil vide-
re forbliver i Function, hvad vi 
ikke kunne andet end ansee øn-
skeligt.

Etableringsbevillig

25-11-1845

Adresse i 2026

. Matr. nr.: ,

Silkeborgkommissionens kildetekst

6.
Med Hensyn til de personlige
Qualificationer, hvorefter de Paa-
gjældendes Adkomst til at med-
deles en ansøgt Bevilling bli-
ver at bedømme, maa iagttages,
at uagtet duelige Landhaand-
værkere ikke derfra skulle ude-
lukkes, ville dog solide Haand-
værkere, der allerede have væ-
ret bosatte i en Kjøbstad eller
i alt Fald der ere oplærte, være
at tage i fortrinlig Betragt-
ning. At de Paagjældende
have gjort et Mesterstykke, en-
ten det laugsmæssige eller i
alt Fald et saadant, som for-
dres i Kjøbstæderne, hvor der
ikke er Laug, bliver vel at
ansee som en anbefalende Om-
stændighed, men dog ikke som saa
afgjørende, at Andre skulle ude-
lukkes, der ikke have aflagt saa-
dan Prøve, naar de paa andre
Maader fyldestgjørende kunne
legitimere deres Duelighed, og at
deres oeconomiske Forfatning
er af den Beskaffenhed, at de
ikke letteligen ere udsatte for at
falde det Offentlige til Byrde.
Imidlertid ville dog ordentligviis
alene de Haandværkere, som have
aflagt Mesterprøve, være at med-
dele Bevilling til at holde Sven-
de og Drenge, med mindre der
maatte findes Anledning til at
meddele En eller Anden blandt
dem, som ikke ere i dette Til-
fælde og som i Reglen kun er-
holde Adgang til at arbeide
med egne Hænder, særlig Be-
villing af samme Omfang.

Da Hovedformaalet  med
Pladsens Oprettelse er at forskaf-
fe Beboerne i det Indre af Jyl-
land en lettere Adgang til Af-
sætning af deres Producter, bli-
ver der, ved Meddelelse af Be-
villing til at drive Handel sam-
mesteds, at tage nøie Hensyn
til, at slige Bevillinger kun
forundes solide og dygtige Han-
delsmænd, helst saadanne, der
allerede tidligere have siddet
i en omfattende Virksomhed
og navnlig beskjæftiget sig
med Producthandel.

7.
Naar en Indbygger ønsker at for-
lade Pladsen eller ved Døden af-
gaaer, vil han eller hans Boe kun-
ne forvente, at den ham meddeel-
te Bevilling ombyttes med en an-
den, lydende paa den Person, 
til hvem han afhænder sine Byg-
ninger, m.v., saafremt Kjø-
beren iøvrigt findes qualifice-
ret til Udøvelsen af sligt
Næringsbrug.

8.
Ved Meddelelsen af de omhand-
lede Bevillinger, der maae ud-
leveres gratis og udfærdiges paa
ustemplet Papiir, forsaavidt
saadant ellers dertil vilde være
fornødent, bliver ordentligviis
at iagttage, at der indtil vide-
re ikke udfærdiges flere, end
Egnens og  Pladsens Tarv ud-
fordrer; de blive samtlige at
clausulere derhen, at de forta-
bes, saafremt det Næringsbrug,
paahvilket Bevillingen ly-
der, ikke etableres inden en vis
Tid efter sammes Udfærdigel-
se; i Almindelighed bliver
Fristen at bestemme til et
Aar, dog kan der forundes
en længere, hvis Saadant ef-
ter Næringsbrugets Beskaf-
fenhed eller andre særlige
Omstændigheder findes tilstrækkelig
begrundet.
_________________________________
6.
Kancelliet har herved bemærket,
at det formeentlig turde være et
Spørgsmaal, om de Betingelser,
som ere opstillede for Meddelelse
af Bevillinger saavel til Haand-
værksdrift som til Handelsdrift,
ere i alle Dele aldeles svarende
til Forholdene, og at der navn-
lig synes at kunne være Tvivl
om Hensigtsmæssigheden af den
foreslaaede fortrinlige Adgang
til slige Bevillinger for dem, der
forhen have været Haandværkere
eller Handlende i en anden Kjøb-
stad. Imidlertid - tilføier 
Cancelliet - ere de i denne Hen-
seende foreslaaede Regler dog
ikke mere bindende, end at der ved
sammes Anvendelse kan tages
Hensyn til alle andre Forhold.

