Søg Silkeborg
- Silkeborgkommissionens arbejde 1844-1852
Navn
Fødselsdag
Født i sogn
Navneændring
Silkeborgkommissionen
Navn
Silkeborgkommissionen
Fødselsdag
Født i sogn
Navneændring
Tilbage
Hent PDF
Etableringsbevilling
27-10-1847
Adresse i 2026
. Matr. nr.: ,
Silkeborgkommissiones kildetekst
Forsaavidt der kunde være Spørgsmaal om at forlange nogen Afgift af Hr. Drewsen, maa jeg bemærke, at denne dog næppe kunne fordres af det Stykke, der skal overlades Forstvæsenet til Ladeplads. Derhos forekommer det mig at der ei heller er tilstrækkelig Anledning til at forlange nogen høj Afgift for det lille Stykke Jord, der skal anvendes til Have, naar der paalægges Vedkommende den høist [ ? ] Betingelse strax paa Forlangende at ryddeliggjøre Pladsen og afgive den igjen. Det forekommer mig endog, at en Afgift maatte kunne give Brugeren meget mere Grund til efter Tid at gjøre Indvendinger, end over min udtrykkelige [ ? ], at de Paagjældende erholdt Brug uden Afgift, men imod at afgive Jorden naarsomhelst uden Godtgjørelse og besørge ryddeliggjort. Atter henstilles til mine Hr. Medcollegers nærmere Overveielse. Med Hensyn til, hvad Hr. Kst Dahl har yttret angaaende Wegge, er jeg aldeles enig med ham. Brevene har jeg ikke underskrevet som Følge af det Foranførte. I Henseende til Afgiften bemærker jeg endnu, at der vel i alt Fald med den Bestemmelse maatte tages Hensyn til det ommeldte [ ? ] Vilkaar, og at der da vel vilde [ ? ] [ ? ] til en [sand?] [ ? ] IJ Unsgaard Naar Forstvæsenet behøver saa stor en Ladeplads, som det hidtil har havt, da vilde den eventuelle Afgivt være at beregne af 10330 Kv Al. - 4600 Kv Al = 5730 Kv Al. med yderligere Fradrag af det Areal som Veien udfordrer, der af Fabrikeieren skal anlægges mellem Hovedlandeveien og Store Mae, en Vei der kan faae megen Betydning, naar Broen ved Udløbet af Remstrup Aae i Langsøen skulde anlægges. De af Herr Conferentsraad Unsgaard anførte Grunde synes vel at tale for en nedsat Afgivt i Forhold til hvad der ellers svares enten af Store Mae eller af Byggegrunden paa Handelspladsen; men der turde dog ikke være nogen Anledning til at overlade Fabrikeieren den omtalte Grund aldeles uden Afgivt, da de øvrige Eiere af Byggegrunde paa Handelspladsen vilde ansee det for en ny Faveur for Fabrikeieren; der vilde saaledes imellem dem opvækkes Misnøie med Kommissionens Foranstaltninger samt Tvivl om sammes Upartiskhed som synes magtpaalig- gende fra vor Side at forebygge. Det forekommer mig at det ikke er Afgivtens Størrelse som det her kommer an paa, men derimod at giennemføre det vistnok rigtige Princip at intet Lod, heelt eller for en Deel overlades Private uden Vederlag, ikke engang for eet Aar langtmindre da for en længere Tid. At en fast Afgivt er at foretrække for den nuværende, derom er jeg fuldkommen enig med Herr Secretair Dahl. Angaaende Wegge er jeg aldeles enig med Herr Secr. Dahl. 20/10 47 C. Garlieb Enig i at Wegges Ankomst oppebies og at der fore- løbig confereres med ham forinden der tages en endelig Bestemmelse ang. Udstykningen. - Han maatte da til- skrives om at melde sig naar han kommer hertil. Med Hensyn til Hr. Secretair Dahls vedlagte Continuations [ ? ] af 22 d. M. maae jeg ansee det for utvivlsomt at Drewsen bør betale [Afgift?] af 10330 Kv Al., og da Arealet henhører til Communens bedste og bedst beliggende Jorder bør han formeentlig erlægge en større Afgift end af Byggegrunden der er af [ ? ] Bonitet Maaskee kunde Man ang. Størrelsen høre Hor- nemann, med mindre Commissionen uden videre strax maatte bestemme Afgiften, i alt Fald til [ ? ] - 2 Tdr Byg aarlig, at svare i Penge efter foregaaende Aars Kapitaltaxt, hvilket vist nok er meget moderat - maa Afgiften hvorledes den end bestemmes, blive forholdsviis at fordeele paa begge Lodder, med Hensyn paa at den rent [ ? ] kan inddrages. 