Med hensyn til disse Cancelliets 
Yttringer, der synes at forudsætte,
at Collegiet ikke har havt noget
Væsentligt at erindre i den om-
handlede Henseende, hvad for Vort
Vedkommende ogsaa er Tilfældet,
maae vi indskrænke os til at
bemærke, at der i Commissio-
nens Forslag alene er antydet
de vigtigste Momenter, der kun-
ne komme i Betragtning ved
Bevillingers Meddelelse, men
at der vistnok turde være Grund
til at befrygte, at det ei vilde
lede til Opnaaelsen af de bedste
Resultater, naar dem endelige
Afgjørelse, navnlig hvad Haand-
værksbevillinger angaaer,
ikke skeer med Nogen, der har
en ret levende Interesse for
det nye Anlæg, hvorom vi til-
lade os allerunderdanigst at
henvise til hvad vi allerede oven-
for under No 5 have yttret.

7.
Den her foreslaaede Bestemmelse
har Cancelliet formeent maa skee
at kunne have nogen Betænkelighed,
da Næringsretten derved kommer
til at nærme sig et reelt Privi-
legium, hvis Erhvervelse derved
bliver kostbarere.

Denne Betænkelighed er vistnok 
ikke undgaaet Commissionens
Opmærksomhed. Men den har - som
dens Forestilling viser - fundet
den Betragtning overveiende, at
man, hvis Bevillingssystemet
ikke modificeres noget i Faveur
af de Nybyggere, som havde op-
ført Bygninger, kunde frygte
for, at Mange vilde lade sig
afholde fra at nedsætte sig paa
Pladsen og der opføre Vaanin-
ger, idet de vare udsatte for,
at saadanne Vaaninger ei kun-
de ventes afhændede til anta-
gelig Priis, naar Eierne se-
bere ved døden afgik eller
bestemte sig til at forlade Plad-
sen. Den af Cancelliet udhæve-
de Følge at det Foreslaaede vil
ogsaa, efter vort Begreb, for
største Delen bortfalde,  naar -
som Commissionen har for-
meent - det omhandlede Til-
sagn kun skulde gjælde for de
første Nybyggere og saalænge
Pladsen ikke maatte være op-
tagen blandt Kjøbstæderne. Det-
te kunde maaskee have været
udtrykt noget tydeligere i
Indstillingspunctet. Men naar
Saadant skeer, skjønner vi ikke
at der bør skee nogen Forandring
i det Foreslaaede.

8.

Herved har Cancelliet Intet
specielt fundet at erindre.
________

Kammeret skal iøvrigt, med
Hensyn til Afdelingen No II
eller Indstillingspuncterne
No 4-8, begge inclusive, tilla-
de sig i Almindelighed allerund-
derdanigst at andrage paa, at
Cancelliet maatte meddeles Com-
missionens Forslag og Kam-
merets Yttringer, og derhos
paalægges det allersnareste
muligt at indgive allerun-
derdanigst Forslag til ende-
lig Afgjørelse af de Regler,
hvorefter Tilladelsen til Ny-
byggernes Nedsættelse ved Sil-
keborg indtil videre kunde 
være at meddele.

Etableringsbevillig

25-11-1845

Adresse i 2026

. Matr. nr.: ,

Silkeborgkommissionens kildetekst

III
Angaaende de Nybygger-
ne indrømmede Begunsti-
gelser, Bygningernes Ind-
retning, m.v.

9.
Af de, Silkeborg tilligende,
Enge og Markjorder, ville Brø-
drene M. og C. Drewsen, i
Henhold til den Forbeholdenhed,
der er taget ved Grundlaget for
den med dem indgaaede For-
pagtningscontract, foreløbi-
gen have at afgive 50 Tønder
Land Eng og den saakaldte
Vestermark, bestaaende af om-
trent 250 Tønder Land. Dis-
se Enge og Jorder ville Vi -
under Forbehold af, i sin Tid,
naar Spørgsmaalet om Plad-
sens Organisation som Kjøb-
stad definitivt Afgjøres, at
tage en yderligere Bestem-
melse om sammes Anven-
delse - indtil videre have
anviist til Afbenyttelse for Ny-
bygggerne, saaledes, at de afsæt-
tes i passende Lodder til Bort-
forpagtning ved Auction,
Markjordene paa 9 og En-
gene paa 1 Aar ad Gangen.

Iblandt Forpagtningsvil-
kaarene, der iøvrigt blive
nærmere at bestemme, maa
navnlig optages, at Leierne,
foruden de øvrige paa Lod-
derne hvilende Skatter og
Afgifter, have at svare en Grund-
afgift af 32 Sk pr Tønde Land,
samt at Afgrøden kun maa
hjemføres til den Deel af Plad-
sen, der ligger vesten for
Gudenaa, og den derefter
faldende Gjødning kun paa-
føres Vestermarken.

10.
Ved Engenes Deling skal der
dog ikke gjøres Krav paa det
Ladebygningen nærmest belig-
gende Stykke af den saakaldte
Store Mae, hvilket Stykke, der
paa det Os forelagte Kort over 
Hovedgaardens Tilliggende er be-
tegnet med a.,skal forbeholdes
Brødrene Drewsen til Byggeplads,
dog saaledes, at de deraf maae
afgive fornøden Plads til en Vand-
ledning fra Aaen, saafremt
en saadan maatte ansees hensigt-
mæssig til Driften af det in-
tenderede Jernværk eller andet
Fabrikanlæg, ligesom ogsaa
en yderligere Lod af den endnu
disponible Deel af bemeldte
Eng, der foreløbig skal være til
Nybyggernes Brug, imod 
forholdsmæssig Godtgjørelse 
andetsteds, maa tilbagegi-
ves bemelde Fabrikeiere til
Byggeplads efter Afbenyttel-
sen af de paa den østlige Si-
de af Gudenaa beliggende,
dem i Arvefæste overdragne
Grundstykker.

11.
Ligesom den i foregaaende
5te Post nævnte Commission
overhovedet, indtil anderle-
des bestemmes, vil have at ord-
ne det Fornødne i Henseen-
de til Reguleringen af Etablis-
sementets Anliggender og at
afgjøre de desangaaende opstaaen-
de Spørgsmaal, forsaavidt sam-
me ei henhøre under vedkom-
mende Collegiers eller Vor egen
allerhøieste Afgjørelse, saaledes
ville Vi navnlig have den over-
draget, efter foregaaende Opsi-
gelse, at iværksætte Delingen
af Engene mellem Forpagterne
og Communen, at foranstalte Lod-
derne afsatte i Engene og i Mar-
ken, at approbere Conditioner-
ne, hvorefter disse Lodder
stilles til Auction, og de ske-
te Auctionsbud, samt at an-
vise Nybyggerne Byggeplad-
sene og paa disse at udfær-
dige Overdragelsesdocumen-
ter. Endelig ville Vi have
bemeldte Commission be-
myndiget til, indtil videre,
at anvende Overskudet af de
aarlige Forpagtningssummer
saavel af Engene som af Jor-
derne, efter Fradrag af de
derpaa hvilende Skatter og Af-
gifter, til Bestridelse af Be-
kostningen paa offentlige
Indretninger ti Communens
Tarv.
_______________________________
III
9.
Herimod kan Kammeret, efter
hvad det tidligere har yttret for
Deres Majestæt i Anledning
af forpagtnings-Overdragelsen
til Brødrene Drewsen, Intet
have at erindre for den Kongelige
Kasses Vedkommende.

Iøvrigt har Cancelliet ved dette
Punct bemærket: "Med Hensyn
til de den vordende Commune for-
beholdte Enge og Markjorder fore-
kommer det ikke Collegiet raade-
ligt, at der tages nogen ubetin-
get Bestemmelse om, at Lodderne
skulle sættes til Auction mellem
Nybyggerne, hvilket stundom
kunde gjøre det vanskeligt for
disse paa billige Vilkaar at
erholde den fornødne Jord. Det
kunde derimod overlades Com-
missionen, efter Omstændigheder-
ne, enten at bortforpagte Lod-
derne ved Auction eller under-
haanden at distribuere dem blandt
Nybyggerne i Aaremaal, mod
en i ethvert Tilfælde fastsat aar-
lig Afgift, og dette sidste Alter-
nativ kunde maaskee i det Hele
være det retteste".
Denne Cancelliets Yttring,
som Kammeret ikke kan andet,
end finde fuldkommen begrun-
det, maae vi saaledes aldeles
tiltræde.

10.
Herunder Intet bemærket fra
Cancelliets Side, og Kammeret
kan, for sit Vedkommende, heller
Intet have derimod at erindre,
da det Hele sigter til at forme
den vordende Communes og
Fabrikeiernes Tarv paa  en hen-
sigtsmæssig Maade. Paa den 
Maade vil det ogsaa kunne op-
naaes, at den tidligere til et
Jernværk forbeholdte Plet Jord
kan overlades Brødrene Drew-
sen, hvorved igjen undgaaes
de Ulemper, der kunde flyde
for Deres Majestæts Kasse af
de hidtil gjældende Bestemmelser
med Hensyn til Flademaalet
ved Silkeborg.

11.
Cancelliet har herved Intet
havt at bemærke, og Kamme-
ret kan fra sin Side ikke heller
have Noget derved at erindre,
naar undtages den Forandring
i Redactionen, der vil være
en Følge af Cancelliets Yt-
tringer ad No 9 ovenfor, saa-
fremt disse finde allerhøist
Bifald.