24/10 47 ML Jeg kan ikke fravige min tidligere yttrede Mening. At give 2 Tdr Byg aarligen for 5000 Kv Alen Jord, [som?] kan tages fra mig til hvilkensomhelst Tid og med For- pligtelse til at tilintetgjøre, hvad Anlæg jeg derpaa har gjort uden nogen Godtgøjrelse, vilde jeg [____ligen?] betakke mig for. Og mere, end omtrent 5000 Kv Al. faaer Drewsens ikke; thi Ladepladsen og Veien faaer de intet Gavn af gjennem den i Rentekam- merets Skrivelse staaer, at Dr. skulde udrede alle de Afgifter og Byrder, der kunne komme til at paahvile Ladepladsen saa er dermed meent de Afgifter og Byrder, der ville blive en Følge af en eventuel Hartkornsansættelse. Paa Grundskat eller Forpagtningsafgift er der ei tænkt. Iøvrigt er det jo naturligviis en Selvfølge, at Sagen afgjøres efter Pluralitetens Formening. 26' Octbr 1847 I J Unsgaard Ifølge de af Herr Konferentsraad Unsgaard meddelte Oplysninger kan der kun være Tale om at fordre en aarlig Afgivt af den Jord som Drew- sen i Virkelighed kommer i temporair Besiddelse af. Saafremt Farver Langhoff svarer ogsaa Grundafgivt af det Stykke, som er udlagt til Vei, maa Drewsen behandles paa samme Maade, og ville da i saa Fald have at erlægge af 5700 Kv Al. a 4 Rbd pr 100 Kv Alen - 2 Rbd 37 1/5 ?? Iøvrigt [tilken- der] jeg Herr Overpræsident Langes Forslag om at høre Hornemann over Afgivtens Størrelse. D 27 Octbr 1847 C Garlieb
Etableringsbevillig
27-10-1847
Adresse i 2026
. Matr. nr.: ,
Silkeborgkommissionens kildetekst
Forsaavidt der kunde være Spørgsmaal om at forlange nogen Afgift af Hr. Drewsen, maa jeg bemærke, at denne dog næppe kunne fordres af det Stykke, der skal overlades Forstvæsenet til Ladeplads. Derhos forekommer det mig at der ei heller er tilstrækkelig Anledning til at forlange nogen høj Afgift for det lille Stykke Jord, der skal anvendes til Have, naar der paalægges Vedkommende den høist [ ? ] Betingelse strax paa Forlangende at ryddeliggjøre Pladsen og afgive den igjen. Det forekommer mig endog, at en Afgift maatte kunne give Brugeren meget mere Grund til efter Tid at gjøre Indvendinger, end over min udtrykkelige [ ? ], at de Paagjældende erholdt Brug uden Afgift, men imod at afgive Jorden naarsomhelst uden Godtgjørelse og besørge ryddeliggjort. Atter henstilles til mine Hr. Medcollegers nærmere Overveielse. Med Hensyn til, hvad Hr. Kst Dahl har yttret angaaende Wegge, er jeg aldeles enig med ham. Brevene har jeg ikke underskrevet som Følge af det Foranførte. I Henseende til Afgiften bemærker jeg endnu, at der vel i alt Fald med den Bestemmelse maatte tages Hensyn til det ommeldte [ ? ] Vilkaar, og at der da vel vilde [ ? ] [ ? ] til en [sand?] [ ? ] IJ Unsgaard Naar Forstvæsenet behøver saa stor en Ladeplads, som det hidtil har havt, da vilde den eventuelle Afgivt være at beregne af 10330 Kv Al. - 4600 Kv Al = 5730 Kv Al. med yderligere Fradrag af det Areal som Veien udfordrer, der af Fabrikeieren skal anlægges mellem Hovedlandeveien og Store Mae, en Vei der kan faae megen