Etableringsbevillig

25-11-1845

Adresse i 2026

. Matr. nr.: ,

Silkeborgkommissionens kildetekst

12
De Nybyggerne, som herefter
nedsætte sig paa Pladsen,
skulle i 5 Aar, fra denne al.-
høieste Resolutions Datum
at regne, være fritagne for
at erlægge saavel Jordafgift
af det Areal, der anvises
dem til Byggeplads, m.v.,
som Bygningsafgift af de
Bygninger, som derpaa op-
føres; men efter bemeldte Ter-
mins Forløb ville de foruden
Bygningafgift efter de for
Kjøbstæderne gjældende Regler,
have at svare en passende aar-
lig Grundleie til Statskassen,
der nærmere bliver at bestem-
me for hver Grund i Forhold
til sammes Beliggenhed og
Afbenyttelse, men i intet Til-
fælde maa overstige 4 Sk pr
100 Kv Alen.

Foreløbigen, saalænge Pladsen
ikke organiseres som Kjøbstad, 
bortfalder Erlæggelse af Con-
sumtion og Formalingsafgift,
men de Brændeviinsbrændere,
som maatte erholde Tilladelse
til at nedsætte sig, skulle, i Hen-
seende til Control og Beskatning,
i det ommeldte Tidsrum være
at underkaste de for Landbræn-
derierne gjældende Regler.

13.
De Bygninger, som Nybygger-
ne opføre, skulle være solide,
og i det Mindste Forhuset
af Grundmuur, samt forsy-
nes med Tegltag, og den Deel
af Grunden, der ikke indtages
af de respective Bygninger,
af hvilke Vaaninghusene
mae anbringes med Faca-
den umiddelbart ud til Ga-
den, skal indhegnes med
forsvarligt malet Stakit
eller Plankeværk.
___________________________________

12.
Ligesom Cancelliet Intet har
havt at erindre ved dette Punct,
saaledes kan Kammeret, efter
hvad det tidligere allerunder-
danigst har foreslaaet for
Deres Majestæt, heller Intet ha-
ve at bemærke ved Forslagene.

At iøvrigt de ældre saavel-
som de tilkommende Fabrik-
etablissementer ikke blive
deelagtige i de her omhandlede
Immuniteter, synes tydeligt
nok at ligge i Ordne: "da
Nybyggerne, som herefter nedsætte 
sig paa Pladsen." Imidlertid
kunde maaskee for større Tyde-
ligheds Skyld, i Stedet for Or-
det "Pladsen", sættes "den Deel
af Pladsen, der ligger paa den
vestlige Side af Gudenaa." Her-
om henholde vi os allerunder-
danigst til Bemærkningerne
ovenfor ad No2.

13.
Det er uden Tvivl med Hensyn
til dette Punct at Cancellie
har bemærket, at de Indskrænk-
ninger, som Lovgivningen
har foreskrevet i Henseende til
Landbygninger, maae være
uanvendelige paa de Bygnin-
ger, der opføres paa den om-
handlede Plads, forudsat at
ogsaa Bagbygningerne skulle
være teglhængte, hvilket sidste
Punct Cancelliet formener ik-
ke tydeligt nok udtalt i Commis-
sionens Forestilling.

Der kan vistnok ikke være
Tvivl om, at det har været
Commissionens Mening, at
Bygningerne i det Hele skulle
være teglhængte, og maaskee, til
større tydelighed, kunde foran Or-
det. "forsynes" indskydes Ordene
"Bygningerne i det Hele."

Iøvrigt har det behaget Deres maje-
stæt gjentagende allernaadigst at
yttre for mig, Unsgaard, at der
burde sørges for, at Bygningerne
erholdt et anstændigt, hyggeligt
Udvortes. I den Henseende troer
Kammeret at burde allerunder-
danigst foreslaae, at det gjøres
Vedkommende til Pligt saalænge
Commissionen vedbliver at fun-
gere, at indsende en Tegning
til de nye Bygninger, forinden
disse opføres. Commissionen
kunde da conferere med en
Bygningskyndig og derefter
enten approbere Tegningen
eller antyde de Forandringer,
der burde gjøres.

Etableringsbevillig

25-11-1845

Adresse i 2026

. Matr. nr.: ,

Silkeborgkommissionens kildetekst

IV
Angaaende Pladsens of-
fentlige Indretninger, dens
communale Væsen og
sammes Bestyrelse

14.
I Henseende til Gudstjene-
sten og Udførelsen af Mini-
sterialia skulle Pladsens
Beboere fremdeles og indtil
videre henhøre unde Linaae
Sogn, til hvis Præst de ogsaa
indtil videre have at svare
Offer. Dog ville Vi have det
sat under nærmere Over-
veielse, hvilke Foranstaltnin-
ger der kunne være at træffe,
for at den egentlige Gudstjeneste
paa Søn- og Helligdagene kun-
de afholdes paa selve Pladsen,
i hvilken Henseende Vi imø-
see Vort Cancellies nærme-
re allerunderdanigste Fore-
stilling.

15.
Hvad Jurisdictions-For-
holdene angaaer, da skal vel
Pladsen indtil videre henhø-
re under Hjelmslev-Gjern Her-
reder. Imidlertid skal Her-
redsfogeden være forpligtet
til paa selve Pladsen at hol-
de en af Amtet autoriseret
Fuldmægtig. Angaaende de
nærmere Bestemmelser
for denne Fuldmægtigs Func-
tion samt Vilkaarene for
hans Ansættelse vil Vort
Cancellie have at indkom-
me med allerunderdanigst
Forslag.

16.
Saasnart 20 Nybygger-Fa-
milier have nedsat sig
paa Pladsen, bliver af Her-
redsfogden eller dennes
Fuldmægtig og 2de af Ny-
byggerne dertil udvalgte
Mænd blandt Pladsens 
Beboere at udarbeide et
Regulativ for Bestyrelsen
af sammes communale
Væsen, der bliver at ind-
sende til Vort danske Cancel-
lies Approbation, og ved hvis
Udarbeidelse der bliver at
tage Hensyn til Anordnin-
gen af 24de October 1837 og
det, ifølge Vor allerhøieste
Resolution af 17de November
1841, under 22de Februar
1842 approberede særskilte
Regulativ for Ladepladsen
Løgstøer.

Men, da det ansees magt-
paaliggende, at der uophol-
deligen drages Omsorg for
Skolevæsenets Organisation,
ligesom det i det Mindste
er tvivlsomt, om der ikke
strax for Pladsen burde
indrettes en særlig Fattig-
bestyrelse, vil Vort Cancel-
lie have at anordne en
Commission bestaaaende af
Mænd, der ere velbekjendte
med de locale Forhold, for,
efter Conference med Sog-
neforstanderskabet i
Linaae Sogn, at gjøre For-
slag angaaende  begge de
ommeldte Gjenstande,
hvilke Forslag gjennem
vedkommende Amtsraad
og Skoledirection og for-
synet med sammes Be-
tænkning bliver at indsen-
de til Cancelliets Ap-
probation.

______________________________________
IV
14-16
Hvad der forekommer Cancel-
liet som den vigtigste Tvivl
ved hele Sagen, er, om Plad-
sen strax skal betegnes og, al-
lerede inden det er afgjort,
om den bliver Kjøbstad, behand-
les som en særlig Commune.
Navnlig er det anseet ikke
lidet betænkeligt med Hensyn
til Fattigvæsenet; thi vel har
Commissionen i denne Hen-
seende yttret, at der i Løbet
af de første 5 Aar næsten kun
vil blive Spørgsmaal om in-
terimistiske Understøttelser i-
mod Refusion af vedkommen-
de Commune, men Cancel-
liet har hertil bemærket, at
der ogsaa i bemeldte Tids-
rum vil kunne blive Spørgs-
maal om mere, end blot
Forskud. Saaledes vilde navn-
lig Tjenestefolk og Fabrikar-
beidere i Sygdomstilfælde
en Tidlang kunne blive at
forsørge af denne særegne
Commune, uden at der her-
for vilde kunne fordres
Refusion af den forøvrigt
forsørgelsespligtige Commu-
ne.

I Henseende til Skolevæse-
net bør der, efter Cancel-
liets Formening, vistnok 
uden Ophold gjøres Noget
med Hensyn til Fabrikbør-
nene, men dette burde - ved-
bliver Cancelliet - vel sna-
rest skee paa Fabrikeier-
nes Bekostning. Vel kunde
disse ikke umiddelbart
nødes til at oprette en egen
Skole, men da de ellers
maatte finde sig i, at Bør-
nene bleve tilholdte at søge
Districtets Skole, vilde de, for
at undgaa dette, vistnok væ-
re villige til at oprette en
egen Skole, imod at det Bidrag,
som kunde fordres af dem og
deres Fabrikarbeidere til Ste-
dets almindelige Skolevæsen
bortfalde.

At for Øieblikket et eget
Polititilsyn paa Stedet skulde
være nødvendigt, er ikke
forekommet alle Cancelliets
Medlemmer klart, og ligesaa
lidet, at en særlig Gudstje-
neste dér behøves at organi-
seres. Forsaavidt det navn-
lig i førstnævnte Henseende
er foreslaaet, at en særegen
Politifuldmægtig dér skulde
have Bolig, har Cancelliet
formeent, at en definitiv
Bestemmelse derom for Tiden
ikke er fornøden, og Cancel-
liet har i denne Henseende
forbeholdt sig at tage under
nærmere Overveielse og
nedlægge allerunderdanigst
Forestilling angaaende,
om og hvorvidt en saadan
Foranstaltning maatte
vise sig at være nødven-
dig.