Betydning, naar Broen ved Udløbet af Remstrup Aae i Langsøen skulde anlægges. De af Herr Conferentsraad Unsgaard anførte Grunde synes vel at tale for en nedsat Afgivt i Forhold til hvad der ellers svares enten af Store Mae eller af Byggegrunden paa Handelspladsen; men der turde dog ikke være nogen Anledning til at overlade Fabrikeieren den omtalte Grund aldeles uden Afgivt, da de øvrige Eiere af Byggegrunde paa Handelspladsen vilde ansee det for en ny Faveur for Fabrikeieren; der vilde saaledes imellem dem opvækkes Misnøie med Kommissionens Foranstaltninger samt Tvivl om sammes Upartiskhed som synes magtpaalig- gende fra vor Side at forebygge. Det forekommer mig at det ikke er Afgivtens Størrelse som det her kommer an paa, men derimod at giennemføre det vistnok rigtige Princip at intet Lod, heelt eller for en Deel overlades Private uden Vederlag, ikke engang for eet Aar langtmindre da for en længere Tid. At en fast Afgivt er at foretrække for den nuværende, derom er jeg fuldkommen enig med Herr Secretair Dahl. Angaaende Wegge er jeg aldeles enig med Herr Secr. Dahl. 20/10 47 C. Garlieb Enig i at Wegges Ankomst oppebies og at der fore- løbig confereres med ham forinden der tages en endelig Bestemmelse ang. Udstykningen. - Han maatte da til- skrives om at melde sig naar han kommer hertil. Med Hensyn til Hr. Secretair Dahls vedlagte Continuations [ ? ] af 22 d. M. maae jeg ansee det for utvivlsomt at Drewsen bør betale [Afgift?] af 10330 Kv Al., og da Arealet henhører til Communens bedste og bedst beliggende Jorder bør han formeentlig erlægge en større Afgift end af Byggegrunden der er af [ ? ] Bonitet Maaskee kunde Man ang. Størrelsen høre Hor- nemann, med mindre Commissionen uden videre strax maatte bestemme Afgiften, i alt Fald til [ ? ] - 2 Tdr Byg aarlig, at svare i Penge efter foregaaende Aars Kapitaltaxt, hvilket vist nok er meget moderat - maa Afgiften hvorledes den end bestemmes, blive forholdsviis at fordeele paa begge Lodder, med Hensyn paa at den rent [ ? ] kan inddrages. 24/10 47 ML Jeg kan ikke fravige min tidligere yttrede Mening. At give 2 Tdr Byg aarligen for 5000 Kv Alen Jord, [som?] kan tages fra mig til hvilkensomhelst Tid og med For- pligtelse til at tilintetgjøre, hvad Anlæg jeg derpaa har gjort uden nogen Godtgøjrelse, vilde jeg [____ligen?] betakke mig for. Og mere, end omtrent 5000 Kv Al. faaer Drewsens ikke; thi Ladepladsen og Veien faaer de intet Gavn af gjennem den i Rentekam- merets Skrivelse staaer, at Dr. skulde udrede alle de Afgifter og Byrder, der kunne komme til at paahvile Ladepladsen saa er dermed meent de Afgifter og Byrder, der ville blive en Følge af en eventuel Hartkornsansættelse. Paa Grundskat eller Forpagtningsafgift er der ei tænkt. Iøvrigt er det jo naturligviis en Selvfølge, at Sagen afgjøres efter Pluralitetens Formening. 26' Octbr 1847 I J Unsgaard Ifølge de af Herr Konferentsraad Unsgaard meddelte Oplysninger kan der kun være Tale om at fordre en aarlig Afgivt af den Jord som Drew- sen i Virkelighed kommer i temporair Besiddelse af. Saafremt Farver Langhoff svarer ogsaa Grundafgivt af det Stykke, som er udlagt til Vei, maa Drewsen behandles paa samme Maade, og ville da i saa Fald have at erlægge af 5700 Kv Al. a 4 Rbd pr 100 Kv Alen - 2 Rbd 37 1/5 ?? Iøvrigt [tilken- der] jeg Herr Overpræsident Langes Forslag om at høre Hornemann over Afgivtens Størrelse. D 27 Octbr 1847 C Garlieb