I Henseende til de her om-
handlede Puncter skal Kam-
meret tillade sig allerunder-
danigst at yttre Følgende:

Forsaavidt Spørgsmaalet er om
Fattig- og Skolevæsenets Organisa-
tion, da maae vi formeene, at
Noget i den Henseende strax
bør gjøres, selvom der kun var
Spørgsmaal om Fabriketablis-
sementet alene. Og vi tror,
at netop den Omstændighed, at Fa-
brikeierne var saameget inter-
esserede i sagen, vil gjøre, at
denne for Øieblikket lettere
vil lade sig midlertidigen ord-
ne. Commissionen har ogsaa
kun andraget paa, at et For-
slag i denne Henseende maatte
indgives til Cancelliet, og det
maae vi ogsaa ansee for rig-
tigst.

Hvad Gudstjenesten angaaer,
da maae vi ligeledes henholde
os til Commissionens Ind-
stilling, i hvilken Henseende
jeg, Unsgaard, iøvrigt
maa allerunderdanigst be-
mærke, at det er mig  bekjendt,
at saavel Fabrikeierne som
Sognepræsten i Linaae an-
see det for rigtigt, at der under-
tiden maatte gives Fabrikar-
beiderne Leilighed til at kun-
ne bivaane Gudstjenesten paa
Stedet selv, og det er en Selv-
følge, at Sagen bliver vigtige-
re, efterhaanden som flere Folk
nedsætte sig dér, thi Linaae
ligger over 1 Miil borte.

Af særdeles Vigtighed maae
vi ansee det, at der ved Silke-
borg selv stationeres en Mand
der kan fungere paa Herredsfog-
dens Vegne saavel hvad Poli-
tiet som hvad flere andre For-
retninger angaaer. Naar
dette ikke skeer, og naar der-
til ikke vælges en Mand, der
har særegen Interesse for det
unge Anlæg, turde der være
Grund til at frygte for, at
Etablissementet aldrig vil
komme til Kræfter.

Etableringsbevillig

25-11-1845

Adresse i 2026

. Matr. nr.: ,

Silkeborgkommissionens kildetekst

17.
Til Anvendelse i Ilde-
brandstilfælde bliver ved
enhver Bygning at anskaf-
fe de i Brandforordnin-
gen for Kjøbstæderne af
6te April 1832, §15, bestem-
te Brandredskaber.

18.
For at controllere den nøi-
agtige Overholdelse af de i
§ 13 givne Forskrifter an-
gaaende Bygningernes
Beskaffenhed, skal der strax
sammentræde en Commis-
sion, bestaaende af Politime-
steren eller hans Fuldmægtig
og 2de andre af Amtet til-
forordnede Mænd. Denne
Commission skal, naar be-
meldte Forskrifter ere til-
sidesatte, og Eieren ikke god-
villigen efterkommer Paa-
læget om deres Overholdelse,
foranstalte ham sagsøgt
til, under en daglig Mulct,
enten at nedrive Bygningen
eller at efterleve de for Byg-
ningsmaaden i det Hele
fremsatte Regler.

19.
Vi ville have Vort General
Toldkammer og Commerce-
Collegium paalagt at tage
under nærmere Overveielse,
hvorledes det fornødne Told-
opsyn kan indrettes paa
Pladsen, ligesom og, hvad 
der kunne være at foran-
stalte i Henseende til den
paa Pladsen afsatte Lade-
pladses Inddæmning og
Forsyning med Bolværk,
samt Anbringelsen af en
Skibsbro eller Mole, og
hvorledes de dermed forbund-
ne udgifter kunne tilveie-
bringes og dækkes.

20.
Naar nogle Aar ere for-
løbne og senest inden Ud-
gangen af Aaret 1849 vil
den af Os under 17de Sep-
tember forrige Aar ned-
satte Commission have
at nedlægge allerunderda-
nigst Beretning angaaen-
de hvorledes Forholdene 
paa Pladsen imidlertid
have udviklet sig, og der-
hos at afgive allerunder-
danigst Betænkning, om
hvorvidt der efter Tin-
genes daværende Stilling
maatte være Anledning
til at forunde Pladsen
de sædvanlige Kjøbstad-
rettigheder, under hvil-
ken Forudsætning det er
en Selvfølge, at de, som
tidligere have nedsat sig
sammesteds, maae un-
derkaste sig de dertil
svarende Forpligtelser.

Idet Vi saaledes ved Op-
rettelsen af denne Han-
delsplads have søgt at
afhjælpe et i de indre Her-
reder af Nørrejylland læn-
ge følt Savn, der har været
en væsentlig Hindring for
Landbrugets og Industriens
Fremskridt i denne Deel
af Provindsen, ville Vi til-
lige, idet Vi erkjende Vig-
tigheden af, at Pladsens
Communicationsmidler
snarest muligt erholde den
Grad af Fuldkommenhed,
som Forholdene tilstede,
have Vort Rentekammer
paalagt at tage under Over-
veielse, hvorledes det paa-
tænkte nye Hovedlande-
veisanlæg fra Aarhuus
til Ringkjøbing, navnlig
forsaavidt den Deel an-
gaaer, som skal føre igjen-
nem Hammerum Her-
red og fremfor Alt fra 
Silkeborg til Ikast, sna-
rest muligt kan fremmes,
ligesom og Vort General
Toldkammer- og Commer-
ce-Collegium vil have
at tage under nærmere
Overveielse, hvilke For-
anstaltninger der maatte
være at træffe, for snarest
muligt at give Farten
paa Gudenaa al den
Forbedring, som Omstæn-
dighederne tillade, hvoref-
ter bemeldte Collegier, et-
hvert for sit Vedkommen-
de, har at forelægge Os
Sagen til allerhøieste Af-
gjørelse.

____________________________

17.
Herimod er Intet fra Can-
celliets Side yttret. Ogsaa
dette Punct vedkommer i-
midlertid nynævnte Colle-
gies Virkekreds og maatte
formeentlig nærmere derigjen-
nem behandles.

18.
En særegen Bygningscommis-
sion har Cancelliet antaget
maaskee ikke at være for Ti-
den nødvendig, idet Brand-
directeuren formeentligen
maatte kunne føre det fornød-
ne Tilsyn i denne Henseende.

Kammeret skulde imidlertid
meget tilraade at en slig Com-
mission anordnes strax, da
det dog er af Vigtighed, at Folk
paa Stedet, og ikke den langtfra
boende Branddirecteur har sta-
digt Tilsyn med, at de ikke faa
Bygninger, om hvis Opførelse
der i den første Tid vil blive
Spørgsmaal, bygges forsvarli-
gen og i Overensstemmelse med
de givne Forskrifter. Ogsaa
dette Punct hører under
Cancelliet, og bliver, dersom
Forslaget af Deres majestæt
bifaldes, derigjennem at be-
handle.

19.
Dette Forslag vove vi aller-
underdanigst at anbefale til 
allehøiest Bifald.

20.
Herimod ved Kammeret In-
tet at erindre.

Heller ikke ved dette Punct
har Kammeret Noget at er-
indre.

Idet Kammeret endnu
tillader sig at vedlægge en
Tegning, hvorpaa saavel det
drewsenske Etablissement
som Pladsen til den  nye Han-
delsplads i det Hele er optaget,
skulde Collegiet i Henhold til
alt Foranførte, i dybeste Un-
derdanighed indstille til De-
res majestæts allerhøieste 
Resolution:

1.
at indbemeldte af den, med
Hensyn til Etableringen af
en Kjøbstad ved Silkeborg
i Jylland, anordnede Commis-
sion i dette Øiemed fremsat-
te Forslag No 1, 2, 3, 9, 10,
11, 12, 13, 19 og 20, saavel-
som Slutningsforslagene,
maatte, i alt Fald med de
af Rentekammeret ved No 9,
11, 12 og 13 paapegede Mo-
dificationer, blive aller-
naadigst approberede, og


2.
at det allernaadigst maatte
paalægges det danske Can-
cellie snarest muligt at indkom-
me med nærmere allerunder-
danigst Forestilling angaaen-
de Forslagene No 4, 5, 6, 7, 8,
14, 15, 16, 17 og 18 samt at Can-
celliet i denne Hensigt maat-
te, navnlig hvad No 4 til 8,
begge inclusive angaaer,
meddeles selve Forslagene
og Kammerets Yttringer i
Anledning af samme.

Rentekammeret, d. 25 November 1845.

Etableringsbevillig

25-11-1845

Adresse i 2026

. Matr. nr.: ,

Silkeborgkommissionens kildetekst

Hoslagte, til Rentekammeret
indkomne, til constitueret Forval-
ter Beders Erklæring ledsagede
2de Andragender med Bilage,
det ene fra Kromand Thomas
Jensen i Them om Tilladel-
se til, i den Kjøbstad, der paa-
tænkes anlagt ved Silkeborg,
at etablere et Gjæstgiverie
i Forbindelse med Handel af
alle Slags Føde- og Spækhøker-
varer, saavel som til at anlægge 
et Garverie, med Ret til Ud-
salg i store og smaae Partier
af det dér garvede Læder, og det 
andet fra Søren Peter Larsen
om Tilladelse til at nedsætte
sig som Maler sammesteds, skul-
de man hermed tjenstligst tilstil-
le Commissionen til videre be-
hagelig Foranstaltning.

Rentekammeret 1te Section, den 6. December 1845

Til
Kommissionen for at meddele Forslag 
til de Betingelser, under hvilke et Kjøb-
stadanlæg ved Silkeborg kunde være at
tillade m. v.

Etableringsbevillig

30-12-1845

Adresse i 2026

. Matr. nr.: ,

Silkeborgkommissionens kildetekst

I Forbindelse med Rentekammerets Skri-
velse af 27de dennes, skulde man herved tjenst-
ligst tilstille Commissionen en Gienpart af Kam-
merets allerunderdanigste Forestilling af 25de i
forrige Maaned angaaende Etableringen af
et Kiøbstadanlæg ved Silkeborg.

Rentekammerets 1ste Section, den 30te Decbr 1845.
Unsgaard

Til
den, med Hensyn til Anlægget af
en Kjøbstad ved Silkeborg i Jylland,
anordnede Commission

Etableringsbevillig

07-01-1846

Adresse i 2026

. Matr. nr.: ,

Silkeborgkommissionens kildetekst

Det Kongelige Rentekammer har communi-
ceret dette Collegium, at det paa Kammerets derom
allerunderdanigst vedlagte Forestilling har behaget
Hans Majestæt Kongen ved allerhøieste Resolution af
15 f. M. med nogle Modificationer og nærmere Bestem-
melser allernaadigst at approbere de af den med Hensyn
til Etableringen af en Kjøbstad ved Silkeborg i Jylland
allernaadigst anordnede Commission i dette Øiemed
fremsatte Forslag, med Undtagelse af de under 4 – 8 an-
gaaende Betingelserne for Nybyggernes Nedsættelse paa
Pladsen og under N. 14 –18 angaaende Pladsens offent-
lige Indretninger, dens communale Væsen og sammes
Bestyrelse foreslaaede Bestemmelser, i Hensende til hvil-
ke det allernaadigst blev paalagt Kancelliet at indkomme
med nærmere allerunderdanigst Forestilling.
Idet Kollegiet med Hensyn til de under No. 14 – 18
fremsatte Forslag maa ansee det nødvendigt at indlede
Korrespondance med de locale Autoriteter, forinden denne
Deel af Sagen kan ansees moden til Afgjørelse, har man
derimod, forsaavidt angaaer de af Kommissionen under 
No. 4 – 8 foreslaaede Bestemmelser, troet ikke at burde
udsætte allerede nu at forelægge Hans Majestæt den-
ne Deel af Sagen til allerhøieste Afgjørelse.
Paa Cancelliets i Henhold hertil allerunderdanigst
vedlagte Forestilling har det derpaa behaget Hans Maje-
stæt Kongen med allerhøieste Resolution af 7 d. M. aller-
naadigst at approbere de omhandlede af Commissionen
under No. 4 – 8 fremsatte Forslag angaaende Nybygger-
nes Nedsættelse paa Pladsen, dog med følgende Tiltag
og Modificationer: at der i Slutningen af den med
No 5 betegnede Bestemmelse bliver efter Ordene: ”under
hvis Ressort samme henhøre”, at indskyde: ”at Regule-
ringscommissionen bør gives Leilighed til at yttre sig
angaaende de Ansøgninger, hvis Afgjørelse er forbe-
holdt de forskjellige Kollegier, – at der blandt de i No. 6
omhandlende Momenter, der ville komme i særdeles Be-
tragtning ved Meddelelse af Bevillinger saavel til Haandværks-
drift som til Handelsdrift, vil blive at tage et væsentligt,
skjøndt ei absolut Hensyn til, om de Vedkommende opføre
Bygninger paa Pladsen, – at der i 7 Post mellem Ordene:
hans Sko .......... kunne forvente "bliver at indskyde: saalæn-
ge Pladsen ikke endnu er oprettet til Kjøbstad", – i Slutnin-
gen bør Ordene: "et sligt" foran Næringsbrug bor(t)falde.
I Forbindelse hermed har det behaget Hans Maje-
stæt allernaadigst at bifalde, at disse Puncter i Fore-
ning med Commissionens øvrige, ved den ovenmeldte
allerhøieste Resolution af 15 f. M. med nogle Modifica-
tioner og nærmere Bestemmelser approberede Forslag gjen-
nem Collegialtidenden maa blive bragte til
almindelig Kundskab.
Hvorom man ei har villet undlade herved tjenst-
ligst at meddele velbemeldte Commission behagelig
Underretning.

Det Kongelige Danske Cancellie d. 17 Januar 1846.

__________ ____________ __________ __Holm

Til
Den med Hensyn til Etableringen af en Kjøbstad
ved Silkeborg allernaadigst anordnede Com-
mission.